ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Grund- og nærhedsnotat om 30 år med det indre marked, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 180
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAU DVALG

Europa-Kommissionens meddelelse om 30 år med det indre marked

(KOM(2023) 162)

Nyt notat.

Resumé

Europa-Kommissionen (Kommissionen) offentliggjorde den 16. marts 2023

meddelelsen om 30 år med det indre marked. I meddelelsen fremhæver Kom-

missionen det indre markeds resultater over de seneste 30 år, blandt andet at

det indre marked har gjort EU til et globalt omdrejningspunkt for sikkerhed,

stabilitet og åbne værdier. For at opnå yderligere integration af det indre

marked lægger Kommissionen op til en række initiativer, der skal styrke

håndhævelsen af EU-regler, fjerne barrierer på medlemsstatsniveau og sikre,

at det indre marked fortsat bidrager til den grønne og digitale omstilling.

Regeringen hilser overordnet meddelelsen velkommen og anser et stærkt in-

dre marked og en åben økonomi som det primære redskab, der skal sikre

EU’s velstand og globale indflydelse.

Regeringen efterlyser dog et højere

ambitionsniveau fra Kommissionen i form af initiativer, der reelt adresserer

håndhævelsesudfordringerne på det indre marked og i højere grad præger

udviklingen i verden.

Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 16. marts 2023 meddelelsen om 30 år

med det indre marked. Den danske sprogversion blev modtaget den 10. maj

2023. Meddelelsen kommer i anledningen af 30-års jubilæet for etableringen

af EU’s indre marked

samt en målsætning om, at det indre marked skal styr-

kes og tilpasses nye udfordringer.

Meddelelsen blev fremsat sammen med Kommissionens meddelelse for

EU’s

konkurrenceevne på lang sigt efter 2023. Endvidere blev meddelelsen

lanceret samme dag, som Kommissionen lancerede to nye forslag til hen-

holdsvis en forordning om en CO2-neutral industri (Net Zero Industry Act)

og forordning om kritiske råstoffer (Critical Raw Materials Act).

Formål og indhold

Formålet med meddelelsen er at markere 30-års jubilæet for etableringen af

EU’s indre marked.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Grund- og nærhedsnotat om 30 år med det indre marked, fra erhvervsministeren

Meddelelsen har fokus på det indre markeds resultater over de seneste 30

år ift. bl.a. at skabe arbejdspladser, øge incitamentet til investeringer og

gøre det lettere for borgere og virksomheder at bevæge sig på tværs af EU.

Selvom EU har leveret resultater inden for den grønne omstilling og digi-

talisering, vurderes der også et rum for yderligere udviklingen inden for de

områder. Dette skal være med til at reducere de administrative byrder og øge

gennemsigtigheden for borgere og virksomheder.

Desuden angiver meddelelsen, at det indre marked er med til at gøre EU til

et globalt omdrejningspunkt for sikkerhed, stabilitet og åbne værdier. Særligt

pga. det indre marked udgør EU en central handelsmagt i den globale øko-

nomi, hvorigennem EU kan benytte økonomiske redskaber, såsom screening

af udenlandske investeringer, til at opretholde en regelbaseret international

orden. De seneste års kriser har derudover tydeliggjort behovet for et vel-

fungerende indre marked, samt behovet for et modstandsdygtigt indre mar-

ked med fokus på europæisk forsyningssikkerhed gennem industripolitiske

tiltag.

For at styrke det indre marked lægger Kommissionen i meddelelsen op til

en række initiativer.

Kommissionen fremhæver, at der er behov for et fornyet politisk engage-

ment på alle niveauer til at sikre håndhævelsen af EU-regler. Kun fem

medlemsstater (inklusiv Danmark) overholder det nuværende mål om at be-

grænse implementeringsunderskuddet til 1 pct. Hertil foreslås strengere

målsætninger for gennemførelse af EU-retten via konkrete mål og en mere

strategisk tilgang til håndhævelsen af reglerne.

Meddelelsen fremhæver, at 60 pct. af de barrierer, som virksomheder iden-

tificerer på det indre marked, er de samme barrierer, som virksomheder

identificerede for 20 år siden. Mange af disse barrierer er relateret til kom-

plekse nationale procedurer, herunder mangel på information/vejledning

og uforholdsmæssige krav for tjenesteydelser. For at opnå en bedre forstå-

else af barriererne vil Kommissionen fortsat inddrage eksisterende fora for

medlemsstater og erhvervsinteressenter samt offentliggøre den årlige op-

gørelse over implementering af reglerne på det indre marked.

Kommissionen opfordrer endvidere til, at der i hver medlemsstat etableres

et selvstændigt indre markedskontor, som skal løfte konkrete problemer på

det indre marked og adressere barriererne. Derudover skal medlemssta-

terne sikre tilstrækkelige ressourcer til det uformelle problemløsningsnet-

værk SOLVIT. Hertil etableres en ny benchmark med henblik på, at mindst

90 pct. af SOLVIT-sagerne i hver medlemsstat skal løses inden for ét år.

Desuden vil Kommissionen i højere grad fokusere SOLVIT’s indsats på at

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Grund- og nærhedsnotat om 30 år med det indre marked, fra erhvervsministeren

hjælpe små- og mellemstore virksomheder med at udnytte mulighederne

på det indre marked.

Kommissionen vil også forenkle medlemsstaternes notifikationspligter ved

at oprette én indgang for indre markedsnotifikationer, hvilket skal gøre det

lettere at forhindre fremkomsten af nye handelsbarrierer.

Tjenesteydelser tegner sig for ca. 70 pct. af EU's samlede BNP. Kommis-

sionen vil i samarbejde med medlemsstaterne adressere barrierer for tjene-

steydelser i industrielle økosystemer med et højt indhold af tjenester, navn-

lig inden for bygge- og anlæg, detailhandel, turisme og professionelle tje-

nesteydelser. Det dækker også at undersøge muligheder for en tilpasning

af notifikationsværktøjet for tjenesteydelser.

I løbet af 2023 vil Kommissionen præsentere et initiativ, der skal sikre digital

udnyttelse af retten til social sikring og dermed understøtte den frie bevæge-

lighed af personer og arbejdskraft.

Derudover vil Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne iværksætte

en række initiativer for at adressere manglen på kvalificeret arbejdskraft.

Kommissionen vil undersøge muligheden for at udvide anvendelsen af det

europæiske erhvervspas, fælles uddannelsestests og lignende værktøjer. I lø-

bet af 2023 vil Kommissionen ligeledes fremsætte et forslag om at facilitere

anerkendelsen af kvalifikationer for personer fra tredjelande.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har den 18. januar 2023 vedtaget en beslutning om 30-

året for det indre marked. Med denne beslutning kigger Parlamentet tilbage

på de resultater, det indre marked har været med til at opnå over de sidste

30 år. Parlamentet opfordrer Kommissionen til at fortsætte arbejdet med at

fjerne barrierer på det indre marked. Parlamentet minder om, at arbejdet

med det indre marked ikke kun skal fokusere på at fjerne barrierer, men

også beskytte forbrugere og miljøet. Derfor mener Parlamentet bl.a., at der

er behov for at fokusere på den cirkulærer økonomi og skabe et effektivt

europæisk standardiseringssystem.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en med-

delelse fra Kommissionen.

Gældende dansk ret

Meddelelsen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige

konsekvenser

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Grund- og nærhedsnotat om 30 år med det indre marked, fra erhvervsministeren

Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv konsekvenser for dansk ret.

Indholdet i meddelelsen kan dog senere blive udmøntet i konkrete retsak-

ter, der kan medføre konsekvenser for dansk ret. Der vil blive foretaget en

særskilt vurdering af dette ved fremsættelsen af sådanne retsakter.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller statsfinansielle

konsekvenser. Indholdet i meddelelsen kan dog senere blive udmøntet i

konkrete retsakter, der kan medføre økonomiske konsekvenser. Der vil

blive foretaget en særskilt vurdering af dette ved fremsættelsen af sådanne

retsakter.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen har ikke konsekvenser for beskyttelsesniveauet og medfører

ikke i sig selv administrative konsekvenser for dansk erhvervsliv. Indhol-

det i meddelelsen kan dog senere blive udmøntet i konkrete retsakter, der

kan medføre konsekvenser for beskyttelsesniveauet og erhvervslivet. Der

vil blive foretaget en særskilt vurdering af dette ved fremsættelsen af så-

danne retsakter.

Høring

Meddelelsen er sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,

vækst og forbrugerspørgsmål med frist den 11. april 2023. Der er modtaget

høringssvar fra Dansk Metal, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Ar-

bejdsgiverforening og Danske Rederier.

Generelle bemærkninger

Dansk Metal

bemærker, at deres medlemmer har stor gavn af adgangen til

det indre marked. Tre ud af fire af deres tillidsrepræsentanter er enige i, at

adgangen til EU’s indre marked er en gevinst for virksomheden.

De finder,

at det indre marked skaber arbejdspladser og øger velstanden i Danmark.

Dansk Metal deler Kommissionens ambition om at styrke det indre marked

på lang sigt. Det indre marked er en stor gevinst for de faglærte i industrien

og skal også være det i fremtiden. På den baggrund er Dansk Metal positive

over for, at der sættes fokus på at styrke det indre marked.

Dansk Erhverv

bemærker, at det indre marked er en massiv sejr for det

europæiske samarbejde. Derfor skal det sikres, at det indre marked fasthol-

des, udvikles og også fremover kan skabe yderligere vækst og arbejdsplad-

ser for Danmark og EU.

Det indre marked er et afgørende rammevilkår for danske virksomheder.

Fri bevægelighed af mennesker, tjenesteydelser, varer og kapital åbner et

marked for danske virksomheder og skaber færre barrierer for et marked,

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Grund- og nærhedsnotat om 30 år med det indre marked, fra erhvervsministeren

der er 80 gange større end det danske, derudover fremhæves de mange han-

delsaftaler, som også er sikret gennem EU-samarbejdet.

Dansk Erhverv bemærker dog, at der stadig er stort potentiale for forbed-

ringer. De finder, at indre markedsreglerne undergraves og ikke fuldt ud

implementeres eller håndhæves i en række medlemsstater. Særligt integra-

tionen ift. til tjenesteydelser, der udgør den største (og en stigende) del af

den europæiske økonomi, sakker bagud ift. potentialet.

De fire friheder har skabt enorm værdi for Danmark og Europa, hvilket der

skal bygges videre på. I den geopolitiske og konkurrenceevnemæssige si-

tuation, som Danmark og Europa står i, har vi ikke råd til at lade være.

Dansk Industri

ser det indre marked som en af EU’s største triumfer, som

er en økonomisk gevinst, og som skaber arbejdspladser og vækst i EU.

Men på samme tid betragter Dansk Industri ikke det indre marked som et

afsluttet politisk projekt, da det forsat er fragmenteret, og da det er vigtigt

at identificere de barrierer, som skal fjernes, samt områder hvor det indre

marked kan forbedres eller udvides. Særligt tiden under Covid-19 pande-

mien og krigen i Ukraine har vist, at det indre marked kan være skrøbeligt.

Derfor mener Dansk Industri, at de fremtidige indsatser bør gøre det indre

markeds fire friheder mere modstandsdygtige mod kriser og ydre omstæn-

digheder, der truer sammenhængskraften.

Dansk Industri støtter det forsatte arbejde med at forbedre funktionen af

EU’s indre marked, både for at bygge videre på det fundament, der allerede

er etableret, og fordi der stadig er behov for at udvide og styrke det indre

marked.

Dansk Industri støtter derudover de to overordnede spor, der fremgår af

meddelelsen. Dvs. et spor om bedre håndhævelse af fælles EU-regler og et

spor om at bruge det indre marked som drivkraft for den grønne og digitale

omstilling. Det er ifølge Dansk Industri positivt at meddelelsen indeholder

flere konkrete forslag, men på trods af høj frekvens af lovgivning og initi-

ativer, er mange barrierer de samme som for 20 år siden, hvoraf mange af

disse er nationale. Dansk Industri mener derfor, at nye forslag skal skabe

reel forandring og ikke blot skabe en illusionen af handling, ligesom man

fra politisk side skal prioritere at nedbringe nationale barrierer og udbedre

fragmenteret implementering.

Dansk Arbejdsgiverforening

bemærker, at det i en tid med mangel på

medarbejdere er vigtigere end nogensinde, at arbejdskraft og tjenesteydel-

ser kan bevæge sig frit i EU. Manglen på medarbejdere er en stadig sti-

gende udfordring og har udviklet sig til et strukturelt problem, som be-

grænser vækst og velstand i EU. Hver tredje arbejdsgiver i EU mangler

medarbejdere med de rette kompetencer og har gjort det de seneste fem år.

Samtidig er EU’s arbejdsløshed

på 6 pct. historisk lav.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Grund- og nærhedsnotat om 30 år med det indre marked, fra erhvervsministeren

Der er ifølge Dansk Arbejdsgiverforening stadig et uudnyttet potentiale for

at matche udbud og efterspørgsel af medarbejdere på tværs af EU, hvorfor

EU’s

ambition skal være at øge den geografiske mobilitet på tværs af lan-

degrænser. Det kræver et opgør med eksisterende barrierer for fri bevæge-

lighed og en bedre formidling af viden om, hvor der mangler medarbejdere

i EU, og hvilke rettigheder og pligter EU-borgerne har, når de flytter efter

et job. Derfor finder Dansk Arbejdsgiverforening det positivt, at Kommis-

sionen i meddelelsen lægger op til at nedbryde eksisterende hindringer for

den fri bevægelighed, herunder overimplementering, gensidig anerken-

delse af kvalifikationer og administrative byrder.

Danske Rederier

bakker op om Kommissionens ambition om at forbedre

det indre marked ved blandt andet at nedbryde barrierer. Danske Rederier

ser positivt på Kommissionens ønske om at skabe større integrationspo-

tentiale for blandt andet vedvarende energi og at fremme grøn og digital

omstilling i det indre marked.

Den grønne omstilling er en af de største udfordringer og potentialer, det

europæiske rederierhverv står overfor, og her spiller det indre marked en

afgørende rolle i at nå de grønne mål. For Danske Rederier er planlægnin-

gen af infrastrukturen og produktionen

–

der øger tilgængeligheden af

nye klimavenlige brændstoffer

–

i Europa et centralt element, der kan

være med til at indfri EU og den europæiske søfartsindustris klimaambiti-

oner.

Et eksempel herpå er den markedsbaserede tilgang til EU’s emissionshan-

delssystem (ETS), der bringer emissionerne ned på en omkostningseffek-

tiv måde, samtidig med at øremærkede indtægter fra søfarten understøtter

overgangen til fremtidens grønne løsninger. Den endelige aftale om og

udmøntning af ETS, FuelEU Maritime, AFIR og EU’s Innovationsfond er

derfor helt central. Desuden

spiller EU’s standardiseringsstrategi en vig-

tig rolle for blandt andet at understøtte udrulningen af brint.

Danske Rederier ser positivt på Kommissionens fokus på kvalifikationer

og uddannelse, da den grønne omstilling er dybt afhængig af en arbejds-

styrke med de relevante færdigheder inden for blandet andet skibsfart og i

særdeleshed offshore vind, hvor Danske Rederier forudser flaskehalse og

allerede har iværksat uddannelsesinitiver.

Danske Rederier så gerne, at et forbedret indre marked også omfatter en

revision af EU’s multimodale strategi for bæredygtig og intelligent mobi-

litet og sikrer et indre marked for transport af CO2 herunder maritim

transport.

Præge udviklingen i verden

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Grund- og nærhedsnotat om 30 år med det indre marked, fra erhvervsministeren

Dansk Erhverv

fremhæver, at EU i høj grad kan fungere som standard-

sætter

–

både konkret ved standardisering og mere generelt ved at skabe

lovgivning, der sætter standarden for regler i verdensøkonomien. Dette er

ifølge Dansk Erhverv afgørende både sikkerhedsmæssigt, værdimæssigt

og økonomisk.

Dansk Industri

fremhæver, at konkurrenceevne er vigtigt

for udviklingen af teknologier, det økonomiske råderum til at opnå vores

klimamål og målet om at blive en stærkere digital spiller på det globale

marked.

Håndhævelse af reglerne på det indre marked

Dansk Industri

bakker op om, at Kommissionen forpligter sig på at sam-

arbejde med medlemsstater om bedre implementering og forfølge strenge

håndhævelsesmuligheder, når samarbejdet ikke rækker. Desuden finder

Dansk Industri det positivt, at Kommissionen lægger op til mere konkrete

mål på gennemførelse og overensstemmelse af vedtaget lovgivning.

Dansk

Erhverv

finder, at der er behov for et tæt og forpligtende samarbejde mel-

lem Kommission og medlemsstaterne, og at der er behov for, at Kommis-

sionen tager sin rolle som traktatens vogter alvorligt.

Dansk Erhverv

påpeger, at eksisterende regler for notifikationer og infor-

mationssystemer reelt ikke er tilstrækkelige, hvorfor der fortsat ikke er

enkle i forhold til at kunne eksportere til eller etablere sig i andre EU-lande.

Dansk Erhverv er enige med Kommissionen i, at der er et stort potentiale i

at screene nationale tiltag inden de vedtages i medlemsstaterne og peger

på, at der bør sikres bedre muligheder for i praksis at stoppe national lov-

givning, der reelt er i strid med reglerne for det indre marked. Herunder

bør det ifølge Dansk Erhverv overvejes, om Kommissionens behandling af

notifikation kan få opsættende virkning.

Med henvisning til oprettelsen af én indgang for notifikationer bemærker

Dansk Erhverv, at fokus primært synes at være på at gøre det enklere for

medlemsstaterne at notificere. Imidlertid bør det også være en prioritet at

skabe overblik for virksomheder, da det er et væsentligt problem, at virk-

somheder kun vanskeligt kan få et overblik over de specifikke nationale

regler, der gælder for at føre virksomhed eller eksportere til en anden med-

lemsstat.

Dansk Industri

er enige med Kommissionen i, at det er særligt relevant at

fjerne barrierer i det indre marked for tjenesteydelser, som spiller en særlig

rolle i europæisk økonomi. Med dette mål for øje finder Dansk Industri det

positivt, at Kommissionen vil igangsætte en højt prioriteret proces for at

takle barrierer i de 14 forskellige såkaldte industrielle økosystemer.

Dansk Erhverv

støtter arbejdet i SMET og ønsker, at taskforcen styrkes,

så der kan skabes bedre koordinering mellem medlemsstaterne for at sikre

ensartet implementering og håndhævelse, byrdelettelser samt forenkling.

Tilføjelsen af 247 professioner, der ikke kræver forudgående godkendelse,

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Grund- og nærhedsnotat om 30 år med det indre marked, fra erhvervsministeren

er en betragtelig sejr.

Dansk Industri

finder arbejdet i SMET vigtigt, idet

der fx er blevet identificeret op mod 80 barrierer bare for godkendelser af

vind- og solenergiansøgninger. Sådanne fund er vigtige at følge op mod

reel handling, og i den forbindelse er en forsat dialog med samfundsaktører

- herunder virksomhederne - i de relevante fora en vigtig faktor for, at man

får øje på fragmentering i implementeringen og andre handelshindringer.

Dansk Industri

byder forslaget om oprettelse af indre markedskontorer

velkommen som supplement til allerede eksisterende værktøjer som SOL-

VIT og SMET. Formålet med at afhjælpe nationale barrierer, påpege pro-

blemer og foreslå løsninger i nationalt regi kan igangsætte handling på na-

tionalt plan. Dansk Industri finder det vigtigt, at initiativet skaber værdi og

reelle forbedringer, ikke blot flere lag og administration i et forsøg på at se

handlekraftige ud.

Fri bevægelighed af arbejdskraft

Dansk Arbejdsgiverforening

bemærker, at meddelelsen i høj grad har fo-

kus på allerede planlagte eller foreslåede initiativer, såsom en E-Deklara-

tion for udstationerede medarbejdere, det europæiske socialsikringspas og

et forslag om anerkendelse af tredjelandsborgeres kvalifikationer. Dansk

Arbejdsgiverforening støtter ideen bag initiativer, der understøtter mobili-

teten, opretholder uddannelsernes høje kvalitet og nationale standarder og

gør det nemmere at anerkende faglige kvalifikationer fra tredjelande. Des-

uden foreslår Dansk Arbejdsgiverforening, at Kommissionen letter ad-

gangskravene til de STEM-professioner, der er reguleret i medlemslande

og arbejder på at facilitere yderligere anerkendelse af kvalifikationer. Sam-

tidig er der brug for at reducere den påkrævede dokumentation fra de nati-

onale myndigheder for anerkendelsen af kvalifikationer.

Dansk Industri

bemærker, at mangel på specialiseret arbejdskraft er en

stor udfordring for mange virksomheder, hvor 77 pct. af europæiske virk-

somheder tilkendegiver, at de mangler specialiseret arbejdskraft. Dansk In-

dustri finder derfor

initiativet om at digitalisere koordineringen af EU’s

sociale sikring positivt, hvis det vil gøre det nemmere for borgere at flytte

fra et land til et andet og dermed gøre det nemmere at tiltrække arbejds-

kraft. Ligeså finder Dansk Industri det positivt at udbrede andre værktøjer

som det europæiske erhvervspas og fælles uddannelsestests på flere er-

hverv samt at facilitere gensidig anerkendelse af tredjelandsborgeres kva-

lifikationer med formål om at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Dansk In-

dustri noterer sig, at Kommissionen vil fokusere på opkvalificering på sær-

ligt de digitale og grønne områder, da det understøtter, at virksomhederne

også i fremtiden kan få den fornødne arbejdskraft.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke konkrete oplysninger om andre

landes holdninger til selve meddelelsen eller de enkelte indsatser. Der ventes

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Grund- og nærhedsnotat om 30 år med det indre marked, fra erhvervsministeren

bred opbakning til at videreudvikle det indre marked, herunder at sikre yder-

ligere integration af det indre marked for tjenesteydelser og sikre lige kon-

kurrencevilkår i EU og globalt. Samtidig ventes det, at nogle lande vil være

skuffede over ambitionsniveauet i meddelelsen med henvisning til, at der

ikke foreslås mere ambitiøse tiltag, der reelt vil sikre udviklingen af det indre

marked.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen mener, at EU skal fortsætte med at være en gevinst for euro-

pæerne og danskerne. Ikke blot som et tæt økonomisk samarbejde, men

også som en drivkraft for fred og frihed samt en grøn og digital omstilling.

Derfor er regeringen enig i, at det indre marked skal udvikles for at adres-

sere nye muligheder og udfordringer, herunder den digitale og grønne om-

stilling.

Regeringen hilser meddelelsen velkommen og anser et stærkt indre marked

og en

åben økonomi som det primære redskab til at sikre EU’s velstand og

globale indflydelse. Regeringen efterlyser imidlertid et højere ambitionsni-

veau fra Kommissionen i form af initiativer, der reelt adresserer håndhæ-

velsesudfordringerne i det indre marked og i højere grad præger udviklin-

gen i verden.

Regeringen er således enig i, at der er behov for et øget fokus på håndhævelse

af eksisterende regler og fjernelse af barrierer for tjenesteydelser. Regeringen

støtter Kommissionens forslag om strengere målsætninger for gennemførelse

af EU-retten. Regeringen arbejder for, at politiske drøftelser om barrierer vil

lede til konkrete resultater.

Regeringen ønsker reelle løsninger på

EU’s

håndhævelsesudfordringer. Re-

geringen støtter derfor, at fokus på SOLVIT øges og arbejder for en SOL-

VIT-retsakt, der kan øge det politiske ejerskab i medlemsstaterne. Rege-

ringen støtter intentionen bag forslaget om etablering af et indre markeds-

kontor i hver medlemsstat, da lokal håndhævelse i de enkelte medlemssta-

ter kan være et effektivt alternativ til Kommissionens traktatbrudssager og

medvirke til at fremme en kultur for overholdelse af reglerne på det indre

marked. Derfor arbejder regeringen også for, at der udpeges et netværk af

indre markedsombudsmænd på tværs af medlemsstaterne, som kan hånd-

hæve reglerne nationalt ved f.eks. at føre tilsyn, dialog og nationale retssa-

ger.

Regeringen mener i forlængelse heraf, at der er behov for mere fokus på at

hjælpe virksomheder, som oplever ukoordineret myndighedsvejledning og

proces. I dag må virksomheder ofte kontakte flere myndigheder i samme

land for at forstå reglerne eller for at ansøge om tilladelser. Derfor arbejder

regeringen for, at virksomheder kan gå til én myndighed i hver medlems-

stat for at få et koordineret svar på deres henvendelse om gældende regler

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Grund- og nærhedsnotat om 30 år med det indre marked, fra erhvervsministeren

og procedurer, der er nødvendige for at markedsføre deres produkter og

tjenesteydelser.

Regeringen støtter Kommissionens arbejde med at forenkle medlemssta-

ternes notifikationspligter, herunder ved at oprette én indgang for notifika-

tioner. Regeringen arbejder i den forbindelse for, at der også skabes øget gen-

nemsigtighed for virksomheder, organisationer og myndigheder, som via et

samlet overblik, skal have mulighed for at gøre indsigelse overfor uberetti-

gede særregler. Derudover arbejder regeringen for, at det bliver nemmere

at gribe ind overfor ulovlige eller uhensigtsmæssige særregler på tværs af

sektorer. Regeringen støtter desuden, at notifikationsværktøjet for tjeneste-

ydelser tilpasses, så det gøres muligt at anvende kriterierne for proportionali-

tet vedrørende professioner bredere.

Regeringen ønsker et effektivt samspil mellem grøn og digital omstilling,

som kan sikre, at EU bliver førende inden for nye grønne teknologier, og at

overholdelsen af nye grønne rapporteringskrav bliver en konkurrencemæssig

fordel. Derfor arbejder regeringen for, at der udvikles åbne standarder for

grønne data og en fælles åben it-infrastruktur for grønne virksomheds- og

produktdata, og at der indgås dialog med tredjelande om at udbrede dette

globalt. Derudover arbejder regeringen for større tilgængelighed af offent-

lige grønne data. Dette fx i form af samarbejde i EU om at stille ét fælles,

opdateret og autoritativt sæt CO2-emissionsfaktorer til rådighed for virk-

somheder samt både i EU og globalt at fremme adgang til andre relevante

data for rapportering såsom miljøovervågningsdata.

Regeringen ønsker et handlekraftigt EU, der fokuserer på de mest presse-

rende udfordringer, hvor merværdien af samarbejdet er størst. EU skal i

endnu højere grad gøre brug af sine økonomiske muskler, der understøttes af

det indre marked, til at præge udviklingen omkring os og forsvare europæiske

interesser og værdier. Derfor bør EU gå foran og præge den globale øko-

nomi gennem ambitiøse rammevilkår og standarder, der bygger på euro-

pæiske værdier og styrkepositioner.

I den forbindelse vil regeringen arbejde for, at der foretages en ambitiøs

revision af den lovgivningsmæssige ramme for produktlovgivning, som ru-

ster fælles produktregler til en digital og cirkulær økonomi. Desuden ar-

bejder regeringen for, at der skabes mere robuste styringsprocesser i det

eksisterende europæiske standardiseringssystem. Dette med henblik på at

balancere behovet for politisk styring med en drivende rolle for industrien,

og samtidig styrke det europæiske engagement i den internationale stan-

dardiseringsorganisation.

Regeringen er enig i, at EU’s evne til at benytte økonomiske redskaber for

at opretholde en regelbaseret international orden er baseret på et velfunge-

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Grund- og nærhedsnotat om 30 år med det indre marked, fra erhvervsministeren

rende indre marked, men mener, at der kan gøres mere for at sikre lige kon-

kurrencevilkår. Derfor arbejder regeringen for, at der stilles større krav til

tredjelandsvirksomheder, der opererer på det indre marked. Regeringen vil

bl.a. arbejde for, at det det eksisterende register over reelle ejere skal kunne

anvendes af myndigheder med legitime interesser såsom ved eksportkon-

trol og screening af udenlandske investeringer.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.