Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 211
Offentligt
Til parterne på høringslisten
Dato: 30. juni 2023
Sag: 23/04997
Sagsbehandler: /CAGS /JAA
Høring over udkast til forslag til lov om håndhævelse af Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning om et indre marked for digitale tjene-
ster
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sender hermed udkast til forslag til
lov om håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et
indre marked for digitale tjenester i høring.
Formålet med lovforslaget er at supplere Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2022/2065 af 19. oktober 2022 om et indre marked for
digitale tjenester og om ændring af direktiv 2000/31/EF (i det følgende be-
nævnt ”DSA-forordningen”), hvor dette er påkrævet for at sikre nødven-
dige og tilstrækkelige gennemførelsesforanstaltninger så vidt angår tilsyn
og håndhævelse.
Lovforslaget indeholder bestemmelser om udpegning af uafhængige til-
synsmyndigheder – såkaldte kompetente myndigheder og en koordinator
for digitale tjenester.
Lovforslaget tillægger tilsynsmyndighederne de undersøgelses- og hånd-
hævelsesbeføjelser, der fremgår af DSA-forordningen.
Lovforslaget indeholder endvidere bestemmelser om bødestraf for over-
trædelse af DSA-forordningen, den foreslåede lov eller regler fastsat i med-
før af loven.
Endelig indeholder lovforslaget bestemmelser om tilsynsmyndighedernes
mulighed for at vedtage administrative bødeforelæg, regulering i adgang
til aktindsigt efter offentlighedsloven og forvaltningsloven, begrænsninger
i oplysningspligt og indsigtsret efter databeskyttelsesforordningen, visse
bestemmelser om anvendelse af digital kommunikation samt krav til myn-
digheders påbud overfor formidlingstjenester omfattet af det danske tilsyn.
Der tages forbehold for lovtekniske ændringer i det offentliggjorte udkast
til lovforslag, der er vedhæftet med høringslisten. Høringsmaterialet er li-
geledes offentliggjort på høringsportalen,
www.hoeringsportalen.dk.
KONKURRENCE- OG
FORBRUGERSTYRELSEN
ERHVERVSMINISTERIET