Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 206
Offentligt
Adressaterne på vedlagte høringsliste
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
26. maj 2023
Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmar-
kedets Tillægspension og forskellige andre love (Fællesop-
krævning af arbejdsgiverbidrag, udvidet bemyndigelse til at
fastsætte regler om modregningsadgang, nationale særregler
for behandling af personoplysninger m.v.)
J.nr. 2023 - 4417
Beskæftigelsesministeriet sender hermed udkast til lovforslag om ændring af lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love (Fællesopkrævning
af arbejdsgiverbidrag, udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om modreg-
ningsadgang, nationale særregler for behandling af personoplysninger m.v.), i eks-
tern høring.
Samlet set er der tale om et teknisk lovforslag, der vil forenkle administrationen
hos Arbejdsmarkedets Tillægspension og hos arbejdsgiverne.
Der lægges med forslaget op til at harmonisere forfaldstidspunktet for ATP-bidra-
get med andre arbejdsgiverfinansierede bidrag. Forslaget vil medføre en halvering
af antallet af årlige opkrævninger fra arbejdsgiverne til fire opkrævninger mod i
dag otte. Den fælles opkrævning vil fremadrettet ske ved fællesopkrævningsløsnin-
gen
Samlet Betaling.
Derudover etableres en udvidet modregningsadgang mellem ordningerne i Samlet
Betaling, og tilgodehavender fra Barsel.dk og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Forslaget har til formål at sikre, at en arbejdsgiver ikke kan undlade at indbetale bi-
drag til fællesopkrævningsløsningen Samlet Betaling og samtidig modtage udbeta-
linger fra andre ordninger.
Med forslaget indføres nationale særregler om behandling af ikke-følsomme per-
sonoplysninger, der skal sikre udsendelse af færre oplysningsbreve. I dag sender
Arbejdsmarkedets Tillægspension i størrelsesordenen 304.000 oplysningsbreve ud
årligt. Det foreslås at undtage en række ordninger fra at udsende disse oplysnings-
breve.
Afslutningsvist indeholder lovforslaget en række ændringer og præciseringer bl.a.,
at Udbetaling Danmark får mulighed opkræve gebyr og renter hos juridiske perso-
ner og præcisering af Finanstilsynets bemyndigelse til at fastsætte ATP’s regn-
skabsregler, så ATP kan udmønte den nye afdækningsstrategi gennem anvendelsen
af et illikviditetsspænd.