Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 207
Offentligt
2730603_0001.png
Til adressaterne på høringslisten
ERHVERVSMINISTEREN
Høring over udkast til ny hovedlov om Erhvervsstyrelsens fælles di-
gitale infrastruktur for elektronisk dataudveksling ved samhandel og
rapportering m.v.
Erhvervsstyrelsens udkast til ny hovedlov om Erhvervsstyrelsens fælles
digitale infrastruktur for elektronisk dataudveksling ved samhandel og
rapportering mv. sendes hermed i offentlig høring i perioden fra den 28.
juni til den 17. august 2023.
Indhold
Nærværende lovforslag er et udkast til en ny hovedlov. Lovforslaget har
til formål at skabe rammen for at indføre en fælles digital infrastruktur,
som standardiserer udvekslingen af elektroniske dokumenter, der mu-
liggør øget automatisering af fakturahåndtering, samhandel og bogfø-
ring.
Nærværende lovforslag fastsætter ikke i sig selv pligt til elektronisk
samhandel eller pligt til elektronisk rapportering til det offentlige. Men
lovforslaget har til formål at effektivisere og understøtte automatiserin-
gen af samhandel mellem virksomheder samt bogføringsprocessen i
virksomheder, såvel som lovforslaget etablerer den nødvendige infra-
struktur for i højere grad at automatisere erhvervslivets indrapporte-
ringsforpligtelser til det offentlige (betegnet
’Automatisk Erhvervsrap-
portering’).
Lovforslaget er således en teknisk understøttelse af Automatisk Er-
hvervsrapportering og indfører den fælles digitale infrastruktur, som
standardiserer udvekslingen af elektroniske dokumenter, der eksempel-
vis muliggør øget automatisering af bogføring.
En fælles digital infrastruktur til elektronisk dataudveksling baseret på
europæiske standarder, vil gøre det nemmere for virksomheder at ud-
veksle data elektronisk. Samtidig muliggør infrastrukturen at virksom-
heder lettere kan overholde krav til digital handel med myndigheder ved
at systemerne overholder fælles standarder, og at data kan udveksles og
behandles mere automatisk. Der tages forbehold for eventuelle lovtek-
niske justeringer i det fremsendte udkast.
Ikrafttræden
Hovedloven forventes at træde i kraft den 1. januar 2024.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 207: Lovudkast - Høring vedr. lovforslag om fælles digital infrastruktur for elektronisk dataudveksling ved samhandel og rapportering m.v., fra erhvervsministeren
2730603_0002.png
Frist for bemærkninger
Erhvervsstyrelsen skal bede om eventuelle bemærkninger senest den
17. august 2023. Styrelsen har ikke mulighed for at tage højde for be-
mærkninger, der modtages efter denne dato.
Bemærkninger bedes sendt til fuldmægtig Cecilie Van på e-mailadres-
sen
[email protected]
og fuldmægtig Cecilie Rosenlund Kjældgaard på e-
mailadressen
[email protected].
Med venlig hilsen
Jakob Solmunde,
Kontorchef
2