Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 206
Offentligt
Folketinget Erhvervsudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 4417
Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
og forskellige andre love (Fællesopkrævning af arbejdsgiverbi-
drag, udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om modreg-
ningsadgang, nationale særregler for behandling af personop-
lysninger m.v.) i ekstern høring
28. juni 2023
Kære medlemmer af Erhvervsudvalget
Jeg vedlægger til jeres orientering et udkast til lov om ændring af lov om Arbejds-
markedets Tillægspension og forskellige andre love (Fællesopkrævning af arbejds-
giverbidrag, udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om modregningsadgang,
nationale særregler for behandling af personoplysninger m.v.), der har til formål at
forenkle administrationen hos ATP og arbejdsgiverne m.v.
Der lægges med forslaget op til at harmonisere forfaldstidspunktet for ATP-bidra-
get med andre arbejdsgiverfinansierede bidrag. Forslaget vil medføre en halvering
af antallet af årlige opkrævninger fra arbejdsgiverne til fire opkrævninger mod i
dag otte. Den fælles opkrævning vil fremadrettet ske ved
ATP’s
fællesopkræv-
ningsløsning
Samlet Betaling.
Derudover etableres en udvidet modregningsadgang mellem ordningerne i Samlet
Betaling, og tilgodehavender fra Barsel.dk og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Forslaget har til formål at sikre, at en arbejdsgiver ikke kan undlade at indbetale bi-
drag til fællesopkrævningsløsningen Samlet Betaling og samtidig modtage udbeta-
linger fra andre ordninger.
Med forslaget indføres nationale særregler om behandling af ikke-følsomme per-
sonoplysninger, der skal sikre udsendelse af færre oplysningsbreve. I dag sender
Arbejdsmarkedets Tillægspension i størrelsesordenen 304.000 oplysningsbreve ud
årligt. Det foreslås at undtage en række ordninger fra at udsende disse oplysnings-
breve.
Afslutningsvist indeholder lovforslaget en række ændringer og præciseringer bl.a.,
at Udbetaling Danmark får mulighed opkræve gebyr og renter hos juridiske perso-
ner og
præcisering af Finanstilsynets bemyndigelse til at fastsætte ATP’s regn-
skabsregler, så ATP kan udmønte den nye afdækningsstrategi gennem anvendelsen
af et illikviditetsspænd.