ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 216: Lovudkast: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 216
Offentligt

UDKAST

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)

ERU Alm.del - Bilag 216

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer, lov

om finansiel virksomhed og forskellige andre love

(Realkreditbelåning af havvindmøller og styrkelse af Finanstilsynets til-

synsbeføjelser)

§1

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 406 af 29. marts

2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 2383 af 14. december 2021, § 13 i lov nr.

2601 af 28. december 2021, § 5 i lov nr. 568 af 10. april 2022, § 1 i lov nr.

570 af 10. april 2022 og § 37 i lov nr. 871 af 21. juni 2022, foretages føl-

gende ændringer:

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets

Direktiv (EU) 2019/1160 af 20. juni 2019 om ændring af direktiv 2009/65/EF og

2011/61/EU for så vidt angår grænseoverskridende distribution af kollektive investerings-

institutter, EU-Tidende 2019, L 188, side 106, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2016/97/EU af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution (IDD), EU-Tidende 2016, L 26,

side 19, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regel-

sæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (BRRD) som

ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019

om tilsyn med investeringsselskaber (IFD), EU-Tidende 2019, L 314, side 64, Europa-Par-

lamentets og Rådets forordning 2022/2036/EU af 19. oktober 2022 om ændring af forord-

ning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2014/59/EU for så vidt angår den tilsynsmæssige be-

handling af globale systemisk vigtige institutter med en multiple-point-of-entry-afviklings-

strategi og metoder til indirekte tegning af instrumenter, der er nedskrivningsrelevante med

henblik på at opfylde minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante pas-

siver, EU-Tidende 2022, L 275, side 1, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitut-

ter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF,

2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010

og (EU) nr. 648/2012, EU-Tidende 2014, L 173, side 190.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 216: Lovudkast: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love

UDKAST

fodnoten

til lovens titel indsættes efter »dele af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2016/1148/EU af 6. juli 2016 (NIS-direktivet), EU-

Tidende 2016, nr. L 194, side 1,«: »dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2019/878/EU af 20. maj 2019, EU-tidende 2019, nr. L

150, side 253,«.

§ 1, stk. 4,

ændres »§§ 347 c og 348« til »§§ 347 b, 347 c og 348«.

§ 267 f, stk. 4,

indsættes efter »afviklingsenheder,«:

eller tredjelands-

enheder, der ville være afviklingsenheder, hvis de var etableret i Unio-

nen,

Efter

§ 344 d

indsættes:

»§ 344 e.

Finanstilsynet kan udøve de beføjelser, der følger af artikel

24, stk. 2, litra a, b og d, og stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter

med central information om sammensatte og forsikringsringsbaserede

investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er).«

§ 347 b

indsættes som

4. pkt.:

»Det samme gælder for filialer omfattet af § 1, stk. 3 og 4. «

§ 347 c, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »6 måneder« til: »12 måneder«, og ef-

ter 1. pkt. indsættes som to nye punktummer:

»Finanstilsynet kan fastsætte udpegningsperioden, jf. 1. pkt., til op til 3

år, når formålet herved er at følge virksomhedens opfyldelse af forplig-

telser, som virksomheden er blevet pålagt af en myndighed i et andet

land. Finanstilsynet kan forny udpegningsperioden, jf. 1. og 2. pkt., med

op til 12 måneder ad gangen, hvis Finanstilsynet vurderer, at der er be-

hov herfor.«

§ 372, stk. 1,

indsættes efter »for erhvervslivet og regler udstedt i med-

før heraf«: », Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2019/1238 af 20. juni 2019 om et paneuropæisk personligt pensions-

produkt (PEPP-produkt) og regler udstedt i medfør heraf, forordninger

udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2016/97 af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution og regler udstedt

i medfør heraf, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1287/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central informa-

UDKAST

tion om sammensatte forsikringsbaserede investeringsprodukter til de-

tailinvestorer (PRIIP’er) og regler udstedt i medfør heraf, Europa-Par-

lamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 af 12. december 2017

om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik

ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering og regler

udstedt i medfør heraf«.

§ 373, stk. 3, 3. pkt.,

ændres »artikel 16 eller 17« til: »artikel 16, artikel

17 eller artikel 24, stk. 2, litra a, b eller d, eller stk. 4,«.

§2

I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr. 337 af 11. marts

2022, som ændret ved § 10 i lov nr. 570 af 10. maj 2022, foretages følgende

ændringer:

§ 1, stk. 2, nr. 2,

ændres »Forsikringsaftalens årlige præmiebeløb ud-

gør højst 4.476 kr.« til: »Forsikringsaftalens præmiebeløb udgør højst

4.476 kr. beregnet pro rata på årsbasis«.

§ 20, stk. 1

stk. 1, nr. 2, § 21, stk. 2, 1. pkt., § 25, stk. 1- 3,

indsæt-

tes efter »filial«: »eller en permanent tilstedeværelse«.

§ 20, stk. 1, nr. 6,

indsættes efter »filialen«: »eller den permanente

tilstedeværelse«.

§ 25, stk. 2,

indsættes efter »jf. stk. 1,«: »Europa-Parlamentets og

Rådets forordning 1286/2014/EU af 26. november 2014 om dokumen-

ter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede

investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er), Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning 2019/1238/EU af 20. juni 2019 om et

paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt),«.

§ 26, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »filial«: », en permanent tilstede-

værelse«.

§ 29, stk. 1,

indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:

»6) virksomheden er registreret som ophørt i Det Centrale Virksom-

hedsregister, «.

Nr. 6-8 bliver herefter nr. 7-9.

UDKAST

§ 30, nr. 5,

udgår »eller«.

§ 30

indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:

»6) virksomheden er registreret som ophørt i Det Centrale Virksom-

hedsregister, eller «.

Nr. 6 bliver herefter nr. 7.

§ 33, stk. 4, 1. pkt.,

indsættes efter »virksomheden,«: »hvis det vil

bringe de finansielle markeders stabilitet i fare,«.

10.

§ 37

indsættes efter »heraf,«: »Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning 1286/2014/EU af 26. november 2014 om dokumenter med

central information om sammensatte og forsikringsbaserede investe-

ringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er), Europa-Parlamentets

Rådets forordning 2019/1238/EU af 20. juni 2019 om et paneuropæisk

personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt),«.

§3

I lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 2067 af 12. november 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 480 af 12.

maj 2023 og § 339 i lov nr. 718 af 13. juni 2023, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 1, stk. 2,

indsættes efter »i henhold til § 5,«: » jf. dog stk. 3,«.

§ 2, stk. 1,

indsættes efter »for risici i Danmark«: », jf. dog stk. 2«.

§ 2

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Fonden dækker skadelidte bosat i Danmark for skader forvoldt

af et køretøj med en motoransvarsforsikring tegnet i et forsikringssel-

skab, som har fået Finanstilsynets tilladelse til at udøve forsikringsvirk-

somhed, eller som har fået tilsvarende tilladelse i et andet land inden

for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale

med på det finansielle område.«

§ 3, stk. 1, nr. 2,

indsættes efter »på det finansielle område«: », jf.

dog § 4 a, stk. 2«.

§ 3, stk. 1, nr. 3,

indsættes efter »grænseoverskridende tjenesteydel-

sesvirksomhed«: », jf. dog § 4 a, stk. 2«.

UDKAST

§ 3, stk. 3,

affattes således:

»Stk.

Fondens formue skal udgøre mindst 600 mio. kr., hvoraf

1) mindst 300 mio. kr. af Fondens formue skal bestå af bidrag fra for-

sikringsselskaber, der tegner visse forsikringer, som ikke er omfattet af

nr. 2 og 3, i Danmark for risici i Danmark,

2) mindst 200 mio. kr. af Fondens formue skal bestå af bidrag fra for-

sikringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesforsikringer i Danmark for

risici i Danmark og

3) mindst 100 mio. kr. af Fondens formue skal bestå af bidrag fra mo-

toransvarsforsikringer tegnet i forsikringsselskaber, der har fået Finans-

tilsynets tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed, for risici i Dan-

mark og i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som

Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.«

§ 3, stk. 5, 2. pkt.,

stk. 6, 1. pkt.,

ændres »forbrugerforsikringer«

til: »visse forbrugerforsikringer«.

§ 4, stk. 1

ændres »500 mio. kr.« til: »600 mio. kr.«

Efter § 4 indsættes i

kapitel 2:

»§ 4 a.

Direkte tegnende skadesforsikringsselskaber, der har fået Fi-

nanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed, skal betale

bidrag pr. motoransvarsforsikring tegnet for forsikringstagere i Dan-

mark og i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som

Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

Stk. 2.

Skadesforsikringsselskaber nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, skal

ikke være medlem af og yde bidrag til Fonden, hvis de alene tegner

motoransvarsforsikringer i Danmark.

Stk. 3.

Finanstilsynet meddeler en gang om året størrelsen af det beløb

pr. motoransvarsforsikring tegnet i danske skadesforsikringsselskaber

for forsikringstagere i Danmark eller i et andet land inden for Den Eu-

ropæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på

det finansielle område, som skadesforsikringsselskaber, som har fået

Finanstilsynets tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed, skal an-

vende ved beregning af bidrag til Fonden. Finanstilsynet skal ved fast-

sættelse af beløbet tage højde for, at skadesforsikringsselskaber omfat-

tet af stk. 1, i videst muligt omfang dækker de udgifter, som er forbun-

UDKAST

det med Fondens administration af motoransvarsforsikringer. Finans-

tilsynet skal offentliggøre meddelelsen, senest 6 måneder før skades-

forsikringsselskaberne skal indbetale bidrag til Fonden.

10.

§ 5, stk. 1, nr. 2,

ophæves.

Nr. 3-7 bliver herefter nr. 2-6.

11.

§ 5, stk. 3,

indsættes efter »dækker erstatningskrav«: »i henhold til

stk. 1«.

12.

§ 5, stk. 5,

indsættes efter »pr. police«: », jf. dog stk. 6«.

13.

§ 5

indsættes efter stk. 5 som nye stykker:

»Stk. 6.

Fondens formue til dækning af visse forbrugerforsikringer, jf.

§ 3, stk. 3, nr. 1, dækker forsikringstagernes præmie for motoransvars-

forsikringer, som er indbetalt før konkursdekretets afsigelse, for risici i

Danmark, dog med en selvrisiko på 1.000 kr. pr. police, jf. dog stk. 7.

Stk. 7.

Fondens dækning af præmie i henhold til stk. 6, til danske mo-

toransvarsforsikringstagere i udenlandske forsikringsselskaber, er be-

grænset til dækning i tilfælde af, at forsikringstagernes restpræmie ikke

dækkes af en tilsvarende ordning i forsikringsselskabets hjemland.«

Stk. 6-8 bliver herefter stk. 8-10.

14.

§ 5, stk. 6,

der bliver stk. 8, ændres »jf. stk. 5« til: »jf. stk. 5 og 6«.

15.

Efter § 5 c indsættes:

»§ 5 d.

Fonden dækker erstatningskrav til skadelidte, der er bosat i Dan-

mark, for tingsskade eller personskade forvoldt af et køretøj, som er

dækket af en motoransvarsforsikring. Den skadelidte kan anmode om

erstatning direkte hos Fonden.«

16.

Efter § 6 a indsættes i

kapitel 3:

»§ 6 b.

Erstatningskrav i henhold til § 5 d skal anmeldes til Fonden sna-

rest muligt og senest 6 måneder efter konkursdekretets afsigelse eller

skadesforsikringsselskabets indtræden i likvidation.

Stk. 2.

Fonden kan ikke under henvisning til de frister, der er nævnt i stk.

1, afslå at foretage udbetalinger til en berettiget, jf. § 5 d, som ikke har

været i stand til i tide at påberåbe sig sin ret til at få erstatningsbeløb

udbetalt.«

UDKAST

17.

§ 7, stk. 1,

indsættes efter »jf. dog stk. 2«: » og § 7 a«.

18.

Efter § 7 indsættes i

kapitel 4:

»§ 7 a.

Fonden skal efter anmeldelse af et krav i henhold til § 5 d give

skadelidte et begrundet erstatningstilbud med helt eller delvist opgjort

erstatning eller et begrundet svar med angivelse af, om erstatningsplig-

ten afvises eller ikke er fuldt opgjort. Erstatningstilbuddet skal gives se-

nest 3 måneder efter anmeldelse af kravet.

Stk. 2.

Fonden skal udbetale erstatning, jf. stk. 1, til skadelidte uden unø-

digt ophold og senest 3 måneder efter skadelidtes accept af erstatnings-

tilbuddet, jf. stk. 1. Er skaden ikke fuldt opgjort, finder kravene vedrø-

rende udbetaling anvendelse på denne delvist opgjorte skade fra det tids-

punkt, hvor erstatningstilbuddet accepteres.«

19.

§ 8

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Finanstilsynet skal på sin hjemmeside offentliggøre, hvis et ska-

desforsikringsselskab træder i likvidation.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

20.

§ 8

indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 5:

»Stk. 6.

Fonden skal straks underrette organer svarende til Fonden, der

er oprettet i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande,

som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når der

afgives kendelse eller træffes afgørelse om at indlede konkursbehand-

ling eller likvidation over for et forsikringsselskab, der har fået Finans-

tilsynets tilladelse til at udøve skadesforsikringsvirksomhed.

Stk. 7.

Fonden skal ved modtagelse af et krav om erstatning i henhold

til § 5 d fra en skadelidt bosat i Danmark, hvor skadevolder har tegnet

motoransvarsforsikring i et andet land inden for Den Europæiske Union

eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle om-

råde, underrette det tilsvarende organ i forsikringsselskabets hjemland

og det pågældende forsikringsselskab eller dets kurator eller likvidator

om modtagelsen af kravet.«

21.

Efter § 8 indsættes i

kapitel 5:

»§ 8 a.

Et forsikringsselskab, der er under konkursbehandling eller li-

kvidation, eller dets kurator eller likvidator, skal underrette Fonden, når

det yder erstatning eller afviser ansvar for et krav, som Fonden også har

modtaget.«

UDKAST

22.

Efter § 9 indsættes i

kapitel 6:

»§ 9 a.

Fonden kan kræve fuld refusion for en udbetalt erstatning til en

skadelidt bosat i Danmark, jf. § 5 d, hvis skadesforsikringsselskabet un-

der enten konkurs eller likvidation, der har udstedt motoransvarsforsik-

ringspolicen, er beliggende i et andet land inden for Den Europæiske

Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finan-

sielle område. Fonden kræver refusion fra det organ, der på området for

motoransvarsforsikringer er oprettet eller godkendt til samme formål

som Fonden i hjemlandet for skadesforsikringsselskabet.

Stk. 2.

I det omfang et organ, der svarer til Fonden i et andet land inden

for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale

med på det finansielle område, har udbetalt erstatning under en motor-

ansvarsforsikring tegnet i et dansk forsikringsselskab, der er gået kon-

kurs eller er under likvidation, og krævet refusion af Fonden, så skal

Fonden refundere den udbetalte erstatning til det pågældende erstat-

ningsorgan.

Stk. 3.

Fonden skal betale refusion i henhold til stk. 2 inden for 6 måne-

der, medmindre andet er aftalt skriftligt mellem de to organer.

Stk. 4.

Hvis Fonden har ydet erstatning til en skadelidt bosat i Danmark,

jf. § 5 d, hvor Fonden kan kræve fuld refusion i henhold til stk. 1, ind-

træder Fonden i skadelidtes rettigheder overfor skadevolderen eller

dennes forsikringsselskab med undtagelse af, hvis skadevolderen er for-

sikringstageren eller en anden forsikret person, som det insolvente for-

sikringsselskab ville have dækket efter national ret.«

23.

§ 12

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Fonden kan til behandling af sager omfattet af § 5 d indgå af-

tale om skadesbehandling med et dansk erstatningsorgan udpeget i

medfør af § 115 a i færdselsloven.«

24.

Efter § 14 a indsættes i

kapitel 7:

»§ 14 b.

Fonden skal samarbejde med organer, der har til opgave at yde

erstatning til skadelidte for tingsskade eller personskade forvoldt af et

køretøj, som er forsikret af et forsikringsselskab beliggende i et andet

land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har

indgået aftale med på det finansielle område, med andre berørte parter,

herunder et forsikringsselskab, der er under konkursbehandling eller li-

kvidation, dets administrator eller likvidator og de nationale kompe-

tente myndigheder i medlemsstaterne.

UDKAST

Stk. 2.

Fonden skal sikre, at skadelidte, der ikke er dækket efter denne

lov, men som kan være dækket af Dansk Forening for International Mo-

torkøretøjsforsikring (DFIM), får de nødvendige oplysninger om mu-

lighederne for at ansøge om erstatning hos DFIM.«

§4

I lov nr. 1155 af 8. juni 2021 om fondsmæglerselskaber og investeringsser-

vice og

–aktiviteter,

som ændret ved § 13 i lov nr. 2382 af 14. december

2021, § 10 i lov nr. 568 af 10. maj 2022 og § 6 i lov nr. 570 af 10. maj 2022,

foretages følgende ændringer:

§ 5, stk. 1,

indsættes efter »§§ 219,«: »219 a,«.

§ 6, 1. pkt.,

indsættes efter », finder §§«: »219 a,«.

§ 182,

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Stk. 1 finder med de fornødne tilpasninger anvendelse på finan-

sieringsinstitutter, som er dattervirksomheder af fondsmæglerselska-

ber.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

Efter

§ 219

indsættes:

»§ 219 a.

Finanstilsynet kan udøve de beføjelser, der følger af artikel

24, stk. 2, litra a, b og d, og stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med

central information om sammensatte og forsikringsringsbaserede inve-

steringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er).«

§ 229, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »6 måneder« til: »12 måneder«, og efter

1. pkt. indsættes som nyt punktum:

»Finanstilsynet kan fastsætte udpegningsperioden, jf. 1. pkt., til op til 3

år, når formålet herved er at følge virksomhedens opfyldelse af forplig-

telser, som virksomheden er blevet pålagt af en myndighed i et andet

land. Finanstilsynet kan forny udpegningsperioden, jf. 1. og 2. pkt., med

op til 12 måneder ad gangen, hvis Finanstilsynet vurderer, at der er be-

hov herfor.«

§ 266, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »§ 182, stk. 1«: »og 3«.

UDKAST

§ 267, stk. 2,

ændres »artikel 16 eller 17« til: »artikel 16, artikel 17

eller artikel 24, stk. 2, litra a, b eller d, eller stk. 4,«.

275, stk. 1,

indsættes efter nr. 7 som nyt nummer:

»8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 1286/2014 om do-

kumenter med central information om sammensatte og forsikringsbase-

rede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er).«

§ 289

ændres »§ 182, stk. 3« til: »§ 182, stk. 4«.

§5

I lov om kapitalmarkeder, jf. lovbekendtgørelse nr. 41 af 13. januar 2023,

som ændret ved § 6 i lov nr. 243 af 7. marts 2023 og [OKT 22 samleloven],

foretages følgende ændringer:

§ 21, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.:

»Udstedere kan vælge Danmark som hjemland, hvis udstederen ikke

har valgt et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land,

som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område som

hjemland.«

§ 211, stk. 2,

indsættes som nye numre:

»13) Artikel 15 i Rådets forordning (EU) 2022/2576 af 19. december

2022 om styrkelse af solidariteten gennem bedre koordinering af ind-

køb af gas, pålidelige prisbenchmarks og udveksling af gas på tværs af

grænserne.

14) Rådets forordning (EU) 2022/2578 af 22. december 2022 om ind-

førelse af en markedskorrektionsmekanisme til beskyttelse af unions-

borgere og økonomien mod uforholdsmæssigt høje priser.«

§ 249, stk. 2,

ændres »Overtrædelse« til: »For overtrædelse«.

Efter § 253 c indsættes før overskriften før § 254:

»§ 253 d.

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv-

ning, straffes med bøde overtrædelse af artikel 4, stk. 5, i Rådets for-

ordning (EU) 2022/2578 af 22. december 2022 om indførelse af en mar-

kedskorrektionsmekanisme til beskyttelse af unionsborgere og økono-

mien mod uforholdsmæssigt høje priser.«

UDKAST

§ 255, stk. 5, 1. pkt.,

udgår efter »dette kapitel«: »skal der«.

§6

I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., jf. lovbekendtgø-

relse nr. 2015 af 1. november 2021, med de ændringer, der følger af, § 2 i

lov nr. 641 af 19. maj 2020, § 2 i lov nr. 2382 af 14. december 2021, § 15 i

lov nr. 2601 af 28. december 2021, § 9 i lov nr. 568 af 10. maj 2022 og § 35

i lov nr. 871 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 4, 1. pkt.,

indsættes efter »§§ 5, 9, 10,«: »17 a,«.

§ 1, stk. 5,

indsættes efter »§ 5, stk. 3-5 og 7,«: »§ 17 a,«.

Efter § 17 indsættes i

kapitel 3:

»Indgreb

i eller ophør af markedsføring af fonde

§ 17 a.

Finanstilsynet kan udøve de beføjelser, der følger af artikel 24,

stk. 2, litra a, b og d, og stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med cen-

tral information om sammensatte og forsikringsringsbaserede investe-

ringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er).«

§ 172, stk. 1, nr. 4,

affattes således:

»4)

Dokumenter med central information, jf. Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om doku-

menter med central information om sammensatte og forsikringsrings-

baserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er).«

§ 190, stk. 4, 3. pkt.,

indsættes efter »artikel 17«: »eller artikel 24,

stk. 2, litra a, b eller d, eller stk. 4,«.

§7

I lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 46 af 13. ja-

nuar 2023, foretages følgende ændringer:

UDKAST

To steder i

§ 28 a, stk. 5, 1. pkt.,

indsættes efter »afsnit«: »VI og«.

Efter

§ 110

indsættes:

»§ 171 a.

Finanstilsynet kan udøve de beføjelser, der følger af artikel

24, stk. 2, litra a, b og d, og stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med

central information om sammensatte og forsikringsringsbaserede inve-

steringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er).«

§ 189

indsættes efter »fremme af bæredygtige investeringer«: », Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 1286/2014 om doku-

menter med central information om sammensatte og forsikringsbase-

rede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er)«.

§ 190, stk. 5,

indsættes efter »artikel 17«: »eller artikel 24, stk. 2,

litra a eller b eller stk. 4,«

§8

I lov om ejendomskreditselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 285 af 1. marts

2023, foretages følgende ændringer:

§ 12, stk. 4,

ændres »§ 13« til: »§§ 13 og 13 a«

§ 13

affattes således:

»§ 13.

Finanstilsynets ansatte er efter straffelovens §§ 152-152 e for-

pligtede til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kend-

skab til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der

udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, og eksperter, der

handler på tilsynets vegne. Dette gælder også efter ansættelses- eller

kontraktforholdets ophør.

Stk. 2.

Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte,

berettiger ikke de personer, som er nævnt i stk. 1, til at videregive for-

trolige oplysninger.

Stk. 3.

Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på oplysninger i sager om

informationskrav og god skik mv., jf. kapitel 3 og bekendtgørelser ud-

stedt i medfør heraf. 1. pkt. finder ikke anvendelse på § 8 b og bekendt-

gørelser udstedt i medfør af § 8 a, stk. 6.

UDKAST

Stk. 4.

Stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen drift vide-

regiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattet form, når

hverken den enkelte virksomhed eller dens kunder kan identificeres.

Stk. 5.

Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag,

når en virksomhed omfattet af denne lov er erklæret konkurs eller trådt

i likvidation, og hvis oplysningerne ikke vedrører kundeforhold eller

tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde virk-

somheden.

Stk. 6.

Stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregi-

ves til følgende:

1) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og

politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af mulige

strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.

2) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn, jf. dog

stk. 9.

3) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser,

der er truffet af Finanstilsynet.

4) Folketingets Ombudsmand.

5) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget, jf. dog stk. 9.

6) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om

undersøgelseskommissioner, jf. dog stk. 9.

7) Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.

8) Skifteretten, andre myndigheder, der medvirker ved likvidation, kon-

kursbehandling eller lignende procedurer for en virksomhed omfattet af

denne lov, og kuratorer samt personer, der er ansvarlige for den lovplig-

tige revision af regnskaber for en virksomhed omfattet af denne lov,

under forudsætning af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor

til varetagelsen af deres opgaver.

9) Erhvervsstyrelsen i sin egenskab af tilsynsmyndighed for efterlevelse

af selskabslovgivningen, når videregivelse sker med henblik på at

styrke det finansielle systems stabilitet og integritet, og Erhvervsstyrel-

sen og Revisornævnet i deres egenskab af tilsynsmyndighed for den

lovpligtige revision af regnskaber for virksomheder omfattet af denne

lov. Videregivelse efter 1. pkt. kan kun ske under forudsætning af, at

modtageren har behov for oplysningerne til varetagelsen af sine opga-

ver.

10) Sagkyndige, som bistår Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen, Revisor-

nævnet og institutioner, der forvalter indskyder-, investor- eller forsik-

ringsgarantiordninger, med udførelsen af deres tilsynsopgaver. Videre-

givelse efter 1. pkt. kan kun ske under forudsætning af, at modtageren

har behov for oplysningerne til varetagelsen af sine opgaver, jf. dog stk.

11) Færøske tilsynsmyndigheder på det finansielle område, under for-

udsætning af at modtagerne er underlagt en lovbestemt tavshedspligt,

UDKAST

der mindst svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og at modtagerne

har behov for oplysningerne til varetagelsen af deres opgaver.

Stk. 7.

Modtagere af fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, jf. stk.

6, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den tavshedspligt, der

er nævnt i stk. 1.

Stk. 8.

Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun

anvendes i forbindelse med tilsynshvervet til pålæggelse af sanktioner,

eller hvis Finanstilsynets afgørelse påklages til højere administrativ

myndighed eller indbringes for domstolene.

Stk. 9.

Videregivelse af fortrolige oplysninger i medfør af stk. 6, nr.

2, 5, 6 og 10, kan alene ske, hvis de myndigheder eller organer, som har

afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og hvis

oplysningerne er modtaget fra myndigheder, der har ansvaret for tilsy-

net med virksomheder omfattet af denne lov, myndigheder og organer,

som er ansvarlige for at opretholde det finansielle systems stabilitet

gennem anvendelse af makroprudentielle regler, myndigheder eller or-

ganer, som har til formål at sikre den finansielle stabilitet, organer, der

medvirker ved likvidation eller konkursbehandling af virksomheder

omfattet af denne lov eller lignende procedurer, og personer, der er an-

svarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for virksomheder

omfattet af denne lov.«

Efter § 13 indsættes:

»§ 13 a.

Finanstilsynets ansatte må ikke videregive oplysninger om en

person, når vedkommende har indberettet en virksomhed eller en per-

son til Finanstilsynet for overtrædelse eller potentiel overtrædelse af

den finansielle regulering, som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. dog

stk. 2.

Stk. 2.

Stk. 1 er ikke til hinder for, at personoplysninger videregives i

medfør af § 12, stk. 4, og § 13, stk. 6.

Stk. 3.

Stk. 1 er ikke til hinder for, at personoplysninger, der vedrører

en kunde, videregives til et ejendomskreditselskab i forbindelse med

sager omfattet af kapitel 3 eller af bekendtgørelser udstedt i medfør

heraf, når kunden har givet samtykke til videregivelsen. 1. pkt. finder

ikke anvendelse på § 8 b og på bekendtgørelser udstedt i medfør af § 8

a, stk. 6.

Stk. 4.

Alle, der modtager personoplysninger, jf. stk. 3, er med hensyn

til disse oplysninger undergivet tavshedspligten, jf. stk. 1.«

§9

UDKAST

I lov nr. 718 af 13. juni 2023 om forsikringsvirksomhed i tværgående pen-

sionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v.

(lov om forsikringsvirksomhed) foretages følgende ændring:

§ 274, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »6 måneder« til: »12 måneder«, og efter

1. pkt. indsættes som to nye punktummer:

»Finanstilsynet kan fastsætte udpegningsperioden, jf. 1. pkt., til op til 3

år, når formålet herved er at følge virksomhedens opfyldelse af forplig-

telser, som virksomheden er blevet pålagt af en myndighed i et andet

land. Finanstilsynet kan forny udpegningsperioden, jf. 1. og 2. pkt., med

op til 12 måneder ad gangen, hvis Finanstilsynet vurderer, at der er be-

hov herfor.«

§ 309, stk. 1,

indsættes som nye numre:

»5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1238 af 20.

juni 2019 om et paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-pro-

dukt) og regler udstedt i medfør heraf.

6) Forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution og

regler udstedt i medfør heraf.

7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1287/2014 af 26.

november 2014 om dokumenter med central information om sammen-

satte forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer

(PRIIP’er) og regler udstedt i medfør heraf.

8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 af 12.

december 2017 om en generel ramme for securitisering og om opret-

telse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret se-

curitisering og regler udstedt i medfør heraf.«

§ 10

I lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af ter-

rorisme (hvidvaskloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 11. marts 2022,

som ændret ved § 4 i lov nr. 507 af 20. maj 2022 og § 2 i lov nr. 480 af 12.

maj 2023, foretages følgende ændringer:

§ 48, stk. 1,

indsættes efter »personer«: », der er«.

§ 78, stk. 2,

ændres »stk. 3, 2. og 3. pkt.,« til: »stk. 3, 1., 3. og 4.

pkt.,«.

UDKAST

§ 11

I lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformid-

lere, jf. lovbekendtgørelse nr. 2016 af 1. november 2021, som ændret ved §

6 i lov nr. 2382 af 14. december 2021 og ved § 9 i lov nr. 570 af 10. maj

2022, foretages følgende ændring:

§ 21, stk. 2,

indsættes som

nr. 5:

»5) Den påtænkte erhverver eller besidder af en kvalificeret andel, når

Finanstilsynet behandler sager om godkendelse af erhvervelse, jf. § 3,

stk. 4, nr. 1, og § 5, stk. 1, 2. pkt., samt når Finanstilsynet reagerer som

følge af manglende underretning om en andel eller ophæver stemmeret-

ten, som er knyttet til den pågældende ejers andel, jf. § 14 a.«

§ 12

I lov om realkreditlån og realkreditobligationer, jf. lovbekendtgørelse nr.

315 af 11. marts 2022, foretages følgende ændringer:

§ 5, stk. 4. nr. 4,

indsættes efter »energiforsyningsvirksomhed«: »,

herunder havvindmøller i Danmarks eksklusive økonomiske zone«.

§ 13

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 14. februar 2023, foretages

følgende ændringer:

fodnoten

til lovens titel indsættes efter »nr. 127, side 134«: », og dele

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2021/2118/EU af 24. no-

vember 2021 om ændring af direktiv 2009/103/EF om ansvarsforsik-

ring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overhol-

delse, EF-Tidende 2021, nr. L 430, side 1«

§ 105, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »motordrevne køretøjer«: », som

på ulykkestidspunktet anvendes på en måde, der er i overensstem-

melse med køretøjets funktion som transportmiddel,«, efter »skal«

indsættes: », uanset om skaden forvoldes inden for lovens anvendel-

sesområde som fastlagt i § 1,«, og efter »forsikringsvirksomhed« ind-

sættes: », jf. dog stk. 2«.

UDKAST

§ 105

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse, hvis det motordrevne

køretøj udelukkende anvendes eller opbevares uden for lovens anven-

delsesområde som fastlagt i § 1.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

§ 105, stk. 3, 1. pkt.,

der bliver § 105, stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 105,

stk. 2« til: »§ 105, stk. 3«.

§ 105, stk. 3, 4. pkt.,

der bliver § 105, stk. 4, 4. pkt., indsættes efter

»(femte motorkøretøjsforsikringsdirektiv)«: »og Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2021/2118/EU af 24. november 2021,«, og »§ 105,

stk. 2« ændres til: »§ 105, stk. 3«.

§ 107, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »§ 105, stk. 2« til: »§ 105, stk. 3«.

§ 142, 1. pkt.,

ændres »§ 105, stk. 2« til: »§ 105, stk. 3«.

§ 142, 2. pkt.,

ændres »§ 105, stk. 2« til: »§ 105, stk. 3«.

§ 14

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Lovens §§ 3 og 13 træder i kraft 23. december 2023.

§ 15

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Lovens §§ 1-12 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i

kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3.

§§ 1, 4-8, 10 og 11 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis

i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

2.1.

Realkreditbelåning af havvindmøller i EØZ

Gældende ret

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.1.

2.1.2.

2.2. Styrkelse af Finanstilsynets tilsynsbeføjelser i relation til PRIIP-

forordningen

2.2.1.

2.2.2.

Gældende ret

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Ændring af sanktionsniveauet i mindre alvorlige sager om

markedsmanipulation i form af simple wash trades

2.3.1.

2.3.2.

Gældende ret

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Anvendelse af administrative bødeforelæg i mindre alvorlige sager

om markedsmanipulation i forbindelse med handel med værdipapirer

(wash trades)

2.4.1.

2.4.2.

2.5.

Gældende ret

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Udsteders valg af hjemland

Gældende ret

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5.1.

2.5.2.

2.6. Rådets forordning (EU) 2022/2576 af 22. december 2022 -

mekanismer til styring af intradagsprisudsving på gas- og

elektricitetsderivater

2.6.1.

2.6.2.

Gældende ret

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.7. Rådets forordning 2022/2578 - indførelsen af en

markedskorrektions-mekanisme til styring af prisen på TTF-derivater

2.7.1.

2.7.2.

Gældende ret

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

UDKAST

2.8. Mulighed for at slette ophørte forsikringsformidlingsvirksomheder

i Finanstilsynets virksomhedsregister

2.8.1.

2.8.2.

Gældende ret

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.9. Ændringer i lov om forsikringsformidling med henblik på at sikre

direktivnær implementering

2.9.1.

2.9.2.

Gældende ret

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.10.

Klageadgang til Erhvervsankenævnet for afgørelser truffet på

baggrund af forordninger på Finanstilsynets område

2.10.1.

2.10.2.

ordning

2.11.

Gældende ret

Erhvervsministeriets

overvejelser og den foreslåede

Finanstilsynets tavshedspligt i lov om ejendomskreditselskaber

Gældende ret

Erhvervsministeriets

overvejelser og den foreslåede

rådgivere,

2.11.1.

2.11.2.

ordning

2.12.

Partsbegrebet

lov

finansielle

investeringsrådgivere og boligkreditformidlere

2.12.1.

2.12.2.

ordning

Gældende ret

Erhvervsministeriets

overvejelser og den foreslåede

2.13.

Udpegningsperiode for sagkyndige til at følge finansielle

virksomheder

2.13.1.

2.13.2.

ordning

Gældende ret

Erhvervsministeriets

overvejelser og den foreslåede

dækning

2.14.

Garantifondens

motoransvarsforsikringer

2.14.1.

2.14.2.

ordning

2.15.

Gældende ret

finansiering

Erhvervsministeriets

overvejelser

og den foreslåede

Mindstebeløbsdækning

Gældende ret

2.15.1.

UDKAST

2.15.2.

ordning

2.16.

Erhvervsministeriets

overvejelser og den foreslåede

Forsikringspligtens omfang

Gældende ret

Transportministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

2.16.1.

2.16.2.

2.16.3.

2.17.

Mindstebeløbsdækning

Gældende ret

Transportministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

2.17.1.

2.17.2.

2.17.3.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljø- og klimamæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Konsekvenser for verdensmålene

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

10.

Sammenfattende skema

Indledning

Danmark står over for en markant udbygning af havvind de kommende år,

herunder i Danmarks eksklusive økonomiske zone. Opførelse af havvind-

møller i den eksklusive økonomiske zone indebærer betydelige investerin-

ger. Midlerne til disse investeringer kan blandt andet frembringes ved real-

kreditbelåning af havvindmøllerne i den eksklusive økonomiske zone. Re-

alkreditinstitutterne har påpeget, at retstilstanden for belåning af havvind-

møller i den eksklusive økonomiske zone bør være klar og utvetydig og un-

derstøtte udviklingen. Særligt i lyset af størrelsen af de forventede investe-

ringer er en klar retstilstand vigtigt for investorer, rating bureauer og offent-

lige myndigheder.

Regeringen fremsætter forslag om ændring af lov om vedvarende energi og

forslag om ændring af tinglysningsloven, der bl.a. vil præcisere muligheden

UDKAST

for tinglysning af fast ejendom i den eksklusive økonomiske zone. Nærvæ-

rende lovforslag hænger sammen med disse lovforslag og har til hensigt i

praksis at muliggøre, at der kan foretages realkreditbelåning af havvindmøl-

ler i den eksklusive økonomiske zone.

Det er vurderingen, at der med de foreslåede ændringer til hhv. lov om real-

kreditlån og realkreditobligationer, lov om vedvarende energi og tinglys-

ningsloven, bl.a. sikres en klar og utvetydig retstilstand for realkreditbelå-

ning af havvindmøller i den eksklusive økonomiske zone.

Lovforslaget har desuden til formål at gennemføre en række ændringer i den

finansielle lovgivning, der har til formål at øge forbruger- og investorbe-

skyttelsen samt sikre et styrket og målrettet tilsyn med den finansielle sek-

tor.

Det foreslås med lovforslaget at udvide rammen for udpegnings-/genudpeg-

ningsperioden af sagkyndige, der følger en finansiel virksomhed efter påbud

fra Finanstilsynet, fra 6 måneder i dag til 12 måneder. Forslaget vil medvirke

til at styrke Finanstilsynets muligheder for at tilrettelægge sin tilsynsvirk-

somhed og sikre større transparens om tilsynsprocessen for virksomheder,

der modtager påbud om at lade sig følge af en eller flere sagkyndige.

For at sikre den rigtige proportionalitet i strafpådømmelsen af visse typer af

mindre grove tilfælde af markedsmanipulation foreslås det, at det fremover

bliver muligt at udstede en bøde i stedet for idømmelse af en fængselsstraf.

Det er navnlig i tilfælde, hvor en markedsaktør handler med sig selv (så-

kaldte wash trades), uden at vedkommende har haft til hensigt at påvirke

kursen eller vildlede markedet.

Lovforslaget skal samtidig angive nærmere retningslinjer for bødeniveauet

i mindre alvorlige sager om markedsmanipulation i form af wash trades, så

der på sigt kan dannes grundlag for et normalstrafniveau, hvorefter Finans-

tilsynet vil kunne give administrative bødeforelæg. Hensigten er blandt an-

det at aflaste retssystemet, som dermed vil skulle behandle færre sager, der

ikke giver anledning til tvivls- eller bevismæssige vanskeligheder.

Derudover gennemføres der med lovforslaget en række ændringer af den

finansielle lovgivning som følge af vedtagelsen af en flerhed af EU-retsak-

ter.

UDKAST

Med lovforslaget udpeges Finanstilsynet som kompetent myndighed til at

påse markedspladsers efterlevelse af bestemmelser i EU-forordning om for-

anstaltninger til at begrænse intradagsprisudsving på gas- og elektricitetsde-

rivater. Formålet med ændringen er, at Danmark bidrager til en effektiv gen-

nemførsel af fælleseuropæiske beslutninger vedrørende forsyningssikker-

hed og sikkerhedspolitik, som er affødt af Ruslands invasion af Ukraine.

Som led i at nå dette mål foreslås Finanstilsynet desuden udpeget som kom-

petent myndighed til at påse EU-forordning om, at regulerede markeder og

markedsaktører ikke henholdsvis accepterer eller indlægger købs- og salgs-

ordrer på de såkaldte TTF-derivater

, der overstiger et dynamisk fastsat pris-

loft på disse typer af derivater.

Lovforslaget vil derudover give Finanstilsynet mulighed for at begrænse

markedsføringen af et finansielt produkt, hvis Finanstilsynet vurderer, at

overtrædelsen af en eller flere bestemmelser i EU’s forordning om doku-

menter med central information om sammensatte og forsikringsringsbase-

rede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP-forordningen) kan

føre til, at investorer træffer en investeringsbeslutning om det pågældende

produkt på baggrund af misinformation om produktet.

Lovforslaget skal derudover gennemføre den resterende del af motorkøre-

tøjsforsikringsdirektivet. De nuværende regler i lov om en garantifond for

skadesforsikringsselskaber foreslås ændret for så vidt angår motoransvars-

forsikringer, da et dansk oprettet erstatningsorgan ifølge motorkøretøjsfor-

sikringsdirektivet i sidste ende skal dække motoransvarsforsikringer i dan-

ske selskaber, hvis et skadesforsikringsselskab går konkurs eller i likvida-

tion, også hvis forsikringerne er tegnet for risici i andre lande.

Endelig indeholder lovforslaget enkelte ændringer af lov om finansiel virk-

somhed, som konsekvens af, at reguleringen af forsikringsvirksomhed ud-

skilles til sin egen sektorlov i lov om forsikringsvirksomhed. Lov om for-

sikringsvirksomhed træder i kraft den 1. januar 2024.

2.1.

2.1.1.

Lovforslagets hovedpunkter

Realkreditbelåning af havvindmøller i EØZ

Gældende ret

Et TTF-derivat er et råvarederivater, der handles på et reguleret marked, og hvis værdi

afhænger af prisudviklingen i naturgastransaktioner i det virtuelle handelspunkt Title

Transfer Facility (TTF), der drives af det nederlandske selskab Gasunie Transport Services

B.V.. Da likviditeten er høj på TTF, anvendes TTF almindeligvis som en standardprisrefe-

rence for de europæiske gasmarkeder.

UDKAST

Det følger af den gældende § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om realkreditlån og

realkreditobligationer, at realkreditlån ydes mod registreret pant i fast ejen-

dom efter reglerne i kapitel 2 i loven.

Det følger af den gældende § 5, stk. 4, nr. 4, i lov om realkreditlån og real-

kreditobligationer, at realkreditinstitutter inden for en lånegrænse på 60 pct.

af ejendommens værdi kan yde lån til blandt andet ejendomme til brug for

energiforsyningsvirksomhed.

Det følger af den gældende § 25, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende

energi, at elproduktionsanlæg, som er fast forankret på søterritoriet m.v.,

anses for fast ejendom i tinglysningsmæssig henseende. Tinglysning af ret-

tigheder over sådanne anlæg sker efter reglerne i tinglysningslovens § 19,

stk. 1, 2. pkt.

2.1.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Realkreditinstitutterne har påpeget, at retstilstanden for belåning af havvind-

møller i den eksklusive økonomiske zone bør være klar og utvetydig og un-

derstøtte finansieringen af den grønne omstilling.

Regeringen ønsker at understøtte udbygningen af havvind, herunder at mu-

liggøre kapital fra en bred og diversificeret investorbase med henblik på at

øge den samlede finansieringskapacitet og dermed øge konkurrencen om og

mulighederne for at finansiere projekterne. Derfor bør realkreditinstitutter-

nes ønske om klar og utvetydig lovgivning på området imødekommes.

Regeringen forventes at fremsætte forslag om ændring af § 25, stk. 4, i lov

om vedvarende energi, der vil præcisere, at fast forankrede elproduktions-

anlæg, der udnytter vedvarende energikilder, med tilhørende interne led-

ningsanlæg, hvilket bl.a. omfatter havvindmøller, i Danmarks eksklusive

økonomiske zone anses for fast ejendom i tinglysningsmæssig forstand.

Regeringen vil derudover fremsætte forslag til ændring af tinglysningslo-

vens § 19, stk. 1, 2. pkt., der har til formål at sikre klarhed i tinglysningslo-

vens samspil med anden lovgivning, der forudsætter eller skaber rammer for

tinglysning af rettigheder over bygninger opført i Danmarks eksklusive øko-

nomiske zone.

UDKAST

Nærværende lovforslag vil sammen med ovennævnte lovforslag skabe klar-

hed om bl.a. mulighederne for realkreditbelåning af havvindmøller i Dan-

marks eksklusive økonomiske zone.

Det foreslås derfor at ændre § 5, stk. 4, nr. 4, i lov om realkreditlån og real-

kreditobligationer, så det fremover vil fremgå over for investorer, rating bu-

reauer og offentlige myndigheder, at realkreditinstitutter kan belåne hav-

vindmøller i Danmarks eksklusive økonomiske zone.

2.2.

2.2.1.

Styrkelse af Finanstilsynets tilsynsbeføjelser i relation til

PRIIP-forordningen

Gældende ret

Det følger af § 344, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, § 161, stk. 1, nr.

10, i lov om investeringsforeninger m.v., § 219, stk. 2, nr. 6, i lov om fonds-

mæglerselskaber og investeringsservice og

–aktiviteter,

§ 190, stk. 2, i lov

om forvaltere af alternative investeringsfonde, at Finanstilsynet påser over-

holdelsen af reglerne i PRIIP-forordningen.

PRIIP-forordningen har fundet anvendelse siden 1. januar 2018 og indehol-

der krav til udarbejdelse af et dokument med central information (KID), når

sammensatte investeringsprodukter og forsikringsbaserede investeringspro-

dukter udbydes til detailinvestorer. Formålet er at hjælpe investorer med at

forstå og sammenligne produkternes vigtigste aspekter og risici.

PRIIP-forordningen finder direkte anvendelse og skal derfor som udgangs-

punkt ikke gennemføres i national lovgivning, med undtagelse af visse be-

stemmelser, herunder i forbindelse med medlemsstaternes valg mellem flere

alternative muligheder i forordningen. Den gældende danske supplering af

forordningen er udtryk for anvendelse af medlemsstatsoptionen i PRIIP-for-

ordningens artikel 22, stk. 1. Det er i dansk ret valgt alene at fastsætte straf-

feretlige sanktioner for overtrædelse af bestemmelser i PRIIP-forordningen

frem for administrative sanktioner.

Efter gældende dansk ret følger det, at en virksomhed kan ifalde bødestraf,

hvis den overtræder et forbud eller en pålagt begrænsning eller restriktion i

medfør af bl.a. artikel 16 eller 17 i PRIIP-forordningen. Hjemlen til at straffe

overtrædelsen findes i § 373, stk. 3, 3. pkt. i lov om finansiel virksomhed, §

190, stk. 5, i lov om investeringsforeninger m.v., § 267, stk. 2, i lov om

fondsmæglerselskaber og investeringsservice og

–aktiviteter

og § 190, stk.

4, 3. pkt. i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

UDKAST

2.2.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

PRIIP-forordningens formål er blandt andet at sikre investorbeskyttelsen og

de finansielle markeders velordnede funktion og integritet. For at styrke mu-

lighederne for at opnå dette formål, vil det i nogle tilfælde være hensigts-

mæssigt med en hurtigere og mere effektiv indgriben over for eventuelle

ulovlige forhold end den sædvanlige straffeproces vil kunne indebære.

Derfor vurderes det at være hensigtsmæssigt at supplere Finanstilsynets nu-

værende håndhævelsesmuligheder med muligheden for at nedlægge forbud

mod eller suspendere markedsføring af et PRIIP og udstede forbud imod, at

et dokument med central information stilles til investorernes rådighed, hvis

det ikke opfylder kravene i PRIIP-forordningen. Hertil vil Finanstilsynet

kunne påbyde den pågældende virksomhed at udsende en meddelelse di-

rekte til virksomhedens investorer, med oplysning om den afgørelse Finans-

tilsynet har truffet, og om hvor der kan indgives klage eller fremsættes ci-

vilretlige krav mod virksomheden i den anledning.

Formålet er at give Finanstilsynet mulighed for at begrænse eksempelvis

markedsføringen af et produkt eller forbyde, at et dokument med central

information stilles til rådighed for investorerne, hvis Finanstilsynet vurde-

rer, at der er risiko for at investorer vil kunne træffe en investeringsbeslut-

ning om det pågældende produkt på baggrund af misinformation om pro-

duktet.

Det foreslås derfor, at der indsættes en ny § 344 e i lov om finansiel virk-

somhed, en ny § 171 a i lov om investeringsforeninger m.v., en ny § 219 a i

lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og

–aktiviteter

og en

ny § 17 a i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. De foreslåede

bestemmelser bemyndiger Finanstilsynet til at sanktionere overtrædelse af

forordningens artikel 5, stk. 1, artikel 6, artikel 7, artikel 8, stk. 1-3, artikel

9, artikel 10, stk. 1, artikel 13, stk. 1, 3 og 4, artikel 14 og artikel 19, jf.

artikel 24, stk. 2, litra a, b og d, og stk. 4.

Det foreslås samtidig, at overtrædelse af et forbud, en pålagt begrænsning

eller en restriktion efter artikel 24, stk. 2, litra a, b eller d, eller stk. 4, i

PRIIP-forordningen, skal kunne straffes med bøde. Overtrædelse af et på-

bud anses for omfattet heraf.

UDKAST

Sanktion i form af bøde efter de foreslåede bestemmelser vil forudsætte, at

der forinden er pålagt den pågældende virksomhed en administrativ sank-

tion i medfør af artikel 24, stk. 2, litra a, b eller d, eller stk. 4, i PRIIP-

forordningen.

Dermed foreslås det at tilføje artikel 24, stk. 2, litra a, b eller d, eller stk. 4,

til bestemmelserne i § 373, stk. 3, 3. pkt. i lov om finansiel virksomhed, §

190, stk. 5, i lov om investeringsforeninger m.v., § 267, stk. 2, i lov om

fondsmæglerselskaber og investeringsservice og

–aktiviteter

og § 190, stk.

4, 3. pkt., i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

2.3.

2.3.1.

Ændring af sanktionsniveauet i mindre alvorlige sager om

markedsmanipulation i form af simple wash trades

Gældende ret

Efter § 249, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder straffes overtrædelser af artikel

15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16.

april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) (heref-

ter markedsmisbrugsforordningen) med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6

måneder. Bestemmelsen angiver den danske straffehjemmel for overtræ-

delse af artikel 15 i markedsmisbrugsforordningen, hvorefter det er forbudt

at deltage eller forsøge at deltage i markedsmanipulation.

I forbindelse med sager om markedsmanipulation er det på nuværende tids-

punkt fast praksis, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om friheds-

straf, dvs. fængselsstraf. Den praksis bygger på Højesterets udtalelser i dom

af 14. december 2000, optrykt i ugeskrift for retsvæsen 2001, s. 578. Høje-

steret udtaler, at ”…anvendelse

af ubetinget frihedsstraf i almindelighed er

påkrævet for at modvirke denne form for kriminalitet, også selv om der ikke

kan påvises konkrete tab som følge af de pågældende handlinger…”.

Et afgørende moment i højesteretsdommens præmisser var, at de markeds-

manipulerende handlinger var egnede til at skade tilliden til værdipapirmar-

kedet og blev foretaget med forsæt til at påvirke kursdannelsen.

Der er siden Højesteretsdommen dannet sig en retspraksis med ubetinget

frihedsstraf, uden hensyntagen til karakteren og omfanget af markedsmani-

pulationen, og alle sager, der er afgjort i retten, er således afgjort med fri-

hedsstraf, hvor hovedparten af afgørelserne dog er blevet gjort betingede og

enkelte med tillægsbøder.

2.3.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

UDKAST

Der har over en årrække været en stor udvikling på værdipapirhandelsom-

rådet, der gør, at flere privatpersoner har fået adgang til at handle på kapi-

talmarkederne. Det er eksempelvis ikke længere et krav, at handlerne fore-

går ved fysisk fremmøde i ens bank eller via en telefonsamtale med en råd-

giver, men handlerne kan finde sted hjemmefra.

På trods af at Finanstilsynet arbejder med oplysningskampagner, oplæg og

inddragelse af bankerne, oplever Finanstilsynet, at flere privatpersoner ufor-

varende kommer i konflikt med reglerne. Et eksempel på denne konflikt er

markedsmanipulation i form af såkaldte wash trades. Wash trades er karak-

teriseret ved, at en person handler værdipapirer med sig selv. Det giver urig-

tige eller vildledende signaler til markedet, fordi det ikke er udtryk for en

reel købs- eller salgsinteresse. En øget likviditet i en aktie som følge af en

wash trade kan derfor tilskynde andre investorer til at foretage en handel,

som de investorer ellers havde afholdt sig fra i forventningen om, at likvidi-

teten i aktien er højere, end den faktisk er. Wash trades kan derfor svække

tilliden til det finansielle marked.

Udviklingen på kapitalmarkedet medfører, at sager om markedsmanipula-

tion i form af wash trades opstår i forskellige varianter. Det er ikke alle sa-

ger, hvor en frihedsstraf forekommer proportionel med gerningens karakter

og omfang, gerningspersonens hensigt samt den potentielle skadevirkning

på de finansielle markeders integritet og investorernes tillid til disse.

Der er forskel i strafværdigheden, når markedspåvirkningen er mindre, og

når hensigten ikke har været at manipulere markedet. Det bør derfor afspej-

les i strafniveauet. Wash trade-sager forekommer i mange afskygninger,

men simple wash trade-overtrædelser har en begrænset skadevirkning i for-

hold til tilliden til kapitalmarkederne.

Det vurderes hensigtsmæssigt at angive nærmere retningslinjer for, i hvilke

tilfælde mindre alvorlige sager om markedsmanipulation i form af wash tra-

des bør føre til en bødestraf frem for frihedsstraf, som er udgangspunktet i

dag.

Det foreslås derfor at lave en sproglig ændring af bestemmelsen i § 249, stk.

2, i lov om kapitalmarkeder for at give mulighed for i bemærkningerne til

bestemmelsen at angive nærmere retningslinjer for strafniveauet i sager om

markedsmanipulation i form af wash trades, som efter en konkret vurdering

alene bør straffes med bøde.

UDKAST

Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 3, samt bemærkningerne hertil.

2.4.

Anvendelse af administrative bødeforelæg i mindre alvor-

lige sager om markedsmanipulation i forbindelse med han-

del med værdipapirer (wash trades)

Gældende ret

2.4.1.

Bestemmelsen i § 257 i lov om kapitalmarkeder regulerer erhvervsministe-

rens mulighed for at fastsætte regler om, at Finanstilsynet kan udstede ad-

ministrative bødeforelæg.

Det fremgår af § 257, stk. 1, at erhvervsministeren efter forhandling med

justitsministeren kan fastsætte regler om, at Finanstilsynet i nærmere an-

givne sager om overtrædelser af lov om kapitalmarkeder, regler udstedt i

medfør af lov om kapitalmarkeder og regler i den Europæiske Unions for-

ordninger for de områder af lov om kapitalmarkeder, som Finanstilsynet fø-

rer tilsyn med, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, i et bøde-

forelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der

har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer

sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i

bødeforelægget.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at Rigsadvokaten og Stats-

advokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet er af den op-

fattelse, at en række bestemmelser er af en sådan karakter, at overtrædelser

generelt vil være ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål,

jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 155 som fremsat, side 384.

Lov om kapitalmarkeder indeholder i § 255 generelle bestemmelser om ud-

måling af bødestraf. Ved udmåling af bøder lægges der vægt på overtrædel-

sens grovhed og gerningsmandens økonomiske forhold. For overtrædelser

begået af fysiske personer lægges der vægt på den pågældendes indtægts-

forhold på gerningstidspunktet, jf. § 255, stk. 5. I forarbejderne til § 255 er

der oplistet en række overtrædelser, som generelt vurderes egnede til udste-

delse af administrative bødeforelæg, forudsat at der med vedtagelsen af lov-

forslaget blev fastlagt retningslinjer for sanktionsfastsættelse.

Bemyndigelsen i § 257 er udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 1214 af

4. juni 2021 om anvendelse af administrative bødeforelæg for overtrædelse

af visse bestemmelser på kapitalmarkedsområdet. De overtrædelser, der ef-

UDKAST

ter bekendtgørelsen kan søges afgjort ved bødeforelæg, fremgår af § 2 i be-

kendtgørelsen. De omfattede overtrædelse omfatter ikke i dag markedsma-

nipulation.

2.4.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Den samlede håndtering og sagsbehandling af sager om markedsmanipula-

tion, herunder i form af wash trades, kan være langvarig og af den årsag til

stor belastning for den mistænkte og retssystemet. Et alternativ til behand-

ling af en lovovertrædelse i Finanstilsynet efterfulgt af politimæssig efter-

forskning og domstolsbehandling er, at Finanstilsynet udsteder administra-

tive bødeforelæg.

På baggrund af erfaringer hos Finanstilsynet under sagsbehandlingen af

konkrete sager om wash trades er det vurderingen, at mindre alvorlige sager

om markedsmanipulation i form af simple wash trades er egnet til at blive

afsluttet med et administrativt bødeforelæg.

I en wash trade handler en investor med sig selv, og ejerskabet af værdipa-

piret ændrer sig ikke. Handlen har således heller ingen reel handelsværdi.

Da det ikke offentliggøres, hvem der foretager en handel, kan andre ikke se,

hvis en person handler med sig selv over markedet. Øvrige investorer vil

derfor antage, at der er tale om en handel indgået mellem to uafhængige

parter, der har hver sin interesse i at købe eller sælge værdipapiret.

Konsekvensen kan blive et kunstigt kursniveau på et værdipapir, og det kan

give andre investorer indtryk af, at værdipapiret er mere likvidt, end det reelt

er. Wash trades sender dermed falske signaler til markedet om købs- og

salgsinteressen, og betegnes derfor som markedsmanipulation.

Den ulovlige handel med sig selv kan både ske forsætligt og uagtsomt. I

begge tilfælde vil der være tale om markedsmanipulation.

Ved vurderingen af, om der er tale om simple wash trades, kan der ses på

gerningspersonens hensigt, forholdets karakter og omfang samt den poten-

tielle skadevirkning af de finansielle markeders integritet og investorernes

tillid til disse.

Det som taler imod, at en overtrædelse alene skal straffes med bøde, er de

situationer, hvor en person har haft til hensigt at påvirke kursen på et finan-

sielt eller sende vildledende signaler om likviditeten i en aktie.

UDKAST

Betingelserne for at kunne benytte administrative bødeforelæg er, at der er

tale om overtrædelser, som ikke skønnes at medføre en højere straf end

bøde, som generelt er ensartede, ukomplicerede og uden bevismæssige

tvivlsspørgsmål, og hvor sanktionsniveauet ligger fast.

I forhold til betingelsen om, at der skal være tale om en overtrædelse, som

ikke skønnes at medføre en højere straf end bøde, vil betingelsen først være

opfyldt, når der er konstateret en praksisændring hos domstolene. Ændrin-

gen af lovforslagets § 5, nr. 3, kan medføre den konsekvens, at der vil ske

en praksisændring hos domstolene, hvorved mindre alvorlige sager om mar-

kedsmanipulation i form af simple wash trades, alene straffes med bøde.

Finanstilsynet vil derfor først efter en praksisændring og en ændring af be-

kendtgørelsen om Finanstilsynets anvendelse af administrative bødeforelæg

på kapitalmarkedsområdet kunne udstede administrative bødeforelæg.

I forhold til betingelsen om, at der skal være tale om overtrædelser, som

generelt er ensartede, ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgs-

mål, er det vurderingen, at det vil være tilfældet i nedenstående situationer.

Der er i den forbindelse lagt vægt på, at Finanstilsynet via transaktionsdata

vil kunne se, at vedkommende har mødt sig selv i markedet, og at der derfor

er tale om let konstaterbare og ukomplicerede overtrædelser, hvor personen,

der træffer investeringsbeslutningen, er den samme for begge sider af trans-

aktionen, men hvor formålet ikke er at sende vildledende signaler om kursen

eller likviditeten for de handlede instrumenter.

•

Handler, hvor der flyttes værdipapirer fra et depot til et andet, og

hvor personen er både køber og sælger i de enkelte transaktioner.

•

Handler, hvor personen er køber via eget depot og sælger via ægte-

fællens eller sine børns depot i den enkelte transaktion, og hvor per-

sonen træffer investeringsbeslutningen for begge depoter.

•

Handler, hvor personen er køber i den enkelte transaktion via eget

depot og i samme transaktion er sælger fra sit eget selskabs eller sin

arbejdsgivers depot.

•

Handler, hvor selskabet er både køber og sælger i den enkelte trans-

aktion, eller hvor der handles mellem to selskaber.

UDKAST

Handlerne kan f.eks. være foretaget for at flytte værdipapirer fra et depot til

et andet, f.eks. med det formål at samle pensionsmidler, hvor dette sker gen-

nem handler i markedet, og hvor personen er både køber og sælger i de en-

kelte transaktioner.

I forhold til betingelsen om, at sanktionsniveauet ligger fast, er der ikke på

nuværende tidspunkt fastlagt et normalstrafniveau for overtrædelse af min-

dre alvorlige sager om markedsmanipulation med handel med værdipapirer

(simple wash trades). På denne baggrund vurderes det hensigtsmæssigt at

fastlægge et sådant normalstrafniveau i bemærkningerne til § 255, stk. 5, i

lov om kapitalmarkeder.

Det foreslås derfor at lave en sproglig ændring af bestemmelsen, som har til

formål at give mulighed for i bemærkningerne at tilvejebringe et normal-

strafniveau for overtrædelse af mindre alvorlige sager om markedsmanipu-

lation i form af simple wash trades.

Generelt bødeniveau

Skærpet bødeniveau

Bødeforelæg på 50.000 kr. uanset antal wash

trades ved førstegangstilfælde.

Bødeforelæg på 75.000 kr. uanset antal wash

trades ved førstegangstilfælde.

Med den foreslåede ændring vil betingelsen om, at sanktionsniveauet skal

ligge fast, kunne opfyldes. Når der er praksis for, at mindre alvorlige sager

om markedsmanipulation i form af simple wash trades alene bliver straffet

med bøde, vil alle betingelser for at kunne udstede administrative bødefore-

læg for overtrædelse af mindre alvorlige sager om markedsmanipulation

med handel med værdipapirer (simple wash trades) kunne opfyldes.

Når alle betingelser kan opfyldes, vil bekendtgørelse nr. 1214 af 4. juni 2021

om Finanstilsynets anvendelse af administrative bødeforelæg for overtræ-

delser af visse bestemmelser på kapitalmarkedsområdet blive ændret, så be-

kendtgørelsens anvendelsesområde også omfatter administrative bødefore-

læg for overtrædelse af mindre alvorlige sager om markedsmanipulation

med handel med værdipapirer (simple wash trades).

Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 5, samt bemærkningerne hertil.

2.5.

2.5.1.

Udsteders valg af hjemland

Gældende ret

UDKAST

Begrebet hjemland bliver brugt til at fastslå det medlemsland, hvis lovgiv-

ning om den børsretlige oplysningspligt, herunder regnskabsretlige regler,

en udsteder af eksempelvis aktier skal efterleve. Reglerne om hjemland føl-

ger af §§ 21-23 i lov om kapitalmarkeder.

§ 21 i lov om kapitalmarkeder regulerer, hvornår Danmark anses som hjem-

land for en udsteder, som dermed omfattes af oplysningspligterne i lov om

kapitalmarkeder. § 21 sondrer mellem udstedere af aktier og udstedere af

gældsbeviser, og blandt de sidste sondres mellem, om gældsbeviserne har

en pålydende værdi pr. enhed under 1.000 euro (små gældsbeviser) eller på

1.000 euro og derover (store gældsbeviser).

Efter § 21, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om kapitalmarkeder er Danmark hjemland

for udstedere af små gældsbeviser og udstedere af aktier med registreret

hjemsted i Danmark.

Efter § 21, stk. 1, nr. 3 og 4, i lov om kapitalmarkeder er Danmark hjemland

for udstedere af små gældsbeviser og udstedere af aktier med registreret

hjemsted i et land uden for EU/EØS (tredjeland), når udstederen har valgt

Danmark som hjemland.

Efter § 21, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder kan udstedere med hjemsted i

tredjelande efter stk. 1, nr. 3 og 4 vælge Danmark som hjemland, hvis Dan-

mark er blandt de lande, hvor udstederens aktier eller gældsbeviser er opta-

get til handel på et reguleret marked.

Efter § 21, stk. 3, i lov om kapitalmarkeder kan udstedere af store gældsbe-

viser vælge Danmark som hjemland, hvis udstederen har registreret hjem-

sted i Danmark, eller hvis Danmark er blandt de lande, hvor gældsbeviserne

er optaget til handel på et reguleret marked.

Det følger af § 22, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, at valget af Danmark

som hjemland efter § 21, stk. 3, gælder i mindst tre år, medmindre udstede-

rens aktier og gældsbeviser ikke længere er optaget til handel i et EU-/EØS-

land, eller medmindre udstederen i løbet af de tre år bliver omfattet af § 21,

stk. 1, eller § 22, stk. 2.

Det følger af § 22, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder, at hvis udstederens ak-

tier og gældsbeviser ikke længere er optaget til handel på et reguleret mar-

ked i udstederens hjemland, men i stedet er optaget til handel i et eller flere

EU-/EØS-lande, kan udstederen vælge et nyt hjemland.

UDKAST

Det følger af § 22, stk. 3, 1. pkt., i lov om kapitalmarkeder, at hvis en udste-

der har mulighed for at vælge hjemland efter § 21, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller

§ 21, stk. 3, og undlader at offentliggøre sit hjemland som foreskrevet i § 23

i lov om kapitalmarkeder, er hjemlandet det land, hvor udstederens omsæt-

telige værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked.

2.5.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Det følger af artikel 2, stk. 1, litra i, nr. ii, 2. punktum i gennemsigtigheds-

direktivet, at en udsteder kun må vælge én medlemsstat som hjemland. Det

fremgår ikke af lov om kapitalmarkeder eller af lovbemærkninger hertil,

hvilket det bør.

Afgrænsningen af en udsteders hjemland er af væsentlig betydning for af-

klaringen af, til hvilket lands kapitalmarked de udstedte omsættelige værdi-

papirer har den stærkeste tilknytning. Afgrænsningen har desuden betyd-

ning for, hvilken kompetent myndighed der skal påse udsteders overhol-

delse af de pligter, som påhviler den pågældende som udsteder af værdipa-

pirer optaget til handel på et reguleret marked, samt for identifikation af de

regler, som en udsteders finansielle rapportering skal udarbejdes efter. Der-

for skal det alene være muligt for en udsteder at have ét hjemland. Dette er

der taget højde for i EU-reguleringen, men det fremgår ikke af national lov-

givning.

Det foreslås derfor at indsætte et 2. pkt. i § 21, stk. 3, i lov om kapitalmar-

keder, så det kommer til at fremgå, at en udsteder af gældsbeviser med en

pålydende værdi pr. enhed på 1.000 euro og derover kan vælge Danmark

som hjemland, hvis udstederen ikke har valgt et andet land inden for Den

Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det

finansielle område, som hjemland. Det vil sikre korrekt implementering af

artikel 2, stk. 1, litra i, nr. ii, 2. pkt., i gennemsigtighedsdirektivet.

Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.6.

Rådets forordning (EU) 2022/2576 af 22. december 2022 -

mekanismer til styring af intradagsprisudsving på gas- og

elektricitetsderivater

Gældende ret

2.6.1.

UDKAST

Det fremgår af § 116 i lov om kapitalmarkeder, at en operatør af en mar-

kedsplads skal have systemer, procedurer og ordninger, der sikrer, at ordrer,

der overskrider forud fastsatte lofter for mængder og priser eller er klart

fejlagtige, afvises.

Desuden fremgår det af § 117 i lov om kapitalmarkeder, at en operatør af en

markedsplads midlertidigt kan suspendere eller begrænse handlen, hvis der

i en kort periode er væsentlige prisudsving i et finansielt instrument. Det kan

ske ved brug af såkaldte circuit breakers (handelsafbrydere), der standser

handlen i forbindelse med væsentlige udsving i prisen. Grænserne for, hvor-

når et prisudsving er så væsentligt, at det er nødvendigt at stoppe handlen

med det finansielle instrument for at opretholde et velfungerende marked,

afhænger bl.a. af instrumentets art og handelsomsætningen i instrumentet.

Som et finansielt instrument forstås bl.a. et råvarederivat, hvis værdi afhæn-

ger af prisudviklingen i en underliggende råvare, som eksempelvis gas eller

elektricitet. Som eksempel på et gasderivat kan nævnes en aftale om køb

eller salg af en given mængde gas på et fremtidigt tidspunkt og til en på

forhånd fastsat pris.

Systemer til afvisning af ordrer og handelsafbrydere, har udelukkende til

formål enten at afvise den enkelte ordre, der overskrider forud fastsatte lof-

ter for mængder og pris eller er klart fejlagtige, eller til formål at suspendere

eller begrænse handlen i en kort periode med væsentlige prisudsving, ek-

sempelvis i minutter. Mekanismerne har ikke til formål at begrænse intra-

dagsprisudviklingen i et finansielt instrument, og forhindrede ikke episoder

med usædvanligt store prisudsving i gas- og elektricitetsderivater, jf. be-

tragtning 42 i præamblen til Rådets forordning (EU) 2022/2576 af 22. de-

cember 2022 om styrkelse af solidariteten gennem bedre koordinering af

indkøb af gas, pålidelige prisbenchmarks og udveksling af gas på tværs af

grænserne - (forordning (EU) 2022/2576).

Forordningen (EU) 2022/2576 har til formål at sikre bedre gaspriser og for-

syningssikkerhed til gavn for både virksomheder og forbrugere gennem bl.a.

en fælles europæisk indkøbsplatform, der skal understøtte fælles indkøb af

gas, bestemmelser om deling af gas inden for Unionen og foranstaltninger

til at begrænse intradagsprisudsving på gaspriser.

I medfør af artikel 15 i forordningen skal en markedsplads indføre mekanis-

mer til styring af intradagsprisudsving på energirelaterede råvarederivater

for at forhindre uforholdsmæssige store prisudsving heri. Kravet herom går

UDKAST

ud på, at markedspladser løbende over dagen skal fastsætte øvre og nedre

prisgrænser, der definerer de højeste og laveste priser, som ordrer på ener-

girelaterede råvarederivater må udføres til. Energirelaterede råvarederivater

er i forordningen defineret som gas- og elektricitetsderivater, der handles på

en markedsplads og har en løbetid på højest 12 måneder. Den nye meka-

nisme adskiller sig fra de eksisterende handelsafbrydere ved at have en mere

detaljeret beskrevet udformning, der alt andet lige leder til en mere restriktiv

begrænsning af intradagsprisudvikling.

Nasdaq Copenhagen er den eneste markedsplads i Danmark. Der handles

ikke gas- og elektricitetsderivater over markedspladsen i dag.

2.6.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Med lovforslaget indføres regler, der sikrer, at der kan føres et effektivt til-

syn med artikel 15 i Rådets forordning (EU) 2022/2576. I den forbindelse

foreslås Finanstilsynet udpeget som kompetent myndighed til at påse mar-

kedspladsernes overholdelse heraf og sikre et effektivt tilsyn med mekanis-

men til styring af intradagsprisudsving på gas- og elektricitetsderivater. På

den baggrund foreslås § 211, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder ændret, så

Finanstilsynet fremadrettet også påser overholdelsen af forordningen.

Markedspladserne kan vælge enten at integrere mekanismen til styring af

intradagsprisvolatilitet i energirelaterede råvarederivater i deres eksiste-

rende circuit breakers (handelsafbrydere) eller som en supplerende meka-

nisme hertil.

Med lovforslaget vil Finanstilsynet kunne benytte sig af de reaktionsmulig-

heder, som allerede i medfør af nuværende lovgivning udgør et led i Finans-

tilsynets almindelige tilsynsudøvelse med operatører af markedspladser. Fi-

nanstilsynet vil bl.a. kunne give påbud eller påtaler for manglende overhol-

delse af de krav, som artikel 15 stiller til operatører af markedspladsers ind-

førelse af mekanismer til styring af intradagsprisvolatilitet på gas- og elek-

tricitetsderivater. I tilfælde af, at en operatør af en markedsplads undlader at

efterkomme et påbud fra Finanstilsynet, vil operatøren desuden kunne straf-

fes med bøde i medfør af § 254, stk. 1, 1. pkt., i lov om kapitalmarkeder.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 5, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

UDKAST

2.7.

2.7.1.

Rådets forordning 2022/2578 - indførelsen af en markeds-

korrektions-mekanisme til styring af prisen på TTF-deri-

vater

Gældende ret

Rådets forordning (EU) 2022/2578 af 22. december 2022 om indførelse af

en midlertidig markedskorrektionsmekanisme til beskyttelse af unionsbor-

gere og økonomien mod uforholdsmæssigt høje priser (TTF-forordningen),

der blev vedtaget i december 2022, har til formål at sikre, at såkaldte TTF-

derivater, i perioder med høje gaspriser, ikke handles væsentligt dyrere end

andre gasderivater.

Et TTF-derivat er et råvarederivater, der handles på et reguleret marked, og

hvis værdi afhænger af prisudviklingen i naturgastransaktioner i det virtu-

elle handelspunkt Title Transfer Facility (TTF), der drives af det nederland-

ske selskab Gasunie Transport Services B.V.. Da likviditeten er høj på TTF,

anvendes TTF almindeligvis som en standardprisreference for de europæi-

ske gasmarkeder.

Forordningen pålægger deltagere på markedet for TTF-derivater ikke at ind-

lægge købs- eller salgsordrer på TTF-derivater, der overstiger en »dynamisk

budgrænse«, dvs. et loft på den pris, som købs- eller salgsordrer på TTF-

derivater må indlægges til, når der er indtruffet en markedskorrektionsbegi-

venhed, jf. artikel 4 i TTF-forordningen. Samtidig pålægger forordningen

en operatør af et reguleret marked ikke at acceptere indlæggelsen af købs-

eller salgsordrer, som overstiger den dynamiske budgrænse.

Den dynamiske budgrænse fastsættes ud fra en referencepris, der dagligt

bliver offentliggjort af Agentur for Samarbejde mellem Energiregulerings-

myndigheder (ACER). Såfremt der indtræffer en markedskorrektionsbegi-

venhed, vil ACER offentliggøre dette på sin hjemmeside. Den dynamiske

budgrænse aktiveres dagen efter, at ACER har offentliggjort, at der er ind-

truffet en markedskorrektionsbegivenhed. Herefter gælder den dynamiske

budgrænse som udgangspunkt i mindst 20 arbejdsdage.

Nasdaq Copenhagen er den eneste markedsplads i Danmark. Der handles

ikke gasderivater, herunder TTF-gasderivater over markedspladsen i dag.

2.7.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

UDKAST

Det vurderes hensigtsmæssigt, at Finanstilsynet, der fører tilsyn med opera-

tører af regulerede markeder og overvåger, at handlen på markedet foregår

på en ordentlig og redelig måde, med lovforslaget bliver udpeget som kom-

petent myndighed til at påse overholdelsen af TTF-forordningen. På den

baggrund foreslås § 211, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder ændret, så Finans-

tilsynet fremadrettet også påser overholdelsen af TTF-forordningen.

Det foreslås i den forbindelse, at Finanstilsynet får alle de nødvendige til-

synsbeføjelser til at påse overholdelsen heraf og vil kunne reagere overfor

deltagere på markedet for TTF-derivater og operatører af et reguleret mar-

ked, der henholdsvis indlægger eller accepterer købs- og salgsordrer, der

overstiger et dynamisk prisloft på TTF-derivater.

I forbindelse hermed er det vigtigt, at Finanstilsynet vil kunne benytte sig af

de reaktionsmuligheder, som allerede i medfør af nuværende lovgivning ud-

gør et led i Finanstilsynets almindelige tilsynsudøvelse med deltagerne på

markedet og operatører af et reguleret marked. Med lovforslaget vil Finans-

tilsynet derfor bl.a. kunne give påbud eller påtaler for manglende overhol-

delse af TTF-forordningen for deltagere på markedet for TTF-derivater og

operatører af et reguleret marked, der henholdsvis indlægger eller accepterer

købs- og salgsordrer, der overstiger et dynamisk prisloft på TTF-derivater,

efter at der er indtruffet en markedskorrektionsbegivenhed i strid med artikel

4, stk. 5, i forordningen.

Det foreslås derudover at indsætte en ny strafbestemmelse i § 253 d, hvor-

efter overtrædelse af artikel 4, stk. 5, i TTF-forordningen vil blive strafbe-

lagt med bøde.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 5, nr. 2 og 4, og bemærkningerne

hertil.

2.8.

2.8.1.

Mulighed for at slette ophørte forsikringsformidlingsvirk-

somheder i Finanstilsynets virksomhedsregister

Gældende ret

Virksomheder skal i henhold til § 3, stk. 1, i lov om forsikringsformidling

have tilladelse af Finanstilsynet til at udøve forsikringsdistribution og gen-

forsikringsdistribution som forsikringsformidler og genforsikringsformid-

ler.

Virksomheder skal herudover i henhold til § 4, stk. 1, i lov om forsikrings-

formidling registreres, før de må udøve accessorisk forsikringsformidling.

UDKAST

Accessorisk forsikringsformidling er formidling af forsikringsprodukter,

der udgør et supplement til en vare eller tjenesteydelse, som den pågældende

virksomhed allerede udbyder, fx en bilforhandler som formidler bilforsik-

ringer.

Virksomheder, der har fået tilladelse efter § 3 i lov om forsikringsformidling

eller er registreret efter § 4 i lov om forsikringsformidling, bliver opført i

Finanstilsynets virksomhedsregister, der er offentligt tilgængeligt.

Det følger videre af § 29, stk. 1, nr. 1-8, i lov om forsikringsformidling,

hvornår Finanstilsynet kan inddrage en forsikringsformidlers eller en gen-

forsikringsformidlers tilladelse efter § 3. Når Finanstilsynet har inddraget

tilladelsen efter stk. 1, sletter Finanstilsynet virksomheden fra registeret.

Finanstilsynet kan desuden i medfør af § 30, nr. 1-6, i lov om forsikrings-

formidling slette registreringen af en accessorisk forsikringsformidler, der

er registreret i Finanstilsynets register, jf. § 5.

Det Centrale Virksomhedsregister, som administreres af Erhvervsstyrelsen,

indeholder grunddata om juridiske enheder, der er erhvervsdrivende eller

arbejdsgivere, og de dertil knyttede produktionsenheder.

2.8.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Finanstilsynet modtager jævnligt opdateringer fra Det Centrale Virksom-

hedsregister (CVR-registeret), herunder meddelelser om at virksomheder er

registreret som ophørt.

Finanstilsynet får således også meddelelser om ophør af virksomheder, der

har tilladelse som forsikrings- eller genforsikringsformidler samt virksom-

heder, der er registreret som accessoriske forsikringsformidler, når virksom-

hederne er registreret som ophørt i CVR-registret, har virksomhederne ikke

længere et aktivt CVR-nummer. Det er derefter ikke længere muligt at kom-

munikere med virksomhederne via deres e-boks. Ophør af virksomheden,

som registreres i CVR-registeret, kan ske af forskellige årsager, herunder

tvangsopløsning, konkurs eller fordi virksomheden selv har anmodet om at

ophøre.

Det er Finanstilsynets foreløbige erfaringer, at virksomheder, der er regi-

streret som ophørt i CVR-registeret, ikke selv retter henvendelse til Finans-

UDKAST

tilsynet og anmoder om at få deres tilladelse som forsikrings- eller genfor-

sikringsformidler inddraget eller registrering som accessorisk forsikrings-

formidler slettet fra Finanstilsynets virksomhedsregister. Det gælder især

virksomheder, der er registreret som accessoriske forsikringsformidlere,

som f.eks. bilforhandlere, ejendomsmæglere og rejsebureauer. Finanstilsy-

net skønner, at der årligt er tale om mellem 150-200 underretninger fra

CVR-registeret til Finanstilsynet om ophør af virksomheder, der er registre-

ret i CVR-registeret, hvor der ikke sker en samtidig underretning fra den

berørte virksomhed selv til Finanstilsynet.

Lov om forsikringsformidling indeholder efter gældende ret ikke en ekspli-

cit hjemmel til at inddrage en tilladelse som forsikrings- eller genforsik-

ringsformidler eller slette registreringen som accessorisk forsikringsformid-

ler fra en virksomhed, som er registreret som ophørt i CVR-registeret.

Det vil derfor være hensigtsmæssigt, hvis en virksomheds tilladelse eller

registrering hos Finanstilsynet bortfalder, når virksomheden er registreret

som ophørt i CVR-registeret. Ophørte virksomheder bør således ikke have

tilladelse, ligesom ophørte virksomheder ikke bør fremgå af Finanstilsynets

virksomhedsregister.

Det foreslås derfor, at lov om forsikringsformidling ændres, så en virksom-

hed, der er registreret som ophørt i CVR-registeret, vil få inddraget virk-

somhedens tilladelse som forsikrings- eller genforsikringsformidler og blive

slettet fra Finanstilsynets virksomhedsregister.

Ændringen vil medføre, at Finanstilsynet kan inddrage virksomhedens tilla-

delse og/eller slette virksomheden fra Finanstilsynets virksomhedsregister,

når virksomheden er registeret som ophørt i CVR-registeret.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 6 og 8, og bemærkningerne

hertil.

2.9.

2.9.1.

Ændringer i lov om forsikringsformidling med henblik på

at sikre direktivnær implementering

Gældende ret

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016

om forsikringsdistribution (IDD) er implementeret i lov om forsikringsfor-

midling og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf. IDD blev implementeret

med lov nr. 41 af 22. januar 2018 og har fundet anvendelse i dansk ret siden

1. oktober 2018.

UDKAST

IDD sikrer forbrugerne den samme beskyttelse, uanset om de køber deres

forsikringer direkte fra forsikringsselskabet, fra en agent eller fra en virk-

somhed, der formidler forsikringer. IDD indeholder bl.a. krav til tilladelse,

oplysningsforpligtelser og tilsynet hermed.

Det fremgår af § 1, stk. 2, i lov om forsikringsformidling, at loven ikke fin-

der anvendelse på accessoriske forsikringsformidlere, når betingelserne i

stk. 2, nr. 1 og 2, er opfyldt. Efter § 1, stk. 2, nr. 1, gælder undtagelsen, når

forsikringen udgør et supplement til en vare eller tjenesteydelse og dækker

risikoen for driftsfejl, tab eller beskadigelse af varen m.v., eller tab eller be-

skadigelse af bagage og andre risici i tilknytning til en rejse. Efter § 1, stk.

2, nr. 2, gælder undtagelsen endvidere, når forsikringsaftalens årlige præ-

miebeløb udgør højst 4.476 kr., eller når forsikringen udgør et supplement

til en tjenesteydelse, som opfylder betingelserne i nr. 1, varigheden af denne

tjenesteydelse er højst 3 måneder, og forsikringens årlige præmie udgør

højst 1.492 kr. pr. person.

Bestemmelserne i §§ 20, 21, 25 og 26 i lov om forsikringsformidling regu-

lerer en forsikringsformidlers og en accessorisk forsikringsformidlers mu-

lighed for at udnytte retten til fri udveksling af tjenesteydelser og retten til

etableringsfrihed, hvis en forsikringsformidler ønsker at udøve virksomhed

gennem en filial i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et

land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, samt

muligheden for Finanstilsynet til at føre tilsyn med de adfærdsregulerende

bestemmelser i loven og pligten til at give Finanstilsynet de oplysninger, der

er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed.

§ 33, stk. 1-3 i lov om forsikringsformidling indeholder regler om, hvornår

virksomheder omfattet af loven skal offentliggøre tilsynsreaktioner, givet til

virksomheden efter beslutning fra Finanstilsynets bestyrelse eller efter de-

legation fra Finanstilsynets bestyrelse, samt offentliggøre en afsagt dom el-

ler vedtaget bøde. Det følger af § 33, stk. 4, 1. pkt., i lov om forsikringsfor-

midling, at offentliggørelse efter stk. 1-3 ikke kan ske, hvis det vil medføre

uforholdsmæssig stor skade for virksomheden, eller hvis efterforsknings-

mæssige hensyn taler imod offentliggørelse. Bestemmelsen sikrer dermed,

at der foretages en proportionalitetsafvejning mellem hensynet til virksom-

heden eller personen og hensynet om at offentliggøre sådanne oplysninger.

Bestemmelsen i § 33, i lov om forsikringsformidling, flugter med den gæl-

dende bestemmelse i § 354 a i lov om finansiel virksomhed. Ud over de

UDKAST

grunde til at undlade offentliggørelse i § 33, stk. 4, i lov om forsikringsfor-

midling, fremgår det dog yderligere af § 354 a, stk. 4, i lov om finansiel

virksomhed, at offentliggørelse også kan undlades, hvis offentliggørelse vil

bringe de finansielle markeders stabilitet i fare. Dette hensyn gælder således

for finansielle virksomheder, herunder forsikringsselskaber, men ikke for-

sikringsformidlere.

2.9.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

En række ændringer i lov om forsikringsformidling skal sikre en direktivnær

implementering af bestemmelserne i IDD. Der er primært tale om mindre

præciseringer af ændringer af lovteknisk karakter, som det i forbindelse med

besvarelse af spørgsmål fra Kommissionen om implementeringen af IDD,

er fundet nødvendige at foretage for at sikre en korrekt og direktivnær im-

plementering.

Med lovforslaget foreslås det at ændre § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om forsikrings-

formidling, så det fremgår direkte af bestemmelsen, at forsikringens præ-

miebeløb ikke må overstige 4.476 kr. beregnet pro rata på årsbasis. Der er

alene tale om en præcisering, som skal bringe bestemmelsens ordlydsmæs-

sigt i overensstemmelse med artikel 1, stk. 3, litra b, i IDD.

Betegnelsen

”permanent tilstedeværelse”

er ikke nærmere defineret i IDD.

Muligheden for at udnytte retten til fri udveksling af tjenesteydelser og ret-

ten til etableringsfrihed via

”permanent tilstedeværelse”

er ikke gennemført

i de gældende regler i lov om forsikringsformidling. Dette skyldes, at reg-

lerne i den danske selskabslovgivning fastslår, hvilken type virksomhed en

udenlandsk virksomhed har mulighed for at etablere sig som i Danmark.

En forsikringsdistributør indenfor Den Europæiske Union eller fra et land,

som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, vil umiddel-

bart kunne benytte etableringsfriheden ved brug af et agentur, en filial, som

selvstændig erhvervsdrivende eller gennem et datterselskab.

Med lovforslaget foreslås det at ændre §§ 20, 21, 25 og 26 i lov om forsik-

ringsformidling, så reglerne om etablering af en filial også gælder ved etab-

lering af en permanent tilstedeværelse. Dermed bringes bestemmelsen i

overensstemmelse med IDD samtidig med, at Finanstilsynets mulighed for

at føre tilsyn, herunder med de adfærdsregulerende bestemmelser også fin-

der anvendelse på virksomheder der har etableret en permanent tilstedevæ-

relse.

UDKAST

Lovændringerne vil samlet bidrage til en mere direktivnær regulering af

IDD.

Ordlyden af § 33, stk. 4, 1. pkt., i lov om forsikringsformidling sammenholdt

med artikel 32, stk. 1, i IDD, efterlader en manglende implementering af

muligheden for Finanstilsynet til at undlade at offentliggøre en tilsynsreak-

tion, hvis offentliggørelsen udgør en trussel mod de finansielle markeders

stabilitet. Med lovforslaget foreslås det at ændre § 33, stk. 4, 1. pkt., i lov

om forsikringsformidling, så Finanstilsynet får beføjelse til at undlade of-

fentliggørelsen af en tilsynsreaktion, hvis offentliggørelsen vil bringe de fi-

nansielle markeders stabilitet i fare. Dermed sikres overensstemmelse med

den tilsvarende regel i lov om finansiel virksomhed samt en korrekt imple-

mentering af IDD.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.10.

2.10.1.

Klageadgang til Erhvervsankenævnet for afgørelser truffet

på baggrund af forordninger på Finanstilsynets område

Gældende ret

Den gældende § 344 i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

nr. 406 af 29. marts 2022, fastsætter Finanstilsynets tilsyn efter en række

love, direktiver og forordninger.

Den gældende § 372, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, § 37 i lov om

forsikringsformidling, § 275, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og in-

vesteringsservice og

–aktiviteter

og § 189 i lov om investeringsforeninger

m.v. fastsætter, at afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen

kan indbringes for Erhvervsankenævnet, af den som afgørelsen retter sig

mod, senest fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende i hen-

hold til de regler og retsakter, der er oplistet i bestemmelsen.

Lov nr. 718 af 13. juni 2023 om forsikringsvirksomhed i tværgående pensi-

onskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov

om forsikringsvirksomhed) § 259 og § 309, stk. 1, fastsætter enslydende

regler til dem i § 344 og § 372, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Lov om forsikringsvirksomhed træder i kraft den 1. januar 2024.

2.10.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

UDKAST

Selvom størstedelen af Finanstilsynets afgørelser kan indbringes for Er-

hvervsankenævnet, kan afgørelser truffet på baggrund af en række forord-

ninger, som Finanstilsynet påser, ikke indbringes for Erhvervsankenævnet.

For at sikre lige mulighed for at indbringe en afgørelse for Erhvervsanke-

nævnet vurderes det hensigtsmæssigt at give hjemmel til klageadgang for

afgørelser truffet på baggrund af disse forordninger. Adgangen til rekurs er

således også relevant, når en afgørelse træffes på baggrund af regler i de

pågældende forordninger.

Det foreslås derfor i lovforslagets § 1, nr. 7, § 2, nr. 10, § 4, nr. 8, § 7, nr. 3,

og § 9, nr. 2, at afgørelser truffet på baggrund af en række forordninger som

Finanstilsynet påser overholdelsen af skal kunne indbringes for Erhvervs-

ankenævnet af den afgørelsen retter sig mod.

2.11.

2.11.1.

Finanstilsynets tavshedspligt i lov om ejendomskreditsel-

skaber

Gældende ret

Det fremgår af § 13 i lov om ejendomskreditselskaber, at §§ 354, 354 g og

356 i lov om finansiel virksomhed finder anvendelse for ansatte i Finanstil-

synet. § 354 fastsætter regler om tavshedspligt for ansatte i Finanstilsynet.

§ 354 g fastsætter, at ansatte i Finanstilsynet ikke må videregive oplysninger

om en person, når vedkommende har indberettet en virksomhed eller en per-

son til Finanstilsynet for overtrædelse eller potentiel overtrædelse af den fi-

nansielle regulering, som Finanstilsynet fører tilsyn med. § 356 indeholder

et forbud mod, at ansatte i Finanstilsynet opnår ansættelse i virksomheder

under tilsyn. Bestemmelsen regulerer desuden visse økonomiske dispositi-

oner, som ansatte i Finanstilsynet ikke må foretage.

2.11.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Den nuværende formulering af § 13 i lov om ejendomskreditselskaber kan

give anledning til fortolkningstvivl, fordi bestemmelsen henviser til bestem-

melsen om Finanstilsynets tavshedspligt i lov om finansiel virksomhed. Ef-

ter § 354, stk. 3, finder stk. 1 om Finanstilsynets tavshedspligt ikke anven-

delse på sager om god skik, prisoplysning og kontraktforhold. § 13 medfø-

rer, at sager om god skik for ejendomskreditselskaber ikke er omfattet af

Finanstilsynets tavshedspligt. Dette følger af henvisningen til § 354, stk. 3,

UDKAST

i § 13 i lov om finansiel virksomhed, uanset at § 43 i lov om finansiel virk-

somhed kun omfatter god skik for finansielle virksomheder.

Indsættelse af en egentlig bestemmelse om Finanstilsynets tavshedspligt i §

13 i lov om ejendomskreditselskaber vil medføre en klarere retstilstand end

i dag, idet en sådan bestemmelse vil medføre en tydelig beskrivelse af både

tavshedspligtens indhold og undtagelserne for tavshedspligten.

Det foreslås derfor, at den nuværende bestemmelse i § 13 affattes med et

indhold, der svarer til tavshedspligten efter § 354 i lov om finansiel virk-

somhed med mindre tilpasninger.

Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny § 13 a, hvorefter ansatte i

Finanstilsynet ikke må videregive oplysninger om en person, når vedkom-

mende har indberettet en virksomhed eller en person til Finanstilsynet for

overtrædelse eller potentiel overtrædelse af den finansielle regulering, som

Finanstilsynet fører tilsyn med. Denne bestemmelse vil svare til § 354 g i

lov om finansiel virksomhed og er nødvendig, fordi henvisningen til § 354

g udgår, når § 13 nyaffattes.

Med lovændringen ophæves endvidere henvisningen til § 356. Dette har dog

ikke selvstændig retlig betydning for forbuddet mod, at Finanstilsynets an-

sattes opnår ansættelse i virksomheder under tilsyn, samt reguleringen af

visse økonomiske dispositioner, som ansatte i Finanstilsynet må foretage.

Denne regulering gælder fortsat, uanset at der ikke længere vil være en hen-

visning til bestemmelsen i § 356 i lov om finansiel virksomhed.

For nærmere om de foreslåede lovændringer henvises til lovforslagets § 8,

nr. 1-3 og bemærkningerne hertil.

2.12.

2.12.1.

Partsbegrebet i lov om finansielle rådgivere, investerings-

rådgivere og boligkreditformidlere

Gældende ret

Det følger af § 3, stk. 4, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere

og boligkreditformidlere, at § 61 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed

finder anvendelse, når en virksomhed er ejer af en kvalificeret ejerandel i en

virksomhed, der udøver investeringsrådgivning.

Det følger endvidere af § 5, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansielle rådgivere,

investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, at en investeringsrådgiver

snarest muligt skal underrette Finanstilsynet om ændringer i kvalificerede

UDKAST

ejerandele med henblik på Finanstilsynets vurdering af, om kriterierne i §

61 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed er opfyldt. Det følger af § 61 a,

stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet i forbindelse med sin

vurdering af erhvervelsen skal sikre hensynet til en fornuftig og forsvarlig

forvaltning af den virksomhed, hvori erhvervelsen påtænkes. Vurderingen

skal endvidere ske under hensyntagen til den påtænkte erhververs sandsyn-

lige indflydelse på virksomheden, den påtænkte erhververs egnethed og den

påtænkte erhvervelses finansielle soliditet i forhold til en række kriterier,

der opregnes i bestemmelsen.

Efter § 21, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og

boligkreditformidlere, anses som part i forhold til Finanstilsynet alene de af

§ 3 omfattede virksomheder, som Finanstilsynet har truffet eller vil træffe

afgørelse over for i medfør af denne lov eller regler udstedt i medfør af

denne lov. I § 21, stk. 2, opregnes tilfælde, hvor en anden end den finansielle

rådgiver, investeringsrådgiveren eller boligkreditformidleren tillige anses

som part i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen som

vedrører den pågældende. Denne opregning omfatter ikke den påtænkte er-

hverver eller besidder af en kvalificeret andel.

2.12.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Partsstatus indebærer adgang til at modtage oplysninger i sagen efter for-

valtningslovens regler, samt mulighed for at indbringe Finanstilsynets afgø-

relse herom for Erhvervsankenævnet.

Det er uhensigtsmæssigt, at virksomheder, der er ejere af en kvalificeret

ejerandel, ikke har partstatus efter lov om finansielle rådgivere, investe-

ringsrådgivere og boligkreditformidlere, når Finanstilsynet træffer afgø-

relse, da manglende partsstatus svækker de pågældende ejeres retssikker-

hed. Det følger eksempelvis af § 355, stk. 2, nr. 4, i lov om finansiel virk-

somhed, at en erhverver eller besidder af en kvalificeret ejerandel har parts-

status i forbindelse med sager om godkendelse af erhvervelse eller ved en

reaktion som følge af manglende underretning eller ophævelse af stemme-

retten efter denne lov.

Det foreslås derfor at ændre lov om finansielle rådgivere, investeringsråd-

givere og boligkreditformidlere, så den påtænkte erhverver eller besidderen

af en kvalificeret andel skal anses som part, når Finanstilsynet behandler

sager om godkendelse af erhvervelse, samt når Finanstilsynet reagerer som

UDKAST

følge af manglende underretning om en andel eller ophæver stemmeretten,

som er knyttet til den pågældende ejers andel.

Ændringen vil medføre, at også denne gruppe efter forvaltningslovens regler

kan få adgang til at få fortrolige oplysninger i den del af en sag, som vedrører

den pågældende, samt mulighed for at indbringe Finanstilsynets afgørelse

herom for Erhvervsankenævnet.

For nærmere om den foreslåede lovændring henvises til lovforslagets § 11,

nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.13.

2.13.1.

Udpegningsperiode for sagkyndige til at følge finansielle

virksomheder

Gældende ret

Det fremgår af den gældende § 347 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,

at Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed eller en finansiel hol-

dingvirksomhed at lade en eller flere sagkyndige personer følge virksomhe-

den i en periode på op til 6 måneder med henblik på at varetage Finanstilsy-

nets virksomhed, når Finanstilsynet vurderer, at der er væsentlige for-

hold, som giver anledning hertil. Det samme gælder for filialer omfattet af

§ 1, stk. 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende

2019-20, A, L 58 som fremsat, side 25 og 131, at bestemmelsen eksempelvis

forudsættes anvendt i situationer, hvor Finanstilsynet har givet et påbud for

utilstrækkelige foranstaltninger til forebyggelse af finansiel kriminalitet, og

hvor Finanstilsynet vurderer, at der er behov for i den forbindelse at følge

en virksomheds efterlevelse af det udstedte påbud. Påbud rettet mod over-

holdelse af andre dele af den finansielle lovgivning vil også kunne udløse

behov for, at en sagkyndig person følger en virksomheds drift.

Muligheden forudsættes altså anvendt i situationer, hvor Finanstilsynets ek-

sisterende tilsynsmæssige reaktionsmuligheder, f.eks. påtale og påbud, ikke

vurderes at være tilstrækkelige eller hensigtsmæssige til at sikre overhol-

delse af den finansielle lovgivning, hvidvaskloven m.v., og hvor der derfor

vil være behov for at følge virksomheden tæt og indefra.

Det fremgår videre, at det dog ikke er en betingelse for bestemmelsens an-

vendelse, at der er truffet afgørelse om påbud eller påtale i forhold til virk-

somheden. Bestemmelsen forudsættes således i øvrigt anvendt i tilfælde,

hvor Finanstilsynet efter en konkret vurdering finder, at der er væsentlige

UDKAST

forhold, der giver anledning til at følge den pågældende virksomhed med

henblik på varetagelsen af Finanstilsynets virksomhed. Med bestemmelsen

har Finanstilsynet således, som led i den forebyggende indsats mod eksem-

pelvis finansiel kriminalitet, herunder hvidvask, og som led i tilsynsvirk-

somheden i øvrigt, mulighed for på et tidligt tidspunkt at få et øget indblik i

informationer fra finansielle virksomheder, for derigennem at kunne af-

dække mulige risici for overtrædelse af reglerne.

Finanstilsynet kan bl.a. udpege en eller flere sagkyndige personer til at vur-

dere kvaliteten af systemer og kontroller og til at verificere oplysninger, der

er videregivet fra virksomheden til Finanstilsynet.

Ved vurderingen af, hvorvidt der er grundlag for at udstede et påbud efter

stk. 1, skal Finanstilsynet lægge vægt på hensynet til at sikre et effektivt

tilsyn med virksomheden samt risikoen for overtrædelse af de regler, der

gælder for virksomheden.

Bestemmelsen giver mulighed for, at den eller de sagkyndige personer ud-

peges for en periode på op til 6 måneder. Det fremgår af bemærkningerne

til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 58 som fremsat, side

26 og 131, at udpegningen almindeligvis forudsættes at have en længde på

mellem 6 til 8 uger, men at der kan være behov for, at udpegningen skal vare

op til 6 måneder. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis Finanstilsynet

har grund til at antage, at der foreligger meget omfattende eller komplekse

kritisable forhold i den pågældende virksomhed. Det kan eksempelvis også

være begrundet i den pågældende virksomheds størrelse, herunder organi-

satoriske størrelse og relative størrelse på det pågældende marked, hvor

virksomheden opererer.

Det er Finanstilsynet, der i forbindelse med udpegningen af de pågældende

personer fastsætter, hvor længe de sagkyndige personer vil skulle følge drif-

ten af den finansielle virksomhed m.v. Ved fastsættelsen af perioden skal

Finanstilsynet foretage en proportionalitetsafvejning, der inddrager risikoen

for regelovertrædelser og de konstaterede forhold, der begrunder påbuddet.

Den sagkyndige person kan genudpeges, og det forudsættes, at der forud for

hver genudpegning foretages en selvstændig vurdering af, om kriterierne for

udpegning efter stk. 1 fortsat er opfyldt.

Bestemmelsen i § 347 c, i lov om finansiel virksomhed, er afspejlet for for-

sikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder til § 274 i lov om for-

UDKAST

sikringsvirksomhed, samt for fondsmæglerselskaber og fondsmæglerhol-

dingselskaber i § 229 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice

og -aktiviteter. Dette er sket i forbindelse med opsplitningen af lov om fi-

nansiel virksomhed.

2.13.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Finanstilsynets mulighed for at udpege sagkyndige til at følge finansielle

virksomheder udspringer af den politiske aftale om styrkelse af indsatsen

mod finansiel kriminalitet af 27. marts 2019 mellem partierne i den davæ-

rende VLAK-regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Fol-

keparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Soci-

alistisk Folkeparti.

Finanstilsynets foreløbige erfaringer med anvendelse af sagkyndige viser, at

bestemmelsen med fordel kan tilpasses, så den fremover bliver mere prak-

tisk anvendelig. Det gælder særligt i forhold til udpegningsperioden for de

sagkyndige i komplekse og omfangsrige sager. Her har det vist sig, at den

gældende ramme med mulighed for udpegning af sagkyndige for en periode

på op til 6 måneder ad gangen har været utilstrækkelig. Finanstilsynet har

derfor haft behov for at foretage gentagne genudpegninger/forlængelser.

Det er vurderingen, at der også fremadrettet kan opstå behov for at anvende

sagkyndige til at følge virksomheder i omfangsrige og komplekse sager. Det

gælder også tilfælde, hvor det allerede i forbindelse med udpegningen vil

stå klart, at en periode på 6 måneder ikke vil være tilstrækkelig til at opfylde

formålet. Henset til tyngden af tilsynsværktøjet og Finanstilsynets forelø-

bige erfaringer, vurderes det hensigtsmæssigt at indføre mulighed for, at Fi-

nanstilsynet kan udpege sagkyndige for en periode, der er længere end de

nuværende 6 måneder.

Det foreslås konkret, at rammen for udpegningsperioden for sagkyndige i

medfør af § 347 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed udvides, så det

fremover bliver muligt for Finanstilsynet at udpege en eller flere sagkyndige

for en periode på op til 12 måneder ad gangen.

Finanstilsynets erfaringer viser også, at der i særlige tilfælde, hvor en virk-

somhed, der er underlagt Finanstilsynets tilsyn, er blevet pålagt forpligtelser

af myndigheder i et andet land, kan opstå behov for, at Finanstilsynet udpe-

ger en eller flere sagkyndige for en væsentlig længere periode til at følge

virksomhedens opfyldelse af disse forpligtelser. Det gælder eksempelvis i

UDKAST

tilfælde, hvor et andet lands myndigheder, herunder de kompetente tilsyns-

myndigheder eller domstole, pålægger en virksomhed forpligtelser, der lø-

bende skal opfyldes over en periode på flere år, og hvor opfyldelsen af for-

pligtelserne er afgørende for virksomhedens fremadrettede drift. I sådanne

tilfælde kan det være afgørende for Finanstilsynets tilsynsvirksomhed at

følge virksomhedens opfyldelse af disse forpligtelser tæt og indefra, eksem-

pelvis fordi virksomheden har en systemiskhed, der gør, at virksomhedens

videre drift kan have betydning for den finansielle sektor/stabilitet. I en så-

dan situation vil det være hensigtsmæssigt, at Finanstilsynet kan tilrette-

lægge sit tilsyn og udpege en eller flere sagkyndige til at følge virksomheden

for den fulde periode, hvor virksomheden er pålagt disse internationale for-

pligtelser, uden på forhånd at skulle planlægge genudpegninger.

Det foreslås på den baggrund, at det tilføjes i § 347 c, stk. 1, at Finanstilsynet

kan fastsætte udpegningsperioden op til 3 år, når formålet herved er at følge

virksomhedens opfyldelse af forpligtelser, som virksomheden er blevet på-

lagt af en myndighed i et andet land. Det foreslås, at en sådan udpegning

foretages efter en konkret vurdering, og som udgangspunkt kun anvendes i

situationer, hvor virksomhedens opfyldelse af forpligtelserne er afgørende

for virksomhedens fortsatte drift og/eller af betydning for den finansielle

stabilitet.

Det foreslås også, at Finanstilsynet gives mulighed for at forny udpegnings-

perioden for sagkyndige med op til 12 måneder ad gangen i stedet for de

nuværende 6 måneder, både når der er sket udpegning efter 1. pkt. og det

foreslåede 2. pkt. Det foreslås i samme forbindelse, at det tydeliggøres i be-

stemmelsens ordlyd, at Finanstilsynet kan forny udpegningsperioden, så

dette ikke længere blot fremgår af bestemmelsens bemærkninger.

De foreslåede ændringer vil medvirke til at styrke Finanstilsynets mulighe-

der for tilrettelægge sit tilsynsarbejde i omfattende sager, hvor det er nød-

vendigt at udpege den eller de sagkyndige, der følger virksomheden, for en

længere periode end 6 måneder. Ændringerne vil også sikre større transpa-

rens om tilsynsprocessen for virksomheder, der modtager påbud efter be-

stemmelsen.

Ved fastsættelsen af perioden for udpegning af sagkyndige forudsættes det

fortsat, at Finanstilsynet foretager en proportionalitetsafvejning, der inddra-

ger risikoen for regelovertrædelser og de konstaterede forhold, der begrun-

der påbuddet. Det forudsættes tillige, at der forud for enhver genudpegning

UDKAST

foretages en selvstændig vurdering af, om kriterierne for udpegning efter 1.

pkt. og det foreslåede 2. pkt., fortsat er opfyldt.

Endelig foreslås det at foretage tilsvarende ændringer, som beskrevet oven-

for, til § 274, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed, og § 229, stk. 1, i lov

om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter. Dette vil

sikre, at retstilstanden ensartes på tværs af lovgivningen, der vil styrke Fi-

nanstilsynets muligheder for tilrettelægge sit tilsynsarbejde og sikre større

transparens om tilsynsprocessen for virksomhederne.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6.

2.14.

2.14.1.

Garantifondens finansiering og dækning af motoransvars-

forsikringer

Gældende ret

Garantifonden for skadesforsikringsselskaber (Fonden) blev oprettet ved

lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jf. lov nr. 457 af 10.

juni 2023, der trådte i kraft den 1. oktober 2003.

Fonden dækker forsikringstagerne og de sikrede under visse forbrugerfor-

sikringer og forsikringer, der kan sidestilles hermed, i tilfælde af et forsik-

ringsselskabs konkurs. Fonden dækker for så vidt angår disse forsikringsta-

gere og sikrede risici i Danmark, uanset om en forsikringsaftale er tegnet i

et dansk eller udenlandsk forsikringsselskab med tilladelse til at udøve for-

sikringsvirksomhed i Danmark. Dermed har en dansk forsikringstager

samme beskyttelsesniveau for risici i Danmark, uanset om forsikringen er

tegnet i et dansk selskab eller i et udenlandsk forsikringsselskab med tilla-

delse til at udøve forsikringsvirksomhed i Danmark.

Fondens dækning følger dermed værtslandsprincippet. Værtslandsprincip-

pet indebærer, at det er risikoens beliggenhed, som er afgørende for, hvilken

forsikringsgarantiordning, der dækker forsikringstagerne og de sikrede.

Fondens dækningsområde omfatter blandt andet erstatningskrav til tredje-

mænd, der er sikret mod tingsskade eller personskade ifølge motoransvars-

forsikringer.

Dertil dækker Fonden forsikringstagernes præmier, som er indbetalt før

konkursdekretets afsigelse, dog med en selvrisiko på 1.000 kr. pr. police.

UDKAST

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2118 af 24. november

2021 om ændring af direktiv 2009/103/EF om ansvarsforsikring for motor-

køretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse (motorkøre-

tøjsforsikringsdirektivet) indebærer blandt andet, at medlemsstaterne skal

udpege eller oprette et erstatningsorgan til dækning af skadelidte for tings-

skade eller personskade forvoldt af et køretøj, som er forsikret af et forsik-

ringsselskab, fra det tidspunkt, hvor forsikringsselskabet bliver taget under

konkursbehandling eller træder i likvidation.

Ved lov nr. 480 af 12. maj 2023 om ændring af lov om en garantifond for

skadesforsikringsselskaber, hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og

forskellige andre love, blev Fonden udpeget som erstatningsorgan i tilfælde

af et forsikringsselskabs konkurs eller likvidation i henhold til motoran-

svarsforsikringsdirektivet. Ændringen af lov om en garantifond for skades-

forsikringsselskaber ændrede ikke Fondens dækningsområde for de øvrige

forsikringer, som er omfattet af Fondens dækning. Ved lovændringen blev

Fonden endvidere, som krævet i motorkøretøjsforsikringsdirektivet, bemyn-

diget til at indgå en aftale med de øvrige erstatningsorganer, eller andre ud-

pegede enheder, i medlemslandene inden den 23. december 2023.

Fonden finansieres dels med engangsbidrag, som betales ved et skadesfor-

sikringsselskabs indmeldelse i Fonden, dels ved et årligt bidrag, som Fonden

opkræver fra skadesforsikringsselskaberne. Finanstilsynet meddeler en

gang om året størrelsen af det beløb pr. police eller pr. sikrede under en

arbejdsulykkesforsikring, som forsikringsselskaberne skal anvende ved be-

regning af bidrag til Fonden.

Fondens formue skal udgøre mindst 500 mio. kr.

Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM) er en pri-

vat garantiordning, der er oprettet af forsikringsbranchen. DFIM er tidligere

udpeget af justitsministeren som erstatningsorgan i henhold til motorkøre-

tøjsforsikringsdirektiv 2000/26/EF. Ved direktivet blev medlemsstaterne

forpligtet til at oprette et erstatningsorgan til udbetaling af erstatning i til-

fælde af færdselsuheld, hvis skaden er sket i en anden medlemsstat end Dan-

mark. Erstatningsorganer, der er oprettet ved direktiv 2000/26/EF, skal

træde ind i særligt udpegede situationer, hvor skaden er sket i en anden med-

lemsstat end Danmark.

DFIM er endvidere udpeget som informationskontor efter motorkøretøjsfor-

sikringsdirektiv 2000/26/EF. Det betyder, at DFIM under nærmere angivne

UDKAST

betingelser skal bistå Fonden med at skaffe de oplysninger, som er nødven-

dige for behandlingen af skadessager.

Derudover agerer DFIM som national garantifond ved skader, der sker i

Danmark, og som forvoldes af et ukendt eller uforsikret motordrevet køre-

tøj. DFIM agerer ydermere som grøntkortsbureau i Danmark, hvilket bety-

der, at DFIM hæfter overfor skadelidte i tilfælde af uheld i Danmark, der

forårsages af et udenlandsk køretøj med gyldigt grønt kort.

2.14.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Motorkøretøjsforsikringsdirektivet fastlægger blandt andet regler om, at

medlemsstaterne skal oprette eller godkende et organ, der skal udbetale er-

statning til skadelidte, der er bosat på deres område, i tilfælde af et forsik-

ringsselskabs konkurs eller likvidation. Organet har derefter ret til at kræve

den udbetalte erstatning refunderet af det tilsvarende organ i forsikringssel-

skabets hjemland, forudsat forsikringsselskabet er meddelt tilladelse i et an-

det land, som er omfattet af direktivet.

Ved lov nr. 480 af 12. maj 2023 blev Fonden udpeget som erstatningsorgan

i tilfælde af et forsikringsselskabs konkurs eller likvidation i henhold til mo-

toransvarsforsikringsdirektivet. Ved lovændringen blev Fonden endvidere,

som krævet i motorkøretøjsforsikringsdirektivet, bemyndiget til at indgå en

aftale med de øvrige erstatningsorganer, eller andre udpegede enheder, i

medlemslandene inden den 23. december 2023. Ændringen af lov om en

garantifond for skadesforsikringsselskaber ved lov nr. 480 af 12. maj 2023

var første del af gennemførslen af motorkøretøjsforsikringsdirektivet i

dansk ret.

Med henblik på at gennemføre den resterende del af motorkøretøjsforsik-

ringsdirektivet bør de nuværende regler i lov om en garantifond for skades-

forsikringsselskaber ændres for så vidt angår motoransvarsforsikringer, da

et dansk oprettet erstatningsorgan ifølge motorkøretøjsforsikringsdirektivet

i sidste ende skal dække motoransvarsforsikringer i danske selskaber, hvis

et skadesforsikringsselskab går konkurs eller i likvidation, også hvis forsik-

ringerne er tegnet for risici i andre lande.

Regler om en forsikringsgarantiordning for motoransvarsforsikringer fore-

slås gennemført ved en række ændringer af lov om en garantifond for ska-

desforsikringsselskaber.

UDKAST

Det foreslås, at Fonden skal udbetale erstatning til skadelidte bosat i Dan-

mark i forbindelse med skader forvoldt af et køretøj med en motoransvars-

forsikring tegnet i et skadesforsikringsselskab, der er under konkursbehand-

ling eller likvidation. Fonden skal i udgangspunktet dække skadelidte uanset

om forsikringsselskabet har hjemsted i Danmark eller i et andet land inden

for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med

på det finansielle område. Det foreslås i forlængelse heraf, at Fonden skal

kunne kræve refusion, hvis Fonden udbetaler erstatning til en skadelidt, der

er dækket af et skadesforsikringsselskab, der har hjemsted i et andet land.

Dette refusionskrav vil skulle rettes mod erstatningsorganet i selskabets

hjemland.

Den foreslåede ændring vil for motoransvarsforsikringer indebære, at Fon-

den dækker skader og opkræver bidrag efter hjemlandsprincippet. Hjem-

landsprincippet indebærer, at det er et forsikringsselskabs hjemsted, som er

afgørende for, hvilken forsikringsgarantiordning der dækker forsikringsta-

gerne og de sikrede i tilfælde af et forsikringsselskabs konkurs eller likvida-

tion.

Det betyder, at for danske kunder i danske selskaber, så vil Fonden dække

skader og opkræve bidrag. For danske kunder i udenlandske selskaber vil

fonden ikke kræve bidrage, men vil dække skadelidte bosat i Danmark. Her-

efter vil fonden kunne kræve refusion for erstatningsorganer i det udenland-

ske selskabs hjemland. For udenlandske kunder i danske selskaber, så vil

fonden dække skader og opkræve bidrag.

For ikke at forringe de danske forsikringstageres og sikredes retsstilling i

forhold til de gældende regler vedrørende tilbagebetaling af præmie, imple-

menteres ændringerne til motorkøretøjsforsikringsdirektivet således, at dan-

ske kunder, både i danske og udenlandske forsikringsselskaber, fortsat vil

have krav på tilbagebetaling af restpræmie med en selvrisiko på 1.000 kr.

Danske kunder med motoransvarsforsikringer i danske og udenlandske for-

sikringsselskaber vil dermed være dækket på samme måde i forhold til rest-

præmie, som de var før gennemførslen af ændringerne til motorforsikrings-

direktivet.

Det foreslås, at Fonden som følge af ændringen til et hjemlandsprincip for

så vidt angår motoransvarsforsikringer skal modtage bidrag fra danske ska-

desforsikringsselskaber pr. motoransvarsforsikring tegnet for forsikringsta-

gere i Danmark eller i et andet land inden for Den Europæiske Union eller

et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

UDKAST

Det findes i forbindelse med gennemførslen af motorkøretøjsforsikringsdi-

rektivet hensigtsmæssigt at forhøje mindstekravet til Fondens formue, da

Fonden skal have en særskilt fond til dækning af motoransvar efter reglerne

i motorkøretøjsforsikringsdirektivet. Fondens øvrige formue må ikke anven-

des til dækning af motoransvar efter motorkøretøjsforsikringsdirektivet.

Det foreslås derfor, at Fondens formue skal udgøre mindst 600 mio. kr., hvor

mindst 100 mio. kr. skal bestå af bidrag fra motoransvarsforsikringer tegnet

i forsikringsselskaber, der har fået Finanstilsynets tilladelse til at udøve for-

sikringsvirksomhed, for risici i Danmark og i andre lande inden for Den Eu-

ropæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det fi-

nansielle område.

For at muliggøre korrespondancen og udveksling af oplysninger landene

imellem, foreslås det, at Fonden skal samarbejde med organer, der har til

opgave at yde erstatning til skadelidte for tingsskade eller personskade for-

voldt af et køretøj, som er forsikret af et forsikringsselskab, der er under

konkursbehandling eller likvidation, beliggende i et andet land inden for

Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med

på det finansielle område. Fonden skal efter forslaget også sikre, at skade-

lidte, der ikke er dækket efter denne lov, men som kan være dækket af

DFIM, får de nødvendige oplysninger om mulighederne for at ansøge om

erstatning hos DFIM.

For at sikre at Fonden kan foretage en effektiv skadesbehandling af erstat-

ningskrav til skadelidte, der er bosat i Danmark, for tingsskade eller person-

skade forvoldt af et køretøj, som er dækket af en motoransvarsforsikring,

foreslås det, at Fonden kan indgå aftale om skadesbehandling herom med et

dansk erstatningsorgan udpeget i medfør af § 115 a i færdselsloven. Dette

er i dag DFIM.

DFIM har i praksis, også i forbindelse med et forsikringsselskabs konkurs,

varetaget den praktiske håndtering af sager med de øvrige medlemslandes

erstatningsorganer oprettet i henhold til Motorkøretøjsdirektiv 2000/26/EF.

Opgaven som skadesbehandler i disse sager er en særlig opgave, da der kræ-

ves samarbejde med de øvrige erstatningsorganer. Det er derfor hensigts-

mæssigt, at DFIM kan påtage opgaven som skadesbehandler, da det ikke

vurderes, at der er andre aktører end DFIM, der kan varetage opgaven.

2.15.

Mindstebeløbsdækning

UDKAST

2.15.1.

Gældende ret

Efter § 1, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed finder en række bestemmel-

ser anvendelse for filialer her i landet af udenlandske virksomheder, der er

meddelt tilladelse til at udøve den i lovens §§ 7-11 nævnte virksomhed i et

land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået

aftale med på det finansielle område. Bestemmelserne i lovens §§ 7-11 om-

fatter pengeinstitutvirksomhed, realkreditinstitutvirksomhed, investerings-

forvaltning og forsikringsvirksomhed.

Blandt oplistningen af regler, som ligeledes gælder for ovennævnte filialer,

er reglerne om god skik i § 43 i lov om finansiel virksomhed. Tilsynet med

overholdelse af regler på god skik området er underlagt et værtslandsprin-

cip, som indebærer, at Finanstilsynet fører tilsyn med filialers overholdelse

af god skik reglerne i forbindelse med deres aktiviteter i Danmark.

Det følger blandt andet af § 1, stk. 4, at § 347, stk. 1-3, 5 og 7, § 347 a samt

§ 347 c finder anvendelse for filialer. § 347 fastsætter finansielle virksom-

heders forpligtelse til at levere relevante oplysninger til Finanstilsynet. §

347 a vedrører finansielle virksomheders forpligtelse til at offentliggøre Fi-

nanstilsynet vurderinger, og § 347 c indeholder hjemmel til, at Finanstilsy-

net kan påbyde en finansiel virksomhed eller forsikringsholdingvirksomhed

at lade en eller flere sagkyndige personer følge virksomheden i en periode

på op til 6 måneder med henblik på at varetage Finanstilsynets virksomhed.

Bestemmelsen i § 1, stk. 4, skal bl.a. sikre, at Finanstilsynet kan anvende en

række tilsynsværktøjer, der bidrager til at sikre et effektivt tilsyn, overfor

filialer på de områder, som er underlagt Finanstilsynets tilsyn.

Lov om finansiel virksomheds § 347 b indeholder hjemmel til påbyde en

finansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed eller en forsikrings-

holdingsvirksomhed at lade foretage og afholde udgifterne til en uvildig un-

dersøgelse. Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 579 af 1. juni 2010. Mu-

ligheden for at anvende bestemmelsen forudsætter, at den uvildige undersø-

gelse omfatter forhold, som vurderes at være af væsentlig betydning for til-

synet med virksomheden, og der ikke er tale om en for Finanstilsynet sæd-

vanligt forekommende undersøgelse. Finanstilsynets påbud om en uvildig

undersøgelse beror på en konkret vurdering, og afgørelsen herom træffes af

Finanstilsynets bestyrelse.

§ 347 b gælder ikke i dag for filialer, jf. § 1 stk. 4.

UDKAST

2.15.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Siden muligheden for at give påbud om en uvildig undersøgelse blev indført

i 2010, har Finanstilsynet truffet to afgørelser om påbud om en uvildig un-

dersøgelse. Begge afgørelser har været på forbrugerområdet. I 2010 påbød

Finanstilsynets Saxo Bank at lade foretage en undersøgelse af, hvorvidt ban-

kens gennemførelse af kundernes handelsordrer skete i overensstemmelse

med handelsbetingelserne og reglerne om ”best execution”.Derudover på-

bød Finanstilsynet i 2020 Danske Bank at lade foretage en uvildig undersø-

gelse af bankens efterlevelse af fire påbud vedrørende bankens gældsinddri-

velse.

Finanstilsynets erfaringer med bestemmelsen er, at den er særligt anvendelig

på forbrugerområdet, som er et bredt og dynamisk tilsynsområde, som

blandt andet omfatter de finansielle virksomheders generelle efterlevelse af

civilretlige forbrugerbeskyttende regler. På dette tilsynsområde opstår der

fra tid til anden behov for undersøgelser, som ligger uden for Finanstilsynets

sædvanlige tilsynsområde. Erhvervsministeriet vurderer derfor, at der frem-

over også kan opstå situationer, hvor det vil være relevant at kunne påbyde

en finansiel virksomhed at lade foretage en uvildig undersøgelse. Finanstil-

synet har i dag ikke mulighed for at anvende denne tilsynsbeføjelse overfor

filialer, heller ikke på forbrugerområdet. Det er er uhensigtsmæssigt, da

kompetencen til at føre tilsyn på området som følge af værtslandsprincippet

ligger hos Finanstilsynet.

For at sikre ensartet vilkår for danske finansielle virksomheder og udenland-

ske filialer, som operer på det danske marked, foreslås det, at § 347 b sættes

i kraft for filialer her i landet af udenlandske virksomheder, der er meddelt

tilladelse til at udøve den i lovens §§ 7-11 nævnte virksomhed i et land inden

for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med

på det finansielle område

Med den foreslåede ændring sikres også en ensartet forbrugerbeskyttelse for

kunder i filialer som for kunder i danske finansielle virksomheder.

2.16.

2.16.1.

Forsikringspligtens omfang

Gældende ret

Det følger af færdselslovens § 101, stk. 1, at skader, som et motordrevet

køretøj volder inden for færdselslovens anvendelsesområde ved færdsels-

UDKAST

uheld eller ved eksplosion eller brand, der hidrører fra brændstofanlæg i kø-

retøjet, er underlagt objektivt erstatningsansvar. Ifølge færdselslovens §

101, stk. 2 og 3, kan erstatningen nedsættes, såfremt skadelidte har medvir-

ket til skadens opståen.

Ifølge færdselslovens § 102 gælder de almindelige erstatningsregler, hvis et

køretøj volder skade på anden måde end nævnt i § 101, stk. 1 (det vil sige et

culpa/uagtsomhedsansvar). Tilsvarende gør sig gældende, hvis skaden sker

uden for færdselslovens anvendelsesområde.

Det følger af færdselslovens § 104, stk. 1, at erstatningsansvaret efter §§

101-103 påhviler den ejer eller bruger, der benytter køretøjet eller lader det

benytte. Efter § 104, stk. 2, gælder, at en fører er ansvarlig efter de almin-

delige erstatningsregler.

Ifølge færdselslovens § 105, stk. 1, 1. pkt., skal krav om erstatning for ska-

der forvoldt af motordrevne køretøjer være dækket af en forsikring i et an-

svarsforsikringsselskab, der har Finanstilsynets tilladelse (koncession) til at

drive forsikringsvirksomhed. Bestemmelsen indeholder således en forsik-

ringspligt, når køretøjet anvendes inden for færdselslovens anvendelsesom-

råde.

Forsikringspligten påhviler ejeren eller den person (brugeren), der har varig

rådighed over køretøjet, hvis der er tale om motordrevne køretøjer, der skal

registreres eller godkendes, jf. § 106, stk. 1. Hvem der er ejer, afgøres som

udgangspunkt ud fra dansk rets almindelige regler om ejendomsret. Det er

det reelle ejerforhold, som er afgørende, og ikke hvad der er anført i Køre-

tøjsregisteret. I praksis må registreringsforholdene i langt de fleste tilfælde

dog antages at være i overensstemmelse med de reelle forhold.

For motordrevne køretøjer, der ikke skal registreres eller godkendes, påhvi-

ler forsikringspligten den, der bruger køretøjet eller lader det bruge på vej,

jf. § 106, stk. 2.

For selvkørende motorkøretøjer, der er omfattet af forsøgsordninger efter §

92 g, stk. 1, og for selvkørende enheder, der er omfattet af forsøgsordninger

efter § 92 m, stk. 1, påhviler forsikringspligten tilladelsesindehaveren, jf. §

106, stk. 3.

Manglende opfyldelse af forsikringspligten i § 105, stk. 1, 1. pkt., straffes i

medfør af § 118, stk. 1, nr. 1, med en bøde på 1.000 kr., jf. § 118 a, stk. 1,

1. pkt.

UDKAST

Færdselslovens forsikringspligt finder kun anvendelse, hvis det motor-

drevne køretøj befinder sig på færdselslovens anvendelsesområde som fast-

lagt i færdselslovens § 1.

Ifølge færdselslovens § 1 gælder loven, hvor andet ikke er bestemt, for færd-

sel på vej, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter.

En vej er i § 2, nr. 28,

defineret som ”vej, gade, cykelsti, fortov, plads, bro,

tunnel, passage, sti eller lignende, hvad enten den er offentlig eller privat”.

Ordet vej skal således underlægges en bred fortolkning. Færdselsloven er

eksempelvis i domspraksis blevet fundet anvendelig, når en bil som trafik-

middel volder skade om bord på en bilfærge. Ligeledes vil færdsel på stran-

den på den jyske vestkyst

–

og på andre strande, hvor kørsel normalt finder

sted

–

være omfattet af færdselsloven.

Når det fastlægges, hvorvidt der er tale om almindelig færdsel af en eller

flere færdselsarter, skal der lægges vægt på de faktiske forhold. Det er såle-

des ikke afgørende, om ejeren af en vej eller areal har givet tilladelse til

færdslen. Der skal være tale om en ikke uvæsentlig trafikaktivitet af en ikke

helt snæver personkreds. Der kræves således en mere almindelig benyttelse

(det vil sige benyttelse af mere end en enkelt person eller familie), men det

er tilstrækkeligt, at en enkelt trafikantgruppe (fodgænger, cyklist, bilister)

benytter området.

Færdselslovens anvendelsesområde er bredt, og ydergrænserne fastlægges

ved domspraksis på baggrund af en konkret vurdering.

At et område ikke er offentligt tilgængeligt

–

enten på grund af afspærring,

skiltning, betalingsordning, portvagt eller lignende

–

er ifølge domspraksis

ikke i sig selv nok til, at området falder uden for færdselslovens anvendel-

sesområde. Det kræver også, at området i praksis kun benyttes til færdsel af

en helt snæver kreds af personer. For eksempel finder færdselsloven normalt

anvendelse på de interne veje og pladser på flyvepladser og kaserner,

selvom flyvepladser og kaserner normalt er indhegnede med adgangskon-

trol. Færdselsloven finder dog på grund af den snævre kreds af trafikanter

ikke anvendelse på start- og rullebanerne på en flyveplads.

En privat mark, der normalt ikke vil være omfattet af færdselslovens anven-

delsesområde, vil dog være omfattet, hvis den anvendes som parkerings-

plads, selv for korte perioder.

Værkstedsbygninger, garager og bygge- og anlægspladser vil ifølge doms-

praksis normalt falde uden for færdselslovens anvendelsesområde, forudsat

at der kun finder arbejdskørsel sted. Tilkørselsveje til bygge- og anlægsplad-

ser vil være omfattet af loven, såfremt disse anvendes tilstrækkeligt.

UDKAST

Grusgrave er ifølge domspraksis som udgangspunkt ikke omfattet af færd-

selslovens anvendelsesområde, men det kommer dog an på en konkret vur-

dering af den faktiske færdsel.

Praksis viser, at anvendelsesområdet er meget bredt, og det vil være meget

få områder med bare et mindre omfang af trafik, hvor færdselsloven ikke

finder anvendelse.

Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM) er en pri-

vat garantifond, som er oprettet af forsikringsbranchen. DFIM står for at

udbetale erstatning til skadelidte i trafikulykker, der sker i Danmark, hvis

skaden er påført af et ukendt motordrevet køretøj eller et køretøj, for hvilket

der i strid med færdselslovens regler ikke er tegnet ansvarsforsikring. Alle

forsikringsselskaber, der tegner ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer

i Danmark, skal være medlem af DFIM, jf. færdselslovens § 105, stk. 1, 3.

pkt.

Til gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF

af 16. maj 2000 (fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv), som ændret ved

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF af 11. maj 2005 (femte

motorkøretøjsforsikringsdirektiv), er DFIM endvidere anerkendt som erstat-

ningsorgan, der under nærmere betingelser skal udbetale erstatning i til-

fælde, hvor skaden er sket i udlandet og ikke er forvoldt af et køretøj, der er

forsikret eller hjemmehørende i Danmark. DFIM er ligeledes anerkendt som

informationskontor, der skal bistå skadelidte og informationskontorer i an-

dre EU-lande og EØS-lande med at skaffe de grundlæggende oplysninger,

som er nødvendige for behandlingen af skadesager.

Motorkøretøjsforsikringsdirektivets artikel 1, nr. 1 b, artikel 1, nr. 2 a, og

artikel 1, nr. 4 (ændringer af direktivets anvendelsesområde)

Motorkøretøjsforsikringsdirektivet indeholder en række præciseringer og

ændringer af direktivets anvendelsesområde og dermed, i hvilke tilfælde

medlemsstaterne skal sikre, at der er tegnet ansvarsforsikring for motor-

drevne køretøjer.

Motorkøretøjsforsikringsdirektivets artikel 1, nr. 2 a, indebærer således en

ændring af direktivets artikel 3, stk. 1. Det fremgår herefter af artikel 3,

stk. 1, at hver medlemsstat med forbehold af artikel 5 skal træffe passende

foranstaltninger til at sikre, at erstatningsansvar for

færdsel med et køretøj,

der er hjemmehørende i det pågældende land, er dækket af en forsikring.

UDKAST

Motorkøretøjsforsikringsdirektivets artikel 1, nr. 1 b, indfører en definition

i direktivet af ”færdsel med køretøj” i en ny bestemmelse i direktivets arti-

kel 1, nr. 1 a.

”Færdsel med køretøj” skal herefter forstås som: ”færdsel med et køretøj

på en måde, der er i overensstemmelse med køretøjets funktion som trans-

portmiddel på ulykkestidspunktet, uanset køretøjets karakteristika og uan-

set det terræn, hvorpå motorkøretøjet anvendes, og om det er stationært el-

ler i bevægelse”.

Formålet med den foreslåede ændring er at skabe klarhed med hensyn til

direktivets anvendelsesområde og at indarbejde den præcisering af direkti-

vets anvendelsesområde, som Den Europæiske Unions Domstol har fastlagt

i sag C- 162/13 (Vnuk) af 14. september 2014, sag C-514/16 (Rodrigues de

Antrade) af 28. november 2017 og sag C-334/16 (Torreiro) af 20. december

2017.

Udgangspunktet er herefter, at direktivets regler om pligtmæssig ansvars-

forsikring finder anvendelse for motordrevne køretøjer, når de anvendes

som transportmiddel. Det har derimod ikke betydning, hvor det motor-

drevne køretøj anvendes.

Motorkøretøjsforsikringsdirektivets artikel 1, nr. 4, indfører tre nye undta-

gelsesbestemmelser i direktivets artikel 5, hvorefter medlemsstaterne under

visse betingelser gives mulighed for at undtage motordrevne køretøjer fra

forsikringspligten i artikel 3.

Efter den nye bestemmelse i artikel 5, stk. 3, kan en medlemsstat fravige

artikel 3 for så vidt angår køretøjer, der midlertidigt eller permanent er taget

ud af brug og forbudt at anvende, forudsat at der er indført en formel admi-

nistrativ procedure eller anden verificerbar foranstaltning i overensstem-

melse med national ret.

I direktivets præambelbetragtning 14 fremgår, at der her eksempelvis kan

være tale om registreringspligtige køretøjer, som er afregistrerede og derfor

heller ikke kan forsikres. Det kan være køretøjer, som står på museer, eller

køretøj, som anvendes sæsonpræget.

Det er dog en betingelse for fravigelse af artikel 3, at medlemsstaterne sik-

rer, at køretøjerne behandles på samme måde som køretøjer, for hvilke den

i artikel 3 omhandlede lovpligtige forsikring ikke er tegnet. Det betyder, at

UDKAST

den nationale garantifond skal udbetale erstatning for tingsskade og person-

skade, der forvoldes af de pågældende køretøjer, jf. direktivets artikel 10.

Efter den nye bestemmelse i artikel 5, stk. 4, kan en medlemsstat i overens-

stemmelse med sin nationale ret fravige artikel 3 for så vidt angår køretøjer,

der udelukkende anvendes på områder med begrænset adgang.

I direktivets præambelbetragtning 7 fremgår, at der her eksempelvis kan

være tale om lokalitetsspecifikke områder og områder med udstyr i havne

og lufthavne.

Det er også her en betingelse for fravigelse af artikel 3, at medlemsstaterne

sikrer, at køretøjerne behandles på samme måde som køretøjer, for hvilke

den i artikel 3 omhandlede lovpligtige forsikring ikke er tegnet. Det betyder,

at det nationale erstatningsorgan skal udbetale erstatning for tingsskade og

personskade, der forvoldes af de pågældende køretøjer, jf. direktivets artikel

10.

Efter den nye bestemmelse i artikel 5, stk. 5, kan en medlemsstat i overens-

stemmelse med sin nationale ret fravige artikel 3 for så vidt angår køretøjer,

der ikke er tilladt til brug på offentlig vej.

Det er også her som udgangspunkt en betingelse for fravigelse af artikel 3,

at medlemsstaterne sikrer, at køretøjerne behandles på samme måde som

køretøjer, for hvilke den i artikel 3 omhandlede lovpligtige forsikring ikke

er tegnet. Det betyder, at den nationale garantifond skal udbetale erstatning

for tingsskade og personskade, der forvoldes af de pågældende køretøjer, jf.

direktivets artikel 10.

Den nye artikel 5, stk. 6, i motorkøretøjsforsikringsdirektivet, giver dog mu-

lighed for også at fravige artikel 10 om den nationale garantifonds erstat-

ningspligt i tilfælde, hvor køretøjer omfattet af artikel 5, stk. 5, forvolder

skade i områder, der ikke er tilgængelig for offentligheden som følge af en

retlig eller fysisk begrænsning af adgangen til sådanne områder, som defi-

neret i national ret. Det fremgår af direktivets præambelbetragtning 8, at

muligheden for at fravige artikel 10 gælder, selvom muligheden for undta-

gelse for forsikringspligten for de pågældende køretøjer også kan være om-

fattet af en anden undtagelsesbestemmelse i artikel 5.

Undtagelsesbestemmelserne i artikel 5, stk. 3-6, kræver, at medlemsstaterne

skal underretter Kommissionen om eventuel anvendelse af undtagelserne i

artikel 5, stk. 3-6, og om de særlige ordninger for deres gennemførelse, jf.

artikel 5, stk. 7. Kommissionen offentliggør en liste over medlemsstaternes

undtagelser.

UDKAST

2.16.2.

Transportministeriets overvejelser

Med ændringen af motorkøretøjsdirektivets artikel 3, stk. 1, og indførelsen

af definitionen ”færdsel med køretøj” i artikel 1, nr. 1 a, er det præciseret, at

direktivets udgangspunkt om forsikringspligt for motordrevne køretøjer

alene knytter sig til, hvordan køretøjet anvendes, hvorimod det ikke har be-

tydning, hvor køretøjet anvendes.

Færdselsloven har derimod det modsatte udgangspunkt. Færdselslovens for-

sikringspligt forudsætter, at køretøjet anvendes på færdselslovens anvendel-

sesområde, som er fastlagt i lovens § 1. Det er således afgørende, hvor kø-

retøjet anvendes.

Som det fremgår af pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er

færdselslovens anvendelsesområdet meget bredt, og der vil derfor i praksis

som altovervejende hovedregel ikke være forskel på de tilfælde, hvor mo-

torkøretøjsforsikringsdirektivet foreskriver forsikringspligt, og færdselslo-

vens forsikringspligt.

Da udgangspunktet for forsikringspligten imidlertid er forskelligt for de to

regelsæt, vil der kunne opstå situationer, hvor skader forvoldt af et motor-

drevet køretøj ifølge direktivet vil skulle være dækket af en ansvarsforsik-

ring, men hvor der ikke vil følge en forsikringspligt efter færdselsloven. Så-

danne situationer vil kunne forekomme, hvor motordrevne køretøjer anven-

des på områder, hvor der ikke er adgang for almindelig færdsel for en eller

flere færdselsarter.

For at sikre korrekt implementering af ændringerne af motorkøretøjsforsik-

ringsdirektivet er det Transportministeriets vurdering, at det er nødvendigt,

at ændre færdselslovens udgangspunkt for, hvornår erstatning for skader

forvoldt af motordrevne køretøjer skal være dækket af en ansvarsforsikring.

Den lovpligtige ansvarsforsikrings dækningsområde bør derfor udvides til

som udgangspunkt også at skulle omfatte skader, der forvoldes uden for

færdselslovens anvendelsesområde.

Færdselslovens objektive erstatningsansvar i § 101, stk. 1, gælder for skader

forvoldt inden for færdselslovens anvendelsesområde. For skader, der for-

voldes af motordrevne køretøjer uden for færdselslovens anvendelsesom-

råde gælder dansk rets almindelige erstatningsregler, hvilket indebærer, at

ansvarsgrundlaget for sådanne skader hviler på et culpa/uagtsomhedsansvar.

UDKAST

Motorkøretøjsforsikringsdirektivet regulerer ikke, hvilket ansvarsgrundlag

erstatningsansvaret skal hvile på. Dette fastlægges i national ret. Transport-

ministeriet finder det derfor ikke nødvendigt at ændre på omfanget af det

objektive erstatningsansvar i færdselslovens § 101, stk. 1.

Transportministeriet bemærker, at almindelige motoransvarsforsikringspo-

licer allerede i dag er udfærdiget på en sådan måde, at de også dækker ska-

der, som køretøjet forvolder uden for færdselslovens anvendelsesområde.

En udvidelse af den lovpligtige ansvarsforsikrings dækningsområde forven-

tes derfor ikke at medføre præmiestigninger for disse køretøjer, og en udvi-

delse vil således nærmere afspejle, hvordan de forsikringsmæssige forhold

allerede i praksis er i dag for så vidt angår de motordrevne køretøjer, hvor

der efter gældende ret er forsikringspligt.

Det omvendte gør sig gældende for motordrevne køretøjer, der alene anven-

des uden for færdselslovens anvendelsesområde eller slet ikke anvendes, og

derfor ikke er indregistreret. For sådanne køretøjer er der efter færdselslo-

vens regler ikke krav om tegning af ansvarsforsikring. Det kan f.eks. være

motorredskaber, der kun anvendes på områder, som ikke benyttes til almin-

delig færdsel, traktorer eller andre landbrugsmaskiner, der kun benyttes på

marker, som ikke benyttes til almindelig færdsel, eller motordrevne køretø-

jer, der alene anvendes sæsonbetonet og derfor er afregistreret dele af året.

Det er Transportministeriets opfattelse, at den særlige beskyttelse af skade-

lidte, som den lovpligtige ansvarsforsikring udgør, har sin berettigelse i for-

hold til uheld, der sker i trafikmæssige situationer. Dette er ikke tilfældet i

de ovennævnte tilfælde. Det vil på den baggrund efter Transportministeriets

vurdering være unødigt byrdefuldt at indføre krav om lovpligtig ansvarsfor-

sikring for motordrevne køretøjer, der udelukkende anvendes eller opbeva-

res uden for færdselslovens anvendelsesområde, og hvor der efter lovens

gældende regler ikke er forsikringspligt.

I det omfang motorkøretøjsforsikringsdirektivet giver mulighed herfor, er

det derfor Transportministeriets opfattelse, at der ikke bør indføres pligt til

at tegne ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer, der udelukkende an-

vendes eller opbevares uden for færdselslovens anvendelsesområde.

Motorkøretøjsforsikringsdirektivets artikel 5, stk. 4, giver mulighed for at

undtage køretøjer, der udelukkende anvendes på områder med begrænset

adgang, ligesom artikel 5, stk. 5, giver mulighed for at undtage køretøjer,

der i overensstemmelse med national ret ikke er tilladt til brug på offentlig

vej.

UDKAST

Undtagelsesbestemmelserne i motorkøretøjsforsikringsdirektivets artikel 5,

stk. 4 og 5, forudsætter, at den nationale garantiordning for uforsikrede og

ukendte køretøjer (i Danmark DFIM), som medlemsstaterne i medfør af di-

rektivets artikel 10 har pligt til at oprette eller udpege, skal erstatte eventu-

elle skader, som de pågældende køretøjer måtte forvolde. Det vil også skulle

gælde skader, der forvoldes uden for færdselslovens anvendelsesområde,

hvis køretøjet på ulykkestidspunktet har været brugt på en måde, der er i

overensstemmelse med køretøjets funktion som transportmiddel, jf. direkti-

vets artikel 3, stk. 1, jf. artikel 1, nr. 1 a.

I forhold til motordrevne køretøjer, der ikke er tilladt til brug på offentlig

vej, giver motorkøretøjsforsikringsdirektivets artikel 5, stk. 6, mulighed for,

at den nationale garantiordnings erstatningsforpligtelse kan fraviges, hvis

skaderne er forvoldt på et område, der ikke er tilgængeligt for offentligheden

som følge af en retlig eller fysisk begrænsning af adgangen.

Motordrevne køretøjer, der ikke er indregistrerede, vil som udgangspunkt

ikke være tilladt til brug på offentlig vej. For sådanne køretøjer vil det derfor

ifølge motorkøretøjsforsikringsdirektivets artikel 5, stk. 6, være muligt at

indføre regler om, at DFIM som national garantiordning ikke skal dække

skader, som sådanne køretøjer forvolder på områder, hvortil offentligheden

i kraft af en retlig eller fysisk begrænsning ikke har adgang.

2.16.3.

Den foreslåede ordning

Det foreslås, at færdselslovens § 105, stk. 1, 1. pkt., ændres, således at den

lovpligtige ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer som udgangspunkt

også skal dække krav om erstatning for skader, der er forvoldt uden for færd-

selslovens anvendelsesområde, hvis køretøjet på ulykkestidspunktet anven-

des som transportmiddel. § 101, stk. 1, om omfanget af færdselslovens ob-

jektive erstatningsansvar foreslås derimod ikke ændret.

Det vil betyde, at der fortsat vil gælde et objektiv erstatningsansvar for ska-

der, der forvoldes inden for færdselslovens anvendelsesområde, hvorimod

erstatningsansvaret for skader, der forvoldes uden for færdselslovens anven-

delsesområde, vil hvile på et culpa/uagtsomhedsansvar. Kravet om erstat-

ning vil dog med den foreslåede ordning i begge tilfælde som udgangspunkt

skulle være dækket af den lovpligtige ansvarsforsikring.

Det foreslås endvidere, at der tilføjes en undtagelsesbestemmelse til det fo-

reslåede udgangspunkt for den lovpligtig ansvarsforsikrings dækningsom-

råde, således at det i et nyt stk. 2 i § 105 vil følge, at kravet om tegning af

UDKAST

lovpligtig ansvarsforsikring ikke vil gælde for motordrevne køretøjer, der

udelukkende anvendes eller opbevares uden for færdselslovens anvendel-

sesområde.

DFIM´s forpligtelser som national garantiordning er nærmere reguleret i be-

kendtgørelse nr. 1618 af 18. december 2018 om ansvarsforsikring for mo-

torkøretøjer m.v. (ansvarsbekendtgørelsen). Ansvarsbekendtgørelsen er

bl.a. udstedt med hjemmel i færdselslovens § 107, stk. 1, om fastsættelse af

regler om forsikringspligtens gennemførelse. Den gældende bemyndigel-

sesbestemmelse i § 107, stk. 1, indeholder hjemmel til at fastsætte nærmere

regler om omfanget af DFIM´s dækningsforpligtelse.

Transportministeriet vil i tilknytning til den foreslåede ændring af færdsels-

lovens § 105 om forsikringspligtens omfang ændre bekendtgørelsens regler

om DFIM´s almindelige dækningsforpligtelse i forhold til uforsikrede og

ukendte køretøjer, således at dækningsforpligtelsen

–

ud over skader for-

voldt inden for færdselslovens anvendelsesområde

–

også vil komme til at

omfatte skader forvoldt uden for færdselslovens anvendelsesområde af mo-

tordrevne køretøjer, for hvilke der er forsikringspligt.

I overensstemmelse med motorkøretøjsforsikringsdirektivets artikel 5, stk.

4-6, vil ansvarsbekendtgørelsens regler om DFIM´s dækningsforpligtelse

endvidere blive udvidet, således at DFIM som national garantifond vil

skulle dækker erstatningskrav for skader, der forvoldes af motordrevne kø-

retøjer uden for færdselslovens anvendelsesområde i tilfælde, hvor der i

medfør af den foreslåede undtagelsesbestemmelse i færdselslovens § 105,

stk. 2, ikke vil være pligt til at tegne ansvarsforsikring. DFIM´s dæknings-

forpligtelse vil dog i disse tilfælde ikke blive udvidet til tilfælde, hvor det

pågældende køretøj ikke lovligt kan anvendes på færdselslovens anvendel-

sesområde, hvilket vil gælde størstedelen af de motordrevne køretøjer, for

hvilke der ikke er registreringspligt, hvis skaden er forvoldt på et område,

hvortil offentligheden i kraft af en retlig eller fysisk begrænsning ikke har

adgang.

Ansvarsbekendtgørelsens regler vil i den forbindelse blive udfærdiget på en

sådan måde, at DFIM´s dækningsforpligtelse tillægges en subsidiær karak-

ter i de tilfælde, hvor skaden forvoldes uden for færdselslovens anvendel-

sesområde. DFIM vil i disse tilfælde som national garantifond således alene

skulle erstatte skader, hvis anden forsikringsdækning

–

f.eks. en arbejdsska-

deforsikring

–

ikke foreligger.

UDKAST

2.17.

2.17.1.

Mindstebeløbsdækning

Gældende ret

Færdselslovens § 105, stk. 2, fastsætter mindstedækningsbeløbene for den

lovpligtige ansvarsforsikring. Det følger endvidere af færdselsloven § 105,

stk. 3, at beløbene reguleres hvert år den 1. januar med 2 pct. tillagt tilpas-

ningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsregulerings-

procent.

Det følger endvidere af § 105, stk. 3, at transportministeren med henblik

på at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF af

11. maj 2005 (femte motorkøretøjsdirektiv) kan foretage yderligere regule-

ring af de nævnte beløb. Transportministeren bekendtgør hvert år, hvilke

reguleringer, der skal finde sted.

De i færdselslovens gældende mindstedækningsbeløb er senest reguleret op

til 136 mio. kr. for personskade eller tab af forsørger og op til 27 mio. kr.

for tingsskade for den forårsagede skade ved en enkelt begivenhed, jf. be-

kendtgørelse nr. 1456 af 28. november 2022 om regulering af forsikrings-

dækningsbeløb.

Motorkøretøjsforsikringsdirektivets artikel 1, nr. 5 (ændring af mindstedæk-

ningsbeløb)

Motorkøretøjsforsikringsdirektivets artikel 1, nr. 5, forhøjer de mindstedæk-

ningsbeløb, som den lovpligtige ansvarsforsikring ifølge artikel 9 skal

dække. For personskade forhøjes beløbene fra 5.000.000 EUR (ca. 37,5 mio.

DKK) til 6.450.000 EUR pr. uheld (ca. 48 mio. DKK), uanset antallet af

skadelidte, og fra 1.000.000 EUR (ca. 7,5 mio. DKK) til 1.300.000 EUR

(ca. 9,7 mio. DKK) pr. skadelidt. For tingsskade (skade på andet end perso-

ner) forhøjes mindstedækningsbeløbet fra 1.000.000 EUR (ca. 7,5 mio.

DKK) til 1.300.000 EUR (ca. 9,7 mio. DKK), uanset antallet af skadelidte

involveret i ulykken. Medlemslandene kan i national lovgivning fastsætte

højere mindstedækningsbeløb.

Motorkøretøjsforsikringsdirektivets artikel 1, nr. 5, indeholder endvidere

mindre justeringer i forhold til den løbende regulering af mindstedæknings-

beløbenes størrelse. Det følger herefter, at beløbene justeres hvert femte år

i overensstemmelse med det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), jf.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/792/EU. Kommissionen

kan i den forbindelse vedtage delegerede retsakter med henblik på justering

af mindstedækningsbeløbene hvert femte år i overensstemmelse med HICP.

UDKAST

2.17.2.

Transportministeriets overvejelser

Færdselslovens gældende mindstedækningsbeløb for lovpligtig motoran-

svarsforsikring er væsentligt højere end de mindstedækningsbeløb, som

fremgår af motorkøretøjsforsikringsdirektivet.

Den danske reguleringsmekanisme for opjustering af mindstedækningen er

dog anderledes end direktivets. Hvis udviklingen i det europæiske forbru-

gerprisindeks HICP imod forventning på sigt vil føre til højere mindstedæk-

ningsbeløb efter direktivet end efter dansk ret, er der imidlertid allerede i

den gældende færdselslov § 105, stk. 3, hjemmel til administrativt at forhøje

reguleringen med henblik på at efterleve Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2005/14/EF af 11. maj 2005.

Forhøjelsen af mindstedækningsbeløbene i motorkøretøjsforsikringsdirekti-

vets artikel 9 medfører således ikke materielle lovgivningsmæssige konse-

kvenser for gældende dansk ret. Da motorkøretøjsforsikringsdirektivets ar-

tikel 1, nr. 5, imidlertid indeholder mindre justeringer i forhold til den lø-

bende regulering af mindstedækningsbeløbenes størrelse, bør henvisningen

i færdselslovens § 105, stk. 3, 4. pkt., til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2005/14/EF af 11. maj 2005, som en formel konsekvens opdateres

med en henvisning til det aktuelle ændringsdirektiv.

2.17.3.

Den foreslåede ordning

Det foreslås, at henvisningen til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2005/14/EF af 11. maj 2005 i bemyndigelsesbestemmelsen i § 105, stk. 3,

4. pkt., tilføjes en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2021/2118/EU af 24. november 2021.

Det sikres herved, at færdselslovens mindstedækningsbeløb vil kunne regu-

leres til at svare til mindstedækningsbeløbene i motorkøretøjsforsikringsdi-

rektivet.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for

det offentlige

Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske konsekvenser eller imple-

menteringskonsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

UDKAST

Lovforslaget skaber klarhed om muligheden for at realkreditbelåne havvind-

møller i Danmarks eksklusive økonomiske zone. Lovforslaget vil derfor

kunne øge den samlede finansieringskapacitet for den planlagte opførelse af

havvindmøller i den eksklusive økonomiske zone. De økonomiske konse-

kvenser heraf er ikke kvantificerbare.

Lovforslaget forventes at medføre begrænsede administrative omstillings-

omkostninger for de skadesforsikringsselskaber, der skal opkræve bidrag pr.

motoransvarsforsikring tegnet i danske selskaber for forsikringstagere i et

andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har

indgået aftale med på det finansielle område.

De samlede konsekvenser af lovforslaget for erhvervslivet forventes at være

under 4 mio. kr., hvorfor de ikke er kvantificeret nærmere.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Ikke relevant.

6. Miljø- og klimamæssige konsekvenser

[Afventer]

7. Forholdet til EU-retten

Ændringen i det foreslåede § 267 f, stk. 4, implementerer artikel 2, nr. 3, i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2036 af 19. oktober

2022 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2014/59/EU

for så vidt angår den tilsynsmæssige behandling af globale systemisk vigtige

institutter med en multiple-point-of-entry afviklingsstrategi og metoder til

indirekte tegning af instrumenter, der er nedskrivningsrelevante med hen-

blik på at opfylde minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsre-

levante passiver (Daisy Chain-forordningen), der nyaffatter artikel 45 h, stk.

2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014

om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investe-

ringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF,

2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt

forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 EØS-relevant tekst

(BRRD).

UDKAST

Med lovforslaget foretages en række ændringer af lov om forsikringsfor-

midling med henblik på en direktivnær implementering af Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016 om forsikrings-

distribution (IDD).

§ 182 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og

–aktiviteter

implementerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU

af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinsti-

tutter og investeringsselskaber (BRRD) som ændret ved Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med

investeringsselskaber (IFD).

§ 28 a i lov om investeringsforeninger implementerer artikel 1, nr. 6, i Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv EU 2019/1160 af 20. juni 2019 om

ændring af direktiv 2009/65/EF og 2011/61/EU for så vidt angår grænse-

overskridende distribution af kollektive investeringsinstitutter. Den foreslå-

ede ændring vedrører en præcisering af bestemmelsen om de oplysninger,

som skal gives til investorer ved ophør af grænseoverskridende markedsfø-

ring af en UCITS. Ændringen medfører, at bestemmelsen er i overensstem-

melse med artikel 1, nr. 6, stk. 4, i direktivet.

Lovforslaget supplerer endvidere dele af kapitel V om administrative sank-

tioner og andre foranstaltninger i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central in-

formation om sammensatte og forsikringsringsbaserede investeringspro-

dukter til detailinvestorer (PRIIP’er) (PRIIP-forordningen).

Lovforslagets § 5, nr. 2 og 4, supplerer Rådets forordning 2022/2576 om

styrkelse af solidariteten gennem bedre koordinering af indkøb af gas, påli-

delige prisbenchmarks og udveksling af gas på tværs af grænserne og Rådets

forordning 2022/2578 om indførslen af en markedskorrektionsmekanisme

til beskyttelse af unionsborgere og økonomien mod uforholdsmæssige høje

priser.

Lovforslaget implementerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

(EU) 2021/2118 af 24. november 2021 om ændring af direktiv 2009/103/EF

om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringsplig-

tens overholdelse (motorkøretøjsforsikringsdirektivet) og harmoniserer om-

rådet for forsikringsgarantiordninger for motoransvarsforsikringer efter

hjemlandsprincippet.

UDKAST

8. Konsekvenser for verdensmålene

Ikke relevant.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

[Afventer offentlig høring]

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Visse administrative omkostninger

for de skadesforsikringsselskaber,

der skal opkræve bidrag pr. motoran-

svarsforsikring tegnet i danske sel-

skaber for forsikringstagere i et andet

land inden for Den Europæiske

Union eller et land, som Unionen har

indgået aftale med på det finansielle

område.

Lovforslaget forventes at øge finan-

sieringsmulighederne for den plan-

lagte opførelse af havvindmøller i

den eksklusive økonomiske zone. De

økonomiske konsekvenser er ikke

kvantificerbare.

UDKAST

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige

konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU- Lovforslaget implementerer en række EU-direktiver og EU-forordninger,

retten

herunder bestemmelser i:

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2036 af 19. okto-

ber 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv

2014/59/EU for så vidt angår den tilsynsmæssige behandling af globale

systemisk vigtige institutter med en multiple-point-of-entry afviklings-

strategi og metoder til indirekte tegning af instrumenter, der er nedskriv-

ningsrelevante med henblik på at opfylde minimumskravet til kapital-

grundlag og nedskrivningsrelevante passiver (Daisy Chain-forordningen),

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016

om forsikringsdistribution (IDD),

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om

et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investe-

ringsselskaber (BRRD) som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investe-

ringsselskaber (IFD),

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EU 2019/1160 af 20. juni 2019

om ændring af direktiv 2009/65/EF og 2011/61/EU for så vidt angår

grænseoverskridende distribution af kollektive investeringsinstitutter.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. no-

vember 2014 om dokumenter med central information om sammensatte

og forsikringsringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer

(PRIIP’er),

Rådets forordning 2022/2576 om styrkelse af solidariteten gennem bedre

koordinering af indkøb af gas, pålidelige prisbenchmarks og udveksling

af gas på tværs af grænserne,

Rådets forordning 2022/2578 om indførslen af en markedskorrektions-

mekanisme til beskyttelse af unionsborgere og økonomien mod ufor-

holdsmæssige høje priser og

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2118 af 24. november

2021 om ændring af direktiv 2009/103/EF om ansvarsforsikring for mo-

torkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse (motor-

køretøjsforsikringsdirektivet).

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Nej

UDKAST

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (Fodnoten til lov om finansiel virksomhed)

Fodnoten til lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse 406 af 29.

marts 2022 (herefter lov om finansiel virksomhed), indeholder i 1. pkt. en

oplistning af de direktiver og ændringsdirektiver, som er implementeret helt

eller delvist i loven.

Ved lov nr. 1163 af 8. juni 2021 om ændring af lov om en garantifond for

skadesforsikringsselskaber, lov om investeringsforeninger m.v., hvidvask-

loven og forskellige andre love blev henvisning til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2019/878/EU af 20. maj 2019, EU-tidende 2019, nr. L 150,

side 253, fjernet fra fodnoten til lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås i fodnoten til lovens titel at genindsætte henvisning til dele af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/878/EU af 20. maj 2019, EU-

tidende 2019, nr. L 150, side 253.

Lov om finansiel virksomhed implementerer fortsat dele af direktivet. Hen-

visningen blev fejlagtigt fjernet ved lov nr. 1163 af 8. juni 2021. Formålet

med ændringen er at rette op på fejlen og sikre, at fodnoten til lov om finan-

siel virksomhed indeholder korrekte henvisninger til de EU-direktiver, som

loven implementerer.

Der er tale om en lovteknisk ændring, der ikke medfører materielle ændrin-

ger.

Til nr. 2 (§ 1, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 1, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed hvilke bestemmelser

i lov om finansiel virksomhed, som finder anvendelse for filialer her i landet

af udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve den i

lovens §§ 7-11 nævnte virksomhed i et land inden for Den Europæiske

Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle

område. Bestemmelserne i §§ 7-11 omfatter pengeinstitutvirksomhed, real-

kreditinstitutvirksomhed, investeringsforvaltning og forsikringsvirksom-

hed.

Det foreslås at ændre »§§ 347 c og 348« til »§§ 347 b, 347 c og 348«.

UDKAST

Det foreslåede indebærer, at § 347 b i lov om finansiel virksomhed bliver

tilføjet til opregningen i § 1, stk. 4. Forslaget vil medføre, at Finanstilsynet

også kan påbyde filialer her i landet af udenlandske virksomheder, der er

meddelt tilladelse til at udøve den i lovens §§ 7-11 nævnte virksomhed i et

land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået

aftale med på det finansielle område, at lade foretage og afholde udgifterne

til en uvildig undersøgelse af et eller flere forhold i den finansielle virksom-

hed, den finansielle holdingvirksomhed, forsikringsholdingvirksomheden

eller den fælles datacentral, såfremt Finanstilsynet vurderer, at dette er af

væsentlig betydning for tilsynet med virksomheden, og der ikke er tale om

en for Finanstilsynet sædvanligt forekommende undersøgelse.

Afgørelsen om at udstede et påbud om at iværksætte en uvildig undersøgelse

træffes af Finanstilsynets bestyrelse, jf. § 345, stk. 2.

Det er filialens ledelse, som udpeger de sagkyndige personer inden for en af

Finanstilsynet fastsat frist. Finanstilsynet skal godkende de foreslåede sag-

kyndige personer.

Til nr. 3 (§ 267 f, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 267 f i lov om finansiel virksomhed, at det i den fælles be-

slutning for et globalt systemisk vigtigt finansielt institut med flere afvik-

lingsenheder skal angives, om kravet om nedskrivningsegnede passiver for

afviklingsenhederne er justeret som følge af artikel 72, stk. 2, i Europa-Par-

lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav

til kreditinstitutter.

Det følger af den gældende § 267 f, stk. 1, at når der er oprettet et afvik-

lingskollegium, jf. § 271, fastsættes krav om nedskrivningsegnede passiver

for afviklingsenheder beliggende i Danmark, jf. § 266, i overensstemmelse

med en fælles beslutning truffet af Finanstilsynet eller koncernafviklings-

myndigheden, når denne er en anden end Finanstilsynet og Finansiel Stabi-

litet, og de afviklingsmyndigheder, der er ansvarlige for en afviklingskon-

cerns dattervirksomhed beliggende i et andet land i Den Europæiske Union

eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

Det følger af § 267 f, stk. 2, at der i den fælles beslutning for afviklingskon-

cerner skal træffes beslutning om konsolideret afviklingskoncernniveau for

UDKAST

hver afviklingsenhed og individuelt grundlag for hver enkelt virksomhed i

afviklingskoncernen, når virksomheden ikke er en afviklingsenhed.

Det fremgår af § 267 f, stk. 4, at hvis der er flere virksomheder i et globalt

systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), som er afviklingsenheder, skal

det i den fælles beslutning efter stk. 1 angives, om kravet om nedskrivning-

segnede passiver for afviklingsenhederne er justeret som følge af artikel 72

e i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsyns-

mæssige krav til kreditinstitutter.

Det foreslås i

§ 267 f, stk. 4,

efter »afviklingsenheder,« at indsætte »eller

tredjelandsenheder, der ville være afviklingsenheder, hvis de var etableret i

Unionen,«.

Med den foreslåede ændring vil bestemmelsen således ikke kun gælde virk-

somheder i et G-SIFI, som er afviklingsenheder, men også tredjelandsenhe-

der, der ville være afviklingsenheder, hvis de var etableret i Unionen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det i den fælles beslutning skal an-

gives om kravet om nedskrivningsegnede passiver er justeret som følge af

artikel 72 e i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013

om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter i tilfælde, hvor der er flere virk-

somheder i en G-SIFI-koncern, som er afviklingsenheder, eller tredjelands-

enheder, der ville være afviklingsenheder, hvis de var etableret i Unionen.

Det foreslåede stk. 4 gennemfører artikel 2, nr. 3, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2022/2036 af 19. oktober 2022 om ændring af for-

ordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2014/59/EU for så vidt angår den

tilsynsmæssige behandling af globale systemisk vigtige institutter med en

multiple-point-of-entry afviklingsstrategi og metoder til indirekte tegning af

instrumenter, der er nedskrivningsrelevante med henblik på at opfylde mi-

nimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, der

nyaffatter artikel 45 h, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling

af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direk-

tiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF,

2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU,

2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU)

nr. 648/2012 EØS-relevant tekst (BRRD).

Til nr. 4 (§ 344 e i lov finansiel virksomhed)

UDKAST

Efter § 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed straffes overtrædelse af de

anførte artikler med bøde. Den gældende danske implementering af PRIIP-

forordningen er sket med baggrund forordningens artikel 22, stk. 1, hvoref-

ter medlemsstaterne i stedet for administrative sanktioner kan fastsætte

strafferetlige sanktioner for overtrædelse af bestemmelser i forordningen.

Den gældende § 373, stk. 3, 3. pkt., fastsætter, at en finansiel virksomhed,

som overtræder et forbud eller en begrænsning eller restriktion meddelt i

henhold til artikel 16 eller 17 i PRIIP-forordningen straffes med bøde.

Efter artikel 24, stk. 2, i PRIIP-forordningen, skal de kompetente myndig-

heder for at kunne varetage deres opgaver i henhold til PRIIP-forordningen

mindst have de tilsynsbeføjelser i overensstemmelse med national ret, der

følger af bestemmelsens litra a-e.

Bestemmelsen omfatter markedsføring af sammensatte og forsikringsbase-

rede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er). Ved sammensatte

investeringsprodukter forstås en investering, hvor det beløb, der skal tilba-

gebetales til detailinvestoren (afkastet), afhænger af en eksponering mod re-

ferenceværdier eller mod udviklingen af et eller flere aktiver, som detailin-

vestorer ikke direkte har købt. En afdeling i en dansk UCITS er eksempelvis

et PRIIP-produkt og omfattet af forordningen.

Det følger af artikel 24, stk. 2, litra a, i PRIIP-forordningen, at de kompe-

tente myndigheder skal have mulighed for at pålægge et forbud mod mar-

kedsføring af et PRIIP.

Efter artikel 24, stk. 2, litra b, i PRIIP-forordningen, skal de kompetente

myndigheder have mulighed for at pålægge et påbud om suspension af mar-

kedsføringen af et PRIIP.

Efter artikel 24, stk. 2, litra d, i PRIIP-forordningen, skal de kompetente

myndigheder have mulighed for at pålægge et forbud at stille et dokument

med central information til rådighed, hvis dette ikke lever op til med kravene

i artikel 6, 7, 8 eller 10. De kompetente myndigheder skal desuden kunne

give påbud om offentliggørelse af en ny udgave af dokumentet med central

information i disse situationer.

UDKAST

Det bemærkes, at der i relation til anvendelsen af PRIIP-forordningens arti-

kel 24, stk. 2, litra d, ikke er tale om en forudgående administrativ godken-

delsesordning, idet offentliggørelse af et dokument med central information

ikke kræver forudgående godkendelse. Foranstaltningen er tiltænkt at blive

anvendt på dokumenter med central information, der allerede er offentlig-

gjorte. Foranstaltningen forventes typisk anvendt sammen med et alminde-

ligt påbud for manglende overholdelse af kravene i PRIIP-forordningen.

Det fremgår af § 24, stk. 4, i PRIIP-forordningen, at såfremt de kompetente

myndigheder har anvendt en eller flere administrative sanktioner eller for-

anstaltninger i overensstemmelse med stk. 2, har de kompetente myndighe-

der beføjelse til at udsende eller til at kræve, at PRIIP-producenten eller den

person, som rådgiver om eller sælger PRIIP'et, udsender en meddelelse di-

rekte til den pågældende detailinvestor med oplysning om den administra-

tive sanktion eller foranstaltning og om, hvor der kan indgives klage eller

fremsættes civilretlige krav.

Det foreslås i

§ 344 e,

i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet skal

kunne udøve de beføjelser, der følger af artikel 24, stk. 2, litra a, b og d og

stk. 4, i PRIIP-forordningen.

Den foreslåede bestemmelse er ny og foreslås på baggrund af et ønske om

at styrke mulighederne for at pålægge administrative sanktioner til virksom-

heder, der ikke overholder PRIIP-forordningen. Finanstilsynet påser over-

holdelsen af PRIIP-forordningen.

Den foreslåede § 344 e, i lov om finansiel virksomhed medfører, at Finans-

tilsynet får mulighed for at træffe afgørelse om at forbyde eller give påbud

om suspension af markedsføringen af et PRIIP, hvis den finansielle virk-

somhed, der producerer, rådgiver om eller sælger produktet, overtræder én

eller flere af kravene i artikel 5, stk. 1, artikel 6, artikel 7, artikel 8, stk. 1-3,

artikel 9, artikel 10, stk. 1, artikel 13, stk. 1, 3 og 4, artikel 14 eller artikel

19 i PRIIP-forordningen.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give Finanstilsynet mulig-

hed for at begrænse markedsføringen af et finansielt produkt, hvis Finans-

tilsynet vurderer, at overtrædelsen af en eller flere af de ovennævnte bestem-

melser kan medføre, at investorer vil kunne træffe en investeringsbeslutning

om det pågældende produkt, i dette tilfælde det pågældende investerings-

produkt, på baggrund af misinformation om produktet.

UDKAST

Endelig følger det af den foreslåede bestemmelse, at Finanstilsynet kan give

et påbud til den pågældende finansielle virksomhed om at udsende en med-

delelse direkte til den pågældende investor med oplysning om Finanstilsy-

nets afgørelse og om, hvor der kan indgives klage eller fremsættes civilret-

lige krav såfremt Finanstilsynet træffer afgørelse i medfør af artikel 24, stk.

2, litra a, b eller d, i PRIIP-forordningen eller orienterer offentligheden om

en afgørelse truffet i henhold til artikel 5, stk. 1, artikel 6, artikel 7, artikel

8, stk. 1-3, artikel 9, artikel 10, stk. 1, artikel 13, stk. 1, 3 og 4, artikel 14

eller artikel 19 i PRIIP-forordningen.

Finanstilsynet skal anvende tilsynsbeføjelserne i den foreslåede bestem-

melse under hensyntagen til alle relevante forhold, herunder overtrædelsens

grovhed og varighed, spørgsmål om gentagelse, samt overtrædelsens skade-

virkning på investorernes interesser.

Til nr. 5 (§ 347 b, stk. 1, 4. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Bestemmelsen i § 347 b indeholder en mulighed for Finanstilsynet til at på-

byde en finansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed eller en for-

sikringsholdingvirksomhed at lade foretage og afholde udgifterne til en uvil-

dig undersøgelse af et eller flere forhold i den finansielle virksomhed, den

finansielle holdingvirksomhed, forsikringsholdingvirksomheden eller den

fælles datacentral, såfremt Finanstilsynet vurderer, at dette er af væsentlig

betydning for tilsynet med virksomheden, og der ikke er tale om en for Fi-

nanstilsynet sædvanligt forekommende undersøgelse.

Det foreslås, at der efter sidste punktum indsættes

”Det samme gælder for

filialer omfattet af § 1, stk. 3 og 4.”

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet også kan påbyde filialer her i

landet af udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve

den i lovens §§ 7-11 nævnte virksomhed i et land inden for Den Europæiske

Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle

område at lade foretage og afholde udgifterne til en uvildig undersøgelse af

et eller flere forhold i den finansielle virksomhed, den finansielle holding-

virksomhed, forsikringsholdingvirksomheden eller den fælles datacentral,

såfremt Finanstilsynet vurderer, at dette er af væsentlig betydning for tilsy-

net med virksomheden, og der ikke er tale om en for Finanstilsynet sædvan-

ligt forekommende undersøgelse.

UDKAST

Finanstilsynets påbud til en filial om en uvildig undersøgelse beror på en

konkret vurdering af, om der er tilstrækkeligt behov for at supplere Finans-

tilsynets tilsyn med en uvildig undersøgelse, og at det sker på et område,

hvor Finanstilsynet ikke sædvanligvis foretager undersøgelser. Det kan

blandt andet forekomme på området for god skik, hvor Finanstilsynet fører

det offentligretlige tilsyn med finansielle virksomheders overholdelse af ci-

vilretlige forbrugerbeskyttende regler. Afgørelsen om at udstede et påbud

træffes af Finanstilsynets bestyrelse, jf. § 345, stk. 2. Det er filialledelsen,

som udpeger de sagkyndige personer inden for en af Finanstilsynet fastsat

frist. Finanstilsynet skal godkende de foreslåede sagkyndige personer.

Til nr. 6 (§ 347 c, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af § 347 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstil-

synet kan påbyde en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirk-

somhed at lade en eller flere sagkyndige personer følge virksomheden i en

periode på op til 6 måneder med henblik på at varetage Finanstilsynets virk-

somhed, når Finanstilsynet vurderer, at der er væsentlige forhold, som giver

anledning hertil. Det samme gælder for filialer omfattet af § 1, stk. 3 og 4.

Det foreslås i

§ 347 c, stk. 1, 1. pkt.,

i lov om finansiel virksomhed at ændre

»6 måneder« til »12 måneder«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet fremover vil

kunne påbyde en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksom-

hed at lade en eller flere sagkyndige personer følge virksomheden i en peri-

ode på op til 12 måneder med henblik på at varetage Finanstilsynets virk-

somhed i stedet for nuværende 6 måneder.

Bestemmelsen vil medvirke til at styrke Finanstilsynets muligheder for at

tilrettelægge sit tilsynsarbejde i omfattende sager, hvor anvendelse af en el-

ler flere sagkyndige til at følge virksomheden er nødvendig for en længere

periode end de 6 måneder, der er mulighed for med den gældende bestem-

melse. Bestemmelsen vil herved også sikre større transparens om tilsyns-

processen for virksomheder, der modtager påbud efter bestemmelsen.

Med den foreslåede ændring af udpegningsperioden tiltænkes det ikke at

ændre ved den materielle anvendelse af bestemmelsen. Det vil derfor fortsat

være en betingelse for anvendelsen af sagkyndige til at følge en virksomhed,

at Finanstilsynet efter en konkret vurdering finder, at der er væsentlige for-

UDKAST

hold, der giver anledning til at følge den pågældende virksomhed med hen-

blik på varetagelsen af Finanstilsynets virksomhed. Det kan eksempelvis

være for at sikre den forebyggende indsats mod finansiel kriminalitet, her-

under hvidvask.

Ved fastsættelsen af perioden for udpegning af sagkyndige forudsættes det

fortsat, at Finanstilsynet foretager en proportionalitetsafvejning, der inddra-

ger risikoen for regelovertrædelser og de konstaterede forhold, der begrun-

der påbuddet.

Det foreslås også i

§ 347 c, stk. 1,

i lov om finansiel virksomhed, at indsætte

to nye punktummer efter 1. pkt.

Det foreslås i § 347 c, stk. 1,

2. pkt.,

i lov om finansiel virksomhed, at Fi-

nanstilsynet kan fastsætte udpegningsperioden, jf. 1. pkt., til op til 3 år, når

formålet herved er at følge virksomhedens opfyldelse af forpligtelser, som

virksomheden er blevet pålagt af en myndighed i et andet land.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet vil kunne påbyde

en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed at lade en el-

ler flere sagkyndige personer følge virksomheden i en periode på op til 3

år med henblik på at varetage Finanstilsynets virksomhed, når formålet her-

ved er at følge virksomhedens opfyldelse af forpligtelser, som virksomhe-

den er blevet pålagt af en myndighed i et andet land.

Bestemmelsen vil styrke Finanstilsynet muligheder for at tilrettelægge sit

tilsyn og udpege en eller flere sagkyndige til at følge en virksomhed for den

fulde periode, hvor virksomheden er pålagt sådanne internationale forplig-

telser, uden på forhånd at skulle planlægge med genudpegninger. Bestem-

melsen vil herved også sikre større transparens om tilsynsprocessen for virk-

somheder, der modtager påbud efter bestemmelsen.

Det er tiltænkt, at bestemmelsen alene skal finde anvendelse i helt særlige

situationer, hvor udenlandske myndigheder, f.eks. de kompetente tilsyns-

myndigheder eller domstole i andet land, pålægger en virksomhed under Fi-

nanstilsynets tilsyn forpligtelser, der løbende skal opfyldes over en periode

på flere år, og hvor opfyldelsen af forpligtelserne er afgørende for virksom-

hedens fremadrettede drift. Dette kan f.eks. være tilfælde, hvor virksomhe-

den har en størrelse og systemiskhed, som kan true den finansielle stabilitet,

og hvor manglende opfyldelse af sådanne internationale forpligtelser kan

risikere at true virksomhedens fremadrettede drift, herunder bl.a. som følge

UDKAST

af at virksomheden risikerer at blive udelukket fra et internationalt marked.

I sådanne tilfælde kan det være afgørende for Finanstilsynets tilsynsvirk-

somhed og sikring af den finansielle stabilitet, at kunne følge virksomhe-

dens opfyldelse af disse forpligtelser tæt og indefra.

Ved fastsættelsen af perioden for udpegning af sagkyndige forudsættes det

fortsat, at Finanstilsynet foretager en proportionalitetsafvejning, der inddra-

ger risikoen for regelovertrædelser og de konstaterede forhold, der begrun-

der påbuddet.

Det foreslås i § 347 c, stk. 1,

3. pkt.,

i lov om finansiel virksomhed, at Fi-

nanstilsynet kan forny udpegningsperioden, jf. 1. og 2. pkt., med op til 12

måneder ad gangen, hvis Finanstilsynet vurderer, at der er behov herfor.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet vil kunne genud-

pege den eller de sagkyndige med op til 12 måneder ad gangen, fremfor

nuværende 6 måneder ad gangen, hvis Finanstilsynet vurderer, at der er be-

hov herfor.

Bestemmelsen vil medvirke til at styrke Finanstilsynets muligheder for til-

rettelægge sit tilsynsarbejde i omfattende sager, hvor det viser sig nødven-

digt at genudpege den eller de sagkyndige til at følge virksomheden for en

periode, der er længere end 6 måneder, som den gældende bestemmelse gi-

ver mulighed for. Bestemmelsen vil herved også sikre større transparens om

tilsynsprocessen for virksomheder, der modtager påbud efter bestemmelsen.

Med bestemmelsen vil det herudover blive tydeliggjort i lovteksten, at Fi-

nanstilsynet kan forny udpegningsperioden.

Ved fastsættelsen af perioden for genudpegning af den eller de sagkyndige

forudsættes det fortsat, at Finanstilsynet foretager en proportionalitetsafvej-

ning, der inddrager risikoen for regelovertrædelser og de konstaterede for-

hold, der begrunder påbuddet. Det forudsættes tillige, at der forud for enhver

genudpegning foretages en selvstændig vurdering af, om kriterierne for ud-

pegning efter 1. pkt. og det foreslåede 2. pkt., fortsat er opfyldt.

De overfor beskrevne ændringerne til § 347 c, stk. 1, i lov om finansiel virk-

somhed vil også gælde for filialer omfattet af § 1, stk. 3 og 4, i lov om fi-

nansiel virksomhed, jf. § 347 c, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed,

der bliver § 347 c, stk. 1, 4. pkt.

UDKAST

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.13 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7 (§ 372, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 355, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed fastsætter klage-

adgang til Erhvervsankenævnet for afgørelser truffet af Finanstilsynet eller

Erhvervsstyrelsen i medfør af de retsakter, der er oplistet i bestemmelsen.

Det foreslås i

§ 372, stk. 1,

at indsætte henvisning til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) 2019/1238 af 20. juni 2019 om et paneuropæisk

personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt) og regler udstedt i medfør

heraf, forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution og regler

udstedt i medfør heraf, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1287/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information

om sammensatte forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinve-

storer (PRIIP’er) og regler udstedt i medfør heraf og Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) 2017/2402 af 12. december 2017 om en generel

ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel,

transparent og standardiseret securitisering og regler udstedt i medfør heraf.

Det foreslåede indebærer, at modtageren af en afgørelse, der er truffet i med-

før af en eller flere de foreslåede restakter og regler udstedt i medfør heraf,

kan påklage og indbringe afgørelsen for Erhvervsankenævnet.

Til nr. 8 (§ 373, stk. 3, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 373, stk. 3, at en finansiel virksomhed, en finansiel holding-

virksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed, der overtræder et forbud

eller en begrænsning eller en restriktion i medfør af en række nærmere op-

regnede bestemmelser, kan straffes med bøde.

Det foreslås i

§ 373, stk. 3, 3. pkt.,

at »artikel 16 eller 17« ændres til »artikel

16, artikel 17 eller artikel 24, stk. 2, litra a, b eller d, eller stk. 4,«.

Det foreslåede vil medføre, at overtrædelse af et forbud eller en begrænsning

eller restriktion meddelt i henhold til artikel 24, stk. 2, litra a, b eller d, eller

stk. 4, i PRIIP-forordningen kan straffes med bøde.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 4, hvorefter Fi-

nanstilsynet tildeles beføjelse til at træffe afgørelse om at forbyde eller give

påbud om suspension af markedsføringen af et PRIIP, hvis den finansielle

UDKAST

virksomhed, der producerer, rådgiver om eller sælger produktet, eller et do-

kument med central information for dette, overtræder eller ikke overholder

ét eller flere af kravene i artikel 5, stk. 1, artikel 6, artikel 7, artikel 8, stk. 1-

3, artikel 9, artikel 10, stk. 1, artikel 13, stk. 1, 3 og 4, artikel 14 eller artikel

19 i PRIIP-forordningen.

Til § 2

Til nr. 1 (§ 1, stk. 2, nr. 2, i lov om forsikringsformidling)

Det fremgår af § 1, stk. 2, at lov om forsikringsformidling ikke finder an-

vendelse på accessoriske forsikringsformidlere, når betingelserne i stk. 2,

nr. 1 og 2, er opfyldt. Af § 1, stk. 2, nr. 1, fremgår det, at forsikringen skal

udgøre et supplement til en vare eller tjenesteydelse og dække risikoen for

driftsfejl, tab eller beskadigelse af varen m.v., eller tab eller beskadigelse af

bagage og andre risici i tilknytning til en rejse. Af § 1, stk. 2, nr. 2, fremgår

det, at forsikringsaftalens årlige præmiebeløb udgør højst 4.476 kr., eller når

forsikringen udgør et supplement til en tjenesteydelse, som opfylder betin-

gelserne i nr. 1, at varigheden af denne tjenesteydelse er højst 3 måneder, og

forsikringens årlige præmie udgør højst 1.492 kr. pr. person.

Bestemmelsen i § 1, stk. 2, nr. 2, implementerer artikel 1, stk. 3, litra b og

c, i IDD, hvor litra b dog er formuleret sådan, at præmiebeløbet for forsik-

ringsproduktet ikke overstiger 600 EUR beregnet pro rata på årsbasis.

Det foreslås i § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om forsikringsformidling, at »Forsik-

ringsaftalens årlige præmiebeløb udgør højst 4.476 kr.« ændres til »Forsik-

ringsaftalens præmiebeløb udgør højst 4.476 kr. beregnet pro rata på årsba-

sis«.

Formålet med ændringen er at bringe bestemmelsens ordlyd i overensstem-

melse med ordlyden i artikel 1, stk. 3, litra b, i IDD.

Det foreslåede er en præcisering af gældende ret og medfører ikke materielle

ændringer af bestemmelsen. Såfremt der sælges en forsikring, der dækker i

flere år, skal det årlige præmiebeløb altså også fremadrettet beregnes på års-

basis. Betales hele præmien ved erhvervelse af forsikringen, vil det afgø-

rende være, hvad præmiebeløbet udgør pr. årsbasis. Hvis en forsikring kun

dækker en del af et år, f.eks. et halvt år, skal præmien omregnes til en hel-

årlig præmie.

UDKAST

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 (§ 20, stk. 1

stk. 1, nr. 2, § 21, stk. 2, 1. pkt., § 25, stk. 1, 2

i lov om forsikringsformidling)

Bestemmelserne §§ 20, 21 og 25 i lov om forsikringsformidling regulerer

en forsikringsformidlers og en accessorisk forsikringsformidlers mulighed

for at udnytte retten til fri udveksling af tjenesteydelser og retten til etable-

ringsfrihed, hvis en forsikringsformidler ønsker at udøve virksomhed gen-

nem en filial i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land,

som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Derudover

regulerer bestemmelserne Finanstilsynets kompetence til at føre tilsyn med

de adfærdsregulerende bestemmelser over for filialer af forsikringsformid-

lere, genforsikringsformidlere og accessoriske forsikringsformidlere, der er

meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et

land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

Bestemmelserne §§ 20, 21 og 25 i lov om forsikringsformidling gennemfø-

rer artiklerne 4, 6 og 8 i IDD. Muligheden for at udnytte retten til fri udveks-

ling af tjenesteydelser og retten til etableringsfrihed gælder dog ifølge arti-

kel 6 i IDD ikke kun udnyttelsen af rettighederne gennem oprettelsen af en

filial, men også via en permanent tilstedeværelse på en anden medlemsstats

område.

Det foreslås i

§ 20, stk. 1

stk. 1, nr. 2, § 21, stk. 2, 1. pkt., § 25, stk. 1, 2

at der efter »filial« indsættes »eller en permanent tilstedeværelse«.

Dermed sikres det, at bestemmelserne bringes i overensstemmelse med ret-

ten til fri udveksling af tjenesteydelser og retten til etableringsfrihed i artikel

6 i IDD, samtidig med, at Finanstilsynets mulighed for at føre tilsyn med de

adfærdsregulerende bestemmelser også finder anvendelse på virksomheder,

der har etableret en permanent tilstedeværelse.

Betegnelsen ”permanent tilstedeværelse” er ikke nærmere defineret i IDD.

De gældende regler i lov om forsikringsformidling har ikke medtaget mu-

ligheden for at udnytte retten til fri udveksling af tjenesteydelser og retten

til etableringsfrihed via ”permanent tilstedeværelse”. Dette skyldes, at reg-

lerne i den danske selskabslovgivning fastslår, hvilken type virksomhed en

udenlandsk virksomhed har mulighed for at etablere sig som i Danmark.

UDKAST

I praksis vil en forsikringsdistributør indenfor Den Europæiske Union eller

fra et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,

umiddelbart benytte etableringsfriheden i Danmark ved brug af et agentur,

en filial, som selvstændig erhvervsdrivende eller gennem et datterselskab.

Ændringen har dermed ikke umiddelbart nogen betydning i praksis, men

sikrer en tekstnær implementering af IDD i dansk ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3 (§ 20, stk. 1, nr. 6, i lov om forsikringsformidling)

Bestemmelsen i § 20, stk. 1, i lov om forsikringsformidling fastsætter de

oplysninger en forsikrings- og genforsikringsformidler og en accessorisk

forsikringsformidler, der er meddelt tilladelse her i landet, skal give Finans-

tilsynet, hvis de ønsker at udøve virksomhed gennem en filial i et andet land

inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået

aftale med på det finansielle område.

Bestemmelsen gennemfører artikel 6 i IDD. Muligheden for at for at udnytte

retten til fri udveksling af tjenesteydelser og retten til etableringsfrihed gæl-

der dog ifølge artikel 6 i IDD ikke kun udnyttelsen af rettighederne gennem

oprettelsen af en filial, men også via en permanent tilstedeværelse på en an-

den medlemsstats område.

Det foreslås i

§ 20, stk. 1, nr. 6,

efter »filialen« at indsætte »eller den per-

manente tilstedeværelse«.

Dermed sikres det, at bestemmelsen bringes i overensstemmelse med retten

til fri udveksling af tjenesteydelser og retten til etableringsfrihed i artikel 6

i IDD.

Betegnelsen

”permanent tilstedeværelse”

er ikke nærmere defineret i IDD.

Dermed er en forsikringsdistributør, som er meddelt tilladelse i Danmark,

og som ønsker at udøve etableringsfriheden i et andet land indenfor Den

Europæiske Union eller fra et land, som Unionen har indgået aftale med på

det finansielle område, sikret retten til fri udveksling af tjenesteydelser gen-

nem både en filial eller gennem den permanente tilstedeværelse.

Ændringen sikrer en tekstnær implementering af IDD i dansk ret.

UDKAST

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4 (§ 25, stk. 2, i lov om forsikringsformidling)

Det fremgår af § 22, stk. 1, i lov om forsikringsformidling, at Finanstilsynet

med undtagelse af § 18 påser overholdelsen af loven og regler udstedt i med-

før af loven. Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning 1286/2014/EU af 26. november 2014 om do-

kumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede

investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er), Europa-Parlamentets

og Rådets forordning 2019/1238/EU af 20. juni 2019 om et paneuropæisk

personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt) og regler udstedt i medfør

heraf, samt forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution.

Efter § 25, stk. 2, meddeler Finanstilsynet til de kompetente myndigheder i

en formidlerens hjemland, såfremt Finanstilsynet konstaterer eller har grund

til at antage, at en filial eller en permanent tilstedeværelse i Danmark af en

udenlandsk forsikringsformidler eller genforsikringsformidler eller en ac-

cessorisk forsikringsformidler, der er hjemmehørende i et andet land inden

for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale

med på det finansielle område, med undtagelse af §§ 12-14, ikke overholder

reglerne i lov om forsikringsformidling. Det samme gælder, for så vidt angår

regler udstedt i medfør af loven eller forordninger udstedt i medfør af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016 om

forsikringsdistribution.

Ved en fejl er der ikke indsat en henvisning til forordningerne på PRIIP´er

og PEPP-produkter i § 25, stk. 2.

Det foreslås i

§ 25, stk. 2,

at indsætte henvisning til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning 1286/2014/EU af 26. november 2014 om dokumenter

med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investe-

ringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er), Europa-Parlamentets

og Rå-

dets forordning 2019/1238/EU af 20. juni 2019 om et paneuropæisk person-

ligt pensionsprodukt (PEPP-produkt).

Det foreslåede medfører, at hvis Finanstilsynet konstaterer eller har grund

til at antage, at en filial eller en permanent tilstedeværelse i Danmark af en

udenlandsk forsikringsformidler eller genforsikringsformidler eller en ac-

cessorisk forsikringsformidler, der er hjemmehørende i et andet land inden

UDKAST

for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale

med på det finansielle område, ikke overholder Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning 1286/2014/EU af 26. november 2014 om dokumenter med

central information om sammensatte og forsikringsbaserede investerings-

produkter til detailinvestorer (PRIIP’er), Europa-Parlamentets

og Rådets

forordning 2019/1238/EU af 20. juni 2019 om et paneuropæisk personligt

pensionsprodukt (PEPP-produkt), skal Finanstilsynet meddele dette til de

kompetente myndigheder i formidlerens hjemland.

Til nr. 5 (§ 26, stk. 1, 2. pkt., i lov om forsikringsformidling)

Det følger af § 26, stk. 1, 1. pkt., i lov om forsikringsformidling, at virksom-

heder omfattet af denne lov og leverandører og underleverandører til disse

skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsy-

nets virksomhed. Det følger af § 26, stk. 1, 2. pkt., at det samme gælder

udenlandske forsikringsformidlere, genforsikringsformidlere og accessori-

ske forsikringsformidlere, som har hjemsted i et land inden for Den Euro-

pæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det

finansielle område, og som udøver virksomhed her i landet gennem etable-

ring af en filial eller gennem en agent.

Bestemmelsen i § 26 i lov om forsikringsformidling implementerer artikel

31, stk. 6, i IDD, som fastsætter, at de kompetente myndigheder skal tillæg-

ges alle de undersøgelsesbeføjelser, der er nødvendige for at varetage deres

funktioner.

Det foreslås i

§ 26, stk. 1, 2. pkt.,

efter »filial« at indsætte », en permanent

tilstedeværelse«.

Ændringen medfører, at udenlandske forsikringsformidlere, genforsikrings-

formidlere og accessoriske forsikringsformidlere, som har hjemsted i et land

inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået

aftale med på det finansielle område, og som udøver virksomhed her i landet

gennem etablering af en permanent tilstedeværelse skal give Finanstilsynet

de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed.

Det foreslåede sikrer, at Finanstilsynet har samme tilsyns- og undersøgel-

sesbeføjelser overfor virksomheder, der udnytter retten til fri udveksling af

tjenesteydelser og retten til etableringsfrihed via en permanent tilstedevæ-

relse i Danmark som overfor de virksomheder, der udnytter rettighederne

gennem oprettelsen af en filial her i landet.

UDKAST

Ændringen sker som en konsekvens af ændringen i § 20, stk. 1 og stk. 1, nr.

2, § 21, stk. 2, 1. pkt., § 25, stk. 1, 2 og 3, jf. dette lovforslags § 3, nr. 2. Der

henvises til bemærkningerne til dette lovforslags § 3, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6 (§ 29, stk. 1, i lov om forsikringsformidling)

Det følger af § 3, stk. 1, i lov om forsikringsformidling, at virksomheder

skal have tilladelse af Finanstilsynet til at udøve forsikringsdistribution og

genforsikringsdistribution som forsikringsformidler og genforsikringsfor-

midler.

Virksomheder der har fået tilladelse efter § 3, i lov om forsikringsformid-

ling, bliver opført i Finanstilsynets virksomhedsregister, der er offentligt til-

gængeligt.

Det følger videre af § 29, stk. 1, nr. 1-8, i lov om forsikringsformidling,

hvornår Finanstilsynet kan inddrage en forsikringsformidlers eller en gen-

forsikringsformidlers tilladelse efter § 3, hvilket bl.a. er: når virksomheden

anmoder herom; virksomheden ikke gør brug af tilladelsen, senest 12 må-

neder efter Finanstilsynet har meddelt denne; virksomheden ikke har udøvet

virksomhed som forsikrings- eller genforsikringsformidler i en periode på

over 6 måneder; mv. Når Finanstilsynet har inddraget tilladelsen efter stk.

1, sletter Finanstilsynet virksomheden fra registeret. Det følger af § 29, stk.

3, i lov om forsikringsformidling.

Det foreslås, at indsætte et nyt

nr. 6

§ 29, stk. 1,

hvorefter Finanstilsynet

kan inddrage virksomhedens tilladelse som forsikrings- eller genforsik-

ringsformidler, når virksomheden er registreret som ophørt i Det Centrale

Virksomhedsregister.

Forslaget vil medføre, at Finanstilsynet kan inddrage virksomhedens tilla-

delse som forsikrings- eller genforsikringsformidler efter § 3, hvis en virk-

somhed er registreret som ophørt i CVR-registeret. Dermed kan Finanstil-

synet også slette virksomheden fra Finanstilsynets virksomhedsregister, jf.

§ 29, stk. 3, i lov om forsikringsformidling.

Det foreslåede vil lette Finanstilsynets sagsbehandling, idet virksomheder,

der er registreret som ophørt i CVR-registret, ikke længere har en e-boks,

UDKAST

som et evt. høringsbrev kan sendes til. Med den foreslåede ændring skal

Finanstilsynet ikke fremover foretage en partshøring af virksomheden, in-

den Finanstilsynet inddrager virksomhedens tilladelse som forsikrings eller

genforsikringsformidler efter § 3 og sletter virksomheden fra Finanstilsynets

virksomhedsregister.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7 (§ 30, nr. 5, i lov om forsikringsformidling)

§ 30 i lov om forsikringsformidling beskriver, hvornår Finanstilsynet kan

slette registreringen af en accessorisk forsikringsformidler, der er registreret

i Finanstilsynets register, jf. § 5.

Det foreslås i

§ 30, nr. 5,

at »eller« udgår.

Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr.

7, der indsætter et nyt nr. 6 i § 30.

Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med det foreslåede.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8 (§ 30 i lov om forsikringsformidling)

Det følger af § 4, stk. 1, i lov om forsikringsformidling, at en virksomhed

skal registreres, før den må udøve accessorisk forsikringsformidling. Virk-

somheden skal opfylde kravene i § 4, stk. 2, i lov om forsikringsformidling.

Virksomheder, der er registreret efter § 4 i lov om forsikringsformidling,

bliver opført i Finanstilsynets virksomhedsregister, der er offentligt tilgæn-

geligt.

Finanstilsynet kan i medfør af § 30, nr. 1-6, i lov om forsikringsformidling

slette registreringen af en accessorisk forsikringsformidler, der er registreret

i Finanstilsynets register, jf. § 5, bl.a. når: virksomheden anmoder herom;

virksomheden ikke udøver accessorisk forsikringsformidling, senest 12 må-

neder efter Finanstilsynet har foretaget registreringen; virksomheden ikke

har udøvet virksomhed som accessorisk forsikringsformidler i en periode på

over 6 måneder; mv.

UDKAST

Det foreslås, at indsætte et nyt

nr. 6

§ 30,

så Finanstilsynet kan slette en

virksomhed, der er registreret som ophørt i Det Centrale Virksomhedsregi-

ster.

Forslaget medfører, at Finanstilsynet kan slette en registrering som accesso-

risk forsikringsformidler i Finanstilsynets virksomhedsregister, hvis en virk-

somhed er registreret som ophørt i CVR-registeret.

Det foreslåede vil lette Finanstilsynets sagsbehandling, idet virksomheder,

der er registreret som ophørt i CVR-registret, ikke længere har en e-boks,

som et evt. høringsbrev kan sendes til. Med den foreslåede ændring skal

Finanstilsynet ikke fremover foretage en partshøring af virksomheden, in-

den Finanstilsynet kan slette virksomheden fra Finanstilsynets virksom-

hedsregister.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9 (§ 33, stk. 4, 1. pkt., i lov om forsikringsformidling)

§ 33, stk. 1-3, i lov om forsikringsformidling indeholder regler om, hvornår

virksomheder omfattet af loven skal offentliggøre tilsynsreaktioner, givet til

virksomheden efter beslutning fra Finanstilsynets bestyrelse, efter delega-

tion fra Finanstilsynets bestyrelse samt offentliggøre en afsagt dom eller

vedtaget bøde. Det følger af § 33, stk. 4, 1. pkt., i lov om forsikringsformid-

ling, at offentliggørelse efter stk. 1-3 ikke kan ske, hvis det vil medføre ufor-

holdsmæssig stor skade for virksomheden, eller hvis efterforskningsmæs-

sige hensyn taler imod offentliggørelse. Bestemmelsen sikrer dermed, at der

foretages en proportionalitetsafvejning af hensynet til virksomheden eller

personen over for hensynet om at offentliggøre sådanne oplysninger.

Bestemmelsen i § 33 i lov om forsikringsformidling implementerer artikel

32 i IDD. Det fremgår dog desuden af artikel 32, stk. 1, at hvis den kompe-

tente myndighed anser offentliggørelsen af de juridiske personers identitet

eller de fysiske personers identitet eller personoplysninger for at være ude

af proportioner efter en individuel vurdering af proportionaliteten af offent-

liggørelsen af sådanne oplysninger, eller hvis offentliggørelsen udgør en

trussel mod de finansielle markeders stabilitet eller en igangværende efter-

forskning, kan den kompetente myndighed dog beslutte at udsætte offent-

liggørelsen af sanktionerne, ikke at offentliggøre dem eller at offentliggøre

dem i anonymiseret form.

UDKAST

Bestemmelsen i § 33, i lov om forsikringsformidling, flugter med den gæl-

dende bestemmelse i § 354 a i lov om finansiel virksomhed. Ud over de i §

33, stk. 4, i lov om forsikringsformidling oplistede grunde til at undlade of-

fentliggørelse, kan offentliggørelse efter § 354 a, stk. 4, i lov om finansiel

virksomhed endvidere undlades, hvis offentliggørelse vil bringe de finan-

sielle markeders stabilitet i fare. Dette hensyn gælder således for finansielle

virksomheder, herunder forsikringsselskaber, men ikke forsikringsformid-

lere.

Det foreslås i

§ 33, stk. 4, 1. pkt.,

i lov om forsikringsformidling efter »virk-

somheden,« at indsætte »hvis det vil bringe de finansielle markeders stabi-

litet i fare,«.

Dermed sikres overensstemmelse med den tilsvarende regel i lov om finan-

siel virksomhed samt en tekstnær implementering af IDD, idet ordlyden af

den gældende § 33, stk. 4, 1. pkt., i lov om forsikringsformidling sammen-

holdt med artikel 32, stk. 1, i IDD, efterlader en manglende implementering

af muligheden for Finanstilsynet til at undlade at offentliggøre en tilsynsre-

aktion, hvis offentliggørelsen udgør en trussel mod de finansielle markeders

stabilitet.

Den foreslåede ændring er identisk med ordlyden i § 354 a, stk. 4, i lov om

finansiel virksomhed. For at sikre, at der ikke opstår fortolkningstvivl på

tværs af den finansielle regulering, foreslås det at formuleringen følger for-

muleringen i lov om finansiel virksomhed frem for formuleringen i IDD.

Hensynene og afvejningerne, der skal lægges til grund for at vurdere, om en

offentliggørelse vil bringe de finansielle markeders stabilitet i fare eller ud-

gøre en trussel mod de finansielle markeders stabilitet, vil være de samme.

Ændringen medfører, at Finanstilsynet fremover får beføjelse til at undlade

offentliggørelsen af en tilsynsreaktion, hvis offentliggørelsen vil bringe de

finansielle markeders stabilitet i fare.

Det beror på et konkret skøn i hver enkelt tilfælde, om en offentliggørelse

af en reaktion eller beslutning om at overgive en sag til politimæssig efter-

forskning kan bringe de finansielle markeders stabilitet i fare. En afgørelse,

som kan bringe de finansielle markeders stabilitet i fare, antages også at

medføre uforholdsmæssig stor skade for den pågældende virksomhed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

UDKAST

Til nr. 10 (§ 37 i lov om forsikringsformidling)