Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 185
Offentligt
2719265_0001.png
Folketingets erhvervsudvalg
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Nets Denmark A/S
Klausdalsbrovej 601
2750 Ballerup
CVR-nr. 20 01 61 75
Sendt pr. mail 01. juni 2023
T: 44 68 44 68
F: 44 86 09 30
www.nets.eu
Konkurencemæssige udfordringer på betalingsmarkedet
Kære medlemmer af Folketingets erhvervsudvalg,
1. juni 2023
Nets noterer, at Mastercard og Worldline i dag (1.juni 2023) har fået foretræde hos erhvervsudvalget for at give deres syn
på konkurrencemæssige udfordringer på betalingsmarkedet.
Indledningsvis, hilser vi velkommen, at der er fokus på betalingsmarkedet fra Folketinget. Et nemt, billigt og sikkert beta-
lingsmarked er forudsætning for en sund dansk økonomi. Nets indgår naturligvis i dialog med udvalget og bidrager gerne
med information om dynamikkerne på betalingsmarkedet. Og vi bidrager lige nu med omfattende dataindsamling til Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsen i forhold til at belyse forhold på betalingsmarkedet. Dertil har vi løbende dialog og rappor-
tering til Nationalbankens analyser om forhold på betalingsmarkedet.
I de kommende uger vil EU Kommission også lancerer et forslag til revision af betalingstjenestes direktivet, her indgår Nets
også i lovgivningsarbejdet for at sikre mere konkurrence, og som kan understøtte billige og sikre betalinger for forbrugere
og erhvervsliv.
Nets anerkender, at betalingsindustrien kan være svær at gennemskue, og der kan være modstridende og fejlagtige på-
stande i debatten. På
konferencen ”Det
gode betalingsmarked
nu og i fremtiden” afholdt i Folketinget 30. maj 2023 blev
konklusionerne fra en rapport vedrørende indløsning i Danmark fremlagt. Nets har ikke været informeret om rapporten før
konklusionerne blev offentliggjort, og vi har således ikke haft mulighed for at berigtige det fejlagtige grundlag, den er udar-
bejdet på baggrund af.
Rapporten, bestilt af Worldline og udarbejdet af Deloitte, viser en prissammenligning på indløsning af kort, som vi på ingen
måde kan genkende, og vi kan klart afvise, at det er korrekt. Vores sammenlignelige pris er meget lavere, hvilket også er
indlysende, da vi ellers ikke ville have nogen kunder og da der fremgår lavere priser på vores offentligt tilgængeligt hjemme-
side. De anvendte oplysninger er ikke kun faktuelt forkerte, men endvidere ikke baseret på samme grundlag. De kan således
ikke anvendes som dokumentation i en prissammenligning.
Som nævnt, bidrager Nets gerne til en nøgtern og saglig afdækning af potentielle barrierer på betalingsmarkedet, og står
naturligvis til rådighed for udvalget i dette øjemed.
Venlig hilsen
Jeppe Juul-Andersen
Nets Country General Manager
1-1