ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 206: Lovudkast - Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 206
Offentligt

UDKAST

Forslag

Til

Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

og forskellige andre love

(Fællesopkrævning af arbejdsgiverbidrag, udvidet bemyndigelse til at

fastsætte regler om modregningsadgang, nationale særregler for

behandling af personoplysninger m.v.)

§1

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1110

af 10. oktober 2014, som ændret bl.a. ved lov nr. 339 af 2. april 2019, lov

nr. 1557 af 27. december 2019 og lov nr. 1159 af 8. juni 2021, foretages

følgende ændringer:

§ 17

affattes således:

»§ 17.

Arbejdsgiveren tilbageholder medlemmets del af bidraget ved

lønudbetaling og indbetaler det samlede bidrag til Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Stk. 2.

Bidraget kan, jf. stk. 7, opkræves sammen med de øvrige bidrag som

Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til lov opkræver fra

arbejdsgiverne. Restancer for bidrag kan indgå i den fælles opkrævning.

Stk. 3.

Sker indbetaling af bidrag efter stk. 1 og 2 ikke rettidigt, skal

arbejdsgiveren fra forfaldstidspunktet betale renter af bidraget med

rentesatsen efter § 5 i renteloven.

Stk. 4.

Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for bidrag,

renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Stk. 5.

Hvis der ikke opnås dækning hos arbejdsgiveren for skyldige bidrag

eller disse eftergives, tillægges der lønmodtageren pensionsret for det

manglende bidrag.

Stk. 6.

Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension dækkes forud for øvrige

bidrag med samme forfaldsdato, der indgår i den fælles opkrævning.

Stk. 7.

Beskæftigelsesministeren fastsætter de nærmere regler om

opkrævning, modregning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles

opkrævning, jf. § 17, stk. 2. Der kan ved disse regler fastsættes

beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og at

Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt

eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 206: Lovudkast - Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Stk. 8.

Stk. 3, 4 og 7 finder tilsvarende anvendelse på bidrag for medlemmer,

der i medfør af § 15, stk. 7, selv betaler det samlede bidrag.«

overskriften

til kapitel 5 d udgår »for førtidspensionister«.

§ 17 r, stk. 1, 5, 7

udgår »for førtidspensionister«.

§ 17 s, stk. 2,

ændres »§ 17, stk. 2, 3 og 6« til »§ 17, stk. 3, 5 og 7«.

§ 25 m

affattes således:

»§

25 m.

Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for årsrapporten, herunder

regler om indregning og måling af aktiver, forpligtelser, pensionsmæs s ige

forpligtelser, indtægter og omkostninger, opstilling af resultatopgørelse og

balance samt krav til noter og ledelsesberetning.

Stk. 2.

Finanstilsynet fastsætter tillige regler for koncernregnskaber,

herunder regler for, hvornår en årsrapport skal indbefatte et

koncernregnskab.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan fastsætte regler for udfærdigelse og

offentliggørelse af regnskabsrapporter, der dækker kortere perioder end

årsrapporten.«

§ 29

udgår »bortset fra udbetalinger som nævnt i § 17 i, stk. 2, 2. og 3.

pkt.«

§2

I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr.

1401 af 11. oktober 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 2152 af 27. november

2021 og § 1 i lov nr. 326 af 28. marts 2023, foretages følgende ændringer:

§ 20, stk. 1,

affattes således:

»Bidrag efter § 18 beregnes kvartalsvis på grundlag af de samlede bidrag,

som arbejdsgiveren har indberettet til Arbejdsmarkedets Tillægspension i en

forudgående 3-måneders-periode.«

§ 21, stk. 3,

affattes således:

»Stk.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med børne-

og undervisningsministeren de nærmere regler om opkrævning, modregning

og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 18, stk. 4.

Ministeren kan ved disse regler fastsætte beløbsgrænser for opkrævning og

tilbagebetaling af bidrag, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give

henstand med indbetaling, samt eftergive bidrag, renter og omkostninger

forbundet med inddrivelse heraf.«

UDKAST

§ 26, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »samt efter anmodning give Arbejdsgive r nes

Uddannelsesbidrag og skolerne« til: »eller efter anmodning fra

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller skolerne give«.

Efter § 26 c indsættes:

»§ 26 d.

Til brug for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags administration af

refusions- og tilskudsordninger samt bidragsopkrævninger, skal

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag behandle, herunder indsamle,

almindelige, ikke-følsomme personoplysninger om følgende:

Elever og lærlinge.

Uddannelsessøgende.

Ansatte.

Arbejdsgivere.

Stk. 2.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil i medfør af stk. 1 behandle

personoplysninger

om navn, personnummer,

kontaktoplysninger,

kontooplysninger, skole- og uddannelsesoplysninger, praktik- eller

uddannelsesaftaler, indkomstoplysninger, oplysninger om udbetalinger eller

opkrævninger, virksomhedsidentitet, samt oplysninger om indberettet ATP-

bidrag.

Stk. 3.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indsamler de personoplysninger,

der er nævnt i stk. 2, fra arbejdsgivere, CPR-registret, CVR-registret,

Skatteforvaltningen,

Danmarks

Statistisk,

Arbejdsmarkedets

Tillægspension, arbejdsmarkedets organisationer, uddannelsesinstitutio ner,

Digitaliseringsstyrelsen samt Børne- og Undervisningsministeriet.

Stk. 4.

Til brug for beregning, udbetaling og opkrævning af bidrag efter

loven skal Arbejdsmarkedets Tillægspension behandle, herunder indsamle,

almindelige, ikke følsomme oplysninger om arbejdsgivere, der indberetter

ATP-bidrag for deres ansatte. Der vil blive behandlet oplysninger om

virksomhedsidentitet,

navn,

personnummer,

kontaktoplysninger,

kontooplysninger, indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag,

samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med

inddrivelse af bidrag.

Stk. 5.

Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler de personoplysninger,

der behandles i medfør af stk. 4, fra CPR-registret, CVR-registret og

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.«

§3

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 19. august

2022 foretages følgende ændringer:

Efter § 37 a indsættes:

UDKAST

»§ 37 b.

Til brug for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings administration af

sager efter denne lov, herunder beregning af bidrag, jf. § 55, skal

Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring

behandle,

herunder indsamle,

almindelige ikke-følsomme personoplysninger om arbejdsgivere, der

indberetter ATP-bidrag for deres ansatte.

Stk. 2.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil i medfør af stk. 1 behandle

personoplysninger

om arbejdsgiverens

navn,

stillingsbetegne lse,

personnummer, kontaktoplysninger, virksomhedsidentitet, oplysninger om

indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag, samt oplysninger om

betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag.

Stk. 3.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indsamler de personoplysninger,

der er nævnt i stk. 2, fra CVR-registret, CPR-registeret, Skatteforvaltninge n

og Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 4.

Til brug for opkrævning af bidrag, jf. § 55, stk. 3, skal

Arbejdsmarkedets

Tillægspension

behandle,

herunder

indsamle

almindelige, ikke-følsomme oplysninger om arbejdsgivere, der indberetter

ATP-bidrag for deres ansatte. Der vil blive behandlet oplysninger om

virksomhedsidentitet,

navn,

personnummer,

kontaktoplysninger,

kontooplysninger, indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag,

samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med

inddrivelse af bidrag.

Stk. 5.

Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler de personoplysninger

der behandles i medfør af stk. 4, fra CPR-registret, CVR-registret og

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.«

§ 55, stk. 2,

ændres »indbetalte ATP-bidrag« til »indberettede ATP-

bidrag«.

§ 56, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Beskæftigelsesministeren fastsætter de nærmere regler om

opkrævning, modregning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles

opkrævning, jf. § 55, stk. 3. Der kan ved disse regler fastsættes

beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og at

Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling,

eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.«

I §

56, stk. 3,

ændres », renter og ekspeditionsgebyr« til: »og renter, og

omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.

§4

I lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, jf. lov nr. 613 af 8. juni

2016, senest ændret ved lov nr. 1669 af 26. december 2017 foretages

følgende ændringer:

UDKAST

§ 3, stk. 4,

affattes således:

»Beskæftigelsesministeren

fastsætter efter indstilling fra fondens bestyrelse

regler om bidragets størrelse, jf. § 3. Der kan desuden fastsættes regler om

beregning af bidrag og opkrævning af bidrag svarende til reglerne i § 3, stk.

6, for arbejdsgivere omfattet af § 3, stk. 3.«

I § 3 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6.

Beskæftigelsesministeren fastsætter de nærmere regler om

opkrævning, modregning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles

opkrævning, jf. stk. 3, stk. 2. Der kan ved disse regler fastsættes

beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og at

Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt

eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.«

§ 8, stk. 1.,

ændres », renter og ekspeditionsgebyrer« til » og renter, og

omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.

Efter § 8 indsættes:

»§ 8 a.

Til brug for fondens administration, jf. § 7, herunder beregning og

opkrævning af bidrag, jf. § 3, stk. 3 og § 4, skal fonden behandle, herunder

indsamle, almindelige, ikke-følsomme personoplysninger om arbejdsgivere

hvervgivere og lønmodtagere.

Stk. 2.

Fonden vil i medfør af stk. 1 behandle personoplysninger om

virksomhedsidentitet,

personnummer,

kontaktoplysninger,

indkomstoplysninger, oplysninger om indberettet ATP, beregnet og skyldigt

bidrag, samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med

inddrivelse af bidrag.

Stk. 3.

Fonden indsamler de personoplysninger, der er nævnt i stk. 2 fra

CVR-registret, CPR-registeret, Skatteforvaltningen og Arbejdsmarkedets

Tillægspension og Register for Udenlandske Tjenesteydere.

Stk. 4.

Til brug for beregning og opkrævning af bidrag, jf. § 3, stk. 2, skal

Arbejdsmarkedets

Tillægspension

behandle,

herunder

indsamle,

almindelige, ikke-følsomme personoplysninger om arbejdsgivere og

hvervgivere. Der vil blive behandlet oplysninger om virksomhedsidentitet,

navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, indberettet

ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag, samt oplysninger om

betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag.

Stk. 5.

Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler de personoplysninger,

der behandles i medfør af stk. 4, fra CPR-registret, CVR-registret og

Skatteforvaltningen.«

§ 11, stk. 1, 1. pkt.,

affattes således:

»Arbejdsmarkedets

Tillægspension kan give henstand med indbetaling,

samt eftergive skyldige beløb til fonden, herunder bidrag, renter og

omkostninger forbundet med inddrivelse heraf. «

UDKAST

§ 11, stk. 3.,

ændres »ekspeditionsgebyrer« til »omkostninger forbundet

med inddrivelse«.

§5

I lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, jf.

lov nr. 58 af 30. januar 2018, foretages følgende ændringer:

§ 19, stk. 4,

ændres »renter og ekspeditionsgebyr« til: »renter og

omkostninger forbundet med inddrivelse«.

§ 19, stk. 6,

affattes således:

»Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om bidragets størrelse, jf. stk. 2.

Der kan desuden fastsættes regler om beregning af bidrag.«

§ 19

indsættes som

stk. 7:

»Stk.

Beskæftigelsesministeren fastsætter de nærmere regler om

opkrævning, modregning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles

opkrævning, jf. § 19, stk. 2. Der kan ved disse regler fastsættes

beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og at

Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt

eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.«

Efter § 20 indsættes:

»§ 20 a.

Til brug for Arbejdsmarkedets Tillægspensions beregning og

opkrævning af bidrag, jf. § 19, stk. 2, skal Arbejdsmarkedets Tillægspens io n

behandle,

herunder

indsamle,

almindelige,

ikke-følso mme

personoplysninger om arbejdsgivere, der indberetter ATP-bidrag for deres

ansatte. Der vil blive behandlet oplysninger om virksomhedsidentitet, navn,

personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, indberettet ATP-

bidrag, beregnet og skyldigt bidrag, samt oplysninger om betalingsevne, der

indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag.

Stk. 2.

Personoplysninger i medfør af stk. 1 vil blive indhentet fra CVR-

registret, CPR-registeret og Skatteforvaltningen.«

§6

I lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 20.

juni 2011, som ændret ved lov nr. 1569 af 15. december 2015 og lov nr.

1669 af 26. december 2017, foretages følgende ændringer:

§ 9, stk. 4 og 5,

ophæves, og i stedet indsættes:

UDKAST

»Stk.

Finansieringsbidraget kan opkræves sammen med de øvrige bidrag,

som Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til lov opkræver fra

arbejdsgiverne. Restancer for bidrag kan indgå i den fælles opkrævning. «

Stk. 6-13 bliver herefter stk. 5-12.

§ 9, stk. 7,

der bliver stk. 6, ændres »de samlede« til: »den samlede

indberetning af«, og i

2. pkt.

ændres »indbetaler« til: »indberetter«.

§ 9, stk. 8, 1. pkt.,

der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres », renter og

ekspeditionsgebyr« til: »og renter«.

§ 9, stk. 10,

der bliver stk. 9, ændres », renter og ekspeditionsgebyr« til:

»og renter, og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.

§ 9, stk. 12,

der bliver stk. 11, affattes således:

»Stk.

11.

Beskæftigelsesministeren fastsætter de nærmere regler om

beregningsperioder,

opkrævning,

modregning

betaling

finansieringsbidrag m.v., der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 9, stk. 4.

Der kan ved disse regler fastsættes beløbsgrænser for opkrævning og

tilbagebetaling af bidrag, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give

henstand med indbetaling, eftergive finansieringsbidrag, renter og

omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.«

Efter § 11 indsættes:

»§

11 a.

Til brug for Lønmodtagernes Garantifonds behandling af lønkrav

og opkrævning af finansieringsbidrag, skal Lønmodtagernes Garantifo nd

behandle,

herunder

indsamle,

almindelige,

ikke-følso mme

personoplysninger om lønmodtagere og arbejdsgivere.

Stk. 2.

Lønmodtagernes Garantifond vil i medfør af stk. 1 behandle

personoplysninger

om navn, personnummer,

kontaktoplysninger,

kontooplysninger,

indkomstoplysninger,

oplysninger

om optjent

feriegodtgørelse, virksomhedsidentitet, oplysninger om indberettet ATP-

bidrag, beregnet og skyldigt bidrag, samt oplysninger om registreringer efter

merværdiafgiftsloven eller lov om afgift af lønsum.

Stk. 3.

Lønmodtagernes Garantifond indsamler de personoplysninger, der er

nævnt i stk. 2, fra lønmodtagere, arbejdsgivere, fagforeninger, advokater,

kuratorer, rekonstruktører, konkursboer, dødsboer, feriegarantiordninger,

feriekasser,

CPR-registret,

CVR-registret,

Skatteforvaltningen

Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 4.

Til brug for beregning og opkrævning af bidrag skal

Arbejdsmarkedets

Tillægspension

behandle,

herunder

indsamle

almindelige, ikke følsomme personoplysninger om lønmodtagere og

arbejdsgivere. Der vil blive behandlet oplysninger om virksomhedsidentitet,

navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, indberettet

ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag, samt oplysninger om

betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag.

UDKAST

Stk. 5.

Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler de personoplysninger,

der behandles i medfør af stk. 4, fra CPR-registret, CVR-registret og

Lønmodtagernes Garantifond.«

§7

I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 230 af 12. februar 2021, foretages

følgende ændring:

§ 35, stk. 4,

ændres »renter og ekspeditionsgebyr« til: »renter og

omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.

§ 35, stk. 9,

affattes således:

»Stk.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om

beregningsperioder,

opkrævning,

modregning

betaling

finansieringsbidrag m.v., der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 35, stk. 2.

Der kan ved disse regler fastsættes beløbsgrænser for opkrævning og

tilbagebetaling af bidrag, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give

henstand med indbetaling, eftergive finansieringsbidrag, renter og

omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.«

Efter § 37 indsættes:

»§

37 a.

Til brug for FerieKontos administration, jf.§ 36, beregning og

opkrævning af bidrag, jf. § 35, skal FerieKonto behandle, herunder indsamle

almindelige, ikke-følsomme personoplysninger om lønmodtagere og

arbejdsgivere.

Stk. 2.

FerieKonto vil i medfør af stk. 1 behandle oplysninger om navn,

personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, ansættelsesforho ld,

optjeningsperioder, ferieafholdelse, virksomhedsidentitetsamt oplysninger

om indberettet og indbetalt feriegodtgørelse.

Stk. 3.

FerieKonto indsamler de personoplysninger, der er nævnt i stk. 2, fra

lønmodtagere,

arbejdsgivere,

CPR-registret,

CVR-registret

Skatteforvaltningen.

Stk. 4.

Til brug for beregning og opkrævning af bidrag skal

Arbejdsmarkedets Tillægspension behandle, almindelige, ikke følsomme

personoplysninger om ansatte og arbejdsgivere. Der vil blive behandlet

oplysninger

virksomhedsidentitet,

navn,

personnummer,

kontaktoplysninger, kontooplysninger, indberettet ATP-bidrag, beregnet og

skyldigt bidrag, samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i

forbindelse med inddrivelse af bidrag.

Stk. 5.

Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler de personoplysninger,

der behandles i medfør af stk. 4 fra CPR-registret, CVR-registret og

Skatteforvaltningen.«

UDKAST

§8

I lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked, jf.

lovbekendtgørelse nr. 281 af 26. marts 2019, som ændret ved lov nr. 2198

af 29. december 2020 og lov nr. 2586 af 28. december 2021, foretages

følgende ændringer:

4, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Bidraget udgør et årligt kronebeløb pr. fuldtidsansat på 1.350 kr.

Beløbet reguleres trinvis i forhold til den tid, lønmodtageren er ansat pr.

uge. Bidraget modsvarer de faktiske omkostninger i ordningen på

baggrund af beregninger fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Ministeren

fastsætter nærmere regler herom.«

§ 4, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter de nærmere regler om

opkrævning, modregning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles

opkrævning, jf. § 4, stk. 3. Adgangen til at fastsætte regler om modregning

gælder også refusion til udbetaling efter lovens § 2 og § 3. Der kan ved

disse regler fastsættes beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af

bidrag, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med

indbetaling samt eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet med

inddrivelse heraf.«

§ 4, stk. 5,

indsættes efter »jf. stk. 3,«: »og modregning af refusion, jf.

stk. 4, 2. pkt., «, og efter »oplysninger til Arbejdsmarkedets

Tillægspension«: »om refusion til udbetaling, jf. § 2 og § 3, og«.

§9

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 503 af 11.

maj 2023, som ændret ved § 7 i lov nr. 295 af 20. marts 2023, foretages

følgende ændringer:

§ 85 c, stk. 11,

§ 85 d, stk. 6,

ændres »§ 17, stk. 2-4 og 6« til: »§ 17,

stk. 3-5 og 7«.

§ 85 c, stk. 15

16,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk.

15.

Finansieringsbidrag efter stk. 14 kan opkræves sammen med de

øvrige bidrag som Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til lov

opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer for bidrag kan indgå i den fælles

opkrævning.«

Stk. 17-25 bliver herefter stk. 16-24.

§ 85 c, stk. 18,

der bliver stk. 17, ændres »stk. 17« til: »stk. 16«.

UDKAST

§ 85 c, stk. 19, 1. pkt.,

der bliver stk. 18, 1. pkt., ændres »de samlede«

til »den samlede indberetning af«, og i

2. pkt.,

ændres »indbetaler« til

»indberetter«.

§ 85 c, stk. 20, 1. pkt.,

der bliver stk. 19, 1. pkt., ændres », renter og

ekspeditionsgebyr« til: »og renter«.

§ 85 c, stk. 22,

der bliver stk. 21, ændres », renter og ekspeditionsgeb yr «

til: »og renter, og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.

§ 85 c, stk. 24,

der bliver stk. 23, affattes således:

»Stk.

23.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om

beregningsperioder,

opkrævning,

modregning

betaling

finansieringsbidrag m.v., der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 85 c, stk.

15. Der kan ved disse regler fastsættes beløbsgrænser for opkrævning og

tilbagebetaling af bidrag, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give

henstand med indbetaling, eftergive finansieringsbidrag, renter, og

omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.«

§ 10

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1263 af 2. september 2022,

som senest ændret ved § 2 i lov nr. 295 af 20. marts 2023, foretages følgende

ændringer:

§ 66, stk. 6

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk.

Finansieringsbidrag efter stk. 5 kan opkræves sammen med de

øvrige bidrag som Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til lov

opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer for bidrag kan indgå i den fælles

opkrævning.«

Stk. 8-16 bliver herefter stk. 7-15.

§ 66, stk. 9,

der bliver stk. 8, ændres »stk. 8« til: »stk. 7«.

§ 66, stk. 10, 1. pkt.,

der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres »de samlede« til:

»den samlede indberetning af«, og i

2. pkt.

ændres »indbetaler« til:

»indberetter«.

§ 66, stk. 11, 1. pkt.,

der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres », renter og

ekspeditionsgebyr« til: »og renter«.

§ 66, stk. 13,

der bliver stk. 12, ændres », renter og ekspeditionsgeb yr «

til: »og renter, og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf «.

§ 66, stk. 15,

der bliver stk. 14, affattes således:

UDKAST

»Stk.

14.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om

beregningsperioder, modregning og indbetaling af finansieringsbidrag m.v.,

der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 66, stk. 6. Der kan ved disse regler

fastsættes beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og at

Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling,

eftergive finansieringsbidrag, renter og omkostninger forbundet med

inddrivelse heraf.«

§ 11

I lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og

efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 601 af 22. maj 2019, som ændret

ved § 2 i lov nr. 1693 af 26. december 2017 og § 4 i lov nr. 1701 af 27.

december 2018, foretages følgende ændringer:

§ 13, stk. 4, 3. pkt.,

ændres »13-17« til: »13-16«.

§ 13, stk. 10,

ændres »§ 17, stk. 2-4 og 6« til »§ 17, stk. 3-5 og 7«.

§ 13, stk. 14

15,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 14.

Finansieringsbidrag efter stk. 11 kan opkræves sammen med de

øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til lov

opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer for bidrag kan indgå i den fælles

opkrævning.«

Stk. 16-23 bliver herefter stk. 15-22.

§ 13, stk. 17, 1. pkt.,

der bliver stk. 16, 1. pkt., ændres »de samlede« til:

»den samlede indberetning af«, og i

2. pkt.

ændres »indbetaler« til:

»indberetter«.

§ 13, stk. 18, 1. pkt.,

der bliver stk. 17, 1. pkt., ændres », renter og

ekspeditionsgebyr« til: »og renter«.

§ 13, stk. 20,

der bliver stk. 19, ændres », renter og ekspeditionsgeb yr «

til: »og renter, og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf «.

§ 13, stk. 22,

der bliver stk. 21, affattes således:

»Stk.

21.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med børne-

og undervisningsministeren nærmere regler om beregningsperioder,

opkrævning, modregning og betaling af finansieringsbidrag m.v., der indgår

i en fælles opkrævning, jf. § 13, stk. 14. Ministeren kan ved disse regler

fastsætte beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og

regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med

indbetaling, samt eftergive finansieringsbidrag, renter og omkostninger

forbundet med inddrivelse heraf.«

Efter § 14 indsættes:

UDKAST

»§

14 a.

Til brug for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags administra tio n

efter § 14, stk. 1, skal Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag behandle,

herunder indsamle, almindelige, ikke-følsomme personoplysninger om

personer omfattet af § 2, stk. 1.

Stk. 2.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil i medfør af stk. 1 behandle

personoplysninger

om navn, personnummer,

kontaktoplysninger,

kontooplysninger,

uddannelsesperioder,

oplysninger

ansættelsesforhold,

medlemskab

arbejdsløshedskasse,

indkomstoplysninger, oplysninger om udbetalinger og opkrævninger,

virksomhedsidentitet samt oplysninger om indberettet ATP-bidrag.

Stk. 3.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indsamler de oplysninger, der er

nævnt i stk. 2, fra personer omfattet af § 2, stk. 1, CPR-registret, CVR-

registret, Skatteforvaltningen, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Styrelsen

for Arbejdsmarked og Rekruttering, Digitaliseringsstyrelsen og Børne- og

Undervisningsministeriet.

Stk. 4.

Til brug for beregning og opkrævning af finansieringsbidrag, jf. § 13,

stk. 11, skal Arbejdsmarkedets Tillægspension behandle, herunder

indsamle,

almindelige,

ikke-følsomme

personoplysninger

arbejdsgivere. Der vil blive behandlet oplysninger om virksomhedsidentitet,

navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, indberettet

ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag, samt oplysninger om

betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag.

Stk. 5.

Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler de personoplysninger,

der behandles i medfør af stk. 4, fra CPR-registret, CVR-registret og

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.«

§ 12

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 12. februar

2021, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 452 af 20. april 2022, foretages

følgende ændringer:

§ 80 a, stk. 6

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 6.

Finansieringsbidrag efter stk. 5 kan opkræves sammen med de

øvrige bidrag som Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til lov

opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer for bidrag kan indgå i den fælles

opkrævning.«

Stk. 8-16 bliver herefter stk. 7-15.

§ 80 a, stk. 9,

der bliver stk. 8, ændres »stk. 8« til: »stk. 7«.

UDKAST

§ 80 a, stk. 10, 1. pkt.,

der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres »de samlede« til:

»den samlede indberetning af«, og i

2. pkt.

ændres »indbetaler« til:

»indberetter«.

§ 80 a, stk. 11, 1. pkt.,

der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres », renter og

ekspeditionsgebyr« til: »og renter«.

§ 80 a, stk. 13,

der bliver stk. 12, ændres », renter og ekspeditionsgeb yr «

til: »og renter, og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.

§ 80 a, stk. 15,

der bliver stk. 14, affattes således:

»Stk.

14.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om

beregningsperioder,

opkrævning,

modregning

betaling

finansieringsbidrag m.v., der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 80 a, stk.

5. Der kan ved disse regler fastsættes beløbsgrænser for opkrævning og

tilbagebetaling af bidrag, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give

henstand med indbetaling, eftergive finansieringsbidrag, renter og

omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.«

§ 13

I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1391 af 30. september 2022, som

ændret senest ved § 2 i lov nr. 457 af 2. maj 2023, foretages følgende

ændringer:

§ 45, stk. 6

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk.

Finansieringsbidrag efter stk. 5 kan opkræves sammen med de

øvrige bidrag som Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til lov

opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer for bidrag kan indgå i den fælles

opkrævning.«

Stk. 8-16 bliver herefter stk. 7-15.

§ 45, stk. 9,

der bliver stk. 8, ændres »stk. 8« til: »stk. 7«.

§ 45, stk. 10, 1. pkt.,

der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres »de samlede« til:

den samlede indberetning af«, og i

2. pkt.

ændres »indbetaler« til:

»indberetter«.

§ 45, stk. 11, 1. pkt.,

der bliver stk. 10, 1. pkt., udgår »og

ekspeditionsgebyr«.

§ 45, stk. 13,

der bliver stk. 12, ændres », renter og ekspeditionsgeb yr «

til: »og renter, og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf «.

§ 45, stk. 15,

der bliver stk. 14, affattes således:

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregningsperioder,

opkrævning, modregning og betaling af finansieringsbidrag m.v., der indgår

UDKAST

i en fælles opkrævning, jf. § 45, stk. 6. Der kan ved disse regler fastsættes

beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og at

Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling,

eftergive finansieringsbidrag, renter og omkostninger forbundet med

inddrivelse heraf.«

§ 14

I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 240 af 12. februar

2021, som ændret ved § 11 i lov nr. 452 af 20. april 2022 foretages følgende

ændringer:

§ 30, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »fastsætte gebyr for udsendelse af

erindringsskrivelser til borgeren« til: »bestemme, at der skal betales gebyr

til Udbetaling Danmark for erindringsskrivelser«, og i

stk. 1, 2. pkt.,

udgår

»til borgeren«

§ 30, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »borgeren« til: »der«

§ 15

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Loven finder

ikrafttrædelsesdatoen.

anvendelse

for ATP-bidrag indberettet

efter

Stk. 3.

Denne lovs § 1, nr. 5, træder i kraft den 1. januar 2023.

Stk. 4.

§ 1, nr. 14, jf. § 2, stk. 2, i lov om ændring af lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lov nr. 1159 af 8. juni 2021,

bortfalder.

UDKAST

Indholdsfortegnelse

2.1

2.1.1

2.1.1.1

2.1.1.1.1

2.1.1.2

2.1.2

2.2

2.2.1

2.2.1.1

2.2.2

2.3

2.3.1

2.3.1.1

2.3.1.2

2.3.2

2.4

2.4.1

2.4.2

2.4.2.1

2.4.2.2

2.4.2.3

2.4.2.4

2.4.2.5

2.4.2.6

2.5

2.5.1

2.5.2

2.6

2.6.1

2.6.2

2.7

2.7.1

2.7.2

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Fællesopkrævning af ATP-bidrag

Gældende ret

Opkrævning af ATP-bidrag

Opkrævning af ATP-bidrag og bidrag til den obligatoriske

pensionsordning af forskellige forsørgelsesydelser

Fællesopkrævning i Samlet Betaling

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Tilpasning af reglerne i øvrige ordninger i Samlet Betaling

Gældende ret

Beregning af bidrag på grundlag af indbetalte ATP-bidrag

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Udvi det bemyndigelse til at fastsætte regler om modregningsadgang

Gældende ret

Modregningsadgang i Samlet Betaling

Modregningsadgang uden for Samlet Betaling

Beskæftigelsesministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets

overvejelser og den foreslåede ordning

Nationale særregler for behandling af personoplysninger

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets

overvejelser og den foreslåede ordning

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

Arbejdsskadesikring

Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede

Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler

Lønmodtagernes Garantifond

FerieKonto

Gebyr- og renteopkrævning i Udbetaling Danmark

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Finanstilsynets bemyndigelse til at fastsætte ATP’s regnskabsregler

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Fastsættelse af bidraget i barselsudligningsordningen

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Konsekvenser for FN´s verdensmål

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

UDKAST

10.

11.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslagets overordnede formål er at forenkle administrationen hos

Arbejdsmarkedets Tillægspension og hos arbejdsgivere, der opkræves diverse

arbejdsgiverfinansierede bidrag.

Efter indstilling fra bestyrelserne for Arbejdsmarkedets Tillægspension,

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og Udbetaling Danmark fremsættes

lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige

andre love (Fællesopkrævning af arbejdsgiverbidrag, øget modregningsadgang,

nationale særregler for behandling af personoplysninger m.v.).

Lovforslaget indeholder fem hovedpunkter, som bl.a. vil medføre en administrative

forenkling hos Arbejdsmarkedets Tillægspension. Forslaget vil ligeledes medføre

forenkling i virksomhedernes administration, idet bogføring, kontrol og

indbetaling af bidrag kun skal foretages fire gange om året, hvor det i dag skal

foretages otte gange om året.

Det foreslås for det første, at arbejdsgivernes indbetaling af ATP-bidrag kan indgå

ATP’s eksisterende

fællesopkrævningsløsning

Samlet

Betaling.

Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver i dag otte arbejdsgiverfinansierede

bidrag i Samlet Betaling. Bidragene opkræves fire gange årligt.

Med lovforslaget lægges der op til, at der indsættes lovhjemmel til, at ATP-bidraget

kan opkræves i Samlet Betaling. Samlet Betaling har til formål at lette

arbejdsgivernes administrative byrder ved at samle flere bidragsopkrævninger i én

fælles opkrævning. Forslaget vil medføre en halvering af antallet af årlige

opkrævninger hos arbejdsgiverne.

Det foreslås for det andet at indføre en lovhjemmel til at fastsætte regler om

modregningsadgangen mellem ind- og udbetalinger fra ordninger i

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, ind- og udbetalinger efter lov om

barselsudligning på det private arbejdsmarked, samt de ordninger, der opkræves i

Samlet Betaling.

De udvidede regler om modregningsadgangen vil bl.a. sikre, at en arbejdsgiver

ikke kan undlade at indbetale bidrag til Samlet Betaling og samtidig modtage

udbetalinger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller refusion fra Barsel.dk.

Med lovforslaget lægges der op til, at den eksisterende lovhjemmel til for

beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om modregning udvides til at

fastsætte regler om modregning mellem ordningerne i Samlet Betaling og evt.

udbetalinger til arbejdsgiverne i ydelser udbetalt efter lov om Arbejdsgivernes

UDKAST

Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet

voksen- og efteruddannelse samt lov om barselsudligning på det private

arbejdsmarked. Der er i dag lovhjemmel til at fastsætte regler om modregningen

mellem ordningerne i Samlet Betaling.

For det tredje foreslås det at indføre nationale særregler for behandling af

personoplysninger, der skal sikre udsendelse af færre oplysningsbreve.

Med lovforslaget lægges der op til, at Arbejdsmarkedet Tillægspension på vegne

af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,

Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, Lønmodtagernes Fond for

Tilgodehavende Feriemidler, Lønmodtagernes Garantifond og FerieKonto i nogle

tilfælde skal undtages pligten efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

2016/679 om beskyttelse af personoplysninger (databeskyttelsesforordningen) til

at oplyse registrerede personer om, at der behandles oplysninger om dem, herunder

i de tilfælde, hvor de registrerede personer i forvejen er bekendt med, at der

behandles oplysninger om dem. Det foreslås gennemført ved at indføre nationale

særregler om behandling af personoplysninger fra fx CPR-registret eller CVR-

registret.

Arbejdsmarkedets Tillægspension sender i dag i størrelsesordenen af 304.000

oplysningsbreve årligt. Men forslaget lægges der op til, at Arbejdsmarkedets

Tillægspension undtages fra at udsende en række oplysningsbreve.

Særreglerne foreslås indført, så de vil gælde for ordningerne i lov om

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om arbejdsskadesikring, lov om

Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, lov om forvaltning af tilgodehavende

feriemidler, lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen-

og efteruddannelse og lov om Lønmodtagernes Garantifond.

For det fjerde foreslås det, at give Udbetaling Danmark hjemmel til at pålægge

juridiske personer et gebyr ved afsendelse af erindringsskrivelser samt mulighed

for at tillægge rentekrav ved for sen betaling af ydelser.

Slutteligt og for det femte foreslås det at tilpasse Finanstilsynets bemyndigelse til

at fastsætte de nærmere regler vedrørende ATP’s årsrapport, så der er klarhed om,

at dette omfatter indregning og måling af de pensionsmæssige hensættelser, og at

Finanstilsynet i fastsættelsen skal inddrage de lovgivningsmæssige rammer, der

gælder for ATP’s produkt bl.a. i forhold til at udmønte den ændrede

afdækningsstrategi, som bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan

beslutte.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Fællesopkrævning af ATP-bidrag

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Opkrævning af ATP-bidrag

Arbejdsmarkedets Tillægspension blev oprettet ved lov i 1964 med det formål at

opkræve ATP-bidrag fra arbejdsgivere og lønmodtagere, forvalte bidragene og

udbetale tillægspensionen (ATP Livslang Pension) ved pensionsalderen. Den

omfattede personkreds af ATP-bidraget består i dag af tre grupper: lønmodtagere,

personer, der modtager offentlige ydelser, og personer, der frivilligt kan vælge at

UDKAST

være omfattet af tillægspensionsordningen, jf. kapitel II i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Det er bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension, der fastsætter størrelsen

af årsbidraget, og beslutning herom skal godkendes af repræsentantskabet for

Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 15, stk. 1 i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension. Det almindelige årsbidrag udgør aktuelt 3.408 kr., jf. § 3, stk. 1 i

bekendtgørelse nr. 1385 af 25. november 2015 om Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

ATP-bidraget finansieres således, at lønmodtagerens andel af ATP-bidraget er 1/3,

imens arbejdsgiverens andel er 2/3, jf. § 2, stk. 7 i bekendtgørelse nr. 1385 af 25.

november 2015 om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Arbejdsgiveren skal indberette det samlede ATP-bidrag til indkomstregisteret én

gang om måneden for de bidrag, der skal indbetales til Arbejdsmarkedets

Tillægspension for hver enkelt lønmodtager, dvs. såvel lønmodtagerens som

arbejdsgiverens andel, jf. § 2, stk. 7, jf. § 8, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1385 af 25.

november 2015 om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Arbejdsgiveren tilbageholder lønmodtagerens andel af bidraget ved hver

lønudbetaling og indbetaler det samlede bidrag til Arbejdsmarkedets

Tillægspension efter hvert kvartals udløb, jf. § 17, stk. 1 i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension og § 2, stk. 7 i bekendtgørelse nr. 1385 af 25. november 2015 om

Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Såfremt en arbejdsgiver ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, skal

arbejdsgiveren oplyse det samlede ATP-bidrag, der skal indbetales til

Arbejdsmarkedets Tillægspension for hver enkelt lønmodtager, jf. § 9 i

bekendtgørelse nr. 1385 af 25. november 2015 om Arbejdsmarkedets

Tillægspension. Oplysningen skal gives på virk.dk eller til Arbejdsmarkedets

Tillægspension efter hvert kvartals udløb henholdsvis den 10. april, 10. juli, 10.

oktober og 17. januar.

På baggrund af arbejdsgiverens indberetninger, opkræver Arbejdsmarkedets

Tillægspension de indberettede ATP-bidrag til betaling ved hvert kvartals udløb,

jf. § 11 i bekendtgørelse nr. 1385 af 25. november 2015 om Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

ATP-bidrag forfalder til betaling den 1. maj, 1. august, 1. november og 1. februar

med sidste rettidige betalingsdag den 7. i forfaldsmåneden, jf. § 11 i bekendtgørelse

nr. 1385 af 25. november 2015 om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Arbejdsgiverne kan dog vælge at indbetale ATP-bidraget uden forudgående

opkrævning via eget lønsystem eller et servicebureau ved brug af

overførelsesservice eller via LetLøn, jf. § 12, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1385 af 25.

november 2015 om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

I de tilfælde hvor en arbejdsgiver ikke indbetaler hele eller dele af ATP-bidraget,

tillægges lønmodtageren pensionsret for det manglende bidrag på baggrund af

arbejdsgiverens indberetning. Arbejdsmarkedets Tillægspension forfølger herefter

UDKAST

kravet retsligt mod arbejdsgiveren og har udpantningsret for bidrag, jf. § 17, stk. 4

i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det bemærkes, at det i § 1 i lov nr. 1159 af 8. juni 2021 om ændring af lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension, blev vedtaget, at beskæftigelsesministeren kan

fastsætte nærmere regler om rentesatsen og principper for beregning og

opkrævning af renten hos arbejdsgiverne. Bestemmelsen er ikke sat i kraft.

2.1.1.1.1. Opkrævning af ATP-bidrag og bidrag til den obligatoriske

pensionsordning af forskellige forsørgelsesydelser

Efter særlovgivningen indbetales der et obligatorisk bidrag til ATP og et bidrag til

den obligatoriske pensionsordning af følgende forsørgelsesydelser:



Arbejdsløshedsdagpenge, jf. §§ 85 og 85 c i lov om arbejdsløsheds-

forsikring m.v.

Barselsdagpenge, jf. §§ 44 og 47 i barselsloven.

Sygedagpenge, jf. §§ 65 og 67 i lov om sygedagpenge.

Førtidspension, seniorpension og tidlig pension, jf. §§ 33 a og 33 f i lov

om social pension-

Uddannelseshjælp, jf. §§ 79 og 80 b i lov om aktiv socialpolitik.

Kontanthjælp, jf. §§ 79 og 80 b i lov om aktiv socialpolitik.

Revalideringsydelse, jf. §§ 79 og 80 b i lov om aktiv socialpolitik.

Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, jf. §§ 79 og 80 b i lov om

aktiv socialpolitik.

Ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, jf. §§ 79 og 80 b i lov

om aktiv socialpolitik.

Ledighedsydelse, jf. §§ 79 og 80 b i lov om aktiv socialpolitik.

Fleksløntilskud, jf. §§ 137, 138 og 138 a i lov om en aktiv beskæftigelses-

indsats.

Statens voksenuddannelsesstøtte, jf. § 17 i lov om statens

voksenuddannelsesstøtte.

VEU-godtgørelse, jf. § 13 i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i

erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Herudover er det for visse ydelser frivilligt at indbetale bidrag til ATP, men hvor

der skal indbetales bidrag til den obligatoriske pensionsordning:



Efterløn, jf. §§ 85 og 85 d i lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

Fleksydelse, jf. §§ 11 og 14 a i lov om fleksydelse.

Førtidspension, jf. §§ 32 og 33 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet

almindelig og almindelig førtidspension mv.

Reglerne om indberetning og indbetaling af bidrag for de nævnte ydelser er fastsat

i bekendtgørelser med hjemmel i de nævnte love.

Fælles for alle 16 bekendtgørelser er, at indbetalingsterminerne for ATP-bidrag og

bidrag til den obligatoriske pensionsordning er de samme, som gælder for

indbetaling af ATP-bidrag for lønmodtagere. Det vil sige, at bidragene forfalder til

betaling den 1. maj, 1. august, 1. november og 1. februar med sidste rettidige

betalingsdag den 7. i forfaldsmåneden.

UDKAST

Indbetalingen skal foretages af den myndighed, som udbetaler den pågældende

ydelse. Det vil sige a-kasserne, kommunerne, Udbetaling Danmark, Arbejds-

givernes Uddannelsesbidrag og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

2.1.1.2. Fællesopkrævning i Samlet Betaling

Samlet Betaling er den tekniske fællesopkrævningsløsning, som Arbejdsmarkedets

Tillægspension anvender til at opkræve en række arbejdsgiverfinansierede bidrag,

der administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Samlet Betalinghar til

formål at forsimple administrationen hos Arbejdsmarkedets Tillægspension og hos

arbejdsgiverne ved at samle flere bidragsopkrævninger under ét, således at

arbejdsgiverne ikke opkræves bidragene separat

Samlet Betaling omfatter i dag fællesopkrævning af bidrag til Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, herunder Læreplads-AUB,

Barsel.dk, Finansieringsbidrag, Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede samt

administrationsbidrag for Lønmodtagernes Feriemidler og FerieKonto, jf. § 1 i

bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse

arbejdsgiverbidrag mv.

Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver bidrag, der indgår i Samlet Betaling,

fire gange årligt. Bidragene indbetales et kvartal efter perioden, som bidragene

vedrører. Samlet Betaling forfalder således til betaling hhv. den 1. juli, 1. oktober,

1. januar og 1. april, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om

fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv.

Arbejdsmarkedets Tillægspension overfører de indbetalte bidrag til de forskellige

ordninger, jf. 8 i bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om

fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv.

Indbetaler arbejdsgiveren ikke det fuldt opkrævede beløb til Samlet Betaling,

konterer Arbejdsmarkedets Tillægspension det samlede indbetalte beløb

forholdsmæssigt til ordningerne. Denne fordeling skal stille de omfattede

ordninger forholdsmæssigt lige, så der er en procentvis lige stor dækning af

ordningernes krav på bidrag, jf. § 8, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december

2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv.

Arbejdsgiveren skal ved for sen indbetaling betale renter efter § 5 i lov om renter

og andre forhold ved forsinket betaling, jf. § 6 i bekendtgørelse nr. 1360 af 2.

december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv.

Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for bidrag mv. og renter ved

inddrivelse af ikke indbetalte bidrag, jf. § 7 i bekendtgørelse nr. 1360 af 2.

december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv. Det betyder,

at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke behøver at få dom for sit krav, men kan

foretage udlæg umiddelbart.

Det fremgår direkte af § 7, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019

om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv. at Arbejdsmarkedets

Tillægspension kan modregne mellem ordningerne i Samlet Betaling.

Modregningsadgangen gælder for overskydende bidrag, refusion, udbetalinger,

morarenter mv.

UDKAST

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

ATP anvender i dag fællesopkrævningsløsningen Samlet Betaling til at opkræve

en række arbejdsgiverfinansierede bidrag fire gange årligt. Derudover indbetaler

arbejdsgivere ATP-bidrag fire gange årligt forskudt af de øvrige bidrag. I dag er

der således i alt otte opkrævninger om året hos arbejdsgiverne.

Det foreslås, at harmonisere forfaldstidspunktet for ATP-bidrag med andre

arbejdsgiverfinansierede bidrag i fællesopkrævningsløsningen Samlet Betaling.

Med løsningen vil ATP-bidraget få forfald 2 måneder senere end i dag, mens de

arbejdsgiverfinansierede bidrag, der allerede indgår i Samlet Betaling, har en

uændret forfaldsdato.

Forslaget vil ifølge Beskæftigelsesministeriet medføre en administrativ forenkling

hos Arbejdsmarkedets Tillægspension, der fremover kun vil have behov for én

opkrævningsløsning mod i dag to. For arbejdsgiverne medfører løsningen, at

bogføring, kontrol og indbetaling af bidrag kun skal foretages fire gange årligt mod

otte samlet i dag, hvilet er en administrativ lempelse for virksomhederne.

Forslaget indebærer, at det fortsat vil være muligt for arbejdsgiverne at indbetale

ATP-bidraget særskilt uden forudgående opkrævning via eget lønsystem, et

servicebureau ved overførelsesservice eller via Skattestyrelsens system, LetLøn.

Arbejdsgivere kan vælge ikke at modtage en fællesopkrævning fra

Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvor ATP-bidraget indgår ved at indbetale

ATP-bidrag og øvrige arbejdsgiverfinansierede bidrag, der indgår i

fællesopkrævningen, hver for sig.

Det foreslås, at arbejdsgiveren fortsat som i dag skal tilbageholde medlemmets del

af ATP-bidraget ved lønudbetaling, men at indbetaling af det samlede bidrag

fremadrettet

skal

ske

til

Arbejdsmarkedets

Tillægspensions

fællesopkrævningsløsning Samlet Betaling. Forslaget vil medføre, at

forfaldstidspunktet for ATP-bidrag harmoniseres med forfaldstidspunktet for de

arbejdsgiverfinansierede bidrag, der allerede opkræves via Samlet Betaling.

Det foreslås, at ATP-bidraget skal dækkes forud for øvrige bidrag med samme

forfaldsdato, der indgår i fællesopkrævningsløsningen Samlet Betaling.

Beskæftigelsesministeriet lægger til grund for forslaget, at de ordninger, der i dag

administreres i Samlet Betaling, er finansieret gennem arbejdsgiverbidrag. ATP-

bidrag adskiller sig i sin finansieringsform, idet bidraget består af 1/3

lønmodtagerfinansiering og 2/3 arbejdsgiverfinansiering. Som konsekvens af

denne

grundlæggende

forskel

finansieringsformen,

foreslår

Beskæftigelsesministeriet, at ATP-bidrag ved fordeling dækkes forud for de øvrige

bidrag i Samlet Betaling.

Det foreslås, at muligheden for at opkræve ATP-bidrag i Samlet Betaling skal

gælde for indberettede ATP-bidrag efter 1. januar 2024, og at indberetning og

indbetaling fra før 1. januar 2024 skal fortsætte efter den nuværende ordning.

Beskæftigelsesministeriet har konstateret, at bemyndigelsesbestemmelserne til at

fastsætte et fælles regelsæt ved bekendtgørelse om fællesopkrævning, i dag er

formuleret væsentligt forskelligt. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt, at der

UDKAST

foretages en indholdsmæssig ensretning af bemyndigelsesbestemmelserne for de

ordninger, der skal opkræves ved fællesopkrævningsløsningen Samlet Betaling.

Ensretningen foretages under hensyn til en mere overskuelig fortolkning af

bemyndigelsesbestemmelserne

forbindelse

med

udstedelse

fællesopkrævningsbekendtgørelsen, samt for at sikre klarhed om proces for

inddragelse af Arbejdsmarkedets Tillægspension og diverse bestyrelser. Der

lægges dog op til, at fastsættelsen af de nærmere regler om vil ske efter

forudgående dialog med Arbejdsmarkedets Tillægspension og de relevante

selvejende institutioner og fonde for hvem, der fastsættes regler for.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Børne- og

Undervisningsministeren bemyndiges til ved bekendtgørelse at fastsætte de

nærmere regler om opkrævning, modregning, betaling af bidrag, der indgår i en

fælles opkrævning. Der kan ved disse regler fastsættes beløbsgrænser for

opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension

kan give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag, renter og omkostninger

forbundet med inddrivelse heraf. Der lægges op til, at bemyndigelsen anvendes til

at fastsætte et fælles regelsæt for fællesopkrævning, der i høj grad vil læne sig op

ad de nugældende regler for fællesopkrævning.

Harmonisering af forfaldstidspunkterne for ATP-bidrag med Samlet Betaling vil

betyde, at der i 2024 vil være tre i stedet for fire ATP-bidragsindbetalinger. Det

skyldes, at 3. kvartalsindbetalingen forskyldes fra 1. november 2024 til 1. januar

2025, jf. tabel 1. Fra 2025 vil der igen være fire indbetalinger årligt. Det er

Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der alene er tale om en likviditetsmæssig

forskydning, idet opgørelsesperiode og grundlag for opkrævningen vil være

uændret, og det blot er forfaldstidspunktet, der ændres. Der vil derfor – over tid –

blive indbetalt samme nominelle beløb, og forskydningen udgør alene en

periodisering af udgifterne, som følge af, at ATP-bidrag forfalder til betaling 2

måneder senere.

Tabel 1

Forfald for ATP-bidrag og Samlet Betaling

Bidrag vedr.

1. Kv artal

2. Kv artal

3. Kv artal

4. Kv artal

Forfald ATP-bidrag

(gældende regler)

1. maj

1. august

1. nov ember

1. f ebruar

Forfald ATP-bidrag

(forslag til løsning)

1. juli

1. oktober

1. januar

1. april

Forfald Samlet Betaling

(gældende regler)

1. juli

1. oktober

1. januar

1. april

ATP-bidrag indberettet efter 1. januar 2024 vil falde til betaling samtidig med

Samlet Betaling. Det betyder, at forfald for 1. kvartal falder til betaling 1. juli, 2.

kvartal falder til betaling 1. oktober, 3. kvartal falder til betaling 1. januar og 4.

kvartal falder til betaling 1. april.

Opkrævningen af ATP-bidraget i Samlet Betaling betyder, at opkrævningen sker 2

måneder senere end i dag. Derfor vil indbetalingerne til ATP blive forrentet i en

kortere periode, da ATP modtager indbetalingen senere end efter den gældende

model. De indbetalte ATP-bidrag vil derfor også indgå i optjening af pensionsret

to måneder senere end i dag.

UDKAST

Det senere indbetalingstidspunkt vil med det nuværende renteniveau have marginal

betydning for pensionsoptjeningen, og selv med moderate stigende renter forventes

betydningen for det enkelte medlems pensionsudbetalinger at være lille.

Ændringen vil kun have betydning for den fremadrettede optjening af pension, og

det af Arbejdsmarkedets Tillægspension allerede afgivne pensionstilsagn påvirkes

ikke af ændringen. Ændringen har ingen betydning for de eksisterende

pensionister, da forslaget kun vedrører fremtidige bidragsindbetalinger. Henset til

størrelsen af ATP’s samlede formue har den udskudte indbetaling på 2 måneder

ingen væsentlige økonomiske konsekvenser for ATP i øvrigt.

Bidrag til ATP af forskellige forsørgelsesydelser og bidrag til den obligatoriske

pensionsordning vil også skulle indgå i fællesopkrævningerne fra Samlet Betaling,

og fristerne for indbetaling af bidragene vil også skulle være de samme som

fristerne for arbejdsgivernes indbetaling af ATP-bidrag for lønmodtagere og

indbetaling af forskellige arbejdsgiverbidrag.

Med hjemmel i de eksisterende bemyndigelsesbestemmelser i særlovgivningen, vil

ændringerne blive gennemført ved ændring af de 16 bekendtgørelser, der regulerer

indberetning og indbetaling af ATP-bidrag af forskellige forsørgelsesydelser og

bidrag til den obligatoriske pensionsordning.

2.2. Tilpasning af reglerne i øvrige ordninger i Samlet Betaling

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Beregning af bidrag på grundlag af indbetalte ATP-bidrag

Arbejdsmarkedets Tillægspensions beregner størrelsen på en række bidrag i Samlet

Betaling på grundlag af de samlede indbetalte ATP-bidrag, som Arbejdsmarkedets

Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-måneders

periode. Det betyder, at beregningen af bidragene er baseret på de indbetalte ATP-

bidrag.

De følgende bidrag beregnes på baggrund af de indbetalte ATP-bidrag:



Bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. § 20, stk. 1 lov om

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 55, stk. 2 i lov om

arbejdsskadesikring.

Bidrag til Lønmodtagernes Garantifond, jf. § 9, stk. 7 i lov om

Lønmodtagernes Garantifond.

Bidrag til finansiering af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 85

c, stk. 19 i lov om arbejdsløshedsforsikring.

Bidrag til finansiering af ATP-bidrag af sygedagpenge, jf. § 66, stk. 10 i

lov om sygedagpenge.

Bidrag til finansiering af ATP-bidrag af VEU-godtgørelse, jf. §13, stk. 17

i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og

efteruddannelse.

Bidrag til finansiering af ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under

jobafklaring, § 80 a, stk. 10 i lov om aktiv socialpolitik.

Bidrag til finansiering af ATP-bidrag af barselsdagpenge, jf. § 45, stk. 10

i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.



UDKAST

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som følge af, at forfaldstidspunktet for ATP-bidraget fremadrettet vil være

sammenfaldende med forfaldstidspunktet for Samlet Betaling, vil det ikke længere

være hensigtsmæssigt, at lægge det indbetalte ATP-bidrag til grund ved beregning

af andre bidrag, der indgår i Samlet Betaling.

Det forslås, at de arbejdsgiverfinansierede bidrag, der i dag beregnes og fastsættes

på baggrund af de

indbetalte

ATP-bidrag, fremadrettet skal fastsættes på baggrund

af det

indberettede

ATP-bidrag.

Forslaget vil indebære, at bidraget fra arbejdsgiveren ikke længere vil skulle

beregnes på grundlag af det samlede bidrag, som er blevet indbetalt til

Arbejdsmarkedets Tillægspension, men derimod de samlede bidrag, som

arbejdsgiveren har indberettet til indkomstregisteret.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at ændringen er nødvendig for, at ATP -

bidraget vil kunne have forfald samtidig med bidrag til Samlet Betaling.

2.3. Udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om modregningsadgang

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1. Modregningsadgang i Samlet Betaling

Arbejdsmarkedets Tillægspension står i dag for opkrævning af en række bidrag fra

arbejdsgivere med hjemmel i love på Beskæftigelsesministeriets område og Børne-

og Undervisningsministeriets område. Det drejer sig om:



Bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 55, stk. 1 i lov om

arbejdsskadesikring.

Bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. § 18, stk. 1 og 2 i lov

om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Finansieringsbidrag, jf. § 85 c, stk. 12 i lov om arbejdsløshedsforsikring

mv., § 66, stk. 3 i lov om sygedagpenge, § 13, stk. 11 i lov om godtgørelse

og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, § 9,

stk. 1 i lov om Lønmodtagernes Garantifond, § 80 a, stk. 3 i lov om aktiv

socialpolitik og § 45, stk. 3 i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.

Bidrag til barselsudligning på det private arbejdsmarked, Barsel.dk, jf. § 4,

stk. 1, 2 og 3 i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked.

Betaling for FerieKontos administration, jf. § 35, stk. 2, jf. § 35, stk. 1 i

lov om ferie.

Bidrag til Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, jf. § 3, stk. 1 i lov

om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede.

Bidrag til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, jf. § 19,

stk. 2 i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Bidrag, som opkræves eller udbetales af Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag

efter

samlet

opgørelse

omfattende

merbidragsordningen efter § 21 a, fritagelsesordningerne efter §§ 21 b, 21

og 21 k, tilskudsordningen efter § 21 j og underskudsdelingsordninge n

efter § 21 d i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. § 21 f, stk. 1

i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.



Ved lov nr. 1669 af 26. december 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag og forskellige andre love blev der etableret hjemmel i § 21, stk.

3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til at fastsætte nærmere regler om

UDKAST

modregning. Der blev samtidig indsat tilsvarende hjemler til fastsættelse af regler

om modregning mellem ind- og udbetalinger i ordningerne i Samlet Betaling. Det

fremgår af forarbejderne til § 21, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, at den indebærer en udtrykkelig hjemmel til at fastsætte regler

om modregning mellem ind- og udbetalinger i de arbejdsgiverfinansierede

ordninger, der bliver administreret ved Samlet Betaling. Det gælder herunder i evt.

udbetalinger til en arbejdsgiver fra det lærepladsafhængige AUB-bidrag med

forfaldne fordringer mod samme arbejdsgiver i de øvrige ordninger administreret i

Samlet Betaling, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 84 som fremsat, s. 16.

Bemyndigelsen er udmøntet i § 7, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december

2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv. Lov n., 1669 af 27.

december 2017 betød således, at der kunne fastsættes regler om gennemførelsen af

modregningsadgangen i Samlet Betaling.

2.3.1.2. Modregningsadgang uden for Samlet Betaling

Beskæftigelsesministeren er ikke bemyndiget til at fastsætte regler om

modregningsadgangen mellem ind- og udbetalinger mellem ordningerne i Samlet

Betaling, og andre ordninger administreret af Arbejdsmarkedets Tillægspension

uden for Samlet Betaling.

Modregning er en ophørsgrund for fordringer, som to parter har mod hinanden.

Ved modregning bringes fordringerne til ophør, i det omfang de dækker hinanden,

idet den ene fordring fratrækkes (afregnes, kompenseres) i den anden. Modregning

er dermed en let adgang for fordringshaveren (modregneren) til at opnå

fyldestgørelse for sit krav, der betegnes modfordringen, idet modregningen

gennemføres ved fordringshaverens erklæring til modfordringens skyldner

(hovedmanden) om den gennemførte modregning. Det har den konsekvens, at

hovedfordringen ikke bliver betalt, i det omfang modfordringen beløbsmæssigt

dækker hovedfordringen.

De almindelige modregningsbetingelser hviler på retssædvane og forudsætter, at

der består gensidighed, dvs. at modregneren har et krav mod hovedmanden, der

tilsvarende har et krav mod modregneren. Derudover kræves, at fordringerne er

afviklingsmodne, dvs. at modfordringen skal være forfalden til betaling, mens

frigørelsestiden for hovedfordringen skal være indtrådt. Har hovedmanden fået

indrømmet løbedage til betalingen, kan modregneren først gennemføre

modregning på sidste rettidige betalingsdag, jf. Højesterets dom i Ugeskrift for

Retsvæsen 1963, side 126. Modregning kan således tidligst gennemføres på den

sidste dag, der vil indebære rettidig betaling. Modfordringen og hovedfordringen

skal også være udjævnelige, dvs. af samme art, f.eks. pengekrav. Modfordringen

skal desuden være retskraftig, dvs. ikke ophørt ved forældelse, præklusion mv.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets

overvejelser og den foreslåede ordning

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og Barsel.dk udbetaler, med undtagelse af

udbetalinger fra det lærepladsafhængige AUB-bidrag, direkte til modtagerne, og

udbetalingerne indgår ikke i Samlet Betaling.

Beskæftigelsesministeren er ikke bemyndiget til i dag, at fastsætte regler om

modregningsadgangen mellem Samlet Betaling, og andre ordninger administreret

af Arbejdsmarkedets Tillægspension, der ikke indgår i Samlet Betaling.

UDKAST

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt, at en

arbejdsgiver kan få udbetalinger fra en ordning administreret af Arbejdsmarkedets

Tillægspension i fællesopkrævningsløsningen Samlet Betaling, og samtidig skylde

bidrag til andre ordninger administreret af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet vurderer, at det

er hensigtsmæssigt, at der indsættes en udtrykkelig hjemmel i lov om

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse

i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, og lov om barselsudligning på det

private arbejdsmarked, til fastsættelse af regler om en modregningsadgangen

mellem ind- og udbetalinger i ordningerne omfattet af Samlet Betaling og modkrav

på ydelser, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetaler efter lov om

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om godtgørelse og tilskud ved

deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, og refusion, som Barsel.dk

udbetaler efter lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked.

Det foreslås på den baggrund, at de eksisterende bemyndigelser om

modregningsadgang udvides med henblik på, at Beskæftigelsesministeren kan

fastsætte regler om modregningsadgangen uden for Samlet Betaling.

Det foreslås at udvide den eksisterende bemyndigelse

til,

beskæftigelsesministeren efter forhandling med børne- og undervisningsministeren

vil kunne fastsætte yderligere regler om modregningsadgangen. Adgangen foreslås

at blive afgrænset til fastsættelse af regler om modregningsadgangen mellem krav

i ordningerne i Samlet Betaling og modkrav på ydelser, Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag skal udbetale efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

og lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og

efteruddannelse, som ikke indgår i Samlet Betaling, og modkrav på refusion,

Barsel.dk skal udbetale efter § 2 og 3 i lov om barselsudlugning på det private

arbejdsmarked.

Forslagene medfører, at der vil skulle fastsættes regler i bekendtgørelsesform om,

at skyldige forfaldne beløb i Samlet Betaling vil kunne modregnes i

arbejdsgivernes forfaldne krav på refusion efter lov om barselsudligning på det

private arbejdsmarked samt arbejdsgivernes krav om udbetalinger om bl.a.

lønrefusion og tilskud til befordringsudgifter efter lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag samt godtgørelse og befordringstilskud efter lov om

godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Fastsættelsen af de nærmere regler om opkrævning, modregning mv. vil ske efter

forudgående dialog med Arbejdsmarkedets Tillægspension og de relevante

selvejende institutioner og fonde for hvem, der fastsættes regler for.

2.4. Nationale særregler for behandling af personoplysninger

2.4.1. Gældende ret

Behandlingen af personoplysninger er reguleret ved Europa-Parlamentets og

Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer

i forbindelse med behandling af personoplysninger om fri udveksling af sådanne

oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen)

og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordningen om

UDKAST

beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger

og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

Databeskyttelsesforordningen finder efter forordningens artikel 2, stk. 1,

anvendelse på behandling af personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved

hjælp af automatisk databehandling, og på anden ikke-automatisk behandling af

personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register. Ved behandling

forstås enhver aktivitet eller række af aktiviteter – med eller uden brug af

automatisk behandling – som personoplysninger gøres til genstand for, f.eks.

indsamling, registrering, organisering, systematisering, opbevaring, tilpasning

eller ændring, genfinding, søgning, brug, videregivelse ved transmission,

formidling eller enhver anden form for overladelse, sammenstilling eller

samkøring, begrænsning, sletning eller tilintetgørelse, jf. artikel 4, nr. 2.

De grundlæggende principper for behandling af personoplysninger fremgår af

forordningens artikel 5, stk. 1, og gælder for alle behandlinger af

personoplysninger omfattet af forordningen. Bestemmelsen fastsætter bl.a., at

personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i

forhold til den registrerede (»lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed«), at

personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og

ikke må videregives på en måde, der er uforenelig med disse formål

(»formålsbegrænsning«) og at personoplysninger behandles på en måde, der sikrer

tilstrækkelig sikkerhed for de pågældende personoplysninger, herunder beskyttelse

mod uautoriseret eller ulovlig behandling og mod hændeligt tab, tilintetgørelse

eller beskadigelse, under anvendelse af passende tekniske eller organisatoriske

foranstaltninger (»integritet og fortrolighed«).

Behandlingsgrundlaget

for almindelige

personoplysninger fremgår af

forordningens artikel 6. Der kan blandt andet ske behandling af almindelige

oplysninger, hvis behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse,

som påhviler den dataansvarlige, jf. forordningens artikel 6, stk. 1 litra c, eller hvis

behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets

interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den

dataansvarlige har fået pålagt, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

Efter forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne opretholde eller indføre

mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af forordningens

bestemmelser om behandling med henblik på overholdelse af stk. 1, litra c) og e),

ved at fastsætte mere præcist specifikke krav til behandling og andre

foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling.

Databeskyttelsesforordningens artikel 14 indeholder regler om oplysningspligt for

den dataansvarlige, når oplysninger ikke er indsamlet hos den registrerede selv,

men gennem tredjemand eller fra offentligt tilgængelige kilder. Den dataansvarlige

skal af egen drift opfylde oplysningspligten.

Det fremgår af forordningens artikel 14, stk. 1, at den dataansvarlige, hvis

oplysningerne ikke er indsamlet hos den registrerede, skal give den registrerede de

oplysninger, der følger af bestemmelsens litra a - f. Den registrerede skal bl.a. have

besked om, hvem der er dataansvarlig, om formålet med behandlingen, om

eventuelle modtagere af oplysningerne m.v. Derudover følger det af forordningens

artikel 14, stk. 2, at der skal gives en række yderligere oplysninger, der er

nødvendige for at sikre en rimelig og gennemsigtig behandling

UDKAST

Arbejdsmarkedets Tillægspension sender årligt på vegne af Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Arbejdsmarkedets Fond

for Udstationerede, Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler,

Lønmodtagernes Garantifond og FerieKonto tilsammen i størrelsesordenen af

304.000 oplysningsbreve (2021 niveau) til borgere, hvis oplysninger bliver

behandlet i forbindelse med en konkret sag. Det kan være i sager, hvor en

arbejdsgiver indsender oplysninger om en ansat, til brug for fx ansøgning om

elevrefusion, godtgørelser, udbetaling af feriegodtgørelse mv. I disse tilfælde skal

Arbejdsmarkedets Tillægspension i dag sende et oplysningsbrev til borgeren om,

at vedkommendes personoplysninger behandles til brug for den konkrete sag. Ofte

er den ansatte godt klar over, at vedkommendes personoplysninger behandles i

forbindelse med en sag.

Alle oplysningsbreve sendes automatisk i dag. Som følge af overgangen til Ny

Digital Post har Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke længere en udgift for hvert

enkelt brev, der udsendes. Denne opgave er overgået til Digitaliseringsstyrelsen,

der afholder udgifterne til udsendelserne for offentlige myndigheder i dag.

Arbejdsmarkedets Tillægspension har til udsendelse af oplysningsbrevene en

kontinuerlig løbende it-drift gennem kalenderåret, samt udgifter til it-

vedligeholdelse, fejlretning, løbende kontrol med afviklingen af udsendelserne,

opbevaring og fremtidig sanering samt både skriftlige og telefoniske henvendelser

til kundeservice som følge af udsendelserne.

Efter artikel 14, stk. 5, litra c, finder artikel 14, stk. 1 - 4, ikke anvendelse, hvis en

indsamling eller videregivelse udtrykkeligt er fastsat i EU-ret eller

medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt, og som

fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime

interesser. Der kan altså fastsættes nationale særregler om at undtage fra

oplysningspligten.

Forordningen finder efter forordningens artikel 2, stk. 1, anvendelse på behandling

af personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af automatisk

databehandling, og på anden ikke automatisk behandling af personoplysninger, der

er eller vil blive indeholdt i et register.

Ved personoplysninger forstås efter forordningen artikel 4, nr. 1. enhver form for

information om en identificeret eller identificerbar fysisk (»den registrerede«); ved

identificerbar fysisk person forstås en fysisk person, der direkte eller indirekte kan

identificeres, navnlig ved en identifikator som f.eks. et navn, et

identifikationsnummer, lokaliseringsdata, en onlineidentifikator eller et eller flere

elementer, der er særlige for denne fysiske persons fysiske, fysiologiske, genetiske,

psykiske, økonomiske, kulturelle eller sociale identitet.

Oplysninger om juridiske personer, såsom aktieselskaber, anpartsselskaber,

kommanditselskaber, fonde, foreninger og visse selvejende institutioner mv. falder

således uden for forordningens anvendelsesområde.

Derimod er oplysninger om enkeltmandsvirksomheder omfattet, idet det ikke i

praksis er muligt at skelne mellem oplysninger om ejeren som individ og

oplysninger om virksomheden.

UDKAST

2.4.2. Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Undervisningsministeriets

overvejelser og den foreslåede ordning

Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet vurderer

overordnet, at det er hensigtsmæssigt at fastsætte nationale særregler for

behandling af ikke-følsomme personoplysninger. Særreglerne er foreslået indsat

ved bestemmelserne i § 26 d i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, § 37 i

lov om arbejdsskadesikring, §8 a i lov om Arbejdsmarkedets fond for

udstationerede, § 20 a i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende

feriemidler, § 9 a i lov om Lønmodtagernes Garantifond, § 37 a i lov om ferie og

§ 14 a i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og

efteruddannelse.

Ministerierne vurderer desuden, at de foreslåede særregler vil ligge inden for det

nationale råderum for at fastsætte, hvornår der er tale om varetagelse af en opgave

i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, i

forordningens artikel 6, stk. 2 og artikel 6, stk. 1, litra e.

Arbejdsmarkedets Tillægspension har oplyst, at en national særregel vil berøre i

størrelsesordenen af 275.000

personer årligt

for Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, i størrelsesordenen af 6.000 personer årligt for

Lønmodtagernes Garantifond, og i størrelsesordenen af 5.000 personer årligt for

hhv. Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring, FerieKonto, Lønmodtagernes Feriemidler.

2.4.2.1. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

Det foreslås, at der indsættes en national særregel i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, hvorefter Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for

refusions- og tilskudsordninger samt bidragsopkrævninger skal behandle, herunder

indsamle nærmere angivne almindelige, ikke-følsomme personoplysninger om

elever, lærlinge, uddannelsessøgende, ansatte og arbejdsgivere. En tilsvarende

bestemmelse indsættes i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i

erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, hvorefter Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag til brug for administration af beregning og udbetaling af

godtgørelse og tilskud til befordring samt kost og logi skal behandle, herunder

indsamle, nærmere angivne almindelige, ikke-følsomme personoplysninger om

arbejdsgivere eller deltagere i uddannelse omfattet af lovens § 2, stk. 1.

Bestemmelserne vil angive, hvorfra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal

indhente sådanne oplysninger.

Det foreslås videre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for beregning,

udbetaling og opkrævning af bidrag efter lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag og finansieringsbidrag efter lov om godtgørelse og tilskud ved

deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, behandler almindelige,

ikke-følsomme oplysninger om arbejdsgivere, og at Arbejdsmarkedets

Tillægspension indsamler nærmere angivne personoplysninger hos CPR-registret,

CVR-registret og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det er ministeriernes vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger

vil sikre hensynet til den effektive administration af Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrags sagsområder, dvs. i forbindelse med opkrævning af bidrag og

UDKAST

udbetaling af ydelser efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og

opkrævning af finansieringsbidrag og udbetaling af godtgørelse efter lov om

godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Det vurderes derfor hensigtsmæssigt at fastsætte nærmere regler herom, herunder

for at skabe klarhed og præcisere, hvornår behandling af oplysninger er lovlig, og

for at sikre transparens om behandlingen.

Fastsættelse af regler om, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for

administration efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om

godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen-og efteruddannelse,

skal indsamle oplysninger fra bl.a. arbejdsgivere, CPR-registret, CVR-registret,

Skatteforvaltningen, Arbejdsmarkedets Tillægspension,

arbejdsmarkedets

organisationer, uddannelsesinstitutioner, Digitaliseringsstyrelsen, samt Børne- og

Undervisningsministeriet

(eller

den

styrelse,

som

Børne-

Undervisningsministeriet måtte bemyndige hertil) indebærer desuden, at

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke vil skulle oplyse samtlige registrerede

personer om, at der behandles oplysninger i forbindelse med administrationen af

den relevante personkreds ved udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag.

Tilsvarende vil gælde for Arbejdsmarkedets Tillægspension, i de tilfælde, hvor der

indsamles oplysninger fra CPR-registret, CVR-registret og Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag.

Lovforslaget har dermed også til formål at effektivisere administrationen, når

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og Arbejdsmarkedets Tillægspension

behandler oplysninger, der indsamles fra andre end den registrerede. Forslaget vil

ikke medføre ændringer i forhold til oplysningsforpligtelsen, når oplysninger

indsamles direkte fra den registrerede selv fx i forbindelse med, at en elev eller

lærling ansøger om udbetaling af ydelser til sig selv fra Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag.

Ministerierne vurderer på den baggrund, at der med Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrags administration af sine sagsområder efter lov om

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om godtgørelse og tilskud ved

deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er tale om behandling af

personoplysninger, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som er

blevet pålagt den dataansvarlige, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.

Det er endvidere ministeriernes vurdering, at de foreslåede bestemmelser i § 26 d

i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og § 14 a i lov om godtgørelse og

tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lever op til

kravet i forordningens artikel 6, stk. 2, idet de foreslåede bestemmelser omhandler

en nærmere kreds af dataansvarliges behandling af personoplysninger med et

specifikt formål.

Reglerne vil således være specifikt afgrænset til at vedrøre almindelige, ikke-

følsomme personoplysninger i form af oplysninger om elever, lærlinge,

uddannelsessøgende, ansatte og arbejdsgivere efter lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, og oplysninger om arbejdsgivere eller deltagere i uddannelses,

jf. § 2, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen-

og efteruddannelse. Der er ligeledes foretaget en afgrænsning af, hvilke nærmere

oplysninger, der vil blive behandlet.

UDKAST

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags behandlingen vil for lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag være afgrænset til at angå oplysninger om navn,

personnummer,

kontaktoplysninger,

kontooplysninger,

skole-

eller

uddannelsesoplysninger, praktik- eller uddannelsesaftaler, indkomstoplysninger,

oplysninger om udbetalinger eller opkrævninger, virksomhedsidentitet, samt

oplysninger om indberettet ATP.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags behandlingen vil for lov om godtgørelse og

tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse være afgrænset

til at angå oplysninger om navn, personnummer, kontaktoplysninger,

kontooplysninger, uddannelsesperioder, oplysninger om ansættelsesforhold,

medlemskab af arbejdsløshedskasse, indkomstoplysninger, oplysninger om

udbetalinger og opkrævninger, virksomhedsidentitet samt oplysninger om

indberettet ATP-bidrag.

Det er endelig ministeriernes vurdering, at den foreslåede behandling af

personoplysninger ikke vil gå videre end den behandling, der sker efter gældende

ret. Ministerierne har i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at der ikke indføres

hjemmel til behandling af andre oplysninger end Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag har hjemmel til efter gældende ret. Det er på denne baggrund

ministeriernes vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger er

proportional, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, litra b, sidste pkt.,

og artikel 5, stk. 1, litra a.

Administrationen af ordningerne efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

og efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og

efteruddannelse vil fortsat indebære Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags

behandling af fortrolige personoplysninger i form af behandling af personnummer

inden for rammerne af databeskyttelseslovens § 11, hvorefter offentlige

myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på entydig

identifikation eller som journalnummer.

Det fremgår af § 18, stk. 4 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at

uddannelsesbidraget efter lovens § 18, stk. 1, og VEU-bidrag efter lovens § 18, stk.

2, kan opkræves sammen med bidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension

opkræves fra arbejdsgiverne. De beføjelser, der tilkommer Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag vedrørende opkrævning af bidrag i medfør af lov om

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, kan udøves af Arbejdsmarkedets

Tillægspension i forbindelse med en fælles opkrævning, dvs. opkræves i

fællesopkrævningsløsningen Samlet Betaling.

Arbejdsmarkedets Tillægspensions fællesopkrævningsløsning, Samlet Betaling,

beregner, udbetaler og opkræver bidrag efter lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag og finansieringsbidrag efter lov om godtgørelse og tilskud ved

deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Samlet Betaling vil i den

forbindelse behandle oplysninger om enkeltmandsvirksomheder, som gør det

muligt at identificere fysiske personer, hvorfor Samlet Betaling vil behandle

personoplysninger.

UDKAST

Samlet Betaling behandler ikke andre eller yderligere oplysninger om

enkeltmandsvirksomheder, end Samlet Betaling behandler om arbejdsgivere, som

driver andre virksomhedsformer. Samlet Betaling skal ikke behandle nye typer af

oplysninger til brug for administrationen, end efter den gældende lov om

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om godtgørelse og tilskud ved

deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

2.4.2.1.1. Oplysningspligt

Det er afgrænset i de foreslåede nationale særregler i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag og lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet

voksen- og efteruddannelse, hvilke typer af oplysninger, der skal behandles, og

anvendelsen af oplysningerne er begrænset til brug for Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrags administration.

Med henblik på administrationen af ordningerne efter lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag og lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet

voksen- og efteruddannelse, er det nødvendigt, at Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag indsamler og behandler oplysninger, der oprindeligt er

indsamlet af CPR-registret, CVR-registret, Skatteforvaltningen, Danmarks

Statistik, Arbejdsmarkedets Tillægspension, arbejdsmarkedets organisationer,

uddannelsesinstitutioner, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,

Digitaliseringsstyrelsen samt Børne- og Undervisningsministeriet (eller den

styrelse, som Børne- og Undervisningsministeriet måtte bemyndige hertil).

Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at der med de nævnte

begrænsninger, der fastlægger rammerne for undtagelsen til oplysningspligten ved

indsamling af data fra andre end den registrerede, vil blive fastsat passende

foranstaltninger til beskyttelse af de registrerede legitime interesser ved indsamling

og behandling af personoplysninger til brug for administrationen i Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag. Det er følgelig ministeriets vurdering, at den foreslåede

indsamling og behandling af oplysninger er omfattet af undtagelsen til

oplysningspligten ved indsamling af oplysninger hos andre end den registrerede i

databeskyttelsesforordningens artikel 14, skt. 5, litra c, om indsamling, der er

udtrykkeligt fastsat i medlemsstaternes nationale ret, og som fastsætter passende

foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser.

2.4.2.2. Arbejdsskadesikring

Det foreslås, at der indsættes en national særregel i lov om arbejdsskadesikring til

brug

for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings

og Arbejdsmarkedets

Tillægspensions beregning og opkrævning af bidrag, hvorefter Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring og Arbejdsmarkedets Tillægspension skal behandle nærmere

angivne almindelige, ikke-følsomme personoplysninger om arbejdsgivere, der

indberetter ATP-bidrag for deres ansatte. Bestemmelserne vil angive, hvorfra

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal indhente sådanne oplysninger.

Det foreslås videre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal indsamle

oplysninger fra CVR-registret, CPR-registret, Skatteforvaltningen, og

Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det indebærer, at Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring ikke vil skulle oplyse samtlige registrerede personer om, at der

behandles oplysninger om dem med henblik på administrationen af den relevante

personkreds ved anmeldelse af arbejdsskader, ved behandling af sager samt ved

UDKAST

beregning og opkrævning af bidrag. Tilsvarende gælder for Arbejdsmarkedets

Tillægspension ved indsamling af oplysninger fra CPR-registret, CVR-registret og

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af

personoplysninger sikrer hensynet til en effektiv administration af

arbejdsskadesikringsordningen, dvs. i forbindelse med beregning og opkrævning

af bidrag. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt at fastsætte nærmere regler herom,

herunder for at skabe klarhed og præcisere, hvornår behandling af oplysninger om

lønmodtagere og arbejdsgivere er lovlige og for at sikre transparens om

behandlingen.

Lovforslaget har til formål at effektivisere administrationen, når Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring og Arbejdsmarkedets Tillægspension behandler oplysninger, der

indhentes fra andre end den registrerede, og vil ikke medføre ændringer i forhold

til oplysningsforpligtelsen, når oplysninger indhentes direkte fra den registrerede.

Beskæftigelsesministeriet vurderer på den baggrund, at der med administrationen

af ordningen fortsat er tale om behandling af personoplysninger, der henhører

under offentlig myndighedsudøvelse, som er blevet pålagt den dataansvarlige, jf.

artikel 6, stk. 1, litra e samt artikel 9, stk. 2, litra c) og f).

Det er endvidere Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede

bestemmelse i § 37 b lever op til kravet i forordningens artikel 6, stk. 2, idet § 37

b, der må anses for at være en specifik bestemmelse om forordningen.

Reglerne vil endvidere være specifikt afgrænset til at vedrøre almindelige, ikke-

følsomme oplysninger i form af oplysninger om arbejdsgivere, der indberetter

ATP-bidrag for deres ansatte, til brug for sagsbehandlingen, herunder i forbindelse

med anmeldelse af arbejdsskader samt til brug for beregning af bidrag til

erhvervssygdomssikringen.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings behandling vil være afgrænset til at angå

oplysninger om arbejdsgiverens navn, stillingsbetegnelse, personnummer,

kontaktoplysninger, virksomhedsidentitet, oplysninger om indberettet ATP-bidrag,

beregnet og skyldigt bidrag, samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i

forbindelse med inddrivelse af bidrag. Arbejdsmarkedets Tillægspensions

behandling vil være afgrænset til at angå oplysninger om virksomhedsidentitet,

navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, indberettet ATP-

bidrag, beregnet og skyldigt bidrag, samt oplysninger om betalingsevne, der

indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag.

Det er endelig Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede behandling

af personoplysninger ikke går videre end den behandling, der sker efter gældende

lovgivning. Ministeriet har i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at der ikke indføres

behandling af andre oplysninger end Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har

hjemmel til efter gældende lov. Det er på denne baggrund ministeriets vurdering,

at den foreslåede behandling af personoplysninger er proportional, jf.

databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, litra b, sidste pkt., og artikel 5, stk.

1, litra c.

UDKAST

Ordningen vil fortsat, som efter gældende lov om arbejdsskadesikring, indebære

behandling af fortrolige personoplysninger i form af behandling af personnummer

inden for rammerne af databeskyttelseslovens § 11, hvorefter offentlige

myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på entydig

identifikation eller som journalnummer.

Det fremgår af § 55, stk. 3, i lov om arbejdsskadesikring, at bidrag opkræves af

Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med andre bidrag, der opkræves fra

arbejdsgiverne i en fælles opkrævning. Arbejdsmarkedets Tillægspensions

fællesopkrævningsløsning, Samlet Betaling, opkræver bidrag efter lov om

arbejdsskadesikring. Samlet Betaling vil i den forbindelse behandle oplysninger

om enkeltmandsvirksomheder, som gør det muligt at identificere fysiske personer,

hvorfor Samlet Betaling vil behandle personoplysninger.

Samlet Betaling behandler ikke andre eller yderligere oplysninger om

enkeltmandsvirksomheder, end Samlet Betaling behandler om arbejdsgivere, som

driver andre virksomhedsformer. Samlet Betaling skal ikke behandle nye typer af

oplysninger til brug for administrationen, end efter den gældende lov om

arbejdsskadesikring.

2.4.2.2.1. Oplysningspligt

Det er afgrænset i de foreslåede nationale særregler i lov om arbejdsskadesikring,

hvilke typer af oplysninger, der skal behandles, og anvendelsen af oplysningerne

er begrænset til brug for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings administration.

Med henblik på administrationen af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, er det

nødvendigt, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indsamler og behandler

oplysninger, der oprindeligt er indsamlet af CVR-registeret, CPR-registeret,

Skatteforvaltningen og Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der med de nævnte begrænsninger,

der fastlægger rammerne for undtagelsen til oplysningspligten ved indhentning af

data fra andre end den registrerede, vil være fastsat passende foranstaltninger til

beskyttelse af de registrerede legitime interesser ved indsamling og behandling af

personoplysninger til brug for administration i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der er ministeriets vurdering, at den foreslåede indsamling og behandling af

oplysninger vil være omfattet af undtagelsen til oplysningspligten ved indsamling

af oplysninger hos andre end den registrerede i databeskyttelsesforordningens

artikel 14, stk. 5, litra c, om indsamling, der er udtrykkeligt fastsat i

medlemsstaternes nationale ret, og som fastsætter passende foranstaltninger til

beskyttelse af den registreredes legitime interesser

2.4.2.3. Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede

Det foreslås, at der indsættes en national særregel i lov om Arbejdsmarkedets Fond

for Udstationerede, hvorefter Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU) til

brug for beregning og opkrævning af bidrag, skal behandle nærmere angivne

almindelige, ikke-følsomme personoplysninger om arbejdsgivere, hvervgivere og

lønmodtagere. Bestemmelserne vil angive, hvorfra fonden skal indhente sådanne

oplysninger.

UDKAST

Det foreslås videre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for beregning og

opkrævning af bidrag efter lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede,

behandler almindelige, ikke-følsomme oplysninger om arbejdsgivere og

hvervgivere, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler nærmere angivne

personoplysninger hos CPR-registret, CVR-registret og Skatteforvaltningen.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af

personoplysninger vil sikre hensynet til effektiv administration i AFU, dvs. i

forbindelse med beregning og opkrævning af bidrag. Det vurderes derfor

hensigtsmæssigt at fastsætte nærmere regler herom, herunder for at skabe klarhed

og præcisere, hvornår behandling af oplysninger om arbejdsgivere er lovlig og for

at sikre transparens om behandlingen.

Fastsættelse af regler om, at AFU til brug for beregning af opkrævning af bidrag,

skal indsamle oplysninger fra CVR-registret, CPR-registret, Skatteforvaltningen,

Arbejdsmarkedets Tillægspension og RUT-registret, indebærer desuden, at AFU

ikke vil skulle oplyse samtlige registrerede personer om, at der behandles

oplysninger om dem med henblik på administrationen af den relevante personkreds

ved beregning og opkrævning af bidrag.

Lovforslaget har dermed også til formål at effektivisere administrationen, når AFU

og Arbejdsmarkedets Tillægspension behandler oplysninger, der indsamles fra

andre end den registrerede. Forsaget vil ikke medføre ændringer i forhold til

oplysningsforpligtelsen, når oplysninger indhentes direkte fra den registrerede fx

ved kontrol af udbetaling fra fonden.

Beskæftigelsesministeriet vurderer på den baggrund, at der med administratione n

af ordningen forsat vil være tale om behandling af personoplysninger, der henhører

under offentlig myndighedsudøvelse, som er blevet pålagt den dataansvarlige, jf.

artikel 6. stk. 1, litra e.

Det er endvidere ministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse i § 8 a vil

leve op til kravet i forordningens artikel 6, stk. 2, idet § 8 a må anses for at være en

specifik bestemmelse om anvendelse af forordningen.

Reglerne vil således være specifikt afgrænset til at vedrøre almindelige, ikke-

følsomme oplysninger i form af oplysninger om arbejdsgivere, hvervgivere og

lønmodtagere, for hvilke der beregnes og opkræves bidrag. Der er ligeledes

foretaget en afgrænsning af hvilke nærmere oplysninger, der vil blive behandlet.

Behandlingen er således afgrænset til at angå AFU´s behandling af oplysninger om

virksomhedsidentitet, personnummer, kontaktoplysninger, indkomstoplysninger,

oplysninger om indberettet ATP, beregnet og skyldigt bidrag, samt oplysninger om

betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag. Tilsvarende

vil reglerne være begrænset til at angå Arbejdsmarkedets Tillægspensions

behandling af oplysninger om virksomhedsidentitet, navn, personnummer,

kontaktoplysninger, kontooplysninger, indberettet ATP-bidrag, beregnet og

skyldigt bidrag, samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse

med inddrivelse af bidrag.

UDKAST

Det er endelig Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede behandling

af personoplysninger ikke vil gå videre end den behandling, der sker efter gældende

lovgivning. Ministeriet har i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at der ikke vil blive

indført behandling af nye typer oplysninger end AFU-fonden har hjemmel til efter

pågældende lov. Det er på denne baggrund ministeriets vurdering, at den foreslåede

behandling af personoplysninger er proportional, jf. databeskyttelsesforordningens

artikel 6, stk. 3, litra b, sidste pkt., og artikel 5, stk. 1, litra c.

Ordningen vil fortsat, som efter gældende lov om Arbejdsmarkedets Fond for

Udstationerede, indebære behandling af fortrolige personoplysninger i form af

behandling af personnumre inden for rammerne af databeskyttelseslovens § 11,

hvorefter offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer

med henblik på entydig identifikation eller som journalnummer.

Arbejdsmarkedets Tillægspensions fællesopkrævningsløsning, Samlet Betaling,

beregner og opkræver bidrag efter § 3, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Fond for

Udstationerede. Samlet Betaling vil i den forbindelse behandle oplysninger om

enkeltmandsvirksomheder, som gør det muligt at identificere fysiske personer,

hvorfor Samlet Betaling vil behandle personoplysninger.

Samlet Betaling behandler ikke andre eller yderligere oplysninger om

enkeltmandsvirksomheder, end Samlet Betaling behandler om arbejdsgivere, som

driver andre virksomhedsformer. Samlet Betaling skal ikke behandle nye typer af

oplysninger til brug for administrationen, end efter den gældende lov om

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

2.4.2.3.1. Oplysningspligt

Det er afgrænset, hvilke typer af oplysninger, der skal behandles, og anvendelsen

af oplysningerne er begrænset til brug for administration af AFU.

Med henblik på administrationen er det nødvendigt, at AFU indsamler og

behandler oplysninger, der oprindeligt er indsamlet af CVR-registeret, CPR-

registeret, Skatteforvaltningen og RUT-registret.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der med de nævnte begrænsninger,

der fastlægger rammerne for undtagelsen til oplysningspligten ved indhentning af

data fra andre end den registrerede, vil være fastsat passende foranstaltninger til

beskyttelse af de registrerede legitime interesser ved indsamling og behandling af

personoplysninger til brug for administration af AFU. Der er ministeriets

vurdering, at den foreslåede indsamling og behandling af oplysninger vil være

omfattet af undtagelsen til oplysningspligten ved indsamling af oplysninger hos

andre end den registrerede i databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra c

om indsamling, der er udtrykkeligt fastsat i medlemsstaternes nationale ret, og som

fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime

interesser.

2.4.2.4. Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende feriemidler

Det foreslås, at der indsættes en national særregel i lov om forvaltning og

administration ad tilgodehavende feriemidler, hvorefter Arbejdsmarkedets

Tillægspension til brug for beregning og opkrævning ad bidrag, skal behandle

UDKAST

nærmere angivne almindelige,

ikke-følsomme personoplysninger om

arbejdsgivere, der indberetter ATP-bidrag for deres ansatte. Bestemmelserne vil

angive, hvorfra Arbejdsmarkedets Tillægspension skal indhente sådanne

oplysninger.

Det foreslås videre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler de nærmere

angivne

personoplysninger

hos

CPR-registret,

CVR-registret

Skatteforvaltningen.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af

personoplysninger vil sikre hensynet til en effektiv administration af

Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler (Lønmodtagernes

Feriemidler), herunder i forbindelse med opkrævning af bidrag, og at det er

hensigtsmæssigt at fastsætte nærmere regler herom, herunder for at skabe klarhed

og præcisere, hvornår behandling af oplysninger om arbejdsgivere er lovlig, og for

at sikre transparens om behandlingen.

Fastsættelse af udtrykkelige regler om, at fonden skal indsamle oplysninger fra

CVR-registret, CPR-registret og Skatteforvaltningen, medfører at Lønmodtagernes

Feriemidler ikke skal oplyse registrerede virksomhedsejere om, at der behandles

oplysninger om dem med henblik på administration i form af beregning og

opkrævning af bidrag.

Lovforslaget har til formål at effektiviserer administrationen, når

Arbejdsmarkedets Tillægspension behandler oplysninger, der indhentes fra andre

end den registrerede, og vil ikke medføre ændringer i forhold til

oplysningsforpligtelsen, når oplysninger indhentes direkte fra den registrere fx ved

indbetaling af tilgodehavende feriemidler eller ved henvendelse til

Lønmodtagernes Feriemidler.

Beskæftigelsesministeriet vurderer på denne baggrund, at der med

administrationen af ordningen forsat vil være tale om behandling af

personoplysninger, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som er

blevet pålagt den dataansvarlige, jf. artikel 6. stk. 1, litra e.

Det er endvidere Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede

bestemmelse i § 20 a lever op til kravet i forordningens artikel 6, stk. 2, idet § 20 a

må anses for at være en specifik bestemmelse om anvendelse af forordningen.

De foreslåede regler vil således være specifikt afgrænset til at vedrøre almindelige,

ikke-følsomme oplysninger i form af oplysninger om arbejdsgivere for hvilke der

beregnes og opkræves bidrag. Behandlingen er således afgrænset til at angå

oplysninger om virksomhedsidentitet, navn, personnummer, kontaktoplysninger,

kontooplysninger, indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag, samt

oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af

bidrag.

Det er endelig Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede behandling

af personoplysninger ikke vil gå videre end den behandling, der sker efter gældende

lovgivning. Ministeriet har i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at der ikke vil blive

indført behandling af nye typer oplysninger end Lønmodtagernes Feriemidler har

UDKAST

hjemmel til efter gældende lov. Det er på denne baggrund ministeriets vurdering,

at den foreslåede behandling af personoplysninger er proportional, jf.

databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, litra b, sidste punktum og artikel 5,

stk. 1, litra c.

Ordningen vil fortsat, som efter gældende lov, indebære behandling af fortrolige

personoplysninger i form af behandling af personnumre inden for rammerne af

databeskyttelseslovens § 11, hvorefter offentlige myndigheder kan behandle

oplysninger om personnummer med henblik på entydig identifikation eller som

journalnummer.

Arbejdsmarkedets Tillægspensions fællesopkrævningsløsning, Samlet Betaling,

beregner, udbetaler og opkræver bidrag efter lov om forvaltning og administration

af tilgodehavende feriemidler. Samlet Betaling vil i den forbindelse behandle

oplysninger om enkeltmandsvirksomheder, som gør det muligt at identificere

fysiske personer, hvorfor Samlet Betaling vil behandle personoplysninger.

Samlet Betaling behandler ikke andre eller yderligere oplysninger om

enkeltmandsvirksomheder, end Samlet Betaling behandler om arbejdsgivere, som

driver andre virksomhedsformer. Samlet Betaling skal ikke behandle nye typer af

oplysninger til brug for administrationen, end efter den gældende lov om

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

2.4.2.4.1. Oplysningspligt

Det er afgrænset hvilke typer af oplysninger, der skal behandles, og anvendelsen

af oplysningerne er begrænset til brug for administration af fonden.

Med henblik på administrationen er det nødvendigt, at Arbejdsmarkedets

Tillægspension indsamler og behandler oplysninger, der oprindeligt er indsamlet

af CVR-registeret, CPR-registeret og Skatteforvaltningen.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der med de nævnte begrænsninger,

der fastlægger rammerne for undtagelsen til oplysningspligten ved indhentning af

data fra andre end den registrerede, vil blive fastsat passende foranstaltninger til

beskyttelse af de registrerede legitime interesser ved indsamling og behandling af

personoplysninger til brug for administration af Lønmodtagernes Feriemidler. Der

er ministeriets vurdering, at den foreslåede indsamling og behandling af

oplysninger vil være omfattet af undtagelsen til oplysningspligten ved indsamling

af oplysninger hos andre end den registrerede i databeskyttelsesforordningens

artikel 14, stk. 5, litra c om indsamling, der er udtrykkeligt fastsat i

medlemsstaternes nationale ret, og som fastsætter passende foranstaltninger til

beskyttelse af den registreredes legitime interesser.

2.4.2.5. Lønmodtagernes Garantifond

Det foreslås, at der indsættes en national særregel i lov om Lønmodtagernes

Garantifond, hvorefter Lønmodtagernes Garantifond (LG) til brug for behandling

af lønkrav og opkrævning af finansieringsbidrag, skal behandle nærmere angivne

almindelige,

ikke-følsomme personoplysninger

om lønmodtagere og

arbejdsgivere. Bestemmelserne vil angive, hvorfra LG skal indhente sådanne

oplysninger.

UDKAST

Det foreslås videre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for beregning og

opkrævning af bidrag efter lov om Lønmodtagernes Garantifond, behandler

almindelige, ikke-følsomme oplysninger om lønmodtagere og arbejdsgivere, og at

Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler nærmere angivne personoplysninger

hos CPR-registret, CVR-registret og LG.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af

personoplysninger vil sikre hensynet til LGs effektive behandling af lønkrav og

opkrævning af finansieringsbidrag, og at det er hensigtsmæssigt at fastsætte

nærmere regler herom, herunder for at skabe klarhed og præcisere, hvornår

behandling af oplysninger om ansatte og arbejdsgivere er lovlige, og for at sikre

transparens om behandlingen.

Fastsættelse af udtrykkelige regler om, at LG skal indsamle oplysninger fra

lønmodtagere, arbejdsgivere, fagforeninger, advokater, kuratorer, rekonstruktører,

konkursboer, dødsboer, feriegarantiordninger, feriekasser, CPR-registret, CVR-

registret, Skatteforvaltningen og Arbejdsmarkedets Tillægspension indebærer, at

LG og Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke skal oplyse samtlige registrerede

personer om, at der behandles oplysninger om dem med henblik på

administrationen af den relevante personkreds ved behandling af lønkrav og

opkrævning af finansieringsbidrag.

Lovforslaget har alene til formål at effektivisere administrationen, når LG

behandler oplysninger, der indhentes fra andre end den registrerede, og vil ikke

medføre ændringer i forhold til oplysningsforpligtelsen, når oplysninger indhentes

direkte fra den registrerede fx ved anmeldelser af lønkrav til en ansat efter direkte

henvendelse til LG.

Beskæftigelsesministeriet vurderer på den baggrund, at der med administrationen

af ordningen fortsat vil være tale om behandling af personoplysninger, der

henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som er blevet pålagt den

dataansvarlige, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.

Det er endvidere Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede

bestemmelse i § 11 a vil leve op til kravet i forordningens artikel 6, stk. 2 om at

være mere specifikke bestemmelser om anvendelsen af forordningen. De

foreslåede regler er således specifikt afgrænset til at vedrøre almindelige, ikke-

følsomme oplysninger i form af oplysninger om ansatte og arbejdsgivere samt

beregning af bidrag efter gældende lov om Lønmodtagernes Garantifond. Der er

ligeledes foretaget en afgrænsning af hvilke nærmere oplysninger, der vil blive

behandlet. Behandlingen er således afgrænset til at angå oplysninger navn,

personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, indkomstoplysninger,

oplysninger om optjent feriegodtgørelse, virksomhedsidentitet, oplysninger om

indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag, samt oplysninger om

registreringer efter merværdiafgiftsloven eller lov om afgift af lønsum.

Det er endelig Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede behandling

af personoplysninger ikke vil gå videre end den behandling, der sker efter gældende

lovgivning, og således er proportional. Ministeriet har i den forbindelse bl.a. lagt

vægt på, at der ikke vil blive indført behandling af andre oplysninger end det, som

UDKAST

LG allerede har hjemmel til efter gældende lov. Det er på denne baggrund

ministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger er

proportional, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, litra b, sidste

punktum og artikel 5, stk. 1, litra a.

Ordningen vil fortsat, som efter gældende lov om Lønmodtagernes Garantifond,

indebære behandling af fortrolige personoplysninger i form af behandling af

personnummer inden for rammerne af databeskyttelseslovens § 11, hvorefter

offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med henblik

på entydig identifikation eller som journalnummer.

Det fremgår af § 9 stk. 3 i lov om Lønmodtagernes Garantifond, at

finansieringsbidraget kan opkræves sammen med andre finansieringsbidrag, der af

Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne. Bidrag opkræves

af Samlet Betaling, som udgør en del af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

I Samlet Betaling beregnes og opkræves bidrag fra arbejdsgivere, som efter

gældende lov om Lønmodtagernes Garantifond er omfattet efter lovens § 9. I

forbindelse med beregningen og opkrævningen behandler Samlet Betaling

oplysninger om arbejdsgivere, der driver enkeltmandsvirksomheder.

Samlet Betaling skal i den forbindelse behandle oplysninger, som giver mulighed

for at identificere fysiske personer, hvorfor Samlet Betaling vil behandle

personoplysninger. Samlet Betaling behandler ikke andre eller yderligere

oplysninger om enkeltmandsvirksomheder, end Samlet Betaling behandler om

arbejdsgivere, der driver andre virksomhedsformer. Samlet Betaling ville ikke

skulle behandle ny typer af oplysninger til brug for administrationen end efter den

gældende lov om Lønmodtagernes Garantifond.

2.4.2.5.1. Oplysningspligt

Det er i lovforslaget afgrænset hvilke typer af oplysninger, der vil blive behandler,

og anvendelsen af oplysningerne er begrænset til brug for administration af

Lønmodtagernes Garantifond.

Med henblik på administrationen af lov om Lønmodtagernes Garantifond er det

nødvendigt, at Lønmodtagernes Garantifond indsamler og behandler oplysninger,

der oprindeligt er indsamlet af lønmodtagere, arbejdsgivere, fagforeninger,

advokater,

kuratorer,

rekonstruktører,

konkursboer,

dødsboer,

feriegarantiordninger,

feriekasser,

CPR-registret,

CVR-registret,

Skatteforvaltningen, Arbejdsmarkedets Tillægspension

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der med de nævnte begrænsninger,

der fastlægger rammerne for undtagelsen til oplysningspligten ved indhentning af

data fra andre end den registrerede, vil være fastsat passende foranstaltninger til

beskyttelse af de registrerede legitime interesser ved indsamling og behandling af

personoplysninger til brug for administrationen i Lønmodtagernes Garantifond.

Det er ministeriets vurdering, at den foreslåede indsamling og behandling af

oplysninger vil være omfattet af undtagelsen til oplysningspligten ved indsamling

af oplysninger hos andre end den registrerede i databeskyttelsesforordningens

artikel 14, skt. 5, litra c om indsamling, der er udtrykkeligt fastsat i

UDKAST

medlemsstaternes nationale ret, og som fastsætter passende foranstaltninger til

beskyttelse af den registreredes legitime interesser.

2.4.2.6. FerieKonto

Det foreslås, at der indsættes en national særregel i lov om ferie til brug for

FerieKontos beregning og opkrævning af bidrag, skal behandle nærmere angivne

almindelige,

ikke-følsomme personoplysninger

om lønmodtagere og

arbejdsgivere. Bestemmelserne vil angive, hvorfra FerieKonto skal indhente

sådanne oplysninger.

Det foreslås videre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for beregning og

opkrævning af bidrag efter lov om ferie, behandler almindelige, ikke-følsomme

oplysninger om arbejdsgivere, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler

nærmere angivne personoplysninger hos lønmodtagere, arbejdsgivere, CPR-

registret, CVR-registret og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af

personoplysninger vil sikre hensynet til FerieKontos effektive administrationen

samt beregning og opkrævning af bidrag. Det er hensigtsmæssigt at fastsætte

nærmere regler herom, herunder for at skabe klarhed og præcisere hvornår

behandling af oplysninger om lønmodtagere og arbejdsgivere er lovlig og for at

sikre transparens om behandlingen.

Fastsættelse af udtrykkelige regler om, at FerieKonto og Arbejdsmarkedets

Tillægspension skal indsamle oplysninger fra lønmodtagere, arbejdsgivere, CPR-

registret, CVR-registret og Skatteforvaltningen indebærer desuden, at FerieKonto

og Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke skal oplyse samtlige registrerede

personer om, at der behandles oplysninger om dem med henblik på

administrationen af den relevante personkreds ved FerieKontos administration og

opkrævning af bidrag.

Lovforslaget har til formål at effektivisere administrationen, når FerieKonto

behandler oplysninger, der indhentes fra andre end den registrerede og vil ikke

medføre ændringer i forhold til oplysningsforpligtelsen, når oplysninger indhentes

direkte fra den registrerede fx ved kontrol af udbetaling af feriegodtgørelse eller i

forbindelse med sagsbehandling af ansøgninger om udbetaling af feriegodtgørelse

ved feriehindringer.

Beskæftigelsesministeriet vurderer på den baggrund, at der, som det også er

tilfældet efter gældende regler, med administrationen af ordningen er tale om

behandling

personoplysninger,

der

henhører under

offentlig

myndighedsudøvelse, som er blevet pålagt den dataansvarlige, jf. artikel 6, stk. 1,

litra e.

Det er endvidere Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede

bestemmelse i § 37 a vil leve op til kravet i forordningens artikel 6, stk. 2, idet §

37 a, og derfor må anses for at være en specifik bestemmelse om anvendelse af

forordningen.

De foreslåede regler er således specifikt afgrænset til at vedrøre almindelige, ikke-

følsomme oplysninger i form af oplysninger om lønmodtagere og arbejdsgivere

UDKAST

samt oplysning til brug for beregning af bidrag efter lov om ferie. Der er ligeledes

foretaget en afgrænsning af, hvilke nærmere oplysninger, der vil blive behandlet.

Behandlingen er således afgrænset til at angå oplysninger om navn,

personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, ansættelsesforhold,

optjeningsperioder, ferieafholdelse, virksomhedsidentitetsamt oplysninger om

indberettet og indbetalt feriegodtgørelse.

Det er endelig Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede behandling

af personoplysninger ikke vil gå videre end den behandling, der sker efter gældende

lovgivning. Ministeriet har i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at der ikke bliver

indført behandling af andre oplysninger end FerieKonto har hjemmel til efter

gældende lov. Det er på denne baggrund ministeriets vurdering, at den foreslåede

behandling af personoplysninger er proportional, jf. databeskyttelsesforordningens

artikel 6, stk. 3, litra b, sidste punktum og artikel 5, stk. 1, litra a.

Ordningen vil fortsat, som efter gældende lov om ferie, indebære behandling af

fortrolige personoplysninger i form af behandling af personnummer inden for

rammerne af databeskyttelseslovens § 11, hvorefter offentlige myndigheder kan

behandle oplysninger om personnummer med henblik på entydig identifikation

eller som journalnummer.

Det fremgår af § 35 i ferieloven, at udgifterne til administration af FerieKonto skal

betales af de arbejdsgivere, der efter ferieloven skal indbetale feriegodtgørelse til

FerieKonto. Bidrag opkræves i Samlet Betaling, som udgør en del af

Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Arbejdsmarkedets Tillægspensions fællesopkrævningsløsning, Samlet Betaling,

beregner, udbetaler og opkræver bidrag efter lov om ferie. Samlet Betaling vil i

den forbindelse behandle oplysninger om enkeltmandsvirksomheder, som gør det

muligt at identificere fysiske personer, hvorfor Samlet Betaling vil behandle

personoplysninger.

Samlet Betaling behandler ikke andre eller yderligere oplysninger om

enkeltmandsvirksomheder, end Samlet Betaling behandler om arbejdsgivere, som

driver andre virksomhedsformer. Samlet Betaling skal ikke behandle nye typer af

oplysninger til brug for administrationen, end efter den gældende lov om

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

2.4.2.6.1. Oplysningspligt

Det er afgrænset hvilke typer af oplysninger, der skal behandles, og anvendelsen

af oplysningerne er begrænset til brug for administration af FerieKonto, herunder

til beregning og opkrævning af bidrag.

Med henblik på administrationen af ferielove, skal FerieKonto indsamle og

behandle oplysninger, der oprindeligt er indsamlet af lønmodtagere, arbejdsgivere,

CPR-registret, CVR-registret og Skatteforvaltningen.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der med de nævnte begrænsninger,

der fastlægger rammerne for undtagelsen til oplysningspligten ved indhentning af

data fra andre end den registrerede, vil blive fastsat passende foranstaltninger til

UDKAST

beskyttelse af de registrerede legitime interesser ved indsamling og behandling af

personoplysninger til brug for administrationen i FerieKonto. Det er ministeriets

vurdering, at den foreslåede indsamling og behandling af oplysninger vil være

omfattet af undtagelsen til oplysningspligten ved indsamling af oplysninger hos

andre end den registrerede i databeskyttelsesforordningens artikel 14, skt. 5, litra c

om indsamling, der er udtrykkeligt fastsat i medlemsstaternes nationale ret, og som

fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime

interesser.

2.5. Ændring af regel om gebyr- og rente opkrævning i lov om Udbetaling

Danmark

2.5.1. Gældende ret

Kommunerne, regionerne og staten har igennem en længere årrække kunnet

opkræve såvel gebyrer og renter, hvis betaling af skyldige krav ikke sker rettidigt.

Denne adgang til at opkræve gebyr og rente er ikke betinget af, om skyldneren er

en fysisk eller en juridisk person.

Efter gebyrlovens regler kan kommunalbestyrelser og regionsråd bestemme, at der

skal betales gebyr til kommunen henholdsvis regionen for erindringsskrivelser

vedrørende ikke rettidigt betalte ydelser, der opkræves af kommunen henholdsvis

regionen, og som i lovgivningen er tillagt udpantningsret. Kommunalbestyrelsen

og regionsrådet kan endvidere tillægge ikke rettidigt betalte ydelser, som er tillagt

udpantningsret, et rentekrav. Kommuners og regioners adgang til at opkræve gebyr

og rente er ikke betinget af, om skyldneren er en fysisk eller en juridisk person.

Med lov nr. 326 af 11. april 2012 om fordeling af myndighedsansvaret mellem

kommunerne og Udbetaling Danmark m.v. overtog Udbetaling Danmark

kommunernes sagsbehandlingsopgaver på en række ydelsesområder f.eks.

vedrørende boligstøtte, barselsdagpenge og børnebidrag mv.

Samtidig fik bestyrelsen for Udbetaling Danmark med § 30 i lov om Udbetaling

Danmark, jf. lov nr. 324 af 11. april 2012, hjemmel til at beslutte, at Udbetaling

Danmark kunne pålægge et gebyr ved afsendelse af erindringsskrivelser til

borgeren samt mulighed for at tillægge for sen betaling af ydelser et rentekrav.

2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det har ikke været hensigten med indsættelsen af § 30 i lov om Udbetaling

Danmark, at Udbetaling Danmarks muligheder for at pålægge et gebyr ved

afsendelse af erindringsskrivelser samt mulighed for at tillægge rentekrav ved for

sen betaling af ydelser skulle være ringere end den mulighed, kommunerne havde,

da administrationen af de overførte opgaver lå i kommunerne, ved kun at være

afgrænset til at omfatte borgere. Udbetaling Danmark administrerer ordninger fx

vedrørende barselsdagpenge, hvor Udbetaling Danmark kan have fordringer imod

juridiske personer.

Med forslaget vil Udbetaling Danmark få hjemmel til at pålægge et gebyr ved

afsendelse af erindringsskrivelser samt mulighed for at tillægge rentekrav ved for

sen betaling af ydelser til juridiske personer. Herved vil alle restanter, herunder

borgere og virksomheder, kunne pålægges gebyr og rentekrav.

UDKAST

Den foreslåede ændring vil være i overensstemmelse med hensigten om, at

muligheden for at opkræve gebyr og renter efter gebyrloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 56 af 22. januar 2018, oprindeligt blev indført for at forbedre den kommunale

sektors restancesituation.

2.6. Finanstilsynets bemyndigelse til at fastsætte ATP’s regnskabsregler

2.6.1. Gældende ret

Finanstilsynet er i dag bemyndiget til at fastsætte de nærmere regnskabsregler for

ATP, jf. § 25 m i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Finanstilsynet har

fastsat de nærmere regnskabsregler for ATP i bekendtgørelse nr. 771 af 31. maj

2022.

Den eksisterende bestemmelse bemyndiger Finanstilsynet til i overensstemmelse

med de overordnede regnskabsregler, som følger af lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, at fastsætte de mere detaljerede regler for Arbejdsmarkedets

Tillægspensions årsrapports indhold og form. Finanstilsynet fastsætter således

disse i et selvstændigt regelsæt ved bekendtgørelse, hvor ændringsproceduren

håndteres nemmere end ved lov. Hertil kommer den tekniske karakter, som

regnskabsreglerne har, og som gør det naturligt at samle disse bestemmelser i et

selvstændigt regelsæt.

Finanstilsynets bekendtgørelse indeholder minimumskrav til årsrapporten, hvilket

giver mulighed for, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan udvikle

regnskabspraksis med nye og relevante regnskabsinformationer, der ikke er krævet

i regnskabsbekendtgørelsen.

Finanstilsynets bemyndigelse i § 25 m svarer til § 196 i lov om finansiel

virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 406 af 29. marts 2022 med senere ændringer.

2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Arbejdsmarkedets Tillægspension fik med lov nr. 1159 af 8. juni 2021 bl.a.

mulighed for at benytte en ændret afdækningsstrategi med et langsigtet risikofokus.

Ændringen indebar ifølge bemærkningerne til lovforslaget, at der i tillæg til den

eksisterende renteafdækning af de garanterede pensioner kan tilføres en af ATP’s

bestyrelse fastsat mængde aktiver med en højere risiko og et højere forventet afkast

til afdækningen med henblik på at øge afkastet i afdækningsporteføljen, så

resultaterne herfra over tid kan bidrage til en forøgelse af bonuspotentialet og

dermed bonustildelingen, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg C som fremsat, side

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget i 2021, at den ændrede

afdækningsstrategi skal udmøntes ved at give Arbejdsmarkedets Tillægspension

mulighed for at benytte et illikviditetsspænd som tillæg til ATP’s

diskonteringskurve

baseret på illikviditeten

i ATP’s forpligtelser.

Illikviditetsspændet afspejler, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions forpligtelser i

høj grad er illikvide, da midlerne ikke kan flyttes eller udbetales før

folkepensionsalderen. At forpligtelserne er illikvide og først forfalder efter mange

år indebærer, at risikoen kan styres langsigtet.

UDKAST

Arbejdsmarkedets Tillægspension vurderede samlet, at ændringerne vedtaget i

2021 vil bidrage til muligheden for at tilstræbe relevante, realværdisikrede

pensionsrettigheder til medlemmerne.

Ansvaret for risikostyringen varetages af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Bestyrelsen

fastsætter derudover

Arbejdsmarkedets

Tillægspensions hensættelsesgrundlag og er derigennem bemyndiget til at fastsætte

illikviditetsspændet til ATP’s diskonteringsrentekurve.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan beslutte en model for

fastsættelse af det illikviditetsspænd, der skal anvendes i opgørelsen af de

pensionsmæssige hensættelser. Modellen kan baseres på, at ATP fremfor

udelukkende at basere illikviditetsspændet på aktuelle markedsdata, kan anvende

markedsdata, der udjævner markedsbevægelser målt over en flerårig periode for at

understøtte, at den relative eksponering af afdækningsporteføljen mod risikofyldte

aktiver kan fastholdes også ved udsving på de finansielle markeder.

Med den foreslåede affattelse tilpasses Finanstilsynets bemyndigelse til at fastsætte

nærmere regler vedrørende årsrapporten, så der er klarhed om, at dette omfatter

indregning og måling af de pensionsmæssige hensættelser, og at Finanstilsynet i

fastsættelsen skal inddrage de lovgivningsmæssige rammer, der gælder for ATP’s

produkt, bl.a. i forhold til at udmønte den ændrede afdækningsstrategi, som

bestyrelsen

for

Arbejdsmarkedets

Tillægspension

kan

beslutte.

Beskæftigelsesministeriet foreslår, efter dialog med Finanstilsynet og

Arbejdsmarkedets Tillægspension, at præcisere Finanstilsynets bemyndigelse, for

overordnet set at sikre et klart udgangspunkt, for at der i fastsættelsen af de

nærmere regnskabsregler tages højde for de lovgivningsmæssige rammer, der gør

sig gældende for ATP’s produkt, og for at skabe en klar retsstilling om tilpasningen

af afdækningsstrategien i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Lovforslaget indebærer, at den nuværende regnskabsbekendtgørelse for

Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. bekendtgørelse nr. 771 af 31. maj 2022 om

finansielle rapporter for Arbejdsmarkedets Tillægspension, som fastsættes af

Finanstilsynet i henhold til § 25 m i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, skal

tilpasses, således at regnskabsreglerne afspejler de lovgivningsmæssige rammer for

udmøntningen af afdækningsstrategien og illikviditetsspændet i dette lovforslag.

Det er ikke hensigten med lovændringen at ændre i, at ATP’s regnskaber fortsat

som udgangspunkt skal udarbejdes i overensstemmelse med internationale

regnskabsstandarder, der er godkendt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale

regnskabsstandarder, således om det fremgår af den eksisterende

regnskabsbekendtgørelse.

Lovforslaget og udmøntningen heraf tager ikke stilling til reglerne for

pensionsordninger og selskaber i pensionssystemets søjle 2 og 3. Den foreslåede

ændring er således udtryk for de særlige forhold, der gør sig gældende for ATP

som en søjle 1 pensionsordning. Der er med ændringen ikke herudover tilsigtet

ændringer i Finanstilsynets bemyndigelse eller den praksis, hvorved

regnskabsreglerne i øvrigt fastsættes.

2.7. Fastsættelse af bidraget i barselsudligningsordningen

UDKAST

2.7.1. Gældende ret

Det fremgår af barselsudligningslovens § 4, stk. 2, at bidraget udgør et årligt

kronebeløb pr. fuldtidsansat på 1.350 kr. Beløbet reguleres trinvist i forhold til den

tid, lønmodtageren er ansat pr. uge. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter

indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension bidraget, således

at det modsvarer de faktiske omkostninger til ordningen. Ministeren fastsætter

nærmere regler herom.

2.7.2 Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at § 4, stk. 2, affattes på ny.

Det foreslås, at bidraget for private arbejdsgivere udgør et årligt kronebeløb pr.

fuldtidsansat på 1.350 kr. Beløbet reguleres som hidtil trinvis i forhold til den tid,

lønmodtageren er ansat pr. uge. Bidraget modsvarer de faktiske omkostninger i

ordningen efter beregninger fra ATP, jf. nedenfor om beregningselementer.

Forslaget betyder, at bidraget for private arbejdsgivere fastsættes direkte i loven.

Herved fjernes henvisningen til, at beskæftigelsesministeren fastsætter bidraget

efter indstilling fra bestyrelsen for ATP. Forslaget skyldes, at bemyndigelsen til

beskæftigelsesministeren bliver overflødig, når bidragssatsen fastsættes direkte i

loven af Folketinget.

Forslaget om at fjerne henvisningen til beskæftigelsesministerens fastsættelse af

bidraget har ikke nogen betydning for bidragssatsens størrelse som fortsat vil være

den samme for private arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende.

Der er heller ikke med forslaget tiltænkt ændringer i den trinvise regulering af

private arbejdsgiveres bidrag eller til, at bidraget fortsat skal modsvare de faktiske

omkostninger i ordningen på baggrund af beregninger fra ATP, svarende til de

hidtidige beregninger.

Med forslaget vil ATP efter nærmere aftale med Beskæftigelsesministeren til brug

for fremtidige beslutninger om bidragsreguleringer, herunder eventuelle lovforslag

om reguleringen af bidragssatserne beregne en bidragssats, der modsvarer de

faktiske omkostninger i ordningen. Beregningerne vil fortsat ske efter behandling

i bestyrelsen for ATP, og beskæftigelsesministeren vil således fortsat årligt

modtage en indstilling fra bestyrelsen i ATP om bidragets størrelse på baggrund af

beregninger om udviklingen i Barsel.dk. På baggrund af indstillingen kan

beskæftigelsesministeren eventuelt fremsætte lovforslag herom, hvis der er behov

for at regulere bidraget.

ATP’s beregninger vil fortsat basere sig på ordningens skønnede forventede

omkostninger ud fra bl.a. den aktuelle refusionsperiode, Barsel.dk’s kroneloft og

en række skønnede forudsætninger om udviklingen i dagpengesats, antal

tilknyttede arbejdsgivere, medarbejdernes beskæftigelsesgrad samt antallet af

barslende lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende. Hertil kommer et skøn

over omkostninger til administration og kontrol af ordningen, ligesom det skal

tilstræbes, at der er passende likviditet i ordningen således at Barsel.dk indenfor

det konkrete refusionssår har tilstrækkelige midler til også uforudsete udsving i

refusioner mv.

UDKAST

3. Konsekvenser for FN´s verdensmål

Det vurderes, at ingen af forslagene – hverken direkte eller indirekte – har

konsekvenser for FN´s verdensmål, hvorfor lovforslaget ligeledes ikke påvirker

verdensmålene, herunder deres delmål.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget finansieres af- og tilfalder de

arbejdsgivere, der indbetaler til ordningerne. De økonomiske konsekvenser for det

offentlige kan således alene henføres til afledte omkostninger for de offentlige

arbejdsgivere.

Såvel de offentlige- og de private arbejdsgivere finansierer forholdsmæssigt

implementeringsomkostningerne for de ordninger under ATP, som er berørt af

forslaget. Ligeledes vil såvel de offentlige- og de private arbejdsgivere

forholdsmæssigt have mindreudgifter til drift for de ordninger under ATP, som er

berørt af forslaget.

Lovforslaget forventes samlet at medføre offentlige mindreudgifter. I perioden

2023-2024

afholder

offentlige

arbejdsgivere

del

implementeringsomkostningerne. Fra 2024 og frem forventes lovforslaget at

medføre mindreudgifter til drift, hvorved de offentlige arbejdsgivere har

mindreudgifter.

De økonomiske konsekvenser af lovforslagets del angående ændring af

§ 30 i lov

om Udbetaling Danmark forventes at have ubetydelige økonomiske konsekvenser

for såvel det offentlige, som for erhvervslivet.

Det er ikke muligt at underopdele hverken implementeringsomkostningerne eller

driftsbesparelserne på hhv. offentlige- og private arbejdsgivere. Samlet forventes

lovforslaget at medføre merudgifter for 8,8 mio. kr. i 2023 samt mindreudgifter for

0,5 mio. kr. i 2024 og 4,4 mio. kr. i 2025 og frem.

Tabel 1. Nettoef f ekt af lovforslaget for alle arbejdsgiv ere

Nettoeffekt af forslaget for alle arbejdsgivere, mio. kr. 2023-PL

Implementeringsomkostninger

Drif tsbesparelse

Samlet nettoeffekt

2023

8,8

0,0

8,8

2024

1,8

-2,3

-0,5

2025 og frem

0,0

-4,4

Lovforslagets konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget finansieres af- og tilfalder de

arbejdsgivere, der indbetaler til ordningerne.

Såvel de offentlige- og de private arbejdsgivere finansierer forholdsmæssigt

implementeringsomkostningerne for de ordninger under ATP, som er berørt af

forslaget. Ligeledes vil såvel de offentlige- og de private arbejdsgivere

forholdsmæssigt have mindreudgifter til drift for de ordninger under ATP, som er

berørt af forslaget.

UDKAST

Lovforslaget forventes samlet at medføre mindreudgifter for erhvervslivet. I 2023

og 2024 afholder erhvervslivet en del af implementeringsomkostningerne. Fra

2024 forventes lovforslaget at medføre mindreudgifter til drift.

Lovforslaget medfører en positiv likviditetsforskydning for erhvervslivet som

følge af senere indbetaling af ATP-bidrag.

Forslaget er en administrativ lempelse for erhvervslivet, da arbejdsgiverne

fremover opkræves 4 gange årligt fremfor 8. Derudover forventes forslaget at

forbedre likviditeten blandt de private arbejdsgivere, da der i overgangsåret kun

skal betales ATP-bidrag 3 gange frem for 4. Det skyldes at betaling af ATP-bidrag

flyttes til Samlet Betaling, hvorved der sker en forskydning i overgangsåret. Efter

overgangsåret er der igen fire årlige betalinger af ATP-bidrag.

De økonomiske konsekvenser af lovforslagets del angående ændring af § 30 i lov

om Udbetaling Danmark forventes at have ubetydelige økonomiske konsekvenser

for såvel det offentlige, som for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgere

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen klima- eller miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Forslaget har ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast af lovforslaget har i perioden fra den 23. juni til den 18. august 2023

været sendt i hørings hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, ASE, Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, Ankenævnet for ATP,

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige ,

Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring,

Arbejdsmarkedets

Feriefond,

Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsretten, Arbejdsskadeforeningen AVS,

BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet

– herigennem arbejdsmarkedets parter, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg,

Business Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Cereda, Dansk

Erhvervsfremme, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Socialrådgiverforening,

Danske A-kasser, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske

Patienter, Danske Seniorer, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den

Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd,

Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Faglige Seniorer, Finans Danmark,

FerieKonto,

Finanstilsynet,

Finans

Danmark,

Finanssektorens

Arbejdsgiverforening, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer

i Danmark, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Foreningen Danske

Revisorer, FSR – danske revisorer, Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder,

Jobrådgivernes Brancheforening, Kooperationen, Kristelig Fagforening,

Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere, LD Fonde,

Lønmodtagernes

Garantifond,

Lægeforeningen,

Pension

Danmark,

UDKAST

Psykiatrifonden, Rigsrevisionen, Rådet for psykisk syge på arbejdsmarkedet, Rådet

for Socialt Udsatte, SMVdanmark, SAND, SIND, Sundhedskartellet, Udbetaling

Danmark, Ældre Sagen og Økonomistyrelsen.

10. Sammenfattende skema

Positive

Negative

konsekvenser/mindreudgifter (hvis konsekvenser/merudgifter (hvis

ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

ja, angiv omfang/Hvis nej,

»Ingen«)

anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Mindreudgifter fra 2024 og frem. Merudgifter i 2023

Forbedret likviditet fra

overgangsåret og frem.

Der forventes en administrativ

Ingen

forenkling hos Arbejdsmarkedets

Tillægspension og hos offentlige

arbejdsgivere.

Mindreudgifter fra 2024 og frem. Merudgifter i 2023

Forbedret likviditet fra

overgangsåret og frem.

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for Der forventes en administrativ

Ingen

erhvervslivet

forenkling hos Arbejdsmarkedets

Tillægspension og hos

arbejdsgiverne.

Administrative konsekvenser for Ingen

borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslagets er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 14,

stk. 5, litra c i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

2016/679 om beskyttelse af personoplysninger

(databeskyttelsesforordningen).

Er i strid med de principper for

implementering af erhvervsrettet

EU-regulering/ Går videre end

minimumskrav i EU-regulering

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Det foreslås i

§ 17, stk. 1,

i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at

arbejdsgiveren tilbageholder medlemmets del af bidraget ved lønudbetaling og

indbetaler det samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede § 17, stk. 2, i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvorefter ATP-bidraget fremadrettet kan

opkræves i Samlet Betaling.

ATP-bidraget opkræves i dag ved et kvartals udløb, jf. den gældende § 17, stk. 1

Med den foreslåede § 17, stk. 2 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, kan

indbetalingstidspunktet

for

ATP-bidraget rykkes,

så

det

følger

opkrævningstidspunktet i Samlet Betaling. Det er på den baggrund ikke længere

retvisende, at ATP-bidraget opkræves ved et kvartals udløb.

Det foreslås i

§ 17, stk. 2,

i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at bidrag

efter § 17, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, kan opkræves

sammen med øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til

lov opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer for bidrag kan indgå i den fælles

opkrævning.

Forslaget betyder, at bidrag vil kunne opkræves i Samlet Betaling.

Beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler herom, jf.

den foreslåede stk. 7.

I Samlet Betaling indgår i dag bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, bidrag

til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, forskellige finansieringsbidrag, bidrag til

barselsudligning på det private arbejdsmarked, Barsel.dk, betaling for FerieKontos

administration, bidrag til Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, bidrag til

Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, bidrag til

lærepladsafhængigt AUB-bidrag, som opkræves eller udbetales, jf. § 1 i

bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse

arbejdsgiverbidrag mv.

Med den foreslåede ændring i § 17 stk. 1. og 2, i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, er der lagt op til, at ATP-bidraget fremadrettet kan opkræves i

Samlet Betaling, og dermed opkræves samlet fire gange årligt, ligesom det allerede

er gældende i dag i Samlet Betaling, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december

2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv.

Indbetalinger til Samlet Betaling har i dag forfaldsdato et kvartal efter perioden,

som bidragene vedrører. Det betyder, at forfaldsdatoerne for fællesopkrævning ved

Samlet betaling er hhv. den 1. juli, 1. oktober, 1. januar og 1. april, jf. bilag 1, jf. §

2 i bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse

arbejdsgiverbidrag mv.

De nærmere regler for opkrævning mv. foreslås fastsat ved bekendtgørelse, jf. den

foreslåede § 17, stk. 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der lægges op

til, at forfaldstidspunktet for Samlet Betaling skal være i overensstemmelse med

den nuværende bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning

af visse arbejdsgiverbidrag mv.

UDKAST

Det vil med forslaget fortsat være muligt for arbejdsgiverne at indbetale ATP -

bidraget særskilt uden forudgående opkrævning via eget lønsystem eller et

servicebureau ved brug af overførselsservice eller via Skattestyrelsens Letløn.

Arbejdsgivere vil således også fremadrettet kunne vælge ikke at modtage en

fællesopkrævning hvor ATP-bidraget indgår, men vil fortsat kunne indbetale ATP-

bidraget og bidrag til de øvrige arbejdsgiverfinansierede ordninger hver for sig.

Det foreslås i

§ 17, stk. 3,

i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at

arbejdsgiveren fra forfaldstidspunktet skal betale renter af bidraget med rentesatsen

efter § 5 i renteloven, såfremt indbetaling af bidrag efter det foreslåede stk. 1 ikke

sker rettidigt.

Med den foreslåede ændring kan Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræve renter

fra forfaldstidspunktet i medfør af § 5 i lov om renter og andre forhold ved forsinket

betaling, såfremt arbejdsgiveren ikke betaler bidraget rettidigt.

Efter § 5 i lov om renter og andre forhold ved forsinket betaling, fastsættes en årlig

rente, der svarer til den fastsatte referencesats med et tillæg på 8 pct. Som

referencesats anses i denne lov den officielle udlånsrente, som Nationalbanken har

fastsat henholdsvis pr. 1. januar og den 1. juli det pågældende år. Herved vil

rentesatsen ved for sen indbetaling af ATP-bidraget bringes i overensstemmelse

med rentesatsen for de øvrige ordninger, der opkræves i Samlet Betaling.

Det foreslås i

§ 17, stk. 4,

i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at

Arbejdsmarkedets Tillægspension får udpantningsret for bidrag, renter og

omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende § 17, stk. 4, i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension, i hovedtræk, men med tilføjelse af »og

omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.

Arbejdsmarkedets Tillægspension får med bestemmelsen en lovbestemt

udpantningsret for de omkostninger, der er forbundet med at inddrive skyldige

fordringer ved fogedretten. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil med den

foreslåede ændring kunne foretage udlæg umiddelbart og uden dom for sit krav.

Den udvidede udpantningsret vil med ændringen også omfatte fx rets- og

fogedretsgebyrer samt eventuelle advokatomkostninger forbundet med, at sagen

bringes for retten.

Det foreslås, at

§ 17, stk. 5,

i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, viderefører

den gældende § 17, stk. 6, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, uændret.

Bestemmelsen regulerer den situation, hvor en arbejdsgiver har indberettet ATP-

bidrag for en lønmodtager til indkomstregisteret, men ikke betaler bidraget.

Med den foreslåede bestemmelse vil en lønmodtager ikke lide et tab uagtet den

manglende eller delvist manglende betaling fra arbejdsgiveren. Lønmodtageren

godskrives i disse tilfælde den fulde pensionsret. Samtlige personer, der har

indbetalt til ATP (medlemskollektivet), overtager kravet mod arbejdsgiveren, der

forfølges af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås i

§ 17, stk. 6,

i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at krav på

bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension skal dækkes forud for øvrige bidrag

med samme forfaldsdato, der indgår i Samlet Betaling.

UDKAST

Forslaget betyder, at når der sker indbetaling til Samlet Betaling af flere bidrag med

samme forfaldsdato til Samlet Betaling, skal bidrag til Arbejdsmarkedets

Tillægspension dækkes forud.

Forslaget er en konsekvens af, at de ordninger der i dag administreres i Samlet

Betaling, alene er finansieret gennem arbejdsgiverbidrag. ATP-bidrag adskiller sig

i sin finansieringsform, idet bidraget består af 1/3 lønmodtagerfinansiering og 2/3

arbejdsgiverfinansiering. Som konsekvens af denne grundlæggende forskel i

finansieringsformen, foreslås det at ATP-bidrag dækkes forud for de øvrige bidrag.

Forslaget ændrer den tidligere retsstilling i Samlet Betaling, hvor

Arbejdsmarkedets Tillægspension i dag konterer det samlede indbetalte beløb

forholdsmæssigt til de omfattede ordninger i Samlet Betaling i forhold til

bidragenes størrelse, såfremt arbejdsgiver ikke betaler det fulde opkrævede beløb.

Det forventes, at den gældende bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om

fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv., hvor den nævnte retsstilling i

dag fremgår, skal tilpasses og tage højde for den foreslåede § 17, stk. 6. Det

foreslås, at udgangspunktet fortsat vil være, at såfremt en arbejdsgiver ikke betaler

det fulde opkrævede beløb, fordeles det indbetalte beløb forholdsmæssigt, dog

således at kravene på bidrag med den ældste forholdsdato dækkes forud for bidrag

med en senere forfaldsdato. I de tilfælde hvor arbejdsgiveren ikke har indbetalt det

fulde opkrævede fællesbidrag, skal ATP-bidraget dækkes forud for øvrige bidrag

med samme forfaldsdato.

Beskæftigelsesministeren er i dag bemyndiget i § 17, stk. 2, i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension, til at fastsætte nærmere regler om betaling af

bidrag, herunder om frist for betalingen. Det kan desuden ved disse regler

bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med

indbetaling samt eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet med

inddrivelse heraf.

Formålet med den foreslåede

§ 17, stk. 7,

i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, er at indføre hjemmel til at etablere et fælles regelsæt om

opkrævning, indbetaling og tilbagebetaling for de ordninger, der indgår i Samlet

Betaling, så ATP-bidraget kan opkræves heri.

Med

§ 17, stk. 7

bemyndiges beskæftigelsesministeren til at fastsatte nærmere

regler om opkrævning, modregning og indbetaling af bidrag. Bestemmelsen har til

formål at etablere en ens hjemmel til at etablere et fælles regelsæt ved

bekendtgørelse om beregning af bidrag, opkrævning, indbetaling og

tilbagebetaling for de ordninger, der indgår i Samlet Betaling.

Modregningsadgangen betyder, at der kan fastsættes regler om modregning

mellem ordningerne, der opkræves i Samlet Betaling. Herved tydeliggøres det

samtidig, at arbejdsgivernes indbetalinger til Samlet Betaling dækker de samlede

krav på tværs af ordningerne, jf. den foreslåede § 17, stk. 7, 1. pkt. Det bemærkes,

at der allerede er hjemmel til modregning mellem øvrige ordninger i Samlet

Betaling.

Beløbsgrænsen vil betyde, at der kan fastsættes regler om, at Arbejdsmarkedets

Tillægspension ikke opkræver eller tilbagebetaler mindre beløb til arbejdsgivere.

Eventuelle overskud vil i stedet kunne modregnes i det følgende kvartals

forventede krav på bidrag, jf. den foreslåede

§ 17, stk. 7, 2. pkt.,

i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension.

UDKAST

Adgangen til at fastsætte regler om at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give

henstand med indbetaling samt eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet

med inddrivelse heraf forslås videreført i

§ 17, stk. 7, 2. pkt.,

i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Formuleringen af forslaget i § 17, stk. 7, er en konsekvens af, at der indføres en

ensretning af bestemmelserne, der bemyndiger beskæftigelsesministeren til ved

bekendtgørelse, at fastsætte et fælles regelsæt for Samlet Betaling. Ensretningen

foretages under hensyn til en mere overskuelig fortolkning

bemyndigelsesbestemmelserne

forbindelse

med

udstedelse

fællesopkrævningsbekendtgørelsen, samt for at sikre klarhed om proces for

inddragelse af Arbejdsmarkedets Tillægspension og diverse bestyrelser. Der

lægges med bestemmelsen op til, at fastsættelsen af de nærmere regler om

opkrævning, modregning mv. vil ske efter forudgående dialog med

Arbejdsmarkedets Tillægspension og de relevante selvejende institutioner og fonde

for hvem, der fastsættes regler for.

Det foreslås i

§ 17, stk. 8,

i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at videreføre

den gældende § 17, stk. 5 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, men med

konsekvensrettelse af de stykker, der henvises til i bestemmelsen, så »stk. 2-4«

ændres til »stk. 3, 4 og 7«.

Ændring er en følge af, at rækkefølgen på stykkerne ændres med den nye affattelse

af § 17 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Bestemmelsen indebærer, at personer, der lever op til lønmodtagerkravene efter

den gældende § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, og som har

været medlemmer af tillægspensionsordningen i sammenlagt mindst 3 år, efter eget

ønske kan bevare deres medlemskab til tillægspensionsordningen, hvis den

pågældende overgår til selvstændig erhvervsvirksomhed.

Til nr. 2.

Den gældende overskrift til kapitel V d, i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, er i dag kaldt »supplerende arbejdsmarkedspension for

førtidspensionister«.

Efter § 33 b, i lov om social pension kan både førtidspensionister og

seniorpensionister i dag indbetale til den Supplerende Arbejdsmarkedspension.

Det foreslås, at »for førtidspensionister« udgår af kapiteltitlen, idet betegnelsen

ikke længere er retvisende.

Til nr. 3.

Efter § 17 r, stk. 1, 5, 7 og 8, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, finder

den supplerende arbejdsmarkedspension alene anvendelse for førtidspensionister.

Efter § 33 b i lov om social pension kan både førtidspensionister og

seniorpensionister i dag indbetale til den Supplerende Arbejdsmarkedspension.

Det foreslås, at »for førtidspensionister« udgår af § 17 r, stk. 1, 5, 7 og 8, i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension, idet det ikke længere er retvisende.

UDKAST

Til nr. 4.

Den gældende § 17 s, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, regulerer

administrationen af den obligatoriske pensionsordning.

Det følger af § 17 s, stk. 2 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at såfremt

der ikke indbetales bidrag rettidigt, finder den gældende § 17, stk. 2, 3 og 7

tilsvarende anvendelse.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 17 s, stk. 2,

i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, at »§ 17, stk. 2, 3 og 6« ændres til »§ 17, stk. 3, 5 og 7«. Den

foreslåede ændring sker som konsekvensrettelse, som følge af den foreslåede

ændring § 17, jf. nr. 1.

Til nr. 5

Den gældende bestemmelse i § 25 m, stk. 1 i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension bemyndiger Finanstilsynet til ved bekendtgørelse at fastsætte de

nærmere regnskabsregler for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bestemmelsen

foreslås ny affattet, så der er klarhed om, at de nærmere regnskabsregler skal

afspejle de relevante lovgivningsmæssige rammer, der gælder for ATP’s produkt.

Bestemmelsen bemyndiger Finanstilsynet til at fastsætte mere detaljerede regler

for årsrapportens indhold og form. Det er fundet hensigtsmæssigt fortsat at

fastsætte mere detaljerede regler i et selvstændigt regelsæt. Dette for bl.a. løbende

at kunne tilpasse reglerne til den regnskabsmæssige udvikling nationalt og

internationalt, som løbende har medført behov for, at der fastsættes mere

detaljerede nationale regnskabsregler og foretages løbende ændringer af disse.

Sådanne løbende ændringer foretages mest praktisk i bekendtgørelsesform, hvor

ændringsproceduren håndteres nemmere. Hertil kommer den tekniske karakter,

som de mere detaljerede regnskabsregler har, og som gør det naturligt at samle

disse bestemmelser i et selvstændigt regelsæt.

Bemyndigelsen til at fastsætte mere detaljerede regler for årsrapportens indhold og

form svarer overordnet set til den eksisterende bemyndigelse i den gældende lov

om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der foretages en mindre tilpasning af

ordlyden for at sikre klarhed om, at de nærmere regler i bekendtgørelsen også tager

højde for opgørelsen af ATP’s pensionsmæssige hensættelser og de særlige

forhold, der lovgivningsmæssigt gør sig gældende for dem, herunder de

muligheder ATP har i forhold til den nye afdækningsstrategi, som bestyrelsen i

ATP kan beslutte og som blev muligt med lov nr. 1159 af 8. juni 2021 om ændring

af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

De overordnede krav til ATP’s regnskaber er fortsat fastsat i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvor det bl.a. af § 25 g i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension fremgår at ATP skal opgøre sine aktiver og

forpligtelser til dagsværdi, medmindre denne hovedregel konkret er fraveget for

ATP. Udover de overordnede krav har Finanstilsynet i dag udstedt mere detaljerede

regler for årsrapportens indhold og form i bekendtgørelse nr. 771 af 31. maj 2022

om finansielle rapporter for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det har hidtil været

intentionen, hvilket også følger af de gældende regler, at ATP skal følge

internationale regnskabsstandarder. Tilpasningen i ordlyden i bestemmelsen

UDKAST

ændrer ikke ved de nuværende rammer. ATP skal som udgangspunkt fortsat følge

de internationale regnskabsstandarder, og der vil fortsat være mulighed for at

fravige hovedreglen om brug af dagsværdi. Det vil være muligt at anvende de

internationale regnskabsstandarder med nødvendige tilpasninger, hvor ATP’s

lovbestemte produkt og forretningsmodel tilsiger dette.

Med ændringen skabes der klarhed over, at Finanstilsynets bemyndigelse udnyttes

på en måde, der tager højde for de lovgivningsmæssige rammer for ATP’s produkt

og ATP’s forretningsmodel, herunder de pensionsmæssige hensættelser.

Det følger f.eks. af de lovgivningsmæssige rammer for ATP’s produkt, at

pensionsrettighederne renteafdækkes på indbetalingstidspunktet, så renterisikoen i

udgangspunktet ikke belaster bonuspotentialet.

For at undgå uhensigtsmæssigheder i forhold hertil kan ATP i valget af den

rentekurve, ATP anvender til opgørelsen af de pensionsmæssige hensættelser,

lægge vægt på mulighederne for at kunne afdække forpligtelserne på langt sigt på

en for ATP hensigtsmæssig måde. Med den gennemførte ændring af ATP-loven i

2021 kan ATP i tillæg til den eksisterende renteafdækning af de garanterede

pensioner fremover beslutte at tilføre en af ATP’s bestyrelse fastsat mængde

aktiver med en højere risiko og et højere forventet afkast til afdækningen med

henblik på at øge afkastet i afdækningsporteføljen, så resultaterne herfra over tid

kan bidrage til en forøgelse af bonuspotentialet og dermed bonustildelingen.

Det fremgår af bemærkningerne til den gennemførte lovændring i 2021, at den

ændrede afdækningsstrategi udmøntes ved at give bestyrelsen i Arbejdsmarkedets

Tillægspension mulighed for at benytte et illikviditetsspænd som tillæg til den

diskonteringskurve, som ATP har valgt til opgørelsen af de pensionsmæssige

hensættelser, baseret på illikviditeten i ATP’s forpligtigelser. ATP kan i den

sammenhæng f.eks. gøre brug af en af bestyrelsen besluttet model, hvor ATP i

fastsættelsen af illikviditetsspændet anvender markedsdata, der udjævner

markedsbevægelser målt over en flerårig periode. Modellen vil gøre det muligt at

tage højde for, at det med den ændrede strategi er nødvendigt for ATP’s bestyrelse

at kunne fastholde den foreslåede relative eksponering af afdæknings-porteføljen

mod risikofyldte aktiver med højere forventet afkast, selv på tidspunkter hvor

markedsafkastene er negative.

De nærmere regnskabsregler, der udstedes i medfør af bestemmelsen, skal

muliggøre en udmøntning af den nye afdækningsstrategi, som er tiltænkt med

ændringen af ATP-loven i 2021. Derudover kan reglerne tage højde for øvrige

relevante lovgivningsmæssige rammer for ATP’s produkt. Det indebærer

eksempelvis at tage højde for medlemmernes ufordelte midler i bonuspotentialet,

dvs. den reserve, der udtrykker forskellen mellem værdien af ATP’s samlede

aktiver og ATP’s øvrige hensættelser, dvs. garanterede ydelser, livrente med

markedseksponering, risikojustering, den nye langsigtede supplerende hensættelse

og øvrige forpligtelser som eksempelvis anden gæld.

Med de ufordelte midler i bonuspotentialet er der et udgangspunkt for, at

fællesskabet kan dække f.eks. udgifter forbundet med investering af

bonuspotentialet samt uforudsete udgifter ved levetidsforbedringer og

operationelle risici. ATP kan ved indregning og måling af risikojusteringen tage

højde for de lovgivningsmæssige rammer, hvorefter bonuspotentialet kan dække

udgifter forbundet med eksempelvis uforudsete levetidsforbedringer.

Risikojusteringen kan derfor afgrænses til at afspejle levetidsrisikoens og øvrige

UDKAST

ikke-finansielle risicis betydning for den investeringsmæssige risikotagning i

bonuspotentialet.

Bonuspotentialet understøtter herudover den tilsigtede realværdisikring af de

livslange garanterede pensioner.

Med tilpasningen af ordlyden i bestemmelsen opretholdes udgangspunktet om, at

det er Finanstilsynet, der fastsætter de nærmere regnskabsregler. Samtidig sikres

klarhed om, at der i fastsættelsen af reglerne om ATP’s indregning og måling af de

pensionsmæssige hensættelser skal tages højde for de relevante

lovgivningsmæssige rammer for ATP’s produkt.

Til nr. 6.

Det følger af § 29 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at krav på ydelser

efter denne lov, bortset fra udbetalinger som nævnt i § 17 i, stk. 2, 2. og 3. pkt.,

ikke kan gøres til genstand for arrest, eksekution eller anden retsforfølgning.

Retshandler, der afsluttes af den berettigede med hensyn til disse krav, er ugyldige.

Det foreslås i

§ 29,

at »bortset fra udbetalinger som nævnt i § 17 i, stk. 2, 2. og 3.

pkt.« udgår.

Ved lov nr. 1263 af 16. december 2009, om ændring af lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, lov om beskatning af

pensionsordninger m.v. og lov om pensionsafkastbeskatning blev § 17 i ophævet,

hvorfor henvisningen ikke længere er retvisende.

Til § 2

Til nr. 1.

Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at

alle arbejdsgivere årligt betaler et bidrag på 2.890 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2023-

pris- og -lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det følger af § 18, stk. 1, 2. pkt., at bidraget dækker udgifter i medfør af lovens

kapitel 2 (lønrefusion og pensionsrefusion) bortset fra § 5, stk. 2 (de udgifter til

lønrefusion, som vedrører supplerende undervisning, der er studieforberedende, i

en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb), og udgifter i medfør af

kapitel 2 a (udgifter til elevers og lærlinges ophold på kostafdelinger), kapitel 2 b

(tilskud til kommuner vedrørende lønudgifter til visse elever og lærlinge mellem

grund- og hovedforløbet), kapitel 3 (tilskud til befordringsudgifter m.v.), kapitel 4

(mobilitetsfremmende ydelser m.v.), kapitel 4 a (skoleoplæringsydelse m.v.) og

kapitel 4 b (tilskud til lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på

erhvervsuddannelserne m.v.), herunder administrationsudgifter.

Det følger af § 18, stk. 1, 3. pkt., at bidraget endvidere dækker udviklings- og

administrationsudgifter i medfør af §§ 21 a – 21 k (merbidrag, fritagelsesordninger,

tilskud for praktikårselever, overskudsdeling m.v.), § 26 b (Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrags uddannelsesregister) og § 26 c (virksomhedsdata til skoler og

faglige udvalg).

UDKAST

Det følger af § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at

alle arbejdsgivere årligt betaler et bidrag på 1114 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2023-pris- og -lønniveau.

Det følger af § 18, stk. 2, 2. og 3. pkt., at bidraget dækker hel eller delvis

finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og

efteruddannelse, jf. lovens § 15 b, og at bidraget endvidere dækker merudgifter til

administrationen af ordningen, som overstiger det beløb, der er fastsat på

finansloven.

Det følger af § 18, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at

bidragene nævnt i stk. 1 og 2 opkræves samlet.

Efter § 18, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan bidrag

opkræves sammen med bidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves

fra arbejdsgiverne. De beføjelser, der tilkommer Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag vedrørende opkrævning af bidrag i medfør af lov om

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, kan udøves af Arbejdsmarkedets

Tillægspension i forbindelse med en fælles opkrævning. Restancer for bidrag kan

indgå i en fælles opkrævning.

Det følger af § 20, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at bidrag

efter § 18 beregnes kvartalsvis på grundlag af de samlede bidrag, som

Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en

forudgående 3-måneders-periode.

Det følger videre af § 20, stk. 2, at i det kvartalsvis beregnede arbejdsgiverbidrag

fratrækkes for hver arbejdsgiver et beløb, der svarer til ¼ af det årlige bidrag for

en lønmodtager. Dette gælder, uanset hvor mange kvartaler det ATP-bidrag, der

danner grundlag for beregningen, vedrører. Herudover fratrækkes et beløb, der

svarer til ¼ af det årlige bidrag for en lønmodtager, for hver gang der er modtaget

et ATP-bidrag svarende til 50 fuldtidsansatte lønmodtagere.

Det følger af § 21, stk. 1, at bidrag efter § 18 indbetales til Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag fire gange årligt.

Efter § 21, stk. 3, 1. pkt., fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med

børne- og undervisningsministeren og efter indstilling fra bestyrelserne for

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og Arbejdsmarkedets Tillægspension regler

om opkrævning, modregning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles

opkrævning, jf. § 18, stk. 4. Bestemmelsen er en af de bemyndigelser, der af

beskæftigelsesministeren er anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 1360 af 29.

december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv.

Efter § 21, stk. 4, kan børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra

bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætte særlige regler om

beregningen af bidraget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bemyndigelsen er

benyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 1801 af 27. december 2018 om

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med senere ændringer.

Det følger af bekendtgørelsens § 3, stk. 3, at bidrag opkræves af Arbejdsmarkedets

Tillægspension sammen med finansieringsbidrag, bidrag til barselsudligning på det

private arbejdsmarked og bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf.

bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag.

UDKAST

Det følger videre af bekendtgørelsens § 4, stk. 2, at bidraget for hvert kvartal udgør

1/4 af årsbidraget, for hver gang Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget,

hvad der svarer til fuldt ATP-bidrag for medlemmer, der aflønnes månedsvis, jf. §

4 a og § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, i følgende perioder:

Periode

(ATP-bidrag)

2. marts – 1. juni

2. juni – 1. sep.

2. sep. – 1. dec.

2. dec. – 1. marts

Forfaldsdag

(AUB-bidrag)

1. juli

1. oktober

1. januar

1. april

Det bemærkes i den forbindelse, at ATP-bidrag forfalder til betaling den 1. maj, 1.

august, 1. november og 1. februar med sidste rettidige betalingsdag den 7. i

forfaldsmåneden, jf. § 11 i bekendtgørelse nr. 1385 af 25. november 2015 om

Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Endelig følger det af § 26, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at

der til brug for beregning, opkrævning og behandling af bidrag som led i en fælles

opkrævning, jf. § 18, stk. 4, i nødvendigt omfang kan videregives oplysninger om

arbejdsgiveren fra de ordninger, der er omfattet af en fælles opkrævning, til

Arbejdsmarkedets Tillægspension. Denne videregivelse kan ske i elektronisk form.

Det foreslås at nyaffatte

§ 20, stk. 1,

i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,

hvorefter bidrag efter § 18 skal beregnes kvartalsvis på grundlag af de samlede

bidrag, som arbejdsgiveren har indberettet til Arbejdsmarkedets Tillægspension i

en forudgående 3-måneders-periode.

Bidragene efter § 18, stk. 1 og 2, opkræves som nævnt samlet med andre

arbejdsgiverbidrag ved fællesopkrævning i Samlet Betaling.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at bidrag efter § 18 vil skulle beregnes på

baggrund af det ATP-bidrag, som arbejdsgivere har indberettet til

indkomstregistret fremfor som tidligere på baggrund af ATP-bidrag, som

arbejdsgiveren har indbetalt. Forslaget vil dermed indebære en forskydning i

kadencen for hvilke ATP-bidrag, som bidrag efter § 18 i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag beregnes på baggrund af.

Det foreslåede § 20, stk. 1, har en sammenhæng med dette lovforslags § 1, nr. 1,

hvorefter indbetalingstidspunktet for ATP-bidrag forslås rykket til at følge Samlet

Betaling. Med lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1, vil indbetalingstidspunktet for

ATP-bidrag og bidrag efter § 18 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

derefter falde samtidig i Samlet Betaling. Baggrunden er, at bidrag der indgår i

Samlet Betaling, opkræves samlet af Arbejdsmarkedets Tillægspension fire gange

årligt, jf. den gældende § 2 i bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om

fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv. Som det fremgår af

bemærkningerne ovenfor til lovforslagets § 1, nr. 1, om det foreslåede § 17, stk. 2,

i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, forventes de nærmere regler for

opkrævning i Samlet Betaling fastsat ved bekendtgørelse, og der lægges i den

forbindelse op til, at de nuværende indbetalingstidspunkter for Samlet Betaling

bibeholdes, jf. den nævnte bekendtgørelse.

Det bemærkes, at lovforslagets § 1, nr. 1, med den foreslåede affattelse af § 17, stk.

6, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension vil indebære, at bidrag til

UDKAST

Arbejdsmarkedets Tillægspension dækkes forud for øvrige bidrag – herunder

bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag – med samme forfaldsdato, der

indgår i den fælles opkrævning.

Til nr. 2

Efter § 21, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, fastsætter

beskæftigelsesministeren efter forhandling med børne- og undervisningsministeren

og efter indstilling fra bestyrelserne for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og

Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om opkrævning, modregning og betaling

af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 18, stk. 4. Det kan ved disse regler

bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med

betalingen og eftergive bidrag og renter.

Det fremgår af forarbejderne til § 21, stk. 3, 1. pkt. i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, at bestemmelsen indebærer en udtrykkelig hjemmel i lov om

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til fastsættelse af regler om modregning

mellem ind- og udbetalinger i de arbejdsgiverfinansierede ordninger, der bliver

administreret ved Samlet Betaling herunder i evt. udbetalinger til en arbejdsgiver

fra det lærepladsafhængige AUB-bidrag med forfaldne fordringer mod samme

arbejdsgiver i de øvrige ordninger administreret i Samlet Betaling, jf.

Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 84 som fremsat, s. 16 og 25. Lov nr. 1669

af 27. december 2017 betød således, at der kunne fastsættes regler om

gennemførelsen af modregningsadgangen i Samlet Betaling.

Bestemmelsen indeholder hjemmel for beskæftigelsesministeren til at fastsætte

regler om til modregningsadgangen mellem ind- og udbetalinger i ordningerne

omfattet af Samlet Betaling.

Bestemmelsen er en af de bemyndigelser, der af beskæftigelsesministeren er

anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 1360 af 29. december 2019 om

fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv.

I Samlet Betaling indgår efter § 1 i bekendtgørelse nr. 1360 af 29. december 2019

om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v. bidrag til Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, herunder både opkrævninger og udbetalinger fra det

lærepladsafhængige AUB-bidrag, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Barsel.dk,

FerieKontos administration, Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende

Feriemidler, Finansieringsbidrag samt Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer forskellige refusions- og

tilskudsordninger til bl.a. arbejdsgivere. Med undtagelse af udbetalinger fra det

lærepladsafhængige AUB-bidrag indgår sådanne udbetalinger fra Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag ikke i Samlet Betaling, men udbetales direkte af

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til arbejdsgiverne.

Det foreslås at nyaffatte

§ 21, stk. 3,

i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,

hvorefter beskæftigelsesministeren efter forhandling med børne- og

undervisningsministeren vil skulle fastsætte de nærmere regler om opkrævning,

modregning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 18, stk.

4. Det foreslås, at ministeren kan fastsætte beløbsgrænser for opkrævning og

tilbagebetaling af bidrag, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give

UDKAST

henstand med indbetaling, samt eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet

med inddrivelse heraf.

Med det foreslåede § 21, stk. 3,

1. pkt.,

bemyndiges beskæftigelsesministeren til

efter forhandling med børne- og undervisningsministeren til at fastsatte nærmere

regler om opkrævning, modregning og indbetaling af bidrag, der indgår i den fælles

opkrævning, jf. § 18, stk. 4.

Som noget nyt vil beskæftigelsesministerens anvendelse af den foreslåede

bemyndigelse ikke længere skulle ske efter indstilling fra bestyrelsen for

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Tillægspension. Det forudsættes, at beskæftigelsesministerens anvendelse af den

foreslåede bemyndigelse fremadrettet vil skulle ske efter forudgående dialog med

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Beskæftigelsesministerens anvendelse af den foreslåede bemyndigelse vil fortsat

skulle ske efter forhandling med børne- og undervisningsministeren.

Rækkevidden af bemyndigelsen vil for så vidt angår bemyndigelsen til at fastsætte

nærmere regler om opkrævning og indbetaling af bidrag indebære en videreførelse

af gældende ret.

For så vidt angår bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om modregning

foreslås det, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med børne- og

undervisningsministeren

fortsat

vil

kunne

fastsætte regler

modregningsadgangen mellem ind- og udbetalinger i de arbejdsgiverfinansierede

ordninger, der bliver administreret ved Samlet Betaling. Som noget nyt foreslås

det, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med børne- og

undervisningsministeren

endvidere vil kunne fastsætte regler om

modregningsadgangen mellem krav i ordningerne omfattet af Samlet Betaling og

forfaldne modkrav på ydelser, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetaler

efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, dvs. krav uden for Samlet

Betaling.

Med hjemmel i det foreslåede § 21, stk. 3, 1. pkt., forventes det at blive tydeliggjort

på bekendtgørelsesniveau, at krav på arbejdsgivernes indbetalinger til Samlet

Betaling bruges til at dække modkrav, som arbejdsgiverne måtte have mod

Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag

efter lov

om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag.

Det er derimod ikke hensigten, at der fastsættes regler om modregningsadgangen

mellem krav og modkrav hidrørende fra den del af ordningerne, der er hjemlet i

lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og/eller lov om godtgørelse og tilskud

ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, som ikke er en del af

Samlet Betaling.

Efter det foreslåede

§ 21, stk. 3, 2. pkt.,

i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, vil ministeren ved disse regler kunne fastsætte beløbsgrænser

for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og at Arbejdsmarkedets

Tillægspension kan give henstand med indbetaling, samt eftergive bidrag, renter,

og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Forslaget indebærer, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med børne- og

undervisningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets

Tillægspension ikke opkræver eller tilbagebetaler mindre beløb til arbejdsgivere.

Beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at eventuelle overskud i

UDKAST

arbejdsgiverens favør i stedet vil blive modregnet i det følgende kvartals forventede

krav på bidrag.

Forslaget indebærer også, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med

børne- og undervisningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at

Arbejdsmarkedets Tillægspension under særlige omstændigheder kan give

henstand med indbetaling samt eftergive omkostninger forbundet med inddrivelse

af bidrag og renter heraf, hvis det viser sig, at Arbejdsmarkedets Tillægspension

ikke kan inddrive sit tilgodehavende mod arbejdsgiver i fogedretten.

Det foreslåede § 21, stk. 3. 2. pkt., er for så vidt angår fastsættelse af regler om

henstand med betaling og eftergivelse af bidrag og renter en videreførelse af

ordlyden i § 21, stk. 3. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, mens

resten af det foreslåede 2. pkt. er nyt.

Det forventes, at den gældende bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om

fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv. skal tilpasses og tage højde for

det foreslåede i denne lov.

Til nr. 3.

Det følger af § 26, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at

offentlige myndigheder, skoler, arbejdsgivere, elever, lærlinge

arbejdsmarkedets organisationer i ansøgningen samt efter anmodning skal give

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og skolerne oplysninger, der har betydning for

afgørelser om udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag efter loven.

Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form.

Det foreslås at

§ 26, stk. 1, 1. pkt.,

i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

ændres, så ordene »samt efter anmodning give Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

og skolerne« ændres til ordene »eller efter anmodning fra Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag eller skolerne give«.

Forslaget vil alene indebære mindre, sproglige ændringer af bestemmelsen.

Forslaget har til formål at præcisere, at pligten til at give oplysninger opstår, enten

i forbindelse med indgivelse af en ansøgning eller efter anmodning fra

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller skolerne, herunder ved anmodning om

yderligere oplysninger til brug for sagen.

Til nr. 4

Det følger af § 26, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at

offentlige myndigheder, skoler, arbejdsgivere, elever, lærlinge

arbejdsmarkedets organisationer i ansøgningen samt efter anmodning skal give

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og skolerne oplysninger, der har betydning for

afgørelser om udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag efter loven.

Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form.

Det følger af § 26, stk. 2, at der til brug for beregning, opkrævning og behandling

af bidrag som led i en fælles opkrævning, jf. lovens § 18, stk. 4, i nødvendigt

omfang kan videregives oplysninger om arbejdsgiveren fra de ordninger, der er

UDKAST

omfattet af en fælles opkrævning, til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Denne

videregivelse kan ske i elektronisk form.

Det følger af § 26 a, stk. 1, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ved

administrationen af sine sagsområder kan forlange at få nødvendige

personoplysninger fra andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner i

elektronisk form med henblik på samkøring og sammenstilling i kontroløjemed

uden samtykke fra eleven, lærlingen eller arbejdsgiveren til brug for kontrol af en

enkelt sag eller til brug for generel kontrol af udbetaling af ydelser og opkrævning

af bidrag efter loven.

Efter § 26 a, stk. 2, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for

administrationen af sine sagsområder i kontroløjemed foretage registersamkøring

af data fra egne registre, herunder af data, der er indhentet i medfør af stk. 1.

Det følger af § 26 a, stk. 3, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for

administrationen af denne lov kan få terminaladgang til oplysninger i

indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister § 7. Det følger af stk. 4, at stk. 3

omfatter de oplysninger, der er nødvendige til brug for beregning og opkrævning

af bidrag hos arbejdsgivere og udbetaling af ydelser til arbejdsgivere, elever,

lærlinge og skoler. Der kan herunder ske samkøring og sammenstilling af

oplysninger til brug for kontrol af beskæftigelses-, indkomst- og aldersoplysninger

i forbindelse hermed.

Efter § 26 b, stk. 1, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til et register

vedrørende uddannelsesniveau, som oprettes til brug for opgørelsen af

erhvervsuddannede årsværk, jf. lovens § 21 h, stk. 1, efter § 21 a indsamle data om

uddannelsesniveau på individniveau fra Danmarks Statistik. Adgangen til sådanne

data er begrænset i medfør af § 26 b, stk. 2-5.Europa-Parlamentets og Rådets

forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i

forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen)

og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordningen om

beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger

og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) fik virkning

den 25. maj 2018 og erstatter den tidligere persondatalov.

Det foreslås, at der indsættes en ny

§ 26 d,

i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag. Bestemmelsen vil være en national særregel for

Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrags

behandling

ikke-følsomme

personoplysninger efter loven.

Det er en betingelse, at der fastsættes passende foranstaltninger til beskyttelse af

den registreredes legitime interesser. For at sikre det, foreslås det afgrænset i

bestemmelsen, hvilke typer oplysninger, der skal behandles, hvor de indhentes fra

og at anvendelsen af oplysningerne er begrænset til brug for administration af

Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag,

efter lov

om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag. Der indføres med forslaget ikke hjemmel til behandling af

øvrige personoplysninger end Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag allerede har

hjemmel til efter gældende ret.

Det foreslås i

§ 26 d, stk. 1,

i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for sin administration af refusions- og

UDKAST

tilskudsordninger samt bidragsopkrævninger, skal behandle, herunder indsamle

almindelige, ikke-følsomme, personoplysninger om følgende:

Elever og lærlinge.

Uddannelsessøgende.

Ansatte.

Arbejdsgivere.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal efter det foreslåede stk. 1 behandle

almindelige, ikke-følsomme oplysninger om elever, lærlinge, uddannelsessøgende,

ansatte og arbejdsgivere som led i administrationen af sine sagsområder efter

loven.

Med det foreslåede

nr. 1

er det hensigten, at personoplysninger om elever og

lærlinge er omfattet af de behandlinger, som Arbejdsgiverne Uddannelsesbidrag

skal foretage. Med elever og lærlinge menes de samme begreber, som ellers

anvendes i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. På nuværende tidspunkt

behandler Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag elevers og lærlinges oplysninger

bl.a. med henblik på at kunne udbetale lønrefusion efter lovens § 4, men fx også

med henblik på beregning af praktikårselever i det lærepladsafhænge AUB-bidrag,

jf. lovens § 21 h, stk. 2.

Med det foreslåede

nr. 2

er det hensigten, at personoplysninger om

uddannelsessøgende som nævnt i lovens § 20, stk. 4, er omfattet af de behandlinger,

som Arbejdsgiverne Uddannelsesbidrag skal foretage.

Med det foreslåede

nr. 3

er det hensigten, at ansatte, hvis oplysninger

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag behandler som led i administrationen af sine

dagsområder, er omfattet af de behandlinger, som Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag skal foretage. På nuværende tidspunkt behandler

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ansattes oplysninger med henblik på at kunne

opkræve uddannelsesbidraget i lovens § 18, stk. 1, VEU-bidraget i lovens § 18, stk.

2, og med henblik på administration af det lærepladsafhængige AUB-bidrag i

lovens §§ 21 a-k, 26b og [26c].

Med det foreslåede nr. 4 er det hensigten, at personoplysninger om arbejdsgivere,

der driver personligt ejede virksomheder, er omfattet af de behandlinger, som

Arbejdsgiverne Uddannelsesbidrag skal foretage. Dette skyldes, at behandlingen

af oplysninger om identificerbare personligt ejede virksomheder er

personoplysninger i databeskyttelsesforordningens forstand.

Det foreslås i

stk. 2,

at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i medfør af det

foreslåede stk. 1 vil skulle behandle oplysninger om navn, personnummer,

kontaktoplysninger, kontooplysninger, skole- og uddannelsesoplysninger, praktik-

eller uddannelsesaftaler, indkomstoplysninger, oplysninger om udbetalinger eller

opkrævninger, virksomhedsidentitet, samt oplysninger om indberettet ATP-bidrag.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2 præciseres det, hvilke konkrete typer af

personoplysninger som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal behandle.

Bestemmelsen tydeliggør hvilke almindelige personoplysninger Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag har behov for, og dermed i alle tilfælde anvender ved

administrationen af udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag efter loven.

Det foreslås i

stk. 3,

at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indsamler de

oplysninger, der er nævnt i det foreslåede stk. 2, fra arbejdsgivere, CPR-registret,

UDKAST

CVR. registret, Skatteforvaltningen, Danmarks Statistik, Arbejdsmarkedets

Tillægspension, arbejdsmarkedets organisationer, uddannelsesinstitutioner,

Digitaliseringsstyrelsen samt Børne- og Undervisningsministeriet (eller den

styrelse, som Børne- og Undervisningsministeriet måtte bemyndige hertil).

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 3 fastsættes det udtrykkeligt, at

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal indsamle de oplysninger, der behandles i

medfør af de foreslåede stk. 2, fra arbejdsgivere, CPR-registret, CVR-registret,

Skatteforvaltningen, Danmarks Statistik, Arbejdsmarkedets Tillægspension,

arbejdsmarkedets

organisationer,

uddannelsesinstitutioner,

Digitaliseringsstyrelsen samt Børne- og Undervisningsministeriet (eller den

styrelse, som Børne- og Undervisningsministeriet måtte bemyndige hertil).

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 indeholder ikke en ændring i forhold til de

oplysninger der er hjemmel til at behandle efter i §§ 26 – 26 b, i lov om

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, men bidrager til en præcisering, så det

tydeligt fremgår af lovgivningen, at der er tale om oplysninger, der ikke indhentes

fra den registrerede direkte men fra en anden end den registrerede, når der er tale

om oplysninger

fra arbejdsgivere, CPR-registret, CVR. registret,

Skatteforvaltningen, Danmarks Statistik, Arbejdsmarkedets Tillægspension,

arbejdsmarkedets

organisationer,

uddannelsesinstitutioner,

Digitaliseringsstyrelsen, samt Børne- og Undervisningsministeriet.

Det foreslås i

stk. 4,

at Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for beregning,

udbetaling og opkrævning af bidrag efter loven skal behandle, herunder indsamle

almindelige, ikke følsomme oplysninger om arbejdsgivere, der indberetter ATP-

bidrag for deres ansatte. Der vil blive behandlet oplysninger om

virksomhedsidentitet,

navn,

personnummer,

kontaktoplysninger,

kontooplysninger, indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag samt

oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af

bidrag.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 4 fastsættes det udtrykkeligt, at

Arbejdsmarkedets Tillægspension skal behandle, herunder indsamle, almindelige,

ikke-følsomme oplysninger om arbejdsgivere, der indberetter ATP-bidrag for deres

ansatte. Det fastsættes endvidere udtrykkeligt, at der vil blive behandlet

oplysninger om virksomhedsidentitet, navn, personnummer, kontaktoplysninger,

kontooplysninger, indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag, samt

oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af

bidrag.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 vil medføre, at der til brug for opkrævning af

bidrag i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags administration skal behandles

oplysninger, der udgør almindelige, ikke-følsomme personoplysninger i relation til

den enkelte arbejdsgiver, i de tilfælde hvor der er tale om personligt ejede

virksomheder, idet oplysninger om identificerbare personligt ejede virksomheder

er personoplysninger i databeskyttelsesforordningens forstand. Bestemmelsen vil

gøre det transparent for sådanne arbejdsgivere, at der til brug for opkrævningen af

bidrag via Samlet Betaling i Arbejdsmarkedets Tillægspension skal anvendes

oplysninger om arbejdsgivere, der udgør almindelige, ikke-følsomme

personoplysninger.

UDKAST

Det foreslås i

stk. 5,

at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal indsamle de

oplysninger, der behandles i medfør af det foreslåede stk. 4 fra CPR-registret,

CVR-registret og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 5 fastsættes det udtrykkeligt, at

Arbejdsmarkedets Tillægspension skal indsamle de oplysninger, der behandles i

medfør af de foreslåede stk. 4 fra CPR-registret, CVR-registret og Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 vil medføre, at det tydeligt fremgår, at

oplysninger til brug for administration af udbetaling af ydelser og opkrævning af

bidrag ved Samlet Betaling indhentes fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Forslaget vil ikke indebære en ændring af gældende ret, men en præcisering, så det

tydeligt fremgår, at der er tale om oplysninger, der ikke indsamles fra den

registrerede selv men fra en anden end den registrerede.

§3

Til nr. 1.

Det følger af arbejdsskadesikringsloven, at sikringspligtige arbejdsgivere, jf. § 48,

stk. 1, og frivilligt sikrede efter § 48, stk. 2, skal betale bidrag til Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det følger af

§ 55, stk. 2, at bidraget beregnes kvartalsvis på grundlag af indbetalte ATP-bidrag

fra virksomheden i en forudgående 3-måneders-periode omregnet til antal

fuldtidsstillinger ved anvendelse af de for virksomheden relevante ATP-

bidragssatser og ved anvendelse af den for branchen relevante bidragssats.

Efter § 55, stk. 3 opkræves bidraget fire gange årligt. Bidraget kan opkræves af

Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med andre bidrag, der opkræves fra

arbejdsgiverne. De beføjelser, der tilkommer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

vedrørende opkrævning af bidrag i medfør af denne lov, kan udøves af

Arbejdsmarkedets Tillægspension i forbindelse med en fælles opkrævning.

Det følger af § 55, stk. 6, at til brug ved bidragsopkrævning og behandling af

anmeldelser af erhvervssygdomme har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

elektronisk adgang til stamoplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions

arbejdsgiver- og personregistre, til oplysninger om arbejdsgivernes indbetalte

ATP-bidrag i Arbejdsmarkedets Tillægspensions opkrævningsregister samt til

arbejdsgiverrelationer og indbetalte ATP-bidrag på personniveau i

Arbejdsmarkedets Tillægspensions lønmodtagerregister.

Af § 31, stk. 1 fremgår, at arbejdsulykker skal anmeldes. I henhold til § 32, stk. 1

påhviler anmeldelsespligten den sikringspligtige arbejdsgiver. Det følger af § 34,

at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at læger og tandlæger skal

anmelde

klare

som

formodede

tilfælde

erhvervssygdomme.

Beskæftigelsesministeren har fastsat regler herom i medfør af bekendtgørelse nr.

1629 af 16. december 2016.

Efter § 37, stk. 2, kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af arbejdsgivere, ansatte,

regioner, kommuner, jobcentre og andre vedkommende, herunder sygehuse,

institutter og behandlende læger m.v., forlange meddelt enhver oplysning,

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skønner, er af betydning. Dette omfatter blandt

andet eventuelle politirapporter, sygehusjournaler med, hvad dertil hører,

UDKAST

produktionsprocedurer, oplysninger og rapporter om produkters og stoffers

kemiske bestanddele eller afskrift af sådanne rapporter, journaler og formler.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan få terminaladgang til oplysninger i

indkomstregisteret. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan forlange retsligt forhør

i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018, få udskrift heraf samt forlange, at

der foretages obduktion efter reglerne om lovmæssige obduktioner, jf. dog § 13,

stk. 2. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form.

Efter § 56, stk. 4, kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indhente de oplysninger

hos told- og skatteforvaltningen og andre offentlige myndigheder om den

sikringspligtige og den frivilligt sikrede efter § 48, stk. 2, som er nødvendige for at

varetage inddrivelsen af skyldige bidrag, renter og ekspeditionsgebyr, herunder

oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om

beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger

og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF

(databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende

bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med

behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger

(databeskyttelsesloven) fik virkning den 25. maj 2018 og erstatter den tidligere

persondatalov.

Det foreslås, at der indsættes en ny

§ 37 b,

i lov om arbejdsskadesikring.

Bestemmelsen vil være en national særregel for behandling af ikke-følsomme

personoplysninger ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings administration efter

loven.

Det er en betingelse, at der fastsættes passende foranstaltninger til beskyttelse af

den registreredes legitime interesser. For at sikre dette foreslås det i bestemmelsen

afgrænset, hvilke typer oplysninger der skal behandles, hvor de indhentes fra og at

anvendelsen af oplysningerne er begrænset til brug for administration af

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Der indføres med forslaget ikke behandling af

øvrige oplysninger end Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings har hjemmel til efter

gældende lov.

Det foreslås i § 37 b,

stk. 1,

i lov om arbejdsskadesikring, at til brug for

Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings administration af sager efter denne lov,

herunder beregning af bidrag jf. § 55, skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

behandle, herunder indsamle almindelige ikke-følsomme personoplysninger om

arbejdsgivere, der indberetter ATP-bidrag for deres ansatte.

Bestemmelsen i stk. 1 medfører, at der til brug for Arbejdsmarkedets

Erhvervssikrings behandling af sager og beregning af bidrag, skal behandles og

indsamles oplysninger, der kan udgøre almindelige

ikke-følsomme

personoplysninger i relation til den enkelte arbejdsgiver.

Det foreslås i

stk. 2,

at der i medfør af stk. 1, vil blive behandlet oplysninger om

arbejdsgiverens navn, stillingsbetegnelse, personnummer, kontaktoplysninger,

virksomhedsidentitet, oplysninger om indberettet ATP, beregnet og skyldigt

bidrag, samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med

inddrivelse af bidrag.

Med bestemmelsen i stk. 2 præciseres det, hvilke konkrete typer af

personoplysninger, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal behandle.

UDKAST

Det foreslås i

stk. 3,

at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indsamler de

oplysninger, der behandles i medfør af stk. 2, fra CVR-registret, CPR-registret,

Skatteforvaltningen og Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Med bestemmelsen i stk. 3 fastsættes det udtrykkeligt, at Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring skal indsamle de oplysninger, der behandles i medfør af stk. 1 og

2, fra CVR-registret, CPR-registret, Skatteforvaltningen og Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Bestemmelsen i stk. 3 indeholder ikke en ændring i forhold til de oplysninger, der

er hjemmel til at behandle efter gældende lovgivning i §§ § 31, § 37, § 48 og §§

55-56, men bidrager til en præcisering, så det tydeligt fremgår af lovgivningen, at

der er tale om oplysninger der ikke indhentes fra den registrerede direkte, men fra

en anden end den registrerede, når der er tale om oplysninger CVR-registret, CPR-

registret, Skatteforvaltningen, Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås i

stk. 4,

at til brug for opkrævning af bidrag, jf. § 55, stk. 3, skal

Arbejdsmarkedets Tillægspension behandle, almindelige, ikke følsomme

oplysninger om arbejdsgivere, der indberetter ATP-bidrag for deres ansatte. Der

vil blive behandlet oplysninger om virksomhedsidentitet, navn, personnummer,

kontaktoplysninger, kontooplysninger, indberettet ATP-bidrag, beregnet og

skyldigt bidrag, samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse

med inddrivelse af bidrag.

Bestemmelsen i stk. 4 medfører, at der til brug for opkrævning af bidrag, skal

behandles, herunder indsamles, oplysninger der kan udgøre almindelige ikke-

følsomme personoplysninger i relation til den enkelte arbejdsgiver.

Det foreslås i

stk. 5,

at Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler de oplysninger,

der behandles i medfør af stk. 4, fra CPR-registeret, CVR-registeret og

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Med bestemmelsen i stk. 5 fastsættes det udtrykkeligt, at Arbejdsmarkedets

Tillægspension (Samlet Betaling) skal indsamle de oplysninger, der behandles i

medfør af stk. 4 fra CPR-registeret, CVR-registeret og Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 vil medføre, at det tydeligt fremgår, at

oplysninger til brug for opkrævning af bidrag ved Samlet Betaling, indhentes fra

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Dette er ikke en ændring af gældende

lovgivning, men en præcisering, så det tydeligt fremgår, at der er tale om

oplysninger der ikke indhentes fra den registrerede direkte men fra en anden end

den registrerede.

Til nr. 2.

Det følger af § 55, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring, at bidrag, beregnes på

baggrund af de indbetalte ATP-bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har

modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-måneders-periode.

Det foreslås i § 55, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring, at bidraget skal beregnes

kvartalsvis på grundlag af indberettede ATP-bidrag, som arbejdsgiveren har

indberettet til Arbejdsmarkedets Tillægspension i en forudgående 3-måneders-

periode.

UDKAST

Den foreslåede ændring medfører, at bidraget beregnes på baggrund af det af

arbejdsgivere

indberettede

ATP-bidrag, fremfor som tidligere på baggrund af det

af arbejdsgiveren

indbetalte

ATP-bidrag.

Den foreslåede ændring til § 55, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring, er en

konsekvens af denne lovs § 1, nr. 1, hvorefter forfaldstidspunktet for ATP-bidrag

rykkes til at følge Samlet Betaling, og derefter vil være sammenfaldende med

forfaldstidspunktet for de ordninger, der allerede opkræves i Samlet Betaling. Det

skyldes, at bidrag der indgår i Samlet Betaling, opkræves samlet af

Arbejdsmarkedets Tillægspension fire gange årligt, jf. den gældende § 2 i

bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse

arbejdsgiverbidrag mv.

Med den foreslåede ændring i denne lovs § 1 nr. 1, kan indbetalingstidspunktet af

ATP-bidrag ikke længere lægges til grund for beregningen, idet indbetaling af

ATP-bidrag og bidrag efter den foreslåede § 55, stk. 2, i lov om

Arbejdsskadesikring, fremadrettet vil være samtidig.

Til nr. 3.

Det følger af § 56, stk. 2. 1. pkt., i lov om arbejdsskadesikring, at

beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelserne for Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring og Arbejdsmarkedets Tillægspension, kan fastsætte regler om

opkrævning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 55, stk.

Det foreslås at nyaffatte § 56, stk. 2, hvorefter bemyndiges

beskæftigelsesministeren til at fastsatte nærmere regler om opkrævning,

modregning og indbetaling af bidrag, der indgå i en fælles opkrævning, jf. § 55,

stk. 3. Der kan ved disse regler fastsættes beløbsgrænser for opkrævning og

tilbagebetaling af bidrag, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give

henstand med indbetaling, eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet med

inddrivelse heraf.

Bestemmelsen er en af de bemyndigelser, der af beskæftigelsesministeren er

anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 1360 af 29. december 2019 om

fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv.

I Samlet Betaling indgår efter § 1 i bekendtgørelse nr. 1360 af 29. december 2019

om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v. bidrag til Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, herunder både opkrævninger og udbetalinger fra det

lærepladsafhængige AUB-bidrag, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Barsel.dk,

FerieKontos administration, Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende

Feriemidler, Finansieringsbidrag samt Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede.

Med § 56, stk. 2, 1. pkt., i lov om arbejdsskadesikring, bemyndiges

beskæftigelsesministeren til at fastsatte nærmere regler om opkrævning,

modregning og indbetaling af bidrag. Modregningsadgangen betyder, at der kan

fastsættes regler om modregning mellem ordningerne, der opkræves i Samlet

Betaling.

Modregningsadgangen betyder, at der kan fastsættes regler om modregning

mellem ordningerne, der opkræves i Samlet Betaling. Herved tydeliggøres det

UDKAST

samtidig, at arbejdsgivernes indbetalinger til Samlet Betaling dækker de samlede

krav på tværs af ordningerne.

Forslaget forventes ikke at udvide den eksisterende hjemmel til at fastsætte regler

om modregning, men at tydeliggøre, at der kan fastsættes regler om en

modregningsadgang.

Efter det foreslåede § 56, stk. 2, 2. pkt., i lov om arbejdsskadesikring, vil der ved

disse regler kunne fastsættes beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af

bidrag, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling,

eftergive bidrag, renter, og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Forslaget indebærer, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at

Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke opkræver eller tilbagebetaler mindre beløb

til arbejdsgivere. Eventuelle overskud vil i stedet kunne modregnes i det følgende

kvartals forventede krav på bidrag.

Forslaget indebærer også, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler

om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan eftergive omkostninger forbundet

med inddrivelse af bidrag og renter heraf, hvis det viser sig, at Arbejdsmarkedets

Tillægspension ikke kan inddrive sit tilgodehavende mod arbejdsgiver i

fogedretten.

Forslaget i § 56, stk. 2, er en konsekvens af, at der indføres en ensretning af

bestemmelserne, der bemyndiger beskæftigelsesministeren til ved bekendtgørelse,

at fastsætte et fælles regelsæt for Samlet Betaling. Ensretningen foretages under

hensyn til en mere overskuelig fortolkning af bemyndigelsesbestemmelserne i

forbindelse med udstedelse af fællesopkrævningsbekendtgørelsen, samt for at sikre

klarhed om proces for inddragelse af Arbejdsmarkedets Tillægspension og diverse

bestyrelser. Der lægges med bestemmelsen op til, at fastsættelsen af de nærmere

regler om opkrævning, modregning mv. vil ske efter forudgående dialog med

Arbejdsmarkedets Tillægspension og de relevante selvejende institutioner og fonde

for hvem, der fastsættes regler for.

Til nr. 4.

Efter § 56, stk. 3, i lov om arbejdsskadesikring, har Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring udpantningsret for bidrag, renter og ekspeditionsgebyr.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring opkræver ikke ekspeditionsgebyr ved

inddrivelse af skyldige bidrag, og der er derfor ikke behov for, at bestemmelsen

om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring udpantningsret omfatter ekspeditionsgebyr.

Der er dog behov for, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions ret til udpantning

udvides til også at omfatte omkostninger forbundet med inddrivelse af

finansieringsbidrag.

Det foreslås derfor, at i § 56, stk. 3, i lov om arbejdsskadesikring, ændres »renter

og ekspeditionsgebyr« til »og renter, og omkostninger forbundet med inddrivelse

heraf«.

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke længere vil have

udpantningsret for ekspeditionsgebyr, men at udpantningsretten vil omfatte

omkostninger forbundet med inddrivelse af finansieringsbidrag.

UDKAST

§4

Til nr. 1.

Det følger af § 3, stk. 4, 1. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Fond for

Udstationerede, at beskæftigelsesministeren efter indstilling fra fondens bestyrelse,

kan fastsætte regler om bidragets størrelse.

Det følger af § 3, stk. 4, 2. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Fond for

Udstationerede, at beskæftigelsesministeren desuden fastsætter regler om

beregning af bidraget samt de nærmere regler om opkrævning af bidraget.

Det foreslås, at nyaffatte

§ 3, stk. 4.,

i lov om Arbejdsmarkedets Fond for

Udstationerede, hvorefter beskæftigelsesministeren efter indstilling fra fondens

bestyrelse, bemyndiges til at fastsætte regler om bidrages størrelse. Der kan

desuden fastsættes regler om beregning af bidrag og opkrævning af bidrag svarende

til reglerne i § 3, stk. 3 for arbejdsgivere omfattet af § 3, stk. 3.

Forslaget indebærer, at bemyndigelsen i den gældende § 3, stk. 4, 1. pkt., i lov om

Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, videreføres, men med en ny

formulering. Der ændres således ikke på det indhold, der kan fastsættes ved

bekendtgørelse.

Med bemyndigelsen kan der fastsættes regler om størrelsen på det ordinære bidrag.

Bidraget vil kunne reguleres i overensstemmelse med fondens udgifter. Det

bemærkes i den anledning, at der ikke vil kunne kræves højere bidrag end, hvad

der kræves for at dække de forventes udgifter til teknisk og administrativ bistand

fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Forslaget er en konsekvens af et ønske om, at reglerne ensrettes, således at der

fremgår ensartede bemyndigelser for de ordninger, som indgår i den fælles

opkrævning ved Samlet Betaling. Dette forslag skal derfor ses i sammenhæng med

den foreslåede bestemmelse i denne lovs § 4, nr. 2.

Det foreslås i § 3, stk. 4, 2. pkt. i lov om Arbejdsmarkedets Fond for

Udstationerede, at beskæftigelsesministeren endvidere bemyndiges til at fastsættes

regler om beregning og opkrævning af ordinære bidrag, der ikke indgår i den

fællesopkrævning. Det gælder for ordinære bidrag fra arbejdsgivere, der

midlertidigt leverer en tjenesteydelse i Danmark, og som er anmeldt i Registret for

Udenlandske Tjenesteydelser, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Fond for

Udstationerede.

Til nr. 2.

Efter § 3, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, kan

beskæftigelsesministeren efter indstilling fra fondens bestyrelse, fastsætte regler

om bidragets størrelse. Beskæftigelsesministeren kan desuden fastsætte regler om

beregning af bidraget samt de nærmere regler om opkrævning af bidraget.

Bemyndigelsen i § 3, stk. 4, 2. pkt., er i dag udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1360

af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv. I

bekendtgørelsen er fastsat et fælles regelsæt om fx opkrævning, indbetaling, renter,

UDKAST

kontering og modregning, for de ordninger, der indgår i den fælles opkrævning,

Samlet Betaling.

Bemyndigelsen i § 3, stk. 4, 2. pkt. er i dag også udnyttet ved bekendtgørelse nr.

472 af 25. april 2022 om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, hvori der er

fastsat regler om opkrævning og beregning af bidrag fra arbejdsgivere, der

midlertidigt leverer en tjenesteydelse i Danmark, og som er anmeldt i Registeret

for Udenlandske Tjenesteydelser, jf. § 3, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Fond

for Udstationerede.

Det foreslås i

§ 3,

i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, at der

indsættes et nyt

stk. 6,

hvorefter beskæftigelsesministeren bemyndiges til at

fastsatte nærmere regler om opkrævning, modregning og indbetaling af bidrag, der

indgår i en fælles opkrævning, jf. § 3, stk. 2. Der kan ved disse regler fastsættes

beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og at

Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt

eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Med § 21, stk. 3 bemyndiges beskæftigelsesministeren til at fastsatte nærmere

regler om opkrævning, modregning og indbetaling af bidrag, der indgår i en fælles

opkrævning. Bestemmelsen har til formål at etablere en ens hjemmel til at etablere

et fælles regelsæt ved bekendtgørelse om beregning af bidrag, opkrævning,

indbetaling og tilbagebetaling for de ordninger, der indgår i Samlet Betaling.

Modregningsadgangen betyder, at der kan fastsættes regler om modregning

mellem ordningerne, der opkræves i Samlet Betaling. Herved tydeliggøres det

samtidig, at arbejdsgivernes indbetalinger til Samlet Betaling dækker de samlede

krav på tværs af ordningerne.

Forslaget forventes ikke at udvide den eksisterende hjemmel til at fastsætte regler

om modregning for Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, men at

tydeliggøre, at der kan fastsættes regler om en modregningsadgang.

Efter det foreslåede

§ 3, stk. 3, 2. pkt.,

i lov om Arbejdsmarkedets Fond for

Udstationerede, vil der ved disse regler kunne beløbsgrænser for opkrævning og

tilbagebetaling af bidrag, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give

henstand med indbetaling, eftergive bidrag, renter, og omkostninger forbundet med

inddrivelse heraf.

Forslaget indebærer, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at

Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke opkræver eller tilbagebetaler mindre beløb

til arbejdsgivere. Eventuelle overskud vil i stedet kunne modregnes i det følgende

kvartals forventede krav på bidrag.

Adgangen til at fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give

henstand, skal ses i lyset af § 11, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Fond for

Udstationerede, som gælder generelt for Arbejdsmarkedets Tillægspensions

opkrævning af skyldige beløb på vegne af fonden. Forslaget om muligheden for at

give henstand i § 3, stk. 6, i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede,

kan alene udnyttes til at fastsætte regler ved bekendtgørelse om opkrævning af

ordinære bidrag.

Forslaget indebærer også, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler

om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan eftergive omkostninger forbundet

med inddrivelse af bidrag og renter heraf, hvis det viser sig, at Arbejdsmarkedets

UDKAST

Tillægspension

fogedretten.

ikke kan inddrive sit tilgodehavende mod arbejdsgiver i

Forslaget i § 3, stk. 6, er en konsekvens af, at der indføres en ensretning af