ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et indre marked for digitale tjenester (DSA-forordningen), fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 211
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et

indre marked for digitale tjenester

Formål

§ 1.

Loven supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2022/2065 af 19. oktober 2022 om et indre marked for digitale tjenester og

om ændring af direktiv 2000/31/EF (DSA-forordningen), jf. bilag 1 til denne

lov.

Anvendelsesområde

§ 2.

Loven finder anvendelse på formidlingstjenester, der udbydes til tje-

nestemodtagere, som er etableret eller befinder sig i Den Europæiske Union,

uanset hvor udbyderne af disse formidlingstjenester er etableret, og hvor

Danmark i henhold til DSA-forordningen er tillagt tilsyns- og håndhævel-

seskompetence.

Stk. 2.

Loven finder anvendelse på personer, som nævnt i DSA-forord-

ningens artikel 51, stk. 1.

Stk. 3.

Loven finder anvendelse på forhold omfattet af kompetente myn-

digheders bistand til andre medlemsstater i den Europæiske Union eller Eu-

ropa-Kommissionen i henhold til DSA-forordningens artikel 57, stk. 2, ar-

tikel 60, stk. 4, og artikel 66, stk. 3.

Definitioner

§ 3.

I denne lov forstås ved kompetente myndigheder, myndigheder som

er udpeget efter § 4, stk. 2, eller efter regler fastsat i medfør af § 4, stk. 3.

Stk. 2.

Definitioner, som anført i DSA-forordningens artikel 3, finder til-

svarende anvendelse for denne lov og regler udstedt i medfør heraf.

Som bilag til loven er medtaget Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2022/2065 af 19. oktober 2022 om et indre marked for digitale tjenester og om ændring af

direktiv 2000/31/EF (forordning om digitale tjenester), EU-Tidende 2022, nr. L 277, side

1. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat.

Gengivelsen af forordningen i lovens bilag er således udelukkende begrundet i praktiske

hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.

Side 1

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et indre marked for digitale tjenester (DSA-forordningen), fra erhvervsministeren

UDKAST

Organisering

§ 4.

Kompetente myndigheder fører tilsyn med og håndhæver DSA-for-

ordningen, denne lov og regler udstedt i medfør heraf.

Stk. 2.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udpeges som kompetent myn-

dighed, jf. DSA-forordningens artikel 49, stk. 1, og som koordinator for di-

gitale tjenester, jf. DSA-forordningens artikel 49, stk. 2.

Stk. 3.

Erhvervsministeren kan efter aftale med vedkommende minister

fastsætte regler om udpegning af andre myndigheder som kompetente myn-

digheder, jf. DSA-forordningens artikel 49, stk. 1.

Uafhængighed

§ 5.

Kompetente myndigheder udfører deres opgaver og udøver deres be-

føjelser efter DSA-forordningen, denne lov og regler udstedt i medfør heraf,

i fuld uafhængighed af politisk eller anden udefrakommende indblanding og

uden at søge eller modtage instrukser fra regeringen eller nogen offentlig

eller privat enhed.

Tilsynsopgaver

§ 6.

Kompetente myndigheder kan af egen drift, på baggrund af en klage

eller som følge af en anmodning fra Europa-Kommissionen eller andre ko-

ordinatorer for digitale tjenester i den Europæiske Union, optage sager til

behandling vedrørende en mulig overtrædelse af DSA-forordningen, denne

lov eller regler udstedt i medfør heraf.

Stk. 2.

Kompetente myndigheder er ikke forpligtede til at optage en sag

til behandling på baggrund af en klage, jf. stk. 1. Kompetente myndigheder

skal ved optagelse af sager til behandling navnlig lægge vægt på DSA-for-

ordningens formål, jf. artikel 1, herunder at behandlingen af en klage er til

størst mulig gavn for tjenestemodtagerne.

Stk. 3.

Kompetente myndigheders afgørelser i medfør af DSA-forordnin-

gen, denne lov og regler udstedt i medfør heraf kan ikke indbringes for an-

den administrativ myndighed.

Stk. 4.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, hvorledes klager efter

DSA-forordningens artikel 53 for manglende efterlevelse af forordningen

skal indgives, herunder formkrav til klagen.

Tilsynsbeføjelser

§ 7.

Kompetente myndigheder har de undersøgelses- og håndhævelsesbe-

føjelser, der fremgår af DSA-forordningens artikel 51, stk. 1-3.

Side 2

UDKAST

Kontrolundersøgelser

§ 8.

Ved udøvelse af de undersøgelsesbeføjelser, der er tillagt kompetente

myndigheder i henhold til DSA-forordningens artikel 51, stk. 1, litra b, fin-

der stk. 2-9 anvendelse.

Stk. 2.

Kontrolundersøgelser af lokaler, arealer og transportmidler kan fo-

retages af repræsentanter for den kompetente myndighed og andre ledsa-

gende personer, som myndigheden har bemyndiget eller udpeget hertil, efter

indhentet retskendelse og mod behørig legitimation. Kontrol kan finde sted

uanmeldt.

Stk. 3.

Adgangen til kontrolundersøgelser indebærer, at kompetente myn-

digheder får adgang til lokaler, arealer og transportmidler, der anvendes af

kontrolunderlagte udbydere af formidlingstjenester eller personer som led i

deres erhverv, forretning, håndværk eller profession, med henblik på dér at

undersøge, beslaglægge, tage eller få kopier af enhver oplysning relateret til

en formodet overtrædelse, herunder bøger og andre optegnelser, i enhver

form og uanset lagringsmedium. Udbydere af formidlingstjenester har pligt

til at underkaste sig en kontrolundersøgelse. I forbindelse med en kontrol-

undersøgelse kan kompetente myndigheder afkræve faktiske oplysninger

vedrørende kontrolundersøgelsens genstand og formål fra repræsentanter

for eller ansatte hos den kontrolunderlagte udbyder eller fra den kontrolun-

derlagte person og registrere deres svar.

Stk. 4.

Kompetente myndigheder kan i forbindelse med en kontrolunder-

søgelse efter DSA-forordningens artikel 51, stk. 1, litra b, kræve, at den kon-

trolunderlagte udbyder af en formidlingstjeneste eller person giver adgang

til og forklarer vedkommendes it-systemer og algoritmer.

Stk. 5.

Den kompetente myndighed kan indsamle en kopi af dataindholdet

fra elektroniske medier, der er omfattet af kontrolundersøgelsen, med hen-

blik på efterfølgende at gennemgå kopien. De indsamlede data skal forseg-

les eller på anden måde sikres mod læsning, inden kontrolundersøgelsen af-

sluttes. Den, der er genstand for kontrolundersøgelsen, kan kræve, at denne

selv eller en af denne udpeget repræsentant overværer, at de indsamlede data

gøres tilgængelige for læsning, og at den kompetente myndighed gennemgår

det indsamlede materiale. Den kompetente myndighed har pligt til senest 40

hverdage efter kontrolundersøgelsens afslutning at give en kopi af de oplys-

ninger, som myndigheden måtte have taget fra de indsamlede data, til den,

der er genstand for kontrolundersøgelsen. Når gennemgangen af de indsam-

lede data er gennemført, skal dataene sikres mod læsning. De indsamlede

data skal slettes, hvis den kompetente myndighed vurderer, at materialet

Side 3

UDKAST

ikke indeholder dokumentation for en overtrædelse. Beslutter den kompe-

tente myndighed at fortsætte behandlingen af sagen, skal de indsamlede data

slettes, når sagen er endeligt afgjort.

Stk. 6.

Hvis forhold hos den, der er genstand for en kontrolundersøgelse,

gør, at det ikke er muligt for den kompetente myndighed samme dag, som

kontrolundersøgelsen foretages, at undersøge, beslaglægge, tage eller få ko-

pier af oplysningerne, jf. artikel 51, stk. 1, litra b, kan myndigheden forsegle

de relevante forretningslokaler og oplysninger i op til tre hverdage herefter.

Stk. 7.

Under samme betingelser som i stk. 6, kan den kompetente myn-

dighed medtage de oplysninger eller det medium, hvorpå oplysningerne be-

finder sig, med henblik på kopiering. Det materiale, som den kompetente

myndighed har taget med, skal sammen med et sæt kopier af de oplysninger,

som myndigheden har taget til brug for en nærmere gennemgang, tilbagele-

veres til den pågældende senest tre hverdage efter kontrolundersøgelsen.

Stk. 8.

Fristerne i stk. 5-7 kan i særlige tilfælde forlænges.

Stk. 9.

Politiet kan yde bistand ved den kompetente myndigheds udøvel-

sen af beføjelserne efter DSA-forordningens artikel 51, stk. 1, litra b, og stk.

2-3 og 5-7. Erhvervsministeren kan efter aftale med justitsministeren fast-

sætte nærmere regler herom.

Påbud

§ 9.

Kompetente myndigheder kan udover at meddele påbud efter DSA-

forordningens artikel 51, stk. 1, litra a- c, og artikel 51, stk. 2, litra b, med-

dele påbud til udbydere af formidlingstjenester og personer, som omhandlet

i DSA-forordningens artikel 51, stk. 1, om at bringe overtrædelser af regler

fastsat i medfør af § 16, stk. 2 og 3, til ophør.

Stk. 2.

Kompetente myndigheder fastsætter en frist for efterlevelse af et

påbud efter stk. 1.

Tvangsbøder

§ 10.

Kompetente myndigheder kan udover at pålægge tvangsbøder efter

DSA-forordningens artikel 51, stk. 2, litra d, pålægge daglige eller ugentlige

tvangsbøder ved manglende efterlevelse af påbud meddelt efter § 9, stk. 1.

Stk. 2.

Tvangsbøder pålagt ved manglende efterlevelse af påbud meddelt

efter § 9, stk. 1, eller DSA-forordningens artikel 51, stk. 2, litra d, udgør op

til 5 pct. af den pågældende udbyder af formidlingstjenesters gennemsnitlige

daglige omsætning på verdensplan eller op til 5 pct. af den pågældende per-

sons gennemsnitlige daglige eller ugentlige indkomst på verdensplan i det

forudgående regnskabsår. Tvangsbøden påløber fra den dato, der er angivet

i afgørelsen om at pålægge tvangsbøder.

Side 4

UDKAST

Straf

§ 11.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes

med bøde den, der overtræder DSA-forordningens

artikel 11 om udpegning og offentliggørelse af et elektronisk kontakt-

punkt for medlemsstaternes myndigheder m.fl.,

artikel 12 om udpegning af et elektronisk kontaktpunkt for tjeneste-

modtagere,

artikel 13, stk. 1, 2 og 4, om retlige repræsentanter,

artikel 14 om krav til indhold af vilkår og betingelser og krav til an-

vendelse og håndhævelse af begrænsninger, som tjenesten pålægger

ved brugernes levering af indhold,

artikel 15 om udbydere af formidlingstjenesters rapporteringsforplig-

telser,

artikel 16, stk. 1-2 og 4-6, om krav til anmeldelsesmekanismer,

artikel 17, stk. 1-4, om krav til begrundelse ved oplagringstjenesters

beslutninger om fjernelse af eller begrænsning af adgangen til ind-

hold,

artikel 18 om pligt til at underrette politiet ved mistanke om strafbare

handlinger,

artikel 20 om krav til interne klagebehandlingssystemer,

10) artikel 21, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 1. og 2. pkt., om udenretslig tvist-

bilæggelse,

11) artikel 22, stk. 1 og 6, om pålidelige indberettere,

12) artikel 23 om adgang til at suspendere ydelsen af en tjeneste ved mis-

brug,

13) artikel 24, stk. 1-3 og 5, om oplysningsforpligtelser for udbydere af

tjenestemodtagere om bl.a. antal brugere,

14) artikel 25, stk. 1, om forbud mod brug af vildledende eller manipule-

rende onlinegrænseflader,

15) artikel 26 om etablering af en funktionalitet, der muliggør, at indhold

mærkes som reklame, og om forbud mod visning af visse reklamer,

16) artikel 27 om gennemsigtighed af anbefalingssystemer og om etable-

ring af en funktionalitet, der muliggør valg mellem flere mulige anbe-

falingssystemer,

17) artikel 28, stk. 1-2, om beskyttelse af mindreårige på onlineplatforme,

18) artikel 30, stk. 1, stk. 2, 1., 3. og 4. pkt., stk. 3 og stk. 5-7, om erhvervs-

drivendes sporbarhed,

19) artikel 31 om udformning af onlinegrænseflader,

20) artikel 32 om oplysning til forbrugere, der har købt produkter eller

tjenester, der efterfølgende er vurderet ulovlige, eller

Side 5

UDKAST

21)

den der undlader at efterleve et tilsagn, der er gjort bindende, jf. DSA-

forordningens artikel 51, stk. 2, litra a.

Stk. 2.

På samme måde straffes

den, der undlader at efterkomme et påbud meddelt i medfør af DSA-

forordningens artikel 51, stk. 1, litra a, om fremlæggelse af oplysnin-

ger,

den, der undlader at efterkomme et påbud meddelt i medfør af DSA-

forordningens artikel 51, stk. 1, litra b, om at underkaste sig kontrol,

den, der ved redegørelse efter DSA-forordningen artikel 51, stk. 1,

litra c, afgiver urigtige, ufuldstændige eller vildledende oplysninger

eller undlader at berigtige urigtige, ufuldstændige eller vildledende

oplysninger, eller

den, der undlader at efterleve et påbud meddelt efter § 9, stk. 1.

Stk. 3.

Bøder efter stk. 1 kan højst udgøre 6 pct. af den pågældende udby-

der af formidlingstjenesters omsætning på verdensplan i det forudgående

regnskabsår. Bøder efter stk. 2 kan højst udgøre 1 pct. af den pågældende

udbyder af formidlingstjenesters omsætning på verdensplan i det forudgå-

ende regnskabsår eller 1 pct. af den pågældende persons indkomst på ver-

densplan i det forudgående år.

Stk. 4.

Ved udmåling af bøder efter stk. 1-2 lægges der vægt på udbyderen

af formidlingstjenesters omsætning i det forudgående regnskabsår eller per-

sonens indkomst i det forudgående regnskabsår eller indkomstår. Ved ud-

måling af bøder efter stk. 1-2 lægges der i skærpende retning vægt på sam-

tidig pådømmelse af flere overtrædelser.

Stk. 5.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar

efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Administrative bødeforelæg

§ 12.

Skønnes en overtrædelse af

artikel 11, stk. 1, om udpegning af et elektronisk kontaktpunkt,

artikel 13, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, om udpegning af retlige

repræsentanter,

artikel 16, stk. 1, 1. pkt., stk. 4-5 og stk. 6, 2. pkt., om indførsel af

anmeldelsesmekanismer,

artikel 17, stk. 1-3, om indholdet af en begrundelse for begrænsninger,

som en udbyder af formidlingstjenester har pålagt indhold leveret af

en tjenestemodtager,

artikel 20, stk. 5, om udbyderens begrundede beslutning på baggrund

af en klage,

Side 6

UDKAST

artikel 24, stk. 1-2, om oplysningsforpligtelser om bl.a. antal tvister

indbragt for udenretslige tvistbilæggelsesorganer og antal suspensio-

ner besluttet efter artikel 23,

artikel 26, stk. 2, 1. pkt., om etablering af en funktionalitet, der mulig-

gør, at indhold mærkes som reklame,

artikel 27, stk. 3, 1. pkt., om etablering af en funktionalitet, der mulig-

gør valg mellem flere mulige anbefalingssystemer,

artikel 30, stk. 1, stk. 2, 4. pkt., stk. 3, 2. pkt., og stk. 7, 2. pkt., om

erhvervsdrivendes sporbarhed,

10) artikel 31, stk. 1, om onlinegrænsefladers udformning,

11) artikel 32, stk. 1, om oplysning til forbrugere, der har købt produkter

eller tjenester, der efterfølgende er vurderet ulovlige,

12) undladelse af at efterleve et tilsagn, der er gjort bindende, jf. DSA-

forordningens artikel 51, stk. 2, litra a, eller

13) overtrædelser omfattet af § 11, stk. 2,

ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan kompetente myndigheder

i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den,

der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklæ-

rer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet

i bødeforelægget. Fristen kan efter anmodning forlænges af den pågældende

kompetente myndighed.

Stk. 2.

Bødeforelæg, som omhandlet i stk. 1, kan også anvendes, hvor den,

der har begået overtrædelsen, ikke har opfyldt nogen del af pligten i

artikel 11, stk. 2, hvor udbyderen af en formidlingstjeneste ikke har

offentliggjort nogle oplysninger,

artikel 12, stk. 1, hvor udbyderen af en formidlingstjeneste ikke har

udpeget et kontaktpunkt,

artikel 12, stk. 2, hvor udbyderen af en formidlingstjeneste ikke har

offentliggjort oplysninger om kommunikation med udbyderens kon-

taktpunkt,

artikel 13, stk. 2, 2. pkt., hvor udbyderen af en formidlingstjeneste

ikke har givet den retlige repræsentant nogen beføjelser eller nogen

ressourcer,

artikel 14, stk. 1, 1. og 2. pkt., hvor udbyderen af en formidlingstjene-

ste i sine vilkår og betingelser ikke har oplyst om nogen begrænsnin-

ger, som pålægges brugen af tjenesten,

artikel 14, stk. 2, hvor udbyderen af en formidlingstjeneste ikke un-

derretter tjenestemodtagerne om nogen ændringer af tjenestens vilkår

og betingelser,

Side 7

UDKAST

artikel 14, stk. 5, hvor udbyderen af en meget stor onlineplatform eller

en meget stor onlinesøgemaskine ikke giver tjenestemodtagerne et

sammendrag af gældende vilkår og betingelser,

artikel 14, stk. 6, hvor offentliggørelse kun er sket på et sprog, uanset

at tjenesten udbydes i flere medlemsstater

artikel 15, stk. 1, hvor udbyderen af en formidlingstjeneste ikke har

offentliggjort en rapport om indholdsmoderation,

artikel 20, stk. 1, hvor udbyderen af en onlineplatform ikke har etab-

leret et internt klagebehandlingssystem,

artikel 20, stk. 4, 1. pkt., hvor udbyderen af en onlineplatform ikke

behandler eller træffer beslutning for så vidt angår alle modtagne kla-

ger,

artikel 20, stk. 6, hvor en udbyder af en onlineplatform har truffet en

beslutning vedrørende en klage udelukkende på grundlag af automa-

tiserede metoder,

artikel 21, stk. 1, 2. pkt., hvor udbyderen af en onlineplatform ikke har

givet nogen oplysninger om tjenestemodtagernes adgang til et uden-

retsligt tvistbilæggelsesorgan,

artikel 21, stk. 2, 1. pkt., hvor udbyderen af en onlineplatform ikke

samarbejder med det udvalgte certificerede udenretslige tvistbilæg-

gelsesorgan,

artikel 22, stk. 1, hvor udbyderen af en onlineplatform ikke har truffet

nogen foranstaltninger for at sikre, at behandlingen af anmeldelser,

der indgives af pålidelige indberettere, gives prioritet, eller ikke træf-

fer beslutning på baggrund af de modtagne anmeldelser,

artikel 23, stk. 1, hvor udbyderen af en onlineplatform ikke for nogen

periode suspenderer ydelsen af deres tjenester til tjenestemodtagere,

der ofte leverer åbenbart ulovligt indhold,

artikel 23, stk. 2, hvor udbyderen af en onlineplatform ikke for nogen

periode suspenderer behandlingen af anmeldelser og klager indgivet

af personer eller enheder, som ofte indgiver åbenbart grundløse an-

meldelser eller klager,

artikel 23, stk. 4, hvor udbyderen af en onlineplatform i deres vilkår

og betingelser ikke har oplyst om deres politik for misbrug eller ikke

har givet eksempler på, hvilke forhold der tages hensyn til ved vurde-

ringen af, om der foreligger misbrug,

artikel 24, stk. 3, 1. pkt., hvor udbyderen af en onlineplatform eller en

onlinesøgemaskine på anmodning fra koordinatoren for digitale tjene-

ster i etableringslandet eller Kommissionen ikke meddeler de i artikel

24, stk. 2, nævnte oplysninger,

Side 8

10)

11)

12)

13)

14)

15)

16)

17)

18)

19)

UDKAST

20)

artikel 24, stk. 5, hvor udbyderen af en onlineplatform ikke forelægger

de i artikel 17, stk. 1, omhandlede afgørelser og begrundelser for

Kommissionen,

artikel 26, stk. 1, og stk. 2, 2. pkt., hvor udbyderen af en onlineplat-

form ikke på nogen måde har sikret, at kravene til mærkning af rekla-

mer er opfyldt,

artikel 27, stk. 1, hvor udbyderen af en onlineplatform i sine vilkår og

betingelser ikke har angivet oplysninger om parametre anvendt i den-

nes anbefalingssystemer,

artikel 30, stk. 2, 1. pkt., hvor udbyderen af en onlineplatform, der

giver forbrugerne mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med er-

hvervsdrivende, ikke på nogen måde har søgt at vurdere, om de oplys-

ninger, der er omhandlet i artikel 30, stk. 1, er pålidelige og fuldstæn-

dige,

artikel 30, stk. 2, 3. pkt., hvor udbyderen af en onlineplatform, der

giver forbrugerne mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med er-

hvervsdrivende, ikke på nogen måde har søgt at indhente de oplysnin-

ger, der er omhandlet i artikel 30, stk. 1, inden for 12 måneder,

artikel 30, stk. 5, hvor udbyderen af en onlineplatform, der giver for-

brugerne mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med erhvervsdri-

vende, ikke på nogen måde har lagret oplysninger, der er indhentet i

medfør af artikel 30, stk. 1 og 2,

artikel 30, stk. 7, 1. pkt., hvor udbyderen af en onlineplatform, der

giver forbrugerne mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med er-

hvervsdrivende, ikke stiller de omhandlede oplysninger til rådighed

offentligt på sin onlineplatform,

artikel 31, stk. 2, hvor udbyderen af en onlineplatform, der giver for-

brugerne mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med erhvervsdri-

vende, ikke på nogen måde har opfyldt kravet om at gøre det muligt

for erhvervsdrivende at afgive visse specifikke oplysninger,

artikel 31, stk. 3, 1. pkt., hvor udbyderen af en onlineplatform, der

giver forbrugerne mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med er-

hvervsdrivende, ikke på nogen måde har søgt at vurdere, om de er-

hvervsdrivende har givet de oplysninger, de er forpligtet til efter arti-

kel 31, stk. 1 og 2, eller

artikel 31, stk. 3, 2. pkt., hvor udbyderen af en onlineplatform, der

giver forbrugerne mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med er-

hvervsdrivende, ikke har udøvet nogen indsats for ved stikprøve at

kontrollere om de udbudte produkter eller tjenester er blevet identifi-

ceret som ulovlige.

Side 9

21)

22)

23)

24)

25)

26)

27)

28)

29)

UDKAST

Stk. 3.

Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og

om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anven-

delse på bødeforelæg efter stk. 1 eller 2.

Stk. 4.

Vedtages et bødeforelæg, bortfalder videre forfølgning. Vedtagel-

sen har samme virkning som en dom.

Offentlighed

§ 13.

Lov om offentlighed i forvaltningen gælder ikke for sager og under-

søgelser efter DSA-forordningen, denne lov eller regler udstedt i medfør

heraf. §§ 13 og 15 om notatpligt og journaliseringspligt i lov om offentlig-

hed i forvaltningen gælder dog for sådanne sager og undersøgelser. 1. pkt.

gælder tillige, når oplysninger tilvejebragt efter DSA-forordningen, denne

lov eller regler udstedt i medfør heraf er videregivet til en anden forvalt-

ningsmyndighed.

Stk. 2.

Kompetente myndigheder offentliggør følgende, jf. dog stk. 3:

Afgørelser om påbud meddelt i medfør af DSA-forordningens artikel

51, stk. 2, litra b, eller efter § 9.

Domme, bødevedtagelser eller et resumé heraf, hvor der med henvis-

ning til § 11 idømmes bødestraf eller vedtages en bøde.

Stk. 3.

Ved offentliggørelse efter stk. 2 kan oplysninger om tekniske ind-

retninger, tekniske fremgangsmåder og drifts- og forretningsforhold, ikke

offentliggøres, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den

udbyder af formidlingstjenester eller den person, som oplysningerne angår.

Partsaktindsigt

§ 14.

Retten til partsaktindsigt efter forvaltningsloven i sager, der invol-

verer en overtrædelse af DSA-forordningen, denne lov eller regler udstedt i

medfør heraf, omfatter kun den del af korrespondancen og udvekslingen af

dokumenter mellem Europa-Kommissionen, rådet, koordinatorerne for di-

gitale tjenester, kompetente myndigheder eller offentlige myndigheder i an-

dre medlemsstater eller mellem disse myndigheder indbyrdes, som indehol-

der oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, der er af væsentlig be-

tydning for sagens afgørelse.

Begrænsning i forhold til databeskyttelsesforordningen

§ 15.

I sager og undersøgelser efter DSA-forordningen, denne lov eller

regler udstedt i medfør heraf, finder reglerne om oplysningspligt og ind-

sigtsret i artikel 13-15 i databeskyttelsesforordningen ikke anvendelse.

Side 10

UDKAST

Kommunikation

§ 16.

En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er

tilgængelig for adressaten for meddelelsen i postløsningen Digital Post, jf.

lov om Digital Post fra offentlige afsendere, eller den af adressaten oplyste

e-mailadresse.

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommuni-

kation til og fra kompetente myndigheder om forhold, som er omfattet af

DSA-forordningen, denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, skal foregå

digitalt.

Stk. 3.

Erhvervsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at skriftlig

kommunikation til og fra kompetente myndigheder skal ske ved anvendelse

af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller

lignende.

Krav til visse påbud

§ 17.

Myndigheders påbud til udbydere af formidlingstjenester om at

gribe ind overfor ulovligt indhold, skal indeholde oplysninger som anført i

DSA-forordningens artikel 9, stk. 2.

Stk. 2.

Myndigheders påbud til udbydere af formidlingstjenester om at

give oplysninger om tjenestens brugere, skal indeholde oplysninger som an-

ført i DSA-forordningens artikel 10, stk. 2.

Stk. 3.

Den myndighed, der har udstedt et påbud som omhandlet i stk. 1

og 2, skal sende en kopi af påbuddet samt de oplysninger om implemente-

ringen af påbuddet, der er modtaget fra udbyderen af formidlingstjenester,

til koordinatoren for digitale tjenester.

Ikrafttræden

§ 18.

Loven træder i kraft den 17. februar 2024.

Ændringer i anden lovgivning

§ 19.

I lov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter

af elektronisk handel, jf. lovbekendtgørelse nr. 227 af 22. april 2002, som

ændret ved § 5 i lov nr. 569 af 10. maj 2022, foretages følgende ændring:

Overskrifterne

før §§ 14-16 ophæves.

§§ 14-16

ophæves.

Side 11

UDKAST

Territorialbestemmelser

§ 20.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Side 12

UDKAST

Bilag 1

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU)

2022/2065 af 19. oktober 2022

om et indre marked for digitale tjenester og om ændring af direktiv

2000/31/EF (forordning om digitale tjenester)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale

parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale

Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Informationssamfundstjenester og navnlig formidlingstjenester er blevet

en vigtig del af Unionens økonomi og EU-borgernes dagligdag. Tyve år ef-

ter vedtagelsen af den eksisterende retlige ramme for sådanne tjenester, der

er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF (4), har nye

og innovative forretningsmodeller og tjenester såsom sociale netværk og

onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjern-

salg med erhvervsdrivende, givet erhvervsbrugere og forbrugere mulighed

for at give og få adgang til oplysninger og indgå i transaktioner på nye må-

der. Et flertal af EU-borgerne bruger nu disse tjenester dagligt. Den digitale

omstilling og den øgede brug af disse tjenester har imidlertid også medført

nye risici og udfordringer for de enkelte modtagere af den relevante tjeneste,

virksomheder og samfundet som helhed.

Side 13

UDKAST

(2) Medlemsstaterne indfører eller overvejer i stigende grad at indføre nati-

onal lovgivning om de forhold, der er omfattet af denne forordning, og på-

lægger navnlig udbydere af formidlingstjenester at udvise omhu, med hen-

syn til hvordan de bør håndtere ulovligt indhold, desinformation på internet-

tet eller andre samfundsmæssige risici. Denne divergerende nationale lov-

givning har en negativ indvirkning på det indre marked, som i henhold til

artikel 26 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)

indebærer et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer og

tjenesteydelser og etableringsfrihed, da internettet, som normalt anvendes

til at yde disse tjenester, i sagens natur er grænseoverskridende. Betingel-

serne for ydelse af formidlingstjenester i hele det indre marked bør harmo-

niseres for at give virksomhederne adgang til nye markeder og muligheder

for at udnytte fordelene ved det indre marked, samtidig med at forbrugerne

og andre tjenestemodtagere får flere valgmuligheder. Erhvervsbrugere, for-

brugere og andre brugere betragtes som »tjenestemodtagere« med henblik

på denne forordning.

(3) Ansvarlig og påpasselig adfærd udvist af udbydere af formidlingstjene-

ster er afgørende for et sikkert, forudsigeligt og pålideligt onlinemiljø og

for, at EU-borgere og andre personer har mulighed for at udøve deres grund-

læggende rettigheder garanteret i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder (»chartret«), navnlig ytrings- og informations-

friheden og friheden til at oprette og drive egen virksomhed, retten til ikke-

forskelsbehandling og opnåelsen af et højt niveau af forbrugerbeskyttelse.

(4) For at sikre og forbedre det indre markeds funktion bør der derfor fast-

sættes et sæt målrettede ensartede, effektive og forholdsmæssige ufravige-

lige regler på EU-plan. Denne forordning fastsætter betingelserne for udvik-

ling og opskalering af nye innovative digitale tjenester i det indre marked.

En indbyrdes tilnærmelse af nationale reguleringsforanstaltninger på EU-

plan vedrørende krav til udbydere af formidlingstjenester er nødvendig for

at undgå og sætte en stopper for fragmenteringen af det indre marked og for

at sikre retssikkerheden og dermed mindske usikkerheden for udviklere og

fremme interoperabilitet. Ved at stille teknologineutrale krav bør innovation

ikke blive hæmmet, men i stedet stimuleret.

(5) Denne forordning bør finde anvendelse på udbydere af visse informati-

onssamfundstjenester som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv (EU) 2015/1535 (5), dvs. enhver tjeneste, der normalt ydes mod betaling,

og som teleformidles ad elektronisk vej på individuel anmodning fra en tje-

nestemodtager. Denne forordning bør specifikt finde anvendelse på udby-

Side 14

UDKAST

dere af formidlingstjenester, navnlig formidlingstjenester i form af ren vi-

dereformidling (»mere conduit«) og caching- og oplagringstjenester, da den

eksponentielle vækst i anvendelsen af disse tjenester, hovedsagelig til legi-

time og samfundsnyttige formål af enhver art, også har givet dem en større

rolle i formidlingen og udbredelsen af ulovlige eller på anden måde skade-

lige oplysninger og aktiviteter.

(6) I praksis formidler visse udbydere af formidlingstjenester tjenester, der

kan formidles ad elektronisk vej eller på anden vis, f.eks. IT-fjerntjenester

og transport-, indkvarterings- eller leveringstjenester. Denne forordning bør

kun finde anvendelse på formidlingstjenester og ikke berøre krav i EU-ret-

ten eller national ret vedrørende produkter eller tjenester, der formidles gen-

nem formidlingstjenester, herunder i situationer, hvor formidlingstjenesten

udgør en integrerende del af en anden tjeneste, som ikke er en formidlings-

tjeneste som anerkendt i Den Europæiske Unions Domstols retspraksis.

(7) For at sikre at de regler, der er fastsat i denne forordning, er effektive,

og for at sikre lige vilkår i det indre marked bør disse regler finde anvendelse

på udbydere af formidlingstjenester, uanset etableringssted eller placering,

for så vidt som de udbyder tjenester i Unionen, der har en væsentlig tilknyt-

ning til Unionen.

(8) En sådan væsentlig tilknytning til Unionen anses for at eksistere, hvis en

tjenesteudbyder er etableret i Unionen, eller hvis dette ikke er tilfældet, hvis

antallet af tjenestemodtagere i en eller flere medlemsstater er betydeligt i

forhold til deres befolkningstal, eller at tjenesteudbyderen retter sin virk-

somhed mod en eller flere medlemsstater. Målretning af virksomheden mod

en eller flere medlemsstater kan fastslås på grundlag af alle relevante om-

stændigheder, herunder faktorer såsom anvendelsen af et sprog eller en va-

luta, der almindeligvis anvendes i en medlemsstat, eller muligheden for at

bestille produkter eller tjenester eller anvendelsen af et relevant topdomæne.

Målretningen af virksomheden mod en medlemsstat kan ligeledes udledes

af tilgængeligheden af en applikation i den relevante nationale appbutik, af

lokal annoncering eller annoncering på et sprog, der anvendes i den pågæl-

dende medlemsstat, eller ved håndteringen af kunderelationer, f.eks. ved at

yde kundeservice på et sprog, der normalt anvendes i den pågældende med-

lemsstat. Det må endvidere antages, at der er en væsentlig tilknytning, hvis

tjenesteudbyderen retter sin virksomhed mod en eller flere medlemsstater,

jf. artikel 17, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 1215/2012 (6). Derimod kan den blotte tekniske adgang til et web-

sted fra Unionen ikke i sig selv anses for at skabe en væsentlig tilknytning

til Unionen.

Side 15

UDKAST

(9) Denne forordning harmoniserer fuldt ud de gældende regler for formid-

lingstjenester i det indre marked med henblik på at sikre et sikkert, forudsi-

geligt og pålideligt onlinemiljø, håndtere udbredelsen af ulovligt indhold på

internettet og de samfundsmæssige risici, som udbredelsen af desinforma-

tion eller andet indhold kan generere, hvor de grundlæggende rettigheder,

der er nedfældet i chartret, beskyttes effektivt, og innovation fremmes. Med-

lemsstaterne bør derfor ikke vedtage eller opretholde yderligere nationale

krav vedrørende de forhold, der er omfattet af denne forordnings anvendel-

sesområde, medmindre det udtrykkeligt er fastsat i denne forordning, da

dette ville berøre den direkte og ensartede anvendelse af de fuldt ud harmo-

niserede regler, der finder anvendelse på udbydere af formidlingstjenester i

overensstemmelse med denne forordnings mål. Dette bør ikke udelukke mu-

ligheden for at anvende anden national lovgivning, der finder anvendelse på

udbydere af formidlingstjenester, i overensstemmelse med EU-retten, her-

under direktiv 2000/31/EF, navnlig artikel 3 i nævnte direktiv, hvis disse

nationale retsregler forfølger andre legitime mål af almen interesse end dem,

der forfølges med denne forordning.

(10) Denne forordning bør ikke berøre andre EU-retsakter, der regulerer

ydelsen af informationssamfundstjenester generelt, regulerer andre aspekter

af ydelsen af formidlingstjenester i det indre marked eller præciserer og sup-

plerer de harmoniserede regler i denne forordning såsom Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2010/13/EU (7), herunder nævnte direktivs bestem-

melser om videodelingsplatforme, Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) 2019/1148 (8), (EU) 2019/1150 (9), (EU) 2021/784 (10), (EU)

2021/1232 (11), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF (12),

og EU-retlige bestemmelser i en forordning om europæiske editions- og sik-

ringskendelser om elektronisk bevismateriale i straffesager og i et direktiv

om fastsættelse af harmoniserede regler for udpegelse af retlige repræsen-

tanter med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager.

Ligeledes bør denne forordning af klarhedshensyn ikke berøre EU-retten om

forbrugerbeskyttelse, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2017/2394 (13) og (EU) 2019/1020 (14), Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2001/95/EF (15), 2005/29/EF (16), 2011/83/EU (17) og

2013/11/EU (18) og Rådets direktiv 93/13/EØF (19), og om beskyttelse af

personoplysninger, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2016/679 (20).

Side 16

UDKAST

Nærværende forordning bør heller ikke berøre EU-reglerne om international

privatret, navnlig reglerne om retternes kompetence og om anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, som

forordning (EU) nr. 1215/2012, samt lovvalgsreglerne for kontraktlige for-

pligtelser og forpligtelser uden for kontrakt. Beskyttelsen af fysiske perso-

ner i forbindelse med behandling af personoplysninger er udelukkende re-

guleret af EU-rettens bestemmelser på dette område, navnlig forordning

(EU) 2016/679 og direktiv 2002/58/EF. Denne forordning bør heller ikke

berøre EU-rettens bestemmelser om arbejdsvilkår og EU-rettens bestem-

melser om civil- og strafferetligt samarbejde. I det omfang disse EU-retsak-

ter forfølger de samme mål som dem, der er fastsat i denne forordning, bør

reglerne i denne forordning imidlertid finde anvendelse på spørgsmål, der

ikke eller ikke fuldt ud behandles i disse andre retsakter, samt på spørgsmål,

hvor disse andre retsakter giver medlemsstaterne mulighed for at vedtage

visse foranstaltninger på nationalt plan.

(11) Det bør præciseres, at denne forordning ikke berører EU-retten om op-

havsret og beslægtede rettigheder, herunder Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2001/29/EF (21), 2004/48/EF (22) og (EU) 2019/790 (23), som

fastsætter specifikke regler og procedurer, som ikke bør berøres.

(12) For at nå målet om at sikre et sikkert, forudsigeligt og pålideligt onli-

nemiljø bør begrebet »ulovligt indhold« med henblik på denne forordning

generelt afspejle de gældende regler i offlinemiljøet. Navnlig bør begrebet

»ulovligt indhold« defineres bredt for at omfatte information om ulovligt

indhold og ulovlige produkter, tjenester og aktiviteter. Dette begreb bør

navnlig forstås som en henvisning til information, uanset form, der i henhold

til gældende ret enten i sig selv er ulovlig, f.eks. ulovlig hadefuld tale eller

terrorrelateret indhold og ulovligt forskelsbehandlende indhold, eller som

de anvendelige regler gør ulovlig, i betragtning af at den vedrører ulovlige

aktiviteter. Illustrative eksempler omfatter deling af billeder, der viser sek-

suelt misbrug af børn, ulovlig deling af private billeder uden samtykke, on-

linestalking, salg af ulovlige eller forfalskede produkter, salg af produkter

eller ydelse af tjenester, der overtræder forbrugerbeskyttelseslovgivningen,

ulovlig brug af ophavsretligt beskyttet materiale, ulovligt udbud af indkvar-

teringstjenester eller ulovligt salg af levende dyr. Derimod bør en øjenvid-

nevideooptagelse af en potentiel forbrydelse ikke betragtes som ulovligt

indhold, blot fordi den afbilder en ulovlig handling, når optagelse eller ud-

bredelse af en sådan video til offentligheden ikke er ulovlig i henhold til

national ret eller EU-retten. I denne henseende er det uden betydning, om

Side 17

UDKAST

informationens eller aktivitetens ulovlighed følger af EU-retten eller natio-

nal ret, som er i overensstemmelse med EU-retten, og denne rets art eller

særlige genstand er ligeledes uden betydning.

(13) I betragtning af de pågældende tjenesters særlige karakteristika og det

tilsvarende behov for at pålægge udbydere heraf visse specifikke forpligtel-

ser er det inden for den bredere kategori af udbydere af oplagringstjenester

som defineret i denne forordning nødvendigt at skelne mellem underkate-

gorien af onlineplatforme. Onlineplatforme såsom sociale netværk eller on-

lineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjern-

salg med erhvervsdrivende, bør defineres som udbydere af oplagringstjene-

ster, der ikke blot lagrer information fra tjenestemodtagerne på deres an-

modning, men som også udbreder denne information til offentligheden, på

tjenestemodtagerens anmodning. For at undgå at pålægge alt for brede for-

pligtelser bør udbydere af oplagringstjenester imidlertid ikke betragtes som

onlineplatforme, hvis udbredelsen til offentligheden blot udgør en mindre

eller rent accessorisk funktion, der er uløseligt knyttet til en anden tjeneste,

eller en mindre funktionalitet under den primære tjeneste, og som af objek-

tive tekniske grunde ikke kan anvendes uden den anden eller primære tjene-

ste, og hvis integration af denne funktion eller funktionalitet ikke er et mid-

del til at omgå anvendelsen af de regler i denne forordning, der finder an-

vendelse på onlineplatforme. F.eks. kan kommentarsektionen i en online-

avis udgøre en sådan funktion, hvor det er klart, at den er accessorisk i for-

hold til den primære tjeneste, nemlig offentliggørelsen af nyheder under ud-

giverens redaktionelle ansvar. Derimod bør lagring af kommentarer på et

socialt netværk anses for en onlineplatformstjeneste, hvor det er klart, at det

ikke er en mindre del af den tjeneste, der udbydes, også hvis den er acces-

sorisk i forhold til offentliggørelsen af tjenestemodtageres indlæg. Med hen-

blik på denne forordning bør cloud computing eller weboplagringstjenester

ikke betragtes som en onlineplatform, hvis udbredelsen af specifik informa-

tion til offentligheden udgør en mindre og accessorisk funktion eller en min-

dre funktionalitet ved sådanne tjenester.

Desuden bør cloud computingtjenester og weboplagringstjenester, når de

fungerer som infrastruktur, f.eks. som understøttende infrastrukturelle lager-

og cloud computingtjenester for en internetbaseret applikation, et websted

eller en onlineplatform, ikke i sig selv anses for at udbrede information til

offentligheden, der lagres eller behandles på anmodning af en modtager af

applikationen, webstedet eller onlineplatformen, som de oplagrer.

(14) Begrebet »udbredelse til offentligheden« i denne forordning bør forstås

således, at information stilles til rådighed for et potentielt ubegrænset antal

Side 18

UDKAST

personer, dvs. at informationen gøres let tilgængelig for tjenestemodtagerne

generelt, uden at den tjenestemodtager, der leverer informationen, skal fo-

retage sig andet, uanset om disse personer rent faktisk har adgang til den

pågældende information. Hvis adgang til information kræver registrering

hos eller adgang til en gruppe af tjenestemodtagere, bør denne information

derfor kun anses for at blive udbredt til offentligheden, hvis tjenestemodta-

gere, der ønsker adgang til informationen, automatisk registreres eller gives

adgang, uden at et menneske træffer beslutning om eller foretager udvæl-

gelse af, hvem der skal tildeles adgang. Interpersonelle kommunikationstje-

nester som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2018/1972 (24), f.eks. e-mail eller private beskedtjenester, er ikke omfattet

af anvendelsesområdet for definitionen af onlineplatforme, da de anvendes

til interpersonel kommunikation mellem et afgrænset antal personer bestemt

af afsenderen af meddelelsen. Forpligtelserne i denne forordning for udby-

dere af onlineplatforme kan dog finde anvendelse på tjenester, der gør det

muligt at stille information til rådighed for et potentielt ubegrænset antal

modtagere, der ikke bestemmes af afsenderen af meddelelsen, f.eks. gennem

offentlige grupper eller åbne kanaler. Information bør kun anses for at blive

udbredt til offentligheden i henhold til denne forordning, hvis udbredelsen

sker efter direkte anmodning fra den tjenestemodtager, der leverer informa-

tionen.

(15) Hvis nogle af de tjenester, der ydes af en tjenesteyder, er omfattet af

denne forordning, mens andre ikke er omfattet, eller hvis de tjenester, der

ydes af en tjenesteyder, er omfattet af forskellige afdelinger i denne forord-

ning, bør de relevante bestemmelser i denne forordning kun finde anven-

delse på de tjenester, der falder ind under deres anvendelsesområde.

(16) Den retssikkerhed, som den horisontale ramme for tjenesteyderes be-

tingede fritagelse for formidleransvar fastsat i direktiv 2000/31/EF giver,

har gjort det muligt at udvikle og opskalere mange nye tjenester i hele det

indre marked. Denne ramme bør derfor opretholdes. I betragtning af den

forskellige gennemførelse og anvendelse af de relevante regler på nationalt

plan og af hensyn til klarheden og sammenhængen bør denne ramme imid-

lertid indarbejdes i denne forordning. Det er også nødvendigt at præcisere

visse elementer i denne ramme under hensyntagen til Den Europæiske Uni-

ons Domstols retspraksis.

(17) I reglerne om ansvar for udbydere af formidlingstjenester fastsat i

denne forordning bør det kun fastsættes, hvornår den berørte udbyder af for-

midlingstjenester ikke kan drages til ansvar for ulovligt indhold, der leveres

af tjenestemodtagerne. Disse regler bør ikke forstås som et positivt grundlag

Side 19

UDKAST

for at fastslå, hvornår en tjenesteyder kan drages til ansvar, idet dette hen-

hører under gældende EU-ret eller national ret. Desuden bør de ansvarsfri-

tagelser, der er fastsat i denne forordning, finde anvendelse på enhver form

for ansvar for enhver form for ulovligt indhold, uanset denne rets særlige

genstand eller art.

(18) De ansvarsfritagelser, der er fastsat i denne forordning, bør ikke finde

anvendelse, hvis udbyderen af formidlingstjenester i stedet for at begrænse

sig til at yde tjenesterne neutralt ved en udelukkende teknisk og automatisk

behandling af den information, der leveres af tjenestemodtageren, spiller en

aktiv rolle på en måde, der giver udbyderen viden om eller kontrol over

denne information. Disse fritagelser bør derfor ikke indrømmes for ansvar

for information, der ikke leveres af tjenestemodtageren, men af udbyderen

af formidlingstjenesten selv, herunder når informationen er blevet udarbej-

det under denne udbyders redaktionelle ansvar.

(19) I betragtning af den forskellige karakter af ren videreformidling (»mere

conduit«) og caching- og oplagringsaktiviteter og de pågældende tjeneste-

yderes forskellige position og muligheder er det nødvendigt at sondre mel-

lem de regler, der finder anvendelse på disse aktiviteter, for så vidt de er

underlagt forskellige krav og betingelser i denne forordning, og deres an-

vendelsesområde er forskelligt, som fortolket af Den Europæiske Unions

Domstol.

(20) Hvis en udbyder af formidlingstjenester bevidst samarbejder med en

tjenestemodtager om at begå ulovlige handlinger, bør tjenesten anses for

ikke at være blevet ydet neutralt, og udbyderen bør derfor ikke kunne om-

fattes af de ansvarsfritagelser, der er fastsat i denne forordning. Dette bør

f.eks. være tilfældet, når udbyderen udbyder sin tjeneste med det hovedfor-

mål at lette ulovlige aktiviteter, f.eks. ved at gøre det tydeligt, at dens formål

er at lette ulovlige aktiviteter, eller at dens tjenester egner sig til dette formål.

Alene den omstændighed, at en tjeneste udbyder krypterede transmissioner

eller ethvert andet system, der gør det umuligt at identificere brugeren, bør

ikke i sig selv betragtes som fremme af ulovlige aktiviteter.

(21) En udbyder bør kunne fritages for ansvar for ren videreformidling

(»mere conduit«) og for cachingtjenester, hvis udbyderen på ingen måde er

involveret i de informationer, der transmitteres eller tilgås. Dette kræver

bl.a., at udbyderen ikke ændrer de informationer, den pågældende transmit-

terer, eller som denne giver adgang til. Dette krav bør dog ikke fortolkes

således, at det omfatter tekniske manipulationer, der finder sted i løbet af

transmissionen eller under adgangen, så længe disse manipulationer ikke

Side 20

UDKAST

ændrer de transmitterede informationers integritet eller integriteten af de in-

formationer, som der er givet adgang til.

(22) For at blive omfattet af ansvarsfritagelsen for oplagringstjenester bør

tjenesteyderen, når denne har fået konkret kendskab til ulovlige aktiviteter

eller ulovligt indhold, straks tage skridt til at fjerne det pågældende indhold

eller hindre adgangen hertil. Fjernelse af informationen eller hindring af ad-

gangen hertil bør ske under overholdelse af tjenestemodtagernes grundlæg-

gende rettigheder, herunder retten til ytrings- og informationsfrihed. Udby-

deren kan bl.a. få dette konkrete kendskab til indholdets ulovlige karakter

gennem undersøgelser på eget initiativ eller gennem anmeldelser indgivet

til udbyderen af enkeltpersoner eller enheder i overensstemmelse med denne

forordning, for så vidt disse anmeldelser er tilstrækkelig præcise og under-

byggede til, at en påpasselig erhvervsdrivende med rimelighed kan identifi-

cere, vurdere og i givet fald gribe ind over for det påståede ulovlige indhold.

Dette konkrete kendskab kan dog ikke anses for at være opnået alene med

den begrundelse, at udbyderen generelt har kendskab til, at dens tjeneste

også anvendes til at lagre ulovligt indhold. Desuden er den omstændighed,

at en udbyder automatisk indekserer information, der uploades til dens tje-

neste, at den har en søgefunktion, eller at den anbefaler information på

grundlag af tjenestemodtagernes profiler eller præferencer, ikke tilstrække-

lig grund til at antage, at den pågældende udbyder har et »specifikt« kend-

skab til ulovlige aktiviteter, der udføres på den pågældende platform, eller

til ulovligt indhold, der er lagret på den.

(23) Ansvarsfritagelsen bør ikke finde anvendelse, hvis tjenestemodtageren

handler under oplagringstjenesteudbyderens myndighed eller kontrol. Hvis

udbyderen af en onlineplatform, der giver forbrugere mulighed for at indgå

aftaler om fjernsalg med erhvervsdrivende, fastsætter prisen på de varer el-

ler tjenester, som den erhvervsdrivende udbyder, bør det antages, at den er-

hvervsdrivende handler under denne platforms myndighed eller kontrol.

(24) For at sikre en effektiv beskyttelse af forbrugere, der indgår i formid-

lede kommercielle transaktioner på internettet, bør visse udbydere af oplag-

ringstjenester, nemlig onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at

indgå aftaler om fjernsalg med erhvervsdrivende, ikke kunne nyde godt af

den ansvarsfritagelse for udbydere af oplagringstjenester, der er fastsat i

denne forordning, for så vidt som disse onlineplatforme præsenterer den re-

levante information vedrørende de pågældende transaktioner på en sådan

måde, at forbrugerne får den opfattelse, at informationen blev leveret af

disse onlineplatforme selv eller af erhvervsdrivende, der handler under deres

myndighed eller kontrol, og at disse onlineplatforme derfor har kendskab til

Side 21

UDKAST

eller kontrol over informationen, selv om det i realiteten ikke altid er tilfæl-

det. Eksempler på sådan opførsel kunne være, hvis en onlineplatform ikke

tydeligt viser den erhvervsdrivendes identitet som krævet ved denne forord-

ning, eller hvis en onlineplatform tilbageholder den erhvervsdrivendes iden-

titets- eller kontaktoplysninger indtil efter indgåelse af aftalen mellem den

erhvervsdrivende og forbrugeren, eller hvis en onlineplatform markedsfører

produktet eller tjenesten i eget navn i stedet for at bruge navnet på den er-

hvervsdrivende, der vil levere produktet eller yde tjenesten. I denne forbin-

delse bør det på grundlag af alle relevante omstændigheder objektivt be-

stemmes, om præsentationen kunne få en gennemsnitsforbruger til at tro, at

den pågældende oplysning blev givet af selve onlineplatformen eller af er-

hvervsdrivende, der handler under dennes myndighed eller kontrol.

(25) De ansvarsfritagelser, der er fastsat i denne forordning, bør ikke berøre

muligheden for udstedelse af påbud af forskellig art til udbydere af formid-

lingstjenester, selv om de opfylder de betingelser, der er fastsat for disse

fritagelser. Sådanne påbud kunne navnlig bestå i påbud fra domstole eller

administrative myndigheder, udstedt i overensstemmelse med EU-retten,

hvori det kræves, at eventuelle overtrædelser bringes til ophør eller forhin-

dres, herunder at ulovligt indhold præciseret i sådanne påbud, fjernes, eller

at adgangen hertil hindres.

(26) For at skabe retssikkerhed og undgå at hæmme aktiviteter, der har til

formål at påvise, identificere og bekæmpe ulovligt indhold, som udbydere

af alle kategorier af formidlingstjenester udfører på frivillig basis, bør det

præciseres, at den blotte omstændighed, at udbydere udfører sådanne akti-

viteter, ikke betyder, at de ikke kan omfattes af de ansvarsfritagelser, der er

fastsat i denne forordning, forudsat at disse aktiviteter udføres i god tro og

omhyggeligt. Betingelsen om at handle i god tro og omhyggeligt bør omfatte

handling på en objektiv, ikkeforskelsbehandlende og forholdsmæssigt af-

passet måde under behørig hensyntagen til alle involverede parters rettighe-

der og legitime interesser og tilvejebringelse af de nødvendige garantier

mod uberettiget fjernelse af lovligt indhold i overensstemmelse med denne

forordnings mål og krav. Med henblik herpå bør de pågældende udbydere

f.eks. træffe rimelige foranstaltninger til at sikre, at den relevante teknologi,

når der anvendes automatiserede værktøjer til at udføre sådanne aktiviteter,

er tilstrækkelig pålidelig til i videst muligt omfang at begrænse fejlprocen-

ten. Det bør desuden præciseres, at den blotte omstændighed, at disse udby-

dere i god tro træffer foranstaltninger for at opfylde kravene i EU-retten,

herunder kravene i denne forordning vedrørende gennemførelse af deres vil-

kår og betingelser, ikke betyder, at de ikke kan omfattes af ansvarsfritagel-

Side 22

UDKAST

serne fastsat i denne forordning. Derfor bør sådanne aktiviteter og foran-

staltninger, som en udbyder måtte have gennemført, ikke tages i betragtning

ved afgørelsen af, om udbyderen kan indrømmes ansvarsfritagelse, navnlig

for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt udbyderen udbyder sin tjeneste

neutralt og derfor kan omfattes af anvendelsesområdet for den relevante be-

stemmelse, om end denne regel ikke betyder, at udbyderen nødvendigvis

indrømmes ansvarsfritagelse. Frivillige tiltag bør ikke anvendes til at omgå

forpligtelserne for alle udbydere af formidlingstjenester i henhold til denne

forordning.

(27) Selv om der i reglerne om ansvar for udbydere af formidlingstjenester

fastsat i denne forordning er fokus på ansvarsfritagelse for udbydere af for-

midlingstjenester, er det vigtigt at minde om, at problemet med ulovligt ind-

hold og ulovlige aktiviteter på internettet på trods af disse udbyderes gene-

relt vigtige rolle ikke bør løses ved udelukkende at fokusere på deres for-

pligtelser og ansvar. Tredjeparter, som berøres af ulovligt indhold, der trans-

mitteres eller lagres online, bør så vidt muligt forsøge at løse konflikter ved-

rørende sådant indhold uden at inddrage de berørte udbydere af formidlings-

tjenester. Tjenestemodtagere bør drages til ansvar for det ulovlige indhold,

som de leverer, og som de kan udbrede til offentligheden gennem formid-

lingstjenester, hvor dette er foreskrevet i gældende EU-retlige regler og na-

tionale retsregler på dette område. Andre aktører såsom gruppemoderatorer

i lukkede onlinemiljøer, navnlig i tilfælde af store grupper, bør i givet fald

også bidrage til at undgå udbredelsen af ulovligt indhold på internettet i

overensstemmelse med gældende ret. Når det er nødvendigt at inddrage ud-

bydere af informationssamfundstjenester, herunder udbydere af formid-

lingstjenester, bør anmodninger eller påbud om en sådan inddragelse desu-

den som hovedregel rettes til den specifikke udbyder, der har den tekniske

og operationelle evne til at gribe ind over for specifikt ulovligt indhold, med

henblik på at forhindre og minimere eventuelle negative virkninger for til-

gængeligheden af og adgangen til information, der ikke er ulovligt indhold.

(28) Siden 2000 er der fremkommet nye teknologier, som forbedrer tilgæn-

geligheden, effektiviteten, hastigheden, pålideligheden, kapaciteten og sik-

kerheden af systemer til transmission, søgbarhed og lagring af data online,

hvilket fører til et stadig mere komplekst onlineøkosystem. I denne forbin-

delse bør det erindres, at de tjenesteydere, der etablerer og fremmer inter-

nettets underliggende logiske arkitektur og korrekte funktion, herunder tek-

niske hjælpefunktioner, også kan omfattes af de ansvarsfritagelser, der er

fastsat i denne forordning, i det omfang deres tjenester kan betegnes som

ren videreformidling (»mere conduit«) eller caching- eller oplagringstjene-

Side 23

UDKAST

ster. Sådanne tjenester omfatter alt efter omstændighederne, trådløse lokal-

net, DNS-tjenester, topdomæneadministratorer og -registratorer, certifice-

ringsmyndigheder, der udsteder digitale certifikater, virtuelle private net-

værk, onlinesøgemaskiner, cloud-infrastrukturtjenester eller netværk til le-

vering af indhold, der muliggør, lokaliserer eller forbedrer andre udbydere

af formidlingstjenesters funktioner. På samme måde har de tjenester, der

anvendes til kommunikationsformål, og de tekniske midler til ydelse heraf

også udviklet sig betydeligt, hvilket har givet anledning til onlinetjenester

som f.eks. internettelefoni, beskedtjenester og webbaserede e-posttjenester,

hvor kommunikationen leveres via en internetadgangstjeneste. Disse tjene-

ster kan også omfattes af ansvarsfritagelserne, i det omfang de kan betegnes

som ren videreformidling (»mere conduit«) eller caching- eller oplagrings-

tjenester.

(29) Formidlingstjenester omfatter en lang række økonomiske aktiviteter,

der finder sted online, og som løbende udvikler sig for at sørge for hurtig og

sikker transmission af information og for at sikre bekvemmelighed for alle

deltagere i onlineøkosystemet. Rene videreformidlingstjenester (»mere con-

duit«-tjenester) omfatter f.eks. generiske kategorier af tjenester såsom inter-

netudvekslingspunkter, trådløse adgangspunkter, virtuelle private netværk,

DNS-tjenester og -resolvere, topdomæneadministratorer og -registratorer,

certificeringsmyndigheder, der udsteder digitale certifikater, internettele-

foni og andre interpersonelle kommunikationstjenester, mens generiske ek-

sempler på »caching«-formidlingstjenester kun omfatter udbud af netværk

til levering af indhold, omvendte proxyservere eller proxyservere til tilpas-

ning af indhold. Sådanne tjenester er afgørende for at sikre gnidningsløs og

effektiv transmission af information, der leveres på internettet. Eksempler

på »oplagringstjenester« omfatter kategorier af tjenester såsom cloudcom-

puting, weboplagring, søge- og annonceringsydelser mod betaling eller tje-

nester, der gør det muligt at dele information og indhold online, herunder

fillagring og -deling. Formidlingstjenester kan ydes isoleret som en del af

en anden type formidlingstjeneste eller samtidig med andre formidlingstje-

nester. Hvorvidt en bestemt tjeneste udgør en ren videreformidlings- (»mere

conduit«-), caching- eller oplagringstjeneste afhænger udelukkende af dens

tekniske funktionaliteter, som kan udvikle sig med tiden, og bør vurderes

fra sag til sag.

(30) Udbydere af formidlingstjenester bør hverken de jure eller de facto

være underlagt generelle overvågningsforpligtelser. Dette vedrører ikke

overvågningsforpligtelser i et specifikt tilfælde, og navnlig berører det ikke

nationale myndigheders påbud i overensstemmelse med national lovgiv-

Side 24

UDKAST

ning, som er i overensstemmelse med EU-retten som fortolket af Den Euro-

pæiske Unions Domstol, og i overensstemmelse med betingelserne fastsat i

denne forordning. Intet i denne forordning bør fortolkes som en generel

overvågningsforpligtelse eller en generel forpligtelse til aktivt at undersøge

forhold eller som en generel forpligtelse for udbyderne til at træffe proaktive

foranstaltninger vedrørende ulovligt indhold.

(31) Afhængigt af den enkelte medlemsstats retssystem og det pågældende

retsområde kan de nationale retslige eller administrative myndigheder, her-

under de retshåndhævende myndigheder, pålægge udbydere af formidlings-

tjenester at gribe ind over for en eller flere specifikke forekomster af ulovligt

indhold eller give visse specifikke oplysninger. Der er stor forskel på den

nationale lovgivning, som ligger til grund for udstedelsen af sådanne påbud,

og påbuddene anvendes i stigende grad i grænseoverskridende situationer.

For at sikre at disse påbud kan efterkommes på en effektiv måde, navnlig i

en grænseoverskridende sammenhæng, uden at krænke tredjemands ret-

tigheder og legitime interesser unødigt, således at de berørte offentlige myn-

digheder kan udføre deres opgaver og udbyderne ikke pålægges uforholds-

mæssige byrder, er det nødvendigt at fastsætte visse betingelser, som disse

påbud skal opfylde, og visse supplerende krav vedrørende behandlingen af

disse påbud. Derfor bør denne forordning kun harmonisere visse specifikke

minimumsbetingelser, som sådanne påbud bør opfylde for at gøre forplig-

telsen for udbydere af formidlingstjenester til at underrette de relevante

myndigheder om disse påbuds virkninger gældende i overensstemmelse

med denne forordning. Denne forordning udgør derfor hverken et retsgrund-

lag for udstedelse af sådanne påbud og regulerer ikke deres territoriale an-

vendelsesområde eller grænseoverskridende håndhævelse.

(32) Gældende EU-ret eller national ret, som ligger til grund for udstedelsen

af disse påbud, kan kræve yderligere betingelser og bør danne grundlag for

håndhævelsen af de respektive påbud. I tilfælde af manglende overholdelse

af sådanne påbud bør den udstedende medlemsstat kunne håndhæve dem i

overensstemmelse med sin nationale ret. Den gældende nationale ret bør

være i overensstemmelse med EU-retten, herunder chartret og de i TEUF

fastsatte bestemmelser om etableringsfrihed og frihed til udveksling af tje-

nesteydelser inden for Unionen, navnlig med hensyn til onlinespil og -væd-

demål. Tilsvarende berører anvendelsen af sådan national lovgivning til

håndhævelse af de respektive påbud ikke gældende EU-retsakter eller inter-

nationale aftaler, som Unionen eller medlemsstaterne har indgået vedrø-

rende grænseoverskridende anerkendelse, fuldbyrdelse og håndhævelse af

disse påbud, navnlig i civilretlige sager og straffesager. På den anden side

bør håndhævelsen af forpligtelsen til at underrette de relevante myndigheder

Side 25

UDKAST

om virkningerne af påbuddene i modsætning til håndhævelsen af selve på-

buddet være omfattet af reglerne fastsat i denne forordning.

(33) Udbyderen af formidlingstjenester bør underrette udstedelsesmyndig-

heden om enhver opfølgning på sådanne påbud uden unødig forsinkelse i

overensstemmelse med de frister, der er fastsat i relevant EU-ret eller nati-

onal ret.

(34) De relevante nationale myndigheder bør kunne udstede sådanne påbud

mod indhold, der anses for at være ulovligt, eller påbud om at give oplys-

ninger på grundlag af EU-retten eller national ret, som er i overensstem-

melse med EU-retten, navnlig chartret, og rette dem mod udbydere af for-

midlingstjenester, herunder dem, der er etableret i en anden medlemsstat.

Denne forordning bør dog ikke berøre EU-retten på området for civil- og

strafferetligt samarbejde, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) nr. 1215/2012 og en forordning om europæiske editions- og sik-

ringskendelser om elektronisk bevismateriale i straffesager, og national

straffeprocesret eller civilprocesret. Hvis denne lovgivning i forbindelse

med straffesager eller civile sager fastsætter betingelser, der er supplerende

eller uforenelige med betingelserne fastsat i denne forordning, for så vidt

angår påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold eller om at give op-

lysninger, kan det derfor være, at betingelserne i denne forordning ikke fin-

der anvendelse eller tilpasses. Navnlig kan det være, at forpligtelsen om, at

koordinatoren for digitale tjenester i den udstedende myndigheds medlems-

stat skal fremsende en kopi af påbuddene til alle andre koordinatorer for

digitale tjenester, ikke finder anvendelse i forbindelse med straffesager eller

tilpasses, hvis det er fastsat i gældende national straffeprocesret.

Desuden bør forpligtelsen om, at påbuddene skal indeholde en begrundelse

for, hvorfor oplysningerne er ulovligt indhold, om nødvendigt tilpasses i

henhold til gældende national straffeprocesret med henblik på forebyggelse,

efterforskning, afsløring og retsforfølgning af strafbare handlinger. Endelig

kan forpligtelsen om, at udbyderne af formidlingstjenester skal underrette

tjenestemodtageren udsættes i overensstemmelse med gældende EU-ret el-

ler national ret, navnlig i forbindelse med strafferetlige, civilretlige eller ad-

ministrative procedurer. Desuden bør påbuddene udstedes i overensstem-

melse med forordning (EU) 2016/679 og forbuddet mod generelle forplig-

telser til at overvåge information eller aktivt at undersøge forhold eller om-

stændigheder, der tyder på ulovlig aktivitet, som fastsat i denne forordning.

De betingelser og krav, der er fastsat i denne forordning, og som finder an-

vendelse på påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold, berører ikke

Side 26

UDKAST

andre EU-retsakter med bestemmelser om tilsvarende systemer til bekæm-

pelse af specifikke former for ulovligt indhold, f.eks. forordning (EU)

2021/784, forordning (EU) 2019/1020 eller forordning (EU) 2017/2394, der

tillægger medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder på forbruger-

området specifikke beføjelser til at udstede påbud om at give oplysninger,

selv om de betingelser og krav, der gælder for påbud om at give oplysninger,

ikke berører andre EU-retsakter med tilsvarende relevante regler for speci-

fikke sektorer. Disse betingelser og krav bør ikke berøre reglerne om opbe-

varing og sikring af data i gældende national ret, som er i overensstemmelse

med EU-retten, og de retshåndhævende myndigheders anmodninger om for-

trolig behandling i forbindelse med afslag på aktindsigt. Disse betingelser

og krav bør ikke berøre medlemsstaternes mulighed for at kræve, at en ud-

byder af formidlingstjenester forebygger en overtrædelse i overensstem-

melse med EU-retten, herunder denne forordning, og navnlig forbuddet mod

generelle overvågningsforpligtelser.

(35) De betingelser og krav, der er fastsat i denne forordning, bør være op-

fyldt senest, når påbuddet sendes til den pågældende udbyder. Derfor kan

påbuddet udstedes på et af den berørte medlemsstats udstedende myndig-

heds officielle sprog. Hvis dette sprog imidlertid er forskelligt fra det sprog,

som udbyderen af formidlingstjenester har angivet, eller fra et andet officielt

sprog i medlemsstaten, der er aftalt mellem den myndighed, der har udstedt

påbuddet, og udbyderen af formidlingstjenester, bør fremsendelsen af på-

buddet ledsages af en oversættelse af mindst de elementer i påbuddet, der er

fastsat i denne forordning. Hvis en udbyder af formidlingstjenester har aftalt

med en medlemsstats myndigheder at anvende et bestemt sprog, bør den

tilskyndes til at acceptere påbud på samme sprog udstedt af myndigheder i

andre medlemsstater. Påbuddene bør indeholde elementer, der gør det mu-

ligt for adressaten at identificere den udstedende myndighed, herunder kon-

taktoplysninger for et kontaktpunkt i denne myndighed, hvor det er relevant,

og at kontrollere ægtheden af påbuddet.

(36) Det territoriale anvendelsesområde for sådanne påbud om at gribe ind

over for ulovligt indhold bør fastsættes klart på grundlag af gældende EU-

ret eller national ret om udstedelse af påbud og bør ikke gå ud over, hvad

der er strengt nødvendigt for at nå dets mål. I denne henseende bør den na-

tionale retslige eller administrative myndighed, der kan være en retshånd-

hævende myndighed, der udsteder påbuddet, afveje det mål, som det pågæl-

dende påbud søger at opfylde i overensstemmelse med retsgrundlaget for

udstedelse heraf, med alle potentielt berørte tredjeparters rettigheder og le-

gitime interesser, navnlig deres grundlæggende rettigheder i henhold til

chartret. Navnlig i en grænseoverskridende sammenhæng bør påbuddets

Side 27

UDKAST

virkninger principielt begrænses til den udstedende medlemsstats område,

medmindre indholdets ulovlighed følger direkte af EU-retten, eller den ud-

stedende myndighed mener, at de rettigheder, der er på spil, kræver et bre-

dere territorialt anvendelsesområde i overensstemmelse med EU-retten og

folkeretten, samtidig med at der tages hensyn til venskabelig international

sameksistens.

(37) De påbud om at give oplysninger, der reguleres i denne forordning,

vedrører specifikke oplysninger om individuelle modtagere af den pågæl-

dende formidlingstjeneste, som angives i disse påbud, med henblik på at

fastslå, om tjenestemodtagerne overholder gældende EU-regler eller natio-

nale regler. Sådanne påbud bør anmode om oplysninger, der gør det muligt

at identificere den berørte tjenestemodtager. Påbud vedrørende oplysninger

om en gruppe af tjenestemodtagere, som ikke er specifikt identificeret, her-

under påbud om at levere sammenfattede oplysninger til statistiske formål

eller evidensbaseret politikudformning, er ikke omfattet af kravene i denne

forordning om tilvejebringelse af oplysninger.

(38) Påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold og give oplysninger er

omfattet af de regler, der fastsætter kompetencen i den medlemsstat, hvor

den berørte tjenesteyder er etableret, med mulighed for fravigelser fra denne

kompetence i visse tilfælde, jf. artikel 3 i direktiv 2000/31/EF, hvis betin-

gelserne i nævnte artikel er opfyldt. Da de pågældende påbud vedrører spe-

cifikt ulovligt indhold og specifik ulovlig information, begrænser disse på-

bud udstedt til udbydere af formidlingstjenester, som er etableret i en anden

medlemsstat, i princippet ikke disse udbyderes frihed til at yde deres tjene-

ster på tværs af grænserne. Derfor finder bestemmelserne i artikel 3 i direk-

tiv 2000/31/EF, herunder bestemmelserne om at begrunde foranstaltninger,

der fraviger kompetencen i den medlemsstat, hvor tjenesteyderen er etable-

ret, med henvisning til visse specifikke grunde, og om meddelelse af så-

danne foranstaltninger, ikke anvendelse på disse påbud.

(39) Kravene om at give oplysninger om klagemekanismer for udbyderen

af formidlingstjenesten og den tjenestemodtager, der leverede indholdet,

omfatter et krav om at give oplysninger om administrative klagebehand-

lingsmekanismer og domstolsprøvelse, herunder klager over påbud udstedt

af retslige myndigheder. Desuden kan koordinatorerne for digitale tjenester

udvikle nationale værktøjer og national vejledning for så vidt angår klage-

og søgsmålsmekanismer, der finder anvendelse på deres respektive områ-

der, for at lette tjenestemodtagernes adgang til sådanne mekanismer. Ende-

lig bør medlemsstaterne ved anvendelsen af denne forordning overholde den

grundlæggende ret til effektive retsmidler og til en upartisk domstol som

Side 28

UDKAST

fastsat i chartrets artikel 47. Denne forordning bør derfor ikke forhindre de

relevante nationale retslige eller administrative myndigheder på grundlag af

gældende EU-ret eller national ret i at udstede et påbud om at genetablere

indhold, hvis et sådant indhold har været i overensstemmelse med udbyde-

ren af formidlingstjenesters vilkår og betingelser, men fejlagtigt er blevet

betragtet som ulovligt af denne udbyder og er blevet fjernet.

(40) For at nå målene i denne forordning og navnlig for at forbedre det indre

markeds funktion og sikre et sikkert og gennemsigtigt onlinemiljø er det

nødvendigt at fastsætte et klart, effektivt, forudsigeligt og afbalanceret sæt

harmoniserede due diligence-forpligtelser for udbydere af formidlingstjene-

ster. Disse forpligtelser bør navnlig have til formål at sikre forskellige of-

fentlige politiske mål såsom at skabe sikkerhed og tillid for tjenestemodta-

gerne, herunder forbrugere, mindreårige og brugere, der har en særlig risiko

for at blive udsat for hadefuld tale, seksuel chikane eller andre forskelsbe-

handlende handlinger, at beskytte de relevante grundlæggende rettigheder

nedfældet i chartret, at sikre, at udbyderne er reelt ansvarlige, og at styrke

tjenestemodtagerne og andre berørte parter og samtidig lette de kompetente

myndigheders nødvendige tilsyn.

(41) I denne forbindelse er det vigtigt, at due diligence-forpligtelserne til-

passes typen, størrelsen og arten af den pågældende formidlingstjeneste. I

denne forordning fastsættes derfor grundlæggende forpligtelser for alle ud-

bydere af formidlingstjenester og yderligere forpligtelser for udbydere af

oplagringstjenester og mere specifikt udbydere af onlineplatforme og af me-

get store onlineplatforme samt af meget store onlinesøgemaskiner. Udby-

dere af formidlingstjenester, der henhører under et antal forskellige katego-

rier som følge af arten af deres tjenester og deres størrelse, bør opfylde alle

de tilsvarende forpligtelser i denne forordning med relation til disse tjene-

ster. Disse harmoniserede due diligence-forpligtelser, som bør være rime-

lige og ikkevilkårlige, er nødvendige for at imødekomme de identificerede

offentlige politiske mål såsom beskyttelse af tjenestemodtagernes legitime

interesser, bekæmpelse af ulovlig praksis og beskyttelse af de grundlæg-

gende rettigheder, der er nedfældet i chartret, online. Due diligence-forplig-

telserne er forenelige med og uafhængige af spørgsmålet om formidlings-

tjenesteudbyderes ansvar og skal derfor vurderes særskilt.

(42) For at fremme en gnidningsløs og effektiv tovejskommunikation, her-

under, hvor det er relevant, ved at anerkende modtagelsen af en sådan kom-

munikation, vedrørende forhold, der er omfattet af denne forordning, bør

udbydere af formidlingstjenester pålægges at udpege ét enkelt elektronisk

kontaktpunkt og offentliggøre og ajourføre relevante oplysninger om dette

Side 29

UDKAST

kontaktpunkt, herunder om de sprog, der skal anvendes i denne kommuni-

kation. Det elektroniske kontaktpunkt kan også anvendes af pålidelige ind-

berettere og af professionelle enheder, som har en særlig tilknytning til ud-

byderen af formidlingstjenester. I modsætning til den retlige repræsentant

bør det elektroniske kontaktpunkt tjene operationelle formål og bør ikke på-

lægges at have en fysisk placering. Udbydere af formidlingstjenester kan

udpege det samme enkelte kontaktpunkt med henblik på kravene i denne

forordning samt med henblik på andre EU-retsakter. Ved fastlæggelsen af

kommunikationssprogene tilskyndes udbydere af formidlingstjenester til at

sikre, at de valgte sprog ikke i sig selv udgør en hindring for kommunikati-

onen. Udbydere af formidlingstjenester og medlemsstaternes myndigheder

bør om nødvendigt kunne indgå en særskilt aftale om kommunikationsspro-

get eller kunne søge alternative metoder til at overvinde sprogbarrieren, her-

under ved hjælp af alle tilgængelige teknologiske midler eller interne og

eksterne menneskelige ressourcer.

(43) Udbydere af formidlingstjenester bør desuden pålægges at udpege ét

enkelt kontaktpunkt for tjenestemodtagere, som muliggør hurtig, direkte og

effektiv kommunikation, navnlig ved brug af lettilgængelige midler såsom

telefonnumre, e-mailadresser, elektroniske kontaktformularer, chatbots el-

ler instant messaging. Det bør udtrykkeligt angives, når en tjenestemodtager

kommunikerer med chatbots. Udbydere af formidlingstjenester bør gøre det

muligt for tjenestemodtagerne at vælge metoder til direkte og effektiv kom-

munikation, som ikke udelukkende er baseret på automatiske værktøjer. Ud-

bydere af formidlingstjenester bør gøre enhver rimelig indsats for at sikre,

at der afsættes tilstrækkelige menneskelige og økonomiske ressourcer til at

sikre, at denne kommunikation gennemføres rettidigt og effektivt.

(44) Udbydere af formidlingstjenester, der er etableret i et tredjeland, og

som udbyder tjenester i Unionen, bør udpege en tilstrækkelig bemyndiget

retlig repræsentant i Unionen og give oplysninger om deres retlige repræ-

sentanter til de relevante myndigheder og gøre dem offentligt tilgængelige.

For at opfylde denne forpligtelse bør sådanne udbyderne af formidlingstje-

nester desuden sikre, at den udpegede retlige repræsentant har de nødven-

dige beføjelser og ressourcer til at samarbejde med de relevante myndighe-

der. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis en udbyder af formidlingstjenester

udpeger en dattervirksomhed i samme koncern som udbyderen eller dens

modervirksomhed, hvis dattervirksomheden eller modervirksomheden er

etableret i Unionen. Det er dog muligvis ikke tilfældet, når den retlige re-

præsentant f.eks. er omfattet af rekonstruktionsprocedurer, konkurs, person-

lig insolvens eller en virksomheds insolvens. Denne forpligtelse bør mulig-

gøre et effektivt tilsyn med og om nødvendigt en effektiv håndhævelse af

Side 30

UDKAST

denne forordning i forhold til disse udbydere. Det bør være muligt for en

retlig repræsentant i overensstemmelse med national ret at blive bemyndiget

af mere end én udbyder af formidlingstjenester. Den retlige repræsentant

bør også kunne fungere som kontaktpunkt, forudsat at de relevante krav i

denne forordning er opfyldt.

(45) Selv om aftalefriheden for udbydere af formidlingstjenester i princippet

bør respekteres, er det hensigtsmæssigt at fastsætte visse regler for indhol-

det, anvendelsen og håndhævelsen af disse udbyderes vilkår og betingelser

af hensyn til gennemsigtigheden og beskyttelsen af tjenestemodtagere og

for at undgå urimelige eller vilkårlige resultater. Udbydere af formidlings-

tjenester bør i deres vilkår og betingelser klart angive og vedligeholde ajour-

ført information om de forhold, på grundlag af hvilke de kan begrænse ud-

buddet af deres tjenester. Disse oplysninger bør navnlig omfatte oplysninger

om alle politikker, procedurer, foranstaltninger og værktøjer, der anvendes

med henblik på indholdsmoderation, herunder algoritmisk beslutningstag-

ning og menneskelig gennemgang, og procedurereglerne for deres interne

klagebehandlingssystem. De bør ligeledes medtage let tilgængelige oplys-

ninger om retten til at opsige brugen af tjenesten. Udbydere af formidlings-

tjenester kan i deres tjenestevilkår anvende grafiske elementer såsom ikoner

eller billeder til at illustrere de væsentligste elementer i de i denne forord-

ning fastsatte oplysningskrav. Udbydere bør ved hjælp af passende midler

underrette tjenestemodtagerne om væsentlige ændringer i vilkår og betin-

gelser, f.eks. når de ændrer reglerne for, hvilke oplysninger der er tilladt på

deres tjeneste, eller andre sådanne ændringer, der direkte kan påvirke mod-

tagernes mulighed for at gøre brug af tjenesten.

(46) Udbydere af formidlingstjenester, der primært er rettet mod mindre-

årige, f.eks. gennem tjenestens udformning eller markedsføring, eller som

hovedsagelig anvendes af mindreårige, bør gøre en særlig indsats for at gøre

forklaringen af deres vilkår og betingelser let forståelig for mindreårige.

(47) Udbydere af formidlingstjenester bør ved udformningen, anvendelsen

og håndhævelsen af disse begrænsninger handle på en ikkevilkårlig og ik-

keforskelsbehandlende måde og tage hensyn til tjenestemodtagernes ret-

tigheder og legitime interesser, herunder de grundlæggende rettigheder, der

er nedfældet i chartret. F.eks. bør udbydere af meget store onlineplatforme

navnlig tage behørigt hensyn til ytrings- og informationsfriheden, herunder

mediefrihed og mediepluralisme. Alle udbydere af formidlingstjenester bør

også tage behørigt hensyn til relevante internationale standarder for beskyt-

telse af menneskerettighederne såsom De Forenede Nationers vejledende

principper om erhvervslivet og menneskerettigheder.

Side 31

UDKAST

(48) I betragtning af deres særlige rolle og rækkevidde er det hensigtsmæs-

sigt at pålægge meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgema-

skiner yderligere krav vedrørende oplysning om og gennemsigtighed af de-

res vilkår og betingelser. Udbydere af meget store onlineplatforme og af

meget store onlinesøgemaskiner bør derfor fastsætte deres vilkår og betin-

gelser på alle de officielle sprog i alle de medlemsstater, hvor de udbyder

deres tjenester, og bør også give tjenestemodtagerne et kortfattet og letlæ-

seligt sammendrag af hovedelementerne i vilkårene og betingelserne. Dette

sammendrag bør udpege de væsentligste elementer i oplysningskravene,

herunder muligheden for let fravælgelse af frivillige betingelser.

(49) For at sikre en passende grad af gennemsigtighed og ansvarlighed bør

udbydere af formidlingstjenester i overensstemmelse med de harmoniserede

krav i denne forordning offentliggøre en årlig rapport om deres indholds-

moderation i et maskinlæsbart format, som de forpligter sig til, herunder om

de trufne foranstaltninger som følge af anvendelsen og håndhævelsen af de-

res vilkår og betingelser. For at undgå uforholdsmæssige byrder bør disse

rapporteringsforpligtelser vedrørende gennemsigtighed dog ikke gælde for

udbydere, der er mikrovirksomheder eller små virksomheder som defineret

i Kommissionens henstilling 2003/361/EF (25), og som ikke er meget store

onlineplatforme i den i denne forordning anvendte betydning.

(50) Udbydere af oplagringstjenester spiller en særlig vigtig rolle i bekæm-

pelsen af ulovligt indhold på internettet, da de lagrer oplysninger, der leve-

res af tjenestemodtagerne og på disses anmodning, og typisk giver andre

brugere adgang hertil, nogle gange i stor skala. Det er vigtigt, at alle udby-

dere af oplagringstjenester, uanset deres størrelse, indfører let tilgængelige

og brugervenlige anmeldelsesmekanismer og handlepligt, der gør det lettere

at anmelde specifik information, som anmelderen anser for at være ulovligt

indhold, til den berørte udbyder af oplagringstjenester (anmeldelse), som

derefter afgør, om vedkommende er enig i denne vurdering og vil fjerne det

pågældende indhold eller hindre adgangen hertil (indgreb). Sådanne meka-

nismer bør klart kunne identificeres, placeres tæt på de pågældende oplys-

ninger og være mindst lige så lette at finde og anvende som anmeldelsesme-

kanismer for indhold, der er i strid med oplagringstjenesteyderens vilkår og

betingelser. Forudsat at kravene til anmeldelser er opfyldt, bør det være mu-

ligt for enkeltpersoner eller enheder at anmelde flere specifikke eksempler

på påstået ulovligt indhold i en enkelt anmeldelse med henblik på at sikre

en effektiv funktion af anmeldelsesmekanismerne og handlepligten. Anmel-

Side 32

UDKAST

delsesmekanismen bør muliggøre, men ikke kræve, identificering af den en-

keltperson eller enhed, som indgiver en anmeldelse. For visse typer af op-

lysninger, der anmeldes, kan identiteten på den enkeltperson eller enhed,

som indgiver en anmeldelse, være nødvendig for at afgøre, om de pågæl-

dende oplysninger udgør ulovligt indhold som påstået. Forpligtelsen til at

indføre anmeldelsesmekanismer og handlepligt bør f.eks. gælde for fillag-

rings- og delingstjenester, weboplagringstjenester, reklameservere og paste-

bins, hvis de er oplagringstjenester og omfattet af denne forordning.

(51) Under hensyntagen til behovet for at tage behørigt hensyn til alle be-

rørte parters grundlæggende rettigheder i henhold til chartret bør ethvert til-

tag, der iværksættes af en udbyder af oplagringstjenester i forbindelse med

modtagelse af en anmeldelse, være strengt målrettet i den forstand, at det

bør tjene til at fjerne eller hindre adgangen til den specifikke information,

der anses for at udgøre ulovligt indhold, uden at det unødigt berører tjene-

stemodtagernes ytrings- og informationsfrihed. Anmeldelser bør derfor som

hovedregel rettes til udbydere af oplagringstjenester, som med rimelighed

kan forventes at have den tekniske og operationelle evne til at gribe ind mod

sådan specifik information. Udbydere af oplagringstjenester, der modtager

en anmeldelse om specifik information, som de af tekniske eller operatio-

nelle årsager ikke kan fjerne, bør underrette den person eller enhed, der har

indgivet anmeldelsen.

(52) Reglerne om disse anmeldelsesmekanismer og denne handlepligt bør

harmoniseres på EU-plan for at sikre rettidig, omhyggelig og ikkevilkårlig

behandling af anmeldelser på grundlag af ensartede, gennemsigtige og klare

regler, der giver solide garantier for beskyttelse af alle berørte parters ret-

tigheder og legitime interesser, navnlig deres grundlæggende rettigheder ga-

ranteret i chartret, uanset i hvilken medlemsstat disse parter er etableret eller

har bopæl, og uanset det pågældende retsområde. De grundlæggende ret-

tigheder omfatter, men er ikke begrænset til: for tjenestemodtagerne retten

til ytrings- og informationsfrihed, retten til respekt for privatliv og familie-

liv, retten til beskyttelse af personoplysninger, retten til ikkeforskelsbehand-

ling og retten til effektive retsmidler; for tjenesteudbyderne friheden til at

oprette og drive egen virksomhed, herunder aftalefrihed; for parter, der er

berørt af ulovligt indhold, retten til menneskelig værdighed, børns rettighe-

der, retten til beskyttelse af ejendom, herunder intellektuel ejendomsret, og

retten til ikkeforskelsbehandling. Udbydere af oplagringstjenester bør følge

op på anmeldelser rettidigt, navnlig ved at tage hensyn til, hvilken form for

ulovligt indhold der anmeldes, og hvor meget det haster at iværksætte tiltag.

Sådanne udbydere kan f.eks. forventes at gribe ind straks, når det påståede

ulovlige indhold, der anmeldes, indebærer en trussel mod menneskers liv

Side 33

UDKAST

eller sikkerhed. Udbyderen af oplagringstjenester bør underrette den enkelt-

person eller enhed, der anmelder det specifikke indhold, uden unødig for-

sinkelse, efter at den har truffet beslutning om, hvorvidt der skal følges op

på anmeldelsen eller ej.

(53) Anmeldelsesmekanismerne og handlepligten bør gøre det muligt at ind-

give anmeldelser, der er tilstrækkelig præcise og tilstrækkelig underbyggede

til, at den pågældende udbyder af oplagringstjenester kan træffe en informe-

ret og omhyggelig beslutning, der er forenelig med ytrings- og informati-

onsfriheden, med hensyn til det indhold, som anmeldelsen vedrører, navnlig

om det pågældende indhold skal anses for at være ulovligt indhold og skal

fjernes, eller om adgangen til det skal hindres. De pågældende mekanismer

bør gøre det let at foretage anmeldelser, som indeholder en begrundelse for,

hvorfor den enkeltperson eller enhed, der indgiver en anmeldelse, anser ind-

holdet for ulovligt, og en klar angivelse af, hvor indholdet er placeret. Hvis

en anmeldelse indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at en påpasselig ud-

byder af oplagringstjenester uden en detaljeret juridisk undersøgelse kan

fastslå, at det er tydeligt, at indholdet er ulovligt, bør anmeldelsen anses for

at give anledning til, at der foreligger et konkret kendskab til eller be-

vidsthed om ulovlig aktivitet. Bortset fra indgivelse af anmeldelser vedrø-

rende lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 3-7 i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2011/93/EU (26), bør sådanne mekanismer anmode den

enkeltperson eller enhed, der indgiver en anmeldelse, om at oplyse sin iden-

titet for at undgå misbrug.

(54) Hvis en udbyder af oplagringstjenester beslutter at fjerne eller hindre

adgangen til information fra en tjenestemodtager eller på anden måde at be-

grænse synligheden eller den kommercielle udnyttelse heraf med den be-

grundelse, at informationen leveret af modtagerne er ulovligt indhold eller i

strid med platformens vilkår og betingelser, f.eks. efter modtagelse af en

anmeldelse eller på eget initiativ, herunder udelukkende ved anvendelse af

automatiserede redskaber, bør denne udbyder på en klar og let forståelig

måde underrette modtageren om sin beslutning og om begrundelsen herfor

og om de tilgængelige muligheder for at klage over beslutningen i betragt-

ning af de negative konsekvenser, som sådanne beslutninger kan have for

modtageren, herunder for så vidt angår udøvelsen af dennes grundlæggende

ret til ytringsfrihed. Denne forpligtelse bør gælde uanset begrundelsen for

beslutningen, navnlig om der er iværksat tiltag, fordi den anmeldte informa-

tion anses for at være ulovligt indhold eller i strid med de gældende vilkår

og betingelser. Hvis beslutningen blev truffet efter modtagelsen af en an-

meldelse, bør udbyderen af oplagringstjenester kun afsløre identiteten af den

person eller enhed, der indgav anmeldelsen til tjenestemodtageren, hvis

Side 34

UDKAST

disse oplysninger er nødvendige for at identificere indholdets ulovlighed så-

som i tilfælde af overtrædelser af intellektuelle ejendomsrettigheder.

(55) Begrænsning af synligheden kan bestå i nedrangering i rangordningen

eller i anbefalingssystemet samt i begrænsning af tilgængeligheden for en

eller flere tjenestemodtagere eller blokering af brugeren fra et onlinefælles-

skab, uden at brugeren er klar over det (»shadow banning«). Kommerciel

udnyttelse via reklameindtægter af information, der leveres af tjenestemod-

tageren, kan begrænses ved at suspendere eller bringe den pengebetaling

eller de indtægter, der er forbundet med den pågældende information, til

ophør. Forpligtelsen til at give en begrundelse bør dog ikke gælde, hvis ind-

holdet er vildledende kommercielt indhold i store mængder, der udbredes

gennem forsætlig manipulation af tjenesten, navnlig ikkeautentisk brug af

tjenesten såsom brug af botter, oprettelse af falske konti eller vildledende

brug af en tjenesten. Uanset de tilgængelige retsmidler til anfægtelse af ud-

bydere af oplagringstjenesters beslutning, bør tjenestemodtageren altid have

ret til at anlægge sag ved en domstol i overensstemmelse med national ret.

(56) En udbyder af oplagringstjenester kan i visse tilfælde, f.eks. gennem en

anmeldelse fra en anmeldende part eller gennem sine egne frivillige foran-

staltninger, få kendskab til oplysninger om visse aktiviteter, der udføres af

en tjenestemodtager, såsom levering af visse former for ulovligt indhold, der

under hensyntagen til alle relevante omstændigheder, som udbyderen af op-

lagringstjenester er bekendt med, med rimelighed kan begrunde mistanken

om, at denne modtager kan have begået, begår eller sandsynligvis vil begå

en strafbar handling, der indebærer en trussel mod menneskers liv eller sik-

kerhed, såsom de lovovertrædelser, der er fastsat i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2011/36/EU (27), direktiv 2011/93/EU eller Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 (28). For eksempel kan specifikt

indhold give anledning til mistanke om en trussel mod offentligheden såsom

opfordring til terrorisme som omhandlet i artikel 21 i direktiv (EU)

2017/541. I sådanne tilfælde bør udbyderen af oplagringstjenester straks un-

derrette de kompetente retshåndhævende myndigheder om en sådan mis-

tanke. Udbyderen af oplagringstjenester bør give alle relevante oplysninger,

den har adgang til, herunder, hvis det er relevant, det pågældende indhold

og, hvis det er tilgængeligt, tidspunktet for indholdets offentliggørelse, her-

under den udpegede tidszone, en begrundelse for sin mistanke og de oplys-

ninger, der er nødvendige for at lokalisere og identificere den relevante tje-

nestemodtager. Denne forordning udgør ikke retsgrundlaget for profilering

af tjenestemodtagere med henblik på oplagringstjenesteudbyderes mulige

identifikation af strafbare handlinger. Udbydere af oplagringstjenester bør

også overholde andre gældende EU-regler eller national ret til beskyttelse

Side 35

UDKAST

af enkeltpersoners rettigheder og frihedsrettigheder, når de underretter de

retshåndhævende myndigheder.

(57) For at undgå uforholdsmæssigt store byrder bør de yderligere forplig-

telser, der i medfør af denne forordning pålægges udbydere af onlineplat-

forme, herunder platforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå afta-

ler om fjernsalg med erhvervsdrivende, ikke gælde for udbydere, der er

mikrovirksomheder eller små virksomheder som defineret i henstilling

2003/361/EF. Af samme grund bør disse yderligere forpligtelser heller ikke

gælde for udbydere af onlineplatforme, der tidligere har kvalificeret sig som

mikrovirksomheder eller små virksomheder i en periode på 12 måneder ef-

ter, at de mister denne status. Sådanne udbydere bør ikke udelukkes fra for-

pligtelsen til at give oplysninger om de gennemsnitlige månedlige aktive

tjenestemodtagere efter anmodning fra koordinatoren for digitale tjenester i

etableringslandet eller Kommissionen. I betragtning af at meget store onli-

neplatforme eller meget store onlinesøgemaskiner har større rækkevidde og

en større indvirkning med hensyn til at påvirke, hvordan tjenestemodtagere

indhenter information og kommunikerer online, bør sådanne udbydere imid-

lertid ikke drage fordel af denne udelukkelse, uanset om de er eller for nylig

blev mikrovirksomheder eller små virksomheder. Konsolideringsreglerne i

henstilling 2003/361/EF bidrager til at sikre, at enhver omgåelse af disse

yderligere forpligtelser hindres. Intet i denne forordning forhindrer udby-

dere af onlineplatforme, der er omfattet af denne udelukkelse, i på frivillig

basis at etablere et system, der opfylder en eller flere af disse forpligtelser.

(58) Tjenestemodtagerne bør have let og effektiv adgang til at anfægte visse

beslutninger truffet af udbydere af onlineplatforme vedrørende ulovlighe-

den af indhold eller dettes uforenelighed med vilkårene og betingelserne,

som påvirker dem negativt. Derfor bør udbydere af onlineplatforme forplig-

tes til at indføre interne klagebehandlingssystemer, som opfylder visse be-

tingelser, der skal sikre, at systemerne er let tilgængelige og fører til hurtige,

ikkeforskelsbehandlende, ikkevilkårlige og retfærdige resultater, og at de

underkastes menneskelig gennemgang, når der benyttes automatiserede me-

toder. Sådanne systemer bør gøre det muligt for alle tjenestemodtagere at

indgive en klage og bør ikke fastsætte formkrav såsom henvisning til speci-

fikke relevante lovbestemmelser eller udførlige juridiske redegørelser. Tje-

nestemodtagere, der har indgivet en anmeldelse gennem den anmeldelses-

mekanisme og handlepligt, der er fastsat i denne forordning, eller gennem

anmeldelsesmekanismen for indhold, der er i strid med vilkår og betingelser

hos udbyderen af onlineplatforme, bør have ret til at anvende klagemeka-

nismen til at anfægte beslutningen fra udbyderen af onlineplatforme om de-

res anmeldelser, herunder når de mener, at de tiltag, som udbyderen har

Side 36

UDKAST

iværksat, ikke var tilstrækkelige. Muligheden for at indgive en klage med

henblik på omgørelse af de anfægtede beslutninger bør være tilgængelig i

mindst seks måneder regnet fra det tidspunkt, hvor udbyderen af onlineplat-

forme underrettede tjenestemodtageren om beslutningen.

(59) Desuden bør der være mulighed for udenretslig tvistbilæggelse i god

tro, herunder af sådanne tvister, der ikke kan løses på tilfredsstillende vis

gennem de interne klagebehandlingssystemer, forestået af certificerede or-

ganer, der har den nødvendige uafhængighed og midlerne og ekspertisen til

at udføre deres aktiviteter på en retfærdig, hurtig og omkostningseffektiv

måde. Udenretslige tvistbilæggelsesorganernes uafhængighed bør også sik-

res hos de fysiske personer, der er ansvarlige for tvistebilæggelse, herunder

ved hjælp af regler om interessekonflikter. De gebyrer, som de udenretslige

tvistbilæggelsesorganer opkræver, bør være rimelige, tilgængelige, attrak-

tive, billige for forbrugere og forholdsmæssige og bør vurderes fra sag til

sag. Hvis et udenretsligt tvistbilæggelsesorgan certificeres af den kompe-

tente koordinator for digitale tjenester, bør denne certificering være gyldig i

alle medlemsstater. Udbydere af onlineplatforme bør kunne nægte at indlede

tvistbilæggelse i henhold til denne forordning, såfremt den samme tvist,

navnlig for så vidt angår de pågældende oplysninger og grundlaget for at

træffe den anfægtede beslutning, virkningerne af beslutningen og grundla-

get for at anfægte beslutningen, allerede er blevet løst eller allerede er gen-

stand for en igangværende procedure ved den kompetente domstol eller ved

et andet kompetent udenretsligt tvistbilæggelsesorgan. Tjenestemodtagerne

bør kunne vælge mellem den interne klagemekanisme, en udenretslig tvist-

bilæggelse og muligheden for på et hvilket som helst tidspunkt at indlede en

retssag. Da resultatet af den udenretslige tvistbilæggelsesprocedure ikke er

bindende, bør parterne ikke forhindres i at indlede en retssag vedrørende den

samme tvist. Mulighederne for at anfægte beslutninger truffet af udbydere

af onlineplatforme bør på ingen måde berøre muligheden for domstolsprø-

velse i overensstemmelse med lovgivningen i den pågældende medlemsstat

og dermed ikke berøre udøvelsen af deres adgang til effektive retsmidler i

henhold til chartrets artikel 47. Bestemmelserne i denne forordning om

udenretslig tvistbilæggelse bør ikke medføre en forpligtelse for medlems-

staterne til at oprette sådanne udenretslige tvistbilæggelsesorganer.

(60) I forbindelse med aftaleretlige tvister mellem forbrugere og erhvervs-

drivende vedrørende køb af varer eller tjenesteydelser sikrer direktiv

2013/11/EU, at EU-forbrugere og EU-virksomheder har adgang til kvali-

tetscertificerede alternative tvistbilæggelsesinstanser. I denne forbindelse

bør det præciseres, at denne forordnings bestemmelser om udenretslig tvist-

bilæggelse ikke berører nævnte direktiv, herunder forbrugernes ret i henhold

Side 37

UDKAST

til nævnte direktiv til at trække sig ud af proceduren på ethvert trin, hvis de

er utilfredse med den måde, proceduren foregår eller udføres på.

(61) Der kan gribes hurtigere og mere pålideligt ind over for ulovligt ind-

hold, hvis udbydere af onlineplatforme træffer de nødvendige foranstaltnin-

ger til at sikre, at behandlingen af anmeldelser indgivet af pålidelige indbe-

rettere inden for deres respektive udpegede ekspertiseområde gennem de

anmeldelsesmekanismer og den handlepligt, der foreskrives i denne forord-

ning, prioriteres, uden at dette berører kravet om at behandle og træffe af-

gørelse om alle anmeldelser indgivet gennem disse mekanismer på en retti-

dig, omhyggelig og ikkevilkårlig måde. En sådan status som pålidelig ind-

beretter bør tildeles af koordinatoren for digitale tjenester i den medlemsstat,

hvor ansøgeren er etableret, og bør anerkendes af alle udbydere af online-

platforme inden for denne forordnings anvendelsesområde. En sådan status

som pålidelig indberetter bør kun tildeles enheder og ikke enkeltpersoner,

der bl.a. har påvist, at de har særlig ekspertise og kompetence til at bekæmpe

ulovligt indhold, og at de arbejder på en rettidig, omhyggelig og ikkevilkår-

lig måde. Sådanne enheder kan være offentlige, f.eks. for så vidt angår ter-

rorrelateret indhold, nationale retshåndhævende myndigheders enheder for

internetindberetning eller Den Europæiske Unions Agentur for Retshån-

dhævelsessamarbejde (»Europol«), eller de kan være ikkestatslige organisa-

tioner og private eller halvoffentlige organer såsom de organisationer, der

indgår i INHOPE-netværket af hotlines til indberetning af materiale med

seksuelt misbrug af børn, og organisationer, der anmelder ulovlige, racisti-

ske og fremmedfjendske tilkendegivelser online. For ikke at mindske mer-

værdien af en sådan mekanisme bør det samlede antal pålidelige indberet-

tere, der tildeles status i overensstemmelse med denne forordning, begræn-

ses. Navnlig opfordres erhvervssammenslutninger, der repræsenterer deres

medlemmers interesser, til at ansøge om status som pålidelige indberettere,

uden at dette berører private enheders eller enkeltpersoners ret til at indgå

bilaterale aftaler med udbydere af onlineplatforme.

(62) Pålidelige indberettere bør offentliggøre let forståelige og detaljerede

rapporter om anmeldelser, der er indgivet i overensstemmelse med denne

forordning. Disse rapporter bør angive oplysninger såsom antallet af anmel-

delser kategoriseret efter oplagringstjenesteudbydere, typen af anmeldt ind-

hold og udbyderens iværksatte tiltag. Eftersom pålidelige indberettere har

påvist ekspertise og kompetence, kan behandlingen af indgivne anmeldelser

fra pålidelige indberettere forventes at blive mindre byrdefuld og derfor hur-

tigere i forhold til anmeldelser indgivet af andre tjenestemodtagere. Den

gennemsnitlige behandlingstid kan dog stadig variere afhængigt af faktorer,

Side 38

UDKAST

herunder formen for ulovligt indhold, anmeldelsernes kvalitet og de faktiske

tekniske procedurer, der er indført for indgivelse af sådanne anmeldelser.

Selv om adfærdskodeksen for bekæmpelse af ulovlig hadefuld tale på inter-

nettet fra 2016 f.eks. fastsætter et benchmark for de deltagende virksomhe-

der med hensyn til den tid, der er nødvendig for at behandle gyldige anmel-

delser om fjernelse af ulovlig hadefuld tale, kan andre former for ulovligt

indhold kræve længere eller kortere frister for behandling afhængigt af de

specifikke faktiske forhold og omstændigheder og former for ulovligt ind-

hold. For at undgå misbrug af status som pålidelig indberetter bør det være

muligt at suspendere en sådan status, når en koordinator for digitale tjenester

i etableringslandet har indledt en undersøgelse af legitime grunde. Reglerne

i denne forordning om pålidelige indberettere bør ikke forstås således, at de

forhindrer udbydere af onlineplatforme i at behandle anmeldelser indgivet

af enheder eller enkeltpersoner, der ikke er blevet tildelt status som pålide-

lige indberettere i henhold til denne forordning, på samme måde og i at sam-

arbejde med andre enheder på anden vis i overensstemmelse med gældende

ret, herunder denne forordning og Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) 2016/794 (29). Reglerne i denne forordning bør ikke forhindre

udbydere af onlineplatforme i at gøre brug af sådanne pålidelige indberettere

eller lignende mekanismer til at gribe hurtigt og pålideligt ind over for ind-

hold, som er i strid med deres vilkår og betingelser, navnlig over for indhold,

der er skadeligt for sårbare tjenestemodtagere såsom mindreårige.

(63) Misbrug af onlineplatforme ved hyppigt at levere åbenbart ulovligt ind-

hold eller ved hyppigt at indgive åbenbart grundløse anmeldelser eller kla-

ger inden for rammerne af de respektive mekanismer og systemer oprettet i

henhold til denne forordning underminerer tilliden og skader de berørte par-

ters rettigheder og legitime interesser. Der er derfor behov for at indføre

passende, forholdsmæssige og effektive forholdsregler mod et sådant mis-

brug, som skal respektere alle involverede parters rettigheder og legitime

interesser, herunder de gældende grundlæggende rettigheder og frihedsret-

tigheder som nedfældet i chartret, navnlig ytringsfriheden. Information bør

betragtes som åbenbart ulovligt indhold, og anmeldelser eller klager bør be-

tragtes som åbenbart grundløse, hvis det er indlysende for en lægmand uden

nogen materiel analyse, henholdsvis at indholdet er ulovligt, eller at anmel-

delserne eller klagerne er grundløse.

(64) Under visse omstændigheder bør udbydere af onlineplatforme midler-

tidigt suspendere de pågældende aktiviteter relateret til den person, der er

involveret i misbrug. Dette berører ikke udbydere af onlineplatformes frihed

Side 39

UDKAST

til at fastsætte deres vilkår og betingelser og indføre strengere foranstaltnin-

ger i tilfælde af åbenbart ulovligt indhold i forbindelse med grov kriminalitet

såsom materiale med seksuelt misbrug af børn. Af hensyn til gennemsigtig-

heden bør denne mulighed fastsættes klart og tilstrækkelig detaljeret i onli-

neplatformenes vilkår og betingelser. Der bør altid være mulighed for at

klage over de beslutninger, der træffes af udbydere af onlineplatforme i

denne henseende, og de bør være underlagt den kompetente koordinator for

digitale tjenesters tilsyn. Udbydere af onlineplatforme bør, inden der træffes

beslutning om suspension, sende en forudgående advarsel, som bør omfatte

årsagerne til en eventuel suspension og mulighederne for at klage over den

beslutning, som udbyderne af onlineplatformen har truffet. Når udbydere af

onlineplatforme træffer beslutning om suspension, bør de sende begrundel-

sen i overensstemmelse med reglerne fastsat i denne forordning. Reglerne i

denne forordning om misbrug bør ikke forhindre udbydere af onlineplat-

forme i at træffe andre foranstaltninger til at håndtere ulovligt indhold fra

modtagere af deres tjeneste eller andre former for misbrug af deres tjenester,

herunder gennem overtrædelse af deres vilkår og betingelser, i overensstem-

melse med gældende EU-ret og national ret. Disse regler berører ikke mu-

ligheden for at holde de personer, der er involveret i misbrug, ansvarlige,

herunder for skadeserstatning, i henhold til EU-retten eller national ret.

(65) I betragtning af udbydere af onlineplatformenes særlige ansvar og for-

pligtelser bør de være underlagt en række rapporteringsforpligtelser vedrø-

rende gennemsigtighed, der anvendes i tillæg til de rapporteringsforpligtel-

ser vedrørende gennemsigtighed, der gælder for alle udbydere af formid-

lingstjenester i henhold til denne forordning. Med henblik på at fastslå, om

onlineplatforme og onlinesøgemaskiner er henholdsvis meget store online-

platforme eller meget store onlinesøgemaskiner, der er underlagt visse yder-

ligere forpligtelser i henhold til denne forordning, bør onlineplatformenes

og onlinesøgemaskinernes rapporteringsforpligtelser vedrørende gennem-

sigtighed omfatte visse forpligtelser vedrørende offentliggørelse og medde-

lelse af oplysninger om antallet af aktive modtagere af tjenesten i Unionen

i gennemsnit pr. måned.

(66) For at sikre gennemsigtighed og muliggøre kontrol med beslutninger

om indholdsmoderation truffet af udbydere af onlineplatforme og overvåg-

ning af udbredelsen af ulovligt indhold på internettet bør Kommissionen

vedligeholde og offentliggøre en database, der indeholder beslutninger og

begrundelser fra udbyderne af onlineplatforme, når de fjerner eller på anden

måde begrænser tilgængeligheden af og adgangen til information. For at

holde databasen løbende ajour bør udbydere af onlineplatforme i et stan-

dardformat indgive beslutninger og begrundelser uden unødig forsinkelse,

Side 40

UDKAST

efter at en beslutning er truffet, for at give mulighed for realtidsopdateringer,

hvor det er teknisk muligt og står i et rimeligt forhold til den pågældende

onlineplatforms midler. Den strukturerede database bør give adgang til og

muliggøre forespørgsler om relevante oplysninger, navnlig hvad angår den

pågældende form for påstået ulovligt indhold.

(67) Mørke mønstre (»dark patterns«) på onlineplatformes onlinegrænsefla-

der er praksis, der enten bevidst eller reelt i væsentlig grad forvrider eller

forringer tjenestemodtagernes evne til at træffe selvstændige og informerede

valg eller beslutninger. Denne praksis kan anvendes til at påvirke tjeneste-

modtagerne til at udvise uønsket adfærd eller træffe uønskede beslutninger,

som har negative konsekvenser for dem. Udbydere af onlineplatforme bør

derfor forbydes at vildlede eller tilskynde tjenestemodtagere og at under-

grave eller fordreje tjenestemodtagernes autonomi, beslutningstagning eller

valg via strukturen, udformningen eller funktionen af en onlinegrænseflade

eller en del deraf. Dette bør omfatte, men ikke være begrænset til, udnyt-

tende designvalg for at lede modtageren til handlinger, som er til fordel for

udbyderen af onlineplatforme, men som ikke nødvendigvis er i modtagerens

interesse, præsentation af valg på en ikkeneutral måde, f.eks. ved at give

visse valgmuligheder en mere fremtrædende plads gennem visuelle, audi-

tive eller andre komponenter, når tjenestemodtageren anmodes om at træffe

et valg.

Det bør også omfatte gentagne gange at anmode en tjenestemodtager om at

træffe et valg, hvis et sådant valg allerede er truffet, at gøre det væsentligt

mere besværligt at opsige en tjeneste end at tilmelde sig den eller at gøre

visse valg mere vanskelige eller tidskrævende end andre, at gøre det urime-

ligt vanskeligt at afbryde køb eller at logge ud fra en given onlineplatform,

der giver forbrugerne mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med er-

hvervsdrivende, og at vildlede tjenestemodtagerne ved at presse dem til at

træffe beslutninger om transaktioner eller standardindstillinger, der er meget

vanskelige at ændre, og dermed på urimelig vis skævvride tjenestemodtage-

rens beslutningstagning på en måde, der forvrider og forringer deres auto-

nomi, beslutningstagning og valgmuligheder. Regler, der forhindrer mørke

mønstre, bør imidlertid ikke forstås således, at de forhindrer udbyderne i at

interagere direkte med tjenestemodtagerne og tilbyde dem nye eller supple-

rende tjenester. Legitim praksis, f.eks. inden for reklame, der er i overens-

stemmelse med EU-retten, bør ikke i sig selv betragtes som mørke mønstre.

Disse regler om mørke mønstre bør fortolkes således, at de omfatter for-

budte praksisser, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, i

det omfang disse praksisser ikke allerede er omfattet af direktiv 2005/29/EF

eller forordning (EU) 2016/679.

Side 41

UDKAST

(68) Onlinereklame spiller en vigtig rolle i onlinemiljøet, herunder i forbin-

delse med ydelse af onlineplatformes tjenester, hvor ydelsen af tjenesten

undertiden helt eller delvist betales direkte eller indirekte gennem reklame-

indtægter. Onlinereklame kan imidlertid indebære betydelige risici, lige fra

reklamer, der i sig selv er ulovligt indhold, til finansielle incitamenter til

offentliggørelse eller udbredelse af ulovligt eller på anden vis skadeligt ind-

hold og aktiviteter på internettet eller en forskelsbehandlende visning af re-

klamer med indvirkning på lige muligheder for og ligebehandlingen af bor-

gerne. Ud over kravene i artikel 6 i direktiv 2000/31/EF bør udbydere af

onlineplatforme derfor være forpligtet til at sikre, at tjenestemodtagerne har

visse individualiserede oplysninger, der er nødvendige for, at de kan forstå,

hvornår og på hvis vegne reklamen vises. De bør sikre, at oplysningerne er

fremtrædende, herunder gennem standardiserede visuelle eller lydlige tegn,

som er klart identificerbare og utvetydige for den gennemsnitlige tjeneste-

modtager, og de bør tilpasses arten af den enkelte tjenestes onlinegrænse-

flade. Desuden bør tjenestemodtagerne have direkte adgang til oplysninger

fra den onlinegrænseflade, hvor reklamen præsenteres, om de vigtigste pa-

rametre, der anvendes til at bestemme, at en specifik reklame præsenteres

for dem, med en meningsfuld forklaring af logikken heri, herunder når den

er baseret på profilering.

Sådanne forklaringer bør omfatte oplysninger om den metode, der anvendes

til at vise reklamen – f.eks. om der er tale om kontekstuel eller anden form

for reklame – og, hvor det er relevant, de vigtigste anvendte profileringskri-

terier; den bør også underrette modtageren om, hvilke midler vedkommende

råder over til at ændre sådanne kriterier. Kravene i denne forordning om

tilvejebringelse af oplysninger i forbindelse med reklame berører ikke an-

vendelsen af de relevante bestemmelser i forordning (EU) 2016/679, navn-

lig bestemmelserne om retten til at gøre indsigelse, automatiske individuelle

afgørelser, herunder profilering, og specifikt kravet om at indhente den re-

gistreredes samtykke forud for behandlingen af personoplysninger med hen-

blik på målrettet reklame. De berører heller ikke bestemmelserne i direktiv

2002/58/EF, navnlig bestemmelserne om lagring af oplysninger i terminal-

udstyr og adgang til oplysninger, som er lagret på dette udstyr. Endelig sup-

plerer denne forordning anvendelsen af direktiv 2010/13/EU, som pålægger

foranstaltninger, der skal gøre det muligt for brugerne at angive oplysning

om audiovisuel kommerciel kommunikation i brugergenererede videoer.

Den supplerer også de erhvervsdrivendes forpligtelser med hensyn til op-

lysning om kommerciel kommunikation, der følger af direktiv 2005/29/EF.

Side 42

UDKAST

(69) Når tjenestemodtagerne får forelagt reklamer baseret på målretnings-

teknikker, der er optimeret til at matche deres interesser og potentielt appel-

lerer til deres sårbarheder, kan dette have særligt alvorlige negative virknin-

ger. I visse tilfælde kan manipulerende teknikker have en negativ indvirk-

ning på hele grupper og forstærke samfundsmæssige skader, f.eks. ved at

bidrage til desinformationskampagner eller ved at forskelsbehandle visse

grupper. Onlineplatforme udgør miljøer, der er særligt følsomme for en så-

dan praksis, og de udgør en større samfundsmæssig risiko. Udbydere af on-

lineplatforme bør derfor ikke præsentere reklamer baseret på profilering,

som defineret i artikel 4, nr. 4), i forordning (EU) 2016/679 ved anvendelse

af særlige kategorier af personoplysninger som omhandlet i artikel 9, stk. 1,

i nævnte forordning, herunder ved at anvende profileringskategorier baseret

på disse særlige kategorier. Dette forbud berører ikke de forpligtelser, der

gælder for udbydere af onlineplatforme eller enhver anden tjenesteudbyder

eller annoncør, der er involveret i udbredelsen af reklamer, i henhold til EU-

retten om beskyttelse af personoplysninger.

(70) En central del af onlineplatformens virksomhed er den måde, hvorpå

information prioriteres og præsenteres på dens onlinegrænseflade for at lette

og optimere tjenestemodtagernes adgang til information. Dette sker f.eks.

ved at foreslå, rangordne og prioritere information ved at skelne gennem

tekst eller andre visuelle fremstillinger eller på anden vis kuratere informa-

tionen fra modtagerne ved brug af algoritmer. Sådanne anbefalingssystemer

kan have en betydelig indvirkning på modtagernes evne til at hente og in-

teragere med oplysninger online, herunder til at lette søgningen efter rele-

vant information for tjenestemodtagere og bidrage til en forbedret bruger-

oplevelse. De spiller også en vigtig rolle i forstærkningen af visse budska-

ber, den virale udbredelse af information og stimuleringen af onlineadfærd.

Derfor bør onlineplatformene konsekvent sikre, at modtagerne af deres tje-

nester informeres på passende vis om, hvordan anbefalingssystemerne på-

virker den måde, hvorpå oplysninger vises, og kan have en indvirkning på,

hvordan oplysningerne præsenteres for dem. De bør anføre parametrene for

sådanne anbefalingssystemer på en klar og let forståelig måde for at sikre,

at tjenestemodtagerne forstår, hvordan informationen prioriteres for dem.

Disse parametre bør som minimum omfatte de vigtigste kriterier for fast-

læggelse af de oplysninger, der foreslås tjenestemodtageren, og årsagerne

til deres respektive betydning, herunder hvor oplysninger prioriteres på

grundlag af profilering og deres onlineadfærd.

(71) Beskyttelse af mindreårige er et vigtigt politisk mål for Unionen. En

onlineplatform kan anses for at være tilgængelig for mindreårige, hvis dens

Side 43

UDKAST

vilkår og betingelser tillader mindreårige at bruge tjenesten, når dens tjene-

ste er rettet mod eller overvejende anvendes af mindreårige, eller hvis ud-

byderen på anden måde er klar over, at nogle af modtagerne af dens tjeneste

er mindreårige, f.eks. fordi den allerede behandler personoplysninger om

modtageren af dens tjeneste, der afslører deres alder til andre formål. Udby-

dere af onlineplatforme, der anvendes af mindreårige, bør træffe passende

og forholdsmæssige foranstaltninger for at beskytte mindreårige, f.eks. ved

at udforme deres onlinegrænseflader eller dele heraf med det højeste niveau

af privatlivets fred, tryghed og sikkerhed for mindreårige som standard, hvis

det er relevant, eller ved at vedtage standarder for beskyttelse af mindreårige

eller ved at deltage i adfærdskodekser til beskyttelse af mindreårige. De bør

tage hensyn til bedste praksis og tilgængelig vejledning, f.eks. Kommissio-

nens meddelelsen om Et digitalt årti for børn og unge: den nye europæiske

strategi for et bedre internet for børn (BIK+). Udbydere af onlineplatforme

bør ikke vise reklamer baseret på profilering ved brug af personoplysninger

om tjenestemodtageren, hvis de med rimelig sikkerhed er klar over, at tje-

nestemodtageren er mindreårig. I overensstemmelse med forordning (EU)

2016/679, navnlig princippet om dataminimering, jf. nævnte forordnings ar-

tikel 5, stk. 1, litra c), bør dette forbud ikke føre til, at udbyderen af online-

platformen opbevarer, erhverver eller behandler flere personoplysninger,

end udbyderen allerede har for at vurdere, om tjenestemodtageren er min-

dreårig. Denne forpligtelse bør derfor ikke tilskynde udbydere af onlineplat-

forme til at indsamle tjenestemodtagerens alder, inden de anvendes. Dette

bør ikke berøre EU-retten om beskyttelse af personoplysninger.

(72) For at bidrage til et sikkert, pålideligt og gennemsigtigt onlinemiljø for

forbrugerne og for andre berørte parter såsom konkurrerende erhvervsdri-

vende og indehavere af intellektuelle ejendomsrettigheder og for at af-

skrække erhvervsdrivende fra at sælge produkter eller tjenester i strid med

de gældende regler bør onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for

at indgå aftaler om fjernsalg med erhvervsdrivende, sikre, at sådanne er-

hvervsdrivende er sporbare. Den erhvervsdrivende bør derfor forpligtes til

at give visse væsentlige oplysninger til udbydere af onlineplatforme, der gi-

ver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med erhvervsdri-

vende, herunder med henblik på at fremme budskaber om eller udbyde pro-

dukter. Dette krav bør også gælde for erhvervsdrivende, der fremmer bud-

skaber om produkter eller tjenester på vegne af varemærker på grundlag af

underliggende aftaler. Disse udbydere af onlineplatforme bør lagre alle op-

lysninger på en sikker måde, under hele varigheden af deres kontraktforhold

Side 44

UDKAST

med den erhvervsdrivende, og i yderligere seks måneder for at gøre det mu-

ligt at rejse eventuelle krav mod den erhvervsdrivende, eller at påbud ved-

rørende den erhvervsdrivende efterkommes.

Denne forpligtelse er nødvendig og forholdsmæssig, således at offentlige

myndigheder og private parter med en legitim interesse kan få adgang til

oplysningerne i overensstemmelse med gældende ret, herunder om beskyt-

telse af personoplysninger, f.eks. gennem de påbud om at give oplysninger,

der er omhandlet i denne forordning. Denne forpligtelse berører ikke even-

tuelle forpligtelser til at bevare visse former for indhold i længere perioder

på grundlag af anden EU-ret eller national lovgivning, som er i overens-

stemmelse med EU-retten. Uden at det berører definitionen i denne forord-

ning, bør enhver erhvervsdrivende, uanset om det er en fysisk eller juridisk

person, der er identificeret på grundlag af artikel 6a, stk. 1, litra b), i direktiv

2011/83/EU og artikel 7, stk. 4, litra f), i direktiv 2005/29/EF, være sporbar,

når vedkommende udbyder et produkt eller en tjeneste gennem en online-

platform. Direktiv 2000/31/EF forpligter alle leverandører af informations-

samfundstjenester til at give tjenestemodtagerne og de kompetente myndig-

heder let, umiddelbar og vedvarende adgang til visse oplysninger, der gør

det muligt at identificere alle tjenesteydere. De sporbarhedskrav for udby-

dere af onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler

om fjernsalg med erhvervsdrivende, der er fastsat i denne forordning, berø-

rer ikke anvendelsen af Rådets direktiv (EU) 2021/514 (30), som forfølger

andre legitime mål af samfundsmæssig interesse.

(73) For at sikre en effektiv og hensigtsmæssig anvendelse af denne forplig-

telse, uden at der pålægges uforholdsmæssige byrder, bør udbydere af onli-

neplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg

med erhvervsdrivende, gøre deres bedste for at vurdere pålideligheden af de

oplysninger, som de pågældende erhvervsdrivende fremlægger, navnlig ved

at anvende frit tilgængelige officielle onlinedatabaser og onlinegrænseflader

såsom nationale handelsregistre og momsinformationsudvekslingssystemet,

eller ved at anmode de pågældende erhvervsdrivende om at fremlægge tro-

værdig dokumentation såsom kopier af identitetsdokumenter, bekræftede

betalingskontoudtog, virksomhedscertifikater og handelsregistercertifika-

ter. De kan også anvende andre fjernkilder, som giver en tilsvarende grad af

pålidelighed med henblik på at opfylde denne forpligtelse. De berørte udby-

dere af onlineplatforme bør dog ikke være forpligtet til at foretage ufor-

holdsmæssigt store eller omkostningstunge onlineundersøgelser eller over-

dreven kontrol på stedet. Det bør heller ikke forstås således, at sådanne ud-

bydere, der har gjort deres bedste som krævet i denne forordning, garanterer

Side 45

UDKAST

for pålideligheden af oplysningerne over for forbrugerne eller andre interes-

serede parter.

(74) Udbydere af onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at

indgå aftaler om fjernsalg med erhvervsdrivende, bør udforme og organisere

deres onlinegrænseflade på en måde, der giver erhvervsdrivende mulighed

for at opfylde deres forpligtelser i henhold til relevant EU-ret, navnlig kra-

vene i artikel 6 og 8 i direktiv 2011/83/EU, artikel 7 i direktiv 2005/29/EF,

artikel 5 og 6 i direktiv 2000/31/EF og artikel 3 i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 98/6/EF (31). Med henblik herpå bør berørte udbydere af

onlineplatforme gøre deres bedste for at vurdere, om de erhvervsdrivende,

der benytter deres tjenester, har uploadet fuldstændige oplysninger på deres

onlinegrænseflader i overensstemmelse med den relevante gældende EU-

ret. Udbydere af onlineplatforme bør sikre, at produkter eller tjenester ikke

tilbydes, så længe sådanne oplysninger ikke er fuldstændige. Dette bør ikke

udgøre en forpligtelse for berørte udbydere af onlineplatforme til generelt at

overvåge de produkter eller tjenester, der leveres eller ydes af erhvervsdri-

vende gennem deres tjenester, eller en generel forpligtelse til at undersøge

forhold, navnlig til at vurdere nøjagtigheden af oplysningerne fra de er-

hvervsdrivende. Onlinegrænsefladerne bør være brugervenlige og lettilgæn-

gelige for erhvervsdrivende og forbrugere. Desuden bør berørte udbydere af

onlineplatforme, efter at have givet den erhvervsdrivende mulighed for at

tilbyde produktet eller tjenesten, gøre en rimelig indsats for stikprøvevis at

kontrollere, om de udbudte produkter eller tjenester er blevet identificeret

som ulovlige i officielle, frit tilgængelige og maskinlæsbare onlinedatabaser

eller onlinegrænseflader, der er tilgængelige i en medlemsstat eller i Unio-

nen. Kommissionen bør også tilskynde til produkters sporbarhed ved hjælp

af teknologiske løsninger såsom digitalt underskrevne Quick Response-ko-

der (eller »QR-koder«) eller ikkefungible tokens. Kommissionen bør

fremme udviklingen af standarder og i mangel heraf markedsstyrede løsnin-

ger, som kan accepteres af de berørte parter.

(75) I betragtning af betydningen af meget store onlineplatforme som følge

af deres rækkevidde, navnlig som udtrykt i antallet af tjenestemodtagere,

med hensyn til at fremme den offentlige debat, økonomiske transaktioner

og udbredelsen af oplysninger til offentligheden, holdninger og idéer og

med hensyn til at påvirke måden, hvorpå modtagerne indhenter og videre-

giver oplysninger online, er det nødvendigt at pålægge udbydere af disse

platforme specifikke forpligtelser ud over de forpligtelser, der gælder for

alle onlineplatforme. På grund af deres afgørende rolle med hensyn til at

lokalisere og gøre det muligt at hente oplysninger online er det også nød-

Side 46

UDKAST

vendigt at pålægge udbydere af meget store onlinesøgemaskiner disse for-

pligtelser, i det omfang de finder anvendelse. Disse yderligere forpligtelser

for udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøge-

maskiner er nødvendige for at imødekomme disse offentlige hensyn, da der

ikke findes alternative og mindre restriktive foranstaltninger, som effektivt

vil kunne opnå det samme resultat.

(76) Meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner kan

medføre samfundsmæssige risici, der er forskellige med hensyn til omfang

og virkninger fra dem, som mindre platforme medfører. Udbydere af så-

danne meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner

bør derfor have den højeste standard for due diligence-forpligtelser, der står

i rimeligt forhold til deres samfundsmæssige betydning. Når antallet af ak-

tive modtagere af en onlineplatform eller aktive modtagere af en onlinesø-

gemaskine beregnet som et gennemsnit over en periode på seks måneder når

op på en betydelig andel af EU's befolkning, kan de systemiske risici, som

onlineplatformen eller onlinesøgemaskinen udgør, have en uforholdsmæs-

sig stor indvirkning i Unionen. En sådan betydelig rækkevidde bør anses for

at eksistere, hvis et sådant antal overstiger en operationel tærskel på 45 mio.,

dvs. et antal svarende til 10 % af Unionens befolkning. Denne operationelle

tærskel bør i givet fald ajourføres, og derfor bør Kommissionen tillægges

beføjelse til at supplere bestemmelserne i denne forordning ved at vedtage

delegerede retsakter.

(77) For at fastslå rækkevidden af en given onlineplatform eller onlinesøge-

maskine er det nødvendigt at fastslå det gennemsnitlige antal aktive modta-

gere af hver tjeneste individuelt. Antallet af gennemsnitlige månedlige ak-

tive modtagere af en onlineplatform bør derfor afspejle alle de modtagere,

der rent faktisk bruger tjenesten, mindst én gang i en given periode ved at

blive eksponeret for information, der udbredes på onlineplatformens online-

grænseflade, f.eks. ved at se det eller lytte til det eller ved at levere informa-

tion såsom erhvervsdrivende på en onlineplatform, der giver forbrugere mu-

lighed for at indgå aftaler om fjernsalg med erhvervsdrivende.

I denne forordning er brug ikke begrænset til interaktion med information

ved at klikke på, kommentere, forbinde, dele, købe eller gennemføre trans-

aktioner på en onlineplatform. Følgelig er begrebet aktiv tjenestemodtager

ikke nødvendigvis sammenfaldende med begrebet registreret bruger af en

tjeneste. Hvad angår onlinesøgemaskiner, bør begrebet aktive tjenestemod-

tagere omfatte dem, der ser information på deres onlinegrænseflade, men

ikke f.eks. indehaverne af de websteder, der indekseres af en onlinesøgema-

skine, da de ikke gør aktiv brug af tjenesten. Antallet af aktive modtagere af

Side 47

UDKAST

en tjeneste bør omfatte alle unikke tjenestemodtagere, der bruger den speci-

fikke tjeneste. Med henblik herpå bør en tjenestemodtager, der anvender

forskellige onlinegrænseflader såsom websteder eller applikationer, herun-

der når tjenesterne tilgås via forskellige Uniform Resource Locators

(URL'er) eller domænenavne, om muligt kun tælles én gang. Begrebet aktiv

tjenestemodtager bør dog ikke omfatte tilfældig brug af tjenesten hos mod-

tagere af andre onlineformidlingstjenester, der indirekte stiller information,

der oplagres af udbyderen af onlineplatformen, til rådighed ved at linke eller

indeksere indhold fra en udbyder af onlinesøgemaskiner. Desuden kræver

denne forordning ikke, at udbydere af onlineplatforme eller onlinesøgema-

skiner foretager specifik sporing af enkeltpersoner online. Hvis sådanne ud-

bydere kan se bort fra automatiserede brugere såsom bots eller skrabere

uden yderligere behandling af personoplysninger og sporing, må de gerne.

Fastsættelsen af antallet af aktive tjenestemodtagere kan påvirkes af mar-

kedsudviklingen og den tekniske udvikling, og Kommissionen bør derfor

tillægges beføjelser til at supplere bestemmelserne i denne forordning ved

at vedtage delegerede retsakter, der fastsætter metoden til at bestemme de

aktive modtagere af en onlineplatform eller af en onlinesøgemaskine, hvor

det er nødvendigt, som afspejler tjenestens art og den måde, hvorpå tjene-

stemodtagerne interagerer med den.

(78) I lyset af de netværkseffekter, der karakteriserer platformsøkonomien,

kan en onlineplatforms eller en onlinesøgemaskines brugerbase vokse hur-

tigt og blive til en meget stor onlineplatform eller en meget stor onlinesøge-

maskine med de deraf følgende virkninger i det indre marked, f.eks. i til-

fælde af eksponentiel vækst i korte perioder eller en stor global tilstedevæ-

relse og omsætning, der gør det muligt for onlineplatformen eller onlinesø-

gemaskinen at udnytte netværkseffekter og stordriftsfordele og synergief-

fekter. En høj årlig omsætning eller markedskapitalisering kan navnlig være

et tegn på hurtig skalerbarhed med hensyn til brugerrækkevidde. I disse til-

fælde bør koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet eller Kom-

missionen kunne anmode om hyppigere rapportering fra udbyderen af onli-

neplatformen eller af onlinesøgemaskinen om antallet af aktive tjeneste-

modtagere for rettidigt at kunne fastslå det tidspunkt, hvor platformen bør

udpeges som henholdsvis en meget stor onlineplatform eller en meget stor

onlinesøgemaskine med henblik på denne forordning.

(79) Meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner kan

anvendes på en måde, der i høj grad påvirker onlinesikkerheden, udform-

ningen af den offentlige meningsdannelse og debat samt onlinehandelen.

Den måde, hvorpå de udformer deres tjenester, optimeres generelt til gavn

for deres ofte reklamedrevne forretningsmodeller og kan give anledning til

Side 48

UDKAST

samfundsmæssige betænkeligheder. En effektiv regulering og håndhævelse

er nødvendig for at afdække og afbøde risiciene og den potentielle sam-

fundsmæssige og økonomiske skade, som kan opstå. Udbydere af meget

store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner bør derfor vur-

dere de systemiske risici, der udspringer af udformningen, funktionen og

anvendelsen af deres tjenester samt tjenestemodtagernes potentielle mis-

brug, og bør træffe passende afbødende foranstaltninger under overholdelse

af de grundlæggende rettigheder i henhold til denne forordning. Ved fast-

læggelsen af betydningen af potentielle negative indvirkninger bør udby-

derne tage hensyn til alvoren af den potentielle indvirkning og sandsynlig-

heden for alle sådanne systemiske risici. De kan f.eks. vurdere, om den po-

tentielle negative indvirkning kan påvirke et stort antal personer, dens po-

tentielle irreversibilitet, eller hvor vanskeligt det er at afhjælpe og genoprette

den situation, der var fremherskende forud for den potentielle indvirkning.

(80) Fire kategorier af systemiske risici bør vurderes indgående af udbydere

af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner. Den

første kategori vedrører de risici, der er forbundet med udbredelse af ulovligt

indhold, f.eks. udbredelse af materiale om seksuelt misbrug af børn eller

ulovlig hadefuld tale eller andre former for misbrug af deres tjenester til

strafbare handlinger, og ulovlige aktiviteter, f.eks. salg af produkter eller

tjenester, der er forbudt i henhold til EU-retten eller national ret, herunder

farlige eller forfalskede produkter eller ulovligt handlede dyr. F.eks. kan en

sådan udbredelse eller sådanne aktiviteter udgøre en betydelig systemisk ri-

siko, hvis adgangen til ulovligt indhold kan spredes hurtigt og bredt gennem

konti med særlig stor rækkevidde eller andre forstærkningsmidler. Udby-

dere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner

bør vurdere risikoen for udbredelse af ulovligt indhold, uanset om informa-

tionen også er i strid med deres vilkår og betingelser. Denne vurdering be-

rører ikke det personlige ansvar, der påhviler modtageren af tjenesten på

meget store onlineplatforme eller ejerne af websteder indekseret af meget

store onlinesøgemaskiner, for en eventuel ulovlighed af deres aktiviteter i

henhold til gældende ret.

(81) Den anden kategori vedrører tjenestens faktiske eller forventede ind-

virkning på udøvelsen af de grundlæggende rettigheder, som er beskyttet af

chartret, herunder, men ikke begrænset til, den menneskelige værdighed, yt-

rings- og informationsfriheden, herunder mediefrihed og -pluralisme, retten

til privatlivets fred, databeskyttelse, retten til ikkeforskelsbehandling, børns

rettigheder og forbrugerbeskyttelse. Sådanne risici kan f.eks. opstå i forbin-

delse med udformningen af de algoritmiske systemer, der anvendes af den

meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine, eller

Side 49

UDKAST

misbrug af deres tjenester ved indgivelse af urimelige anmeldelser eller an-

dre metoder til at bringe tale til tavshed eller hindre konkurrencen. Ved vur-

deringen af risici for børns rettigheder bør udbyderne af meget store online-

platforme og af meget store onlinesøgemaskiner f.eks. tage hensyn til, hvor

let det er for mindreårige at forstå tjenestens udformning og virkemåde, samt

hvordan mindreårige gennem deres tjeneste kan udsættes for indhold, der

kan skade mindreåriges helbred og fysiske, psykiske og moralske udvikling.

Sådanne risici kan f.eks. opstå i forbindelse med udformningen af online-

grænseflader, der forsætligt eller uforsætligt udnytter mindreåriges svaghe-

der og manglende erfaring, eller som kan forårsage afhængighedsadfærd.

(82) Den tredje kategori af risici vedrører de faktiske eller forventede nega-

tive virkninger for demokratiske processer, samfundsdebatten og valgpro-

cesserne samt den offentlige sikkerhed.

(83) Den fjerde kategori af risici stammer fra lignende bekymringer vedrø-

rende udformning, virkemåden eller brug, herunder gennem manipulation

af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner, med

en faktisk eller forventet negativ indvirkning på beskyttelsen af folkesund-

heden, mindreårige og alvorlige negative konsekvenser for den pågældende

persons fysiske og mentale velbefindende eller for kønsbaseret vold. Så-

danne risici kan også stamme fra koordinerede desinformationskampagner

vedrørende folkesundheden eller fra onlinegrænsefladedesign, der kan sti-

mulere tjenestemodtagernes adfærdsmæssige afhængighed.

(84) Ved vurderingen af sådanne systemiske risici bør udbydere af meget

store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner fokusere på de

systemer eller andre elementer, der kan bidrage til risiciene, herunder alle

de algoritmiske systemer, der kan være relevante, navnlig deres anbefalings-

systemer og reklamesystemer, under hensyntagen til den tilknyttede data-

indsamlings- og -anvendelsespraksis. De bør også vurdere, om deres vilkår

og betingelser og håndhævelsen heraf er hensigtsmæssige, såvel som deres

indholdsmoderationsprocesser, tekniske værktøjer og tildelte ressourcer.

Ved vurderingen af de systemiske risici, der er konstateret i denne forord-

ning, bør disse udbydere også fokusere på de oplysninger, der ikke er ulov-

lige, men som bidrager til de systemiske risici, der er konstateret i denne

forordning. Sådanne udbyderne bør derfor være særligt opmærksomme på,

hvordan deres tjenester anvendes til at udbrede eller forstærke misvisende

eller vildledende indhold, herunder desinformation. Hvis den algoritmiske

forstærkning af oplysninger bidrager til de systemiske risici, bør disse ud-

bydere behørigt afspejle dette i deres risikovurderinger. Hvis risiciene er lo-

kale, eller der er sproglige forskelle, bør disse udbydere også tage højde for

Side 50

UDKAST

dette i deres risikovurderinger. Udbydere af meget store onlineplatforme og

af meget store onlinesøgemaskiner bør navnlig vurdere, hvordan udform-

ningen og virkemåden af deres tjeneste samt den forsætlige og ofte koordi-

nerede manipulation og brug af deres tjenester eller den systemiske over-

trædelse af deres tjenestevilkår bidrager til sådanne risici. Sådanne risici kan

f.eks. opstå i forbindelse med ikkeautentisk brug af tjenesten såsom opret-

telse af falske konti, brug af botter eller vildledende brug af en tjeneste og

anden automatiseret eller delvis automatiseret adfærd, som kan føre til en

hurtig og bred udbredelse til offentligheden af information, der er ulovligt

indhold eller i strid med en onlineplatforms eller onlinesøgemaskines vilkår

og betingelser, og som bidrager til desinformationskampagner.

(85) For at gøre det muligt at efterfølgende risikovurderinger bygger på hin-

anden og viser udviklingen i de konstaterede risici, samt for at lette efter-

forskninger og håndhævelsestiltag, bør udbydere af meget store onlineplat-

forme og af meget store onlinesøgemaskiner opbevare al dokumentation

vedrørende de risikovurderinger, de har foretaget, såsom oplysninger om

udarbejdelsen heraf, underliggende data og data om testning af deres algo-

ritmiske systemer.

(86) Udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesø-

gemaskiner bør anvende de nødvendige midler til omhyggeligt at afbøde de

systemiske risici, der er konstateret i risikovurderingerne, under overhol-

delse af de grundlæggende rettigheder. De trufne foranstaltninger bør op-

fylde due diligence-kravene i denne forordning og være rimelige og effek-

tive med hensyn til at afbøde de konstaterede specifikke systemiske risici.

De bør være forholdsmæssige i lyset af den økonomiske kapacitet hos ud-

byderen af den meget store onlineplatform eller af den meget store online-

søgemaskine og behovet for at undgå unødvendige begrænsninger i brugen

af deres tjeneste under behørig hensyntagen til potentielle negative virknin-

ger for disse grundlæggende rettigheder. Disse udbyderne bør tage særligt

hensyn til indvirkningen på ytringsfriheden.

(87) Udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesø-

gemaskiner bør overveje sådanne afbødende foranstaltninger, f.eks. tilpas-

ning af nødvendigt design, funktion eller virkemåde af deres tjeneste, såsom

udformningen af onlinegrænsefladen. De bør om nødvendigt tilpasse og an-

vende deres vilkår og betingelser i overensstemmelse med denne forord-

nings regler om vilkår og betingelser. Andre passende foranstaltninger

kunne omfatte tilpasning af deres indholdsmoderationssystemer og interne

processer eller tilpasning af deres beslutningsprocesser og ressourcer, her-

Side 51

UDKAST

under personalet til indholdsmoderation, deres uddannelse og lokal eksper-

tise. Dette vedrører navnlig hastigheden og kvaliteten af behandlingen af

anmeldelser. I denne forbindelse er der f.eks. i adfærdskodeksen for bekæm-

pelse af ulovlig hadefuld tale på internettet fra 2016 fastsat et benchmark for

behandling af gyldige anmeldelser om fjernelse af ulovlig hadefuld tale på

mindre end 24 timer. Udbydere af meget store onlineplatforme, navnlig

dem, der primært anvendes til udbredelse til offentligheden af pornografisk

indhold, bør omhyggeligt opfylde alle deres forpligtelser i henhold til denne

forordning med hensyn til ulovligt indhold, der udgør cybervold, herunder

ulovligt pornografisk indhold, navnlig med hensyn til at sikre, at ofre effek-

tivt kan udøve deres rettigheder i forbindelse med indhold, der repræsenterer

deling af intime eller manipuleret materiale uden samtykke, gennem hurtig

behandling af anmeldelser og fjernelse af sådant indhold uden unødig for-

sinkelse. Andre former for ulovligt indhold kan kræve længere eller kortere

frister for behandling af anmeldelser, hvilket vil afhænge af de pågældende

forhold og omstændigheder og former for ulovligt indhold. Disse udbydere

kan også indlede eller øge samarbejdet med pålidelige indberettere og tilret-

telægge kurser og drøftelser med sammenslutninger af pålidelige indberet-

tere.

(88) Udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesø-

gemaskiner bør også være opmærksomme på de foranstaltninger, de træffer

for at teste og om nødvendigt tilpasse deres algoritmiske systemer, ikke

mindst deres anbefalingssystemer. De kan være nødt til at afbøde de nega-

tive virkninger af de individualiserede anbefalinger og korrigere de kriterier,

der anvendes i deres anbefalinger. De reklamesystemer, der anvendes af ud-

bydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaski-

ner, kan også fungere som katalysator for de systemiske risici. Disse udby-

dere bør overveje korrigerende foranstaltninger såsom at give afkald på re-

klameindtægter for specifikke oplysninger eller andre tiltag såsom at øge

synligheden af autoritative informationskilder eller en mere strukturel til-

pasning af deres reklamesystemer. Udbydere af meget store onlineplatforme

og af meget store onlinesøgemaskiner kan have behov for at styrke deres

interne processer eller tilsyn med deres aktiviteter, navnlig med hensyn til

afdækning af systemiske risici, og foretage hyppigere eller målrettede risi-

kovurderinger i forbindelse med nye funktioner. Navnlig når risici deles på

tværs af forskellige onlineplatforme eller onlinesøgemaskiner, bør de sam-

arbejde med andre tjenesteudbydere, herunder ved at tage initiativ til eller

tilslutte sig eksisterende adfærdskodekser eller træffe andre selvregulerende

foranstaltninger. De bør også overveje opmærksomhedsskabende tiltag,

navnlig når risiciene vedrører desinformationskampagner.

Side 52

UDKAST

(89) Udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesø-

gemaskiner bør tage hensyn til mindreåriges tarv, når de træffer foranstalt-

ninger såsom tilpasning af udformningen af deres tjeneste og deres online-

grænseflade, navnlig når deres tjenester er rettet mod mindreårige eller ho-

vedsageligt anvendes af mindreårige. De bør sikre, at deres tjenester er or-

ganiseret på en sådan måde, at mindreårige let kan få adgang til de meka-

nismer, der er fastsat i denne forordning, hvor det er relevant, herunder an-

meldelses- og fjernelses- og klagemekanismer. De bør også træffe foran-

staltninger til at beskytte mindreårige mod indhold, der kan skade deres fy-

siske, psykiske eller moralske udvikling, og tilvejebringe værktøjer, der mu-

liggør adgangsstyring til sådanne oplysninger. Ved valget af passende afbø-

dende foranstaltninger kan udbyderne, hvor det er relevant, tage hensyn til

branchens bedste praksis, herunder som fastlagt gennem selvregulerende

samarbejde, såsom adfærdskodekser, og bør tage retningslinjer fra Kommis-

sionen i betragtning.

(90) Udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesø-

gemaskiner bør sikre, at deres tilgang til risikovurdering og -afbødning er

baseret på den bedste tilgængelige information og videnskabelige viden, og

at de afprøver deres antagelser med de grupper, der er mest påvirket af risi-

ciene, og de foranstaltninger, de træffer. Med henblik herpå bør de i givet

fald gennemføre deres risikovurderinger og udforme deres risikobegræn-

sende foranstaltninger med inddragelse af repræsentanter for tjenestemod-

tagerne, repræsentanter for grupper, der kan blive berørt af deres tjenester,

uafhængige eksperter og civilsamfundsorganisationer. De bør søge at indar-

bejde sådanne høringer i deres metoder til risikovurdering og udformning af

afbødende foranstaltninger, herunder, hvis det er relevant, undersøgelser,

fokusgrupper, rundbordsdiskussioner og andre hørings- og udformningsme-

toder. Ved vurderingen af, om en foranstaltning er rimelig, forholdsmæssig

og effektiv, bør der tages særligt hensyn til retten til ytringsfrihed.

(91) I krisetider kan der være behov for, at udbydere af meget store online-

platforme hurtigst muligt træffer visse specifikke foranstaltninger ud over

de foranstaltninger, de ville træffe i lyset af deres øvrige forpligtelser i hen-

hold til denne forordning. I den forbindelse bør en krise anses for at være

opstået, når ekstraordinære omstændigheder medfører en alvorlig trussel

mod den offentlige sikkerhed eller folkesundheden i Unionen eller i væsent-

lige dele heraf. Sådanne kriser kan skyldes væbnede konflikter eller terror-

handlinger, herunder nye konflikter eller terrorhandlinger, naturkatastrofer

såsom jordskælv og orkaner samt pandemier og andre alvorlige grænseover-

skridende trusler mod folkesundheden. Kommissionen bør efter henstilling

fra Det Europæiske Råd for Digitale Tjenester (»rådet«) kunne kræve, at

Side 53

UDKAST

udbydere af meget store onlineplatforme og udbydere af meget store onli-

nesøgemaskiner hurtigst muligt iværksætter en kriseindsats. Foranstaltnin-

ger, som disse udbydere kan udvælge og overveje at anvende, kan f.eks.

omfatte tilpasning af indholdsmoderationsprocesser og forøgelse af de res-

sourcer, der er afsat til indholdsmoderation, tilpasning af vilkår og betingel-

ser, relevante algoritmiske systemer og reklamesystemer, yderligere inten-

sivering af samarbejdet med pålidelige indberettere, iværksættelse af op-

mærksomhedsskabende foranstaltninger og fremme af pålidelig information

og tilpasning af udformningen af deres onlinegrænseflader. Der bør fastsæt-

tes de nødvendige krav for at sikre, at sådanne foranstaltninger træffes inden

for meget kort tid, og at kriseresponsmekanismen kun anvendes, hvis og i

det omfang dette er strengt nødvendigt, og alle foranstaltninger, der træffes

i henhold til denne mekanisme, er effektive og forholdsmæssige under be-

hørig hensyntagen til alle berørte parters rettigheder og legitime interesser.

Anvendelsen af mekanismen bør ikke berøre de øvrige bestemmelser i

denne forordning, f.eks. bestemmelserne om risikovurderinger og afbø-

dende foranstaltninger og håndhævelsen heraf og bestemmelserne om kri-

seprotokoller.

(92) I betragtning af behovet for at sikre at uafhængige eksperter foretager

en kontrol, bør udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store

onlinesøgemaskiner gennem uafhængig revision være ansvarlige for deres

overholdelse af de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, og i givet

fald for supplerende tilsagn afgivet i medfør af adfærdskodekser og krise-

protokoller. For at sikre at revisioner gennemføres effektivt og rettidigt, bør

udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgema-

skiner yde det nødvendige samarbejde og den nødvendige bistand til de or-

ganisationer, der udfører revisionerne, herunder ved at give revisoren ad-

gang til alle relevante data og lokaler, der er nødvendige for at udføre revi-

sionen korrekt, herunder, hvor det er relevant, til data vedrørende algoritmi-

ske systemer og ved at besvare mundtlige eller skriftlige spørgsmål. Revi-

sorerne bør også kunne gøre brug af andre objektive informationskilder, her-

under undersøgelser foretaget af kontrolunderlagte forskere. Udbydere af

meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner bør ikke

undergrave gennemførelsen af revisionen. Revisioner bør udføres i overens-

stemmelse med bedste praksis i branchen og høj faglig etik og objektivitet

under behørig hensyntagen til revisionsstandarder og -kodekser, hvor det er

relevant. Revisorerne bør garantere fortroligheden, sikkerheden og integri-

teten af de oplysninger, f.eks. forretningshemmeligheder, som de indhenter

under udførelsen af deres opgaver. Denne garanti bør ikke bruges som et

Side 54

UDKAST

middel til at omgå anvendelsen af revisionsforpligtelserne i denne forord-

ning. Revisorerne bør have den nødvendige ekspertise inden for risikosty-

ring og den nødvendige tekniske kompetence til at revidere algoritmer. De

bør være uafhængige, for at de kan udføre deres opgaver på en passende og

troværdig måde. De bør opfylde de centrale uafhængighedskrav for forbudte

ikkerevisionstjenester, rotation af revisionsfirmaer og ikkebetingede geby-

rer. Hvis deres uafhængighed og tekniske kompetence ikke er uomtvistelig,

bør de fratræde eller afstå fra revisionsopgaven.

(93) Revisionsrapporten bør underbygges for at give en meningsfuld rede-

gørelse for de gennemførte aktiviteter og de konklusioner, der er draget. Den

bør indgå i grundlaget for og i givet fald foreslå forbedringer af de foran-

staltninger, som udbyderne af den meget store onlineplatform og af den me-

get store onlinesøgemaskine har truffet for at opfylde deres forpligtelser i

henhold til denne forordning. Revisionsrapporten bør fremsendes til koor-

dinatoren for digitale tjenester i etableringslandet og til Kommissionen og

rådet efter modtagelsen af revisionsrapporten. Udbyderne bør også uden

unødig forsinkelse efter færdiggørelsen fremsende hver enkelt rapport om

risikovurderingen og de afbødende foranstaltninger samt revisionsrapporten

om gennemførelsen af revisionen af udbyderen af den meget store online-

platform eller af den meget store onlinesøgemaskine, der viser, hvordan de

har fulgt op på revisionsanbefalingerne. Revisionsrapporten bør indeholde

en revisionserklæring baseret på konklusionerne truffet på grundlag af det

tilvejebragte revisionsbevis. Der bør afgives en »positiv udtalelse«, hvis al

dokumentation viser, at udbyderen af den meget store onlineplatform eller

af den meget store onlinesøgemaskine opfylder de forpligtelser, der er fast-

sat i denne forordning, eller i påkommende tilfælde tilsagn, som platformen

har afgivet i medfør af en adfærdskodeks eller en kriseprotokol, navnlig ved

at identificere, evaluere og afbøde de systemiske risici forbundet med plat-

formens system og tjenester. En »positiv udtalelse« bør ledsages af bemærk-

ninger, hvis revisor ønsker at medtage kommentarer, der ikke har væsentlig

indflydelse på resultatet af revisionen. Der bør afgives en »negativ udta-

lelse«, hvis revisoren mener, at udbyderen af den meget store onlineplatform

eller af den meget store onlinesøgemaskine ikke overholder denne forord-

ning eller de afgivne tilsagn. Hvis der i revisionserklæringen ikke kunne

drages en konklusion vedrørende specifikke elementer, som er omfattet af

revisionen, bør revisionserklæringen indeholde en forklaring på, hvorfor der

ikke kunne drages en sådan konklusion. Rapporten bør, når det er relevant,

indeholde en beskrivelse af specifikke elementer, der ikke kunne underlæg-

ges revision, og en begrundelse herfor.

Side 55

UDKAST

(94) Forpligtelserne vedrørende vurdering og afbødning af risici bør fra sag

til sag skabe et behov for, at udbydere af meget store onlineplatforme og af

meget store onlinesøgemaskiner vurderer og, om nødvendigt, tilpasser ud-

formningen af deres anbefalingssystemer, f.eks. ved at træffe foranstaltnin-

ger til at forhindre eller minimere skævheder, der fører til forskelsbehand-

ling af personer i sårbare situationer, navnlig hvis sådan justering er i over-

ensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen, og når oplysningerne per-

sonaliseres på grundlag af særlige kategorier af personoplysninger, jf. arti-

kel 9 i forordning (EU) 2016/679. Som supplement til de gennemsigtigheds-

forpligtelser, der gælder for onlineplatforme for så vidt angår deres anbefa-

lingssystemer, bør udbydere af meget store onlineplatforme og af meget

store onlinesøgemaskiner desuden konsekvent sikre, at modtagerne af deres

tjenester har alternative muligheder, som ikke er baseret på profilering, jf.

forordning (EU) 2016/679, for de vigtigste parametre i deres anbefalingssy-

stemer. Sådanne valg bør være direkte tilgængelige fra den onlinegrænse-

flade, hvor anbefalingerne fremlægges.

(95) Reklamesystemer, der anvendes af meget store onlineplatforme og af

meget store onlinesøgemaskiner, er forbundet med særlige risici og kræver

yderligere offentligt og lovmæssigt tilsyn på grund af deres omfang og evne

til at fokusere på og nå ud til tjenestemodtagerne på grundlag af deres adfærd

inden for og uden for platformens eller søgemaskinens onlinegrænseflade.

Meget store onlineplatforme eller meget store onlinesøgemaskiner bør sikre

offentlig adgang til databaser med reklamer vist på deres onlinegrænseflader

for at lette tilsynet med og forskningen i nye risici som følge af udbredelsen

af reklamer på internettet, f.eks. i forbindelse med ulovlige reklamer eller

manipulerende teknikker og desinformation med en reel og forventet nega-

tiv indvirkning på folkesundheden, den offentlige sikkerhed, samfundsde-

batten, den politiske deltagelse og ligestillingen. Databaserne bør omfatte

indholdet af reklamer, herunder produktets, tjenestens eller varemærkets

navn og reklamens genstand, og relaterede oplysninger om annoncøren og,

hvis forskellig herfra, den fysiske eller juridiske person, der betalte for re-

klamen, og leveringen af reklamen, navnlig når der er tale om målrettet re-

klame. Disse oplysninger bør omfatte både information om målretningskri-

terier og leveringskriterier, navnlig når der reklameres over for personer i

sårbare situationer såsom mindreårige.

(96) For behørigt at kunne overvåge og vurdere, at meget store onlineplat-

forme og meget store onlinesøgemaskiner overholder de forpligtelser, der

er fastsat i denne forordning, kan koordinatoren for digitale tjenester i etab-

leringslandet eller Kommissionen kræve adgang til eller rapportering af spe-

cifikke oplysninger, herunder data vedrørende algoritmer. Et sådant krav

Side 56

UDKAST

kan f.eks. omfatte de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere risiciene

og de mulige skader forbundet med den meget store online platforms eller

meget store onlinesøgemaskines systemer, oplysninger om nøjagtigheden,

virkemåden og afprøvningen af algoritmiske systemer til indholdsmodera-

tion, anbefalingssystemer eller reklamesystemer, herunder i givet fald ind-

læringsdata og algoritmer, eller oplysninger om processer og output af ind-

holdsmoderation eller interne klagebehandlingssystemer som omhandlet i

denne forordning. Sådanne anmodninger om adgang til data bør ikke om-

fatte anmodninger om at give specifikke oplysninger om individuelle mod-

tagere af tjenesten med henblik på at fastslå, om sådanne modtagere over-

holder anden gældende EU-ret eller national ret. Forskernes undersøgelser

af udviklingen og alvoren af systemiske risici på internettet er navnlig vig-

tige for at afbøde informationsasymmetrier og etablere et modstandsdygtigt

system til risikobegrænsning og informere udbydere af onlineplatforme, ud-

bydere af onlinesøgemaskiner, koordinatorer for digitale tjenester, andre

kompetente myndigheder, Kommissionen og offentligheden.

(97) Denne forordning udgør derfor en ramme, der giver bred adgang til

oplysninger fra meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgema-

skiner for kontrolunderlagte forskere, der er tilknyttet en forskningsorgani-

sation som omhandlet i artikel 2 i direktiv (EU) 2019/790, hvilket med hen-

blik på denne forordning kan omfatte civilsamfundsorganisationer, der ud-

fører videnskabelig forskning med det primære formål at støtte deres almen-

nyttige opgaver. Alle anmodninger om adgang til oplysninger inden for

denne ramme bør være forholdsmæssige og på passende vis beskytte den

meget store onlineplatforms eller den meget store onlinesøgemaskines og

eventuelle andre berørte parters, herunder tjenestemodtageres, rettigheder

og legitime interesser, herunder beskyttelse af personoplysninger, forret-

ningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger. For at sikre at denne

forordnings mål nås, bør hensyntagen til udbydernes kommercielle interes-

ser imidlertid ikke føre til afslag på at give adgang til data, der er nødvendige

for det specifikke forskningsmål på grundlag af en anmodning i henhold til

denne forordning. I denne henseende bør udbyderne, uden at det berører

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/943 (32), sikre passende

adgang for forskere, herunder om nødvendigt ved at træffe tekniske beskyt-

telsesforanstaltninger, f.eks. ved brug af datavaults. Anmodninger om data-

adgang kan f.eks. omfatte antallet af websitebesøg eller, hvor det er relevant,

andre former for adgang til indhold for tjenestemodtagere, forud for dets

fjernelse af udbyderne af meget store onlineplatforme eller af meget store

onlinesøgemaskiner.

Side 57

UDKAST

(98) Når data er offentligt tilgængelige, bør sådanne udbydere desuden ikke

forhindre forskere, der opfylder en passende del af kriterierne, i at anvende

disse data til forskningsformål, der bidrager til afdækning, kortlægning og

forståelse af systemiske risici. De bør give sådanne forskere – herunder,

hvor det er teknisk muligt, i realtid – adgang til offentligt tilgængelige data,

f.eks. om aggregerede interaktioner med indhold fra offentlige sider, offent-

lige grupper eller offentlige figurer, herunder oplysninger om indtryk og en-

gagement såsom antallet af reaktioner, delinger og kommentarer fra tjene-

stemodtagerne. Udbydere af meget store onlineplatforme eller af meget

store onlinesøgemaskiner bør tilskyndes til at samarbejde med forskere og

give bredere adgang til data til overvågning af samfundsmæssige problemer

gennem frivillige bestræbelser, herunder gennem forpligtelser og procedu-

rer, der er aftalt i henhold til adfærdskodekser eller kriseprotokoller. Disse

udbydere og forskere bør være særligt opmærksomme på beskyttelsen af

personoplysninger og sikre, at enhver behandling af personoplysninger er i

overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679. Udbydere bør anonymi-

sere eller pseudonymisere personoplysninger, undtagen i de tilfælde, hvor

det ville gøre det tilstræbte forskningsformål umuligt.

(99) I betragtning af kompleksiteten af de indførte systemer og de systemi-

ske risici, de udgør for samfundet, bør udbydere af meget store onlineplat-

forme og af meget store onlinesøgemaskiner oprette en compliancefunktion,

som bør være uafhængig af disse udbyderes operationelle funktioner. Com-

pliancefunktionens leder bør rapportere direkte til disse udbyderes ledelse,

herunder om tilfælde af manglende overholdelse af denne forordning. De

compliancerådgivere, der indgår i compliancefunktionen, bør have de nød-

vendige kvalifikationer og den nødvendige viden, erfaring og evne til at gen-

nemføre foranstaltninger og overvåge overholdelsen af denne forordning i

udbyderne af meget store onlineplatformes eller af meget store onlinesøge-

maskiners organisation. Udbydere af meget store onlineplatforme og af me-

get store onlinesøgemaskiner bør sikre, at compliancefunktionen inddrages

tilstrækkeligt og rettidigt i alle spørgsmål vedrørende denne forordning, her-

under i strategien for risikovurdering og risikoafbødning og specifikke for-

anstaltninger samt i givet fald vurderingen af overholdelsen af de forpligtel-

ser, som disse udbydere har indgået i henhold til de adfærdskodekser og

kriseprotokoller, de har tilsluttet sig.

(100) I betragtning af de yderligere risici forbundet med deres aktiviteter og

deres yderligere forpligtelser i henhold til denne forordning bør der gælde

supplerende gennemsigtighedskrav specifikt for meget store onlineplat-

forme og meget store onlinesøgemaskiner, navnlig vedrørende omfattende

Side 58

UDKAST

rapportering om gennemførte risikovurderinger og efterfølgende foranstalt-

ninger truffet i henhold til denne forordning.

(101) Kommissionen bør råde over de nødvendige personale- og ekspertres-

sourcer samt økonomiske midler til at udføre sine opgaver i henhold til

denne forordning. For at sikre at de ressourcer, der er nødvendige for et til-

strækkeligt tilsyn på EU-plan i henhold til denne forordning, er til rådighed,

og i betragtning af at medlemsstaterne bør have ret til at opkræve et tilsyns-

gebyr hos udbydere, der er etableret på deres område, for så vidt angår de

tilsyns- og håndhævelsesopgaver, der udføres af deres myndigheder, bør

Kommissionen opkræve et tilsynsgebyr, hvis størrelse bør fastsættes årligt,

på meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner. Det

samlede beløb for det årlige tilsynsgebyr, der opkræves, bør fastsættes på

grundlag af de samlede omkostninger, som Kommissionen har afholdt i for-

bindelse med udførelsen af sine tilsynsopgaver i henhold til denne forord-

ning, som det med rimelighed kan anslås på forhånd. Et sådant beløb bør

omfatte omkostninger i forbindelse med udøvelsen af de specifikke beføjel-

ser og opgaver vedrørende tilsyn, undersøgelse, håndhævelse og overvåg-

ning i forbindelse med udbydere af meget store onlineplatforme og af meget

store onlinesøgemaskiner, herunder omkostninger i forbindelse med udpe-

gelse af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner

eller oprettelse, vedligeholdelse og drift af de databaser, der er omhandlet i

denne forordning.

Det bør også omfatte også omkostninger i forbindelse med etablering, ved-

ligeholdelse og drift af de grundlæggende oplysninger og den institutionelle

infrastruktur for samarbejdet mellem koordinatorerne for digitale tjenester,

rådet og Kommissionen under hensyntagen til det forhold, at deres størrelse

og rækkevidde til meget store onlineplatforme og meget store onlinesøge-

maskiner har en betydelig indvirkning på de ressourcer, der er nødvendige

for at støtte en sådan infrastruktur. Ved vurderingen af de samlede omkost-

ninger bør der tages hensyn til tilsynsomkostningerne i det foregående år,

herunder, hvor det er relevant, de omkostninger, der overstiger det indivi-

duelle årlige tilsynsgebyr, der er opkrævet i det foregående år. De eksterne

formålsbestemte indtægter fra de årlige tilsynsgebyrer kan anvendes til at

finansiere yderligere menneskelige ressourcer såsom kontraktansatte og ud-

stationerede nationale eksperter og andre udgifter i forbindelse med udfø-

relsen af disse opgaver, som overdrages til Kommissionen ved denne for-

ordning. Det årlige tilsynsgebyr, der skal opkræves af udbydere af meget

store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner, bør stå i et ri-

meligt forhold til tjenestens størrelse som afspejlet i antallet af aktive mod-

Side 59

UDKAST

tagere af tjenesten i Unionen. Desuden bør det individuelle årlige tilsynsge-

byr ikke overstige et samlet loft for hver udbyder af meget store onlineplat-

forme eller af meget store onlinesøgemaskiner under hensyntagen til den

økonomiske kapacitet hos udbyderen af den eller de udpegede tjenester.

(102) For at lette en effektiv og konsekvent anvendelse af de i denne forord-

ning fastsatte forpligtelser, der kan kræve gennemførelse ad elektronisk vej,

er det vigtigt at fremme frivillige standarder for visse tekniske procedurer,

hvor industrien kan bidrage til udviklingen af standardiserede metoder med

henblik på at støtte udbyderne af formidlingstjenester med overholdelse af

denne forordning, f.eks. mulighed for indgivelse af anmeldelser, herunder

via applikationsprogrammeringsgrænseflader, eller standarder vedrørende

vilkår og betingelser eller standarder vedrørende revisioner eller standarder

vedrørende interoperabilitet af reklamedatabaser. Desuden kan sådanne

standarder omfatte standarder vedrørende onlinereklamer, anbefalingssyste-

mer, tilgængelighed og beskyttelse af mindreårige online. Udbydere af for-

midlingstjenester kan frit vedtage standarderne, men vedtagelsen heraf er

ikke ensbetydende med, at denne forordning er overholdt. Ved at levere bed-

ste praksis kan sådanne standarder samtidig navnlig være nyttige for relativt

små udbydere af formidlingstjenester. I standarderne kunne der i givet fald

skelnes mellem forskellige former for ulovligt indhold eller forskellige typer

formidlingstjenester.

(103) Kommissionen og rådet bør tilskynde til udarbejdelse af frivillige ad-

færdskodekser såvel som gennemførelse af disse kodeksers bestemmelser

med henblik på at bidrage til anvendelsen af denne forordning. Kommissi-

onen og rådet bør tilstræbe, at adfærdskodekserne klart fastsætter arten af

de mål af almen interesse, der forfølges, at de indeholder mekanismer til

uafhængig evaluering af opfyldelsen af disse mål, og at de relevante myn-

digheders rolle er klart fastsat. Der bør lægges særlig vægt på at undgå ne-

gative virkninger for sikkerheden, beskyttelsen af privatlivets fred og per-

sonoplysninger samt forbuddet mod at pålægge generelle overvågningsfor-

pligtelser. Selv om gennemførelsen af adfærdskodekser bør kunne måles og

være underlagt offentligt tilsyn, bør dette ikke ændre ved sådanne kodeksers

frivillige karakter og de berørte parters mulighed for frit at afgøre, om de vil

tilslutte sig. Under visse omstændigheder er det vigtigt, at meget store onli-

neplatforme samarbejder om at udarbejde og overholde specifikke adfærds-

kodekser. Intet i denne forordning er til hinder for, at andre tjenesteydere

overholder de samme standarder for due diligence, vedtager bedste praksis

og får gavn af Kommissionens og rådets retningslinjer ved at tilslutte sig de

samme adfærdskodekser.

Side 60

UDKAST

(104) Denne forordning bør udpege visse områder, hvor det kan overvejes

at indføre sådanne adfærdskodekser. Risikobegrænsende foranstaltninger

vedrørende specifikke former for ulovligt indhold bør navnlig undersøges

gennem aftaler om selvregulering og samregulering. Et andet område, der

bør overvejes, er de mulige negative virkninger af systemiske risici for sam-

fundet og demokratiet såsom desinformation eller manipulerende og mis-

brugende aktiviteter eller eventuelle negative følger for mindreårige. Dette

omfatter koordinerede operationer, der har til formål at forstærke informa-

tion, herunder desinformation, såsom brug af botter eller falske konti til at

frembringe forsætligt ukorrekte eller vildledende oplysninger, undertiden

med henblik på at opnå en økonomisk gevinst, som er særlig skadelige for

sårbare modtagere af tjenesten såsom mindreårige. På disse områder kan en

meget stor onlineplatforms eller en meget stor onlinesøgemaskines tilslut-

ning til og overholdelse af en bestemt adfærdskodeks betragtes som en pas-

sende risikobegrænsende foranstaltning. Hvis en udbyder af en onlineplat-

form eller af en onlinesøgemaskine nægter at følge Kommissionens opfor-

dring til at deltage i anvendelsen af en sådan adfærdskodeks uden behørig

forklaring, kan der i påkommende tilfælde tages hensyn hertil ved vurderin-

gen af, om onlineplatformen eller onlinesøgemaskinen har overtrådt de for-

pligtelser, der er fastsat i denne forordning. Den blotte deltagelse i og gen-

nemførelse af en given adfærdskodeks bør ikke i sig selv være ensbetydende

med, at denne forordning er overholdt.

(105) Adfærdskodekserne bør lette adgangen til tjenester for meget store

onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner i overensstemmelse

med EU-retten og national ret med henblik på at gøre deres forventede an-

vendelse lettere for personer med handicap. Adfærdskodekserne kan navn-

lig sikre, at oplysningerne præsenteres på en måde, der kan opfattes, bruges

og forstås af personer med handicap samt er sikre at bruge, og at formularer

og foranstaltninger i henhold til denne forordning gøres tilgængelige på en

måde, så de er lette at finde og er tilgængelige for personer med handicap.

(106) Reglerne om adfærdskodekser i denne forordning kan danne grundlag

for allerede etablerede selvregulerende foranstaltninger på EU-plan, herun-

der hensigtserklæringen om produktsikkerhed (»Product Safety Pledge«),

aftalememorandummet om salg af forfalskede varer på internettet (»Memo-

randum of Understanding on the sale of counterfeit goods on the internet«),

adfærdskodeksen for bekæmpelse af ulovlig hadefuld tale på internettet

(»Code of Conduct on countering illegal hate speech online«) og adfærds-

kodeksen om desinformation (»EU Code of Practice on Disinformation«).

Side 61

UDKAST

Navnlig for sidstnævnte er adfærdskodeksen om desinformation efter Kom-

missionen vejledning blevet styrket som bebudet i handlingsplanen for eu-

ropæisk demokrati.

(107) Onlinereklame involverer generelt en række aktører, herunder formid-

lingstjenester, der forbinder reklameudgivere og annoncører. Adfærdsko-

dekser bør understøtte og supplere de gennemsigtighedsforpligtelser vedrø-

rende reklame for udbydere af onlineplatforme, af meget store onlineplat-

forme og af meget store onlinesøgemaskiner, der er fastsat i denne forord-

ning, for at tilvejebringe fleksible og effektive mekanismer til at lette og øge

overholdelsen af disse forpligtelser, navnlig for så vidt angår de nærmere

bestemmelser for videregivelse af de relevante oplysninger. Dette bør om-

fatte lettelse af transmission af oplysningerne om den annoncør, der betaler

for reklamen, når vedkommende adskiller sig fra den fysiske eller juridiske

person, på hvis vegne reklamen vises på en onlineplatforms onlinegrænse-

flade. Adfærdskodekserne bør også omfatte foranstaltninger til at sikre, at

meningsfulde oplysninger om kommerciel udnyttelse af data deles på pas-

sende vis i hele værdikæden. Inddragelsen af en bred vifte af interessenter

bør sikre, at disse adfærdskodekser støttes bredt, er teknisk velfunderede og

effektive og har den højeste grad af brugervenlighed for at sikre, at gennem-

sigtighedsforpligtelserne opfylder deres mål. For at sikre adfærdskodekser-

nes effektivitet bør Kommissionen medtage evalueringsmekanismer i udar-

bejdelsen af adfærdskodekserne. Kommissionen kan, hvis det er relevant,

opfordre Agenturet for Grundlæggende Rettigheder eller Den Europæiske

Tilsynsførende for Databeskyttelse til at udtale sig om den pågældende ad-

færdskodeks.

(108) Ud over kriseresponsmekanismen for meget store onlineplatforme og

meget store onlinesøgemaskiner kan Kommissionen tage initiativ til udar-

bejdelsen af frivillige kriseprotokoller for at koordinere en hurtig, kollektiv

og grænseoverskridende indsats i onlinemiljøet. Dette kan f.eks. være til-

fældet, hvis onlineplatforme misbruges til hurtig udbredelse af ulovligt ind-

hold eller desinformation, eller hvor der opstår behov for hurtig udbredelse

af pålidelig information. I lyset af den vigtige rolle, som meget store onli-

neplatforme spiller i formidling af information i vores samfund og på tværs

af grænserne, bør udbydere af sådanne platforme tilskyndes til at udarbejde

og anvende specifikke kriseprotokoller. Sådanne kriseprotokoller bør kun

aktiveres i en begrænset periode, og de trufne foranstaltninger bør også be-

grænses til, hvad der er strengt nødvendigt for at håndtere de ekstraordinære

omstændigheder. Disse foranstaltninger bør være i overensstemmelse med

denne forordning og bør ikke udgøre en generel forpligtelse for de delta-

Side 62

UDKAST

gende udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesø-

gemaskiner til at overvåge den information, de transmitterer eller lagrer, el-

ler til aktivt at undersøge forhold eller omstændigheder, der tyder på ulovligt

indhold.

(109) For at sikre passende tilsyn med og håndhævelse af de forpligtelser,

der er fastsat i denne forordning, bør medlemsstaterne udpege mindst én

myndighed, der skal have til opgave at føre tilsyn med anvendelsen af og

håndhæve denne forordning, uden at det berører muligheden for at udpege

en eksisterende myndighed og dens retlige form i overensstemmelse med

national ret. Medlemsstaterne bør dog kunne overdrage specifikke tilsyns-

eller håndhævelsesopgaver og kompetencer vedrørende anvendelsen af

denne forordning til mere end én kompetent myndighed, f.eks. for speci-

fikke sektorer, hvor eksisterende myndigheder også kan have beføjelser, så-

som tilsynsmyndigheder for elektronisk kommunikation, mediemyndighe-

der eller forbrugerbeskyttelsesmyndigheder, i overensstemmelse med deres

nationale forfatningsmæssige, organisatoriske og administrative struktur.

Alle udpegede kompetente myndigheder bør i forbindelse med udførelsen

af deres opgaver bidrage til at nå denne forordnings mål, nemlig et velfun-

gerende indre marked for formidlingstjenester, hvor de harmoniserede reg-

ler for et sikkert, forudsigeligt og pålideligt onlinemiljø, der fremmer inno-

vation, og navnlig de due diligence-forpligtelser, der gælder for forskellige

kategorier af udbydere af formidlingstjenester, overvåges og håndhæves ef-

fektivt med henblik på at sikre, at de grundlæggende rettigheder, som er

nedfældet i chartret, herunder princippet om forbrugerbeskyttelse, beskyttes

effektivt. Denne forordning forpligter ikke medlemsstaterne til at overlade

det til de kompetente myndigheder at træffe afgørelse om lovligheden af

specifikt indhold.

(110) I betragtning af de pågældende tjenesters grænseoverskridende karak-

ter og den horisontale karakter af de forpligtelser, der indføres med denne

forordning, bør én myndighed, der er udpeget til at føre tilsyn med anven-

delsen af denne forordning og om nødvendigt til at håndhæve denne forord-

ning, også udpeges som koordinator for digitale tjenester i hver medlems-

stat. Hvis mere end én kompetent myndighed udpeges til at føre tilsyn med

anvendelsen af og håndhæve denne forordning, bør der kun udpeges én

myndighed i den pågældende medlemsstat som koordinator for digitale tje-

nester. Koordinatoren for digitale tjenester bør fungere som et enkelt kon-

taktpunkt i alle forhold vedrørende anvendelsen af denne forordning for

Kommissionen, rådet, koordinatorerne for digitale tjenester i andre med-

lemsstater og for andre kompetente myndigheder i den pågældende med-

Side 63

UDKAST

lemsstat. Koordinatoren for digitale tjenester bør navnlig, hvis flere kompe-

tente myndigheder har fået overdraget opgaver i henhold til denne forord-

ning i en bestemt medlemsstat, koordinere og samarbejde med disse myn-

digheder i overensstemmelse med den nationale ret, der fastsætter deres re-

spektive opgaver, og uden at det berører de andre kompetente myndigheders

uafhængige vurdering. Selv om koordinatoren for digitale tjenester ikke

udøver nogen form for hierarkisk overstyring i forhold til andre kompetente

myndigheder i forbindelse med udførelsen af deres opgaver, bør denne sikre

en effektiv inddragelse af alle relevante kompetente myndigheder og rap-

portere rettidigt om deres vurdering inden for rammerne af samarbejdet om

tilsyn og håndhævelse på EU-plan. Ud over de specifikke mekanismer, der

er fastsat i denne forordning for så vidt angår samarbejde på EU-plan, bør

medlemsstaterne endvidere sikre samarbejde mellem koordinatoren for di-

gitale tjenester og andre udpegede kompetente myndigheder på nationalt

plan, eventuelt ved hjælp af passende værktøjer, f.eks. ved at samle ressour-

cer, fælles taskforcer, fælles undersøgelser og mekanismer for gensidig bi-

stand.

(111) Koordinatoren for digitale tjenester og andre kompetente myndighe-

der, der er udpeget i henhold til denne forordning, spiller en afgørende rolle

med hensyn til at sikre effektiviteten af de rettigheder og forpligtelser, der

er fastsat i denne forordning, og for opfyldelsen af dens mål. Det er derfor

nødvendigt at sikre, at disse myndigheder har de nødvendige midler, herun-

der finansielle og menneskelige ressourcer, til at føre tilsyn med alle udby-

dere af formidlingstjenester, der falder ind under deres kompetence i alle

unionsborgeres interesse. I betragtning af de mange forskellige udbydere af

formidlingstjenester og deres anvendelse af avanceret teknologi til at yde

deres tjenester er det også vigtigt, at koordinatoren for digitale tjenester og

de relevante kompetente myndigheder er udstyret med det nødvendige antal

medarbejdere og eksperter med specialiserede færdigheder og avancerede

tekniske midler, og at de uafhængigt forvalter finansielle ressourcer til at

udføre deres opgaver. Desuden bør ressourceniveauet tage hensyn til stør-

relse, kompleksitet og potentielle samfundsmæssige virkninger af udbydere

af formidlingstjenester, der falder ind under deres kompetence samt deres

tjenesters rækkevidde i hele Unionen. Denne forordning berører ikke med-

lemsstaternes mulighed for at indføre finansieringsmekanismer baseret på

et tilsynsgebyr, der opkræves af udbydere af formidlingstjenester, i henhold

til national ret, som er i overensstemmelse med EU-retten, i det omfang det

opkræves af udbydere af formidlingstjenester, der har deres hovedforret-

ningssted i den pågældende medlemsstat, at det er strengt begrænset til, hvad

Side 64

UDKAST

der er nødvendigt og forholdsmæssigt for at dække omkostningerne ved ud-

førelsen af de opgaver, der er overdraget til de kompetente myndigheder i

henhold til denne forordning, med undtagelse af de opgaver, der overdrages

til Kommissionen, og at der sikres tilstrækkelig gennemsigtighed med hen-

syn til opkrævning og anvendelse af et sådant tilsynsgebyr.

(112) De kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til denne for-

ordning, bør endvidere handle helt uafhængigt af private og offentlige orga-

ner uden forpligtelse til eller mulighed for at søge eller modtage instrukser,

herunder fra regeringen, og uden at det berører de specifikke forpligtelser til

at samarbejde med andre kompetente myndigheder, koordinatorerne for di-

gitale tjenester, rådet og Kommissionen. På den anden side bør disse myn-

digheders uafhængighed ikke betyde, at de ikke i overensstemmelse med

nationale forfatninger og uden at bringe opfyldelsen af denne forordnings

mål i fare kan underkastes mekanismer til rimelig ansvarlighed vedrørende

koordinatorerne for digitale tjenesters generelle aktiviteter såsom deres fi-

nansielle udgifter eller rapportering til de nationale parlamenter. Kravet om

uafhængighed bør heller ikke forhindre udøvelsen af domstolsprøvelse eller

muligheden for at rådføre sig eller regelmæssigt udveksle synspunkter med

andre nationale myndigheder, herunder retshåndhævende myndigheder, kri-

sestyringsmyndigheder eller forbrugerbeskyttelsesmyndigheder, hvis det er

relevant, med henblik på at underrette hinanden om igangværende undersø-

gelser, uden at dette berører udøvelsen af deres respektive beføjelser.

(113) Medlemsstaterne kan udpege en eksisterende national myndighed som

koordinator for digitale tjenester eller med specifikke opgaver til at føre til-

syn med anvendelsen af og håndhæve denne forordning, forudsat at en sådan

udpeget myndighed opfylder kravene i denne forordning, f.eks. med hensyn

til dens uafhængighed. Desuden er medlemsstaterne i princippet ikke afskå-

ret fra at sammenlægge funktioner i en eksisterende myndighed i overens-

stemmelse med EU-retten. Foranstaltningerne i denne henseende kan bl.a.

indebære, at det ikke er muligt at afskedige formanden for eller et medlem

af bestyrelsen i et kollegialt organ i en eksisterende myndighed inden udlø-

bet af deres embedsperiode alene med den begrundelse, at der er gennemført

en institutionel reform, som indebærer sammenlægning af forskellige funk-

tioner i én myndighed, hvis der ikke er indført regler, som sikrer, at sådanne

afskedigelser ikke bringer disse medlemmers uafhængighed og upartiskhed

i fare.

(114) Medlemsstaterne bør give koordinatoren for digitale tjenester og en-

hver anden kompetent myndighed, der er udpeget i henhold til denne for-

Side 65

UDKAST

ordning, tilstrækkelige beføjelser og midler til at sikre en effektiv undersø-

gelse og håndhævelse, i overensstemmelse med de opgaver, som de har fået

pålagt. Dette omfatter de kompetente myndigheders beføjelse til at vedtage

midlertidige foranstaltninger i overensstemmelse med national ret i tilfælde

af risiko for alvorlig skade. Sådanne midlertidige foranstaltninger, som kan

omfatte påbud om at bringe en given påstået overtrædelse til ophør eller

afhjælpe den, bør ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at sikre, at

alvorlig skade forhindres, indtil den endelige afgørelse foreligger. Koordi-

natorerne for digitale tjenester bør navnlig kunne søge efter og indhente op-

lysninger, der befinder sig på deres område, herunder i forbindelse med fæl-

les undersøgelser, under behørig hensyntagen til, at tilsyns- og håndhævel-

sesforanstaltninger vedrørende en udbyder, der er underlagt en anden med-

lemsstats eller Kommissionens jurisdiktion, bør træffes af koordinatoren for

digitale tjenester i denne anden medlemsstat, i givet fald i overensstemmelse

med procedurerne for grænseoverskridende samarbejde, eller, hvis det er

relevant, af Kommissionen.

(115) Medlemsstaterne bør i deres nationale ret i overensstemmelse med

EU-retten og navnlig denne forordning og chartret fastsætte de nærmere be-

tingelser og begrænsninger for koordinatorerne for digitale tjenesters og i

givet fald andre kompetente myndigheders udøvelse af deres undersøgelses-

og håndhævelsesbeføjelser i henhold til denne forordning.

(116) I forbindelse med udøvelsen af disse beføjelser bør de kompetente

myndigheder overholde de gældende nationale regler vedrørende procedu-

rer og forhold såsom kravet om forudgående tilladelse fra en domstol til at

få adgang til visse lokaler og retten til fortrolighed mellem advokat og kli-

ent. Disse bestemmelser bør navnlig sikre overholdelsen af de grundlæg-

gende rettigheder til effektive retsmidler og til en upartisk domstol, herunder

retten til et forsvar, og retten til respekt for privatlivet. I denne forbindelse

kunne de garantier, der er fastsat i forbindelse med Kommissionens proce-

dure i henhold til denne forordning, være et passende referencegrundlag. En

forudgående, retfærdig og upartisk procedure bør garanteres, inden der træf-

fes endelig afgørelse, herunder de berørte personers ret til at blive hørt, og

retten til aktindsigt, samtidig med at fortroligheden og tavshedspligten og

forretningshemmeligheden samt forpligtelsen til at give en meningsfuld be-

grundelse for afgørelserne overholdes. Dette bør dog ikke være til hinder

for, at der træffes foranstaltninger i behørigt begrundede hastetilfælde og

med forbehold af passende betingelser og proceduremæssige ordninger.

Udøvelsen af beføjelser bør bl.a. også stå i et rimeligt i forhold til karakteren

og den samlede faktiske eller potentielle skade, som overtrædelsen eller den

formodede overtrædelse har forvoldt. De kompetente myndigheder bør tage

Side 66

UDKAST

højde for alle sagens forhold og omstændigheder, herunder oplysninger, der

er indsamlet af kompetente myndigheder i andre medlemsstater.

(117) Medlemsstaterne bør sikre, at overtrædelser af de forpligtelser, der er

fastsat i denne forordning, kan sanktioneres på en måde, der er effektiv, står

i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, under

hensyntagen til overtrædelsens art, grovhed, gentagne karakter og varighed

i lyset af den offentlige interesse, der forfølges, omfanget og arten af de ak-

tiviteter, der udføres, samt den krænkende parts økonomiske formåen. Sank-

tionerne bør navnlig fastsættes under hensyntagen til, om den berørte udby-

der af formidlingstjenester systematisk eller gentagne gange undlader at op-

fylde sine forpligtelser i henhold til denne forordning, og i givet fald antallet

af berørte modtagere af tjenesten, hvorvidt overtrædelsen blev begået for-

sætligt eller uagtsomt og om udbyderen er aktiv i flere medlemsstater. Hvis

denne forordning fastsætter et maksimumsbeløb for bøder eller tvangsbø-

der, bør dette maksimumsbeløb finde anvendelse på hver overtrædelse af

denne forordning, og uden at dette berører gradueringen af bøderne eller

tvangsbøderne for specifikke overtrædelser. Medlemsstaterne bør sikre, at

pålæggelse af bøder eller tvangsbøder i forbindelse med overtrædelser i

hvert enkelt tilfælde bør være effektiv, stå i et rimeligt forhold til overtræ-

delsen og have afskrækkende virkning, idet der fastsættes nationale regler

og procedurer i overensstemmelse med denne forordning, under hensynta-

gen til alle kriterier vedrørende de generelle betingelser for pålæggelse af

bøder eller tvangsbøder.

(118) For at sikre en effektiv håndhævelse af de forpligtelser, der er fastsat

i denne forordning bør enkeltpersoner eller repræsentative organisationer

kunne indgive klager over overholdelsen af disse forpligtelser til koordina-

toren for digitale tjenester på det område, hvor de modtog tjenesten, uden at

dette berører kompetencereglerne i denne forordning og de gældende regler

for behandling af klager i overensstemmelse med nationale principper om

god forvaltningsskik. Klager kan give et retvisende overblik over problem-

stillinger vedrørende en bestemt udbyder af formidlingstjenesters overhol-

delse og kan også oplyse koordinatoren for digitale tjenester om mere tvær-

gående spørgsmål. Koordinatoren for digitale tjenester bør inddrage andre

nationale kompetente myndigheder samt koordinatoren for digitale tjenester

i en anden medlemsstat og navnlig koordinatoren i den medlemsstat, hvor

den berørte udbyder af formidlingstjenester er etableret, hvis spørgsmålet

kræver grænseoverskridende samarbejde.

Side 67

UDKAST

(119) Medlemsstaterne bør sikre, at koordinatorer for digitale tjenester kan

træffe foranstaltninger, der er effektive til at håndtere og står i rimeligt for-

hold til visse særlig alvorlige og vedvarende overtrædelser i denne forord-

ning. Når disse foranstaltninger kan påvirke tredjeparters rettigheder og in-

teresser, hvilket navnlig kan være tilfældet, når adgangen til onlinegrænse-

flader er begrænset, er det navnlig hensigtsmæssigt at kræve, at foranstalt-

ningerne omfattes af yderligere garantier. Tredjeparter, der potentielt kan

blive berørt, bør navnlig have mulighed for at blive hørt, og sådanne påbud

bør kun udstedes, når beføjelser til at træffe sådanne foranstaltninger som

fastsat i andre EU-retsakter eller national ret, f.eks. for at beskytte forbru-

gernes kollektive interesser, for at sikre øjeblikkelige fjernelse af websider,

der indeholder eller udbreder børnepornografi, eller for at hindre adgangen

til tjenester, som en tredjepart bruger til at krænke en intellektuel ejendoms-

rettighed, ikke er rimeligt tilgængelige.

(120) Et sådan påbud bør ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at

nå dets mål. Med henblik herpå bør det være midlertidigt og i princippet

udstedes til udbyderne af formidlingstjenester såsom de berørte udbydere af

oplagringstjenester, internetudbydere eller domæneregistre eller domænere-

gistratorer, der har rimelige forudsætninger for at nå dette mål uden at be-

grænse adgangen til lovlig information unødigt.

(121) Med forbehold af bestemmelserne om ansvarsfritagelse i denne for-

ordning for så vidt angår oplysninger, der transmitteres eller lagres på an-

modning af en tjenestemodtager, bør en udbyder af formidlingstjenester

være ansvarlige for de skader, som tjenestemodtagerne har lidt som følge

af, at denne udbyder har overtrådt de forpligtelser, der er fastsat i denne

forordning. En sådan kompensation bør være i overensstemmelse med de

regler og procedurer, der er fastsat i gældende national ret, og uden at det

berører andre klagemuligheder i henhold til forbrugerbeskyttelsesreglerne.

(122) Koordinatoren for digitale tjenester bør regelmæssigt, f.eks. på sit

websted, offentliggøre en rapport om de aktiviteter, der gennemføres i hen-

hold til denne forordning. Rapporten bør navnlig offentliggøres i et maskin-

læsbart format og indeholde en oversigt over modtagne klager og deres op-

følgning såsom det samlede antal modtagne klager og antallet af klager, der

har ført til indledningen af en formel undersøgelse eller til fremsendelsen til

andre koordinatorer for digitale tjenester, uden at henvise til personoplys-

ninger. Da koordinatoren for digitale tjenester også får meddelelse om på-

bud om at gribe ind over for ulovligt indhold eller levere oplysninger, der er

omfattet af denne forordning, gennem informationsudvekslingssystemet,

bør koordinatoren for digitale tjenester i sin årlige rapport anføre antallet og

Side 68

UDKAST

kategorierne af disse påbud til udbydere af formidlingstjenester, der er ud-

stedt af de retslige eller administrative myndigheder i koordinatorens med-

lemsstat.

(123) Af hensyn til klarheden, enkeltheden og effektiviteten bør beføjelsen

til at føre tilsyn med og håndhæve forpligtelserne efter denne forordning

tillægges de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor formidlings-

tjenesteudbyderens hovedforretningssted er beliggende, dvs. hvor tjeneste-

yderen har sit hovedkontor eller vedtægtsmæssige hjemsted, og hvor de vig-

tigste økonomiske funktioner og den operationelle kontrol udøves. For så

vidt angår udbydere, der ikke er etableret i Unionen, men som udbyder tje-

nester i Unionen og derfor er omfattet af denne forordnings anvendelsesom-

råde, bør den medlemsstat, hvori disse udbydere har udpeget deres retlige

repræsentant, have kompetence under hensyntagen til de retlige repræsen-

tanters funktion i henhold til denne forordning. Af hensyn til en effektiv

anvendelse af denne forordning bør alle medlemsstater eller Kommissionen,

hvor det er relevant, dog have kompetence, for så vidt angår tjenesteydere,

der ikke har udpeget en retlig repræsentant. Denne kompetence kan udøves

af en hvilken som helst af de kompetente myndigheder eller Kommissionen,

forudsat at udbyderen ikke er underlagt håndhævelsesprocedurer for de

samme forhold af en anden kompetent myndighed eller Kommissionen. For

at sikre at ne bis in idem-princippet overholdes, og navnlig for at undgå, at

den samme overtrædelse af forpligtelserne i denne forordning sanktioneres

mere end én gang, bør hver medlemsstat, der agter at udøve sin kompetence

over for sådanne udbydere, uden unødig forsinkelse underrette alle andre

myndigheder, herunder Kommissionen, via det informationsudvekslingssy-

stem, der oprettes med henblik på denne forordning.

(124) I betragtning af deres potentielle indvirkning og de udfordringer, der

er forbundet med effektivt at føre tilsyn med dem, er der behov for særlige

regler vedrørende tilsyn og håndhævelse for så vidt angår udbydere af meget

store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner. Kommissionen

bør, hvor det er relevant med støtte fra de nationale kompetente myndighe-

der, være ansvarlig for tilsyn med og offentlig håndhævelse af systemiske

spørgsmål såsom spørgsmål med stor indvirkning på tjenestemodtagernes

kollektive interesser. Kommissionen bør derfor have enekompetence til at

føre tilsyn med og håndhæve de yderligere forpligtelser til at styre systemi-

ske risici, der pålægges udbydere af meget store onlineplatforme og af me-

get store onlinesøgemaskiner ved denne forordning. Kommissionens ene-

kompetence bør ikke berøre visse administrative opgaver, som i henhold til

denne forordning er pålagt de kompetente myndigheder i etableringsmed-

lemsstaten, såsom kontrol af forskere.

Side 69

UDKAST

(125) Beføjelserne til at føre tilsyn med og håndhæve andre due diligence-

forpligtelser end de yderligere forpligtelser til at styre systemiske risici, der

pålægges udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onli-

nesøgemaskiner ved denne forordning, bør deles af Kommissionen og de

nationale kompetente myndigheder. På den ene side kunne Kommissionen

i mange tilfælde være bedre i stand til at håndtere systemiske overtrædelser

begået af disse udbydere, f.eks. overtrædelser, der berører flere medlems-

stater, alvorlige gentagne overtrædelser eller manglende etablering af effek-

tive mekanismer, der kræves i henhold til denne forordning. På den anden

side kan de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor en udbyder

af en meget stor onlineplatform eller en meget stor onlinesøgemaskine har

sit hovedforretningssted, være bedre i stand til at håndtere individuelle over-

trædelser begået af disse udbydere, som ikke rejser systemiske eller græn-

seoverskridende problemer. Af hensyn til effektiviteten, for at undgå over-

lapning og for at sikre overholdelse af ne bis in idem-princippet bør det være

op til Kommissionen at vurdere, om den finder det hensigtsmæssigt at udøve

denne delte kompetence i en given sag, og medlemsstaterne bør ikke læn-

gere have mulighed for at gøre det, når den har indledt en procedure. Med-

lemsstaterne bør arbejde tæt sammen både indbyrdes og med Kommissio-

nen, og Kommissionen bør arbejde tæt sammen med medlemsstaterne for at

sikre, at det tilsyns- og håndhævelsessystem, der indføres ved denne forord-

ning, fungerer gnidningsløst og effektivt.

(126) Reglerne i denne forordning om kompetencefordeling bør ikke tilside-

sætte bestemmelserne i EU-retten og nationale regler om international pri-

vatret angående jurisdiktion og gældende ret på det civil- og handelsretlige

område såsom sager anlagt af forbrugere ved domstolene i den medlemsstat,

hvor de har bopæl, i overensstemmelse med relevante bestemmelser i EU-

retten. Med hensyn til de forpligtelser, som udbydere af formidlingstjenester

med denne forordning pålægges til at underrette den udstedende myndighed

om deres implementering af påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold

og påbud om at fremlægge oplysninger, bør reglerne om kompetenceforde-

ling kun finde anvendelse på tilsynet med håndhævelsen af disse forpligtel-

ser, men ikke på andre forhold vedrørende påbuddet, f.eks. kompetencen til

at udstede sådanne.

(127) I betragtning af formidlingstjenesternes grænseoverskridende og

tværsektorielle relevans er det nødvendigt med et højt samarbejdsniveau for

at sikre en konsekvent anvendelse af denne forordning og tilgængeligheden

af relevante oplysninger med henblik på udførelsen af håndhævelsesopgaver

gennem informationsudvekslingssystemet. Samarbejde kan antage forskel-

lige former afhængigt af de pågældende anliggender, uden at dette berører

Side 70

UDKAST

specifikke fælles undersøgelser. Det er under alle omstændigheder nødven-

digt, at koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet for en udbyder

af formidlingstjenester underretter andre koordinatorer for digitale tjenester

om forhold, undersøgelser og tiltag, der skal iværksættes over for en sådan

udbyder. Når en kompetent myndighed i en medlemsstat er i besiddelse af

relevante oplysninger med henblik på en undersøgelse, der foretages af de

kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten, eller er i stand til at

indsamle sådanne oplysninger på dens område, som de kompetente myndig-

heder i etableringsmedlemsstaten ikke har adgang til, bør koordinatoren for

digitale tjenester i destinationslandet desuden rettidigt bistå koordinatoren

for digitale tjenester i etableringslandet, herunder ved at udøve sine under-

søgelsesbeføjelser i overensstemmelse med de gældende nationale procedu-

rer og chartret. Adressaten for sådanne undersøgelsesforanstaltninger bør

overholde dem og være ansvarlig i tilfælde af manglende overholdelse, og

de kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten bør kunne hen-

holde sig til de oplysninger, der er indsamlet gennem gensidig bistand, for

at sikre overholdelse af denne forordning.

(128) Koordinatoren for digitale tjenester i destinationslandet bør, navnlig

på grundlag af modtagne klager eller input fra andre nationale kompetente

myndigheder, hvor det er hensigtsmæssigt, eller fra rådet i tilfælde af et an-

liggende, der omfatter mindst tre medlemsstater, kunne anmode koordina-

toren for digitale tjenester i etableringslandet om at iværksætte undersøgel-

ses- eller håndhævelsestiltag over for en udbyder, som er underlagt dennes

kompetence. Sådanne anmodninger om indgriben bør være baseret på vel-

dokumenterede beviser, der viser, at der foreligger en påstået overtrædelse

med negativ indvirkning på tjenestemodtagernes kollektive interesser i dens

medlemsstat eller har en negativ samfundsmæssig indvirkning. Koordinato-

ren for digitale tjenester i etableringslandet bør kunne benytte sig af gensidig

bistand eller opfordre den anmodende koordinator for digitale tjenester til

en fælles undersøgelse, hvis der er behov for yderligere oplysninger for at

træffe en afgørelse, uden at dette berører muligheden for at anmode Kom-

missionen om at vurdere sagen, hvis den har grund til at formode, at det

drejer sig om en systemisk overtrædelse begået af en meget stor onlineplat-

form eller en meget stor onlinesøgemaskine.

(129) Rådet bør kunne henvise spørgsmålet til Kommissionen, hvis der er

uenighed om vurderingen eller de trufne eller foreslåede foranstaltninger,

eller hvis der ikke er truffet nogen foranstaltninger i overensstemmelse med

denne forordning på grundlag af en anmodning om tværnationalt samar-

bejde eller fælles undersøgelse. Hvis Kommissionen på grundlag af de op-

lysninger, som de berørte myndigheder har stillet til rådighed, finder, at de

Side 71

UDKAST

foreslåede foranstaltninger, herunder det foreslåede bødeniveau, ikke kan

sikre en effektiv håndhævelse af de forpligtelser, der er fastsat i denne for-

ordning, bør den følgelig kunne udtrykke alvorlige anfægtelser og anmode

den kompetente koordinator for digitale tjenester om at revurdere sagen og

træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre overholdelsen af denne

forordning inden for en fastsat frist. Denne mulighed berører ikke Kommis-

sionens generelle forpligtelse til at overvåge anvendelsen af og om nødven-

digt håndhæve EU-retten under Den Europæiske Unions Domstols kontrol

i overensstemmelse med traktaterne.

(130) For at lette grænseoverskridende tilsyn med og undersøgelser af de

forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, og som involverer flere med-

lemsstater, bør koordinatorerne for digitale tjenester i etableringslandet gen-

nem informationsudvekslingssystemet kunne indbyde andre koordinatorer

for digitale tjenester til en fælles undersøgelse af en påstået overtrædelse af

denne forordning. Andre koordinatorer for digitale tjenester og, hvor det er

hensigtsmæssigt, andre kompetente myndigheder bør kunne deltage i den

undersøgelse, der er foreslået af koordinatoren for digitale tjenester i etab-

leringslandet, medmindre sidstnævnte er af den opfattelse, at et uforholds-

mæssigt stort antal deltagende myndigheder kan påvirke undersøgelsens ef-

fektivitet, idet der tages hensyn til de specifikke træk ved den påståede over-

trædelse og manglen på direkte virkninger for tjenestemodtagerne i disse

medlemsstater. Fælles undersøgelsesaktiviteter kan omfatte en lang række

tiltag, der skal koordineres af koordinatoren for digitale tjenester i etable-

ringslandet i overensstemmelse med de deltagende myndigheders disponi-

bilitet, såsom koordinerede dataindsamlinger, samling af ressourcer, task-

forcer, koordinerede anmodninger om oplysninger eller fælles kontrolbesøg

af lokaler. Alle kompetente myndigheder, der deltager i en fælles undersø-

gelse, bør samarbejde med koordinatoren for digitale tjenester i etablerings-

landet, herunder ved at udøve deres undersøgelsesbeføjelser på deres om-

råde i overensstemmelse med de gældende nationale procedurer. Den fælles

undersøgelse bør afsluttes inden for en given tidsramme med en endelig rap-

port, der tager hensyn til bidraget fra alle deltagende kompetente myndig-

heder. Rådet kan også, hvis mindst tre koordinatorer for digitale tjenester i

destinationslandet anmoder herom, henstille til en koordinator for digitale

tjenester i etableringslandet at indlede en sådan fælles undersøgelse og give

anvisninger på organiseringen heraf. Rådet bør med henblik på at undgå, at

sager går i hårdknude, i særlige tilfælde kunne indbringe sagen for Kom-

missionen, herunder hvis koordinatoren for digitale tjenester i etablerings-

landet nægter at indlede undersøgelsen, og rådet ikke er enig i den givne

begrundelse.

Side 72

UDKAST

(131) For at sikre en konsekvent anvendelse af denne forordning skal der

nedsættes en uafhængig rådgivende gruppe på EU-plan, et Europæisk Råd

for Digitale Tjenester, som skal støtte Kommissionen og hjælpe med at ko-

ordinere de tiltag, der iværksættes af koordinatorerne for digitale tjenester.

Rådet bør sammensættes af koordinatorerne for digitale tjenester, hvor så-

danne er blevet udpeget, uden dog at dette udelukker disses mulighed for

indbyde eller udpege ad hoc-delegerede til sine møder fra andre kompetente

myndigheder, der har fået overdraget specifikke opgaver i henhold til denne

forordning, hvis dette er påkrævet i henhold til deres nationale fordeling af

opgaver og kompetencer. Hvis der er flere deltagere fra én medlemsstat, bør

stemmeretten fortsat være begrænset til én repræsentant pr. medlemsstat.

(132) Rådet bør bidrage til at sikre et fælles EU-perspektiv for en konse-

kvent anvendelse af denne forordning og til samarbejde mellem kompetente

myndigheder, herunder ved at rådgive Kommissionen og koordinatorerne

for digitale tjenester om hensigtsmæssige undersøgelses- og håndhævelses-

foranstaltninger, navnlig over for udbydere af meget store onlineplatforme

eller af meget store onlinesøgemaskiner, og under særlig hensyntagen til

udbydere at formidlingstjenesteudbyderes frihed til at udbyde deres tjene-

ster i hele Unionen. Rådet bør også bidrage til udarbejdelsen af relevante

skabeloner og adfærdskodekser til analysen af nye generelle tendenser i ud-

viklingen af digitale tjenester i Unionen, herunder ved at fremsætte udtalel-

ser eller anbefalinger om forhold vedrørende standarder.

(133) Med henblik herpå bør rådet kunne vedtage udtalelser og fremsætte

anmodninger og henstillinger til koordinatorerne for digitale tjenester eller

andre kompetente nationale myndigheder. Beslutningen om at afvige herfra

bør, selv om den ikke er juridisk bindende, forklares behørigt og kan tages i

betragtning af Kommissionen ved vurderingen af, om den pågældende med-

lemsstat overholder denne forordning.

(134) Rådet bør bringe repræsentanterne for koordinatorerne for digitale tje-

nester og eventuelle andre kompetente myndigheder sammen under Kom-

missionens formandskab med henblik på at sikre en vurdering af forhold

forelagt rådet med en fuldt ud europæisk dimension. I lyset af eventuelle

tværgående elementer, der kan være relevante for andre lovgivningsmæs-

sige rammer på EU-plan, bør rådet have mulighed for at samarbejde med

andre EU-organer, -kontorer, -agenturer og rådgivende grupper med ansvar

på områder som lighed, herunder ligestilling mellem kønnene, og ikkefor-

skelsbehandling, databeskyttelse, elektronisk kommunikation, audiovisu-

Side 73

UDKAST

elle tjenester, afsløring og undersøgelser af toldsvig rettet mod EU-budget-

tet, forbrugerbeskyttelse eller konkurrenceret i det omfang, det er nødven-

digt for udførelsen af rådets opgaver.

(135) Kommissionen bør gennem formanden deltage i rådets møder uden

stemmeret. Kommissionen bør gennem formanden sikre, at dagsordenen for

møderne fastsættes i overensstemmelse med anmodningerne fra rådets med-

lemmer som fastsat i forretningsordenen og i overensstemmelse med rådets

opgaver i henhold til denne forordning.

(136) I lyset af behovet for at sikre støtte til rådets aktiviteter bør rådet kunne

trække på Kommissionens og de kompetente nationale myndigheders ek-

spertise og menneskelige ressourcer. De specifikke operationelle ordninger

for rådets interne arbejdsgange bør præciseres yderligere i rådets forret-

ningsorden.

(137) I betragtning af betydningen af meget store onlineplatforme eller me-

get store onlinesøgemaskiner som følge af deres rækkevidde og indvirkning

kan deres manglende overholdelse af deres specifikke forpligtelser påvirke

et betydeligt antal tjenestemodtagere i forskellige medlemsstater og for-

volde store samfundsmæssige skader, og det kan samtidig også være meget

kompliceret at identificere og håndtere denne manglende overholdelse. Der-

for bør Kommissionen i samarbejde med koordinatorerne for digitale tjene-

ster og rådet udvikle Unionens ekspertise og formåen med hensyn til tilsynet

med meget store onlineplatforme eller meget store onlinesøgemaskiner.

Kommissionen bør derfor kunne koordinere og trække på sådanne myndig-

heders ekspertise og ressourcer, f.eks. ved på permanent eller tidsbegrænset

basis at analysere specifikke tendenser eller spørgsmål, der måtte opstå med

hensyn til en eller flere meget store online-platforme eller meget store onli-

nesøgemaskiner. Medlemsstaterne bør samarbejde med Kommissionen om

at udvikle sådan formåen, herunder gennem udstationering af personale,

hvor det er hensigtsmæssigt, og bidrage til oprettelsen af en fælles EU-til-

synskapacitet. Kommissionen kan med henblik på at udvikle Unionens ek-

spertise og formåen trække på den ekspertise og de evner, der findes i Ob-

servationscentret for Onlineplatformøkonomien som oprettet ved Kommis-

sionens afgørelse af 26. april 2018 om oprettelse af en ekspertgruppe for

observationscentret for onlineplatformsøkonomien, relevante ekspertorga-

ner samt ekspertisecentre. Kommissionen kan indbyde eksperter med særlig

ekspertise, herunder navnlig kontrolunderlagte forskere, repræsentanter for

EU-agenturer og -organer, repræsentanter for industrien, sammenslutninger,

der repræsenterer brugere eller civilsamfundet, internationale organisatio-

ner, eksperter fra den private sektor samt andre interessenter.

Side 74

UDKAST

(138) Kommissionen bør kunne undersøge overtrædelser på eget initiativ i

overensstemmelse med de beføjelser, der er fastsat i denne forordning, her-

under ved at udbede sig adgang til data, ved at udbede sig oplysninger eller

ved at gennemføre kontrolbesøg samt ved at støtte sig til koordinatorerne

for digitale tjenester. Hvis de kompetente nationale myndigheders tilsyn

med individuelle påståede overtrædelser begået af udbydere af meget store

onlineplatforme eller af meget store onlinesøgemaskiner peger på systemi-

ske forhold, f.eks. omstændigheder med bred indvirkning på tjenestemodta-

gernes kollektive interesser, bør koordinatorerne for digitale tjenester på

grundlag af en behørigt begrundet anmodning kunne forelægge et sådant

anliggende for Kommissionen. En sådan anmodning bør som minimum gøre

rede for samtlige faktuelle omstændigheder til dokumentation for, at den

påståede overtrædelse har fundet sted, og at den har systemisk karakter.

Kommissionen bør, afhængigt af resultatet af dens egen vurdering, kunne

træffe de nødvendige undersøgelses- og håndhævelsesforanstaltninger i

henhold til denne forordning, herunder, hvor det er relevant, iværksætte en

undersøgelse eller vedtage midlertidige foranstaltninger.

(139) Kommissionen bør for at kunne udføre sine opgaver effektivt fortsat

have skønsbeføjelser til at kunne afgøre, om der skal indledes en procedure

mod en udbyder af en meget stor onlineplatform eller af en meget stor onli-

nesøgemaskine. Når Kommissionen har indledt proceduren, bør de berørte

koordinatorer for digitale tjenester i etableringslandet udelukkes fra at ud-

øve deres undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser i forbindelse med den

pågældende adfærd, der er udvist af udbyderen af den meget store online-

platform eller meget store onlinesøgemaskine, for at undgå overlapning,

uoverensstemmelser og risici set ud fra ne bis in idem-princippet. Kommis-

sionen bør imidlertid kunne anmode om individuelle eller fælles bidrag til

undersøgelsen fra koordinatorerne for digitale tjenester. Koordinatoren for

digitale tjenester bør i overensstemmelse med pligten til loyalt samarbejde

gøre sit yderste for at imødekomme begrundede og forholdsmæssigt rime-

lige anmodninger fra Kommissionen i forbindelse med en undersøgelse. Ko-

ordinatorerne for digitale tjenester i etableringslandet såvel som rådet og

eventuelle andre koordinatorer for digitale tjenester bør give Kommissionen

alle de oplysninger og den bistand, der er nødvendig for, at Kommissionen

kan udføre sine opgaver effektivt, herunder oplysninger, der er indsamlet i

forbindelse med dataindsamlings- eller dataadgangsaktiviteter, i det omfang

det retsgrundlag, i henhold til hvilket oplysningerne er indsamlet, ikke er til

hinder herfor. Kommissionen bør omvendt holde koordinatoren for digitale

tjenester i etableringslandet og rådet underrettet om udøvelsen af sine befø-

Side 75

UDKAST

jelser, navnlig når den agter at indlede proceduren og udøve sine undersø-

gelsesbeføjelser. Desuden bør Kommissionen, når den giver meddelelse om

sine foreløbige konklusioner, herunder eventuelle forhold, hvorimod den

gør indsigelse, til berørte udbydere af meget store onlineplatforme eller af

meget store onlinesøgemaskiner, også give meddelelse herom til rådet. Rå-

det bør fremlægge sine synspunkter om de indsigelser og den vurdering,

som Kommissionen har fremsat, og Kommissionen bør tage hensyn hertil i

begrundelsen for sin endelige afgørelse.

(140) I betragtning af de særlige udfordringer, der kan opstå i bestræbelserne

på at sikre, at udbydere af meget store onlineplatforme eller af meget store

onlinesøgemaskiner overholder reglerne, og betydningen af at gøre dette ef-

fektivt i betragtning af deres størrelse og indvirkning og de skader, de kan

forvolde, bør Kommissionen have stærke undersøgelses- og håndhævelses-

beføjelser, således at den kan undersøge, håndhæve og overvåge efterlevel-

sen af reglerne fastsat i denne forordning under fuld overholdelse af den

grundlæggende ret til at blive hørt og til aktindsigt i forbindelse med hånd-

hævelsesprocedurer, proportionalitetsprincippet og de berørte parters ret-

tigheder og interesser.

(141) Kommissionen bør kunne udbede sig de oplysninger, der er nødven-

dige for at sikre en effektiv gennemførelse og overholdelse af forpligtelserne

i denne forordning i hele Unionen. Kommissionen bør navnlig have adgang

til alle relevante dokumenter, data og oplysninger, der er nødvendige for at

indlede og gennemføre undersøgelser og for at overvåge overholdelsen af

de relevante forpligtelser i denne forordning, uanset hvem der er i besiddelse

af de pågældende dokumenter, data eller oplysninger, og uanset deres form

eller format, deres lagringsmedium eller det nøjagtige sted, hvor de er lagret.

Kommissionen bør ved en behørigt begrundet anmodning om oplysninger

direkte kunne kræve, at udbyderen af den berørte meget store onlineplatform

eller den meget store onlinesøgemaskine såvel som enhver fysisk eller juri-

disk person, der handler som led i deres erhverv, forretning, håndværk eller

profession, der med føje kan forventes af kende til oplysninger vedrørende

den formodede eller stedfundne overtrædelse, alt efter hvad der er relevant,

fremlægger alt relevant bevismateriale og alle relevante data og oplysninger.

Desuden bør Kommissionen kunne anmode om alle relevante oplysninger

fra alle offentlige myndigheder, organer eller agenturer i medlemsstaten

med henblik på denne forordning. Kommissionen bør kunne kræve adgang

til og redegørelser, i form af udøvelsen af undersøgelsesbeføjelser såsom

anmodninger om oplysninger eller interviews, vedrørende dokumenter,

data, oplysninger, databaser og algoritmer og til med deres samtykke at ind-

Side 76

UDKAST

hente udtalelse fra relevante personer, og til med deres samtykke at inter-

viewe enhver fysisk eller juridisk person, der kan tænkes at være i besiddelse

af nyttige oplysninger, og til at registrere den pågældende persons udtalelser

med ethvert teknisk hjælpemiddel. Kommissionen bør også have beføjelse

til at foretage de kontrolbesøg, der er nødvendige for at håndhæve de rele-

vante bestemmelser i denne forordning. Disse undersøgelsesbeføjelser skal

supplere Kommissionens mulighed for at anmode koordinatorerne for digi-

tale tjenester og andre medlemsstaters myndigheder om bistand, f.eks. ved

at levere oplysninger eller i forbindelse med udøvelsen af disse beføjelser.

(142) Midlertidige foranstaltninger kan være et vigtigt redskab til at sikre,

at overtrædelsen, mens undersøgelsen af den finder sted, ikke medfører ri-

siko for alvorlig skade for tjenestemodtagerne. Dette redskab er vigtigt for

at undgå, at situationen fører til resultater, der kan være yderst vanskelig at

omgøre ved en afgørelse truffet af Kommissionen ved procedurens afslut-

ning. Kommissionen bør derfor have beføjelse til at pålægge midlertidige

foranstaltninger ved afgørelse i forbindelse med en procedure, der er indledt

med henblik på eventuel vedtagelse af en afgørelse om manglende overhol-

delse. Denne beføjelse bør gælde i tilfælde, hvor Kommissionen umiddel-

bart har konstateret, at udbyderen af en meget stor onlineplatform eller en

meget stor onlinesøgemaskine har overtrådt forpligtelserne i denne forord-

ning. En afgørelse om pålæg af midlertidige foranstaltninger bør kun finde

anvendelse i en nærmere fastlagt periode, enten indtil afslutningen af Kom-

missionens procedure eller i en bestemt periode, som kan forlænges i det

omfang, det er nødvendigt og hensigtsmæssigt.

(143) Kommissionen bør kunne iværksætte de nødvendige tiltag for at over-

våge effektiv gennemførelse og opfyldelse af de forpligtelser, der er fastsat

i denne forordning. Sådanne tiltag bør omfatte muligheden for at udpege

uafhængige eksterne eksperter og revisorer til at bistå Kommissionen i

denne proces, herunder eventuelt fra kompetente myndigheder i medlems-

staterne såsom data- og forbrugerbeskyttelsesmyndigheder. Kommissionen

bør sikre tilstrækkelig rotation ved udpegelsen af revisorer.

(144) Håndhævelsen af de relevante forpligtelser i denne forordning bør

kunne sikres ved hjælp af bøder og tvangsbøder. Med henblik herpå bør der

også fastsættes passende niveauer for bøder og tvangsbøder i tilfælde af

manglende overholdelse af forpligtelserne og brud på procedurereglerne

med passende forældelsesfrister i overensstemmelse med proportionalitets-

princippet og ne bis in idem-princippet. Kommissionen og de relevante na-

tionale myndigheder bør koordinere deres håndhævelsesindsats for at sikre,

Side 77

UDKAST

at ovennævnte principper overholdes. Kommissionen bør navnlig tage hen-

syn til bøder og sanktioner, der pålægges den samme juridiske person for de

samme forhold gennem en endelig afgørelse i procedurer vedrørende en

overtrædelse af andre EU-regler eller nationale regler, for at sikre, at de sam-

lede pålagte bøder og sanktioner er forholdsmæssigt afpasset alvoren af de

begåede overtrædelser. Samtlige afgørelser, som Kommissionen træffer i

henhold til denne forordning, kan underkastes prøvelse ved Den Europæiske

Unions Domstol i henhold til TEUF. Den Europæiske Unions Domstol bør

have ubegrænset jurisdiktion for så vidt angår bøder og tvangsbøder i hen-

hold til traktatens artikel 261.

(145) Det er i betragtning af de potentielt betydelige samfundsmæssige ind-

virkninger af en overtrædelse af de yderligere forpligtelser, der udelukkende

gælder for meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner,

og for at udvise dette hensyn til almenvellet, nødvendigt at tilsikre et system

for skærpet tilsyn med samtlige tiltag, således at overtrædelser af denne for-

ordning reelt håndteres og bringes til ophør. Når der er konstateret, og om

nødvendigt pålagt sanktion for, en overtrædelse af en af bestemmelserne i

denne forordning, som udelukkende gælder for meget store onlineplatforme

eller meget store onlinesøgemaskiner, bør Kommissionen derfor anmode

udbyderen af en sådan platform eller en sådan søgemaskine om at udarbejde

en detaljeret handlingsplan for afhjælpning af eventuelle virkninger af over-

trædelsen for fremtiden og meddele en sådan handlingsplan inden for en

tidsplan, der bør fastsættes af Kommissionen, til koordinatorerne for digitale

tjenester, Kommissionen og rådet. Kommissionen bør under hensyntagen til

rådets udtalelse fastslå, om foranstaltningerne i handlingsplanen er tilstræk-

kelige til at håndtere overtrædelsen, og i den forbindelse også tage hensyn

til om tilslutning til den relevante adfærdskodeks er blandt de foreslåede

foranstaltninger. Kommissionen bør ligeledes overvåge eventuelle efterføl-

gende foranstaltninger, der træffes af den berørte udbyder af en meget stor

onlineplatform eller af en meget stor onlinesøgemaskine som fastsat i den

pågældendes handlingsplan, og herunder tage hensyn til en uafhængig revi-

sion af udbyderen. Hvis Kommissionen efter handlingsplanens gennemfø-

relse fortsat finder, at overtrædelsen ikke er afhjulpet i fuldt omfang, eller

hvis handlingsplanen ikke er forelagt eller ikke anses for at være fyldestgø-

rende, bør Kommissionen kunne gøre brug af enhver undersøgelses- eller

håndhævelsesbeføjelse i henhold til denne forordning, herunder beføjelsen

til at pålægge periodiske tvangsbøder og indledning af proceduren til at hin-

dre adgang til den overtrædende tjeneste.

Side 78

UDKAST

(146) Den berørte udbyder af den meget store onlineplatform eller af en me-

get stor onlinesøgemaskine og andre personer, der er omfattet af Kommis-

sionens beføjelser, og hvis interesser kan blive påvirket af en afgørelse, bør

have lejlighed til at fremsætte bemærkninger på forhånd, og de vedtagne

afgørelser bør offentliggøres bredt. Samtidig med at de deltagende parters

ret til forsvar, og navnlig retten til aktindsigt sikres, er det afgørende at be-

skytte fortrolige oplysninger. Endvidere bør Kommissionen, samtidig med

at den respekterer oplysningernes fortrolighed, sikre, at alle oplysninger, der

ligger til grund for dens afgørelse, videregives i et omfang, der gør det mu-

ligt for afgørelsens adressat at forstå de forhold og betragtninger, der førte

til afgørelsen.

(147) Det er for at sikre en harmoniseret anvendelse og håndhævelse af

denne forordning vigtigt, at de nationale myndigheder, herunder de natio-

nale domstole, råder over samtlige de oplysninger, der er nødvendige for, at

deres afgørelser ikke er i strid med en afgørelse vedtaget af Kommissionen

i henhold til denne forordning. Dette berører ikke artikel 267 i TEUF.

(148) Effektiv håndhævelse og overvågning af denne forordning kræver en

gnidningsløs udveksling af oplysninger i realtid mellem koordinatorerne for

digitale tjenester, rådet og Kommissionen baseret på de informations-

strømme og procedurer, der er fastsat i denne forordning. Dette kan også

berettige, at andre kompetente myndigheder i hensigtsmæssigt omfang får

adgang til systemet. Da de udvekslede oplysninger kan være fortrolige eller

omfatte personoplysninger, bør de samtidig beskyttes mod uautoriseret ad-

gang i overensstemmelse med de formål, hvortil oplysningerne er indsamlet.

Derfor bør al kommunikation mellem disse myndigheder finde sted på

grundlag af et pålideligt og sikkert informationsudvekslingssystem, hvis

nærmere specifikationer bør fastsættes i en gennemførelsesretsakt. Informa-

tionsudvekslingssystemet kan være baseret på eksisterende redskaber ved-

rørende det indre marked i det omfang, de kan opfylde denne forordnings

mål på en omkostningseffektiv måde.

(149) Tjenestemodtagere bør også have ret til at bemyndige en juridisk per-

son eller et offentligt organ til at udøve deres rettigheder i henhold til denne

forordning, dog uden at dette berører tjenestemodtageres ret til at lade sig

repræsentere i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv (EU) 2020/1828 (33) eller enhver anden form for repræsentation i

henhold til national ret. Sådanne rettigheder omfatter rettigheder i forbin-

delse med indgivelse af anmeldelser, anfægtelse af beslutninger truffet af

udbydere af formidlingstjenester og indgivelse af klager over udbyderne for

Side 79

UDKAST

overtrædelse af denne forordning. Visse organer, organisationer og sam-

menslutninger besidder særlig ekspertise i og kompetence til at påvise og

indberette fejlagtige eller ubegrundede beslutninger om indholdsmodera-

tion, og deres klager på vegne af tjenestemodtagere kan have en positiv ind-

virkning på ytrings- og informationsfriheden generelt, og udbydere af onli-

neplatforme bør derfor behandle disse klager uden unødig forsinkelse.

(150) Af hensyn til effektiviteten bør Kommissionen foretage en generel

evaluering af denne forordning. Denne generelle evaluering bør bl.a. om-

handle anvendelsesområdet for de tjenester, der er omfattet af denne forord-

ning, samspillet med andre retsakter, denne forordnings indvirkning på det

indre markeds funktionsmåde, navnlig med hensyn til digitale tjenester,

gennemførelsen af adfærdskodekser, forpligtelsen til at udpege en retlig re-

præsentant, der er etableret Unionen, virkningen af forpligtelserne på små

virksomheder og mikrovirksomheder, effektiviteten af tilsyns- og håndhæ-

velsesmekanismen og indvirkningen på ytrings- og informationsfriheden.

Kommissionen bør endvidere for at undgå uforholdsmæssige byrder og

sikre denne forordnings vedvarende effektivitet foretage en evaluering af

virkningen af denne forordnings forpligtelser på små og mellemstore virk-

somheder senest tre år efter, at den begynder at finde anvendelse, og en eva-

luering af anvendelsesområdet for de tjenester, der er omfattet af denne for-

ordning, navnlig for meget store onlineplatforme og for meget store online-

søgemaskiner, og samspillet med andre retsakter senest tre år efter dens

ikrafttræden.

(151) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forord-

ning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at fastlægge

skabeloner for form, indhold og andre enkeltheder af rapporter om indholds-

moderation, til at fastsætte størrelsen af det årlige tilsynsgebyr, der pålægges

udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgema-

skiner, til at fastsætte de praktiske ordninger for proceduren, høringer og

aftalt aktindsigt, der udføres i forbindelse med tilsyn, undersøgelse, hånd-

hævelse og overvågning i forbindelse med udbydere af meget store online-

platforme og af meget store onlinesøgemaskiner, samt fastsætte praktiske

og operationelle ordninger for informationsudvekslingssystemets virke-

måde og interoperabilitet med andre relevante systemer. Disse beføjelser

bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) nr. 182/2011 (34).

(152) For at opfylde målene i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage

retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i

Side 80

UDKAST

TEUF med henblik på at supplere denne forordning for så vidt angår krite-

rier for identifikationen af meget store onlineplatforme og meget store onli-

nesøgemaskiner, proceduremæssige skridt, revisionsmetoder og rapporte-

ringsskabeloner for revisionerne, de tekniske specifikationer for anmodnin-

ger om adgang og den nærmere metode og procedurerne for fastsættelsen af

tilsynsgebyret. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører rele-

vante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau,

og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i

den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (35).

For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager

Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som

medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til

møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forbere-

delse af delegerede retsakter.

(153) I denne forordning respekteres de grundlæggende rettigheder, der er

anerkendt i chartret, og de grundlæggende rettigheder, der udgør EU-rettens

almindelige principper. Denne forordning bør derfor fortolkes og anvendes

i overensstemmelse med disse grundlæggende rettigheder, herunder retten

til ytrings- og informationsfrihed og principperne om mediefrihed og medi-

ernes pluralisme. Ved udøvelsen af de beføjelser, der er fastsat i denne for-

ordning, bør alle involverede offentlige myndigheder i tilfælde, hvor der er

konflikt mellem de relevante grundlæggende rettigheder, finde en rimelig

balance mellem de pågældende rettigheder i overensstemmelse med propor-

tionalitetsprincippet.

(154) I lyset af omfanget og virkningen af samfundsmæssige risici, som me-

get store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner kan medføre,

behovet for at imødegå disse risici som en prioritet og muligheden for at

træffe de nødvendige foranstaltninger, er det berettiget at begrænse den pe-

riode, efter hvilken denne forordning begynder at finde anvendelse for ud-

byderne af disse tjenester.

(155) Målet for denne forordning, nemlig at bidrage til et velfungerende in-

dre marked og et sikkert, forudsigeligt og pålideligt onlinemiljø, hvor de

grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i chartret, er behørigt beskyttet,

kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, fordi de ikke kan

sikre den nødvendige harmonisering og det nødvendige samarbejde ved at

handle alene, men kan på grund af det territoriale og personelle anvendel-

sesområde bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltnin-

ger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om

Side 81

UDKAST

Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincip-

pet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er

nødvendigt for at opfylde dette mål.

(156) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i

overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2018/1725 (36) og afgav den 10. februar 2021 udtalelse

(37) —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

1. Formålet med denne forordning er at bidrage til et velfungerende indre

marked for formidlingstjenester, ved at fastsætte harmoniserede regler for

et sikkert, forudsigeligt og pålideligt onlinemiljø, der fremmer innovation,

og hvori de grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i chartret, herunder

princippet om forbrugerbeskyttelse, beskyttes effektivt.

2. I denne forordning fastsættes harmoniserede regler for ydelse af formid-

lingstjenester i det indre marked. Der fastsættes navnlig:

a) en ramme for betinget ansvarsfritagelse for udbydere af formidlingstje-

nester

b) regler om specifikke due diligence-forpligtelser, der er skræddersyet til

visse specifikke kategorier af udbydere af formidlingstjenester

c) regler om gennemførelse og håndhævelse af denne forordning, herunder

vedrørende samarbejde og koordinering mellem de kompetente myndighe-

der.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1. Denne forordning finder anvendelse på formidlingstjenester, der udby-

des til tjenestemodtagere, som er etableret eller befinder sig i Unionen, uan-

set hvor udbyderne af disse formidlingstjenester er etableret.

Side 82

UDKAST

2. Denne forordning finder ikke anvendelse på tjenester, der ikke er for-

midlingstjenester, eller på krav til sådanne tjenester, uanset om de ydes via

en formidlingstjeneste.

3. Denne forordning berører ikke anvendelsen af direktiv 2000/31/EF.

4. Denne forordning berører ikke reglerne i andre EU-retsakter, der regu-

lerer andre aspekter vedrørende udbud af formidlingstjenester i det indre

marked eller som præciserer og supplerer denne forordning, navnlig føl-

gende:

a) direktiv 2010/13/EU

b) EU-retten om ophavsret og beslægtede rettigheder

c) forordning (EU) 2021/784

d) forordning (EU) 2019/1148

e) forordning (EU) 2019/1150

f) EU-retten om forbrugerbeskyttelse og produktsikkerhed, herunder forord-

ning (EU) 2017/2394 og (EU) 2019/1020 samt direktiv 2001/95/EF og

2013/11/EU

g) EU-retten om beskyttelse af personoplysninger, navnlig forordning (EU)

2016/679 og direktiv 2002/58/EF

h) EU-retten på området civilretligt samarbejde, navnlig forordning (EU) nr.

1215/2012 eller enhver EU-retsakt, der fastsætter regler om den ret, som

finder anvendelse på kontraktlige forpligtelser og forpligtelser uden for kon-

trakt

i) EU-retten på området strafferetligt samarbejde, navnlig en forordning om

europæiske editions- og sikringskendelser om elektronisk bevismateriale i

straffesager

j) et direktiv om harmoniserede regler for udpegning af retlige repræsentan-

ter med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

Side 83

UDKAST

a) »informationssamfundstjeneste«: en tjeneste som defineret i artikel 1, stk.

1, litra b), i direktiv (EU) 2015/1535

b) »tjenestemodtager«: enhver fysisk eller juridisk person, som anvender en

formidlingstjeneste, navnlig med henblik på at søge information eller gøre

information tilgængelig

c) »forbruger«: enhver fysisk person, der ikke handler som led i den pågæl-

dende persons erhverv, forretning, håndværksmæssige virksomhed eller

profession

d) »at udbyde tjenester i Unionen«: at gøre det muligt for fysiske eller juri-

diske personer i en eller flere medlemsstater at anvende tjenester fra en ud-

byder af formidlingstjenester, som har en væsentlig tilknytning til Unionen

e) »væsentlig tilknytning til Unionen«: en tilknytning mellem en udbyder af

formidlingstjenester og Unionen, enten som følge af dennes etablering i

Unionen eller af specifikke faktuelle kriterier såsom:

- et betydeligt antal tjenestemodtagere i en eller flere medlemsstater i for-

hold til den eller deres befolkningstal, eller

- målretning af aktiviteter mod én eller flere medlemsstater

f) »erhvervsdrivende«: enhver fysisk person eller enhver juridisk person,

uanset om den er privat eller offentligt ejet, der handler, herunder via en

anden person, der optræder i den pågældendes navn eller på den pågældende

persons vegne, som led i den pågældende persons erhverv, forretning, hånd-

værksmæssige virksomheder eller profession

g) »formidlingstjeneste«: en af følgende informationssamfundstjenester:

i) »ren videreformidling« (»mere conduit«), der består i transmission på et

kommunikationsnet af information, som leveres af en tjenestemodtager, el-

ler levering af adgang til et kommunikationsnet

ii) »caching«, der består i transmission på et kommunikationsnet af infor-

mation, som leveres af en tjenestemodtager, der involverer automatisk, mel-

lemliggende og midlertidig lagring af denne information og udføres alene

med det formål at gøre senere transmission af informationen til andre mod-

tagere efter disses anmodning mere effektiv

iii) en »oplagrings«-tjeneste, der består i lagring af information leveret af en

tjenestemodtager på dennes anmodning

Side 84

UDKAST

h) »ulovligt indhold«: enhver form for information, som i sig selv eller i

kraft af sin tilknytning til en aktivitet, herunder salg af produkter eller ydelse

af tjenester, ikke er i overensstemmelse med EU-retten eller en medlems-

stats nationale ret, som er i overensstemmelse med EU-retten, uanset denne

rets særlige genstand eller art

i) »onlineplatform«: en oplagringstjeneste, som på anmodning af en tjene-

stemodtager lagrer og udbreder information til offentligheden, medmindre

denne aktivitet udgør en mindre og rent accessorisk funktion, der er knyttet

til en anden tjeneste, eller udgør en mindre funktionalitet ved den primære

tjeneste, og som af objektive og tekniske grunde ikke kan anvendes uden

denne anden tjeneste, og hvis integration i den anden tjeneste af denne funk-

tion eller funktionalitet ikke er et middel til at omgå anvendeligheden af

denne forordning.

j) »onlinesøgemaskine«: en formidlingstjeneste, som giver brugerne mulig-

hed for at foretage forespørgsler for at udføre søgninger på principielt alle

websteder eller alle websteder på et bestemt sprog på grundlag af en fore-

spørgsel om et hvilket som helst emne ved hjælp af et søgeord, en stemmes-

øgning, en sætning eller andet input, og som fremviser resultater i et hvilket

som helst format, hvori der kan findes oplysninger om det ønskede indhold

k) »udbredelse til offentligheden«: at stille information til rådighed for et

potentielt ubegrænset antal tredjeparter efter anmodning fra den tjeneste-

modtager, der har leveret informationen

l) »aftale om fjernsalg«: en aftale om fjernsalg som defineret i artikel 2, nr.

7), i direktiv 2011/83/EU

m) »onlinegrænseflade«: enhver form for software, herunder et websted el-

ler en del af et websted, og applikationer, herunder mobilapplikationer

n) »koordinator for digitale tjenester i etableringslandet«: koordinatoren for

digitale tjenester i den medlemsstat, hvor udbyderen af en formidlingstjene-

ste har sit hovedforretningssted, eller hvor dennes retlige repræsentant er

bosiddende eller etableret

o) »koordinator for digitale tjenester i destinationslandet«: koordinatoren for

digitale tjenester i den medlemsstat, hvor formidlingstjenesten ydes

p) »aktiv modtager af en onlineplatform«: en tjenestemodtager, der har an-

vendt en onlineplatform ved enten af anmode onlineplatformen om at fore-

tage oplagring af information eller ved at være eksponeret for information,

Side 85

UDKAST

der er oplagret hos onlineplatformen og udbredes via dennes onlinegrænse-

flade

q) »aktiv modtager af en onlinesøgemaskine«: en tjenestemodtager, der har

foretaget en forespørgsel i en onlinesøgemaskine og eksponeres for infor-

mation, der indekseres og vises på dens onlinegrænseflade

r) »reklame«: information, der har til formål at fremme en juridisk eller fy-

sisk persons budskab, uanset om det sker med kommercielle eller ikkekom-

mercielle formål, og som vises af en onlineplatform på dennes onlinegræn-

seflade mod betaling for specifikt at fremme denne information

s) »anbefalingssystem«: et helt eller delvist automatiseret system, der an-

vendes af en onlineplatform til at foreslå specifik information i sin online-

grænseflade til tjenestemodtagere eller prioritere denne information, herun-

der som følge af en søgning, der er indledt af tjenestemodtageren, eller som

på anden måde bestemmer den relative rækkefølge eller fremtrædende pla-

cering af den viste information

t) »indholdsmoderation«: aktiviteter, hvad enten de er automatiserede eller

ej, der udføres af udbydere af formidlingstjenester, der har henblik på navn-

lig at påvise, identificere og håndtere ulovligt indhold eller ulovlig informa-

tion leveret af tjenestemodtagere, som er i strid med deres vilkår og betin-

gelser, herunder foranstaltninger, der berører tilgængeligheden og synlighe-

den af og adgangen til det pågældende ulovlige indhold eller den pågæl-

dende information, f.eks. degradering, demonetarisering, hindring af adgang

til eller fjernelse heraf, eller som berører tjenestemodtagernes mulighed for

at levere den pågældende information, f.eks. lukning eller suspension af en

modtagers konto

u) »vilkår og betingelser«: alle klausuler, uanset deres betegnelse eller form,

som regulerer kontraktforholdet mellem en udbyder af formidlingstjenester

og tjenestemodtagerne

v) »personer med handicap«: personer med handicap som omhandlet i arti-

kel 3, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 (38)

w) »kommerciel kommunikation«: kommerciel kommunikation som defi-

neret i artikel 2, litra f), i direktiv 2000/31/EF

x) »omsætning«: en virksomheds provenu i den i artikel 5, stk. 1, i forord-

ning (EF) nr. 139/2004 anvendte betydning (39).

Side 86

UDKAST

KAPITEL II

UDBYDERE AF FORMIDLINGSTJENESTERS ANSVAR

Artikel 4

Ren videreformidling (»mere conduit«)

1. Ved ydelse af en informationssamfundstjeneste i form af transmission

på et kommunikationsnet af information, der leveres af en tjenestemodtager,

eller levering af adgang til et kommunikationsnet er tjenesteudbyderen ikke

ansvarlig for den information, der transmitteres eller tilgås, forudsat at ud-

byderen:

a) ikke selv iværksætter transmissionen

b) ikke udvælger modtageren af transmissionen, og

c) ikke udvælger og ikke ændrer den transmitterede information.

2. Den i stk. 1 omhandlede transmission og levering af adgang omfatter

automatisk, mellemliggende og kortvarig lagring af transmitteret informa-

tion, forudsat at denne lagring udelukkende tjener til udførelse af transmis-

sion på kommunikationsnettet, og dens varighed ikke overstiger den tid, der

med rimelighed kan antages at være nødvendig til transmissionen.

3. Denne artikel berører ikke en retslig eller en administrativ myndigheds

muligheder for i overensstemmelse med en medlemsstats retssystem at

kræve, at en tjenesteudbyder bringer en overtrædelse til ophør eller forhin-

drer den.

Artikel 5

»Caching«

1. I tilfælde af ydelse af en informationssamfundstjeneste, der består i trans-

mission på et kommunikationsnet af information, som leveres af en tjene-

stemodtager, pådrager tjenesteudbyderen sig ikke ansvar for automatisk,

mellemliggende og midlertidig lagring af denne information foretaget alene

med det formål at gøre senere transmission af informationen til andre tjene-

stemodtagere efter disses anmodning mere effektiv eller mere sikker, forud-

sat at udbyderen:

a) ikke ændrer informationen

Side 87

UDKAST

b) overholder betingelserne for adgang til informationen

c) overholder reglerne om ajourføring af informationen, angivet på en måde,

der er almindelig anerkendt og anvendt af branchen

d) ikke foretager indgreb i den lovlige anvendelse af teknologi, som er al-

mindelig anerkendt og anvendt i branchen, med det formål at skaffe sig data

om anvendelsen af informationen, og

e) straks tager skridt til at fjerne den information, udbyderen har lagret, eller

til at hindre adgangen til den, når udbyderen får konkret kendskab til, at

informationen på den oprindelige transmissionskilde er blevet fjernet fra

nettet eller adgangen til den hindret, eller at en retslig eller en administrativ

myndighed har krævet informationen fjernet eller adgangen til den hindret.

2. Denne artikel berører ikke en retslig eller en administrativ myndigheds

muligheder for i overensstemmelse med en medlemsstats retssystem at

kræve, at en tjenesteudbyder bringer en overtrædelse til ophør eller forhin-

drer den.

Artikel 6

Oplagring (»hosting«)

1. I tilfælde af ydelse af en informationssamfundstjeneste, som består i

lagring af information leveret af en tjenestemodtager, pådrager tjenesteud-

byderen sig ikke ansvar for information lagret på anmodning af en tjeneste-

modtager, forudsat at udbyderen:

a) ikke har konkret kendskab til den ulovlige aktivitet eller det ulovlige ind-

hold og, for så vidt angår erstatningskrav, ikke har kendskab til forhold eller

omstændigheder, hvoraf den ulovlige aktivitet eller det ulovlige indhold

fremgår, eller

b) fra det øjeblik, hvor tjenesteudbyderen får et sådant kendskab, straks ta-

ger skridt til at fjerne det ulovlige indhold eller hindre adgangen hertil.

2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvor tjenestemodtageren handler under

udbyderens myndighed eller kontrol.

3. Stk. 1 finder ikke anvendelse på ansvaret i henhold til forbrugerbeskyt-

telseslovgivningen for onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for

at indgå aftaler om fjernsalg med erhvervsdrivende, hvis en sådan online-

Side 88

UDKAST

platform præsenterer den specifikke information eller på anden måde mu-

liggør den pågældende specifikke transaktion på en måde, der ville få en

gennemsnitsforbruger til at tro, at den information eller det produkt eller den

tjeneste, der er genstand for transaktionen, enten leveres af onlineplatformen

selv eller af en tjenestemodtager, der handler under platformens myndighed

eller kontrol.

4. Denne artikel berører ikke en retslig eller en administrativ myndigheds

muligheder for i overensstemmelse med en medlemsstats retssystem at

kræve, at en tjenesteudbyder bringer en overtrædelse til ophør eller forhin-

drer den.

Artikel 7

Frivillige undersøgelser på eget initiativ og overholdelse af lovgivnin-

gen

Udbydere af formidlingstjenester anses ikke for at være udelukket fra de

ansvarsfritagelser, der er omhandlet i artikel 4, 5 og 6, udelukkende fordi de

i god tro og omhyggeligt gennemfører frivillige undersøgelser på eget initi-

ativ eller træffer andre foranstaltninger, der har til formål at påvise, identi-

ficere og fjerne eller hindre adgangen til ulovligt indhold eller træffe de nød-

vendige foranstaltninger til at opfylde kravene i EU-retten og national ret,

som er i overensstemmelse med EU-retten, herunder kravene i denne for-

ordning.

Artikel 8

Ingen generelle forpligtelser til at overvåge eller aktivt undersøge for-

hold

Udbydere af formidlingstjenester må ikke pålægges en generel forpligtelse

til at overvåge den information, de transmitterer eller lagrer, eller til aktivt

at undersøge forhold eller omstændigheder, der tyder på ulovlig aktivitet.

Artikel 9

Påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold

1. Ved modtagelsen af et påbud om at gribe ind over for en eller flere

specifikke forekomster af ulovligt indhold, der er udstedt af de relevante

nationale retslige eller administrative myndigheder på grundlag af gældende

EU-ret eller national ret, som er i overensstemmelse med EU-retten, under-

Side 89

UDKAST

retter udbydere af formidlingstjenester uden unødig forsinkelse den myn-

dighed, der har udstedt påbuddet, eller enhver anden myndighed, som er

angivet i påbuddet, om eventuel virkning, påbuddene er givet, med nærmere

angivelse af, hvorvidt og hvornår påbuddet blev givet virkning.

2. Medlemsstaterne sikrer, at et påbud som omhandlet i stk. 1, når det frem-

sendes til udbyderen, som minimum opfylder følgende betingelser:

a) dette påbud indeholder følgende elementer:

i) en henvisning til retsgrundlaget i EU-retten eller national ret for påbuddet

ii) en begrundelse for, hvorfor informationen er ulovligt indhold, med hen-

visning til én eller flere specifikke bestemmelser i EU-retten eller national

ret, som er i overensstemmelse med EU-retten

iii) angivelse af den udstedende myndighed

iv) tydelige oplysninger, der sætter udbyderen af formidlingstjenester i stand

til at identificere og lokalisere det pågældende ulovlige indhold såsom en

eller flere URL'er og om nødvendigt yderligere oplysninger

v) information om klagemekanismer, der er tilgængelige for udbyderen af

formidlingstjenesterne og for den tjenestemodtager, som leverede indholdet

vi) hvor det er relevant, oplysninger om, hvilken myndighed der skal tilsen-

des oplysninger om implementeringen af påbuddene

b) dette påbuds territoriale anvendelsesområde i henhold til gældende regler

i EU-retten og national ret, herunder chartret, og i påkommende tilfælde ge-

nerelle folkeretlige principper, er begrænset til, hvad der er strengt nødven-

digt for at nå dets mål

c) dette påbud fremsendes på et af de sprog, som udbyderen af formidlings-

tjenester har angivet i henhold til artikel 11, stk. 3, eller på et andet officielt

sprog i medlemsstaterne, der er aftalt mellem den myndighed, der har ud-

stedt påbuddet, og udbyderen, og sendes til det elektroniske kontaktpunkt,

som den pågældende udbyder har udpeget i overensstemmelse med artikel

11; hvis påbuddet ikke er affattet på det sprog, som udbyderen af formid-

lingstjenester har angivet, eller på et sprog, der er aftalt bilateralt, kan på-

buddet fremsendes på den udstedende myndigheds sprog, forudsat at det

ledsages af en oversættelse til et sådant angivet eller aftalt sprog af mindst

de elementer, der er fastsat i dette stykkes litra a) og b).

Side 90

UDKAST

3. Den myndighed, der har udstedt påbuddet, eller i påkommende tilfælde

den myndighed, som er angivet deri, fremsender dette sammen med de op-

lysninger, der er modtaget fra udbyderen af formidlingstjenester, om imple-

menteringen af påbuddet, til koordinatoren for digitale tjenester i den udste-

dende myndigheds medlemsstat.

4. Koordinatoren for digitale tjenester i den pågældende medlemsstat frem-

sender efter modtagelse af påbuddet fra den retslige eller administrative

myndighed uden unødig forsinkelse en kopi af det i stk. 1 omhandlede på-

bud til alle andre digitale tjenestekoordinatorer via det system, der er opret-

tet i henhold til artikel 85.

5. Senest når påbuddet gives virkning, eller i påkommende tilfælde på det

tidspunkt, som den udstedende myndighed har fastsat i påbuddet, underret-

ter udbydere af formidlingstjenester den berørte tjenestemodtager om det

modtagne påbud og implementeringen heraf. Disse oplysninger givet til tje-

nestemodtageren skal omfatte en begrundelse, eksisterende klagemulighe-

der og en beskrivelse af påbuddets territoriale anvendelsesområde i over-

ensstemmelse med stk. 2.

6. De betingelser og krav, der er fastsat i denne artikel, berører ikke national

civilprocesret og straffeprocesret.

Artikel 10

Påbud om at give oplysninger

1. Ved modtagelsen af et påbud om at give specifikke oplysninger om en

eller flere specifikke individuelle tjenestemodtagere, der er udstedt af de re-

levante nationale retslige eller administrative myndigheder på grundlag af

gældende EU-ret eller national ret, som er i overensstemmelse med EU-ret-

ten, underretter udbydere af formidlingstjenester uden unødig forsinkelse

den myndighed, der har udstedt påbuddet, eller enhver anden myndighed,

som er angivet i påbuddet, om dets modtagelse og om den virkning, der er

givet til påbuddet, med nærmere angivelse af, hvorvidt og hvornår påbuddet

blev givet virkning.

2. Medlemsstaterne sikrer, at et påbud som omhandlet i stk. 1, når det frem-

sendes til udbyderen, som minimum opfylder følgende betingelser:

a) dette påbud indeholder følgende elementer:

i) en henvisning til retsgrundlaget i EU-retten eller national ret for påbuddet

Side 91

UDKAST

ii) angivelse af den udstedende myndighed

iii) tydelige oplysninger, der sætter udbyderen af formidlingstjenester i

stand til at identificere den eller de specifikke modtagere, som der anmodes

om oplysninger om, f.eks. et eller flere kontonavne eller entydige identifi-

katorer

iv) en begrundelse for det formål, hvortil oplysningerne er påkrævede, og

hvorfor kravet om at give oplysningerne er nødvendigt og forholdsmæssigt

for at fastslå, om modtagerne af formidlingstjenesterne overholder gæl-

dende EU-ret eller national ret, som er i overensstemmelse med EU-retten,

medmindre en sådan begrundelse ikke kan gives af hensyn til forebyggelse,

efterforskning, afsløring eller retsforfølgning af strafbare handlinger

v) information om klagemekanismer, der er tilgængelige for udbyderen og

for de berørte tjenestemodtagere

vi) i påkommende tilfælde oplysninger om, hvilken myndighed, der skal

modtage information om implementeringen af påbuddene

b) dette påbud forpligter kun udbyderen til at give oplysninger, der allerede

er indsamlet med henblik på ydelse af tjenesten, og som er under udbyderens

kontrol