Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 181
Offentligt
2717637_0001.png
Folketingets Europaudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
31. maj 2023
Besvarelse af spørgsmål 98 EUU alm. del stillet af udvalget den 25.
april 2023 efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, om regeringen vil tage initiativ til
a) at gøre det obligatorisk for danske banker at gøre det muligt at betale
med dankort i Apple Pay og Google Pay
b) at gøre det obligatorisk på tjenester som Apple Pay og Google Pay ved
betalinger i Danmark som standard at anvende dankort-delen på et visa-
dankort, når der betales med et sådan, herunder vurdere, om der er noget
til hinder i EU-retten for at vedtage disse to modeller, idet spørgeren be-
mærker, at antallet af dankorttransaktioner i fysisk handel er faldet med 23
procent i perioden 2018 til 2022 pga. mobilbetalinger, hvor det ofte på
grund af begrænsninger fra banken ikke er muligt for forbrugeren at vælge
at bruge sit dankort frem for internationale betalingskort digitalt.
Svar:
Jeg mener, at det er vigtigt, at erhvervsliv og forbrugere har adgang til sikre
og billige betalingsløsninger.
Dankortet er en privat betalingsløsning, som er ejet af Nets. Det er derfor
op til Nets og bankerne at indgå de nødvendige kommercielle aftaler, og at
foretage den nødvendige teknologiske udvikling, for at Dankort kan an-
vendes i de nye digitale betalingstjenester. Et større dansk pengeinstitut har
siden efteråret 2022 tilbudt sine kunder, at Dankortet kan anvendes sam-
men med Apple Pay.
Forhold om betalingskort er blandt andet reguleret i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) 2015/751 af 29. april 2015 om interbankgebyrer
for kortbaserede betalingstransaktioner (”interbankgebyrforordningen”).
Artikel 8 i interbankgebyrforordningen regulerer
”co-badging”
og valg af
betalingsvaremærke eller betalingsapplikation. Det følger af artikel 8, stk.
6, i interbankgebyrforordningen, at betalingskortordninger, udstedere, ind-
løsere, behandlingsenheder og andre udbydere af tekniske tjenester ikke
må indføre automatiske mekanismer, software eller anordninger på beta-
lingsinstrumentet eller på udstyr anvendt på salgsstedet, som begrænser
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Kopi af EUU alm. del - svar på spm. 98 om regeringen vil tage initiativ til at gøre det obligatorisk for danske banker at gøre det muligt at betale med dankort i Apple Pay og Google Pay, fra erhvervsministeren
betalerens eller betalingsmodtagerens muligheder for at vælge betalings-
varemærke og/eller betalingsapplikation ved brug af et co-badget beta-
lingsinstrument (fx et Visa/Dankort).
Bestemmelsen medfører blandt andet, at betalingsmodtageren
som for
eksempel forretninger
bevarer muligheden for, at forudindstille et priori-
teret valg på deres terminaler, så terminalen eksempelvis er indstillet til
som udgangspunkt at anvende Dankort ved brug af Visa/Dankort. Betale-
ren skal dog have mulighed for at ændre denne prioritering.
Artikel 10, stk. 1 i interbankgebyrforordningen omfatter et forbud mod, at
betalingskortordninger og betalingstjenesteudbyder forpligter forretninger,
som accepterer kortbaserede betalingsinstrumenter udstedt af én udsteder,
til også at acceptere andre kortbaserede betalingsinstrumenter udstedt in-
den for rammerne af den samme betalingskortordning (fx Visa betalings-
kortordningen). Interbankgebyrforordningen regulerer derimod ikke di-
rekte det forhold, at en medlemsstat kræver, at en udbyder af en betalings-
applikation skal forhåndsindstille applikationen til at benytte et betalings-
varemærke frem for et andet ved betaling med et co-brandet kort.
Hvis forretningen fortsat har
det ”frie valg”, som er hensigten med inter-
bankgebyrforordningens artikel 8, stk. 6, er det vurderingen, at spørgerens
forslag i pkt. a og b er foreneligt med forordningen. Forslaget er ikke vur-
deret i forhold til andre bestemmelser i EU-retten.
Regeringen arbejder for, at den reguleringsmæssige ramme om betalings-
markedet understøtter, at forretninger og forbrugere har mulighed for at
vælge de betalingskort, de foretrækker. Det er imidlertid ikke regeringens
politik at indføre regulering som beskrevet i spørgerens pkt. a og b, der på
dette område begunstiger én virksomhed, i dette tilfælde Nets, der er ind-
løser af Dankortet, frem for andre.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
2