ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 189: Samlenotat vedr. ECOFIN 16. juni, fra den fungerende økonominister

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 189
Offentligt

6. juni 2023

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 16. juni 2023

1) Forslag til en reform af EU's finanspolitiske regler

KOM(2023)240, KOM(2023)241, KOM(2023)242

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

2) Moms i den digitale tidsalder

KOM(2022)701, KOM(2022)704, KOM(2022)703

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Skatteministeriet

3) Forslag om detailinvesteringer - præsentation

KOM(2023)278, KOM(2023)279

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Erhvervsministeriet

4) Implementering af genopretningsfaciliteten

KOM(2020)408, KOM(2022)231, KOM(2023)265

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

5) Kommissionens pakke vedr. det europæiske semester mv.

KOM(2023)600-628, KOM(2023)631

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

6) Økonomiske konsekvenser af Ruslands krig i Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

7) Internationale møder: Forberedelse af G20-møde, 14.-18. juli 2023

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 189: Samlenotat vedr. ECOFIN 16. juni, fra den fungerende økonominister

Side 2 af 14

Dagsordenspunkt 3:

Forslag om detailinvesteringer

–

præsentation

KOM(2023) 278, KOM(2023) 279

1. Resume

Der ventes på ECOFIN 16. juni 2023 at være en præsentation og en drøftelse af en investerings-

pakke, som Kommissionen har fremsat den 24. maj 2023. Pakken består af en detailinvestor-

strategi med tilhørende forslag om en styrket ramme for detailinvesteringer. Herefter skal forslaget

om en styrket ramme for detailinvesteringer forhandles i Rådet mhp. enighed og efterfølgende for-

handlinger med Europa-Parlamentet.

Det overordnede formål med strategien og tilhørende forslag er ifølge Kommissionen at sikre vare-

tagelsen af private investorers (detailinvestorers) interesser. Detailinvestorer skal i højere grad del-

tage på de finansielle markeder og opnå værdi herved, modtage bedre rådgivning, have bedre mu-

lighed for at træffe investeringsbeslutninger, opnå bedre resultater og være bedre beskyttet på tværs

af EU. Forslaget ændrer bl.a. regler for formidlingsprovision (dvs. betaling fra investeringsforenin-

ger til pengeinstitutter for formidling og rådgivning til kunderne om investeringsforeningsbeviser),

procedurer for udvikling og godkendelse af investeringsprodukter, offentliggørelse og markedsføring

af investeringsprodukter, egnethed- og hensigtsmæssighedstest af kunder samt styrket tilsyn og stan-

darder for rådgivning.

Nærværende notat beskriver forslaget overordnet og i prioriteret uddrag. Der udarbejdes iht. sæd-

vanlig EU-procedure grund- og nærhedsnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg.

Regeringen vil i grund- og nærhedsnotat tage nærmere stilling til forslaget. Regeringen arbejder

generelt for en stærk forbruger- og investorbeskyttelse i EU. Det er den umiddelbare vurdering, at

forslaget indeholder positive elementer, som kan bidrage til en styrket forbruger- og investorbeskyt-

telse og til at fremme detailinvestorers deltagelse på de finansielle markeder. Regeringen er åben for

at drøfte en mulig udvidelse af det eksisterende delvise forbud mod formidlingsprovision, baseret på

nærmere vurderinger af konsekvenser og erfaringer med de gældende regler.

2. Baggrund

Kommissionen har 24. maj 2023 fremsat en investeringspakke bestående af en de-

tailinvestorstrategi og forslag til en styrket ramme for detailinvesteringer.

Forslaget indeholder ændringer af direktiv om markeder for finansielle instrumenter

(”Markets

in Financial Instruments

Directive” –

MiFID), direktiv om forsikrings-

formidling (”Insurance Distribution Directive” –

IDD), direktiv om forsikrings-

virksomhed (Solvens II-direktivet

– ”Solvency II”) og direktiv om kollektiv inve-

stering i værdipapirer (”Undertakings

for Collective Investment in Transferable Se-

curities”

– UCITS) samt direktiv om alternative investeringsfonde (”Alternative

In-

vestment Fund Managers Directive”

–

AIFMD). Dertil kommer ændring af forord-

ning om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsba-

serede investeringsprodukter til detailinvestorer (”PRIIP’er").

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 189: Samlenotat vedr. ECOFIN 16. juni, fra den fungerende økonominister

Side 3 af 14

Forslaget er fremsat som led i EU’s kapitalmarkedsunion (”Capital Markets Union”

–

CMU). Kapitalmarkedsunionen har til formål at udvikle EU-landenes finansielle

markeder. Det skal styrke EU-landenes økonomier, fremme investeringer og skabe

arbejdspladser, bl.a. inden for den grønne omstilling.

Kommissionen offentliggjorde i september 2020 en handlingsplan vedr. kapitalmar-

kedsunionen, der rummer en række tiltag. Tiltagene indebærer flere lovforslag samt

andre initiativer, der skal understøtte nogle overordnede målsætninger, hvoraf én

handler om detailinvestorer. Kommissionen finder, at private opsparere i højere

grad skal deltage på og opnå værdi af de finansielle markeder, og styrke deres lang-

sigtede opsparing og investeringer, fx til pension og frie midler. En øget deltagelse

af detailinvestorer vil ifølge Kommissionen gøre det muligt at kanalisere langsigtede

opsparinger over i virksomheder og fremme den grønne og digitale omstilling.

Lovforslag fra Kommissionen vedr. kapitalmarkedsunionen vedrører som udgangs-

punkt det indre marked og vedtages af både Rådet og Europa-Parlamentet efter den

almindelige EU-lovgivningsprocedure.

Handlingsplanen og detailinvestorstrategi

Detailinvestorstrategien indgår i Kommissionens handlingsplan fra 2020 og skal

sikre:

•

Tilstrækkelig beskyttelse af detailinvestorer

Ikke-forudindtaget rådgivning og retfærdig behandling af detailinvestorer

Åbne markeder med en bred vifte af konkurrencedygtige og omkostnings-

effektive finansielle tjenesteydelser og produkter.

Gennemsigtige, sammenlignelige og forståelige produktoplysninger. EU-

lovgivningen bør være fremsynet og afspejle den igangværende udvikling

inden for digitalisering og bæredygtighed samt det stigende behov for pen-

sionsopsparinger.

Kommissionen oplyste bl.a. i sin handlingsplan fra 2020, at den vil vurdere de gæl-

dende regler for tilskyndelser til formidling af investeringsprodukter (formidlings-

provision, dvs. betaling fra investeringsforeninger til pengeinstitutter for formidling

og rådgivning af kunderne om investeringsforeningsbeviser

–

uddybes i afsnit ne-

denfor) og oplysninger til detailinvestorer mhp. om nødvendigt at foreslå en æn-

dring af de eksisterende retlige rammer, så detailinvestorer kan modtage mere rime-

lig og passende rådgivning samt klare og sammenlignelige produktoplysninger.

Ifølge Kommissionen gør husholdninger i EU kun i begrænset omfang brug af de

finansielle markeder, hvor 17 pct. af husholdningernes aktiver i 2021 var placeret i

aktier, obligationer mv. Detailinvestorer i EU oplever ifølge Kommissionen også

betydeligt højere omkostninger forbundet med brug af de finansielle markeder sam-

menlignet med professionelle investorer, hvor omkostningerne ifølge Kommissio-

nen er 40 pct. højere for detailinvestorer. Ifølge Kommissionen er kun 45 pct. af

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 189: Samlenotat vedr. ECOFIN 16. juni, fra den fungerende økonominister

Side 4 af 14

europæiske borgere overbevist om, at den rådgivning de modtager fra pengeinsti-

tutter og andre finansielle formidlere er i deres bedste interesse.

Gældende rammer for formidlingsprovision, produktgodkendelse mv.

Generelt gælder det for finansielle virksomheder (investeringsforeninger, pengein-

stitutter mv.) under de gældende EU-regler for investorbeskyttelse, at de skal oplyse

om formidlingsprovisioner ved formidling af investeringsforeningsbeviser, samt

oplyse om eventuelle interessekonflikter.

Formidlingsprovision

betales typisk fra investeringsforeninger til pengeinstitutter mv.

for, at institutterne formidler og rådgiver deres kunder om køb og salg af investe-

ringsforeningsbeviser. Formidlingsprovision er typisk fastsat som løbende betaling

beregnet som en pct.-sats af det investerede beløb. Provisionen fragår investorernes

afkast. Provisionen betales således af investorerne i investeringsforeningerne, uagtet

om investorerne har modtaget rådgivning eller ej fra pengeinstituttet, og rådgivnin-

gen kan ikke fravælges af investorerne.

Formidlingsprovision er et af flere væsentlige omkostningselementer for investor

ved investering via en investeringsforening,

jf. bilag 1.

I EU-reglerne (fastlagt i MiFID) skelnes generelt mellem investeringsservices i form

af 1) porteføljepleje, 2) rådgivning, og 3)”Execution Only”-handler,

dvs. kundens

”gør-det-selv-handel” i netbank uden forudgående rådgivning. EU-reglerne

på om-

rådet indeholder i dag et minimumskrav om et delvist forbud mod formidlingspro-

vision. Danmark har siden 1. juli 2017 haft et delvist forbud mod formidlingspro-

vision på linje med minimumskravene i EU-reglerne.

Det delvise forbud mod formidlingsprovision i EU-reglerne er etableret for at mod-

virke interessekonflikter mellem fx pengeinstitutter og deres kunder. Det indebærer,

at formidlingsprovision ikke er tilladt ved porteføljeplejeordninger, hvor kunden og

et pengeinstitut indgår en aftale om, at instituttet træffer investeringsbeslutninger

for kunden og udfører handlerne uden kundens forudgående godkendelse. Porte-

føljeplejeordninger kan fx indebære, at instituttet køber investeringsforeningsbevi-

ser på vegne af kunden. Kunden har således en begrænset kontrol over egne inve-

steringer, og forbuddet har til hensigt at sikre, at institutter ikke varetager egne in-

teresser på bekostning af kundens.

Formidlingsprovision er derimod i de gældende EU-regler tilladt i situationer, hvor

et pengeinstitut yder en

kvalitetsforbedrende

service. En kvalitetsforbedrende service

kan være rådgivning (personlig eller virtuel), men kan også være andre services end

rådgivning, herunder adgang til webinarer, investeringsanalyser og adgang til handel

via platforme, fx via netbank.

Opkrævning af formidlingsprovision er således i dag også tilladt, når kunden hand-

ler på egen hånd, dvs. en kundes køb af investeringsforeningsbeviser uden, at insti-

tuttet forinden foretager rådgivning af kunden

–

såkaldt Execution Only-handel.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 189: Samlenotat vedr. ECOFIN 16. juni, fra den fungerende økonominister

Side 5 af 14

Opkrævningen af formidlingsprovision er her betinget af, at der ydes en anden kva-

litetsforbedrende service end rådgivning. Da kunden i dette tilfælde har fravalgt ser-

vice i form af rådgivning, skal instituttet levere andre kvalitetsforbedrende services,

hvis formidlingsprovision skal være tilladt. Dertil stilles der krav om, at investors

betaling af formidlingsprovision skal være proportional med værdien af den kvali-

tetsforbedrende service.

Produktgodkendelsesprocedurer

er procedurer for fx investeringsforeninger og pengein-

stitutters udformning af finansielle produkter eller tjenesteydelser i forbindelse med

salg eller rådgivning om finansielle produkter, så de opfylder en bestemt målgruppes

behov, fx detailinvestorers behov.

Hvis fx et pengeinstitut udøver investeringsrådgivning eller porteføljepleje, skal in-

stituttet forinden gennemføre en

egnethedstest

af kunden. Til egnethedstesten skal in-

stituttet indhente oplysninger, der gør det muligt for instituttet at vurdere kundens

kendskab til og erfaring med de produkter, rådgivningen omhandler, samt at vur-

dere kundens finansielle situation og investeringsformål.

Hvis instituttet ikke udøver investeringsrådgivning eller porteføljepleje, men blot

gennemfører handler for en detailkunde eller tilbyder Execution Only-handel, da

skal instituttet forinden gennemføre en

hensigtsmæssighedstest

af kunden. Med hen-

sigtsmæssighedstesten skal instituttet vurdere, om kundens kendskab til og erfaring

med det ønskede produkt er tilstrækkeligt til, at det er hensigtsmæssigt for kunden

at investere i produktet.

3. Formål og indhold

Kommissionens detailinvestorstrategi og tilhørende forslag til at styrke rammen for

detailinvesteringer er fremsat 24. maj 2023.

Formålet med strategien og tilhørende forslag er ifølge Kommissionen at sikre va-

retagelsen af private investorers (detailinvestorers) interesser. Strategien og forslaget

skal bidrage til, at detailinvestorer i højere grad gør brug af de finansielle markeder

til gavn for dem selv og den europæiske økonomi, modtager bedre investeringsråd-

givning, får bedre muligheder for at træffe investeringsbeslutninger, opnår bedre

investeringsresultater, og generelt er bedre beskyttet på tværs af EU.

Kommissionen foreslår særligt ændring af eksisterende regler på følgende områder:

Formidlingsprovision (”inducements”):

•

Forslaget udvider det nuværende delvise forbud mod formidlingsprovision

mhp. at adressere interessekonflikter forbundet med den finansielle sektors

nuværende forretningsmodeller, hvor fx pengeinstitutter ifølge Kommissi-

onen tilskyndes til at formidle de investeringsprodukter, de tjener mest på

frem for at varetage investors behov bedst muligt.

•

Udvidelsen af forbuddet mod formidlingsprovision er afgrænset til at om-

fatte såkaldt Execution Only-handler, dvs. hvor investorer kan foretage

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 189: Samlenotat vedr. ECOFIN 16. juni, fra den fungerende økonominister

Side 6 af 14

•

handel med investeringsforeningsbeviser på egen hånd og uden, at der for-

inden foretages rådgivning. Denne type af handel er i dag ikke omfattet af

et forbud mod formidlingsprovision. Fx vil formidlingsprovision ifølge for-

slaget være forbudt, når en kunde handler på egen hånd via netbank og uden

rådgivning fra en medarbejder i et pengeinstitut, selv hvis kunden tilbydes

andre former for kvalitetsforbedrende services. I andre situationer, hvor en

medarbejder i et pengeinstitut yder rådgivning, vil formidlingsprovision

ifølge forslaget fortsat være tilladt. Ifølge forslaget vil formidlingsprovision

således kun blive betalt af de kunder, som modtager rådgivning.

Kommissionen bemærker, at et totalforbud mod formidlingsprovision (dvs.

et forbud mod formidlingsprovision ved alle former for investeringsser-

vices) vil være den mest effektive måde at adressere interessekonflikter i det

nuværende system, men at et sådant forbud vil have væsentlige og pludselige

konsekvenser for eksisterende systemer til at formidle investeringsproduk-

ter med konsekvenser, som Kommissionen finder vanskelige at forudsige.

Gældende EU-regler og forslaget vedr. formidlingsprovision er sammen-

fattet i tabel 1 og i figur 1.

Tabel 1

EU-regler vedr. formidlingsprovision

–

i dag og ifølge Kommissionens forslag

Investeringsservice

Porteføljeplejeordninger

Gældende regler

Forbud mod formidlingsprovision

Kommissionens forslag

Forbud mod formidlingsprovision fastholdes

Formidlingsprovision tilladt forudsat

kvalitetsforbedrende service

Pengeinstitut yder

rådgivning og formidler

investeringsprodukter

Formidlingsprovision er tilladt

forudsat kvalitetsforbedrende service

(rådgivning, analyser, netbank mv.)

Formidlingsprovision tilladt forudsat

kvalitetsforbedrende service (andre

services end rådgivning, fx netbank)

Revisionsklausul, hvor det tre år efter

forslagets ikrafttrædelse skal evalueres, om

der skal indføres et totalforbud mod

formidlingsprovision

Forbud mod formidlingsprovision

”Execution Only”-handel

Anm.: Ændringer med Kommissionens forslag er markeret med fed.

Kilde: Kommissionen og egen tilvirkning.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 189: Samlenotat vedr. ECOFIN 16. juni, fra den fungerende økonominister

Side 7 af 14

Figur 1

Illustration af Kommissionens forslag vedr. formidlingsprovision

Kilde: Kommissionens forslag og egen tilvirkning.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 189: Samlenotat vedr. ECOFIN 16. juni, fra den fungerende økonominister

Side 8 af 14

•

Som supplement til udvidelsen af det delvise forbud foreslår Kommissio-

nen at styrke eksisterende principper under MiFID og IDD om, at penge-

institutter, og andre som yder finansiel rådgivning og modtager formidlings-

provision, skal handle i deres kunders bedste interesse, ligesom der foreslås

tiltag til at styrke gennemsigtighed om formidlingsprovision. Investorer skal

klart informeres om, hvad formidlingsprovision er, og hvordan provisionen

påvirker deres investeringsresultat. Pengeinstitutter mv. skal ifølge forslaget

oplyse om og tilbyde investorer mindst ét investeringsprodukt, der ikke er

omfattet af formidlingsprovision.

Forslaget lægger op til, at det tre år efter ikrafttrædelse skal evalueres, om

der er behov for et totalforbud mod formidlingsprovision. I så fald vil

Kommissionen skulle fremsætte et nyt forslag, som vil skulle vedtages af

Rådet og Europa-Parlamentet.

Produktgodkendelsesprocedurer:

•

Forslaget indebærer, at investeringsforeninger, pengeinstitutter mv. i deres

godkendelse af investeringsprodukter i højere grad skal sikre, at produk-

terne giver merværdi for investor (”Value for Money”) ved at følge standar-

der (”benchmarks”) herfor. Dvs. standarder for at et forventet afkast står i

et rimeligt forhold til de omkostninger, som er forbundet med produktet

for en investor. Der indføres nye krav om, at alle produktomkostninger skal

identificeres og kvantificeres. Produkter, der ikke lever op til standarderne,

og hvor merværdien ved et produkt ikke står mål med omkostningerne, skal

ikke godkendes.

•

Standarderne skal udarbejdes af Den Europæiske Tilsynsmyndighed for

Værdipapirer og Markeder (ESMA) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed

for Forsikring og Pension (EIOPA) på basis af rapportering fra nationale

tilsynsmyndigheder om investeringsprodukters omkostninger og resultater.

•

Forslaget indeholder også ændringer af UCITS- og AIFM-direktivet mhp. i

højere grad at sikre, at detailinvestorers omkostninger ved investeringspro-

dukter er rimelige og proportionale.

Offentliggørelse og markedsføring:

•

Forslaget indeholder flere ændringer med det formål at gøre information til

detailinvestorer om investeringsprodukter mere simpel, forståelig og stan-

dardiseret end i gældende regler, ligesom reglerne generelt moderniseres i

lyset af en stigende digitalisering og ønske fra investorer om bæredygtig-

hedsrelateret information.

•

Der foreslås bl.a. styrkede krav til investeringsforeninger og pengeinstitut-

ters offentliggørelse og gennemsigtighed om omkostninger og gebyrer, her-

under vedr. formidlingsprovision. Kunden skal løbende modtage informa-

tion, som klart specificerer omkostninger og investeringsresultater. Det fo-

reslås derudover, at investeringsforeninger og pengeinstitutter i al informa-

tionsmateriale skal oplyse om og fremvise advarsler om risikoen forbundet

med investeringsprodukter.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 189: Samlenotat vedr. ECOFIN 16. juni, fra den fungerende økonominister

Side 9 af 14

•

Forordningen om central information om sammensatte og forsikringsbase-

rede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP-forordningen) inde-

holder krav til udarbejdelse af et dokument med central investorinforma-

tion, når sammensatte investeringsprodukter (fx investeringsforeningsbevi-

ser) og forsikringsbaserede investeringsprodukter udbydes til detailinvesto-

rer. Forslaget indeholder ændringer til dokumentet med central investorin-

formation, bl.a. med det formål at gøre information om centrale forhold

(omkostninger, risici, anbefalet investeringshorisont mv.) mere synlig i do-

kumentet, gøre investeringsformål mere klart, indeholde oplysninger om

bæredygtighed og generelt styrke dokumentets brugervenlighed.

Der indføres et nyt dokument med central investorinformation for livfor-

sikringsbaserede investeringsprodukter, som vil supplere eksisterende regler

på området, herunder PRIIP-forordningen.

Forslaget adresserer også vildledende markedsføring og præciserer investe-

ringsforeninger og pengeinstitutters ansvar for en klar og retvisende mar-

kedsføring, herunder når det sker via sociale medier. Tilsynsmyndigheder

vil kunne forbyde en given markedsføringspraksis, hvis der ses behov.

Egnethed- og hensigtsmæssighedstest:

•

Forslaget styrker gældende krav til finansielle rådgiveres kendskab til inve-

stors økonomiske situation, inden der træffes en investeringsbeslutning.

•

Forslaget indebærer, at egnethed- og hensigtsmæssighedstest vil skulle laves

i god tid inden, at en kunde bliver bundet af et investeringsprodukt.

•

Der laves en tilføjelse til egnethedstesten, hvor investeringsforeninger, pen-

geinstitutter mv. også skal tage hensyn til investors spredning af sin porte-

følje på flere investeringer (porteføljediversifikation).

•

Der foreslås derudover en mere simpel egnethedstest for rådgivning om

ikke-komplekse og omkostningseffektive finansielle instrumenter. Anven-

delsesområdet for hensigtsmæssighedstesten gøres bredere til også at om-

fatte oplysninger om kundens evne til at bære risiko og tab.

Standarder for rådgivere:

•

Forslaget indebærer, at krav i MiFID og IDD til investeringsrådgiveres

kompetencer og viden styrkes og ensrettes.

•

Forslaget indfører i den forbindelse krav vedr. viden om bæredygtige inve-

steringer. Der stilles også krav om, at investeringsrådgivere løbende gen-

nemgår uddannelse og demonstrerer deres kvalifikationer.

Kategorisering af kunder:

•

Forslaget lægger op til at sænke formuegrænsen for, hvornår en investor

kan ønske at blive kategoriseret som en professionel investor (i stedet for

som en detailinvestor), hvor formuegrænsen reduceres fra 500.000 EUR til

250.000 EUR. Der foreslås yderligere krav vedr. investors uddannelse og

erfaring for at blive anset for professionel investor, herunder at investor

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 189: Samlenotat vedr. ECOFIN 16. juni, fra den fungerende økonominister

Side 10 af 14

•

løbende holder sig ajour og demonstrerer viden om finansielle instrumenter

og investeringstjenester.

Der foreslås også ændringer mhp. at virksomheder og andre juridiske enhe-

der kan kategoriseres som professionelle investorer, forudsat at de er af en

tilstrækkelig størrelse defineret som en balance på mindst 10 mio. EUR, en

årlig omsætning på 20 mio. EUR og en egenkapital på 1 mio. EUR.

Forslaget sigter generelt på at reducere administrative byrder for investe-

ringsforeninger og pengeinstitutter, mens investorer fortsat modtager pas-

sende information og rådgivning. Der stilles generelt mere omfattende krav

til information og rådgivning af detailinvestorer sammenlignet med profes-

sionelle investorer. Nogle detailinvestorer kan ønske at blive kategoriseret

som professionelle investorer, bl.a. fordi de har relativt stor indsigt i finan-

sielle forhold og ikke har behov for at være omfattet af de mere omfattende

krav til information om investeringsprodukter, som gælder for detailinve-

storer. Kategorisering som professionel investor kan i nogle situationer også

være forbundet med mere attraktive kundevilkår, herunder lavere investe-

ringsomkostninger.

Tilsyn:

•

Forslaget sigter efter at styrke tilsynet i lyset af øget digitalisering og græn-

seoverskridende formidling af detailinvesteringsprodukter. Der foreslås

øgede tilsynskompetencer og tiltag til et styrket samarbejde mellem tilsyns-

myndigheder om grænseoverskridende forhold

–

både nationale tilsyns-

myndigheder og europæiske finansielle tilsynsmyndigheder.

Finansiel forståelse:

•

Forslaget fastlægger overordnede rammer for, at EU-landene på nationalt

niveau kan fremme borgeres finansielle forståelse og derved tilskynde til en

øget deltagelse på de finansielle markeder.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet vil skulle være medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentets

holdning til forslaget kendes endnu ikke.

Europa-Parlamentet støtter generelt arbejdet med en kapitalmarkedsunion og ved-

tog en betænkning om kapitalmarkedsunionen 8. oktober 2020.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Forslaget ændrer ifølge Kommissionen bestemmelser, som allerede er reguleret på

EU-niveau, ligesom alene EU-regulering kan sikre en fælles regulatorisk ramme,

hvor detailinvestorer har samme beskyttelse på tværs af EU, uafhængigt af investe-

ringsprodukter og

–tjenester

og under fuld respekt af den frie etableringsret i EU.

Link til betænkning:

https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2020-0266_EN.html.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 189: Samlenotat vedr. ECOFIN 16. juni, fra den fungerende økonominister

Side 11 af 14

Regeringens vurdering af forslagets forhold til nærhedsprincippet vil indgå i grund-

og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget kan have betydning for gældende dansk ret. Forslagets betydning for

dansk ret vurderes nærmere i grund- og nærhedsnotat.

7. Økonomiske konsekvenser

Forslagets økonomiske konsekvenser vurderes nærmere i grund- og nærhedsnotat.

En øget deltagelse af detailinvestorer kan generelt have positive samfundsøkono-

miske konsekvenser i form af bedre økonomiske resultater for investorer og adgang

til finansiering for fx virksomheder, idet sådanne positive konsekvenser vil være

under forudsætning af en stærk forbruger- og investorbeskyttelse.

Omfanget af kunder, der handler Execution Only er stort og stigende i Danmark.

Andelen af Execution Only-handler vurderes at være stigende på bekostning af ser-

vices med rådgivning og porteføljepleje. Dette skyldes bl.a. den teknologiske udvik-

ling med let og digital adgang til handelsplatforme. Disse kunder betaler i dag for-

midlingsprovision, hvis de handler investeringsforeninger som Execution Only.

Evt. afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter skal holdes inden for be-

rørte ministeriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens pkt. 2.4.1.

8. Høring

Forslaget sendes i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landenes nærmere holdninger til forslaget kendes endnu ikke.

Der ventes generel opbakning til formålet med detailinvestorstrategien, herunder

en stærk forbruger- og investorbeskyttelse i EU og fokus på at fremme detailinve-

storers deltagelse på de finansielle markeder. EU-landene støtter generelt formålet

med kapitalmarkedsunionen.

Dog kan der ventes delte meninger om nogle af de specifikke tiltag, fx vedr. for-

midlingsprovision og forslaget om at omfatte Execution Only-handel af et forbud

mod formidlingsprovision. Nogle lande ventes i den forbindelse at lægge vægt på,

at forslaget kan bidrage til at sikre en bedre sammenhæng mellem det, kunder beta-

ler, og den investeringsrådgivning, de opnår. Andre lande ventes at lægge vægt på,

at forslaget i væsentlig grad kan forstyrre eksisterende forretningsmodeller for for-

midling af investeringsprodukter og have utilsigtede konsekvenser.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt kapitalmarkedsunionens formål om velfungerende fi-

nansielle markeder, der gavner vækst og beskæftigelse og den finansielle stabilitet,

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 189: Samlenotat vedr. ECOFIN 16. juni, fra den fungerende økonominister

Side 12 af 14

herunder gennem bedre og mere alsidige finansieringsmuligheder for virksomhe-

der, bedre investerings- og opsparingsmuligheder for private og institutionelle in-

vestorer samt styrket privat risikodeling på tværs af EU. Regeringen støtter et fortsat

ambitiøst arbejde på dette område.

Regeringen arbejder generelt for en stærk forbruger- og investorbeskyttelse i EU

som grundlag for gode investeringsbeslutninger. Der lægges vægt på en passende

informationsmængde, der er målrettet forskellige typer af investorer, herunder gen-

nemsigtighed om investeringsprodukter og omkostninger forbundet hermed.

Det er den umiddelbare vurdering, at forslaget til detailinvestorstrategi og tilhø-

rende forslag indeholder positive elementer, som kan bidrage til en styrket forbru-

ger- og investorbeskyttelse og til at fremme detailinvestorers deltagelse på de finan-

sielle markeder. Regeringen er åben for at drøfte en mulig udvidelse af det eksiste-

rende delvise forbud mod formidlingsprovision, baseret på nærmere vurderinger og

erfaringer med de gældende regler. Det er i forbindelse med formidling af investe-

ringsprodukter generelt vigtigt, at kundernes behov er i fokus, og at der er sammen-

hæng mellem det, kunder betaler, og den investeringsrådgivning, de opnår.

Regeringen vil i grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg tage nær-

mere stilling til Kommissionens forslag.

Regeringens endelige stillingtagen afventer en nærmere vurdering af forslaget, her-

under de statsfinansielle, samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Folketingets Europaudvalg er løbende blevet forelagt sager om kapitalmarkedsuni-

onen, herunder i forbindelse med rådskonklusionerne vedtaget på ECOFIN 1. de-

cember 2020. Rådskonklusionerne omhandlede Kommissionens handlingsplan for

kapitalmarkedsunionen, herunder detailinvestorstrategi.

Kommissionens handlingsplan fra 2020 er forelagt forud for ECOFIN 6. oktober

2020 samt i grund- og nærhedsnotat sendt til Europaudvalget 30. oktober 2020.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 189: Samlenotat vedr. ECOFIN 16. juni, fra den fungerende økonominister

Side 13 af 14

Bilag 1: Omkostningselementer ved investering via en investeringsforening

Investering via investeringsforeninger har en række omkostninger for en investor,

der fragår investors afkast. Omkostningerne består af tre hovedelementer,

jf. figur 2:

•

Porteføljeforvaltning/porteføljerådgivning:

Investeringsforeningens

betaling til et pengeinstitut for forvaltning af afdelingens portefølje af akti-

ver, dvs. de underliggende aktier, obligationer mv., der skaber afkastet.

Formidlingsprovision:

Investeringsforeningens betaling til pengeinstitut-

tet for distribution af afdelingsbeviser, dvs. for pengeinstitutters rådgivning

over for investorer, der køber investeringsforeningsbeviser i afdelingen.

Administrationsomkostninger:

Investeringsforeningens betaling til pen-

geinstituttet for det administrative arbejde vedr. driften af investeringsfor-

eningen, dvs. udarbejdelse af daglige opgørelser af værdi af afdelingen i in-

vesteringsforeningen, emission/indløsning af investeringsforeningsbeviser,

kontrolopgaver, efterlevelse af lovgivning, bestyrelsesarbejde mv.

Alle omkostninger betales direkte af investeringsforeningen til de parter, som for-

eningen har outsourcet de respektive opgaver til. Opgaverne er typisk outsourcet

til et eller flere pengeinstitutter, som er forbundet med investeringsforeningen.

Figur 2

De væsentlige omkostningselementer i en typisk afdeling under en investeringsforening

Investorer

Pengeinstitutter mv.

Virksomheder/projekter

Anm.: En investeringsforenings afdelings beholdninger af aktier, obligationer mv. i en virksomhed/projekter skaber

et afkast til afdelingen (blå pil). Afkastet tilgår afdelingen og dens kunder (investorer). Afdelingen kan, afhængig

af forretningsmodel, betale pengeinstitutter for porteføljeforvaltning/porteføljerådgivning, formidlingsprovi-

sion og administration (røde pile). I sidste ende betaler kunderne i investeringsforeningen disse omkostninger,

hvor de fragår deres afkast ved investering i afdelingen.

Kilde: Finanstilsynet.

Det er i sidste ende investorerne i investeringsforeningen, der bærer alle omkost-

ningerne

–

også selv om omkostningerne i første omgang betales af investerings-

foreningen. Omkostningerne betales som en procentdel af den samlede formue i

afdelingen, og betalingen sker på løbende basis.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 189: Samlenotat vedr. ECOFIN 16. juni, fra den fungerende økonominister

Side 14 af 14

Regneeksempel

–

antagelser:

•

Afdelingen har en formue på kr. 500 mio.

Typeinvestor har en formue i afdelingen på kr. 500.000

Den årlige sats for porteføljeforvaltning er 0,60 pct. af formuen

Den årlige sats for formidlingsprovision er 0,50 pct. af formuen

Den årlige sats for administration af afdelingen er 0,20 pct. af formuen

Den samlede løbende omkostningssats er 1,30 pct. af formuen

Årligt bruttoafkast af afdelings investeringsportefølje er 6,0 pct.

Foreningens opgaver er outsourcet til enheder tilknyttet det samme penge-

institut.

Regneeksempel

–

påvirkning af afkast og indtægter:

•

Årligt nettoafkast for investor er: (6,0 - 1,3) = 4,7 pct.

De samlede omkostninger udgør knap 25 pct. af det samlede afkast, dvs.

1,3 pct. ift. 6,0 pct.

Pengeinstituttets samlede årlige indtjening på afdelingen udgør (kr. 500 mio.

gange 1,3 pct.) = kr. 6,5 mio.

Formidlingsprovisionen udgør heraf kr. 2,5 mio.

Den typiske investor betaler årligt (kr. 500.000 gange 1,3 pct.) = kr. 6.500 i

samlede omkostninger

Den typiske investor betaler årligt (kr. 500.000 gange 0,5 pct.) = kr. 2.500 i

omkostninger relateret til investeringsrådgivning om produktet (formid-

lingsprovision).