ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 182: Grund- og nærhedsnotat om kritiske råstoffer, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 182
Offentligt

GRUND-

NÆRHEDSNOTAT

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

TIL

25. maj 2023

2023 - 4536

amlyni

Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet om en

forordning om fastlæggelse af en ramme for at sikre en sikker og bære-

dygtig forsyning med kritiske råstoffer og om ændring af forordning

(EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, og (EU) 2019/1020

KOM(2023) 160

Nyt notat

1. Resumé

Kommissionen har den 16. marts 2023 fremsat forslag til en forordning om

fastlæggelse af en ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning

med kritiske råstoffer. Forslaget skal bidrage til en mere sikker og bære-

dygtig forsyningssituation omkring de kritiske råstoffer, der er afgørende

for europæisk økonomi og den grønne omstilling. Forslaget sigter derfor

mod at fremskynde tilladelsesprocesser for strategiske råstof-projekter, un-

derstøtte øget genanvendelse af kritiske råstoffer og understøtte, at der ind-

gås strategiske partnerskaber med ligesindede internationale partnere.

Forslaget forventes at have visse lovgivningsmæssige og statsfinansielle

konsekvenser. Forslaget kan medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser

for virksomheder blandt andet som følge af forskellige indrapporterings-

forpligtelser.

Regeringen hilser forslaget velkomment og støtter ambitionen om at opnå

større forsyningssikkerhed inden for kritiske værdikæder på råstofområdet.

Regeringen finder det vigtigt, at forslaget har den rette balance mellem de

strategiske hensyn i forhold til forsyningssikkerhed og byrder for virksom-

heder og myndigheder. Desuden finder regeringen det vigtigt, at forslaget

indeholder ambitiøse krav omkring cirkulær økonomi og sikrer højere bæ-

redygtighedsstandarder.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 182: Grund- og nærhedsnotat om kritiske råstoffer, fra erhvervsministeren

2/15

2. Baggrund

Kommissionen har den 16. marts 2023 fremsat et forslag til en forordning

vedrørende kritiske råstoffer. Forslaget skal bidrage til en mere sikker og

bæredygtig forsyningssituation omkring de kritiske råstoffer, der er afgø-

rende for europæisk økonomi og den grønne omstilling. Forslaget er mod-

taget i dansk sprogversion den 8. maj 2023.

Kommissionen har i 2020 vurderet at 30 råstoffer er kritiske for den euro-

pæiske økonomi og fremsat en handlingsplan på råstofområdet. Handlings-

planen fokuserer på at nedbringe EU's afhængighed af tredjelande ved at

diversificere forsyninger, styrke EU's egen produktion og øge genanven-

delsesgraden. Forsyningerne skal blandt andet sikres ved hjælp af strategi-

ske partnerskaber, ved at undersøge mulighederne for strategisk lagerop-

bygning og ved at fremme cirkulær økonomi og ressourceeffektivitet. Der-

til har EU-landenes stats- og regeringsledere blandt andet udvalgt kritiske

råstoffer som afgørende for at reducere EU's strategiske afhængighed.

Den stigende opmærksomhed på råstofområdet afspejler en voksende be-

kymring over, at EU på mange områder er meget afhængig af import af

kritiske råstoffer fra tredjelande, som er nødvendige for at økonomien kan

fungere. Eksempelvis kommer mere end 90% af EU's forsyning af sjældne

jordarter og magnesium fra Kina. Dertil kommer, at den grønne omstilling

ventes at føre til kraftige stigninger i den globale efterspørgsel efter en

række af de kritiske råstoffer, hvilket skaber bekymring for fremtidige for-

syningsudfordringer.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles

efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træf-

fer afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Forslaget skal bidrage til en sikrere og mere bæredygtig forsyning af de

kritiske råstoffer, der er afgørende for europæisk økonomi og den grønne

omstilling. Hovedelementerne i forslaget gennemgås nedenfor.

Fastsættelse af måltal

Forslaget fastlægger følgende måltal for EU's egen produktion af strategi-

ske råstoffer, som EU i 2030 enten skal have nået eller nærmet sig:

en udvindingskapacitet, der svarer til 10% af EU's årlige forbrug, i

det omfang de geologiske forhold muliggør dette

en forarbejdningskapacitet herunder for alle mellemstadier i forar-

bejdningen af strategiske råstoffer, som svarer til 40% af EU's årlige

forbrug

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 182: Grund- og nærhedsnotat om kritiske råstoffer, fra erhvervsministeren

3/15

en genanvendelseskapacitet omkring strategiske råstoffer som sva-

rer til 15% af EU's årlige forbrug.

Hertil kommer et måltal om, at import fra et enkelt tredjeland af strategiske

råstoffer ikke må overstige 65% af EU's samlede årsforbrug.

Definition af strategiske og kritiske råstoffer

Forslaget definerer 34 kritiske råstoffer, hvoraf 16 også defineres som stra-

tegiske råstoffer. Et råstof vurderes strategisk ud fra følgende kriterier:

mængden af strategiske teknologier, der anvender det pågældende

råstof som input

mængden af et råstof, der er nødvendigt for at fremstille relevante

strategiske teknologier

den forventede globale efterspørgsel efter relevante strategiske tek-

nologier.

Et råstof vurderes kritisk ud fra en vurdering af forsyningssikkerhedssitua-

tionen og råstoffets økonomiske betydning for EU.

Hvis et råstof betegnes som strategisk, optages det dog under alle omstæn-

digheder automatisk på listen over kritiske råstoffer. Kommissionen be-

myndiges til via en delegeret retsakt at opdatere listerne over strategiske og

kritiske råstoffer.

Ramme for at anerkende Strategiske Projekter

En virksomhed eller et konsortium, der udvikler råstofprojekter defineres

som projektiværksætter, og kan ansøge om at få et projekt anerkendt af

Kommissionen som et Strategisk Projekt. Projektet skal blandt andet:

yde et meningsfyldt bidrag til EU's forsyningssikkerhed omkring

strategiske råstoffer

blive gennemført på bæredygtig vis i forhold til miljømæssige kon-

sekvenser og socialt ansvarlig praksis

skabe fordele på tværs af landegrænser i EU

være til gensidig gavn for både EU og tredjelandet, hvis det gen-

nemføres uden for EU.

Kommissionen skal træffe beslutning om hvorvidt en anmodning om at

blive anerkendt som et Strategisk Projekt kan imødekommes indenfor 60

dage. En medlemsstat, hvis område er berørt af det foreslåede projekt, kan

altid nægte at et projekt, der gennemføres på dets territorium, udpeges til at

være strategisk. Kommissionen bemyndiges til at ændre kriterierne ved en

delegeret retsakt.

Oprettelse af centrale kontaktpunkter (One stop shops)

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 182: Grund- og nærhedsnotat om kritiske råstoffer, fra erhvervsministeren

4/15

Medlemsstater skal udvælge én national kompetent myndighed som så-

kaldt centralt kontaktpunkt, der fungerer som det eneste kontaktpunkt pro-

jektiværksætteren skal henvende sig til i forhold til tilladelsesprocessen.

Det centrale kontaktpunkt vil således have ansvaret for at understøtte og

koordinere tilladelsesprocesser omkring kritiske råstofprojekter.

Hurtigere tilladelser

For Strategiske Projekter internt i EU må processen for udstedelse af tilla-

delser ikke overstige:

24 måneder, når der er tale om udvindingsprojekter

12 måneder, når der er tale om projekter, som alene omhandler for-

arbejdningsprojekter eller genanvendelsesprojekter.

Hvis projekterne allerede er gået ind i tilladelsesprocessen før de får status

af Strategiske Projekter vil grænserne dog være

21 måneder for udvindingsprojekter

9 måneder for forarbejdningsprojekter eller genanvendelsesprojek-

ter.

Strategiske Projekter vil automatisk betragtes som godkendt, såfremt myn-

dighederne ikke afslutter sagsbehandlingen indenfor de angivne tidsfrister.

I særlige tilfælde, hvor arten, kompleksiteten, placering eller dimensioner

af projektet nødvendiggør det, kan den kompetente nationale myndighed

overskride de ovennævnte tidsgrænser med henholdsvis en og tre måneder.

Såfremt der skal laves en miljøkonsekvensvurdering i forbindelse med et

Strategisk Projekt, skal den nationale kompetente myndighed hurtigst mu-

ligt og senest efter 30 dage fremsætte en holdning til hvilket omfang og

detaljeringsniveau denne skal have, og den offentlige høring i den forbin-

delse må ikke tage mere end 90 dage.

Understøttelse af Strategiske Projekter og kritiske råstofprojekter

Medlemsstater og Kommissionen skal iværksætte aktiviteter, som frem-

skynder Strategiske Projekter og tiltrækker private investeringer til dem,

under hensyntagen til konkurrencereglerne.

En projektiværksætter kan anmode den relevante undergruppe under Det

Europæiske Udvalg for Kritiske Råstoffer om rådgivning om mulighederne

for finansiering af et Strategisk Projekt.

Etablering af Det Europæiske Udvalg for Kritiske Råstoffer

Der etableres et såkaldt Det Europæiske Udvalg for Kritiske Råstoffer be-

stående af en højtstående repræsentant fra hver medlemsstat og med Kom-

missionen som formand. Udvalget skal vurdere ansøgninger om at blive

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 182: Grund- og nærhedsnotat om kritiske råstoffer, fra erhvervsministeren

5/15

anerkendt som Strategiske Projekter, og diskutere medlemsstaternes imple-

mentering af Strategiske Projekter, herunder i forhold til tilvejebringelse af

finansiering. Der skal etableres en række undergrupper, blandt andet en

som skal drøfte muligheder for finansiering for Strategiske Projekter med

repræsentanter fra nationale erhvervsfremmende banker, den Europæiske

Investeringsbank-Gruppe og den Europæiske Bank for Genopbygning og

Udvikling.

Nationale udforskningsprogrammer

Hvert medlemsland skal udfærdige et nationalt program for generel ud-

forskning efter kritiske råstoffer. Medlemslande skal formidle deres natio-

nale efterforskningsprogrammer til Kommissionen, og oplyse om frem-

skridt vedrørende implementeringen af tiltagene i programmerne.

Desuden skal medlemslande stille informationerne om mineralforekom-

ster, som fremkommer via de nationale udforskningsprogrammer, til rådig-

hed for offentligheden på et websted med fri adgang.

Krav til myndigheder om monitorering og afrapportering

Kommissionen skal blandt andet overvåge forsyningsrisici, produktion og

produktionskapacitet vedrørende kritiske råstoffer. Nationale myndigheder

skal indsamle information herom, analysere forsyningsrisici og understøtte

Kommissionen i denne overvågning ved at vidensdele. Kommissionen skal

i samarbejde med de nationale myndigheder sikre, at der gennemføres

stresstests af hver af de strategiske råstoffers værdikæder mindst hvert

tredje år. Hvis resultatet af denne overvågning indikerer en klar risiko for

forsyningsforstyrrelser, skal Kommissionen advare medlemsstater, Det Eu-

ropæiske Udvalg for Kritiske Råstoffer, og EU's relevante krisestyringsorg-

aner om det.

Bestemmelser om myndigheders strategiske lagre

Medlemsstater skal oplyse Kommissionen om deres beholdninger af stra-

tegiske lagre af strategiske råstoffer og eventuelle regler for frigivelse.

Kommissionen skal hvert andet år fremkomme med et måltal, der angiver

et sikkert niveau for EU-lagre af strategiske råstoffer.

Kommissionen kan tilkendegive over for medlemsstater at niveauet af stra-

tegiske lagre af strategiske råstoffer bør øges. Dette under hensyntagen til

den relative geografiske fordeling af de eksisterende strategiske lagre og

behovet for strategiske råstoffer blandt erhvervslivet i de respektive med-

lemslande. Kommissionen kan også tilkendegive at medlemsstater bør ju-

stere regler for frigivelse, tildeling og fordeling af deres strategiske lagre

med henblik på at sikre bedre adgang på tværs af landegrænser, herunder i

relation til hvad der er nødvendigt for produktionen af strategiske teknolo-

gier.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 182: Grund- og nærhedsnotat om kritiske råstoffer, fra erhvervsministeren

6/15

Krav til virksomheder om monitorering og afrapportering

Medlemsstater skal identificere centrale markedsaktører i værdikæden

for kritiske råstoffer på deres område, og overvåge disse aktørers aktiviteter

gennem regelmæssige og forholdsmæssigt afpassede undersøgelser.

Medlemsstater skal desuden identificere store virksomheder på deres terri-

torium, som fremstiller strategiske teknologier ved hjælp af strategiske rå-

stoffer. De omfattede virksomheder forpligtes til hvert andet år at gen-

nemgå deres forsyningskæder, og kortlægge hvor de strategiske råstoffer

de bruger udvindes, forarbejdes og genanvendes. De forpligtes samtidig til

at stressteste hvor sårbare deres forsyningskæder for strategiske råstoffer er

over for forstyrrelser.

Fælles indkøb af strategiske råstoffer

Kommissionen skal etablere et system, der skal samle efterspørgslen efter

strategiske råstoffer og afsøge tilbud fra udbydere. Dette skal både dække

uforarbejdede og forarbejdede strategiske råstoffer. Ordningen skal være

åben overfor alle virksomheder i EU og myndigheder.

Strategiske partnerskaber

Det Europæiske Udvalg for Kritiske Råstoffer skal drøfte i hvilket omfang

de strategiske partnerskaber understøtter EU's forsyningssikkerhed, og

samarbejdsmuligheder med tredjelande i øvrigt. Her drøftes blandt andet

indgåelse af strategiske partnerskaber, hvor der tages højde for det mulige

bidrag til forsyningssikkerhed og bæredygtighedshensyn. Inklusivt menne-

skerettigheder og arbejdstagerrettigheder samt meningsfyldt

dialog

med lo-

kalsamfund og lignende.

Nationale foranstaltninger vedrørende cirkularitet

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne forpligtes til at implementere

nationale programmer med foranstaltninger, der har til formål at øge og

forbedre genanvendelsen af kritiske råstoffer. Indsatserne skal implemen-

teres i sammenhæng med øvrig EU-regulering, hvor der allerede stilles

krav til forebyggelse og håndtering af affald, der indeholder kritiske råstof-

fer, eksempelvis batteriforordningen eller direktivet om affald af elektrisk

og elektronisk udstyr (WEEE-direktivet).

Informationsforpligtelser vedrørende elektronikaffald og mineoperatører

Forslaget indebærer, at medlemsstaternes indberetning af data om elektro-

nikaffald (WEEE-direktivet) skal suppleres med oplysninger om indholdet

af kritiske råstoffer. Kommissionen vil desuden pålægge driftsherrer af be-

stående affaldsanlæg og medlemsstater at kortlægge potentialet for udvin-

ding af kritiske råstoffer fra udvindingsaffald.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 182: Grund- og nærhedsnotat om kritiske råstoffer, fra erhvervsministeren

7/15

Informationskrav til permanente magneter

Da permanente magneter har et relativt højt indhold af kritiske råstoffer,

indeholder forslaget en række informationskrav om genanvendelighed og

genanvendt indhold for 13 specifikke produktgrupper, der typisk indehol-

der permanente magneter. Kommissionen bemyndiges til efter 2030 at fo-

reslå minimumskrav for andelen af genanvendt materiale for otte speci-

fikke strategiske råstoffer, der skal indgå i produktionen af permanente

magneter til brug for de omfattede produktgrupper. I takt med, at der ind-

føres krav om genanvendelighed og genanvendt indhold i permanente mag-

neter for specifikke produktgrupper i regi af forordningen om miljøvenligt

design for bæredygtige produkter (Ecodesign-forordningen) eller anden re-

levant EU-regulering, vil bestemmelserne i dette forslag bortfalde.

Certificering

Forslaget vil gøre det muligt for myndigheder eller organisationer, som har

udviklet certificeringsordninger med fokus på at fremme udvindingen af

råstoffer mere bæredygtigt, at ansøge Kommissionen om at få anerkendt

certificeringsordninger, der omhandler de forskelige bæredygtighedsrela-

terede forhold i forbindelse med udvinding og oparbejdning af kritiske rå-

stoffer. Hvilke ordninger der godtages via en gennemførelsesretsakt, vil

bero på Kommissionens vurdering, der blandt andet skal tage højde for

gennemsigtighed, ikke-diskrimination, miljømæssige forhold, arbejdsta-

gerrettigheder og social ansvarlighed, samt at der anvendes en uafhængig

og kompetent tredjepart til at verificere overholdelse.

Miljømæssige fodaftryk

Kommissionen kan fremsætte delegerede retsakter, som indfører regler om

beregning og verifikation af det miljømæssige fodaftryk for kritiske råstof-

fer samt ydeevneklasser. Forslaget indebærer, at miljøfodaftrykket kun skal

beregnes ud fra den påvirkningskategori, hvor råstoffets miljøaftryk er

størst. Såfremt et kritisk råstof har et væsentligt miljøfodaftryk, kan den

delegerede retsakt indeholde et informationskrav vedr. miljøfodaftrykket

for den vigtigste påvirkningskategori for det pågældende kritiske råstof, når

det bringes i omsætning i EU. Formålet med beregningen af miljøfodaf-

trykket er at gøre det lettere at vælge leverandører med et relativt mindre

miljøfodaftryk, samt at indsamle information til brug for evt. kommende

minimumskrav.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning til Kommissio-

nens forslag. I Europa-Parlamentet er industri-, forsknings- og energiud-

valget (ITRE) det ledende udvalg på forordningen om kritiske råstoffer.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 182: Grund- og nærhedsnotat om kritiske råstoffer, fra erhvervsministeren

8/15

5. Nærhedsprincippet

Forordningen sigter mod at opnå en sikker og bæredygtig forsyning af kri-

tiske råstoffer til EU for at undgå fremtidige forsyningsforstyrrelser og for-

syningskriser som vil skade det indre markeds funktion.

Kommissionen vurderer, at medlemsstater ved at handle alene ikke er i

stand til at opnå denne målsætning på effektiv vis. De geologiske forhold

tilsiger, at et enkelt land ikke alene kan opnå den nødvendige forsynings-

sikkerhed. De har heller ikke enkeltvis den skala, der skal til for at være

globalt konkurrencedygtig. Hvis medlemsstaterne uden at samarbejde selv

gennemfører initiativer med henblik på at øge deres individuelle forsy-

ningssikkerhed, vil det formentlig resultere i overlappende indsatser, hvil-

ket vil være ineffektivt. De tiltag, der foreslås i forordningen, vil således

ikke være effektive, hvis de alene blev gennemført i det enkelte medlems-

land. Dertil kommer at råstof-værdikæder er så tæt forbundne, at tiltag som

skal understøtte og styrke dem med fordel kan gå på tværs af medlemssta-

ter, ifølge Kommissionens vurdering.

Den danske regering er enig i Kommissionens vurdering og finder på det

foreliggende grundlag, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

6. Gældende dansk ret

Der findes ikke specifik lovgivning omhandlende kritiske råstoffer i Dan-

mark.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Der er tale om en forordning, som gælder direkte og umiddelbart i dansk

ret. I forbindelse med gennemførelsen vil det blive vurderet, hvorvidt der

er behov for at supplere forordningen med nationale regler i forbindelse

med den konkrete udmøntning.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes at medføre statsfinansielle konsekvenser, da myndig-

hederne løbende skalovervåge forsyningssituationen omkring centrale vær-

dikæder og udveksle informationer omkring beholdninger af strategiske

lagre med andre medlemslande. Der skal blandt andet udarbejdes et natio-

nalt efterforskningsprogram. Det vurderes, at den danske undergrund ikke

indeholder kritiske eller strategiske råstoffer. Ligeledes skal hvert med-

lemsland udarbejde en årlig rapport til Kommissionen som skal afrappor-

tere om centrale forhold.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 182: Grund- og nærhedsnotat om kritiske råstoffer, fra erhvervsministeren

9/15

Der er på nuværende tidspunkt ikke udpeget en national kompetent myn-

dighed, der skal varetage overvågningsforpligtelserne, oprettelsen af et

centralt kontaktpunkt eller udforskningen af undergrunden.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter af-

holdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf.

budgetvejledningens bestemmelser herom.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

En større forsyningssikkerhed omkring kritiske råstoffer kan over tid ned-

bringe risikoen for alvorlige økonomiske skadevirkninger for erhvervslivet

og dansk økonomi. Derfor kan forslaget indirekte have positive økonomi-

ske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forordningsforslaget ventes at medføre både økonomiske og administra-

tive byrder for dansk erhvervsliv.

Størrelsen af de samlede byrder er ikke på nuværende tidspunkt muligt at

kvantificere, særligt fordi den konkrete udmøntning afhænger af udform-

ningen af kommende gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter.

Med afsæt i Kommissionens konsekvensanalyse er det den umiddelbare

vurdering, at forslaget inklusiv dets kommende gennemførelsesretsakter og

delegerede retsakter potentielt kan medføre væsentlige administrative byr-

der for over 4 mio. kr. årligt. Ikke mindst eftersom Kommissionen blandt

andet bemyndiges til med delegerede- og gennemførelsesretsakter at intro-

ducere en mærkningsordning for produkter med indhold af permanente

magneter samt til at ændre, hvilke råstoffer der defineres som strategiske

og kritiske, og derved potentielt udvide forslagets anvendelsesområde. De

erhvervsøkonomiske konsekvenser dækker blandt andet over, at omfattede

virksomheder pålægges afrapporterings- og informationskrav om blandt

andet forsyningskæder, genanvendt indhold samt

overvågning.

Bedre og

mere stabil adgang for virksomheder til kritiske råstoffer vil samtidig have

positive erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Vedtagelsen af forslaget forventes at øge europæisk økonomis robusthed

over for forsyningsforstyrrelser i centrale værdikæder på råstofområdet.

8. Høring

Forslaget til forordning har været sendt i høring i EU-specialudvalget for

konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist for bemærknin-

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 182: Grund- og nærhedsnotat om kritiske råstoffer, fra erhvervsministeren

10/15

ger den 12. april 2022. Der er indkommet høringssvar fra Amnesty Inter-

national, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Metal, Danske Maritime,

Danske Rederier, samt Finans Danmark og Green Power Denmark:

Amnesty International

Amnesty International finder det generelt positivt, at EU-Kommissionens

lovforslag om Critical Raw Materials Act

ikke kun har fokus på EU’s for-

syningssikkerhed, men også på de vigtige bæredygtighedsaspekter ved ud-

vinding og forarbejdning af kritiske mineraler. Det er også positivt, at for-

slaget refererer til FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv

(UNGP),

OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder og

OECD’s Due Diligence Vejledning samt til EU-kommissionens

lovforslag

om Corporate Sustainability Due Diligence.

Amnesty International angiver også, at det er positivt, at lovforslaget har

fokus på behovet for konsultation med lokalsamfund og herunder oprinde-

lige folk. Dette er dog langt fra tilstrækkeligt til at sikre respekt for menne-

skerettigheder og miljø i forbindelse med udvinding og forarbejdning af

kritiske mineraler, da lovforslaget på centrale punkter ikke lever op til de

internationale standarder.

Problemerne handler blandt andet om en stor uklarhed om, hvor stor en

rolle de internationale standarder får lov til at spille. EU-Kommissionen

lader til i sit lovforslag primært at læne sig op ad Corporate Sustainability

Due Diligence Directive (CSDDD). Dette direktiv er dog endnu ikke fær-

digforhandlet, og det er derfor usikkert om og i hvilken grad for eksempel

oprindelige folks rettigheder, arbejdere og deres repræsentanter vil blive

integreret. Konsultation med lokalsamfund og herunder oprindelige folk

har heller ikke fokus på retten til fri, forudgående og informeret samtykke

(FPIC) i lovforslaget, hvilket Amnesty International også anfører er et stort

problem. Der er et stort behov for at rette op på blandt andet disse proble-

mer, hvis EU-forordningen skal leve op til sine formål.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv finder, at adgang til kritiske råstoffer er afgørende for den

europæiske industri, og særligt for virksomheder indenfor den grønne om-

stilling. Europas importafhængighed gør EU sårbar overfor forstyrrelser i

adgangen til kritiske råstoffer. Dansk Erhverv støtter derfor op om forslaget

Critical Raw Materials Act og ambitionen om at gøre EU mere selvforsyn-

ende.

Der er efter Dansk Erhvervs opfattelse behov for at strømline de regulato-

riske krav omkring tilladelser på tværs af EU. Myndighedstilladelser skal

gives hurtigst muligt, og regulering bør udformes sådan, at de administra-

tive omkostninger for erhvervet altid forsøges minimeret samtidig med at

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 182: Grund- og nærhedsnotat om kritiske råstoffer, fra erhvervsministeren

11/15

det sker på en miljømæssig forsvarlig vis. Dansk Erhverv finder det posi-

tivt, at forslaget sætter klare deadlines for Strategiske Projekter. Dansk Er-

hverv bemærker, at de krav der pålægges virksomheder med forslaget ikke

må blive unødigt dyre at efterleve, da det blot vil forsinke den grønne om-

stilling.

Dansk Industri (DI)

DI mener overordnet set, at det er vigtigt at sikre en stabil og robust adgang

til kritiske råstoffer. DI støtter ambitionen om at diversificere forsynings-

kæder gennem flere handelsaftaler og strategiske partnerskaber med påli-

delige og ressourcerige tredjelande. DI ser behov for et opgør med lange

sags- og godkendelsesprocedurer og støtter, at der med forslaget vil kunne

udpeges Strategiske Projekter med reduceret sagsbehandlingstid for tilla-

delser, samt at der etableres "one stop shops". Dog anfører DI, at det vil

være vigtigt, at man undgår at opstille nye komplekse procedurer for, hvor-

dan projekter opnår anerkendelse som strategiske. DI opfordrer til, at rege-

ringen gennemgår forslaget med henblik på at identificere eventuel dob-

belt-regulering eksempelvis i forhold til elektronikaffald. DI støtter, at der

stilles krav om nationale programmer for genanvendelse af kritiske råstof-

fer, men peger på at virksomheder ikke altid har adgang til detaljerede op-

lysninger om, hvad deres produkter indeholder. I relation til monitorerings-

og informationsforpligtelser fremfører DI, at det næppe kan undgå at påføre

byrder for berørte virksomheder, og finder at der bør være tale om frivillig

informationsdeling.

DI finder, at det giver mening at etablere et overblik over tidligere affalds-

deponier samt at søge at genindvinde kritiske råstoffer derfra og bemærker

ydermere, at man nationalt eller på EU niveau med fordel kan understøtte

udviklingen i teknologier til at udføre det i praksis.

DI bemærker at der allerede findes flere anvendelige teknikker til at ud-

vinde fosfor, som udgør et kritisk råstof. Derfor foreslår DI, at der indføres

et krav om at fosforgenindvinding indarbejdes i spildevands-rensningsan-

læg i forbindelse med den igangværende revision af By-spildevandsdirek-

tivet.

Danske Maritime

Danske Maritime bemærker, at en stabil forsyning af råstoffer og kompo-

nenter også spiller en stadig vigtigere rolle for den maritime industri, fx

metaller til syrefast stål og litium og kobolt og sjældne jordarter til elektri-

ske elmotorer. Danske Maritime finder derfor at en stabil forsyningskæde

er af stor betydning for de danske styrkepositioner om energieffektive og

klimavenlige teknologier. Danske Maritime bemærker at ophugning af

skibe i EU typisk sker under bedre forhold end andre steder, og anbefaler

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 182: Grund- og nærhedsnotat om kritiske råstoffer, fra erhvervsministeren

12/15

derfor at udvinding af kritiske råstoffer fra affald/skrot kommer til også at

omfatte kritiske råstoffer ombord på skibe.

Dansk Metal

Dansk Metal er positive over for, at Kommissionen lægger op til at be-

grænse EU’s afhængighed

af kritiske råstoffer. Dansk Metal bemærker, at

EU i dag er alt for afhængig af kritiske råstoffer fra enkelte tredjelande,

hvilket er problematisk, da de kritiske råstoffer er nødvendige for produk-

tionen af en lang række grønne teknologier såsom vindmøller, robotter og

solceller.

Danske Rederier

Danske Rederier ser positivt på sikringen af råmaterialer til at understøtte

produktionen af blandt andet vedvarende energi i EU. Danske Rederier me-

ner, at EU bør fokusere på en høj grad af import diversificering, da man

altid vil være afhængig af import, og derfor bør fortsætte inkorporeringen

af aftaler på råmaterialer i dialogen med internationale handelspartnere

Finans Danmark

Finans Danmark finder det vigtigt, at der er klare og forudsigelige rammer

for at fremme private investeringer omkring kritiske råstoffer. Finans Dan-

mark bifalder forslagets fokus på at lette administration, ansøgningsproces-

ser og sagsbehandlingstider, og støtter tanken om en "one stop shop". End-

videre advarer Finans Danmark mod at lade forslagene resultere i lempelser

i reglerne for statsstøtte og understreger, at det ikke må føre til ulige kon-

kurrencevilkår på det indre marked. Finans Danmark opfordrer desuden til

at der sikres konsistens med eksisterende EU-krav, herunder taksonomien.

Green Power Denmark

Green Power Denmark støtter overordnet, at Kommissionen arbejder for at

reducere europæisk afhængighed af kritiske råstoffer, og peger på, at de har

betydning for den grønne omstilling og den grønne energiindustri. Green

Power Denmark støtter, at der opstilles kapacitetsmål for egenproduktion.

Desuden finder Green Power Denmark det positivt, at der er øget fokus på

bæredygtighed og genanvendelse, og på at indgå strategiske partnerskaber

med tredjelande for at diversificere europæiske værdikæder. Green Power

Denmark er ligeledes positivt indstillet overfor fælles indkøb, og støtter at

der etableres "one stop shop" for råstofprojekter, og at projekter kan udpe-

ges som strategiske med særligt hurtige godkendelsesprocedurer.

Green Power Denmark udtrykker forståelse for nødvendigheden af at op-

stille procedurer, der gør det muligt at vurdere forbrug, lagerbeholdning,

genindvindingsmuligheder, og fremtidigt råstofbehov, men peger på at byr-

derne forbundet hermed skal minimeres mest muligt. Green Power Den-

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 182: Grund- og nærhedsnotat om kritiske råstoffer, fra erhvervsministeren

13/15

mark anfører, at det i forhold til udbygningen af vedvarende energi er vig-

tigt at sikre adgang til materialer som glasfiber og karbonfiber, der blandt

andet bruges i vindmølleproduktion, men som ikke er omfattet af forslaget.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der synes blandt medlemslandene at være en meget bred generel støtte til

ambitionen om at styrke EU's forsyningssikkerhed omkring kritiske råstof-

fer. En række lande har givet udtryk for at retsakten skal have stort fokus

på cirkulære løsninger og internationale partnerskaber. Mange lande har

bemærket, at byrderne forbundet med retsaktens forskellige krav ikke må

blive for omfattende for myndigheder og virksomheder. Et antal lande har

peget på vigtigheden af, at retsakten kan være med til at sikre høje standar-

der for miljø, bæredygtighed og arbejdstagerforhold på råstofområdet.

Det aktuelle svenske formandskab har givet udtryk for, at det betragtes som

en prioriteret sag, som man ønsker at behandle med en ambitiøs tidsplan.

10. Regeringens foreløbig generelle holdning

Regeringen hilser forslaget velkomment og støtter ambitionen om at øge

EU's forsyningssikkerhed inden for kritiske værdikæder på råstofområdet.

Regeringen finder det vigtigt, at forslaget er fokuseret snævert på de råstof-

fer, som er særligt kritiske for europæisk økonomi og den grønne omstil-

ling. Derfor støtter regeringen, at forslagets mere vidtgående bestemmelser

alene finder anvendelse på de såkaldte strategiske råstoffer, og at der an-

lægges en faktabaseret og transparent tilgang til at definere strategiske og

kritiske råstoffer.

Regeringen finder det vigtigt, at Kommissionens beføjelser omkring stra-

tegisk reserver, herunder fastlæggelse af måltal, der angiver et sikkert ni-

veau for EU-lagre og forslag til medlemslandes behandlinger er begræn-

sede. Regeringen finder det derfor vigtigt, at kravene vedrørende strategi-

ske reserver og virksomheders lagerbeholdning er proportionale og pri-

mært indebærer informationsdeling, koordination og uforpligtende anbefa-

linger. Forslag til strategiske reserver på nationalt myndighedsniveau bør

være empirisk baseret.

Regeringen anser det samtidig for vigtigt, at forslaget har den rette balance

i forhold til monitoreringskrav og rapporteringsforpligtelser, der bør fast-

lægges proportionalt af hensyn til medlemsstaternes forskelligheder som

aftagere af kritiske råstoffer. Det gælder både i forhold til at undgå for store

byrder for myndigheder og virksomheder, og at tiltag ikke må blive for

vidtrækkende, her særligt i relation til bestemmelserne om strategiske re-

server, virksomheders lagre, samt bestemmelser omkring fælles indkøb.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 182: Grund- og nærhedsnotat om kritiske råstoffer, fra erhvervsministeren

14/15

Regeringen finder det vigtigt, at forslaget har et stort fokus på at sikre hø-

jere standarder omkring bæredygtighed. Dette i forhold til miljøforhold,

sociale forhold, arbejdstager rettigheder og menneskerettigheder, dialog

med berørte lokalsamfund, og i relation til god regeringsførelse. Regerin-

gen støtter forslagets fokus på omstillingen til cirkulær økonomi som en

central del af løsningen for at øge forsyningssikkerheden for kritiske og

strategiske råstoffer i EU.

Regeringen er positiv over, at medlemsstater forpligtes til at udarbejde na-

tionale programmer med indsatser, der har til formål at øge og forbedre

genanvendelsen af kritiske råstoffer, og bakker op om, at medlemsstaternes

indberetning af data om elektronikaffald (WEEE-direktivet) skal suppleres

med oplysninger om indholdet af kritiske råstoffer. Det skal yderligere sik-

res, at de foreslåede forpligtelser vedrørende mineaffald er proportionale

med de potentielle gevinster for miljøet og forsyningssikkerheden. For så

vidt angår udarbejdelsen af et nationalt udforskningsprogram bør der des-

uden tages hensyn til det foreliggende arbejde, som allerede er tilvejebragt

i hver enkel medlemsstat.

Regeringen støtter, at der stilles krav om genanvendelighed og genanvendt

indhold i permanente magneter, og at de relevante informationer deles

langs værdikæden for at øge genanvendelsen af kritiske råstoffer. Regerin-

gen vil arbejde for, at ambitionsniveauet for genanvendelighed og genan-

vendt indhold øges, og at koblingen til den kommende Ecodesign-forord-

ning fastholdes, herunder særligt reguleringen af det digitale produktpas.

Regeringen vil yderligere arbejde for, at implementeringen af minimums-

kravene for genanvendt indhold i permanente magneter fremrykkes. Rege-

ringen vil samtidig arbejde for, at forslaget er tænkt sammen med og ikke

strider imod andre retsakter.

Regeringen finder det positivt, at forslaget har et stort fokus på diversifice-

ring via internationale partnerskaber med ligesindede lande og troværdige

samarbejdspartnere og mener, at dette kan ske via blandt andet diversifice-

ring og samhandel. Regeringen vil arbejde for at styrke forbindelserne med

oversøiske lande og territorier i forhold til kritiske råstoffer. Sidstnævnte i

fuld respekt for disse lande og territoriers ansvarsområder og forfatnings-

mæssige status.

Regeringen støtter tiltag til at nedbringe tilladelsestiderne for projekter i

værdikæden for kritiske råstoffer, herunder værdikæden i forhold one stop

shops og Strategiske Projekter. Det er dog vigtigt, at maksimale sagsbe-

handlingsfrister er i overensstemmelse med forvaltningsretlige principper

og realistiske, så der ikke gås på kompromis med indhold og kvaliteten i

sagsbehandlingen.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 182: Grund- og nærhedsnotat om kritiske råstoffer, fra erhvervsministeren

15/15

Regeringen finder, at der i forhold til medlemsstaters rolle i forhold til at

tiltrække private investeringer til Strategiske Projekter bør være tale om

muligheder snarere end egentlige forpligtelser.

Regeringen finder det vigtigt, at der skabes de nødvendige rammer for at

sikre forsyningssikkerhed, som samtidig giver virksomhederne det nødven-

dige handlerum til selv at tilrettelægge deres forretning i forhold til hånd-

tering af risici.

Regeringen er forbeholden over for forslagets bestemmelser om fælles ind-

køb, der potentielt vil kunne få stor betydning for markedsdynamikker på

området for strategiske råstoffer.

Regeringen vil arbejde for, at beregning af det miljømæssige fodaftryk føl-

ger Kommissionens generelle anbefaling om beregning af miljøfodaftryk,

således at beregningerne dækker mindst tre miljøaspekter og mindst 80 pct.

af det samlede miljømæssige fodaftryk.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt til forhandlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg

den 17. maj 2023.