ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 194: Evaluering af lov om produkter og markedsovervågninger (produktloven), fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 194
Offentligt

Evaluering af

produktloven

2023

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 194: Evaluering af lov om produkter og markedsovervågninger (produktloven), fra erhvervsministeren

Sikkerhedsstyrelsen

Evaluering af produktloven

Indledning

Indhold

INDLEDNING

På baggrund heraf følger evalueringens hovedtemaer: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

SAMMENFATNING

Har loven skabt større forbrugersikkerhed?.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Har loven givet virksomhederne større incitament til at følge lovgivningen?

Fungerer loven som rammelovgivning?

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Virker den anonyme kontrol?

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Giver loven styrket kontrol af privatimporterede pakker fra

tredjelande og udenlandske aktører generelt? . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Indledning

. . . . . . . . . . . .

PRODUKTLOVEN

Generelt om produktloven

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ændringer af loven.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Oversigt over loven

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

EVALUERING AF PRODUKTLOVEN

Har loven skabt større

forbrugersikkerhed?.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Baggrund.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Erfaringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Konklusion på større forbrugersikkerhed som følge af loven

SIK-anmeldelser til politiet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Har loven givet virksomhederne større incitament til at følge lovgivningen?

Baggrund.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Erfaringer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Konklusion på lovens indvirkning på virksomhedernes regelefterlevelse

. . . . . . . . . . . . .

Lov om produkter og markedsovervågning

(produktloven) trådte i kraft den 1. juli 2020,

vedtaget af et enstemmigt Folketing, og er

gældende for mange af de produkter, som

Sikkerhedsstyrelsen kontrollerer. Efter lovens

ikrafttræden gælder de samme produktkrav

som før, men loven har givet Sikkerhedsstyrel-

sen nye muligheder for kontrol og sanktioner

i forbindelse med markedsovervågningen af

produkter.

Grunden til, at Sikkerhedsstyrelsen evaluerer

produktloven er, at der er tale om en ny hoved-

lov, der samler Sikkerhedsstyrelsens områder.

Det er derfor relevant at belyse, hvorvidt lovens

nye beføjelser og håndhævelsesmuligheder

virker efter hensigten. Tilmed giver det en

lejlighed til at lade de relevante myndigheder,

erhvervs- og forbrugerorganisationer spille ind

med erfaringer om lovens retspraksis, effekt og

virkning.

Siden produktlovens ikrafttræden 1. juli 2020,

er der løbende blevet indsamlet data til brug

for evalueringen. Til trods for dette er der som

sagt tale om en ny hovedlov, der i væsentligt

omfang bygger på flere eksisterende love,

men som samtidig rummer en række nye,

og ikke tidligere afprøvede kontrolbeføjel-

ser. Evalueringen blev igangsat i foråret 2022,

og datagrundlaget bygger derfor på 2–3 års

erfaringsgrundlag.

Det skal bemærkes, at denne evaluering alene

tager udgangspunkt i produktlovens effekt

og virkning, da det overordnede formål er at

vurdere, om loven og anvendelsen af denne

lever op til formålet. I den forbindelse forhol-

der evalueringen af produktloven sig heller

ikke til de øvrige tiltag og ny lovgivning på

produktområdet, som bl.a. relaterer sig til

onlineplatformenes forpligtelser. Det gælder

f.eks. også forordningen om digitale tjenester

(Digital Services Act – DSA), der ligger uden for

Sikkerhedsstyrelsens ressortområde. Tilsva-

rende er der heller ikke tale om en evaluering

af markedsovervågningsforordningen og de

dele af forordningen, som har direkte virkning

i medlemsstaterne, herunder f.eks. forpligtel-

sen for virksomheder til at have en permanent

repræsentant i EU, der samarbejder med de

nationale myndigheder.

Lovens anvendelsesområde er siden ikraft-

trædelsen den 1. juli 2020 blevet udvidet ad to

omgange. Det betyder, at produktloven også

gælder for visse produkter på f.eks. færdsels-

og søfartsområdet.

Hensigten med loven er således at sikre, at

myndighederne kan sætte effektivt ind, når der

udføres kontrol på de omfattede produktom-

råder, og når det konstateres, at reglerne ikke

er overholdt. Nogle af de nye beføjelser og

håndhævelsesmuligheder, som loven har givet

myndighederne, er:

• Anonym kontrol (kontrol under skjult iden-

titet, dvs. hvor myndigheden ikke giver sig

tilkende i forbindelse med kontrollen).

•

Blokering af adgangen til onlinegrænse-

flader, der ikke efterkommer påbud om at

fjerne ulovlige produkter, eller onlinegræn-

seflader, hvor der gentagne gange er solgt

farlige produkter.

• Skærpelse af de vejledende bødeni-

veauer med særligt fokus på gentagne

overtrædelser.

•

Kontrol af privatimporterede pakker fra

tredjelande og udenlandske aktører

generelt.

På baggrund heraf følger evalueringens

hovedtemaer:

• Forbrugersikkerheden

• Virksomhedernes incitament til at følge

lovgivningen

• Loven som rammelovgivning

• Anonym kontrol

• Styrket kontrol af privatimporterede pakker

fra tredjelande og udenlandske aktører

generelt

Fungerer loven som rammelovgivning?

Baggrund.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Erfaringer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Konklusion på loven som rammelovgivning

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Anonym kontrol

Baggrund.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Erfaringer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Konklusion på den anonyme kontrol

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Giver loven styrket kontrol af privatimporterede pakker fra

tredjelande og udenlandske aktører generelt?

Baggrund.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Erfaringer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Konklusion på kontrollen af privatimporterede pakker fra

tredjelande og udenlandske aktører generelt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

AFRUNDING

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 194: Evaluering af lov om produkter og markedsovervågninger (produktloven), fra erhvervsministeren

Sikkerhedsstyrelsen

Evaluering af produktloven

Sammenfatning

Har loven skabt større forbrugersikkerhed?

Et af hovedformålene med den nye produktlov

var at styrke beskyttelsen af danske forbru-

gere mod farlige og ulovlige produkter – især

med tanke på den stigende onlinehandel. Den

generelle stramning af sanktionsniveauet har

betydet, at Sikkerhedsstyrelsen, som udgangs-

punkt, anmelder alle erhvervsdrivende, der

ikke har levet op til deres forpligtelser og som

har bragt et produkt på markedet, som ikke

er i overensstemmelse med reglerne. Dette

har resulteret i 396 overtrædelsessager, som

Sikkerhedsstyrelsen har anmeldt til politiet,

i perioden fra lovens ikrafttræden den 1. juli

2020 og frem til 30. april 2023. Der er primært

tale om overtrædelser for så vidt angår fyrvær-

keri, legetøj, elektriske produkter, maskiner,

personlige værnemidler og produkter omfattet

af produktsikkerhedsdirektivet. 260 sager er

pr. 30. april 2023 under behandling hos politiet.

I 105 af tilfældene er sagen endt med enten

bødeforlæg eller dom.

Det indikerer, at der har været den ønskede

effekt i at ensarte markedsovervågningen, her-

under kontrolbeføjelser og sanktionsmulighe-

der, på tværs af Sikkerhedsstyrelsens områder

til gavn for forbrugernes sikkerhed og virksom-

hedernes retssikkerhed.

Fra et forbrugerperspektiv har loven sikret, at

de erhvervsdrivende, der udsætter danske

forbrugere for fare ved at sælge farlige eller

mangelfulde produkter, kan blive pålagt de

skærpede sanktioner. Det gælder især, hvis

produktet har medført alvorlig personskade

eller hvis der er tale om systematisk overtræ-

delse af reglerne fra den erhvervsdrivendes

side. Loven som rammelovgivning gør det des-

uden nemt at omfatte nye og flere produkter

af lovens anvendelsesområde – uden at flere

bestemmelser i loven skal ændres. Det bety-

der en fremtidssikret lov for forbrugerne, hvor

de relevante myndigheder kontinuerligt kan

revurdere nye typer af produkter på det danske

marked, der kan udgøre en potentiel trussel for

forbrugernes sikkerhed og sundhed.

Konklusionen er dog stadig den, at der kun 2 år

efter lovens ikrafttræden stadig er begrænset

erfaring og retspraksis til at bedømme lovens

fulde virkning og effekt. En anden hovedpointe

er, at forbrugersikkerheden ikke er målbar på

samme måde, som antallet af udførte kon-

troller er. Men der vil alt andet lige være en

sammenhæng mellem antallet af kontroller,

som Sikkerhedsstyrelsen udfører, og antallet af

produkter, der konstateres ulovlige. Bl.a. anbe-

faler Forbrugerrådet Tænk og Dansk Industri,

at der afsættes yderligere ressourcer til at føre

mere kontrol med produkter, der kan købes i

Danmark.

Har loven givet virksomhederne større incita-

ment til at følge lovgivningen?

Der er både fra de danske markedsovervåg-

ningsmyndigheder og erhvervslivets side et

særskilt fokus på, at onlinemarkedspladserne

får en fast placering i EU’s produktregulering,

og dermed også et større ansvar. Igennem alle

egnede kanaler afsøges mulighederne for, at

onlinemarkedspladserne får proaktive forplig-

telser, der skal bidrage til, at produkter, der

sælges på deres markedspladser, er sikre. Det

er blandt andet foreslået, at onlinemarkeds-

pladser skal have et ansvar, der svarer til det

ansvar, som en importør har i de eksisterende

produktregler. Dette arbejde er bl.a. kommet til

udtryk under forhandlingerne af den generelle

produktsikkerhedsforordning (GPSR), som er en

revision af det gældende produktsikkerhedsdi-

rektiv (GPSD). Forordningen er færdigforhand-

let i foråret 2022, men det er ikke lykkedes at

pålægge onlinemarkedspladserne ansvaret for

de produkter, de videreformidler salget af.

I forhold til sanktionsniveauet har den gene-

relle stramning betydet, at Sikkerhedsstyrelsen

som udgangspunkt anmelder alle erhvervsdri-

vende, der ikke har levet op til deres forpligtel-

ser, og som har bragt et produkt på markedet,

som ikke er i overensstemmelse med reglerne.

Undtaget herfra er bagatelagtige forhold,

medmindre der er tale om gentagelser. Der-

med lægges der som udgangspunkt op til en

minimumsbøde på ca. 50.000 kr. for en over-

trædelse af produktloven, hvilket er en bety-

delig stigning fra de tidligere bødestørrelser

på 10.000–20.000 kr. Produktloven medfører

også, at det under skærpende omstændighe-

der er muligt at idømme fængselsstraf i op til

to år. Muligheden for at idømme fængselsstraf

er tiltænkt særligt grove overtrædelser, f.eks.

hvor brugere udsættes for livsfare eller alvorlig

personskade. Bestemmelsen om fængselsstraf

har ikke været anvendt siden produktlovens

ikrafttrædelse 1. juli 2020. Interessenterne på

området er delte i spørgsmålet om, hvorvidt

ændringen af sanktionsniveauet er positiv. For-

brugerrådet Tænk anfører således, at bødeni-

veauet kan hæves yderligere, da sikkerheden

ved produkter potentielt kan være afgørende

for forbrugeres liv og førlighed. Dansk Erhverv

og Dansk Industri anfører begge, at minimums-

bøder på 50.000 kr. i nogle tilfælde er proble-

matiske, f.eks. hvis der er tale om overtrædel-

ser, som kan anses for bagatelagtige, eller for

mindre virksomheder med relativt begrænset

omsætning. Alle interessenter har imidlertid

givet udtryk for, at sanktionsniveauet ikke er

for højt, når der er tale om virksomheder, der

bevidst forsøger at omgå reglerne eller gen-

tagne gange overtræder reglerne.

Sikkerhedsstyrelsen er indtil videre lykkedes

med at gennemføre en blokering af en online-

grænseflade i et enkelt tilfælde. Det skete over

for den udenlandske onlineplatform Banggood.

com, hvor Sikkerhedsstyrelsen havde ned-

lagt påstand om DNS-blokering af hjemmesi-

den i medfør af lovens § 18. Sagen omhandler

gentagne salg af bestemte typer af buskryd-

derklinger, som er farlige og ulovlige at sælge

i Danmark. Retten på Frederiksberg afsagde

kendelse den 1. september 2021 om, at Bang-

good.com skulle blokeres. Sagen har gjort det

muligt at identificere visse problemstillinger,

der er forbundet med den praktiske anven-

delse af blokeringsbestemmelsen. Sikkerheds-

styrelsen har således identificeret en uhen-

sigtsmæssig mulighed for brugere til at omgå

blokeringen, såfremt de benytter sig af en

udenlandsk server eller en såkaldt VPN-server.

Tilmed vil det være hensigtsmæssigt med

mere specifikke kriterier for det tidsinterval,

inden for hvilket en onlinemarkedsplads flere

gange skal overtræde reglerne om salg eller

formidling af farlige eller ulovlige produkter.

Med andre ord er det på nuværende tidspunkt

uklart, hvornår der er tale om gentagelses-

tilfælde, som kan medføre blokering. På den

baggrund giver sagen mod Banggood.com

anledning til, at der foretages ændringer i blo-

keringsbestemmelsen med henblik på at sikre,

at bestemmelsen kan anvendes mere effek-

tivt. Samtidig giver sagen anledning til, at der i

fremtiden tages stilling til yderligere effektivi-

seringstiltag, herunder en løbende overvejelse

af, om onlinegrænseflader kan blokeres uden

forudgående domstolsprøvelse og på bag-

grund af administrative påbud.

Det er kontrolmyndighedernes opfattelse, at de

fleste virksomheder ønsker at leve op til loven,

ligesom der i de fleste tilfælde udvises et ønske

om at samarbejde med myndighederne.

Fungerer loven som rammelovgivning?

En grundlæggende ambition med produktlo-

ven var at samle reguleringen af de forskellige

produkttyper i en ny hovedlov på Sikkerheds-

styrelsens område. Herefter med en hensigt

om, at kravene til de enkelte produkttyper

kunne blive fastsat administrativt med hjemmel

i den nye lov.

Siden produktlovens ikrafttrædelse den 1. juli

2020 er lovens anvendelsesområde udvidet to

gange. Produktloven har i den forbindelse vist

sig velegnet til at kunne rumme andre pro-

dukter end dem, som var omfattet ved lovens

ikrafttrædelse. Formuleringen af produktlovens

§ 2 indebærer således, at nye produktområder

kan tilføjes ved at tilføje et nyt nr. i bestemmel-

sen, som henviser til en relevant EU-retsakt

eller et produktområde, der ønskes omfattet af

loven.

Dermed fungerer produktloven som en øvre

ramme for produktoverensstemmelse og

markedsovervågning. For det første ved, at

erhvervsdrivendes generelle pligt om kun at

bringe lovlige produkter i omsætning følger af

lovens § 5, og at kravene til de enkelte pro-

dukter herefter følger af produktspecifikke

bekendtgørelser. For det andet ved, at myn-

dighedernes kontrolbeføjelser er de samme i

relation til alle produkter, der omfattes af loven.

Produktloven synes at have haft en positiv

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 194: Evaluering af lov om produkter og markedsovervågninger (produktloven), fra erhvervsministeren

Sikkerhedsstyrelsen

Evaluering af produktloven

Sammenfatning

effekt på forenklingen og effektiviseringen af

sager, der behandles i Sikkerhedsstyrelsen. Ud

fra et bredere perspektiv og i relation til andre

myndigheders anvendelse af produktloven,

er erfaringerne begrænsede. Det skyldes, at

tilføjelsen af flere produkter til produktlovens

anvendelsesområde først er sket fra hhv. 1. juli

2021 og 1. januar 2022. Det er derfor endnu

ikke muligt at konkludere, om produktloven

som rammelov har haft en mærkbar effekt for

brugere eller virksomheder. Det er imidlertid

muligt at konkludere, at produktlovens anven-

delsesområde relativt let kan udvides med nye

produktområder for at skabe en ensretning af

kontrolbeføjelserne på tværs af myndigheder.

Virker den anonyme kontrol?

Loven har givet de relevante myndigheder

mulighed for at udtage produkter til kontrol,

herunder ved brug af skjult identitet. Denne

anonyme kontrol muliggør, at kontrolmyndig-

hederne udtager og kommer i kontakt med de

samme produkter, som ville havne i hænderne

hos forbrugeren. I evalueringsprocessen er det

desværre blevet synligt, at Sikkerhedsstyrel-

sen endnu mangler de rette procedurer til at

anvende den anonyme kontrol på den mest

hensigtsmæssige måde ud fra lovens inten-

tioner. For fremtiden vil Sikkerhedsstyrelsen

som kontrolmyndighed i højere grad vurdere,

hvornår anvendelsen af anonym kontrol giver

en større effekt i den samlede kontrol. Som

eksempel kan det give effekt i højere grad

at anvende muligheden som alternativ til at

anmode om at få produktet sendt til styrelsens

adresse, i stedet at få sendt produktet via en

postboks som afhentningssted med en fiktiv

faktureringsadresse tilknyttet.

Dette vil sikre, at man reelt udnytter lovens

fulde potentiale og dermed på bedste vis sik-

rer en troværdig og realistisk kontrol af pro-

dukter til gavn for forbrugerne. Man vil med

fordel også automatisk kunne aktivere anonym

kontrol i de sager, hvor man forgæves forsøger

at udtage et produkt, som virksomheden ikke

indvilliger i at sende til styrelsen.

Slutteligt arbejder Sikkerhedsstyrelsen også på

at indarbejde bedre procedurer, når det gælder

at opgøre og håndtere relevant data omkring

de foretagne anonyme kontroller i relation til

lovens produktområder.

Giver loven styrket kontrol af privatimporte-

rede pakker fra tredjelande og udenlandske

aktører generelt?

Forbrugernes køb af produkter via hjemmesi-

der og onlinemarkedspladser i tredjelande har

resulteret i en markant stigning i den import,

der foretages af almindelige forbrugere. Ifølge

Dansk Erhverv nåede omfanget af privatim-

porterede pakker et foreløbigt højdepunkt i

starten af 2021 på ca. 50.000 pakker dagligt. I

forbindelse med implementering af ny lovgiv-

ning (moms på alle forsendelser uanset beløb

og ophævelse af den nedsatte porto), vurderer

Dansk Erhverv, at den private import er faldet til

ca. 5.000 pakker om dagen.

Når forbrugere køber direkte fra tredjelande

via onlinemarkedspladserne, springes den

traditionelle forsyningskæde over, idet der ikke

længere er en importør eller distributør i EU.

Sikkerhedsstyrelsen har i den forbindelse iden-

tificeret to overordnede problemstillinger, når

udenlandske aktører er involverede i overtræ-

delsessager på produktområdet.

En central problemstilling omhandler Sikker-

hedsstyrelsens mulighed for at træffe afgørelse

over for de udenlandske aktører. Sikkerheds-

styrelsens jurisdiktion gælder alene i Danmark.

Det betyder, at når der f.eks. i en sag om farligt

legetøj træffes afgørelse over for en fabrikant i

et andet land uden for EU, er det ikke praktisk

muligt at forpligte eller sanktionere den pågæl-

dende erhvervsdrivende.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 194: Evaluering af lov om produkter og markedsovervågninger (produktloven), fra erhvervsministeren

Sikkerhedsstyrelsen

Evaluering af produktloven

Produktloven

Generelt om produktloven

Produktloven trådte i kraft den 1. juli 2020.

Med loven blev en stor del af de produktområ-

der, som Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol på,

samlet i én hovedlov med det formål at styrke

og ensrette kontrollen på tværs af områderne.

Loven fungerer derfor som en rammelov-

givning, hvilket kommer til udtryk ved, at de

erhvervsdrivendes helt overordnede forplig-

telse til kun at bringe lovlige og sikre produk-

ter på markedet fremgår af loven, og ved at

loven indeholder kontrolbeføjelser, der gælder

på tværs af de omfattede områder. De mere

specifikke krav til produkterne på de enkelte

områder og de erhvervsdrivende, der gør dem

tilgængelige på markedet, fremgår derimod af

bekendtgørelser, der fastsættes med hjemmel

i loven.

Ændringer af loven

Siden lovens ikrafttrædelse den 1. juli 2020 er

der foretaget to ændringer af loven. I begge

tilfælde er der tale om ændringer, som har

haft til formål at tilføje flere områder til lovens

anvendelsesområde.

Lov nr. 782 af 4. maj 2021 trådte i kraft den

1. juli 2021 og medførte, at metrologi, fod-

tøj, tekstiler, krystalglas og akkreditering

blev omfattet af lovens anvendelsesområde.

Fodtøj, tekstiler og krystalglas var områ-

der, hvor ressortansvaret var blevet overført

fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til

Sikkerhedsstyrelsen, hvorimod metrologi og

akkreditering i forvejen var Sikkerhedsstyrel-

sens ressort, men hidtil havde været reguleret

i erhvervsfremmeloven. Med lovændringen

blev flere af de områder, hvor Sikkerheds-

styrelsen foretager markedsovervågningen,

omfattet af loven, ligesom de af områderne,

som er omfattet af markedsovervågningsfor-

ordningen, opfylder kravene i forordningen.

Lov nr. 2396 af 14. december 2021 trådte i kraft

den 1. januar 2022 og medførte, at en række

færdselsrelaterede produkter blev omfattet

af lovens anvendelsesområde. Fælles for de

færdselsrelaterede produkter er, at det er

Færdselsstyrelsen, der er ressortansvarlig

myndighed, mens det er Sikkerhedsstyrel-

sen, der er markedsovervågningsmyndighed.

Ved at lade de færdselsrelaterede produkter

omfatte af produktloven, bliver en stor del af

de produktområder, som Sikkerhedsstyrel-

sen foretager markedsovervågning på, samlet

i produktloven – med det formål at styrke

en samlet og ensrettet kontrol på tværs af

produktområder.

Oversigt over loven

Produktloven ophævede produktsikkerheds-

loven og dele af lov om indretning m.v. af visse

produkter, som Sikkerhedsstyrelsen overtog fra

Arbejdstilsynet. Derudover indeholder pro-

duktloven flere bestemmelser, der er fastsat

med henblik på at gennemføre markedsover-

vågningsforordningen på Sikkerhedsstyrelsens

område. Produktlovens bestemmelser bygger

derfor på et ønske om at samle reguleringen af

de forskellige produkttyper i en ny hovedlov på

Sikkerhedsstyrelsens område. Herefter er der

tilføjet yderligere produktområder til loven, jf.

punkt 3.2 om ændringer af loven.

På den baggrund indeholder produktloven en

generel forpligtelse for de erhvervsdrivende

til at sikre, at kun lovlige produkter bringes i

omsætning. Kravene til de enkelte produkter

findes i produktspecifikke bekendtgørelser.

Derfor indeholder produktloven foruden den

generelle forpligtelse for de erhvervsdrivende

primært bestemmelser, der vedhører myndig-

hedernes kontrol, sanktioneringen af erhvervs-

drivende, der overtræder reglerne, og admini-

strative bestemmelser m.v.

• §§ 1–3 a: Lovens anvendelsesområde

• § 4: Definitioner

• § 5: Generel forpligtelse for de erhvervsdri-

vende til kun at bringe lovlige produkter i

omsætning

• § 6: Formodningsregel – produkter for-

modes at være i overensstemmelse med

reglerne, når de er fremstillet i overens-

stemmelse med harmoniserede standarder.

Endvidere formodning for overensstem-

melse, når forsynet med overensstemmel-

sesmærkning og ledsaget af en overens-

stemmelseserklæring, hvor påkrævet.

• § 7: Regler, der finder anven-

delse, når et produkt indgår i

deleøkonomikonstellationer.

• §§ 8–8 c: Bemyndigelsesbestemmelser til

fastsættelse af diverse regler.

• §§ 9–25: Kontrolbestemmelser

₀ § 10: Kontrolmyndigheden kan kræve

alle nødvendige oplysninger som skøn-

nes nødvendig for dennes virksomhed.

₀ § 11: Mulighed for adgang uden

retskendelse.

₀ § 12: Udtagning af produkter og tekniske

undersøgelser af disse, herunder udtag-

ning ved brug af skjult identitet (anonym

kontrol).

₀ § 13: Forbudsbestemmelse ved risiko-

produkter – midlertidigt forbud.

₀ § 14: Påbudsbestemmelse.

₀ § 15: Kontrol af uretmæssig CE-mærk-

ning, herunder påbud.

₀ § 16: Forbudsbestemmelse.

₀ § 16 a: Påbudsbestemmelse.

₀ § 17: Påbudsbestemmelse om fjernelse

af indhold på onlinegrænseflader.

₀ § 18: Blokeringsbestemmelse – blokering

af onlinegrænseflader.

₀ § 19: Pålægge erhvervsdrivende at

begrænse risici.

₀ § 20: Ikke identificerbar part – myndig-

heden kan træffe foranstaltninger på den

erhvervsdrivendes vegne.

₀ § 21: Myndigheden kan kræve oplys-

ninger fra den erhvervsdrivende om

foranstaltninger.

₀ § 22: Oplysningskrav – myndigheden

skal oplyse offentligheden om ikke-over-

ensstemmende produkter.

₀ § 23: Mulighed for at udstede forbud ved

bekendtgørelse.

₀ § 24: Bestemmelse om

registersamkøring.

₀ § 25: Told- og skatteforvaltningens

bistand til gennemførelse af kontrol.

• 26: Regulering af bemyndigede organer,

herunder bemyndigelse til fastsættelse af

regler for disse.

• §§ 27–30: Øvrige administrative

bestemmelser.

• §§ 31–32: Regler om digital kommunikation

m.v.

• § 33: Etablering af rådgivende organ.

• §§ 34–36: Domstolsprøvelse og afskæring

af administrativ klageadgang.

• §§ 37–41: Straf- og

ikrafttrædelsesbestemmelser.

• §§ 42–46: Ændringer i anden lovgivning og

territorial gyldighed.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 194: Evaluering af lov om produkter og markedsovervågninger (produktloven), fra erhvervsministeren

Sikkerhedsstyrelsen

Evaluering af produktloven

Evaluering af

produktloven

Evalueringen sker på baggrund af lovens nye

kontrolbeføjelser så som kontrol under skjult

identitet, blokering af adgang til onlinegræn-

seflader, hvor der sælges farlige eller ulov-

lige produkter, hævelse af de vejledende

bødeniveauer med særligt fokus på gentagne

overtrædelser og kontrol af privatimporterede

pakker fra tredjelande. Dermed giver nærvæ-

rende evaluering mulighed for at følge op på

de nye kontrolbeføjelser. I forbindelse med

lovens høringsproces blev der endvidere givet

konkret tilsagn om en evaluering, der blev fore-

slået gennemført to år efter lovens ikrafttræ-

den. Tilmed blev det foreslået, at evalueringen

skulle gennemføres af Sikkerhedsstyrelsen

med forankring i det rådgivende organ.

Sikkerhedsstyrelsen påbegyndte i den anled-

ning i foråret 2022 de indledende skridt i

evalueringsprocessen. Styrelsen har afholdt

dialogmøder med en række interessenter for at

drøfte lovens effekt og de eventuelle behov for

ændringer af loven. Der er opsøgt dialog med

Dansk Erhverv, Dansk Industri, Forbrugerrådet

TÆNK og TEKNIQ Arbejdsgiverne.

Formålet med disse dialogmøder var endvidere

at klarlægge hovedtemaerne i evalueringen.

Sideløbende har Sikkerhedsstyrelsen desuden

foretaget en skriftlig høring mellem den 25.

marts og den 19. april 2022 i regi af Markeds-

overvågningsudvalget, som repræsenterer de

danske markedsovervågningsmyndigheder.

Der er i denne proces modtaget input fra

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion, Transport-

ministeriet og Toldstyrelsen om de pågæl-

dende markedsovervågningsmyndigheders

erfaringer med loven.

På baggrund heraf følger der i dette hovedaf-

snit fem kapitler omhandlende lovens indvirk-

ning på:

• Forbrugersikkerheden

•

Virksomhedernes incitament til at følge

lovgivningen

•

Loven som rammelovgivning

•

Den anonyme kontrol

•

Styrket kontrol af privatimporterede pakker

fra tredjelande og udenlandske aktører

generelt

Lov om produkter og markeds-

overvågning gælder for disse

produkter

Har loven skabt større

forbrugersikkerhed?

Baggrund

Et af hovedformålene med den nye lov var

at styrke beskyttelsen af danske forbrugere

og andre slutbrugere mod farlige og ulovlige

produkter, herunder når de handler online og

via globale platforme. Med loven skulle det

derved blive sværere at omgå produktreglerne

på bekostning af danske forbrugeres sikkerhed

og sundhed.

I tabellen til højre ses en oversigt over de pro-

duktområder som loven omfatter.

Erfaringer

Den generelle stramning af sanktionsniveauet

har betydet, at Sikkerhedsstyrelsen, som

udgangspunkt, anmelder alle erhvervsdri-

vende, der ikke har levet op til deres forpligtel-

ser og i den forbindelse har bragt et produkt

på markedet, som ikke er i overensstemmelse

med reglerne eller som er farligt.

Tallene viser, at Sikkerhedsstyrelsen siden

lovens ikrafttræden og frem til 30. april 2023

har anmeldt 396 sager til politiet, hvoraf 68 af

sagerne er endt i bødeforlæg, mens 37 sager

er endt i dom og 26 sager er blevet henlagt af

politiet.

Dette betyder at loven har givet de relevante

myndigheder en styrket mulighed for at hånd-

tere de stigende udfordringer med farlige og

ulovlige produkter, der sælges online. Det viser

ligeledes, at der har været den ønskede effekt

i at ensarte markedsovervågningen, herunder

kontrolbeføjelser og sanktionsmuligheder, på

tværs af Sikkerhedsstyrelsens områder til gavn

for forbrugernes sikkerhed og virksomheder-

nes retssikkerhed.

Konkret har loven sikret forbrugerne, at

erhvervsdrivende, der overtræder loven

gentagne gange og dermed bevidst udsæt-

ter forbrugerne for fare ved at sælge farlige

eller mangelfulde produkter, under disse

skærpende omstændigheder kan blive idømt

fængselsstraf i op til to år. Andre skærpende

• Advarselsanordninger

på færdselsområdet

• Aerosoler

• Cykler

• Elektrisk materiel

• Elektrisk materiel, som omfattes af lovforsla-

gets § 2, stk. 2, nr. 1.

• Elevatorer

• Emballering af visse varer efter vægt eller

volumen i færdigpakninger

• Emissioner fra luftkonditioneringsanlæg i

motorkøretøjer

• Flasker

som målebeholdere

• Fyrværkeri

og andre pyrotekniske artikler

• Færdselsrelaterede

produkter

• Gasapparater

• Gasmateriel, som omfattes af lovforslagets

§ 2, stk. 2, nr. 2.

• Generelle forbrugerprodukter, der ikke er

omfattet af andre regler

• Landbrugs-

og skovbrugstraktorer

• Motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil

samt af systemer, komponenter og separate

tekniske enheder til sådanne køretøjer

• To- og trehjulede køretøjer samt

quadricykler

• Ikke-automatiske vægte

• Krystalglasvarer

• Lattergas

• Legetøj

• Maskiner

• Materiel og sikringssystemer til anvendelse

i en potentielt eksplosiv atmosfære

• Motorkøretøjers og udskiftningslyd-

dæmpningssystemers støjniveau

• Mærkning af dæk for så vidt angår brænd-

stofeffektivitet m.v.

• Mærkning af fodtøj

• Mærkning af tekstilprodukters

fibersammensætning

• Måleinstrumenter, som er omfattet af EU-

regulering og nationale regler

• Nominelle mængder for færdigpakkede

produkter

• Personlige

værnemidler

• Produkter, der på grund af deres ydre frem-

træden kan forveksles med andre produkter

• SI- og andre måleenheder

• Sikkerhedsudstyr til børn i biler m.v.

• Simple

trykbeholdere

• Små motoriserede køretøjer

• Styrthjelme

• Tilladt støjniveau og udstødningssystemer

for motordrevne køretøjer

• Tovbaneanlæg

• Transportabelt trykbærende udstyr

• Trykbærende udstyr

• Typegodkendelse af brintdrevne

motorkøretøjer

• Typegodkendelse af motorkøretøjer med

henblik på beskyttelse af fodgængere og

andre bløde trafikanter

• Typegodkendelse af motorkøretøjer med

hensyn til emissioner fra lette personbiler

og lette erhvervskøretøjer m.v.

• Typegodkendelse af motorkøretøjer med

hensyn til genbrugelighed m.v.

• Typegodkendelse af motorkøretøjer og

motorer med hensyn til emissioner fra

tunge erhvervskøretøjer m.v.

• Typegodkendelse af motorkøretøjer og

påhængskøretøjer dertil samt systemer,

komponenter og separate tekniske enheder

til sådanne køretøjer for så vidt angår deres

generelle sikkerhed og beskyttelsen af

køretøjspassagerer og bløde trafikanter

• Typegodkendelse for den generelle sik-

kerhed af motorkøretøjer, påhængskøre-

tøjer dertil samt systemer, komponenter

og separate tekniske enheder til sådanne

køretøjer

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 194: Evaluering af lov om produkter og markedsovervågninger (produktloven), fra erhvervsministeren

Sikkerhedsstyrelsen

Evaluering af produktloven

omstændigheder er f.eks., hvis produktet har

medført alvorlig personskade eller hvis der er

tale om systematisk overtrædelse af reglerne

fra den erhvervsdrivendes side.

Der er med loven også taget højde for, at loven

som rammelovgivning gør det nemt at omfatte

nye og flere produkter af lovens anvendelses-

område – uden at flere bestemmelser i loven

skal ændres. Det gør, at loven er fremtidssik-

ret for forbrugerne, som kan regne med at de

relevante myndigheder kontinuerligt revurderer

nye typer af produkter på det danske marked,

der kan udgøre en potentiel trussel for forbru-

gernes sikkerhed og sundhed.

Loven har derved ikke ændret ved de speci-

fikke produktkrav, som er rammesat i konkrete

bekendtgørelser og standarder, men har i

højere grad givet de relevante myndigheder

bedre betingelser for at føre kontrol og sank-

tionere hårdere i samarbejde med politiet og

retssystemet mod de erhvervsdrivende, der

bryder gældende lovgivning. Dette dækker

alle butikker, fysiske såvel som online, der

markedsfører produkter til det danske marked.

Fra en forbrugervinkel betyder det i praksis

en større sikkerhed ved de produkter, man

får i hænderne – samtidig med, at der sendes

et stærkt signal til de erhvervsdrivende, der

bevidst vælger at bryde loven.

Sikkerhedsstyrelsen og de andre relevante

myndigheder står med loven dermed bedre

rustet til at håndhæve kravene til produkters

sikkerhed og overensstemmelse på tværs af en

række produktområder, herunder legetøj, fyr-

værkeri, el-apparater, maskiner m.v. Med loven

er der skabt et intensiveret fokus på produkt-

sikkerhedsområdet med ønske om en general-

præventiv effekt, hvor en skærpelse af kontrol-

og sanktionsmulighederne både er med til at

øge opdagelsesrisikoen og strafpotentialet.

Forbrugerrådet Tænk har i den forbindelse hilst

myndighedernes nye håndhævelsesmulighe-

der velkommen. Forbrugerrådet Tænk har såle-

des ved flere lejligheder givet udtryk for, at det

er afgørende for forbrugersikkerheden, at myn-

dighederne fører mere kontrol, og at myndig-

hederne rent faktisk har de nødvendige befø-

jelser til at gribe ind og håndhæve reglerne, når

myndighederne finder ulovlige produkter, der

er gjort tilgængelige på det danske marked.

Konklusion på større forbrugersikkerhed som

følge af loven

Et af formålene med produktloven er at redu-

cere risikoen for, at ulovlige produkter kan

købes af forbrugere i Danmark. I den hense-

ende har produktloven givet Sikkerhedsstyrel-

sen mulighed for at foretage en mere effektiv

og ensartet kontrol ved at samle størstedelen

af Sikkerhedsstyrelsens produktområder i en

ny hovedlov. Dermed kan der anvendes en

mere risikobaseret tilgang til kontrollen, hvor

kontrollen rettes derhen, hvor sandsynlighe-

den for overtrædelser af reglerne er størst. Det

bemærkes i den forbindelse, at der selv med

en risikobaseret tilgang fortsat føres stikprøve-

vis kontrol, hvor produkter vilkårligt udtages til

kontrol, ligesom Sikkerhedsstyrelsen følger op

reaktivt på baggrund af anmeldelser fra forbru-

gere og virksomheder.

Det kan ikke umiddelbart konstateres på bag-

grund af data, at produktloven har skabt større

forbrugersikkerhed. Forbrugersikkerhed er

ikke målbar på samme måde som antallet af

udførte kontroller er. I den henseende er der

dog ikke et naturligt sammenligningsgrundlag

for antallet af udførte kontroller og konstate-

rede ulovlige produkter før og efter produkt-

loven. Det skyldes, at produktloven af en ny

hovedlov, som samler reguleringen er flere

forskellige produkter, herunder produkter, som

Sikkerhedsstyrelsen overtog ansvaret for kort

inden produktlovens ikrafttrædelse. Herud-

over er produktlovens anvendelsesområde

udvidet flere gange, hvilket medfører et større

antal af kontroller. Produktloven har dog givet

Sikkerhedsstyrelsen nye beføjelser til at udføre

markedsovervågning, uden at der dog er tilført

yderligere finansiering til at foretage flere kon-

troller end hidtil.

Alt andet lige vil der være en sammenhæng

mellem antallet af kontroller, som Sikkerheds-

styrelsen udfører, og antallet af produkter, der

konstateres ulovlige. Forbrugerrådet Tænk

anfører i den forbindelse, at mange produkter,

som omfattes af produktloven, frit kan gøres

tilgængelige i Danmark, uden at produkterne

nødvendigvis vil blive kontrolleret af en myn-

dighed. Det skyldes, at de erhvervsdrivende

selv er ansvarlige for at vurdere og erklære

produkternes overensstemmelse med reg-

lerne, før produkterne bringes i omsætning.

Henset til markedsovervågningen og antallet af

kontroller, som Sikkerhedsstyrelsen fører med

produkter omfattet af produktloven, er der en

stor risiko for, at ulovlige produkter når frem til

danske forbrugere. Forbrugerrådet Tænk anbe-

faler derfor, at der afsættes yderligere ressour-

cer til at føre mere kontrol med produkter, der

kan købes i Danmark.

Det bemærkes i samme forbindelse, at der

uanset tilførslen af yderligere ressourcer, altid

vil være tale om kontrol af et repræsentativt

udsnit af markedet. Det vil med andre ord

altid være de erhvervsdrivendes eget ansvar

kun at bringe lovlige og sikre produkter i

omsætning. Derfor er præventive tiltag og en

god håndhævelse af reglerne, hvor der bl.a.

sættes målrettet ind mod at finde overtrædel-

serne, fortsat af altafgørende betydning for

forbrugersikkerheden.

SIK-anmeldelser til politiet

Bødeforlæg

Sager endt i dom

Sager henlagt af politiet

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 194: Evaluering af lov om produkter og markedsovervågninger (produktloven), fra erhvervsministeren

Sikkerhedsstyrelsen

Evaluering af produktloven

Har loven givet virksomhederne større

incitament til at følge lovgivningen?

Baggrund

Produktloven giver Sikkerhedsstyrelsen mulig-

hed for at føre kontrol under skjult identitet og

har udvidet mulighederne for datadeling, så

kontrollen i endnu højere grad kan målrettes de

erhvervsdrivende, der bryder reglerne. Derud-

over er bødesatserne blevet hævet, samtidig

med at loven har gjort det muligt at blokere

adgangen til en onlinegrænseflade, som gen-

tagne gange har solgt eller videreformidlet

farlige produkter. Flere markedsovervågnings-

indsatser og tests har vist, at nogle erhvervs-

drivende uden for EU sælger produkter, som

ikke lever op til de danske og europæiske krav.

Det betyder, at der er erhvervsdrivende, som

bryder reglerne og opnår konkurrencemæssige

fordele på bekostning af danskernes sikkerhed

og sundhed.

Erfaringer

Onlinemarkedspladsernes ansvar

Når det gælder de beføjelser, som Sikker-

hedsstyrelsen har fået til rådighed i forhold

til kontrol og håndhævelse, er der kommet et

markant løft på området med lovens indførelse.

Mest synligt med de nye kontrolbeføjelser,

der griber ind over for onlinemarkedspladser

med blokering af en onlinegrænseflade, som

gentagne gange har solgt eller videreformidlet

farlige produkter. Blokeringen skal beskytte

danske brugere imod adgang til en markeds-

plads eller hjemmeside med farlige produkter

for den gængse forbruger.

Dette tiltag vil dog altid komme til at foregå ”på

bagkant” og kan placeres som reaktiv mar-

kedsovervågning. Der er derfor også både

fra markedsovervågningsmyndigheder og

erhvervslivets side et særskilt fokus på, at onli-

nemarkedspladserne får en form for fast place-

ring i EU’s produktregulering, og dermed også

et mere synligt ansvar. Igennem alle egnede

kanaler afsøger SIK muligheder for, at online-

markedspladserne får et ”importørlignende”

ansvar, der netop stemmer overens med det

ansvar, som importørerne har i de eksisterende

produktregler.

Med Digital Services Act (DSA) fra efteråret

2022 har EU med en række nye tiltag forsøgt

at sikre, at onlinemarkedspladser får mere

ansvar i rollen som formidler af produkter, der

bringes i omsætning via onlinemarkedsplad-

sen og direkte til forbrugeren. DSA erstatter

det gældende e-handelsdirektiv fra 2000, som

bl.a. giver passive formidlere af ulovligt indhold

ansvarsfrihed. Bestemmelserne om ansvars-

frihed er videreført i DSA’en, og der placeres

ikke et egentligt importørlignende ansvar hos

onlinemarkedspladserne. Dog forpligtes onli-

nemarkedspladserne f.eks. til at have tiltag, der

skal gøre det hurtigere at fjerne ulovlige pro-

dukter, til at samarbejde med såkaldte ”trusted

flaggers” og til selv at udføre vilkårlige kontrol-

ler af, om der på onlinemarkedspladsen findes

produkter, der er identificeret som ulovlige.

Forordningen finder i store dele anvendelse fra

17. februar 2024.

Hertil kommer de netop overståede forhand-

linger af den generelle produktsikkerheds-

forordning (GPSR), som er en revision af det

gældende produktsikkerhedsdirektiv. GPSR

skal styrke produktsikkerheden og forbru-

gerbeskyttelsen ved at modernisere pro-

duktsikkerhedsdirektivets bestemmelser om

den generelle sikkerhed for produkter, i det

omfang produkterne ikke er omfattet af anden

harmoniseret EU-regulering. Dette er bl.a.

sket ved, at forpligtelserne for de traditionelle

aktører i forsyningskæden er blevet opdateret,

og at onlinemarkedspladser også forpligtes i

yderligere omfang til bl.a. at samarbejde med

markedsovervågningsmyndighederne, hvis de

opdager farlige produkter på deres platforme.

Som nævnt tidligere har det også under disse

forhandlinger været et fokus for Danmark,

at onlinemarkedspladserne skulle pålæg-

ges yderligere forpligtelser til at sikre sig, at

produkter, der sælges via deres platforme,

lever op til reglerne for produktsikkerhed.

Det er dog ikke lykkedes i det omfang, det

var ønsket, hvorfor mulighederne for at give

onlinemarkedspladser større ansvar for pro-

dukter, der sælges på deres platforme, fortsat

afsøges.

Sanktionsniveauet

Et af de primære formål med produktloven

er en stramning af sanktionsniveauet. Den

generelle stramning har for det første betydet,

at Sikkerhedsstyrelsen som udgangspunkt

anmelder alle erhvervsdrivende, der ikke har

levet op til deres forpligtelser og som har bragt

et produkt på markedet, som ikke er i overens-

stemmelse med reglerne. Undtaget herfra er

bagatelagtige forhold, medmindre der er tale

om gentagelser.

Anmeldelse af overtrædelser sker til politiet

med en bødeindstilling. Stramningen af sank-

tionsniveauet betyder endvidere, at der som

udgangspunkt lægges op til en minimums-

bøde på ca. 50.000 kr., hvilket er en betyde-

lig stigning fra de tidligere bødestørrelser på

10.000–20.000 kr. Størrelsen vil i sidste ende

afhænge af domstolenes konkrete vurdering

i det omfang sagerne indbringes for domsto-

lene. I den forbindelse er det forudsat med

loven, at bødestørrelsen skal være proporti-

onal, og at straffen således står i et passende

forhold til den konkrete overtrædelse. Det vil

med andre ord være muligt at indstille til en

bøde, der er højere eller lavere end 50.000 kr.,

afhængigt af de nærmere omstændigheder

ved en overtrædelse. Bøder skal i overens-

stemmelse hermed have en sådan størrelse,

at de er egnede til effektivt at få de erhvervs-

drivende til at efterleve reglerne, og at det

ikke økonomisk kan betale sig at overtræde

reglerne. Udgangspunktet vil derfor være

en bødeindstilling på 50.000 kr. i overens-

stemmelse med ønsket om en stramning af

sanktionsniveauet.

Produktloven medfører også, at det under

skærpende omstændigheder vil være muligt

at idømme fængselsstraf i op til to år. Mulig-

heden for at idømme fængselsstraf er tiltænkt

særligt grove overtrædelser, f.eks. hvor brugere

udsættes for livsfare eller alvorlig personskade.

Bestemmelsen har ikke været anvendt siden

produktlovens ikrafttrædelse 1. juli 2020. For

så vidt angår overdragelsen af sager til politiet

fordeles og prioriteres sagerne i de enkelte

politikredse. Det er derfor op til politiet at prio-

ritere de nødvendige ressourcer til at behandle

sagerne.

Interessenterne på området er delte i spørgs-

målet om, hvorvidt ændringen af sanktionsni-

veauet er positiv. Forbrugerrådet Tænk anfører

således, at bødeniveauet kan hæves yderli-

gere, da sikkerheden ved produkter potentielt

kan være afgørende for forbrugeres liv og

førlighed.

Dansk Erhverv og Dansk Industri anfører

begge, at minimumsbøder på 50.000 kr. i

nogle tilfælde er problematiske, f.eks. hvor der

er tale om overtrædelser, som kan anses for

bagatelagtige, eller hvis der er tale om min-

dre virksomheder med relativt begrænsede

omsætninger. Dansk Erhverv påpeger i den

forbindelse, at meget lange sagsbehandlingsti-

der hos domstolene og betydelige omkostnin-

ger forbundet med advokatbistand, vil afholde

mange erhvervsdrivende fra at prøve en sag i

retten, selvom de erhvervsdrivende måtte være

uenige i et bødeforlæg vedr. en overtrædelse

af produktloven.

Alle interessenter har imidlertid givet udtryk for,

at sanktionsniveauet ikke er for højt, når der er

tale om virksomheder, der bevidst forsøger at

omgå reglerne eller gentagne gange overtræ-

der reglerne.

Blokeringssager

Sikkerhedsstyrelsen har indtil videre lykke-

des med blokering af en onlinegrænseflade

en enkelt gang. Det skete over for den uden-

landske onlineplatform Banggood.com, hvor

styrelsen havde nedlagt påstand om DNS-blo-

kering (udbyders blokering af domænenavnet)

af hjemmesiden i medfør af produktlovens § 18.

Sagen omhandler gentagne salg af bestemte

typer af buskrydderklinger, som er farlige og

ulovlige at sælge i Danmark. Sikkerhedssty-

relsen har selv købt produkterne under skjult

identitet og derved konstateret, at produkterne

kan købes. Retten på Frederiksberg afsagde

kendelse den 1. september 2021 om, at Bang-

good.com skulle blokeres. Sikkerhedsstyrel-

sen har den 24. april 2022 truffet afgørelse om

at ophæve blokeringen af Banggood.com, da

de har truffet de nødvendige foranstaltninger

for at undgå, at der igen sælges og formidles

salg af produkter, der er farlige eller udgør en

alvorlig risiko for forbrugerne.

Den konkrete sag mod Banggood.com og

andre sammenlignende sager, som dog ikke

er endt med en kendelse om blokering, har

givet anledning til læring og identificering af

uhensigtsmæssigheder i produktloven for så

vidt angår blokeringssager. F.eks. afhænger

Sikkerhedsstyrelsens jurisdiktion i forhold til

blokeringssager af, hvorvidt der er tale om en

udenlandsk eller en dansk hjemmeside, og her

er der opstået en udfordring. Ved tilfælde af

blokering af en dansk hjemmeside, kan man

i praksis lukke hjemmesiden ned og dermed

de facto få hjemmesiden til at ophøre med

at eksistere. Det er dog ikke tilfældet med

udenlandske hjemmesider, hvor man alene

blokerer danske brugeres adgang. Det er der-

med muligt for brugere at omgå blokeringen,

såfremt de benytter sig af en udenlandsk ser-

ver eller en såkaldt VPN-server. I den forbin-

delse har danske medier skrevet artikler, hvori

der stilles spørgsmålstegn ved blokeringens

effektivitet.

I lovens bestemmelser er det heller ikke fast-

lagt, hvorledes blokeringssagerne skal køres

i retten. Derfor føres de som civile sager, som

forlænger sagsbehandlingstiden ved domsto-

lene markant. Der bør løbende foretages en

vurdering af potentielle tiltag, som vil forkorte

sagsbehandlingstiden ned til samme hastig-

hed, som der f.eks. afsiges et fogedforbud

med. Dette ville særligt være hensigtsmæssigt

i de sager, hvor en onlinegrænseflade ikke har

efterkommet et påbud om at fjerne et farligt

produkt. Her er den hastighed, hvormed en

blokering kan ske, afgørende, da forbruger-

nes adgang til et farligt produkt effektivt kan

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 194: Evaluering af lov om produkter og markedsovervågninger (produktloven), fra erhvervsministeren

Sikkerhedsstyrelsen

Evaluering af produktloven

med har landsretten ophævet byrettens dom,

og sagerne er hjemvist til fortsat behandling

ved Retten i Esbjerg. Blokeringsbestemmel-

sen bør præciseres i overensstemmelse med

landsrettens dom.

I forhold til gentagelsestilfælde åbnes der i

bemærkningerne til blokeringsbestemmelsen

op for, at en onlinegrænseflade kan blokeres,

når kontrolmyndigheden har truffet afgørelse

om tre tilfælde af salg eller formidling af farlige

produkter. Dog er der efter lovens ikrafttræden

eksempler på, at der har været tvivlssituationer

om, hvornår noget er en ’gentagelse’. For det

første kan der være tvivl om, hvorvidt de kon-

krete afgørelser om gentagelsestilfælde også

gælder i de situationer, hvor onlinemarkeds-

pladsen ikke er juridisk sælger af produktet.

Dette er tilfældet f.eks. på visse onlinemarkeds-

pladser, hvor konstellationen består i, at andre

er juridiske sælgere på platformen, og ikke

onlinemarkedspladsen selv. Endvidere kan der

rejses tvivl om det interval, som afgørelserne

skal være truffet imellem for at kunne kalde det

et gentagelsestilfælde. I en verserende sag er

domstolene f.eks. ved at tage stilling til, om det

kan betrages som et gentagelsestilfælde, hvis

der er truffet afgørelser over for en onlinemar-

kedsplads vedrørende tre forskellige produkter

på samme dag.

Konklusion på lovens indvirkning på virksom-

hedernes regelefterlevelse

Evalueringen viser, at der ikke kan drages enty-

dige konklusioner på lovens indvirkning, når det

gælder virksomhedernes ageren på produkt-

sikkerhedsområdet. Med andre ord mangler

der stadig retspraksis, da loven er forholdsvis

ny og eksemplerne, der kan tages udgangs-

punkt i, derfor er få.

Det kan dog konstateres, at virksomhederne

generelt ønsker at leve op til loven og udviser

samarbejdsvillighed. Sikkerhedsstyrelsen kan

pr. 30. april 2023 påvise 1987 produktsager i

relation til produktloven, hvor der er konstate-

ret uoverensstemmelser ved produktet. I 1297

af sagerne er der truffet afgørelse om ”OK efter

tiltag”, hvilket i praksis vil sige, at virksomheden

har rettet ind. Med andre ord er det altså tilfæl-

det i ca. 55 % af produktsagerne, at Sikkerheds-

styrelsen i samarbejde med virksomhederne

har rettet op på uoverensstemmelserne ved

produktet og derved gennem dialog har fået

højnet forbrugersikkerheden.

I de øvrige 708 produktsager er der blevet truf-

fet afgørelse om påbud.

Denne grafik viser, at der stadig er produkt-

sager, hvor kontrolmyndigheden er nødt til at

gribe ind over for farlige eller ulovlige produk-

ter. Men selv i disse sager kan det konstate-

res, at der er et klart ønske og en velvilje fra

virksomhedernes side til at samarbejde med

myndighederne om at bremse salget af et

potentielt farligt eller ulovligt produkt, afhjælpe

produktfejl og være behjælpelige med at

sende en advarsel ud til de forbrugere, der har

købt et farligt eller ulovligt produkt.

Der vil altid være brodne kar, som bevidst væl-

ger at bringe forbrugersikkerheden alvorligt i

fare. Overordnet set er det dog Sikkerhedssty-

relsens antagelse, at de fleste virksomheder i

Danmark er samarbejdsvillige over for myndig-

hederne, og derudover også har egen interesse

i at få fejet produktuoverensstemmelser af

vejen i produktsikkerhedens tjeneste.

hindres. På nuværende tidspunkt vurderer

Sikkerhedsstyrelsen, at de rette omstændig-

heder til en sådan løsning ikke er til stede, men

muligheden bør løbende undersøges.

Som alternativ kan det undersøges, hvor-

vidt der i loven kunne indføres hjemmel til at

blokere en online-grænseflade på baggrund

af et påbud fra kontrolmyndigheden. Dette vil

betyde, at de pågældende sager ikke ind-

ledningsvist skal igennem retssystemet. Et

alternativ som dette vil altid være en afvejning

mellem de erhvervsdrivendes retssikkerhed

og hensynet til forbrugernes uønskede adgang

til farlige og ulovlige produkter. Justitsmini-

steriet har i forbindelse med udarbejdelsen af

blokeringsbestemmelsen understreget den

retssikkerhedsmæssige betydning af, at bloke-

ringer sker på baggrund af domstolskendelser.

På nuværende tidspunkt vurderer Sikkerheds-

styrelsen, at de rette omstændigheder til en

sådan løsning ikke er til stede, men mulighe-

den bør løbende undersøges.

Derudover kan det med fordel præciseres i

loven, at rette værneting er teleudbyderens

hjemsted eller Retten i Esbjerg, som er Sikker-

hedsstyrelsens hjemting. For nuværende er det

ikke nævnt i loven, hvor blokeringssagerne skal

anlægges. Det har potentielt betydet, at en sag

har skullet anlægges i f.eks. Kina eller USA, hvis

det er der, onlinegrænsefladen har hovedsæde.

Dette er ikke gavnligt for de danske myndig-

heders muligheder for at følge sagerne til dørs

og få blokeret adgangen til potentielt farlige

produkter. Konkret har spørgsmålet om rette

værneting haft betydning for igangværende

sager mod en udenlandsk erhvervsdrivende,

hvor byretten i første instans afgjorde ved dom,

at der ikke er værneting i Danmark. Vestre

Landsret har efterfølgende afgjort, at sagerne

med rette var indbragt for Retten i Esbjerg. Der-

Tilbagetrækning

Tilbagekaldelse

Salgsstop

Markedsføringsstop

Destruktion

Advarsel til forbrugere

Afhjælpning af fejl

Ukendt

I alt

128

266

708

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 194: Evaluering af lov om produkter og markedsovervågninger (produktloven), fra erhvervsministeren

Sikkerhedsstyrelsen

Evaluering af produktloven

Fungerer loven som

rammelovgivning?

Baggrund

En grundlæggende ambition med produktlo-

ven var at samle reguleringen af de forskellige

produkttyper i en ny hovedlov på Sikkerheds-

styrelsens område. Herefter med en hensigt

om, at kravene til de enkelte produkttyper

kunne blive fastsat administrativt med hjemmel

i den nye lov. Det samme gælder kravene til de

erhvervsdrivende. Markedsovervågningsforord-

ningen overlader til medlemsstaterne at sikre

et system til effektiv markedsovervågning af de

produkter, der er omfattet af forordningen. En

del af forslagets bestemmelser har således til

formål at sikre, at myndighederne har de nød-

vendige beføjelser, som kræves efter markeds-

overvågningsforordningen, til effektivt at føre

en sådan kontrol. Produktloven gælder derfor

for mange af de produkter, der er omfattet af

markedsovervågningsforordningen. Tilsva-

rende gælder produktloven for størstedelen af

produkterne på Sikkerhedsstyrelsens område.

Se oversigt i tabellen på side 11.

Det betyder, at loven både omfatter produkter,

der er produktspecifikke EU-krav til (harmo-

niserede produkter), produkter, der ikke er

produktspecifikke EU-krav til, men som er

omfattet af direktivet om produktsikkerhed i

almindelighed (ikke harmoniserede produkter),

og endelig produkter, der er reguleret i dansk

ret (nationalt regulerede produkter).

På den måde opfylder produktloven et ønske

om at sikre Sikkerhedsstyrelsens mulighed for

at gribe ind over for ulovlige produkter, uanset

om det er et stykke legetøj (EU-harmonise-

ret produkt), en narresut (ikke-harmoniseret

produkt) eller en ukrudtsbrænder (nationalt

reguleret). Ved at samle reguleringen i én

hovedlov er der en større grad af ensartet-

hed i kontrolmyndighedernes håndhævelse

af reglerne, herunder mulighed for løbende

at udbrede produktloven til at omfatte endnu

flere produktområder.

Erfaringer

Siden produktlovens ikrafttrædelse den 1. juli

2020 er lovens anvendelsesområde udvidet to

gange. Produktloven har i den forbindelse vist

sig velegnet til at kunne rumme andre pro-

dukter end dem, som var omfattet ved lovens

ikrafttrædelse. Formuleringen af produktlovens

§ 2 indebærer således, at nye produktområder

kan tilføjes ved at tilføje et nyt nr. i bestemmel-

sen, som henviser til en relevant EU-retsakt

eller et produktområde, der ønskes omfattet af

loven.

Dermed fungerer produktloven som en øvre

ramme for produktoverensstemmelse og

markedsovervågning. For det første ved, at

erhvervsdrivendes generelle pligt om kun at

bringe lovlige produkter i omsætning følger

af § 5, og at kravene til de enkelte produkter

herefter følger af produktspecifikke bekendt-

gørelser. For det andet ved, at myndighedernes

kontrolbeføjelser er de samme i relation til alle

produkter, der omfattes af loven.

Udvidelsen af produktloven betyder, at flere

myndigheder kan anvende produktloven.

Det er således både Sikkerhedsstyrelsen,

Søfartsstyrelsen og Færdselsstyrelsen, der

kan anvende produktloven for så vidt angår

produkter, der er anført i produktlovens § 2.

Derudover kan enhver myndighed, som har

ressortansvar for et produkt, som omfattes af

det generelle direktiv om produktsikkerhed,

anvende bestemmelserne i produktloven. Indtil

videre har tilbagemeldingerne fra andre myn-

digheder om brugen af produktloven været af

begrænset karakter.

Konklusion på loven som rammelovgivning

Produktloven som rammelov på Sikkerhedssty-

relsens område har gjort det muligt at ensrette

en lang række sagsbehandlingsprocedurer i

Sikkerhedsstyrelsen. I den henseende synes

produktloven at have haft en positiv effekt på

forenklingen og effektiviseringen af sager, der

behandles i Sikkerhedsstyrelsen. På trods heraf

er det ikke umiddelbart muligt at foretage en

egentlig sammenligning med anvendelsen af

den tidligere sagsbehandling og reglerne, der

hidtil var gældende. Det skyldes, at produkt-

loven både gennemfører nye bestemmelser i

relation til markedsovervågningsforordningen,

og at produktloven samtidig erstattede regler

på tværs af Sikkerhedsstyrelsens egne produk-

tområder og en række produktområder, hvor

ressortansvaret blev overflyttet til Sikkerheds-

styrelsen i forbindelse med Bedre Balance II i

2018.

Ud fra et bredere perspektiv og i relation til

andre myndigheders anvendelse af produkt-

loven er erfaringerne også begrænsede. Det

skyldes, at tilføjelsen af flere produkter til

produktlovens anvendelsesområde først er

sket fra hhv. 1. juli 2021 og 1. januar 2022. Det

er derfor endnu ikke muligt at konkludere,

om produktloven som rammelov har haft en

mærkbar effekt for brugere eller virksomheder.

Det er imidlertid muligt at konkludere, at pro-

duktlovens anvendelsesområde relativt let kan

udvides med nye produktområder for at skabe

en ensretning af kontrolbeføjelserne på tværs

af myndigheder.

Den anonyme kontrol

er et vigtigt redskab i

værktøjskassen, når

det gælder markeds

overvågning på

produktsikkerheds

området.

Anonym kontrol

Baggrund

Loven har givet Sikkerhedsstyrelsen mulighed

for at udtage produkter, herunder ved brug af

en skjult identitet. Det betyder i praksis, at kon-

trolmyndighederne kan føre anonym kontrol

på en mere effektiv måde end hvad tidligere

var muligt. Kontrolarbejdet kunne før i tiden

bære præg af, at enkelte virksomheder kunne

udnytte muligheden for at sende kontrolmyn-

dighederne særligt udvalgte produkter eller

helt at undlade at sende det ønskede produkt.

Den anonyme kontrol sikrer i den forstand, at

kontrolmyndighederne udtager og kommer i

kontakt med de samme produkter, som ville

havne i hænderne hos forbrugeren.

Erfaringer

Den anonyme kontrol er et vigtigt redskab

i værktøjskassen, når det gælder markeds-

overvågning på produktsikkerhedsområdet.

Det giver en troværdig og realistisk kontrol af

produkter, som forbrugerne frit kan købe på

det danske marked. I evalueringsprocessen

er det desværre blevet synligt, at Sikkerheds-

styrelsen endnu mangler de rette procedurer

til at anvende den anonyme kontrol på den

mest hensigtsmæssige måde ud fra lovens

intentioner.

De gange, hvor Sikkerhedsstyrelsen har

anvendt anonym kontrol som del af kontrolar-

bejdet, har det kun været delvist anonymt. Det

er sket ved at bestille produktet i medarbejders

navn hjem til Sikkerhedsstyrelsens adresse.

Dermed kan virksomheden stadig sende kon-

trolmyndigheden særligt udvalgte produkter

eller helt vælge at undlade at sende produktet,

hvis virksomheden er bevidst om, at Sikker-

hedsstyrelsen er kontrolmyndighed og kan

genkende styrelsens adresse.

For fremtiden vil Sikkerhedsstyrelsen som kon-

trolmyndighed i højere grad foretage vurde-

ringer af, om det i de enkelte tilfælde vil have

effekt at anvende fuld anonym kontrol. Erfarin-

gerne på området har som sagt også vist en

utilstrækkelig procedure i forhold til anvendel-

sen af den anonyme kontrol i styrelsen, f.eks.

graden af anonymitet, hvis der fremsendes

produkter til styrelsens adresse uden ”Sikker-

hedsstyrelsen” er angivet som modtager. Sik-

kerhedsstyrelsen arbejder derfor på ensartede

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 194: Evaluering af lov om produkter og markedsovervågninger (produktloven), fra erhvervsministeren

Sikkerhedsstyrelsen

Evaluering af produktloven

det modsatte på hjemmesiden. Her vil man

med fordel automatisk kunne aktivere anonym

kontrol som en mulighed fra kontrolmyndighe-

dens side.

Det kan ud fra Sikkerhedsstyrelsens erfa-

ringer ligeså konkluderes, at den anonyme

kontrol som kontrolmulighed i højere grad

bliver udnyttet på Sikkerhedsstyrelsens andre

ressortområder. På den måde har det vist sig

at skabe synergieffekt til andre områder, at

anonym kontrol er blevet gjort muligt med

produktloven. For eksempel er anonym kontrol

blevet brugt som kontrolværktøj på produkt-

områder som lattergas og tobak.

På trods af manglende anonym kontrol er det

ca. 35 % af alle kontroller, der viser uoverens-

stemmelser ved produkterne. I den forbindelse

bemærkes det, at Sikkerhedsstyrelsens kontrol

sker ud fra en risikobaseret tilgang. Denne

tilgang indebærer, at der både føres stikprøve-

kontroller af vilkårligt udvalgt produkter, men

at kontrollen målrettet sker med henblik på at

identificere de produkter, der ikke er i overens-

stemmelse med reglerne.

Både importører og distributører har en række

forpligtelser, som er ens over hele Europa.

Disse forpligtelser medfører, at alle led i værdi-

kæden har et ansvar for, at det er sikre produk-

ter, som kommer i hænderne på forbrugerne.

Disse led springes over ved forbrugerens

direkte køb via onlinemarkedspladserne. Der-

for er der ingen garantier for, at et produkt er

sikkert, når en forbruger køber direkte fra et

tredjeland via en markedsplads. Det er et krav,

at produkter, som markedsføres over for dan-

ske forbrugere lever op til danske regler, men

som tidligere nævnt kan det være vanskeligt

at håndhæve reglerne over for udenlandske

aktører.

Erfaringer

Kontrol af privatimporterede pakker

fra tredjelande

Med produktloven blev der indført hjemmel

til, at Toldstyrelsen kan bistå Sikkerhedssty-

relsen i kontrollen ved også at kunne udtage

privatimporterede pakker jf. § 25 i loven, hvil-

ket Toldstyrelsen alene kunne i begrænset

omfang inden lovens ikrafttræden. Konkret

betyder det, at Toldstyrensen kan bistå Sik-

kerhedsstyrelsen i opgaven som kontrolmyn-

dighed, idet Toldstyrelsen kan stoppe ulovlige

produkter, der f.eks. købes af forbrugere på

onlinemarkedspladser, hvorefter produkterne

importeres direkte af forbrugerne til Danmark.

I loven er der desuden en bemyndigelse til

at fastsætte nærmere regler om, hvordan

kontrollen skal foregå, og hvilken retsstilling

forbrugeren har i situationen. Bemyndigelsen

er endnu ikke udnyttet. Det vil således kræve

yderligere finansiering, hvis Toldstyrelsen skal

kunne tilbageholde produkter, hvor modtage-

ren af produktet ikke er en erhvervsdrivende,

og produktet formodes ikke at være i overens-

stemmelse med produktloven. Det skyldes,

at Toldstyrelsen skal være i stand til at identi-

ficere de pågældende produkter og produk-

ternes formodentlige uoverensstemmelse, før

produkterne kan videresendes til Sikkerheds-

styrelsen med henblik på sagsbehandling.

Der er sideløbende med lovens ikrafttræden

identificeret en række begrænsninger ved

at gennemføre kontrol af produktsikkerhed i

privatimporterede pakker. I en potentiel kontrol

af privatimporterede pakker kan udvælgelsen

ikke gennemføres vha. databaseret kontrol,

da den systemmæssige understøttelse af

privatimport fra tredjelande ikke indeholder

risikoværktøjer, som kan udvælge pakkerne

til kontrol med produktsikkerhed for øje. Det

skyldes, at privatimporterede pakker kun er

angivet i et reduceret datasæt, der følger

Giver loven styrket kontrol af privatim-

porterede pakker fra tredjelande og

udenlandske aktører generelt?

Baggrund

Forbrugernes køb af produkter via hjemmesi-

der og onlinemarkedspladser i tredjelande har

resulteret i en markant stigning i den import,

der foretages af den almindelige forbruger.

Omfanget af disse privatimporterede pakker er

massivt, og i 2018–19 blev der rapporteret om

knap 40.000 pakker fra Kina om dagen eller

godt 10 mio. om året. Disse pakker sendes til

forbrugerne uden om den traditionelle værdi-

kæde, som involverer en importør og en eller

flere distributører.

I starten af 2021 var antallet af privatimporte-

rede pakker steget til ca. 50.000 pakker dag-

ligt. I forbindelse med to tiltag i sommeren 2021

– moms fra første krone og ophævelse af den

nedsatte porto – er dette tal dog faldet dra-

stisk, ifølge Dansk Erhverv er tallet i dag 5.000

pakker om dagen. Der vil formodentlig komme

en lille stigning, når de største onlinemarkeds-

pladser har indgået aftaler om opkrævning af

momsen i forbindelse med salget, men antallet

forventes ikke at nå samme højder som før

sommeren 2021. Der er dog fortsat ikke en fast

hjemmel til at træffe afgørelse over for en for-

bruger, som eksempelvis indfører en farlig gas-

brænder eller brandfarlig elektrisk genstand på

sin flyrejse til Danmark eller via post.

procedurer, der kan give en bedre måde at

opgøre og håndtere relevant data omkring de

anonyme kontroller på.

Konklusion på den anonyme kontrol

Sikkerhedsstyrelsen vil på baggrund af de

udfordringer, som er blevet synlige i evalue-

ringsprocessen, genbesøge arbejdsgangene i

forhold til kontrolarbejdet med brug af anonym

kontrol. Det betyder i praksis, at Sikkerheds-

styrelsens medarbejdere opstiller nye og faste

procedurer på området. I stedet for at sende

produktet hjem til styrelsens adresse kan

man i stedet benytte muligheden for at sende

produktet hjem til kontrolmyndigheden via en

postboks som afhentningssted med en fiktiv

faktureringsadresse tilknyttet. Dette vil sikre,

at man reelt udnytter lovens fulde potentiale

og dermed på bedste vis sikrer en troværdig

og realistisk kontrol af produkter til gavn for

forbrugerne.

For fremtiden vil Sikkerhedsstyrelsen ligeledes

påtænke at benytte sig af anonym kontrol mere

konsekvent ved de sager, hvor der udtages et

produkt – og produktet af ukendte årsager ikke

kommer kontrolmyndigheden i hænde. Der

har været tilfælde, hvor virksomheden melder

tilbage, at det pågældende produkt ikke læn-

gere er på lager – på trods af, at der fremgår

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 194: Evaluering af lov om produkter og markedsovervågninger (produktloven), fra erhvervsministeren

Sikkerhedsstyrelsen

Evaluering af produktloven

Afrunding

af EU-lovgivning, hvor der ikke indgår pro-

duktspecifikke oplysninger som fx varekode,

producent eller produkttype. Det betyder, at

Toldstyrelsens eventuelle kontrol på områ-

det vil skulle foretages manuelt via simple

stikprøver. Dette vil være omkostningstungt og

effekten forventes at være meget begrænset.

Erhvervsministeriet og Skatteministeriet har

derfor for nuværende vurderet, at det hverken

er ressourceeffektivt eller hensigtsmæssigt

at implementere kontrol af privatimporterede

pakker for produktsikkerhed.

Endvidere er der nogle praktiske uhensigts-

mæssigheder forbundet med, at ulovlige

produkter stoppes og tilbageholdes, når de

indføres til Danmark. Forbrugere kan i mange

tilfælde have købt produkterne i uvidenhed

om, at de ikke overholder de relevante krav og

dermed ikke lovligt kan indføres i Danmark. Det

er således udgangspunktet efter dansk ret,

at forbrugeren skal rette et eventuelt erstat-

ningskrav mod den, som har solgt et ulovligt

produkt til forbrugeren. Det gælder også, hvis

produktet ikke er leveret. Det vil med andre ord

ikke være muligt for forbrugeren at kræve til-

bagebetaling fra f.eks. en kortudsteder, hvis et

købt produkt ikke lovligt kan indføres til Dan-

mark. Fra et forbrugerperspektiv er det derfor

uhensigtsmæssigt, at forbrugere i stort omfang

køber produkter online og i god tro, men pro-

dukterne kan ikke lovligt leveres. Henset til de

økonomiske og tidsmæssige ressourcer, det vil

kræve at anlægge en erstatningssag i sådanne

sager, der typisk vil omhandle relativt små

beløb, kan resultatet være, at de pågældende

forbrugere hverken modtager et produkt eller

får pengene retur.

Udenlandske aktører generelt

Sikkerhedsstyrelsen har identificeret to over-

ordnede problemstillinger, når udenlandske

aktører er involverede i overtrædelsessager på

produktområdet.

Den første problemstilling omhandler Sikker-

hedsstyrelsens mulighed for at træffe afgø-

relse over for de udenlandske aktører. Sik-

kerhedsstyrelsens jurisdiktion gælder alene

i Danmark. Det betyder, at når der f.eks. i en

sag om farligt legetøj træffes afgørelse over

for en fabrikant i et andet land uden for EU,

er det ikke praktisk muligt at forpligte eller

sanktionere den pågældende erhvervsdri-

vende. Lande uden for EU har ikke nogen reel

forpligtelse til at håndhæve danske afgørelser

om produkter, og Sikkerhedsstyrelsen har ikke

mulighed for at håndhæve en afgørelse i et

andet land. Sikkerhedsstyrelsen kan således

alene anmode f.eks. kinesiske myndigheder

om at håndhæve et påbud, forbud eller over-

trædelse mod en aktør i Kina.

I henhold til markedsovervågningsforordningen

er der et krav om, at virksomheder uden for

EU, der bringer visse produkter i omsætning i

EU, skal have en permanent repræsentant i EU,

som skal samarbejde med de nationale myn-

digheder. Kravet gælder for en række udvalgte

produkter som f.eks. legetøj, maskiner og per-

sonlige værnemidler. Denne forpligtelse i mar-

kedsovervågningsforordningen gælder direkte

og uafhængigt af produktloven. Indtil videre har

det ikke været muligt at kvalificere effekten af

bestemmelsen for så vidt angår produkter, der

importeres til Danmark.

I regi af EU arbejdes der desuden på at onli-

nemarkedspladserne pålægges et egentligt

ansvar. Der er tale om et importørlignende

ansvar, hvor onlinemarkedspladserne forpligtes

på samme måde som de traditionelle impor-

tører i forsyningskæden, og som eksempelvis

har pligt til at sikre sig, at der er udarbejdet den

nødvendige tekniske dokumentation, at et pro-

dukt opfylder eventuelle mærkningskrav, og at

et produkt er ledsaget af brugsanvisning.

Konklusion på kontrollen af privatimporte-

rede pakker fra tredjelande og udenlandske

aktører generelt

De privatimporterede pakker sendes til forbru-

gerne uden om den traditionelle værdikæde,

og derved også uden om de dertilhørende

kontrolforanstaltninger, som kan sikre mindre

garanti for, at forbrugerne kommer i kontakt

med usikre og farlige produkter, når de handler

via f.eks. onlinemarkedspladser med base i

tredjelande. En eventuel kontrol af privatim-

porterede pakker ville skulle foregå som en

manuel stikprøve uden forudgående risiko-

vurdering, da det ikke er muligt at identifi-

cere indholdet udvendigt på pakken, ligesom

det ikke er muligt at bruge pakkescannere til

at identificere risici ved pakken i henhold til

produktsikkerhedsreglerne. Som beskrevet

ovenfor, har Toldstyrelsen heller ikke adgang

til relevante oplysninger om pakkerne vha.

angivelserne. Kontrol af privatimporterede

pakker ville således være omkostningstung, og

effekten forventes meget begrænset. Erhvervs-

ministeriet og Skatteministeriet har vurderet, at

en eventuel kontrolindsats ift. produktsikker-

hed i privatimporterede pakker ikke ville være

hensigtsmæssigt at gennemføre.

For så vidt angår problemstillingerne med

udenlandske aktører, findes der i EU et sam-

arbejde, hvor en markedsovervågnings-

myndighed som Sikkerhedsstyrelsen via

ICSMS-systemet kan sende en forespørgsel til

markedsovervågningsmyndigheden i det land,

hvor en erhvervsdrivendes er hjemmehørende.

Idéen er, at denne myndighed skal følge op

på afgørelsen over for den erhvervsdrivende.

Historisk set er dette system dog ikke blevet

anvendt fuldt ud i Sikkerhedsstyrelsen, da der

kun har været begrænset respons fra de øvrige

EU-lande. Med markedsovervågningsforord-

ningen er der imidlertid kommet større fokus

på medlemslandenes brug af ICSMS. Det for-

ventes således, at der kommer en øget aktivitet

i systemet i Europa. Også i Sikkerhedsstyrel-

sen er der større fokus på øget anvendelse af

systemet, særligt når den forventede tekniske

løsning på integration mellem journaliserings-

system og ICSMS kommer endeligt på plads.

Politiets prioritering af sager på særlovsom-

rådet, hvor produktloven hører under, er et

anliggende for de forskellige politikredse

og Rigspolitiet. Sikkerhedsstyrelsen vil tage

initiativ til et møde med politiet om de uden-

landske aktører. Disse drøftelser kan føre til, at

det er nødvendigt også at indgå i dialog med

Rigspolitiet.

Afrunding

Sikkerhedsstyrelsen vil gerne kvittere inte-

ressenterne for konstruktive dialogmøder

om lovens effekt og de eventuelle behov for

ændringer af loven. Derudover værdsættes

de indkomne bemærkninger som fremkom af

den skriftlige høring i regi af Markedsovervåg-

ningsudvalget, som repræsenterer de danske

markedsovervågningsmyndigheder.

Selvom processen med evalueringen efter

lovens andet år nu er færdiggjort, fortsætter

den kontinuerlige vurdering af lovens virkning.

Der er efter Sikkerhedsstyrelsens opfattelse

større potentiale til at bedømme loven, når der

i de kommende år kommer yderligere rets-

praksis og flere faktiske eksempler, hvor lovens

bestemmelser om de nye kontrolbeføjelser

og håndhævelsesmuligheder er kommet i

anvendelse.

Her i evalueringens afslutning vil der blive listet

mulige initiativer og potentielle lovændringer

op, som evalueringsprocessen har vist, kunne

være gavnligt at rette et blik mod:

• En lovændring med henblik på en lempelse

af produktlovens sanktionsniveau og Sik-

kerhedsstyrelsens praksis i overtrædelses-

sager. De konkrete tiltag drøftes nærmere

med områdets interessenter.

•

Drøftelser om og præciseringer af pro-

duktlovens blokeringsbestemmelse med

henblik på at sikre, at bestemmelsen kan

anvendes mere effektivt, herunder:

₀ En mulig lovændring, så rette værne-

ting for fremtiden bliver teleudbyderens

hjemsted eller Retten i Esbjerg, som er

Sikkerhedsstyrelsens hjemting.

₀ En mulig lovændring, der skaber juridisk

klarhed over gentagelsestilfælde.

₀ En mulig lovændring i relation til dan-

ske internetdomæner, hvor der hver-

ken findes en dansk ejer eller en dansk

webhost.

₀ En mulig lovændring, hvorefter termino-

logien i bestemmelsen ensrettes med

den øvrige produktregulering, hvoref-

ter en overtrædelse sker allerede, når

produktet er bragt i omsætning og ikke

først, når produktet er solgt.

₀

Opdatering af procedurer i Sikkerheds-

styrelsen, så anvendelsen af anonym

kontrol bliver mere effektiv. Herunder

procedurer for hvornår den anonyme

kontrol anvendes og en konkret juste-

ring, så kontrollen i højere grad bliver

anvendt under fuld anonymitet.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 194: Evaluering af lov om produkter og markedsovervågninger (produktloven), fra erhvervsministeren

Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

+45 3373 2000

[email protected]

sik.dk