ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 207: Lovudkast - Høring vedr. lovforslag om fælles digital infrastruktur for elektronisk dataudveksling ved samhandel og rapportering m.v., fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 207
Offentligt

UDKAST

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)

ERU Alm.del - Bilag 207

Offentligt

Forslag

til

Lov om fælles digital infrastruktur for elektronisk dataudveksling ved

samhandel og rapportering m.v.

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1.

Denne lov finder anvendelse på organer inden for den offentlige

forvaltning samt andre juridiske enheder, der anvender eller formidler

adgang til den fælles digitale infrastruktur.

§ 2.

I denne lov forstås ved:

1) Fælles digital infrastruktur: Digital infrastruktur for elektronisk

udveksling af standardiserede, strukturerede og maskinlæsbare data i

åbne, standardiserede formater, herunder elektroniske dokumenter, og

som skal forstås i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af § 3.

2) Virksomhed: En privatretlig juridisk enhed, der er registreret i Det

Centrale Virksomhedsregister (CVR), og som ikke er et organ inden for

den offentlige forvaltning.

3) Organer inden for den offentlige forvaltning: Statslige myndigheder og

statsfinansierede selvejende institutioner, der er omfattet af § 2, stk. 1, nr.

1 og 2, i bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen mv., kommuner og

regioner, kommunale og regionale organisationer og selskaber mv., som

er oprettet i henhold til lov om kommunernes styrelse, samt institutioner

hvor statslige, regionale eller kommunale tilskud til drift udgør halvdelen

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 207: Lovudkast - Høring vedr. lovforslag om fælles digital infrastruktur for elektronisk dataudveksling ved samhandel og rapportering m.v., fra erhvervsministeren

UDKAST

eller mere og forventes vedvarende at dække halvdelen eller mere af

institutionens ordinære driftsudgifter.

Serviceleverandør: System- eller it-serviceleverandør, samt disses

underleverandører, til omfattede virksomheder og organer inden for den

offentlige forvaltning, som forestår udvekslingen af data og elektroniske

dokumenter i den fælles digitale infrastruktur.

Elektronisk dokument: Dokumenter, som er udstedt, sendt og modtaget i

et struktureret elektronisk format, og som er muligt at behandle

automatisk og elektronisk.

E-handel: Digitale indkøb, der foretages gennem anvendelse af de

elektroniske dokumenter for kataloger og ordrer.

Standarder: Nationale, europæiske eller internationale standarder for

udformning og transport af elektroniske dokumenter.

Kapitel 2

Fastsættelse og anvendelse af standarder, der indgår i den fælles digitale

infrastruktur

§ 3.

Erhvervsstyrelsen definerer, udpeger og fastsætter nærmere regler

om hvilke standarder, der indgår i den fælles digitale infrastruktur, herunder

om e-handel, e-fakturaer, lovpligtige indberetninger til offentlige

myndigheder m.v.

Organer inden for den offentlige forvaltnings anvendelse af den fælles

digitale infrastruktur

§ 4.

Ved udveksling af elektroniske dokumenter og e-handel skal organer

inden for den offentlige forvaltning anvende den fælles digitale

infrastruktur, hvis den konkrete anvendelse understøttes af infrastrukturen.

Stk. 2.

Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler for organer inden for

den offentlige forvaltnings anvendelse af den fælles digitale infrastruktur,

herunder at de skal være tilsluttet infrastrukturen og skal kunne sende og

modtage elektroniske dokumenter i den fælles digitale infrastruktur i

overensstemmelse med fastsatte standarder.

Stk. 3.

Erhvervsstyrelsen kan efter forhandling med berørte myndigheder

fastsætte regler, der forpligter disse myndigheder til at anvende den fælles

digitale infrastruktur til anden dataudveksling med virksomheder, herunder

lovpligtige indberetninger.

Stk. 4.

Forestår organer inden for den offentlige forvaltning selv

udveksling af data og elektroniske dokumenter i den fælles digitale

infrastruktur finder § 6 tilsvarende anvendelse for disse.

Virksomheders anvendelse af den fælles digitale infrastruktur

UDKAST

§ 5.

Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler for virksomheders

anvendelse af den fælles digitale infrastruktur, herunder hvilke standarder,

der skal benyttes, når de e-handler med organer inden for den offentlige

forvaltning og udveksler finansielle data og andre former for elektronisk

data med organer inden for den offentlige forvaltning i den fælles digitale

infrastruktur.

Stk. 2.

Forestår virksomheder selv udveksling af data og elektroniske

dokumenter i den fælles digitale infrastruktur finder § 6 tilsvarende

anvendelse for disse.

Serviceleverandørers anvendelse af den fælles digitale infrastruktur

§ 6.

Serviceleverandører, der forestår udvekslingen af data og

elektroniske dokumenter i den fælles digitale infrastruktur, er forpligtede til

at implementere og anvende de standarder, der er defineret og udpeget af

Erhvervsstyrelsen, jf. § 3.

Stk. 2.

Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler for

serviceleverandørers anvendelse og implementering af den fælles digitale

infrastruktur. Der kan herunder bl.a. fastsættes regler om, at

serviceleverandører skal opbevare data forsvarligt, samt at

serviceleverandører er forpligtede til vederlagsfrit at overdrage data til en

anden serviceleverandør, såfremt en af loven omfattet virksomhed eller

organ inden for den offentlige forvaltning ønsker at skifte serviceleverandør.

Endvidere kan der fastsættes regler om, at serviceleverandører er forpligtede

til at føre teknisk kontrol af udvekslingen af data og elektroniske

dokumenter i den fælles digitale infrastruktur.

Kapitel 3

Kontrol-, klage- og straffebestemmelser

Kontrol

§ 7.

Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af denne lov og

regler udstedt i medfør heraf.

Stk. 2.

Erhvervsstyrelsen kan på anmodning forlange, at der fremsendes

fornøden dokumentation for, at styrelsen kan tage stilling til, om loven og

regler fastsat i medfør af loven er overholdt.

Stk. 3.

Erhvervsstyrelsen kan udstede påbud om at bringe forhold, der

strider mod bestemmelser i denne lov eller mod regler fastsat i medfør heraf,

i overensstemmelse med disse.

§ 8.

Hvis der er begrundet formodning om, at der er sket eller vil ske

misbrug af den fælles digitale infrastruktur, kan Erhvervsstyrelsen med

øjeblikkelig virkning foretage de nødvendige og forholdsmæssige tekniske

indgreb til skadesbegrænsning og forebyggelse af misbruget.

UDKAST

Stk. 2.

Erhvervsstyrelsen kan for at afværge skade, misbrug eller lignende

herunder træffe afgørelse om i en nærmere fastsat periode at fratage en

virksomhed, en serviceleverandør eller organ inden for den offentlige

forvaltning, adgangen til brug af den fælles digitale infrastruktur.

Klageadgang

§ 9.

Klage over Erhvervsstyrelsens afgørelser efter denne lov eller regler

fastsat i medfør heraf kan alene påklages til højere administrativ myndighed

for så vidt angår retlige spørgsmål.

Straf

§ 10.

Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning,

straffes med bøde den, der

1) overtræder § 4, stk. 1,

2) overtræder § 4, stk. 4, og § 5, stk. 2,

undlader at overholde sin forpligtelse efter § 6, stk. 1, til at imple-

mentere og anvende de standarder, der er defineret og udpeget af

Erhvervsstyrelsen, jf. § 3,

eller

underlader at fremsende fornøden dokumentation, som påkrævet ef-

ter § 7, stk. 2.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar

efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 3.

I forskrifter, der udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes

straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Kapitel 4

Ikrafttræden

§ 11.

Loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Kapitel 5

Territorialbestemmelser

§ 12.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Tilslutning og anvendelse

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

I 2005 var Danmark det første land i verden, der indførte obligatorisk

elektronisk fakturering (e-fakturering) i det offentlige, hvilket betød at

myndigheder blev forpligtede til at kunne modtage elektroniske fakturaer

(e-fakturaer) fra deres leverandører. Tiltaget medførte store

automatiseringsgevinster og besparelser i fakturahåndtering og bogføring

for myndigheder, samt hurtigere betaling til virksomhederne. I 2007 blev

Nemhandel lanceret som en fællesoffentlig infrastruktur, der alene anvendes

til e-fakturering til det offentlige og kun i begrænset omfang digitale indkøb

mellem myndigheder og virksomheder. Nemhandel har siden 2018 været

integreret med den fælleseuropæiske infrastruktur, Peppol, der anvendes til

grænsekrydsende handel. “Nemhandel” benyttes i lovforslagets tekst,

når

det eksisterende netværk omtales.

Med lovforslaget lægges der op til, at Nemhandel udvides til at blive en

fælles digital infrastruktur, der ikke alene understøtter e-fakturering mellem

myndigheder og virksomheder, men også i højere grad understøtter både

myndigheders og virksomheders handels- og rapporteringsprocesser med

øget automatisering til følge.

Nærværende lovforslag fastsætter ikke i sig selv pligt til elektronisk

samhandel eller pligt til elektronisk rapportering til det offentlige. Dog skal

lovforslaget skabe rammen for at indføre en fælles digital infrastruktur for

elektronisk dataudveksling, herunder i forbindelse med samhandel,

UDKAST

rapportering mv. I den forbindelse har lovforslaget til formål at effektivisere

og understøtte automatiseringen af samhandel mellem virksomheder samt

bogføringsprocessen i virksomheder. Samtidig forventes lovforslaget at

etablere den nødvendige infrastruktur, der skal til for i højere grad at

automatisere erhvervslivets indrapporteringsforpligtelser til det offentlige.

Lovforslaget følger op på regeringsgrundlaget 2022

”Ansvar for Danmark”,

hvor det fremgår, at der skal arbejdes aktivt for at mindske byrder på

erhvervslivet

ved

fortsætte

arbejdet

med

Automatisk

Erhvervsrapportering, der skal understøtte, at erhvervslivet og samfundet

realiserer gevinstpotentialer ved digitalisering og automatisering af

bogførings- og regnskabsprocesser.

For at realisere det fulde potentiale for automatisering af elektronisk

samhandel, bogføring, rapporteringskrav mv., er det nødvendigt med en

fælles digital infrastruktur, hvor flere dokumenter end fakturaer, herunder

ordrer, kataloger og kvitteringer, standardiseres med henblik på

automatisering af processer. Med disse tre dokumenter i struktureret format,

dvs. standardiseret, er det bl.a. muligt at fuldautomatisere den

rutinemæssige bogføring og eksekvere betaling. En sådan infrastruktur

muliggør,

it-systemer,

såsom

indkøbs-,

bogførings-,

rapporteringssystemer mv, kan kommunikere direkte sammen uden tab af

data og med øget automatisering af dataindlæsning og -håndtering. Dermed

lovforslaget

teknisk

understøttelse

Automatisk

Erhvervsrapportering.

Samtidig er lovforslaget en understøttelse af aftale om kommunernes og

regionernes økonomi, hvor parterne er enige om at arbejde videre med

implementeringen af digitale indkøb. En fælles digital infrastruktur og

standardisering af digitale indkøb vil gøre det nemmere at implementere

løsninger for digitale indkøb (e-handelsløsninger), da de alle kan tilkobles

det samme åbne netværk og udveksle digitale indkøbsdokumenter, der er

standardiserede og strukturerede, således at automatisk indlæsning og

behandling er mulig.

Den foreslåede udvidelse af Nemhandel til en fælles digital infrastruktur

med et bredere anvendelsesområde end tidligere er blandt andet nødvendig

som følge af lov nr. 700 af 24. maj 2022 om bogføring og regler udstedt i

medfør heraf. Erhvervsministeren har med hjemmel i § 20, stk. 4, udstedt

bekendtgørelse nr. 98 af 26. januar 2023 om anmeldelse og registrering af

digitale standard bogføringssystemer, der indfører krav om, at alle digitale

standard bogføringssystemer skal muliggøre elektronisk fakturering i den

fælles digitale infrastruktur, omtalt som Nemhandel, og i den

fælleseuropæiske infrastruktur (Peppol). Dette repræsenterer en betydelig

udvidelse af Nemhandels brugerkreds, herunder til brugergrupper der ikke

UDKAST

nødvendigvis har stor erfaring med struktureret elektronisk dataudveksling.

Det er derfor nødvendigt at regelsætte en del praksis, der hidtil har hvilet på

bilaterale aftaler, uformelle forståelser og markedskonventioner i branchen,

således at alle brugere har en klar og ensartet forståelse af deres retsstilling.

En udvidelse af Nemhandel til en fælles digital infrastruktur vil med

lovforslaget blive en ’teknisk motorvej’ baseret på europæiske og

internationale standarder. Derved ensrettes Nemhandel (den nationale

digitale infrastruktur) med den fælleseuropæiske (Peppol). Det vil gøre det

lettere for udbydere af bogføringssystemer at leve op til de tekniske krav,

herunder standarder for data og udveksling. Samtidig vil en fælles digital

infrastruktur gøre det lettere for udbydere af bogføringssystemer at tilbyde

e-fakturering og andre services til virksomheder.

Nemhandel og dens anvendelser har udviklet sig i et omfang og en retning,

som er utilstrækkeligt dækket af den gældende regulering, som findes i

lovbekendtgørelsen nr. 494 af 4. maj 2023 om offentlige betalinger m.v.

Særligt er der behov for juridisk klarhed om og tydeligere hjemmel til

reguleringen af elektronisk dataudveksling mellem virksomheder gennem

den fælles digitale infrastruktur, da den eksisterende lovgivning primært

fokuserer på virksomheders udveksling af e-fakturaer til den offentlige

sektor.

Det foreslås med lovforslaget, at Erhvervsstyrelsen får bemyndigelse til at

indføre krav om udveksling af elektronisk data igennem den fælles digitale

infrastruktur, samt at fastsætte regler for, hvordan denne dataudveksling

skal foregå. For anvendelsesområder uden for den eksisterende anvendelse

af Nemhandel, som bl.a. er e-fakturering og digital samhandel, fastlægges

eventuelle krav om pligt til anvendelse af infrastrukturen efter forhandling

med berørte myndigheder. Dette kan eksempelvis være understøttelse af

rapportering af finansielle data eller grønne produktdata. Det foreslås med

lovforslaget, at regler for teknisk indretning, standarder og anvendelse af

den fælles digitale infrastruktur fastlægges af Erhvervsstyrelsen. Der er

derfor behov for hjemmel til at standardisere og regulere, hvilken

rapportering der vil ske gennem den fælles digitale infrastruktur, så

infrastrukturen kan klargøres til at understøtte fremtidige

rapporteringsbehov fra virksomhedernes egne systemer. Derved kan de

ressortansvarlige myndigheder fokusere på at udforme kravene til det

substantielle indhold af en rapporteringsforpligtelse, uden at skulle bruge

ressourcer på at udvikle en parallel teknisk infrastruktur til rapportering.

Samlet set får Danmark herved en sammenhængende infrastruktur for elek-

tronisk dataudveksling i forbindelse med elektronisk handel, rapportering

mv. Denne vil blandt andet muliggøre øget automatisering af manuelt tunge

indkøbsprocesser både i det offentlige og private. Lovforslaget udgør en

UDKAST

nødvendig forudsætning for, at det på længere sigt bliver muligt at automa-

tisere store dele af den rutinemæssige bogføring i virksomheder. Endeligt

vil det også understøtte fremtidige muligheder for opfyldelse af rapporte-

ringskrav direkte fra virksomheders egne systemer til offentlige systemer og

derved lette virksomhedernes administrative arbejde, hvilket frigiver tid til

værdiskabende aktiviteter i virksomheden. Samtidig vil det indberettede

data være standardiseret og struktureret, hvilket vil gøre det lettere for myn-

digheder at håndtere og behandle, og forventes at øge kvaliteten og fuld-

stændigheden af de rapporterede oplysninger.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Tilslutning og anvendelse af den fælles digitale infrastruktur

3.1.1. Gældende ret

Den gældende bestemmelse i § 7, stk. 2 i lov om offentlige betalinger

medfører, at finansministeren efter forhandling med berørte myndigheder,

kan fastsætte regler om myndigheders anvendelse af elektronisk

betalingsforvaltning. I henhold til den kongelige resolution af 16. februar

2018, har erhvervsministeren efter denne bestemmelse bemyndigelse til at

fastsætte krav om teknisk indretning og standarder, hvorimod

finansministeren kan udstede regler for myndigheders pligt til elektronisk

betalingsforvaltning og samhandel.

Anvendelsesområdet for elektronisk betalingsforvaltning og samhandel er

efter gældende ret begrænset til myndigheder, og der gælder visse

fritagelsesmuligheder i forhold til selvejende institutioner under

kommunerne og regionerne. Begge de ovenfor nævnte bekendtgørelser

omfatter elektronisk afregning med offentlige myndigheder, uanset om den

elektroniske fakturering sker som led i et offentligt udbud, eller om der er

tale om et køb under EU-tærskelværdierne for udbud. Reglerne om

elektronisk afregning omfatter fakturaer, rykkere samt kreditnotaer mv. og

er således ikke begrænset til fakturaer alene.

I henhold til bekendtgørelse nr. 346 af 15. marts 2019 om elektronisk

fakturering i den fælleseuropæiske serviceorienterede infrastruktur er det en

pligt for offentlige myndigheder at implementere og anvende den

fælleseuropæiske digitale infrastruktur (Peppol) for e-fakturering.

Myndigheder er derved forpligtet til at kunne modtage e-fakturaer i

overensstemmelse med den fælleseuropæiske Peppol standard, ligesom de

er forpligtet til at modtage e-fakturaer i den nationale OIOUBL standard.

Det følger af lov nr. 1593 af 18. december 2018 om elektronisk fakturering

ved offentlige udbud, at der kan fastsættes krav om anvendelse af

europæiske standarder ved fakturering i forbindelse med offentlige udbud.

Loven er en implementering af direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 og

UDKAST

ligger i forlængelse af Europa-Kommissionens meddelelse til Europa-

Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og

Regionsudvalget ”Udnyttelse af fordelene ved elektronisk fakturering i

Europa” KOM/2010/712, hvor Kommissionen opfordrede til,

at elektronisk

fakturering senest i 2020 blev den fremherskende form for fakturering i EU.

OIOUBL vil ved udgangen af 2023 være i overensstemmelse med den

europæiske standard for elektronisk fakturering.

Anvendelsesområdet for direktivet er bredere end eksisterende national

regulering, da visse myndigheder, der var undtaget i den eksisterende

lovgivning om elektronisk fakturering, blev omfattet af direktivets

implementering, ligesom visse dele af den private sektor bliver omfattet.

Implementeringen af direktivet i national ret finder alene anvendelse ved

offentlige udbud, mens bekendtgørelse nr. 1593 af 18. december 2018 er en

nærmere teknisk implementering af standarden og digital infrastruktur, for

at sikre lettere og ensartet implementering i Danmark. Grundet den store

udbredelse af e-fakturering i Danmark har bekendtgørelsen for den

fælleseuropæiske standard og infrastruktur samme anvendelsesområde som

øvrig regulering for standarder og teknisk indretning for e-fakturering, dog

uden fritagelsesmuligheder for visse myndigheder.

3.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Fastsættelsen af en fælles digital infrastruktur for elektronisk

dataudveksling vil kunne reducere omkostninger ved at forbinde

virksomhedernes it-systemer dels med hinanden og dels med

myndighedernes. Dette omfatter de systemer for e-fakturering, og

tilsvarende systemer og standarder for relaterede forretningsområder,

herunder også systemer for indkøb og e-handel.

Disse forretningsområder indebærer væsentlige automatiseringspotentialer,

ved at muliggøre digitale indkøb og øvrig elektronisk dataudveksling

relateret til samhandel og indkøb. Standardiseringen af digitale indkøb og

anvendelsen af fælles digitale standarder og infrastruktur vil muliggøre øget

automatisering af indlæsning og opdatering af elektroniske kataloger,

dannelse og afsendelse af elektroniske ordrer, fakturaer mv., samt

behandling af disse elektroniske dokumenter. Det vil reducere mængden af

manuelle processer, da eksempelvis ordreafgivelsen kan automatiseres

gennem anvendelse af elektroniske kataloger, og fakturering kan

automatiseres ved omdannelse af e-ordrer. En fuldstændig implementering

af e-ordrer, e-kvitteringer og e-fakturaer kan anvendes til automatisering af

store dele af virksomheders bogføring. Samtidig vil der være et stort

datagenbrug, da det samme data kun skal indtastes få gange, hvilket også vil

reducere mængden af fejl og øge kvaliteten og sporbarheden af de

udvekslede data.

UDKAST

Erhvervsministeriet vurderer, at standardiseringen af elektronisk

dataudveksling i en fælles digital infrastruktur kan øge automatisering af

bogføring og handelstransaktioner hos danske virksomheder og gøre dem

mere konkurrencedygtige med relativt få implementerings- og

driftsomkostninger. Virksomheder vil også have bedre adgang til digital

samhandel med andre virksomheder og offentlige ordregivere, da

standardiserede systemer er omkostningsreducerende og udligner den

digitale ulighed mellem store og små virksomheder.

I dag fungerer mange digitale indkøb gennem proprietære (lukkede og ikke-

standardiserede) netværk og standarder, hvilket medfører øgede

omkostninger for virksomheder, da de skal integrere op imod flere typer

systemer, der ikke kan integreres med hinanden. Dette medfører ofte, at

tredjepartsserviceleverandører

tager

uforudsete

gebyrer

hos

virksomhederne, selv efter at systemerne er forbundet, fx i forbindelse med

konvertering af elektroniske dokumenter til andre formater eller i

forbindelse med besvarelse af support spørgsmål. Processerne er samtidig

ofte forbundet med konverteringer af dokumenter mellem forskellige

formater, hvilket kan resultere i tab og forvanskning af data. En fælles

digital infrastruktur vil forhindre en række af disse omkostningstunge

uhensigtsmæssigheder, der opstår ved ikke-standardiserede krav, da al

dokumentudveksling kan foregå i samme netværk i en samlet flydende

proces mellem it-systemer.

I takt med at der er stigende krav til virksomheders rapportering af data, vil

det være hensigtsmæssigt med tiltag, der nedbringer omkostningerne ved

rapportering. Erhvervsministeriet vurderer, at en fælles digital infrastruktur

er omkostningsreducerende for virksomhederne ved at sikre et juridisk

grundlag for, hvordan kommende krav om datarapportering kan

imødekommes gennem standardiserede systemløsninger, der kan udveksle

data via samme infrastruktur. Det vil gøre det muligt for virksomheder at

danne standardiserede elektroniske dokumenter med struktureret data, der

kan rapporteres direkte via egne systemer uden anvendelse af

tredjepartsløsninger eller selvbetjeningsløsninger. Data vil kunne

maskinindlæses automatisk og øge automatiseringen af behandlingen hos de

ansvarlige myndigheder. Ved at benytte den infrastruktur der allerede

eksisterer for udveksling af e-fakturaer, reduceres byrderne ved at nyudvikle

og tilpasse it-systemer, da virksomheders systemer allerede er i stand til at

udveksle data via den fælles digitale infrastruktur.

3.1.3. Den foreslåede ordning

For at samle erhvervsministerens bemyndigelse i én fælles lov videreføres

bemyndigelsen, der tilhører Erhvervsministeriet, til denne lov, hvor der

fastsættes krav om teknisk indretning og fælles standarder af bl.a.

elektronisk betalingsforvaltning og samhandel. Derimod ændres ikke på

UDKAST

reglerne for myndighedernes pligt til elektronisk betalingsforvaltning, som

fortsat ligger hos finansministeren. Det betyder eksempelvis, at

Finansministeriet kan fastsætte regler for hvilke myndigheder, der skal e-

fakturere, mens Erhvervsstyrelsen fastsætter regler for, hvad e-fakturering

er, og hvordan det foregår.

Efter den foreslåede § 4, stk. 1, skal organer inden for den offentlige

forvaltning fra lovens foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt den 1. januar 2024

være tilsluttet den fælles digitale infrastruktur og benytte den sammen med

relevante standarder, når de modtager e-fakturaer, foretager digitale indkøb

eller øvrig elektronisk dataudveksling, såfremt infrastrukturen understøtter

det, og der af Erhvervsstyrelsen er fastlagt fælles standarder.

For nærmere gennemgang henvises til lovforslagets § 4 og bemærkningerne

hertil.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 5, kan Erhvervsstyrelsen fastsætte

regler for virksomheders anvendelse af den fælles digitale infrastruktur.

Erhvervsstyrelsen kan dermed fastsætte regler for standardisering og teknisk

indretning af rapporteringsløsninger og dataformater for fx e-kataloger,

således at data udveksles på standardiseret vis via den fælles digitale

infrastruktur. Ligeledes kan det være aktuelt ved anden dataudveksling,

hvor der er behov for automatiserede processer i kommunikationen mellem

it-systemer og i behandlingen af data.

For nærmere gennemgang henvises til lovforslagets § 5 og bemærkningerne

hertil.

Efter den foreslåede § 6, kan Erhvervsstyrelsen fastsætte regler for de

betingelser, under hvilke it-serviceleverandører skal formidle adgang til

infrastrukturen på vegne af andre økonomiske aktører. Dette sætter blandt

andet Erhvervsstyrelsen i stand til at stille krav om, at de

serviceleverandører, der formidler adgang til netværket, behandler alle

brugere lige, og ikke f.eks. diskriminerer imellem trafik imellem deres egne

kunder og trafik imellem deres kunder og andre brugere.

For nærmere gennemgang henvises til lovforslagets § 6 og bemærkningerne

hertil.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

De økonomiske konsekvenser for den offentlige sektor vil være minimale,

da det offentlige allerede er tilkoblet den eksisterende Nemhandel-

infrastruktur og kan modtage e-dokumenter i overensstemmelse med

gældende standarder. Infrastrukturen gennemgår en teknisk opgradering i

UDKAST

foråret 2023, som Erhvervsstyrelsen står for, så den fremover vil være

baseret på europæiske standarder for dataudveksling og netværksteknologi

(eDelivery). Myndigheder er allerede tilkoblet den fælleseuropæiske

serviceorienterede infrastruktur, som også er baseret på eDelivery, og har

derfor it-systemer, der allerede lever op til de fleste tekniske krav og er i

stand til at udveksle data igennem denne type netværk. Den tekniske

opgradering af infrastrukturen foregår særskilt fra lovforslaget og følger

almindelige processer for it-vedligehold og drift.

Erhvervsstyrelsen har herudover overvejet, hvorvidt lovforslaget følger de

syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.

Det vurderes, at princip nr. 1 om enkle og klare regler er opfyldt. Et af

formålene med lovforslaget er at samle nuværende lovgivning, som i

øjeblikket er spredt over forskellige love, i én fælles lov. Dermed bliver det

klarere for myndigheder og virksomheder at gennemskue, hvilke regler der

gælder for dem. Som beskrevet i lovforslagets indledning (punkt 1), er der

behov for juridisk klarhed og tydeligere hjemmel til reguleringen af

elektronisk dataudveksling mellem virksomheder.

Princip nr. 2 om digital kommunikation findes opfyldt, da loven netop

omhandler digitalisering af visse kommunikationsformer.

Det vurderes, at princip nr. 3 om muliggørelse af automatisk sagsbehandling

i stor udstrækning efterleves, da den fælles digitale infrastruktur, som

defineres af dette lovforslag, samt den elektroniske dataudveksling der

foregår i infrastrukturen, bistår til en øget anvendelse af standardiserede og

strukturerede data, som vil kunne maskinindlæses automatisk. I dag

anvendes ustrukturerede data. Da strukturerede data er en forudsætning for

automatiseret sagsbehandling efterleves dette princip i stor udstrækning.

Princip nr. 4 om ensartede begreber og genbrug af data vurderes også at

være opfyldt, da lovforslaget er baseret på eksisterende begreber og genbrug

af data. Eksempelvis defineres ”E-dokument” med udgangspunkt i

eksisterende lovgivning, herunder bogføringsloven. Dermed introducerer

lovforslaget ikke modtageren for mange nye begreber. Derudover vil en

fælles digital infrastruktur for elektronisk dataudveksling forventes at

medføre øget genbrug af data, da de samme oplysninger kun indtastes få

gange, hvilket vil reducere mængden af fejl.

Princip nr. 5 om tryg og sikker databehandling vurderes opfyldt, igennem

anvendelsen af anerkendte nationale, europæiske og internationale

standarder.

UDKAST

Princip nr. 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur er ligeledes opfyldt,

da lovforslaget vil danne ramme for en fælles digital infrastruktur, der

udbygger den nuværende infrastruktur (Nemhandel), så den i højere grad

understøtter både myndigheder og virksomheders handels- og

rapporteringsprocesser mv. Det vil sige, at den nye infrastruktur er udformet

med anvendelse af den eksisterende infrastruktur (Nemhandel) for

udveksling af e-fakturaer. Samtidig anvendes MitID som funktion, der er

integreret i Nemhandel.

Endelig vurderes det, at princip nr. 7 om forebyggelse af snyd og fejl er

efterlevet, da lovforslaget indfører bestemmelser, der tager højde for

muligheden for efterfølgende kontrol og tilsyn af dem, der anvender den

fælles digitale infrastruktur i forhold til at forebygge snyd og svindel.

Samtidig vil en fælles digital infrastruktur for elektronisk dataudveksling

forventes at medføre øget genbrug af data, da de samme oplysninger kun

indtastes få gange, hvilket vil forebygge snyd og fejl.

På baggrund af den samlede vurdering heraf vurderes det, at lovforslaget

følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget stiller ikke krav til erhvervslivet, hvorfor erhvervslivet ikke vil

opleve økonomiske konsekvenser. Der vil foretages økonomiske

konsekvensvurderinger i forbindelse med eventuelle bekendtgørelser, der

fastsætter nærmere krav. Det forventes dog ikke, at der vil være økonomiske

konsekvenser forbundet med bekendtgørelserne, da de hovedsaligt vil

modernisere eksisterende bestemmelser og tydeliggøre tekniske krav for

udveksling af data i henhold til europæiske standarder,

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. juni til den 17. august 2023

været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

UDKAST

Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere, Danmarks Statistisk, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk

Iværksætterforening, Danske Regioner, Dansk Standard, Datatilsynet,

Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsens Området for Bedre Regulering,

Finansforbundet, Finanstilsynet, Finans Danmark, Foreningen af Offentlige

Indkøbere, FSR

–

danske revisorer, HK Handel, IT-Branchen (ITB), KMD,

Kommunernes Landsforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,

Landbrug & Fødevarer, Nationalbanken, Revisorgruppen, Rigsrevisionen,

Skattestyrelsen, SMVdanmark, Statens og Kommunernes Indkøbsservice,

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, Økonomistyrelsen.

11. Sammenfattende skema

Positive

Negative

konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for Ingen.

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser Ingen.

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for Ingen.

erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen.

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen.

for borgerne

Klimamæssige konsekvenser Ingen.

Miljø-

konsekvenser

naturmæssige Ingen.

Ingen.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Er i strid med de principper for

implementering

erhvervsrettet

EU-

regulering/

Går videre end minimumskrav

i EU-regulering

(sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Nej

UDKAST

Den eksisterende Nemhandel infrastruktur er reguleret i lov om offentlige

betalinger, hvor der i henhold til bemyndigelsen i § 7 er udstedt tre

bekendtgørelser. De tre bekendtgørelser er henholdsvis bekendtgørelse nr.

354 af 26. marts 2010 om information i og transport af OIOUBL elektronisk

regning til brug for elektronisk afregning med offentlige myndigheder,

bekendtgørelse nr. 206 af 11. marts 2011 om elektronisk afregning med

offentlige myndigheder samt bekendtgørelse nr. 346 af 15. marts 2019 om

elektronisk fakturering i den fælleseuropæiske serviceorienterede

infrastruktur.

Disse bekendtgørelser regulerer fortrinsvis offentlige myndigheders

anvendelse af Nemhandel infrastrukturen. Der er efter gældende ret ikke

regler for private juridiske enheders anvendelse af Nemhandel

infrastrukturen. Private juridiske enheders anvendelse af Nemhandel

infrastrukturen er fastsat igennem bilaterale aftaler mellem brugere og

Erhvervsstyrelsen om adgang til infrastrukturen.

Efter de gældende regler er tilslutning til og anvendelse af Nemhandel

infrastrukturen frivillig for private juridiske enheder. Dog er der i

bogføringsloven fra 2022 indført nye krav, der bl.a. betyder at

bogføringssystemer skal understøtte elektronisk fakturering i Nemhandel

infrastrukturen, som på nuværende tidspunkt alene er understøttet af den

gældende regulering og bilaterale aftaler. På baggrund af dette samt

forventede ændringer i EU’s momsdirektiv, er anvendelsen af den fælles

digitale infrastruktur i stadig ringere grad frivillig, hvorfor en rent

aftaleretlig regulering af området bliver mere og mere uholdbar. Brugere

kan næppe siges, at have indgået en aftale om at bruge en infrastruktur, som

det er obligatorisk for dem at anvende.

Det følger af den foreslåede

§ 1,

at loven finder anvendelse på organer inden

for den offentlige forvaltning samt andre juridiske enheder, der anvender

eller formidler adgang til den fælles digitale infrastruktur.

Bestemmelsen fastsætter anvendelsesområdet for lovforslaget.

Formålet med lovforslaget er at skabe en fælles retlig ramme for en fælles

digital infrastruktur for elektronisk dataudveksling i forbindelse med e-

handel, e-fakturaer, lovpligtige indberetninger til offentlige myndigheder

mv. Lovforslaget er endvidere en teknisk understøttelse af Automatisk

Erhvervsrapportering, der skal understøtte, at erhvervslivet og samfundet

realiserer gevinstpotentialer ved blandt andet øget automatisering af

bogføring og indberetning for virksomheder.

UDKAST

Det foreslås i § 1, at loven finder anvendelse på organer inden for den

offentlige forvaltning.

Ved andre juridiske enheder, der anvender eller formidler adgang til den

fælles digitale infrastruktur forstås juridiske enheder, som sender eller

modtager data igennem den fælles digitale infrastruktur, eller som har en

teknisk rolle i formidlingen af disse data.

Juridiske enheder, der formidler adgang til den fælles digitale infrastruktur

vil anses for at være system- og it-serviceleverandører, som defineret i

lovforslagets § 2, nr. 4.

En udenlandsk system- eller it-serviceleverandør vil kunne formidle adgang

til netværket, da den underliggende teknologi vil være baseret på

fælleseuropæiske og internationale standarder. Sådan anvendelse vil være

omfattet af loven, i det omfang Danmark har jurisdiktion over anvendelsen.

Det vil normalt være tilfældet, da netværket er afhængigt af centrale

komponenter og specifikationer, som Erhvervsstyrelsen administrerer.

Til § 2

De gældende definitioner findes i tre bekendtgørelser, som alle er udstedt i

medfør af § 7 i lov om offentlige betalinger. De tre bekendtgørelser er

henholdsvis bekendtgørelse nr. 354 af 26. marts 2010 om information i og

transport af OIOUBL elektronisk regning til brug for elektronisk afregning

med offentlige myndigheder, bekendtgørelse nr. 206 af 11. marts 2011 om

elektronisk afregning med offentlige myndigheder samt bekendtgørelse nr.

346 af 15. marts 2019 om elektronisk fakturering i den fælleseuropæiske

serviceorienterede infrastruktur.

Der fremgår i den gældende § 1, nr. 5, i bekendtgørelse nr. 346 af 15. marts

2019 en definition af en fælleseuropæisk serviceorienteret infrastruktur,

som er Nemhandel, der dækker over transport/udveksling af elektroniske

fakturaer via den fælleseuropæiske serviceorienterede infrastruktur.

I gældende ret er organer indenfor offentlig forvaltning defineret som de af

Lov om Offentlige Betalinger omfattede juridiske enheder. Virksomheder

og serviceleverandører er ikke defineret.

Elektronisk dokument er kun defineret i lov nr. 700 af 24. maj 2022. I denne

fremgår det i § 3, nr. 9, at et e-dokument er et dokument, der sendes eller

modtages i et struktureret, elektronisk. Samtidig fremgår det af

bekendtgørelse nr. 346 af 15. marts 2019, at e-faktura er defineret som en

faktura, der er udstedt, sendt og modtaget i et struktureret elektronisk

format, der gør det muligt at behandle den automatisk og elektronisk.

UDKAST

Ligeledes følger det, at elektronisk faktura dækker over dokumenttyperne

faktura og kreditnota. En tilsvarende definition af e-faktura fremgår af lov

nr. 700 af 24. maj 2022.

E-handel er ikke defineret i den gældende ret, da den primært omhandler

fakturering.

Den foreslåede § 2 indeholder definitioner for centrale begreber i

lovforslaget.

Det følger af den foreslåede § 2,

nr. 1,

at der ved fælles digital infrastruktur

forstås digital infrastruktur for elektronisk udveksling af standardiserede,

strukturerede og maskinlæsbare data i åbne, standardiserede formater,

herunder elektroniske dokumenter, og som skal forstås i overensstemmelse

med regler udstedt i medfør af § 3.

Med den foreslåede bestemmelse vil definitionen af infrastrukturen blive

udvidet, således at infrastrukturen ikke alene omfatter udveksling af e-

fakturering, men også omfatter udveksling af andre data og dokumenter i

infrastrukturen, herunder elektroniske dokumenter og andre finansielle data.

Den fællesoffentlige infrastruktur, Nemhandel, udvides derfor til at blive en

fælles digital infrastruktur, der ikke alene omfatter e-fakturering mellem

myndigheder og virksomheder, som det er tilfældet i dag, men i højere grad

skaber den fornødne juridiske klarhed til at understøtte øget automatisering

både

myndigheders

virksomheders

handels-

rapporteringsprocesser.

Det følger af den foreslåede § 2,

nr. 2,

at der ved virksomhed skal forstås en

privatretlig juridisk enhed, der er registreret i Det Centrale Virksomhedsre-

gister (CVR), og som ikke er et organ inden for den offentlige forvaltning.

Det følger af den foreslåede § 2,

nr. 3,

at definition af organer inden for den

offentlige forvaltning omfatter statslige myndigheder og statsfinansierede

selvejende institutioner, der er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, i

bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen mv., kommuner og regioner,

kommunale og regionale organisationer og selskaber mv., som er oprettet i

henhold til lov om kommunernes styrelse, samt institutioner hvor statslige,

regionale eller kommunale tilskud til drift udgør halvdelen eller mere og

forventes vedvarende at dække halvdelen eller mere af institutionens

ordinære driftsudgifter.

Samlet indeholder definitionsbestemmelserne i § 2, nr. 3 således alle typer

af myndigheder, offentligretlige organer og offentlige virksomheder, uanset

om de er offentlige igennem ejerskab, eller fordi de drives for offentlige

midler.

UDKAST

Det følger af den foreslåede § 2,

nr. 4,

at serviceleverandører er system- eller

it-serviceleverandører, samt disses underleverandører, til omfattede

virksomheder og organer inden for den offentlige forvaltning, som forestår

udvekslingen af data og elektroniske dokumenter i den fælles digitale

infrastruktur.

Serviceleverandører vil i udgangspunktet være virksomheder. En

serviceleverandør vil således være omfattet af de af denne lov fastsatte

forpligtelser for såvel serviceleverandører som for virksomheder.

Serviceleverandører er defineret som en særlig gruppe af omfattede

juridiske enheder, fordi serviceleverandører spiller en særlig rolle i

udvekslingen af data i den fælles digitale infrastruktur. Serviceleverandører

må forventes at have større teknisk modenhed og indsigt end de øvrige

grupper omfattet af lovforslaget, da teknisk modenhed og indsigt er en del

af det produkt, de sælger til deres kunder.

Det følger af den foreslåede § 2,

nr. 5,

at et elektronisk dokument er

dokumenter, som er udstedt, sendt og modtaget i et struktureret elektronisk

format, og som er muligt at behandle automatisk og elektronisk.

Denne definition er i overensstemmelse med gældende ret for e-fakturering,

Nemhandel og bogføring. Denne definition er enslydende med definitionen

af “elektronisk faktura” som

følge af e-faktureringsdirektivets artikel 2, nr.

1, hvori denne defineres som en faktura, der er udstedt, sendt og modtaget i

et struktureret elektronisk format, der gør det muligt at behandle den

automatisk og elektronisk. Den igangværende revision af momsdirektivet

forventes ligeledes at tilnærme momsdirektivets definition af e-faktura til e-

faktureringsdirektivets.

Med den foreslåede bestemmelse vil den fælles digitale infrastruktur

inkludere andre former for elektroniske dokumenter end e-faktura.

Elektroniske dokumenter kan eksempelvis være en e-faktura, e-ordre, e-

katalog,

varestamdatadokumenter

eller

lignende

dokumenter.

Automatiseringen af bogføringen kan øges i endnu højere grad hos både

sælger og køber, hvis en e-faktura ledsages af andre typer af e-dokumenter,

herunder eksempelvis en e-ordre. Derfor udvides definitionen til at

inkludere andre typer af elektroniske dokumenter end e-fakturaer.

Eksempler på et struktureret elektronisk format til forsendelse af e-faktura

er eksempelvis den danske standard OIOUBL. Et andet eksempel er Peppol,

der er udviklet som en EU-standard til udveksling af elektroniske

forretningsdokumenter i forbindelse med indkøb.

UDKAST

Ved at udvide den eksisterende definition af e-faktura til elektronisk doku-

ment, vil det være muligt i den fælles digitale infrastruktur at regulere andre

former for elektroniske dokumenter, eksempelvis e-ordre og e-kataloger.

Det vil i højere grad give mulighed for at øge automatiseringen af såvel

samhandel som bogføring hos både sælger og køber.

Det følger af den foreslåede § 2,

nr. 6,

at e-handel betegner digitale indkøb,

der foretages gennem anvendelse af de elektroniske dokumenter for

kataloger og ordrer.

Med den foreslåede bestemmelse vil e-handel reguleres i den fælles digitale

infrastruktur. Således vil hele indkøbsprocessen, fra ordreafgivelser til fak-

turaer, indgå i den fælles digitale infrastruktur. Definitionen har til formål

at sikre, at der ikke opstår tvivl om, hvorvidt f.eks. webshops er at regne for

e-handel. E-handel regnes alene som handel foretaget ved hjælp af de af den

fælles digitale infrastruktur understøttede indkøbsdokumenter.

Det følger af den foreslåede § 2,

nr. 7,

at standarder er nationale, europæiske

eller internationale standarder for udformning og transport af elektroniske

dokumenter.

Med den foreslåede bestemmelse følger det, at standarder skal være

standardiserede efter anerkendte nationale eller internationale standarder.

Samtidig skal standarder udformes og vedligeholdes af dertil

ressortansvarlige

myndigheder

eller

internationale

standardiseringsorganisationer. Derved sikres, at den fælles digitale

infrastruktur udvikles indenfor en ramme af velgennemarbejdet teknologi,

som har et højt niveau af faglig anerkendelse indenfor de relevante

professionelle miljøer. Nationale standarder kan eksempelvis være

OIOUBL standarden, som er den danske udgave af den internationale

standard UBL (Universal Business Language) for elektroniske

forretningsdokumenter. Europæiske og internationale standarder kan

eksempelvis være den fælleseuropæiske Peppol standard.

Til § 3

Der er i den gældende § 3 i bekendtgørelse nr. 354 af 26. marts 2010 om

information i og transport af OIOUBL elektronisk regning til brug for

elektronisk afregning med offentlige myndigheder krav om, at offentlige

myndigheder skal sende og modtage elektroniske regninger, som opfylder

nogle tekniske og forretningsmæssige krav, som er reguleret i en

dokumentstandard (OIOUBL). Dokumentstandarden OIOUBL er den

danske udgave af den internationale standard UBL for elektroniske

forretningsdokumenter.

UDKAST

Disse tekniske krav, der gælder for al offentlig elektronisk afregning, er

fastsat i bekendtgørelse nr. 206 af 11. marts 2011 om elektronisk afregning

med offentlige myndigheder.

Den gældende bekendtgørelse nr. 346 af 15. marts 2019 om elektronisk

fakturering i den fælleseuropæiske serviceorienterede infrastruktur

ligestiller det multinationale netværk Peppol med det danske Nemhandel i

relation til e-faktureringsforpligtelse ved at det er obligatorisk for offentlige

myndigheder at modtage e-fakturaer via såvel Nemhandel som Peppol.

Fakturaafsender har således frit valg imellem de to infrastrukturer.

Serviceleverandørernes adgang til Nemhandel infrastrukturen er ikke

reguleret i den gældende lovgivning. Adgangen reguleres primært igennem

anvendelsesbetingelser for Nemhandelsregisteret, som Erhvervsstyrelsen

har offentliggjort på styrelsens nemhandel.dk hjemmeside under

”aftalevilkår”.

Disse aftalevilkår skal serviceleverandører acceptere for at få

adgang til Nemhandel infrastrukturen, og til at oprette deres kunder som

modtagere af Nemhandel dokumenter. Adgangen til Peppol netværket er

primært reguleret igennem kontrakter med Erhvervsstyrelsen, i dennes

egenskab af Peppol-myndighed. Slutbrugernes adgang er i gældende ret

overvejende et rent kommercielt forhold imellem slutbrugeren og dennes

serviceleverandør.

Det følger af den foreslåede

§ 3,

at Erhvervsstyrelsen definerer, udpeger og

fastsætter nærmere regler om hvilke standarder, der indgår i den fælles

digitale infrastruktur, herunder om e-handel, e-fakturaer, e-dokumenter

relateret til lovpligtige indberetninger m.v.

Erhvervsstyrelsen bemyndiges herved til at definere infrastrukturens

tekniske elementer og fastsætter nærmere regler for deres anvendelse.

Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte de almene spilleregler for

anvendelsen af infrastrukturen, som påhviler samtlige brugere, uanset om

de er organer inden for den offentlige forvaltning, virksomheder eller

serviceleverandører. Disse regler dækker emner såsom ansvars- og

opgavefordelingen imellem de forskellige parter i transaktioner foretaget

igennem den fælles digitale infrastruktur, standardtolkninger og definitioner

af forretningsgange, terminologi og datastrukturer og standard-relationer

imellem forskellige dokumenttyper, herunder f.eks. hvilke dokumenter der

som udgangspunkt regnes for autoritative kilder til hvilke oplysninger (i det

omfang dette ikke er reguleret af anden lovgivning eller aftale imellem

dataudvekslingens parter).

Det vil sige, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler for, hvilken

data der kan udveksles igennem infrastrukturen, samt hvordan dette gøres

UDKAST

korrekt. Erhvervsstyrelsen er med til at udforme de standarder, der skal

benyttes, samt specificering af korrekt anvendelse af felter i eksempelvis en

e-faktura.

It-standardisering er et felt i løbende udvikling, og det er derfor væsentligt,

at det er muligt fra tid til anden at udskifte og opdatere elementer af den

fælles digitale infrastruktur, herunder standarder, it-snitflader, tekniske

kodelister, valideringsmekanismer mv.

Ligeledes er internationale standarder ofte meget brede og generelle, og

kræver lokale begrænsninger for at være praktisk anvendelige. For eksempel

vil en international standard typisk ikke forholde sig til antallet af cifre i et

dansk CVR-nummer, hvilket er nødvendigt for at kunne automatisk

kontrollere at CVR-numre er korrekt udfyldt. Ved at bemyndige

Erhvervsstyrelsen til at stille krav til den specifikke anvendelse af standarder

gives mulighed for at tilpasse de internationale standarder til konkrete

danske behov.

Sådanne tilpasninger kan f.eks. omhandle standardisering og teknisk

indretning af rapporteringsløsninger og dataformater for fx e-kataloger,

således at data udveksles på standardiseret vis i den fælles digitale

infrastruktur. Digitale dokument-standarder indeholder ofte flere mulige

måder at angive den samme oplysning, fx at postnumre angives med tal og

ikke foranstillet landekode.

Erhvervsstyrelsen kan med denne bestemmelse ligeledes fastsætte standard-

tolkninger af del-elementer af de dokumenter, der indgår i den fælles

digitale infrastruktur.

På den måde kan Erhvervsstyrelsen fastslå hvilken af disse, der er den

gyldige måde at angive en given oplysning på, og hvordan en forkert angivet

oplysning tolkes. Standard-tolkninger giver derfor et sikrere grundlag i

tilfælde af tvist, hvor den ene part har angivet en oplysning på en måde som

fx teknisk er ulæselig.

Ligledes kan det være aktuelt med fastsatte standarder ved anden

dataudveksling, hvor der er behov for automatiserede processer i

kommunikationen mellem it-systemer og i behandlingen af data.

Til § 4

Myndigheder er i dag forpligtet til at være tilsluttet og anvende Nemhandel

til fakturaer, som følge af § 3 i bekendtgørelse nr. 354 af 26. marts 2010 om

information i og transport af OIOUBL elektronisk regning til brug for

elektronisk afregning med myndigheder. Bekendtgørelsen er teknisk

UDKAST

forældet, bl.a. fordi den detaljeret beskriver standarden (OIOUBL), som den

var, da bekendtgørelsen blev udstedt. Denne standard (OIOUBL) er løbende

blevet udviklet og opgraderet, da det har været nødvendigt for at sikre

funktionsdygtighed og imødekommelse af markedsbehov, fx forretnings- og

sikkerhedsmæssige. Derudover henviser den til en teknisk forældet

transportstandard (OIORASP), som forventes helt udfaset primo 2024.

Bekendtgørelse nr. 354 af 26 marts 2010 forventes derfor med lovforslagets

ikrafttræden at blive ophævet og erstattet af ny bekendtgørelse, der udstedes

med hjemmel i den foreslåede § 4, stk. 1.

Det følger af den foreslåede § 4,

stk. 1,

at ved udveksling af elektroniske

dokumenter og e-handel skal organer inden for den offentlige forvaltning

anvende den fælles digitale infrastruktur, hvis den konkrete anvendelse

understøttes af infrastrukturen.

Med den foreslåede bestemmelse vil organer inden for den offentlige

forvaltning være forpligtet til at anvende den fælles digitale infrastruktur til

e-handel. Dette er en udvidelse i forhold til den eksisterende forpligtelse til

at anvende elektronisk fakturering, da e-handel også omfatter e-ordrer og e-

kataloger.

Den foreslåede bestemmelse forpligter ikke organer inden for den offentlige

forvaltning til at foretage digitale indkøb og e-handel, hvorfor de fortsat kan

købe ind via e-mail, post, webshop, telefon, personlig henvendelse, eller

andre metoder, som ikke er defineret som e-handel efter forslagets § 2,

nr. 6.

Myndigheder vil med lovforslaget ligeledes blive forpligtet til at anvende

den fælles digitale infrastruktur ved øvrig elektronisk dataudveksling,

såfremt der er fastsat krav om anvendelse af fælles standarder og teknisk

indretning indenfor rammerne af den fælles digitale infrastruktur.

Det følger af den foreslåede § 4,

stk. 2,

at Erhvervsstyrelsen fastsætter

nærmere regler for organer inden for den offentlige forvaltnings anvendelse

af den fælles digitale infrastruktur, herunder at de skal være tilsluttet

infrastrukturen og skal kunne sende og modtage elektroniske dokumenter i

den fælles digitale infrastruktur i overensstemmelse med fastsatte

standarder.

Med den foreslåede bestemmelse kan Erhvervsstyrelsen

–

sammen med de

foreslåede bestemmelser i §§ 5, stk. 1 og 6, stk. 2, fastsætte nogle fælles

regler for anvendelse af den fælles digitale infrastruktur.

Den foreslåede § 4, stk. 2, medfører, at Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at

indføre specifikke krav til myndigheders anvendelse af infrastrukturen, som

UDKAST

er mere vidtrækkende end de almene regler, der fastsættes for alle brugere

af infrastrukturen. Det kan f.eks. være en forpligtelse til at benytte bestemte

centrale komponenter, en forpligtelse til at understøtte flere forskellige

dokumenttyper end minimumsimplementeringen, eller en forpligtelse til at

implementere sikkerheds-tiltag, der er valgfri for private brugere af

netværket.

Det følger af den foreslåede § 4,

stk. 3,

at Erhvervsstyrelsen efter

forhandling med berørte myndigheder kan fastsætte regler, der forpligter

disse til at anvende den fælles digitale infrastruktur til anden dataudveksling

med virksomheder, herunder lovpligtige indberetninger.

Med den foreslåede bemyndigelse kan Erhvervsstyrelsen

–

efter forhandling

med den pågældende myndighed - fastsætte krav om, at disse myndigheder

skal understøtte indberetning direkte fra virksomheders systemer. Det be-

mærkes, at den foreslåede bemyndigelse ikke giver Erhvervsstyrelsen mu-

lighed for at forpligte virksomheder til at anvende den fælles digitale infra-

struktur, da sådanne forpligtelser i så fald vil skulle reguleres i anden lov-

givning.

Bemyndigelsen foreslås i udgangspunktet alene anvendt efter forudgående

forhandlinger med de berørte myndigheder. Det er således tanken, at der

skal tilstræbes enighed mellem parterne i videst mulig omfang. For at sikre

de mest effektive løsninger er det af afgørende betydning, at der løbende

finder drøftelser sted mellem de forskellige offentlige myndigheder, således

at en tilpasning og videreudvikling af den fælles digitale infrastruktur til

stadighed sikres.

Det foreslås med lovforslaget, at regler for teknisk indretning, standarder og

anvendelse af den fælles digitale infrastruktur fastlægges af

Erhvervsstyrelsen, jf. den foreslåede § 3. Der er på den baggrund behov for

at standardisere og regulere hvilken rapportering, der vil ske gennem den

fælles digitale infrastruktur, hvorved de ressortansvarlige myndigheder ikke

vil skulle udvikle en parallel teknisk infrastruktur til rapportering, men i

stedet fokusere på at udforme kravene til det substantielle indhold af en

rapporteringsforpligtelse.

Ved anvendelse af den foreslåede bemyndigelse vil Erhvervsstyrelsen,

forud for vedtagelsen af sådanne krav, have indgået aftale med den relevante

ressortmyndighed om omfanget af pligten til anvendelse af den fælles

digitale infrastruktur, herunder indholdet af de omfattede dokumenter og

data, og eventuelle tekniske forhold af særlig relevans for den pågældende

dataoverførsel.

UDKAST

Det følger af den foreslåede § 4,

stk. 4,

at forestår organer inden for den

offentlige forvaltning selv udveksling af data og elektroniske dokumenter i

den fælles digitale infrastruktur finder § 6

tilsvarende anvendelse for

disse.

Som følge heraf vil organer inden for den offentlige forvaltning, der selv

står for udvekslingen data og elektroniske dokumenter i den fælles digitale

infrastruktur ligeledes skulle iagttage de forpligtelser, som følger af § 6, stk.

1, og 2. I disse tilfælde vil organer inden for den offentlige forvaltning derfor

være forpligtede til at implementere og anvende de standarder, der er

defineret og udpeget af Erhvervsstyrelsen, jf. § 3. Ligeledes vil disse være

omfattet af de nærmere reglerne, om serviceleverandørers anvendelse og

implementering af den fælles digitale infrastruktur, som Erhvervsstyrelsen

måtte fastsætte efter § 6, stk. 2.

Til § 5

Der er ikke efter gældende ret fastsat regler for virksomheders anvendelse

af Nemhandel, herunder hvilke standarder de skal benytte, når de e-handler

med myndigheder.

Virksomheders adgang til de tekniske løsninger i Nemhandel, er et

aftaleforhold imellem den enkelte virksomhed og dennes serviceleverandør,

samt imellem serviceleverandører og Erhvervsstyrelsen, enten i

sidstnævntes egenskab af Peppol-myndighed eller som ansvarlig for

Nemhandelsregisteret.

Det følger af den foreslåede

§ 5,

at Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere

regler for virksomheders anvendelse af den fælles digitale infrastruktur,

herunder hvilke standarder, der skal benyttes, når de e-handler med organer

inden for den offentlige forvaltning og udveksler finansielle data og andre

former for elektronisk data med organer inden for den offentlige forvaltning

i den fælles digitale infrastruktur

Med den foreslåede bestemmelse kan Erhvervsstyrelsen

–

sammen med de

foreslåede bestemmelser i §§ 4, stk. 2 og 6, stk. 2, fastsætte nogle fælles

regler for anvendelse af den fælles digitale infrastruktur. Herudover foreslås

det at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte særlige regler for virksomheders

anvendelse af den fælles digitale infrastruktur. Dette kan f.eks. være krav til

understøttelse af særlige formater, som myndigheder ikke har behov for at

modtage, f.eks. dokumenter der lader organer inden for den offentlige

forvaltning rekvirere data omfattet af de digitale rapporteringskrav.

Bestemmelsen indebærer ikke en bemyndigelse til at forpligte virksomheder

til at anvende den fælles digitale infrastruktur. En sådan forpligtelse

forventes i så fald at være reguleret i særlovgivningen.

UDKAST

Det følger af den foreslåede § 5,

stk. 2,

at forestår virksomheder selv

udveksling af data og elektroniske dokumenter i den fælles digitale

infrastruktur finder § 6

tilsvarende anvendelse for

disse.

Som følge heraf vil virksomheder, der selv står for udvekslingen data og

elektroniske dokumenter i den fælles digitale infrastruktur ligeledes skulle

iagttage de forpligtelser, som følger af § 6, stk. 1, og 2. I disse tilfælde vil

virksomheder derfor også være forpligtede til at implementere og anvende

de standarder, der er defineret og udpeget af Erhvervsstyrelsen, jf. § 3, og

vil ligeledes være omfattet af de nærmere reglerne, om serviceleverandørers

anvendelse og implementering af den fælles digitale infrastruktur, som

Erhvervsstyrelsen måtte fastsætte efter § 6, stk. 2.

Til § 6

I henhold til de gældende regler i lov om offentlige betalinger er det ikke

muligt at regulere system- og it-serviceleverandørers tekniske

implementering af den fælles infrastruktur. Dette betyder, at der i dag er

risiko for, at der kan opstå leverandørafhængighed, hvilket vil sige, at man

som virksomhed eller myndighed er låst til én serviceleverandør, hvorfor

det kan være svært at skifte til en anden. Det er i dag ikke muligt at pålægge

serviceleverandører, at de skal assistere deres kunder med leverandørskifte,

eller pålægge serviceleverandører at håndtere logfiler og lignende

dokumentation på vegne af deres brugere. Disse forhold er i nogen grad

reguleret af anvendelsesbetingelserne for Nemhandelsregisteret, men dette

er et rent aftaleretligt forhold, hvilket ikke vurderes at være holdbart for en

national fælles digital transportinfrastruktur.

Det følger af den foreslåede

§ 6, stk. 1,

at serviceleverandører, der forestår

udvekslingen af data og elektroniske dokumenter i den fælles digitale

infrastruktur, er forpligtede til at implementere og anvende de standarder,

der er defineret og udpeget af Erhvervsstyrelsen, jf. § 3, samt fastsat i regler

udstedt i medfør af § 3.

Den foreslåede bestemmelse har den virkning, at Erhvervsstyrelsen får

bedre mulighed for at regulere serviceleverandørers anvendelse og

implementering af infrastrukturen. Dette omhandler blandt andet korrekt

anvendelse af standarder, i tilfælde hvor dette ikke kan sikres ved tekniske

tiltag. Herunder at data afløftes korrekt og fuldstændigt fra modtagne

dokumenter, og fremstilles retvisende for slutbrugeren.

Det følger af den foreslåede § 6,

stk. 2,

at Erhvervsstyrelsen fastsætter

nærmere regler for serviceleverandørers anvendelse og implementering af

den fælles digitale infrastruktur. Der kan herunder bl.a. fastsættes regler om,

UDKAST

at serviceleverandører skal opbevare data forsvarligt, samt at

serviceleverandører er forpligtede til vederlagsfrit at overdrage data til en

anden serviceleverandør, såfremt en af loven omfattet virksomhed eller

myndighed ønsker at skifte serviceleverandør. Endvidere kan der fastsættes

regler om, at serviceleverandører er forpligtede til at føre teknisk kontrol af

udvekslingen af data og elektroniske dokumenter i den fælles digitale

infrastruktur.

Med den foreslåede bestemmelse kan Erhvervsstyrelsen

–

sammen med de

foreslåede bestemmelser i §§ 4, stk. 2 og 5, stk. 1, fastsætte nogle fælles

regler for anvendelse af den fælles digitale infrastruktur.

Den foreslåede bestemmelse har den virkning, at Erhvervsstyrelsen får

bemyndigelse til at fastsætte særlige regler om, hvilke oplysninger

serviceleverandører skal gemme og hvor længe, hvilke de skal slette og hvor

hurtigt, hvilket ansvar leverandøren har for at sikre, at de kan identificere de

brugere de formidler data på vegne af, hvilke tiltag leverandøren er

forpligtet til at foretage for at forhindre uretmæssig anvendelse, og lignende

betingelser og forpligtelser for anvendelsen af den fælles digitale

infrastruktur. De nærmere regler fastsættes ved bekendtgørelse.

Bestemmelsen bemyndiger Erhvervsstyrelsen til at forpligte

serviceleverandører til at bistå deres kunder med leverandørskifte, samt

hvilke data, identifikations-numre og lignende kunden har krav på at få

udleveret eller overdraget til en ny leverandør. Sådanne krav har til formål

at skabe et standardiseret sæt af mindstekrav, der gør det muligt for kunder

at skifte leverandør uden uoverskuelige tab af data, og uden at skulle

kontakte alle deres samhandelspartnere for at orientere dem om at de har

fået et nyt identifikationsnummer i netværket.

I fraværet af en sådan bestemmelse vil hver overdragelse involvere en

individuel forhandling imellem den gamle leverandør, den nye leverandør

og den kunde der bliver overdraget. Dette skaber unødige omkostninger,

vanskeliggør leverandørskifte, hvilket hæmmer konkurrencen i markedet,

og øger risikoen for at data som leverandøren har pligt til at opbevare går

tabt fordi begge leverandører tror det er den anden leverandørs ansvar at

opbevare det.

Det forventes endelig, at bemyndigelsen endvidere vil blive benyttet til at

fastsætte regler om, at man som kunde over for en serviceleverandør har ret

til vederlagsfrit at få udleveret sin egen slutbrugerdata i et læsbart format.

Bestemmelsen giver Erhvervsstyrelsen mulighed for at pålægge

serviceleverandøren en forpligtelse til at identificere hvilke parter de

formidler data på vegne af, og foretage rimelige og praktiske tekniske tiltag

UDKAST

for at sikre imod misbrug af netværket. Disse forpligtelser kan indebære at

leverandører ved mislighold pådrager sig et erstatningsansvar for deres

slutbrugeres misbrug af netværket. Dette er en undtagelse fra det sædvanlige

princip om at serviceleverandøren ikke er ansvarlig for deres brugeres

adfærd i netværket (serviceleverandøren formidler blot deres data, og har

intet ansvar for det kommercielle indhold).

Bestemmelsen giver Erhvervsstyrelsen mulighed for at pålægge

serviceleverandøren en forpligtelse til at opbevare visse kundedata (f.eks.

transaktionslogs over hvilke dokumenter der er blevet sendt og modtaget

hvornår), og slette visse andre kundedata (f.eks. ikke at opbevare indholdet

af de dokumenter leverandøren formidler). Mislighold af sådanne

bestemmelser vil sædvanligvis være et erstatningsretligt forhold imellem

serviceleverandøren og de(n) skadelidte part(er), men kan være et strafbart

forhold (f.eks. hvis det indebærer destruktion af bevismateriale eller

uretmæssig håndtering af persondata eller andre fortrolige oplysninger).

Til § 7

Der er i dag ikke fastsat regler om offentligt tilsyn med den fælles digitale

infrastruktur. I praksis fører Erhvervsstyrelsen tilsyn med infrastrukturen, i

det omfang det er nødvendigt for at vedligeholde og drifte infrastrukturen.

Erhvervsstyrelsen har også i praksis fungeret som mediator for mindelig

bilæggelse tvister imellem serviceleverandører.

Det følger af den foreslåede

§ 7, stk. 1,

at Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med

overholdelsen af denne lov og regler udstedt i medfør heraf.

Efter den foreslåede bestemmelse vil Erhvervsstyrelsen få hjemmel til at

føre tilsyn med overholdelse af loven og regler udstedt i medfør heraf.

Erhvervsstyrelsen forventer at føre et reaktivt tilsyn, hvor Erhvervsstyrelsen

vil basere sit tilsyn på henvendelser eller klager omhandlende mulige

overtrædelser af loven eller bestemmelser fastsat i medfør heraf. Styrelsen

vil kunne afvise åbenlyst grundløse klager eller henvendelser.

Erhvervsstyrelsen vil efter det foreslåede ikke få til opgave at føre et aktivt

tilsyn herunder at gennemføre kontrol på eget initiativ.

Erhvervsstyrelsen får efter denne bestemmelse alene til opgave at føre tilsyn

med den tekniske implementering af infrastrukturen. Eventuelle tvister

omhandlende det substantielle indhold af den information, der udveksles

gennem den fælles digitale infrastruktur, vil være et inter partes anliggende

mellem de berørte parter, som således ikke vedrører Erhvervsstyrelsen.

UDKAST

Det følger af den foreslåede

§ 7, stk. 2,

at Erhvervsstyrelsen på anmodning

kan forlange, at der fremsendes fornøden dokumentation for, at styrelsen

kan tage stilling til, om loven og regler fastsat i medfør af loven er overholdt

Hvilken dokumentation som er fornøden vil afhænge af hvilken mulig

overtrædelse der undersøges, men vil ofte omfatte logfiler,

konfigurtionsfiler, kopier af valideringsskabeloner, kopier af

fejlmeddelelser, og lignende tekniske artifakter.

Det følger af den foreslåede

§ 7, stk. 3,

at Erhvervsstyrelsen kan udstede

påbud om at bringe forhold, der strider mod bestemmelser i denne lov eller

mod regler fastsat i medfør heraf, i overensstemmelse med disse.

Erhvervsstyrelsen kan i den forbindelse efter omstændighederne angive en

nærmere bestemt frist, inden for hvilken forholdet skal være bragt i

overensstemmelse med loven eller regler fastsat i medfør heraf, samt en

angivelse af, at såfremt forholdet ikke er bragt i overensstemmelse hermed

inden den angivne frist, kan Erhvervsstyrelsen politianmelde forholdet i

henhodl til den foreslåede § 10.

Til § 8

Adgangen til Nemhandel infrastrukturen er i gældende ret et aftaleforhold

mellem Erhvervsstyrelsen og den enkelte bruger. Som en del af de

betingelser brugeren tilslutter sig ved adgang til Nemhandelsregisteret

accepterer brugeren, at Erhvervsstyrelsen kan gøre fornødne tekniske og

administrative tiltag til at beskytte netværket, op til og inklusive at

udelukke brugeren fra adgang til netværkets centrale komponenter.

Lovforslaget ændrer dermed ikke vilkårene for anvendelse af den fælles

digitale infrastruktur. Lovforslaget flytter alene anvendelsesbetingelserne

fra at være et aftaleretligt forhold til at være et forvaltningsretligt forhold.

Overtrædelse af betingelserne for anvendelse af Nemhandel er i gældende

ret sanktioneret ved udelukkelse fra netværket og andre tekniske indgreb i

brugerens anvendelse af infrastrukturen, som beskrevet i bemærkningerne

til § 8.

Det følger af den foreslåede

§ 8, stk. 1,

at hvis der er begrundet formodning

om, at der er sket eller vil ske misbrug af den fælles digitale infrastruktur,

kan Erhvervsstyrelsen med øjeblikkelig virkning foretage de nødvendige og

forholdsmæssige tekniske indgreb til skadesbegrænsning og forebyggelse af

misbruget.

Endvidere foreslås det i

§ 8, stk. 2,

at Erhvervsstyrelsen kan for at afværge

skade, misbrug eller lignende herunder træffe afgørelse om i en nærmere

UDKAST

fastsat periode at fratage en virksomhed, en serviceleverandør eller organ

inden for den offentlige forvaltning, adgangen til brug af den fælles digitale

infrastruktur.

Disse tekniske indgreb kan inkludere at spærre brugeres adgang til hele eller

dele af infrastrukturen.

Misbrug af infrastrukturen kan f.eks. være, at sende indhold af chikanøs,

bedragerisk eller på anden måde uhæderlig karakter, at afsende ukorrekte

forsendelser i et sådant omfang at den resulterende fejlsøgning er til

væsentlig gene for modtagerne, at forsøge at tilegne sig andres forsendelser

ved at registrere sig med et endepunktsnavn, der kan mistolkes som

tilhørende en anden bruger eller med et endepunkts-ID, som man ikke har

adkomst til, uberettiget at udgive sig for en myndighed ved at registrere sig

med et endepunktsnummer reserveret til myndighedsbrug, at udbrede

skadelig software igennem infrastrukturen, at anvende infrastrukturen på en

utilsigtet måde, der sætter infrastrukturens stabilitet eller integritet i fare

(f.eks. denial-of-service angreb), efter gentagne henvendelser fra

Erhvervsstyrelsen fortsat at anvende infrastrukturen på en måde, der er til

uberettiget gene for andre brugere (f.eks. ved at undlade obligatoriske

integritetsvalideringer af forsendelser, som skaber unødigt behov for

fejlsøgning hos modtager).

Erhvervsstyrelsens indgreb efter lovforslagets § 8 skal være nødvendige og

forholdsmæssige, hvormed skal forstås at indgrebets negative påvirkning

skal stå i et rimeligt forhold til den skade, der med rimelighed vil kunne

formodes at blive forvoldt, hvis indgrebet ikke blev foretaget.

Formålet med de i § 8 hjemlede tiltag er at bringe misbruget til ophør og

fremadrettet beskytte infrastrukturen og dens brugere imod skade, ikke at

straffe brugeren for misbruget. Der er således ikke i § 8 hjemmel til at

Erhvervsstyrelsen foretager indgreb overfor parter, der allerede har ophørt

misbrug, medmindre der er væsentlig grund til at formode, at misbruget vil

blive genoptaget. Sådanne strafbestemmelser findes i § 10.

Til § 9

Gældende ret regulerer ikke pligter og rettigheder for andre end

myndigheder, hvorfor der ikke i dag er fastsat regler om adgang til at

udstede afgørelser og ret til at klage herover.

Med lovforslaget foreslås pligter over for virksomheder og

serviceleverandører, der anvender den fælles digitale infrastruktur. Det

UDKAST

foreslås derfor, at Erhvervsstyrelsen efter § 7 kan træffe afgørelse om

anmodning af oplysninger og om påbud om at bringe konstaterede

overtrædelser til ophør. Endvidere foreslås det med forslaget til

bestemmelsen i § 8, at Erhvervsstyrelsen for at forhindre misbrug er

berettiget til at træffe afgørelse om at foretage proportionale tekniske

indgreb over for den, der misbruger den fælles digitale infrastruktur.

Det følger på den baggrund af den foreslåede

§ 9,

at klage over

Erhvervsstyrelsens afgørelser efter denne lov eller regler fastsat i medfør

heraf kan alene påklages til højere administrativ myndighed for så vidt angår

retlige spørgsmål.

En konsekvens af den foreslåede bestemmelse er, at i det omfang, en

afgørelse efter loven eller regler fastsat i medfør af loven beror på

skønsudøvelse, er der ikke adgang til prøvelse af denne skønsudøvelse.

Klageinstansen kan således alene foretage en prøvelse af spørgsmål i det

omfang, efterprøvelsen alene beror på fortolkning af retsregler og

forvaltningsretlige principper.

Til § 10

Der er ikke i gældende ret fastsat strafferetlige sanktioner for overtrædelser

af lovgivningen.

Det følger af den foreslåede

§ 10, stk. 1, nr. 1,

medmindre strengere

straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der over-

træder §§ 4, stk. 1.

Efter lovforslagets § 4, stk. 1, skal organer inden for den offentlige

forvaltning ved udveksling af elektroniske dokumenter og e-handel anvende

den fælles digitale infrastruktur, hvis den konkrete anvendelse understøttes

af infrastrukturen.

En overtrædelse af den foreslåede § 4, stk. 1, vil bestå i manglende

anvendelse af den fælles digitale infrastruktur ved udveksling af

elektroniske dokumenter og e-handel i tilfælde, hvor den konkrete

anvendelse understøttes af infrastrukturen. Der kan f.eks. være tale om et

offentligretligt organ, der nægter at modtage elektroniske fakturaer, eller

afviser at realitetsbehandle teknisk gyldige fakturaer, fordi de stiller

syntakskrav som går ud over standarden.

Det vil alene være organer inden for den offentlige forvaltning, som

defineret i lovforslagets § 2, nr. 3, der vil kunne straffes efter bestemmelsen.

Ligeledes begrænses strafansvaret til tilfældet, hvor der vil være tale om

forsætligt adfærd eller grov uagtsomhed.

UDKAST

Det følger af den foreslåede § 10, stk. 1,

nr. 2,

medmindre strengere

straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den overtræder

§ 4, stk. 4, og § 5, stk. 2.

Det følger af den foreslåede

§ 10, stk. 1, nr. 3,

at medmindre strengere

straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, undlader

at overholde sin forpligtelse efter § 6, stk. 1, til at implementere og an-

vende de standarder, der er defineret og udpeget af Erhvervsstyrelsen, jf. §

Efter lovforslagets § 6, stk. 1, vil serviceleverandører være forpligtede til at

implementere og anvende de standarder, der er defineret og udpeget af

Erhvervsstyrelsen, jf. § 3. Manglende implementering og anvendelse vil

kunne bestå i manglende implementering af syntaksvalidering, der medfører

at ugyldige dokumenter sendes igennem infrastrukturen, til gene for de

modtagere der skal bruge tid på at identificere fejlen; ukorrekt indlæsning

af dokumenter, som forholder modtageren nødvendig og obligatorisk

information; manglende understøttelse af obligatoriske felter, f.eks.

obligatoriske modtager-ID typer; og tilsvarende alvorlige brud på korrekt

anvendelse af infrastrukturen.

Det er alene serviceleverandører, som defineret i lovforslagets § 2, nr. 4,

der vil være forpligtet til at implementere og anvende disse standarder,

hvorfor disse også vil være ansvarssubjekt efter den foreslåede § 10, stk. 1,

nr. 2. Ligeledes begrænses strafansvaret til tilfældet, hvor der vil være tale

om forsætligt adfærd eller grov uagtsomhed.

Det følger af den foreslåede

§ 10, stk. 1, nr. 4,

at medmindre strengere

straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den underlader

at fremsende fornøden dokumentation, som påkrævet efter, § 7, stk. 2.

Hvis organer inden for den offentlige forvaltning, virksomheder eller

serviceleverandører efter anmodning fra Erhvervsstyrelsen undlader at

fremsende fornøden dokumentation for, at styrelsen kan tage stilling til, om

loven og regler fastsat i medfør af loven er overholdt, straffes med bøde.

Det følger af den foreslåede

§ 10, stk. 2,

at der kan pålægges selskaber m.v.

(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Det følger af den foreslåede

§ 10, stk. 3,

at i forskrifter, der udstedes i medfør

af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af

bestemmelser i forskrifterne.

UDKAST

Det vil være op til domstolene at fastsætte et passende strafniveau. I valget

af en passende sanktion bør der dog inddrages hensyn til hvor stor eventuel

skadevirkning, overtrædelsen har forvoldt eller har tilsigtet at forvolde, om

overtrædelsen er sket med henblik på at skade den fælles offentlige

infrastruktur eller at omgå tekniske krav og standarder mv.

Det antages, at overtrædelser, der måtte have uberettiget berigelse til sigte,

vil kunne henføres under straffelovens bestemmelser om fx databedrageri. I

det omfang, dette ikke måtte være muligt, vil der ved straf efter denne

bestemmelse også kunne inddrages hensyn hertil, herunder hvor stor en

uberettiget berigelse, der er tilsigtet opnåelse.

Til § 11

Det følger af den foreslåede

§ 11, stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar

2024.

Den foreslåede ikrafttrædelse er fastsat med henblik på at imødekomme

pligten i bekendtgørelse nr. 98 af 26. januar 2023 om anmeldelse og

registrering af digitale standard bogføringssystemer, der medfører, at

bogføringssystemsudbydere skal have anmeldt deres systemer til

registrering hos Erhvervsstyrelsen, når de opfylder en række krav, herunder

e-fakturering i den fælles digitale infrastruktur. Udbyderne skal i løbet af

2024 tilbyde e-fakturering til deres virksomhedskunder, hvorfor

lovforslaget om den fælles digitale infrastruktur foreslås trådt i kraft 1.

januar 2024. Dette vil gøre lovgrundlaget mere klart og tilgængeligt for

systemudbyderne og virksomhederne, når de skal tilvælge e-fakturering.

Til § 12

Det foreslås i

§ 12,

at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighedsområde og indebærer,

at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Øvrig regulering på området

gælder ligeledes ikke for Færøerne og Grønland.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at juridiske enheder, der tilgår

netværket fra Færøerne eller Grønland, vil være at betragte som udenlandske

aktører, og omfattet i det omfang og af de forpligtelser, som ville påhvile

tilsvarende udenlandske aktører.