Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 186
Offentligt
2720387_0001.png
Til
Partierne i Folketinget, erhvervsordførerne,
Erhvervsudvalget (ERU), Erhvervsministeren
Erhvervsministeriet og Erhvervsstyrelsen
5. juni 2023
Henvendelse fra kooperative virksomheder om problematiske anbefalinger fra
Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder og alternative forslag
Det er glædeligt, at der nu er afsat midler til og sat en frist for udarbejdelse af oplæg til politisk behandling
af anbefalingerne fra
Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder,
der blev offentliggjort 21. juni
sidste år.
1
Vi støtter langt de fleste anbefalinger i Ekspertarbejdsgruppens rapport.
Men desværre indeholder rapporten også enkelte delanbefalinger, som vi må fraråde, fordi de vil forringe
de nuværende vilkår for kooperative og demokratiske virksomheder, hvis de gennemføres som beskrevet i
rapporten. Samtidig foreslår vi andre måder at opnå de ønskede virkninger på, der også er enklere.
Vores forslag handler om følgende delanbefalinger i Ekspertarbejdsgruppens rapport:
o
(Mulighed
for medarbejdereje,
side 19-21 i Ekspertarbejdsgruppens rapport):
2.
”For at tydeliggøre, at medarbejdere i eksisterende og nye A.M.B.A.’er og F.M.B.A.’er kan være
medejere, er det nødvendigt at gennemføre en lovændring, der præciserer § 3 i erhvervsvirksomheds-
loven.”
(Mulighed
for generationsskifte til medarbejdere,
side 25-26 i Ekspertarbejdsgruppens rapport):
4. ”Etablering af en ny ejer-model,
der giver mulighed for at overdrage en eksisterende virksomhed til
medarbejderne …
på samme skattemæssige vilkår, som
…
gælder for familieoverdragelse/overdragelse
til nære medarbejdere eller ved overdragelse til en erhvervsdrivende fond …
der stilles krav om aktiv-
sikring … i det medarbejderejede selskab
og der indføres et tilsyn med selskabet i lighed med det tilsyn,
som i dag føres med erhvervsdrivende fonde…”
(Demokratisk
virksomheders finansieringsmuligheder,
side 27-29 i Ekspertarbejdsgruppens rapport):
1.
”Der gives mulighed for at op til 30 pct. af deltagerne i henholdsvis andelsselskaber med begrænset
ansvar (A.M.B.A.) og foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.) kan være passive investorer med
stemmerettigheder.”
(Aktivsikring, side 34-35 i Ekspertarbejdsgruppens rapport):
1. ”Der indføres mulighed for at henlægge en bestemt procentdel af virksomhedens
overskud og/eller
formue til en bunden reserve i andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) og foreninger med
begrænset ansvar (F.M.B.A.)”
2. ”Der indføres mulighed for at blive underlagt et tilsyn, hvor der føres tilsyn med den bundne reserve
og vedtægtsbestemmelsen
om opløsning af virksomheden”.
o
o
o
I det følgende begrunder vi, hvorfor vi fraråder disse delanbefalinger og beskriver andre måder at opnå
de ønskede virkninger på, som vi kan anbefale på grundlag af vores egne erfaringer som kooperative
iværksættere og virksomheder.
Se også:
Resumé af vores henvendelse, der er medsendt som bilag.
1
Ekspertarbejdsgruppens rapport findes sammen med senere offentliggjorte analyser fra RUC, ITU og CBS og surveys
udført for Erhvervsstyrelsen på
https://em.dk/nyhedsarkiv/2022/juni/her-er-anbefalingerne-som-skal-forbedre-
forholdene-for-demokratiske-virksomheder/
1
 ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 186: Henvendelse af 5/6-23 fra Advokatformaet Morten Tarp problematiske anbefalinger fra Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder og alternative forslag
2720387_0002.png
Medarbejdereje
Ekspertarbejdsgruppens anbefaling side 19-21 i rapporten fra 21. juni 2022:
2. ”For at tydeliggøre, at medarbejdere i eksisterende og nye A.M.B.A.’er og F.M.B.A.’er kan være
medejere, er det nødvendigt at gennemføre en lovændring, der præciserer § 3 i erhvervsvirksomheds-
loven.”
Vi foreslår:
o
At den anbefalede ændring af § 3 i
lov om visse erhvervsdrivende virksomheder,
LEV, ikke gennemføres,
da den kan medføre indskrænkning af medlemskredsen for foreninger med begrænset ansvar (FMBA).
2
o
At ordet
”medarbejdere”
indføjes i LEV § 4, der omfatter andelsselskaber og andelsforeninger både
med begrænset ansvar (AMBA) og med personlig hæftelse.
3
o
At der i bemærkningerne til lovforslaget om denne ændring af LEV § 4 henvises til de internationale
regler om kooperativer, der er vedtaget af ICA, ILO, FN og EU, og til praksis efter disse regler i andre
lande, hvor det bl.a. anerkendes, at lønmodtagere samt direktører, fast tilknyttede konsulenter og
lignende, der ikke er omfattet af det almindelige lønmodtagerbegreb, kan være medejere, og at
kooperative virksomheder bl.a. kan have aktiviteter som bestillingskontorer og vikarbureauer.
4
o
At Erhvervsstyrelsens
Vejledning om virksomheder med begrænset ansvar (A.M.B.A. og F.M.B.A.)
revideres i overensstemmelse med ændringen af LEV § 4 og bemærkningerne til lovforslaget, så
vejledningen beskriver alle virksomhedsformer, der er omfattet af LEV §§ 3-4, og de væsentligste
ligheder og forskelle mellem henholdsvis foreninger med begrænset ansvar (FMBA), andelsselskaber og
andelsforeninger med begrænset ansvar (AMBA) og andelsselskaber og andelsforeninger med personlig
hæftelse, samt eksempler på anvendelsen, herunder som demokratiske og kooperative virksomheder.
5
---
Ekspertarbejdsgruppens anbefaling om at præcisere § 3 i
lov om visse erhvervsdrivende virksomheder
(LEV)
må skyldes en misforståelse og kan indskrænke anvendelsen af foreninger med begrænset ansvar (FMBA).
Derimod er det relevant at indføje
”medarbejdere”
i LEV § 4 om andelsselskaber og andelsforeninger.
Medarbejdere har kunnet være medejere af andelsselskaber og andelsforeninger (- herunder AMBA) siden
oktober 2011, og af foreninger med begrænset ansvar (FMBA) i al fald siden december 2014, hvor Erhvervs-
styrelsen ændrede praksis og traf konkrete afgørelser om godkendelse og registrering af medarbejder-
ejede virksomheder i disse ejerformer.
2
3
Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder
–
LEV-loven
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/249
’Andelsforeninger’
bruges i skattemæssig sammenhæng som betegnelse for sammenslutninger, der er omfattet af
LEV § 4 og kan opnå såkaldt kooperationsbeskatning, hvis de har mindst 10 medlemmer og en omsætning med ikke-
medlemmer på gennemsnitligt højst 25 %, jf.
Selskabsskatteloven,
§ 1, stk. 1, nr. 3, stk. 2-3 og §§ 14-16 A. Andels-
selskaber og andelsforeninger, der ikke opfylder disse betingelser, beskattes som udgangspunkt med almindelig
selskabsskat, jf. lovens § 1, stk. 1, nr. 4. Desuden gælder særlige regler bl.a. for brugsforeninger og andre foreninger
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/1241
Ifølge CVR er der p.t. ca. 520 andelsselskaber og andelsforeninger med begrænset ansvar (AMBA) og ca. 1.570
andelsselskaber og andelsforeninger med personlig hæftelse, dvs. ca. 3 gange så mange, heraf et stort antal
andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. Antallet af foreninger og selskaber med begrænset ansvar (FMBA
og SMBA) er p.t. ca. 360.
4
Jf. bl.a.
https://www.ica.coop/en/cooperatives/cooperative-identity
og ILO R193
Promotion of Cooperatives
Recommendation
https://www.ilo.org/dyn/normlex/en/f?p=NORMLEXPUB:12100:0::NO::P12100_ILO_CODE:R193
Danmark er nu det eneste land i Europa inklusive UK og Norge, der ikke har en selvstændig lov om kooperative
virksomheder. Norge indførte med ikrafttræden 1. januar 2008
lov om samvirkeforetak (samvirkelova),
der bygger på
de internationale regler om kooperativer
https://lovdata.no/dokument/NL/lov/2007-06-29-81
5
https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-virksomheder-med-begraenset-ansvar-amba-og-fmba
2
 ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 186: Henvendelse af 5/6-23 fra Advokatformaet Morten Tarp problematiske anbefalinger fra Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder og alternative forslag
2720387_0003.png
Problemet er, at Erhvervsstyrelsen ikke har offentliggjort disse praksisændringer, der heller ikke fremgår
klart af Erhvervsstyrelsens
Vejledning om virksomheder med begrænset ansvar (A.M.B.A. og F.M.B.A.).
Den tidligere nægtelse af at godkende medarbejdere som medejere er bl.a. sket med henvisning til
følgende formuleringer i
Dansk Andelsret
af Erik Hørlyck:
”… der har været fremsat tanker om, at de ansatte i andelsselskaber … måske burde være andelshavere. Det
forekommer imidlertid svært at se, at en sådan tankegang kan gives et reelt indhold, for selv om arbejdstagerne
formelt blev gjort til andelshavere, ville de ikke af den grund blive leverandører eller aftagere i forhold til selskabet.
I øvrigt er LEV § 4 til hinder for ansatte som andelshavere.
Der kan naturligvis argumenteres med, at andelsformålet også kan omfatte medarbejderens arbejdsydelser, og at
det på den baggrund er lige så naturligt, at medarbejderen, der leverer sin arbejdskraft, kan være andelshaver som
at landmanden, der leverer
sine svin, kan være det. Men tankegangen er for en praktisk synsvinkel kunstig …”
6
Opfattelsen er i strid med de internationale regler om kooperativer, der blev vedtaget af International
Cooperative Alliance (ICA) i 1895, af International Labour Organization (ILO) i 1920, og senere af FN, EU og
i mange landes nationale lovgivning.
Efter kritik af denne opfattelse ændrede Erhvervsstyrelsen praksis 19. oktober 2011, hvor Danmarks første
medarbejderejede andelsselskab,
Center for Vild Analyse AMBA,
blev godkendt og registreret.
7
Desuden
godkendte og registrerede Erhvervsstyrelsen 4. december 2014
Analyse og Tal FMBA
som medarbejderejet
forening med begrænset ansvar.
8
Siden er der godkendt og registreret et stigende antal medarbejderejede andelsselskaber og foreninger
med begrænset ansvar, p.t. omkring 20 efter vores kendskab til de enkelte virksomheder, men antallet er
usikkert, fordi oplysningerne i CVR ikke i sig selv gør det muligt at fastslå, om ejerne er medarbejdere.
Da praksisændringen stadig ikke er almindeligt kendt, støtter vi, at den præciseres direkte i loven - ikke som
anbefalet af Ekspertarbejdsgruppen i LEV § 3, men i LEV § 4.
Vi foreslår derfor,
at ordet ”medarbejdere” indføjes i LEV § 4, så
formuleringen bliver (- her med indsatte
betegnelser og forkortelser for de relevante virksomhedsformer i firkantede parenteser):
Ӥ 4. Ved
et andelsselskab (andelsforening) forstås i denne lov en virksomhed omfattet af § 2, stk. 1
[interessent-
skab, I/S]
eller stk. 2
[kommanditselskab, K/S],
eller § 3
[forening med begrænset ansvar, FMBA],
hvis formål er at
virke til fremme af deltagernes fælles interesser gennem deres deltagelse i virksomheden som aftagere, leveran-
dører,
medarbejdere
eller på anden lignende måde, og hvor virksomhedens afkast, bortset fra normal forrentning
af den indskudte kapital, enten fordeles blandt medlemmerne i forhold til deres andel i omsætningen eller forbliver
indestående i virksomheden.”
Desuden opfordrer vi til, at Erhvervsstyrelsen og Erhvervsankenævnet ikke fortolker oplistningen af mulige
medejere og eftersætningen:
”… eller på anden lignende måde”
snævert, men sidestiller direktører, fast
tilknyttede konsulenter og lignende, der deltager aktivt i virksomhedens drift uden at være omfattet af det
almindelige lønmodtagerbegreb,
med ”medarbejdere”.
9
6
7
Erik Hørlyck,
Dansk Andelsret,
Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 3. udgave, 2000 (seneste reviderede udgave).
CVR-nummer 33 96 60 75
https://datacvr.virk.dk/enhed/virksomhed/33966075?fritekst=center%2520for%2520vild%2520analyse&sideIndex=0
&size=10
8
CVR-nummer 36 45 25 95
https://datacvr.virk.dk/enhed/virksomhed/36452595?fritekst=analyse%2520%2526%2520tal&sideIndex=0&size=10
9
Virksomheder omfattet af LEV kan lige som kapitalselskaber selv vælge ledelsesform og dermed, om direktører skal
være medejere med stemmeret på generalforsamlinger og kunne vælges som bestyrelsesmedlemmer. Det kan også
være relevant, at direktører er medejere med stemmeret på generalforsamlingerne i virksomheder, der ikke har en
bestyrelse men i stedet et tilsynsråd, som direktører ikke kan være medlemmer af.
3
 ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 186: Henvendelse af 5/6-23 fra Advokatformaet Morten Tarp problematiske anbefalinger fra Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder og alternative forslag
2720387_0004.png
Formuleringen
”normal forrentning”
indebærer, at medejernes eventuelle kapitalindskud og henlagte
overskudsandele på deres individuelle kapitalkonti ikke må forrentes frit, men efter nugældende praksis
højst med Nationalbankens diskonto + 1%.
Formuleringen om, at fordeling af overskud til medlemmerne skal ske
”… i forhold
til deres andel i
omsætningen”
medfører, at overskud ikke må fordeles på basis af medlemmernes eventuelle kapitalandele,
men skal ske efter deres andel i virksomhedens omsætning på grundlag af nærmere fastsatte saglige og
objektive kriterier.
Overskudsdeling for medarbejdere kan f.eks. ske i forhold til timetal, svarende til almindelige bonus-
ordninger, der også kan aftales i individuelle ansættelsesaftaler og kollektive overenskomster.
10
Medejere har ved udtræden krav på at få udbetalt eventuelle individuelle kapitalindskud og henlagte
overskudsandele på deres individuelle kapitalkonti, eventuelt med tillæg af begrænset forrentning, hvis det
er vedtaget, samt eventuelle tilgodehavende overskudsandele, men ikke af virksomhedens formue i øvrigt
og kun i det omfang, det er muligt inden for deres forholdsmæssige andel af virksomhedens nettoformue
efter fradrag af eventuelle bundne reserver. Det samme gælder ved opløsning af virksomheden, hvor det
ofte er fastsat i vedtægterne, at eventuel overskydende formue skal tildeles almennyttige formål, og ellers
skal fordeling til medlemmerne ske omsætningsbestemt og ikke i forhold til deres eventuelle kapitalandele.
LEV § 4 er bl.a. af Erhvervsstyrelsen og Erhvervsankenævnet fortolket som en definition af kooperative
virksomheder, det såkaldte
’andelsformål’,
der på flere måder afviger fra definitionerne i internationale
regler og andre landes lovgivning om kooperativer.
’Andelsformålet’ anvendes
som kriterium for afgrænsning af ejerkredsen for andelsselskaber og andels-
foreninger til personer og virksomheder, der deltager aktivt i virksomhedens drift eller har omsætning med
virksomheden i ikke uvæsentligt omfang. F.eks. afvises såkaldte passive investorer som medejere. Dette
omtales nærmere i afsnittet om
Finansieringsmuligheder.
I den forbindelse lægges vægt på, at medejerne skal have leveringsret og -pligt, henholdsvis aftageret og
-pligt.
For medarbejdere følger leveringsretten og -pligten af almindelige ansættelsesretlige regler. Medejerskab
af virksomheden kan også opsiges og ophøre samtidig med opsigelse og ophør af ansættelsesforholdet
efter nærmere bestemmelser i vedtægterne og ansættelsesaftalerne. Som udgangspunkt er medejerskab
frivilligt for medarbejderne og ofte betinget af, at ansættelsen har haft en vis varighed, f.eks. mindst 3
måneder, og har et vist omfang, f.eks. svarende til mindst gennemsnitligt 8 timer pr. uge.
’Andelsformålet’
bruges desuden som kriterium for afgrænsning af erhvervsmæssige aktiviteter for andels-
selskaber og andelsforeninger. Bl.a. er såkaldte bestillingskontorer nægtet godkendelse.
LEV § 4 fortolkes mere snævert end f.eks. den tilsvarende bestemmelse i den selvstændige lov om
kooperative virksomheder i Norge.
11
10
11
F.eks. indgik det medarbejderejede kooperativ Tetrabit Coop AMBA og PROSA overenskomst i april 2023.
Jf. § 1, stk. 2, i
lov om samvirkeforetak
(samvirkelova):
”Med samvirkeforetak er meint ei samanslutning som har til
hovudformål å fremje dei økonomiske interessene til medlemmane gjennom deira deltaking i verksemda som
avtakarar, leverandørar eller på annan liknande måte, og der … avkastinga, bortsett frå ei normal forrenting av
innskoten kapital, anten blir ståande i verksemda eller fordelt mellom medlemmane på grunnlag av deira andel i
omsetninga med samanslutninga…”
https://lovdata.no/dokument/NL/lov/2007-06-29-81
4
 ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 186: Henvendelse af 5/6-23 fra Advokatformaet Morten Tarp problematiske anbefalinger fra Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder og alternative forslag
2720387_0005.png
Både antallet og diversiteten af kooperative virksomheder er også er meget større i Norge end i Danmark.
12
F.eks. anerkendes i Norge såkaldte bestillingskontorer for taxi- og handicapkørsel, fragt og udbringning,
vikarbureauer, private hjemme- og handicaphjælperordninger, dagplejeordninger, børne- og undervisnings-
institutioner og lignende som
samvirkeforetak
og dermed som kooperative virksomheder.
Afgrænsningskriterierne efter LEV § 4
og ’andelsformålet’
gælder ikke for foreninger med begrænset ansvar
(FMBA), der kun er omfattet af LEV § 3.
LEV § 3 har følgende formulering (- her med forkortelser for de relevante virksomhedsformer indsat i
firkantet parentes):
”§ 3. Ved en virksomhed med begrænset ansvar forstås i denne lov et andelsselskab (andelsforening)
[AMBA]
eller
en forening med begrænset ansvar
[FMBA],
hvor ingen af deltagerne hæfter personligt, uden begrænsning og
solidarisk. Det er desuden en betingelse, at virksomheden har minimum to deltagere, at der er mulighed for
vekslende deltagerantal, og at økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder ikke er baseret på deltagernes
andel af kapitalen.
Stk. 2. For selskaber med begrænset ansvar
[SMBA],
der er stiftet før den 1. januar 2014, finder lovens regler om
foreninger med begrænset ansvar tilsvarende anvendelse med de fornødne tilpasninger.”
LEV § 3 giver ikke i sig selv hjemmel for at afvise f.eks. medarbejdere eller passive investorer som medejere
eller nægte godkendelse af bestemte former for erhvervsvirksomhed i almindelige erhvervsdrivende
foreninger med begrænset ansvar (FMBA).
13
Adgangen til medejerskab af en forening med begrænset ansvar (FMBA) skal efter almindelige forenings-
retlige principper som udgangspunkt være åben for alle, der støtter dens vedtægtsbestemte formål.
Medlemskredsen kan dog afgrænses efter objektive kriterier f.eks. om bopæl indenfor et bestemt
geografisk område, tilknytning til et bestemt fag og lignende.
Foreninger med begrænset ansvar (FMBA) afgrænses på den ene side i forhold til såkaldt ideelle eller
almindelige foreninger, der ikke har erhvervsdrift eller kun erhvervsmæssige aktiviteter til støtte af
almennyttige formål, og på den anden side bl.a. i forhold til investeringsforeninger, der er omfattet af
særlig lovgivning og ikke kan godkendes som FMBA, hvis deres aktiviteter ud fra en samlet vurdering
overvejende har karakter af passiv kapitalanbringelse og formueforvaltning.
14
Såkaldte omdannede tidligere finansielle virksomheder, der er foreninger og selskaber med begrænset
ansvar efter LEV § 3 (FMBA og SMBA), som driver forsikrings- og realkreditvirksomhed, kan have et meget
stort antal medlemmer og er omfattet af et særligt tilsyn, der omtales nærmere nedenfor i afsnittet om
Aktivsikring.
15
12
Ifølge det norske virksomhedsregister,
Brønnøysundregistrene,
er der p.t. ca. 6.580
samvirkeforetak,
dvs.
kooperative virksomheder, i Norge
https://w2.brreg.no/enhet/sok/
I dette tal indgår ikke som i Danmark private
andelsboligforeninger og lignende, der er registreret i CVR under andelsselskaber og andelsforeninger.
13
Det er sandsynligvis heller ikke sket før 4. december 2014, hvor Erhvervsstyrelsen godkendte og registrerede
Analyse og Tal FMBA,
men kan ikke ses i CVR, hvor det ikke fremgår, om en virksomhed ejes af medarbejdere.
14
Jf. LEV § 1, stk. 2, med henvisningen til
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
(FAIF-loven).
I Erhvervsstyrelsens udaterede meddelelse:
Visse foreninger (FMBA) med finansielle karakteristika opfylder i dag ikke
lov om visse erhvervsdrivende virksomheder
tilkendegives, at foreninger med begrænset ansvar (FMBA) bl.a. er
kendetegnet ved virksomhedsdeltagernes aktive deltagelse i virksomhedens drift
og dermed, at ’andelsformålet’ i LEV
§ 4 også gælder for foreninger med begrænset ansvar, der kun er omfattet af LEV § 3
https://erhvervsstyrelsen.dk/.
Dette anses dog ikke for afgørende i Erhvervsministeriet vejledning til FAIF-loven
https://www.retsinformation.dk/.
15
Jf. LEV § 1 a, og LEV Kapitel 5 a, om
Tilsyn med omdannede tidligere finansielle virksomheder.
F.eks. har
Trygheds-
gruppen SMBA
ca. 1,2 millioner medlemmer, jf.
Redegørelse om status for åbenhed i omdannede tidligere finansielle
virksomheder, ERU alm. del
–
Bilag 179
https://www.ft.dk/samling/20141/almdel/eru/bilag/179/1508087.pdf
5
 ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 186: Henvendelse af 5/6-23 fra Advokatformaet Morten Tarp problematiske anbefalinger fra Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder og alternative forslag
2720387_0006.png
Betingelsen i LEV § 3 om,
”… at virksomheden har minimum to deltagere…”
gælder både for foreninger og
selskaber med begrænset ansvar (FMBA og SMBA), andelsselskaber og andelsforeninger med begrænset
ansvar (AMBA) og andelsselskaber og andelsforeninger med personlig hæftelse (- der kun er omfattet af
LEV § 4, men ikke af § 3), og er én af de væsentlige forskelle i forhold til anpartsselskaber (Aps), der kan ejes
af én person eller virksomhed.
Betingelsen om,
”… at der er mulighed for vekslende deltagerantal…”
indebærer også, at virksomhedens
kapital kan være vekslende, og at eventuelle kapitalandele ikke kan sælges eller overdrages, men kun
indløses i forbindelse med udtræden eller opløsning af virksomheden, og adskiller dermed virksomheder
omfattet af LEV § 3 generelt fra kapitalselskaber (Aps, A/S og P/S).
Det samme gælder betingelsen om,
”… at økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder ikke er baseret
på deltagernes andel af kapitalen…”,
der også omfatter stemmerettigheder og er et afgørende kendetegn
og princip for kooperative virksomheder efter de internationale regler.
Disse tre betingelser gælder for alle foreninger og selskaber med begrænset ansvar, der kun er omfattet af
LEV § 3 (FMBA og SMBA) og for alle andelsselskaber og andelsforeninger med begrænset ansvar, der er
omfattet af både LEV § 3 og § 4 (AMBA), og adskiller dem også generelt fra kapitalselskaber (Aps, A/S og
P/S).
16
Samtidig gælder som væsentlig forskel, at medejere af andelsselskaber og andelsforeninger omfattet
af LEV § 4 og
’andelsformålet’
(- herunder AMBA) skal deltage aktivt i virksomhedens drift eller have
omsætning med virksomheden i ikke uvæsentligt omfang, mens adgangen til medejerskab af foreninger og
selskaber, der kun er omfattet af LEV § 3 (FMBA og SMBA), som udgangspunkt er åben.
Denne forskel har afgørende betydning i mange relationer, der omtales nærmere i de følgende afsnit om
Overdragelse af virksomheder til medarbejderne
og
Finansieringsmuligheder.
Vi fraråder derfor at tilføje LEV § 3
”medarbejdere”
eller en oplistning af mulige medejere som i LEV § 4 og
den svenske
lag om ekonomiske föreninger,
da det vil medføre risiko for indskrænkende fortolkninger og
modsætningsslutninger med diskriminerende virkninger som i forhold til LEV § 4 før Erhvervsstyrelsens
praksisændring i 2011.
17
Som det fremgår ovenfor, foreslår vi i stedet, at
”medarbejdere”
indføjes i LEV § 4, og at bestemmelsen
fortolkes i overensstemmelse med internationale regler om kooperativer og andre landes praksis i forhold
til disse regler, samt at Erhvervsstyrelsens vejledning om virksomhedsformerne revideres.
18
16
Interessentskaber (I/S) og kommanditselskaber (K/S) kan også have begrænset ansvar, hvis alle medejerne er
kapitalselskaber, og omfattes så af samme regler om registrering, offentliggørelse og kontrol m.v. som virksomheder
med begrænset ansvar efter LEV § 3, jf. LEV § 2, stk. 3. Kommanditselskaber i form af partnerselskaber (P/S), hvor
ejernes rettigheder er baseret på kapitalandele, er omfattet af kapitel 11 i
selskabsloven.
I disse virksomhedsformer
gælder ikke krav om vekslende deltagerantal og varierer stemmerettighederne som udgangspunkt mellem henholds-
vis enstemmighed (I/S) og vetoret for komplementaren i væsentlige beslutninger (K/S og P/S). Se også næste afsnit om
Overdragelse af virksomheder til medarbejderne.
17
Jf. henvisningen til og gengivelsen af den svenske lovgivning på side 20 i Ekspertarbejdsgruppens rapport.
18
Se også omtalen af reglerne for europæiske andelsselskaber (SCE) i afsnittet nedenfor om
Finansieringsmuligheder.
6
 ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 186: Henvendelse af 5/6-23 fra Advokatformaet Morten Tarp problematiske anbefalinger fra Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder og alternative forslag
2720387_0007.png
Overdragelse af virksomheder til medarbejderne
Ekspertarbejdsgruppens anbefaling side 25-27 i rapporten fra 21. juni 2022:
4.
”Etablering af en ny ejer-model,
der giver mulighed for at overdrage en eksisterende virksomhed til
medarbejderne … på samme skattemæssige vilkår, som … gælder for familieoverdragelse/overdragelse
til nære medarbejdere eller ved overdragelse til en erhvervsdrivende fond …
der stilles krav om aktiv-
sikring … i det medarbejderejede selskab og der indføres et tilsyn med selskabet i lighed med det tilsyn,
som i dag føres med erhvervsdrivende
fonde…”
Vi foreslår:
19
o
At der ikke indføres en ny virksomhedsform, krav om aktivsikring ved henlæggelse af bundne reserver
af en bestemt størrelse eller om et særligt tilsyn for medarbejderejede virksomheder, da der allerede
kan ske henlæggelser af bundne reserver, og de eksisterende kontrol- og reaktionsmuligheder i forhold
til vedtægtsændringer og væsentlige dispositioner, herunder vedrørende bundne reserver, er
tilstrækkeligt effektive for virksomheder med begrænset ansvar, der er omfattet af selskabsloven (Aps,
A/S, P/S) eller LEV §§ 3-4 (AMBA og FMBA).
o
At Erhvervsstyrelsen udarbejder en vejledning om, hvordan vedtægter for virksomheder med
begrænset ansvar, der er omfattet af selskabsloven (Aps, A/S, P/S) eller LEV §§ 3-4 (AMBA og FMBA),
kan formuleres og struktureres, så de giver et klart grundlag for at afvise vedtægtsændringer og
dispositioner i strid med vedtægtsbestemmelser f.eks. om bundne reserver og anvendelse af overskud
ved opløsning, samt om de eksisterende kontrol- og reaktionsmuligheder i forhold til vedtægts-
ændringer og væsentlige dispositioner i disse virksomhedsformer.
o
At overdragelse af eksisterende virksomheder til medarbejderne, uden at overdrageren beskattes af
eventuel avance, skal kunne ske til alle virksomhedsformer med begrænset ansvar, også AMBA og
FMBA, og med mulighed for, at alle interesserede medarbejdere kan være medejere uden betingelser
om varigheden, omfanget eller typen af deres beskæftigelse i den overdragede virksomhed.
20
o
At muligheden for, at medarbejdere ved udbetaling af individuelle kapitalandele kun beskattes af
eventuel avance, skal gælde for alle virksomhedsformer med begrænset ansvar, også AMBA og FMBA.
21
o
At mulighederne for at anvende etableringskonto-, iværksætter-, investorfradrags- og medarbejder-
aktieordninger skal gælde for alle virksomhedsformer med begrænset ansvar, også AMBA og FMBA.
22
19
20
Se også nedenfor i afsnittet om
Aktivsikring.
Dvs. anparts-, aktie- og partnerselskaber (Aps, A/S og P/S) og foreninger, andelsselskaber og andelsforeninger med
begrænset ansvar, der er omfattet af LEV § 3 (FMBA og AMBA). Interessentskaber og kommanditselskaber, hvor alle
medejere er kapitalselskaber, jf. LEV § 2, stk. 3, er umiddelbart ikke relevante for medarbejderejede virksomheder.
Ifølge § 35 i
Aktieavancebeskatningsloven
skal medarbejderne som udgangspunkt de seneste 5 år have haft et samlet
timetal svarende til fuldtidsbeskæftigelse i mindst 3 år. Se bl.a. SKAT
C.B.2.13.2. Overdragelse til nære medarbejdere
med succession
https://skat.dk/data.aspx?oid=1946386
21
Se bl.a. SKAT,
C.B.2.10.3. Salg til det udstedende selskab og visse datterselskaber,
om
Mulighed for dispensation
og
Dispensationspraksis - Medarbejderaktier
efter § 16 B, stk. 2, nr. 6 i
Ligningsloven,
for medarbejdere i forhold til
hovedreglen om, at hele den udbetalte sum beskattes som udbytte, jf. § 16 B, stk. 1, som ifølge vejledningen
”…
skal
forhindre, at aktionærerne tilskyndes til at henlægge hele selskabets overskud til reserverne i stedet for
…
en passende
del som udbytte, der for personer beskattes fuldt ud, og ved afståelse af aktierne til selskabet
…
opnår en udlodning,
der skattemæssigt behandles på en anden måde.”
https://skat.dk/data.aspx?oid=1946383.
Dette hensyn gælder især
andelsselskaber og andelsforeninger, som har mindst 10 medlemmer og en omsætning med ikke-medlemmer på
gennemsnitligt højst 25%, der er omfattet af reglerne om kooperationsbeskatning, jf. bl.a. SKAT,
C.B.2.8. Andelsbeviser
https://skat.dk/data.aspx?oid=1946366
22
Se bl.a. SKAT,
Etablerings- og iværksætterkonto
https://skat.dk/data.aspx?oid=2234855,
C.C.2.6. Henlæggelser efter
etablerings- og iværksætterkontoloven
https://skat.dk/data.aspx?oid=2047452&vid=218574,
C.B.6. Investorfradrags-
loven
https://skat.dk/data.aspx?oid=2284956
og
C.A.5.17.1.1 Generelt om beskatning af medarbejderaktier omfattet
af LL § 16
https://skat.dk/data.aspx?oid=2298533.
Se også nedenfor i afsnittet om
Finansieringsmuligheder.
7
 ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 186: Henvendelse af 5/6-23 fra Advokatformaet Morten Tarp problematiske anbefalinger fra Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder og alternative forslag
2720387_0008.png
Ekspertarbejdsgruppens anbefaling må skyldes manglende kendskab til virksomheder, der er overdraget
til medarbejderne i almindelige virksomhedsformer, til de samlede skattemæssige vilkår for overdragerne
og medarbejderne og til de eksisterende muligheder for
effektiv ’aktivsikring’
i disse virksomhedsformer
uden særlige former for tilsyn.
Overdragelse af eksisterende virksomheder til medarbejderne sker i Danmark til alle almindeligt kendte
virksomhedsformer som anparts-, aktie- og partnerselskaber (Aps, A/S og P/S) og andelsselskaber, andels-
foreninger og foreninger med begrænset ansvar (AMBA og FMBA), samt til erhvervsdrivende fonde, og der
er så vidt vi véd ikke påvist noget behov for trust-konstruktioner som i de britiske og nordamerikanske EOT-
og ESOP-modeller, der omtales som forbilleder i Ekspertarbejdsgruppens rapport.
Efter vores erfaring er problemet i Danmark først og fremmest den skattemæssige forskelsbehandling af
virksomhedsformerne og af overdragerne og medarbejderne afhængig af deres indbyrdes tilknytning.
Der er flere saglige grunde til, at overdragelse af en eksisterende virksomhed til medarbejderne bør ske
til en virksomhedsform, der har begrænset ansvar og ikke personlig hæftelse, og hvor hensyn til både
overdragerens og medarbejdernes interesserer og virksomhedens fortsatte drift kan sikres effektivt.
23
Vi støtter Ekspertarbejdsgruppens anbefalinger om, at overdragelse af eksisterende virksomheder til
medarbejderne kan ske uden avancebeskatning for overdrageren betinget af, at medarbejderne opnår
bestemmende indflydelse, dvs. råder over mere end 50% af stemmerne, og uden krav om betaling af hele
købesummen på overtagelsestidspunktet.
24
Disse anbefalinger fra Ekspertarbejdsgruppen og vores forslag kan gennemføres udelukkende ved ændring
af den skattemæssige lovgivning, herunder i forbindelse med de ændringer, der er nødvendige for gennem-
førelse af Ekspertarbejdsgruppens anbefaling om mulighed for skattefri omdannelse i samme CVR-nummer
mellem virksomheder med begrænset ansvar, som vi også støtter.
25
Som det fremgår, foreslår vi også andre ændringer og præciseringer for at opnå skattemæssig ligestilling
i forhold til forskellige ordninger, som efter den nugældende lovgivning og praksis kun anvendes for
virksomhedsformer, der er omfattet af selskabsloven, så de også udtrykkeligt gælder for AMBA og FMBA.
Ved samtidig gennemførelse af Ekspertarbejdsgruppens anbefaling om mulighed for skattefri omdannelse i
samme CVR-nummer mellem virksomhedsformer med begrænset ansvar, vil der samlet være tilstrækkeligt
dækkende og fleksible valgmuligheder mellem virksomhedsformer, der kan opfylde forskellige behov for
overdrageren og medarbejderne.
Hvis det ønskes, at overdragelsen skal ske til en virksomhedsform, hvor medejernes rettigheder er baseret
på kapitalandele, er der flere muligheder for, at det kan ske med demokratisk ejerskab for medarbejderne.
En model, der har fået stigende udbredelse efter ændringer af selskabsloven i 1996, er at anvende partner-
selskaber (P/S), der tidligere blev betegnet som kommanditaktieselskaber og både er omfattet af LEV og
selskabsloven.
26
23
24
Se nærmere nedenfor i afsnittet om
Aktivsikring.
Side 26 i Ekspertarbejdsgruppens rapport og §§ 34-35 F i
Aktieavancebeskatningsloven.
25
Jf. Ekspertarbejdsgruppens rapport side 22-24. I Ekspertarbejdsgruppens anbefaling nævnes kun A/S, Aps, AMBA og
FMBA, men muligheden bør også omfatte partnerselskaber, P/S.
26
Jf. LEV § 2, stk. 2, kapitel 21 i
Selskabsloven
og Erhvervsstyrelsens
Vejledning om Partnerselskaber (kommanditaktie-
selskaber)
https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-partnerselskaber-kommanditaktieselskaber.
Ifølge CVR udgør antallet af partnerselskaber og kommanditaktieselskaber (P/S) p.t. ca. 1.710.
8
 ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 186: Henvendelse af 5/6-23 fra Advokatformaet Morten Tarp problematiske anbefalinger fra Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder og alternative forslag
2720387_0009.png
I partnerselskaber (P/S) indskydes den eksisterende virksomhed som komplementar, og medarbejderne
indskyder som kommanditister kapitalandele fordelt på aktier, der ikke behøver at være lige store, men
sammen med værdien af komplementarens kapitalandel skal udgøre en fast kapital, der opfylder kapital-
kravet for aktieselskaber på mindst 400.000 kr. Komplementaren hæfter som udgangspunkt ubegrænset
for virksomhedens forpligtelser, men er typisk et anparts- eller aktieselskab, og har derfor også som
kommanditisterne begrænset ansvar.
Partnerselskaber (P/S) er lige som kommanditselskaber, der kun er omfattet af LEV (K/S), især kendetegnet
ved, at komplementaren har vetoret overfor, dvs. skal være enig i, vedtægtsændringer og andre væsentlige
beslutninger. Det kan virke problematisk i forhold til krav om, at medarbejderne skal have bestemmende
indflydelse, dvs. samlet råde over mindst 50% af stemmerettighederne på generalforsamlinger, men har
ikke betydning i forhold til almindelige beslutninger eller valg til virksomhedens øverste ledelsesorgan, som
i partnerselskaber skal være enten en bestyrelse eller et tilsynsråd, og hvor kun komplementarer, der er
fysiske personer, kan være direktører.
27
En anden tidligere almindeligt anvendt model især i aktieselskaber er, at medarbejdernes kapitalandele og
tilknyttede rettigheder forvaltes via en medarbejderforening eller lignende på grundlag af en ejeraftale, der
forpligter til at stemme individuelt på generalforsamlinger i overensstemmelse med fælles beslutninger
efter almindelige foreningsretlige principper, dog typisk ikke ved valg af virksomhedens ledelse. Modellen
er udviklet for at neutralisere forskelle i medarbejdernes kapital- og stemmeandele. Efter indførelsen i 2010
af den udtrykkelige bestemmelse i selskabslovens § 82 om, at ejeraftaler ikke er bindende for selskabet
eller de beslutninger, der træffes på generalforsamlingen, og Erhvervsstyrelsens praksisændringer, jf.
ovenfor i afsnittet om
Medarbejdereje,
kan i stedet bruges en model, hvor kapitalandelene ejes og forvaltes
af et andelsselskab eller en forening med begrænset ansvar (AMBA eller FMBA), som medarbejderne kan
være medlemmer af med lige rettigheder.
De omtalte modeller anvendes typisk kun for medarbejdere, der opfylder betingelserne for at være
omfattet af reglerne om overdragelse til nære medarbejdere i
aktieavancebeskatningslovens § 35,
og
kræver desuden for at sikre fortsat medarbejdereje, at der fastsættes bestemmelser i vedtægterne om
selskabets samtykke til salg, omsætning og indløsning af kapitalandele.
28
Overdragelse til partner-, anparts- og aktieselskaber (P/S, Aps og A/S) kan i alle tilfælde give udfordringer i
forhold til at opnå lige rettigheder for medarbejderne, fordi udgangspunktet er, at stemmeværdien af
kapitalandelene afhænger af deres størrelse, og at værdien af kapitalandelene skal fastsættes til
markedsværdien eller handelsværdien, samtidig med at de enkelte medarbejderes muligheder for at
finansiere kapitalandelene ved løbende overskudsdeling eller egen opsparing typisk varierer.
Efter Erhvervsstyrelsens godkendelse af, at medarbejdere kan eje andelsselskaber og foreninger med
begrænset ansvar (AMBA og FMBA), har det også været muligt at overdrage eksisterende virksomheder til
medarbejdere direkte i disse virksomhedsformer.
Efter den nugældende praksis kan overdragelsen ske til et andelsselskab med begrænset ansvar (AMBA),
hvis overdrageren skal deltage aktivt i driften, og til en forening med begrænset ansvar (FMBA), hvis
overdrageren ikke skal deltage i driften, men være medejer med stemmeret på generalforsamlinger.
Overdragelse til en forening med begrænset ansvar (FMBA) er desuden relevant, hvis der ønskes mulighed
for, at tidligere medarbejdere eller eksterne investorer kan have stemmeret på generalforsamlinger.
27
Desuden beskattes over- og underskud i partnerselskaber (P/S) lige som i andre kommanditselskaber (K/S) i
medejernes personlige indkomst.
28
Jf. SKAT
C.B.2.13.2. Overdragelse til nære medarbejdere med succession
https://skat.dk/data.aspx?oid=1946386
og kapitel 5
i Selskabsloven.
9
 ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 186: Henvendelse af 5/6-23 fra Advokatformaet Morten Tarp problematiske anbefalinger fra Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder og alternative forslag
2720387_0010.png
Foreninger med begrænset ansvar (FMBA) kan også følge de kooperative principper i LEV § 4 uden at være
direkte omfattet af eller godkendt og registreret efter bestemmelsen, og kan desuden anerkendes som
kooperative virksomheder efter de internationale regler, hvis de kooperative kendetegn, værdier og
principper fremgår af vedtægterne og følges i praksis.
29
Der findes også andre modeller for overdragelse af eksisterende virksomheder til AMBA og FMBA, der
beskrives nedenfor i afsnittet om
Finansieringsmuligheder,
f.eks. i såkaldte føderative samvirker mellem
ligestillede virksomheder.
Vi har selv valgt AMBA og FMBA, fordi de grundlæggende principper for disse virksomhedsformer giver et
enklere grundlag end kapitalselskaber og fonde for, at medarbejdere kan opnå demokratisk ejerskab, også
ved overtagelse af en eksisterende virksomhed. Det skyldes især, at medejernes rettigheder ikke er baseret
på kapitalandele, men som udgangspunkt er lige eller kan differentieres på grundlag af andre saglige og
objektive kriterier.
Kapitalandelene behøver derfor ikke at være lige store og forskelle i kapitalandelenes størrelse kan udlignes
over en længere periode ved, at medarbejdere, der har indskudt mindre end en forholdsmæssig andel af
kapitalen, løbende overfører deres overskudsandele til deres individuelle kapitalkonti, mens medarbejdere,
der har indskudt mere, kan få udbetalt overskydende beløb sammen med deres overskudsandele, eller
henlægge dem helt eller delvist på deres individuelle kapitalkonti til senere udbetaling, eventuelt først ved
udtræden.
Virkningen er også, at medarbejderne kan opnå bestemmende indflydelse, selv om de ikke har betalt hele
overtagelsessummen eller 50% af kapitalandelene, men kan finansiere overdragerens tilgodehavende ved
løbende overførsel af deres overskudsandele til deres individuelle kapitalkonti, hvorefter overdrageren kan
få udbetalt eller henlægge tilsvarende beløb på sin kapitalkonto til senere udbetaling. Samme princip kan
anvendes i forhold til eksterne långivere eller investorer, der skal tilbagebetales løbende.
Både i forhold til overdrageren af virksomheden og eksterne kreditorer kan fastsættes i vedtægterne, at
overskud skal anvendes til nedbringelse af gæld og konsolidering af virksomheden frem for andre formål,
herunder udbetaling til medejerne. Desuden kan fastsættes i vedtægterne, at en del af virksomhedens
overskud eller formue skal henlægges som reserve, så virksomheden til enhver tid har et forsvarligt
kapitalberedskab.
30
Dette er enkelt i andelsselskaber, andelsforeninger og foreninger med begrænset ansvar (AMBA og FMBA),
fordi enhver form overskud og formue, bortset fra individuelle kapitalandele, i disse virksomhedsformer
ejes kollektivt af medejerne, der træffer fælles demokratiske beslutninger om anvendelsen i overens-
stemmelse med virksomhedens vedtægter.
Ud over skattemæssig ligestilling er bedre vejlednings- og rådgivningsmuligheder om fordele og ulemper
ved de almindelige virksomhedsformer med begrænset ansvar i forhold til medarbejdereje efter vores
erfaring væsentlig for, om ejere af eksisterende virksomheder vælger overdragelse til medarbejderne.
Ekspertarbejdsgruppens anbefalinger om aktivsikring og særligt tilsyn for virksomheder, der er overdraget
til medarbejderne, omtales nærmere nedenfor i afsnittet om
Aktivsikring.
29
30
Se bl.a.
https://ica.coop/
og
https://identity.coop/.
P.t. er 8 danske virksomheder anerkendt som kooperative.
I den norske lov om kooperative virksomheder
gælder som ’generalklausul’, at
virksomheden altid skal have en
egenkapital, der er forsvarlig ud fra risikoen ved og omfanget dens aktiviteter, og ikke må udbetale mere til medejerne
end i overensstemmelse med forsigtig og god forretningsskik, jf. kapitel 4 i
lov om samvirkeforetak (samvirkelova)
https://lovdata.no/dokument/NL/lov/2007-06-29-81
10
 ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 186: Henvendelse af 5/6-23 fra Advokatformaet Morten Tarp problematiske anbefalinger fra Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder og alternative forslag
2720387_0011.png
Finansieringsmuligheder (passive investorer og equity crowdfunding)
Ekspertarbejdsgruppens anbefaling side 27-29 i rapporten fra 21. juni 2022:
1.
”Der gives mulighed for
at op til 30 pct. af deltagerne i henholdsvis andelsselskaber med begrænset
ansvar (A.M.B.A.) og foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.) kan være passive investorer med
stemmerettigheder.”.
Vi foreslår:
o
At den anbefalede ændring efter svensk forbillede ikke gennemføres, da den dels vil indskrænke
anvendelsesmulighederne for foreninger med begrænset ansvar (FMBA), dels er for vidtgående for
andelsselskaber og andelsforeninger (- herunder AMBA) i forhold til de internationale regler for
kooperativer om selvstændighed, uafhængighed og medlemmernes demokratiske kontrol.
31
o
At der ikke sker ændringer af de eksisterende muligheder for foreninger med begrænset ansvar (FMBA)
for at have passive investorer og andre, der ikke deltager aktivt i virksomhedens drift, som medlemmer
med stemmeret på generalforsamlinger.
32
o
At der for andelsselskaber og andelsforeninger (- herunder AMBA) indføres regler svarende til, hvad der
gælder for europæiske andelsselskaber (SCE) om, at passive investorer samlet kan have op til 25% af
stemmerettighederne på generalforsamlinger og samlet udgøre op til 25% af medlemmerne af
bestyrelsen eller tilsynsrådet og direktionen samt om, at passive investorer, der ikke har stemmeret på
generalforsamlinger, i vedtægterne kan tillægges økonomiske fordele og ret til afholdelse af særlige
forsamlinger, der kan afgive indstillinger til og udpege repræsentanter med taleret om indstillingerne
på generalforsamlinger.
33
o
At de eksisterende muligheder for crowdfunding i aktieselskaber også skal gælde for foreninger, andels-
selskaber og andelsforeninger med begrænset ansvar (FMBA og AMBA).
34
o
At der ikke åbnes for offentligt udbud af anparter i anpartsselskaber (Aps).
35
o
At mulighederne for at anvende etableringskonto-, iværksætter-, investorfradrags- og medarbejder-
aktieordningerne skal gælde for alle virksomhedsformer med begrænset ansvar, også FMBA og
AMBA.
36
---
Ekspertarbejdsgruppens anbefaling må skyldes manglende kendskab til gældende praksis om passive
investorer i foreninger med begrænset ansvar (FMBA), andelsselskaber og andelsforeninger (-herunder
AMBA) samt til reglerne for europæiske andelsselskaber (SCE).
Vi fraråder gennemførelse af anbefalingen, som dels vil virke modsat hensigten for foreninger med
begrænset ansvar (FMBA), der allerede efter nugældende praksis kan have passive investorer med
stemmeret, dels er for vidtgående i forhold til de internationale regler for kooperativer og dermed for
andelsselskaber og andelsforeninger (- herunder AMBA).
31
32
Jf. bl.a. princippet om
Autonomy and independence
i
Statement on the Cooperative Identity
https://ica.coop/
Jf. ovenfor i afsnittet om
Medarbejdereje.
33
Jf. artikel 39, 42, 59 og 64 i SCE-forordningen,
Rådets forordning (EF) nr. 1435/2003 af 22. juli 2003 om statut for det
europæiske andelsselskab (SCE)
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A32003R1435
34
Se bl.a. SKAT:
Aktiebaseret crowdfunding (investering)
https://skat.dk/data.aspx?oid=2234858,
og Finanstilsynet:
Alternative finansieringsformer: Crowdfunding og peer-to-peer låneformidling
https://www.finanstilsynet.dk/tal-og-
fakta/rapporter/2013/alternative-finansieringsformer-crowdfunding-peer-to-peer-laaneformidling.aspx
35
Jf. Ekspertarbejdsgruppens anbefaling under punkt 3 på side 28 i rapporten.
36
Se bl.a. SKAT,
Etablerings- og iværksætterkonto
https://skat.dk/data.aspx?oid=2234855,
C.C.2.6. Henlæggelser efter
etablerings- og iværksætterkontoloven
https://skat.dk/data.aspx?oid=2047452&vid=218574,
C.B.6. Investorfradrags-
loven
https://skat.dk/data.aspx?oid=2284956
og
C.A.5.17.1.1 Generelt om beskatning af medarbejderaktier omfattet
af LL § 16
https://skat.dk/data.aspx?oid=2298533.
Se også nedenfor i afsnittet om
Finansieringsmuligheder.
11
 ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 186: Henvendelse af 5/6-23 fra Advokatformaet Morten Tarp problematiske anbefalinger fra Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder og alternative forslag
2720387_0012.png
Derimod kan det være relevant at tilføje LEV § 4 tilsvarende regler om stemme- og repræsentantionsret
for passive investorer og andre passive medlemmer i andelsselskaber og andelsforeninger, som gælder for
europæiske andelsselskaber (SCE) og omtales nærmere i dette afsnit.
Både andelsselskaber, andelsforeninger og foreninger med begrænset ansvar have passive investorer,
men efter nugældende praksis kan kun foreninger med begrænset ansvar have passive investorer med
stemmeret på generalforsamlinger.
I foreninger med begrænset ansvar (FMBA) kan passive investorer efter almindelige foreningsretlige
principper have samme økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder, herunder stemmerettigheder,
som andre medlemmer i denne virksomhedsform, da den
ikke er omfattet af LEV § 4 om ’andelsformålet’,
men kun af LEV § 3, der ikke i sig selv giver hjemmel for at nægte stemmeret eller andre rettigheder for
medlemmer, der opfylder de vedtægtsbestemte betingelser for medlemskab.
Ekspertarbejdsgruppens anbefaling om at åbne for, at op til 30% af deltagerne kan være passive investorer,
harmonerer heller ikke med definitionen af demokratiske virksomheder fra Tænketanken Demokratisk
Erhverv, der må forstås sådan, at medejerskab og / eller demokratisk indflydelse for minimum 50% af de
aktive medlemmer blandt f.eks. producenter eller forbrugere er tilstrækkeligt for, at en virksomhed kan
betegnes som demokratisk, og dermed, at de øvrige 50% f.eks. kan være passive investorer.
37
I foreninger med begrænset ansvar, f.eks. omdannede tidligere finansielle virksomheder, der er omfattet
af LEV § 3, kan medlemmer, som ikke har ejerstatus, også vælge og blive valgt som repræsentanter til
forsamlinger, der har samme myndighed som generalforsamlinger i forhold til virksomhedens ledelse.
38
Som omtalt ovenfor i afsnittet om
Medarbejdereje,
afgrænses foreninger med begrænset ansvar omfattet
af LEV § 3 overfor investeringsforeninger og lignende ud fra en samlet vurdering af, om virksomhedens
aktiviteter overvejende har karakter af passiv kapitalanbringelse og formueforvaltning. Det er ifølge
Finanstilsynet ikke tilfældet, hvis investeringerne sker til finansiering af aktiver, der anvendes til fremstilling
af varer og tjenesteydelser, og udgør midler til at skabe indtægter, men ikke er selve indtægtskilden.
39
Derfor er der ikke behov for og vil det indskrænke anvendelsesmulighederne for foreninger med begrænset
ansvar (FMBA), hvis Ekspertarbejdsgruppens anbefaling gennemføres om, at der i stedet for denne samlede
vurdering fastsættes regler i LEV § 3 om omfanget af passive investorers stemmerettigheder.
Det vil også begrænse mulighederne for såkaldt
equity crowdfunding,
som virksomhedsformen er særligt
velegnet til, fordi medejernes rettigheder ikke er baseret på kapitalandele og kan være lige, selv om de
indskudte beløb varierer, hvad typisk er tilfældet og almindeligt udbredt også i landdistrikter i andre
virksomhedsformer som interessentskaber, andelsselskaber og andelsforeninger med personlig og
solidarisk hæftelse, hvor der kan være flere saglige grunde til i stedet at organisere sig i en forening med
begrænset ansvar (FMBA), som er baseret på almindelige foreningsretlige principper.
40
Set overfor denne mulighed kan vi ikke støtte Ekspertarbejdsgruppens anbefaling om at åbne for
equity
crowdfunding
i anpartsselskaber (Aps), hvor investorernes rettigheder er baseret på kapitalandele, og
offentligt udbud af anparter vil være i strid med grundlæggende principper i selskabsloven.
37
38
Jf. definitionen side 6 nederst i Ekspertarbejdsgruppens rapport.
Jf. bl.a.
Redegørelse om status for åbenhed i omdannede tidligere finansielle virksomheder, ERU alm. del
–
Bilag 179
https://www.ft.dk/samling/20141/almdel/eru/bilag/179/1508087.pdf
39
Jf. bl.a. Finanstilsynets vejledning til FAIF-loven
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2013/9349
40
Jf. Ekspertarbejdsgruppens anbefaling på side 27 i rapporten om at indføre
”…
bedre mulighed for equity crowd-
funding i landdistrikterne”
og eksemplerne side 22 og 28 i rapporten på anvendelse af FMBA i forbindelse med
omdannelse eller overtagelse af lokale brugsforeninger, supermarkeder, biografer, forsamlingshuse m.v.
12
 ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 186: Henvendelse af 5/6-23 fra Advokatformaet Morten Tarp problematiske anbefalinger fra Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder og alternative forslag
2720387_0013.png
I andelsselskaber og andelsforeninger, herunder AMBA, kan passive investorer efter gældende praksis også
på vedtægts- eller aftalemæssigt grundlag have ret til at være repræsenteret i virksomhedens bestyrelse
eller tilsynsråd, samt til forrentning af deres investeringer, der svarer til eller overstiger medejernes
lovbestemte begrænsede forrentning og omsætningsbestemte overskudsdeling.
Begrænsningen i LEV § 4 for forrentning af kapitalandele i andelsselskaber og andelsforeninger til p.t. højst
1% over Nationalbankens diskonto gælder ikke for passive investorer, som ikke er medejere, eller for lån-
givere, og hindrer derfor ikke ekstern finansiering på sædvanlige vilkår.
Desuden gælder reglen i LEV § 4 om omsætningsbestemt overskudsfordeling heller ikke for passive
investorer, som ikke er medejere. I stedet modtager passive investorer typisk en aftalt fast eller resultat-
afhængig forrentning af det investerede beløb.
Derudover kan passive investorer og långivere på grundlag af aftalte vilkår for investeringen eller lånet
opnå løbende kontrol med alle væsentlige beslutninger og dispositioner i virksomheden, der reelt svarer til
bestemmende indflydelse eller vetoret.
Disse muligheder kan være fuldt ud tilstrækkelige for passive investorer, der ofte heller ikke ønsker eller må
være medejere med samme forpligtelser og ansvar som øvrige ejere.
I andelsselskaber og andelsforeninger vil medejerskab for passive investorer desuden medføre, at de
omfattes af reglerne både om lovbestemt begrænset forrentning og omsætningsbestemt overskudsdeling i
LEV § 4 og dermed typisk også mindre økonomisk attraktive vilkår, end hvis de ikke var medejere.
41
Vi har ikke oplevet, at passive investorer har efterspurgt medejerskab, og så vidt vi véd er der heller ikke
påvist noget behov for, at passive investorer kan være medejere med stemmeret på generalforsamlinger i
andelsselskaber og andelsforeninger, herunder AMBA.
I tilfælde, hvor investorer ønsker medejerskab, har vi valgt andre løsninger, f.eks. at etablere en forening
med begrænset ansvar (FMBA) eller et datterselskab i form af et Aps eller A/S, som investor indskyder
kapitalandele i og er medejer af med stemmerettigheder og udbyttebetaling m.v. på sædvanlige vilkår for
kapitalselskaber.
Vi har desuden anvendt AMBA som ramme om sammenslutninger af virksomheder, hvor rettighederne ikke
er baseret på kapitalandele, i Danmark tidligere kendt som
’fællesforeninger’
(- jf. FDB, Fællesforeningen
for Danmarks Brugsforeninger), der internationalt og bl.a. i Norge betegnes som føderative samvirker.
42
Føderative samvirker kan anvendes som alternativ både til koncerndannelser med moder-datterforhold
og til fusioner ved etablering af permanent samarbejde samt
i forbindelse med ”knopskydning”,
og som
alternativ til konsortiedannelser med direkte, ubegrænset og solidarisk hæftelse f.eks. i forbindelse med
offentlige udbud, hvor opgaverne udføres i fællesskab, virksomhederne vurderes samlet i forhold til
tildelingskriterierne, og aftaleforholdet reguleres af én kontrakt mellem ordregiveren og samvirket.
Et føderativt samvirke er også velegnet, hvis en eksisterende virksomhed ønskes overdraget gradvist over
en længere årrække til medarbejderne i en virksomhed, der er etableret som AMBA eller FMBA, hvor både
den oprindelige virksomhed og den medarbejderejede virksomhed kan være medlemmer af sammen-
slutningen på lige vilkår, indtil medarbejderne kan gennemføre fuldstændig overtagelse.
41
I Norge kan opnås op til 3 procentpoint over renten på statsobligationer med 5 års løbetid, jf. § 30, stk. 1, i
Lov om
samvirkeforetak (samvirkelova)
https://lovdata.no/dokument/NL/lov/2007-06-29-81
42
Jf. § 4 i
Lov om samvirkeforetak (samvirkelova)
https://lovdata.no/dokument/NL/lov/2007-06-29-81
13
 ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 186: Henvendelse af 5/6-23 fra Advokatformaet Morten Tarp problematiske anbefalinger fra Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder og alternative forslag
2720387_0014.png
På den baggrund kan vi kun se behov for indførelse af regler om passive investorers rettigheder i
andelsselskaber og andelsforeninger, svarende til, hvad der gælder for europæiske andelsselskaber (SCE).
Ifølge den såkaldte
SCE-forordning
må passive investorer, der defineres som
”…
personer, der ikke vil gøre
brug af eller deltage i frembringelsen af selskabets varer og tjenesteydelser…”,
samlet have op til 25% af
stemmerne på generalforsamlinger og udgøre 25% af bestyrelsens eller tilsynsrådets og direktionens
medlemmer.
43
Desuden indeholder forordningen en bestemmelse, der især er anvendelig ved almindelig crowdfunding,
indskud og lån fra en større kreds af personer, der ikke skal have stemmeret på generalforsamlinger:
1. Det kan i vedtægterne fastsættes, at der kan udstedes andre værdipapirer end andele eller
obligationer, der ikke giver deres indehavere stemmeret. Disse kan tegnes af såvel medlemmer som
udenforstående personer, men deres erhvervelse giver ikke medlemsstatus. Vedtægterne fastsætter
ligeledes de nærmere betingelser for indløsning.
2. Indehavere af andele eller obligationer som omhandlet i stk. 1 kan opnå særlige
[økonomiske]
fordele i
overensstemmelse med vedtægterne eller de vilkår, der blev fastlagt ved deres udstedelse.
…
4. Uden at det berører retten til at deltage i generalforsamlingen…, kan det i vedtægterne fastsættes,
at disse andelshavere kan afholde særlige forsamlinger for indehavere af andele og obligationer som
omhandlet i stk. 1. Den særlige andelshaverforsamling kan afgive indstillinger med henblik på enhver
beslutning, der skal træffes på generalforsamlingen vedrørende rettigheder og interesser for sådanne
indehavere, og udpege personer, der skal videregive indstillingen til denne.
Der skal i generalforsamlingens protokol henvises til sådanne indstillinger…”
44
Vi støtter ikke Ekspertarbejdsgruppens anbefaling om at indføre en regel svarende til, hvad der gælder i
den svenske
Lag om ekonomiske föreninger,
der i realiteten kan medføre, at passive investorer samlet kan
have op til 33,3% af stemmerettighederne på generalforsamlinger.
45
Anbefalingen er for vidtgående i forhold til principperne i de internationale regler om, at kooperativer ved
indgåelse af aftaler om ekstern finansiering skal sikre deres fortsatte selvstændighed, uafhængighed og
medlemmernes demokratiske kontrol, men accepteres dog for Sverige og få andre europæiske lande, der
havde indført tilsvarende regler i deres nationale lovgivning før vedtagelsen af
SCE-forordningen.
46
Efter vores erfaring er den største udfordring i denne sammenhæng generel mangel på viden, vejledning,
rådgivning og information om andelsselskaber, andelsforeninger og foreninger med begrænset ansvar, der
er anvendelig også for investorer og långivere uden særligt kendskab til AMBA og FMBA.
43
Jf. artikel 14, 39, 42 og 59 i
SCE-forordningen, Rådets forordning (EF) nr. 1435/2003 af 22. juli 2003 om statut for det
europæiske andelsselskab (SCE)
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A32003R1435
44
Jf. artikel 64 i
SCE-forordningen.
45
Jf.
6 kap. 3 §,
om
Medlemmarnas rösträtt
(uddrag):
”Varje
medlem har en röst, om inte något annat har bestämts i
stadgarna… Om investerande medlemmar deltar i en omröstning och de har mer än en tredjedel av det totala antalet
röster som avges vid omröstningen, ska värdet av deras röster sättas ner så att det sammanlagt uppgår till hälften av
det totala antalet övriga avgivna röster. Om omröstningen gäller ett beslut som kräver stöd av en viss andel av de
röstande, ska resultatet av omröstningen räknas om på motsvarande sätt.”
https://www.riksdagen.se/sv/dokument-
lagar/dokument/svensk-forfattningssamling/lag-2018672-om-ekonomiska-foreningar_sfs-2018-672
46
Jf.
Statement on the Cooperative Identity:
”4.
Autonomy and independence. Cooperatives are autonomous, self-
help organizations controlled by their members. If they enter into agreements with other organizations, including
governments, or raise capital from external sources, they do so on terms that ensure democratic control by their
members and maintain their cooperative autonomy.”
og
Guidance Notes to the Co-operative Principles,
side 44-55
https://www.ica.coop/en/cooperatives/cooperative-identity.
14
 ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 186: Henvendelse af 5/6-23 fra Advokatformaet Morten Tarp problematiske anbefalinger fra Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder og alternative forslag
2720387_0015.png
Aktivsikring
Ekspertarbejdsgruppens anbefaling side 34-35 i rapporten fra 21. juni 2022:
1.
”Der indføres mulighed for at henlægge en bestemt procentdel af virksomhedens overskud og/eller
formue til en bunden reserve i andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) og foreninger med
begrænset ansvar (F.M.B.A.)
2.
Der indføres mulighed for at blive underlagt et tilsyn, hvor der føres tilsyn med den bundne reserve og
vedtægtsbestemmelsen om opløsning af virksomheden”.
Vi foreslår:
47
o
At der ikke indføres krav om aktivsikring ved henlæggelse af bundne reserver af en bestemt størrelse
eller om et særligt tilsyn for foreninger med begrænset ansvar (FMBA), andelsselskaber og andels-
foreninger med begrænset ansvar (AMBA), da der allerede kan ske henlæggelser af bundne reserver,
og de eksisterende kontrol- og reaktionsmuligheder i forhold til vedtægtsændringer og væsentlige
dispositioner, herunder vedrørende bundne reserver, er tilstrækkeligt effektive for disse virksomheds-
former.
o
At Erhvervsstyrelsen udarbejder en vejledning om, hvordan vedtægter for virksomheder med
begrænset ansvar, der er omfattet af selskabsloven (Aps, A/S, P/S) eller LEV §§ 3-4 (AMBA og FMBA),
kan formuleres og struktureres, så de giver et klart grundlag for at afvise vedtægtsændringer og
dispositioner i strid med vedtægtsbestemmelser f.eks. om bundne reserver og anvendelse af overskud
ved opløsning, samt om de eksisterende kontrol- og reaktionsmuligheder i forhold til vedtægts-
ændringer og væsentlige dispositioner i disse virksomhedsformer.
---
I dette afsnit omtales også Ekspertarbejdsgruppens anbefaling om aktivsikring og tilsyn med medarbejder-
ejede virksomheder som for erhvervsdrivende fonde efter overdragelse af en eksisterende virksomhed, jf.
afsnittet ovenfor om
Overdragelse af virksomheder til medarbejderne.
48
Ekspertarbejdsgruppens anbefalinger må skyldes manglende kendskab til gældende praksis om bundne
reserver og de eksisterende kontrol- og reaktionsmuligheder i forhold til vedtægtsændringer og væsentlige
dispositioner bl.a. vedrørende bundne reserver og anvendelse af overskud ved opløsning i almindelige
virksomheder med begrænset ansvar, herunder FMBA og AMBA.
Ønskes særligt tilsyn med en medarbejderejet virksomhed, kan den etableres som erhvervsdrivende fond.
Det kan være velbegrundet, hvis en eksisterende virksomhed har eller den nye efter overdragelse til
medarbejderne forventes at akkumulere aktiver af stor værdi eller store formuer, som ikke er eller skal
finansieres fuldt ud af medarbejderne, eller hvis den nye virksomhed ud over almindelige erhvervsmæssige
formål også i større omfang skal have almennyttige eller velgørende formål.
I en erhvervsdrivende fond kan medarbejdere i fonden og virksomheder, der ejes af fonden, ikke opnå
direkte indflydelse eller flertal i fondens bestyrelse, men indirekte indflydelse via et repræsentantskab, der
også kan vælge en tredjedel, muligvis op til, men ikke mere end, halvdelen af bestyrelsens medlemmer
efter almindelige demokratiske principper.
49
47
48
Jf. også afsnittet ovenfor om
Overdragelse af virksomheder til medarbejderne.
Side 25-26 i Ekspertarbejdsgruppens rapport om
Mulighed for generationsskifte til medarbejdere.
49
Jf. bl.a. Erhvervsministerens besvarelse 2. september 2020 til Folketingets Erhvervsudvalg af
Spørgsmål 469 alm. del
stillet af udvalget 17. august 2020 efter ønske fra Victoria Velasquez (Enhedslisten)
om fonde og medarbejdereje.
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/ERU/spm/469/index.htm
15
 ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 186: Henvendelse af 5/6-23 fra Advokatformaet Morten Tarp problematiske anbefalinger fra Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder og alternative forslag
2720387_0016.png
Dermed lever virksomheden formelt ikke op til Ekspertarbejdsgruppens anbefaling om, at medarbejderne
skal have bestemmende indflydelse, dvs. samlet råde over mere end 50% af stemmerettighederne, men
med denne form for repræsentativ demokratisk indflydelse, hvor de øvrige bestyrelsesmedlemmer ifølge
lovgivningen skal være uafhængige, kan den eventuelt anerkendes som kooperativ efter de internationale
regler ud fra en samlet vurdering af dens formål, værdigrundlag og praksis.
50
Et særligt tilsyn med omdannede tidligere finansielle virksomheder, der er forbrugerejede, forvalter store
formuer og har et meget stort antal medlemmer, som typisk kun har indirekte repræsentativ indflydelse, er
også velbegrundet ud fra almene samfundsmæssige hensyn og forbrugerbeskyttelseshensyn.
Derimod kan det forhold, at en virksomhed er medarbejderejet, en forening med begrænset ansvar, et
andelsselskab eller en andelsforening, ikke i sig selv begrunde, at den skal have en bunden reserve af en
bestemt størrelse eller underlægges et særligt tilsyn.
Vi har alle vedtægtsbestemmelser, der bl.a. sikrer mod utilsigtet anvendelse af virksomhedens overskud og
formue, også betegnet som ’aktivsikring’ af Ekspertarbejdsgruppen.
Det er enkelt i andelsselskaber og andelsforeninger (- herunder AMBA) og foreninger med begrænset
ansvar (FMBA), fordi udgangspunktet for disse virksomhedsformer er, at enhver form for overskud og
formue, bortset fra individuelle kapitalandele, er medejernes kollektive ejendom, som de i fællesskab
træffer demokratiske beslutninger om anvendelsen af.
En vedtægtsbestemmelse om ’aktivsikring’
i AMBA eller FMBA kan f.eks. have følgende formulering:
”Virksomheden
skal udarbejde og offentliggøre revideret årsberetning efter årsregnskabsloven, selv om
den kan undtages, bl.a. med specifikation af eventuelle individuelle kapitalandele og bundne reserver.
Medlemmerne må ved udtræden eller opløsning af virksomheden højst udbetales deres eventuelle
individuelle kapitalandele eventuelt tillagt begrænset lovbestemt forrentning, hvis det er vedtaget.
Eventuel overskydende formue ved opløsning af virksomheden må kun tildeles almennyttige eller
kooperative formål efter generalforsamlingens beslutning i forbindelse med godkendelse af likvidations-
regnskabet. Opløsning må ikke ske ved erklæring, men kun ved frivillig likvidation eller tvangsopløsning.
Denne bestemmelse er vedtaget
ved virksomhedens stiftelse og må ikke ændres.”
Tilsvarende kan fastsættes i vedtægterne for virksomheder, der er omfattet af selskabsloven, med de
nødvendige tilpasninger.
Efter vores erfaring er kravet om, at der skal udarbejdes og offentliggøres revideret årsrapport én af de
mest effektive måder at sikre kontrol- og reaktionsmuligheder på for både tidligere og nuværende ejere,
samarbejdspartnere og offentligheden, som også kan give detaljeret indsigt i løn- og honoraromkostninger,
udbetalinger til ejerne og anvendelsen af virksomhedens overskud og formue, herunder en eventuel
bunden reserve. Tilsvarende gælder kravet om, at opløsning af virksomheden ikke må ske ved erklæring,
men at der skal udarbejdes og offentliggøres revideret likvidationsregnskab.
Vedtægtsbestemmelsen indebærer i sig selv i virksomhedsformer som AMBA og FMBA, at en eventuel
bunden reserve ikke må udbetales til medejerne i forbindelse med opløsning af virksomheden.
Desuden kan bestemmelsen tilføjes formuleringer om, at virksomheden under den løbende drift skal have
en bunden reserve, der sikrer, at den til enhver tid har et forsvarligt kapitalberedskab.
50
Jf. side 26 i Ekspertarbejdsgruppens rapport og som ét af flere danske eksempler Byggefirmaet Logik & Co. A/S, der
er et aktieselskab, som ejes 100% af en erhvervsdrivende fond, CVR-nummer 26 36 80 06
https://datacvr.virk.dk/enhed/virksomhed/26368006?fritekst=logik%2520%2526%2520co&sideIndex=0&size=10
16
 ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 186: Henvendelse af 5/6-23 fra Advokatformaet Morten Tarp problematiske anbefalinger fra Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder og alternative forslag
2720387_0017.png
Dette gælder efter udtrykkelige regler i selskabsloven både for anparts-, aktie- og partnerselskaber (Aps,
A/S og P/S) og bør naturligvis også følges i praksis af virksomheder med begrænset ansvar, der er omfattet
af LEV, selv om LEV ikke indeholder en tilsvarende udtrykkelig bestemmelse.
51
Alle dispositioner, der er nævnt i vedtægtsbestemmelsen,
skal ’anmeldes’
til Erhvervsstyrelsen og kan
konstateres via offentligt tilgængelige registreringer og dokumenter i CVR, hvis de gennemføres, lige som
det kan konstateres via CVR, om den reviderede årsrapport indeholder forhold, der skal reageres overfor,
eller om virksomheden eventuelt har undladt at indsende årsrapport inden den gældende frist.
Som en særlig service er det muligt for enhver at få løbende information fra Erhvervsstyrelsen på e-mail om
alle ændringer af registreringspligtige oplysninger ved at tilmelde sig ordningen
’Følg
virksomhed’ via et link
på CVR.
Den afsluttende formulering i vedtægtsbestemmelsen klargør, at virksomheden ikke må undlade at
udarbejde og offentliggøre revideret årsrapport, selv om den ikke er lovgivningsmæssigt forpligtet til det,
samt at bestemte dispositioner, der ellers ville være lovlige, ikke må besluttes eller gennemføres, men er
ugyldige, kan kræves berigtiget og være erstatningspådragende, eventuelt også strafbare.
Erhvervsstyrelsen kan umiddelbart på grundlag af denne formulering nægte at registrere dispositioner, der
er i strid med bestemmelsen.
Registreres de alligevel, kan enhver henvende sig til Erhvervsstyrelsen for at få dem berigtiget, og desuden
kan berettigede parter anlægge retssag om lovligheden.
Dette er bl.a. bekræftet ved Erhvervsministerens besvarelse 6. februar 2023 af et spørgsmål fra Folke-
tingets Erhvervsudvalg:
52
”… selskabslovens § 15, stk. 1 og erhvervsvirksomhedslovens § 15a, stk. 1 indeholder
et forbud mod registrering af
vedtægtsændringer mm., som er i strid med lovgivningen eller selskabets vedtægt. Registreringen må heller ikke
finde sted, hvis den beslutning, der ligger til grund for registreringen, ikke er blevet til i overensstemmelse med
lovgivning og/eller vedtægten.
Bliver Erhvervsstyrelsen bekendt med, at der i konkrete tilfælde er tvivl om lovligheden af et registreringspligtigt
forhold, der er anmeldt eller registeret i Erhvervsstyrelsens IT-System, kan Erhvervsstyrelsen træffe beslutning om,
at registreringen ikke kan finde sted, før der er skabt klarhed om forholdet, jf. selskabslovens § 23c og erhvervs-
virksomhedslovens § 17c.
…
Det er samlet set Erhvervsstyrelsens vurdering, at de nugældende regler er hensigtsmæssige og formålstjenlige,
da de dels understøtter, at personer og virksomheder med retlig interesse kan søge selskabsretlige uoverens-
stemmelser løst privatretligt via domstolene og dels sikrer mulighed for hurtig og fleksibel registrering, samt
efterfølgende mulighed for korrigering af ulovlige-
og/eller fejlregistreringer mm.”
Disse kontrolmuligheder gælder ikke for virksomheder med personlig hæftelse, der omfattet af LEV.
Dvs. såkaldte enkeltmandsvirksomheder samt interessentskaber og kommanditselskaber, hvor ikke alle
medejere er selskaber.
53
Erhvervsstyrelsen fraråder i besvarelsen en frivillig registreringsordning for disse virksomhedsformer bl.a.
med begrundelsen, at:
51
I modsætning til
’generalklausulen’
i den norske lov om kooperative virksomheder,
Lov om samvirkeforetak
(samvirkelova),
jf. lovens kapitel 4 om
Økonomiforhold
https://lovdata.no/dokument/NL/lov/2007-06-29-81
52
Besvarelse af
Spørgsmål 20 alm. del stillet af udvalget den 13. januar 2023 efter ønske fra Pelle Dragsted
(Enhedslisten), jf. ERU alm. del
–
bilag 15
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/ERU/spm/20/index.htm
53
Jf. LEV § 2, stk. 3.
17
 ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 186: Henvendelse af 5/6-23 fra Advokatformaet Morten Tarp problematiske anbefalinger fra Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder og alternative forslag
2720387_0018.png
”Erhvervsstyrelsen
er ikke bekendt med, at der har været henvendelser fra virksomheder, der efterspørger en
frivillig registreringsordning som den beskrevne. Det er derimod Erhvervsstyrelsens erfaring, at virksomheder
oplever registreringspligten som en administrativ byrde.
Det er endvidere Erhvervsstyrelsen vurdering, at der er en risiko for, at en frivillig registreringsordning vil blive til en
branchekutyme. Hermed menes, at selvom ordningen teknisk set er frivillig, så vil der i praksis blive stillet krav om,
at virksomheder med personlig hæftelse tiltræder ordningen, som led i samarbejdet med f.eks. pengeinstitutter
mm.
…
Det er samlet set Erhvervsstyrelsens vurdering, at omkostningerne forbundet med evt. udbygning af Erhvervs-
styrelsens it-system og medarbejderunderstøttelse af den foreslåede ordning ikke er proportionel ift. den
forventede efterspørgsel.”
Ud fra tilsvarende vurderinger og hensyn kan vi heller ikke støtte Ekspertarbejdsgruppens anbefalinger om
henlæggelse af en bestemt procentdel af virksomhedens overskud og / eller formue som bunden reserve,
om et obligatorisk legalitetstilsyn som for erhvervsdrivende fonde med virksomheder, der er overdraget til
medarbejderne, eller om et frivilligt legalitetstilsyn som for omdannede tidligere finansielle virksomheder
for AMBA og FMBA med bundne reserver af en vis størrelse.
Dels er de eksisterende kontrol- og reaktionsmuligheder i forhold til vedtægtsændringer og væsentlige
dispositioner bl.a. vedrørende bundne reserver og anvendelse af overskud ved opløsning tilstrækkeligt
effektive for almindelige virksomheder med begrænset ansvar, dels kan gennemførelse af Ekspertarbejds-
gruppens anbefalinger føre til branchekutymer og forskelsbehandling af medarbejderejede virksomheder,
andelsselskaber, andelsforeninger og foreninger med begrænset ansvar (AMBA og FMBA) i forhold til andre
virksomhedsformer, og endelig vil det også påføre de berørte virksomheder og myndigheder væsentlige
administrative byrder og omkostninger.
Dermed skabes også yderligere usaglig og ubegrundet usikkerhed omkring disse virksomhedsformer set i
forhold til forskningsbaserede undersøgelser, der også refereres i Ekspertarbejdsgruppens rapport, som
tværtimod påviser, at kooperative virksomheder generelt er mere velkonsoliderede, stabile og modstands-
dygtige overfor kriser end andre virksomhedsformer.
54
Vi går ud fra, at der er en konkret baggrund for Ekspertarbejdsgruppens anbefalinger, og at de ikke kun
bygger på teoretisk mulige problemstillinger.
Så vidt vi véd, er det ikke påvist, at medarbejderejede virksomheder, andelsselskaber, andelsforeninger
og foreninger med begrænset ansvar indebærer særlig risiko for at blive tømt for værdier, der kan
begrunde krav om bundne reserver af en bestemt størrelse eller særlige former for tilsyn. I det omfang,
Ekspertarbejdsgruppens anbefalinger bygger på konkrete tilfælde, er det væsentligt at få afklaret, om de
ligger forud for indførelsen af de nuværende kontrol- og reaktionsmuligheder bl.a. via CVR, om stifterne og
de oprindelige ejere selv kunne have gjort mere for at sikre deres interesser overfor senere ejere, og om
problemet i øvrigt har et omfang, der berettiger de krav, byrder og omkostninger, som gennemførelse af
Ekspertarbejdsgruppens anbefalinger vil medføre.
Da der åbenbart generelt mangler viden om mulighederne, foreslår vi, at Erhvervsstyrelsen udarbejder
en vejledning om formulering og strukturering af vedtægter for virksomheder med begrænset ansvar,
herunder AMBA og FMBA, så de giver et klart grundlag for at afvise vedtægtsændringer og andre
dispositioner i strid med vedtægtsbestemmelser f.eks. om bundne reserver og anvendelse af overskud ved
opløsning, samt om de eksisterende kontrol- og reaktionsmuligheder i forhold til vedtægtsændringer og
væsentlige dispositioner i disse virksomhedsformer.
54
Se bl.a. Ekspertarbejdsgruppens rapport, side 13 i boksene om CBS-analyserne, samt side 22 og 25 om FMBA, AMBA
og medarbejderejede virksomheder.
18
 ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 186: Henvendelse af 5/6-23 fra Advokatformaet Morten Tarp problematiske anbefalinger fra Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder og alternative forslag
2720387_0019.png
Det videre arbejde med anbefalingerne om demokratiske virksomheder
Vi håber, at vores henvendelse kan medvirke til at skabe klarhed over, hvordan Ekspertarbejdsgruppens
intentioner med de fire omtalte delanbefalinger kan opfyldes, så de ønskede virkninger opnås uden at
indebære forringelser og på enkle måder, der ikke medfører administrative byrder og omkostninger.
Vores forslag bygger på de erfaringer, vi selv har gjort os og udvekslet med hinanden som kooperative
iværksættere og virksomheder gennem de seneste ca. 10 år, som nogle af os også har bidraget med i
spørgeskemaundersøgelser og interviews til brug for analyserne fra RUC, ITU og CBS til Erhvervsstyrelsen
og
Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder.
De problematiske anbefalinger og vores forslag har ikke kun betydning for virksomheder som vores,
men for demokratiske virksomheder i alle størrelser og virksomhedsformer og for afklaring af det juridiske
grundlag både for etablering af nye virksomheder og omdannelse eller overdragelse af eksisterende.
Vores forslag handler derfor ikke om særinteresser, men om almene erhvervspolitiske og samfunds-
mæssige hensyn til, at det skal være så nemt som muligt for så mange som muligt at vælge demokratiske
ejer- og ledelsesformer, uanset hvilken virksomhedsform, der foretrækkes som juridisk ramme.
Vi bidrager gerne med flere oplysninger og deltager også gerne i møder for at uddybe vores henvendelse i
forbindelse med udarbejdelsen af oplæg til politisk behandling af Ekspertarbejdsgruppens anbefalinger.
Desuden anbefaler vi, at der inddrages eksterne specialister med særlig selskabs- og skatteretlig ekspertise
i forhold til andelsselskaber, andelsforeninger og foreninger med begrænset ansvar, f.eks. professor på
Københavns Universitet, Rasmus Kristian Feldthusen, og partner i Beierholm Statsautoriseret Revisions-
partnerselskab, Anders Oreby Hansen, der også har medvirket ved udarbejdelsen af analyserne fra CBS til
Erhvervsstyrelsen og Ekspertarbejdsgruppen.
Bilag: Resumé af henvendelsen
Med venlig hilsen
Jan Uffe Bech
[email protected]
Tlf. 29 89 69 29
på vegne af:
Center for Vild Analyse AMBA
CVR 33 96 60 75
Small Planet SMBA
CVR 34 72 54 03
Egebjerg Landsbyvirksomhed AMBA
CVR 35 14 16 93
Log Ladies FMBA
CVR 41 15 49 93
Kooperativet Heimdal AMBA
CVR 42 78 36 84
Entropy Labs Coop AMBA
CVR 42 92 57 80
Slowburn Brewing Co-op AMBA
CVR 40 05 67 69
19