ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 158: Orienteringsnotat vedr. dagsordenen til det kommende konkurrenceevnerådsmøde den 22. maj 2023, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 158
Offentligt

NOTAT

27. april 2023

2023 - 3200

MarRay

Orienteringsnotat vedr. drøftelsespunkter ved konkurrenceevneråds-

møde den 22. maj 2023

1. Dagsordenspunkter for rådsmødet

Kommissionens forslag til forordning om kritiske råstoffer

Det svenske formandskab har lagt op til en politisk drøftelse af Kommissi-

onens forslag til forordning om kritiske råstoffer.

Regeringen forventer også at forelægge sagen til forhandlingsoplæg for

Folketingets Europaudvalg den 17. maj 2023.

Forslaget er fremsat den 16. marts 2023 og har til hensigt at bidrage til en

mere sikker og bæredygtig forsyningssituation for de kritiske råstoffer, der

er afgørende for europæisk økonomi og den grønne omstilling.

Forslaget sigter mod at accelerere tilladelsesprocesser for strategiske rå-

stof-projekter, understøtte øget genanvendelse af kritiske råstoffer og un-

derstøtte, at der indgås strategiske partnerskaber med ligesindede interna-

tionale partnere.

Regeringen hilser forslaget velkomment og støtter ambitionen om at opnå

større forsyningssikkerhed inden for kritiske værdikæder på råstofområdet.

Regeringen finder det vigtigt, at forslaget har den rette balance mellem de

strategiske hensyn i forhold til forsyningssikkerhed og byrder for virksom-

heder og myndigheder. Desuden finder regeringen det vigtigt, at forslaget

indeholder ambitiøse krav om cirkulær økonomi og sikrer høje bæredyg-

tighedsstandarder.

Det svenske formandskab har lagt en meget ambitiøs og intensiv plan for

forhandlingen af forslaget, med håbet om at kunne indhente mandat til at

påbegynde forhandlinger med Europa-Parlamentet i COREPER inden ud-

gangen af juni 2023.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 158: Orienteringsnotat vedr. dagsordenen til det kommende konkurrenceevnerådsmøde den 22. maj 2023, fra erhvervsministeren

2/5

Kommissionens forslag til Ecodesign-forordning

Europa-Kommissionen har den 30. marts 2022 fremsat forslag til forord-

ning om fastlæggelse af en ramme for krav til miljøvenligt design for bæ-

redygtige produkter og om ophævelse af direktiv 2009/125/EF (Ecodesign-

forordningen).

Forslaget er på dagsordenen til det kommende konkurrenceevnerådsmøde

til generel indstilling.

Forslaget hører under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets ressort,

hvorfor erhvervsministeren ikke vil forelægge sagen for Folketingets Eu-

ropaudvalg.

EU’s langsigtede

konkurrenceevne

Det svenske formandskab har lagt op til en udveksling af synspunkter om

EU’s langsigtede konkurrencedygtighed.

Det præcise indhold af drøftelsen kendes ikke på nuværende tidspunkt, men

det forventes, at drøftelsen vil være i forlængelse af dels Kommissionens

meddelelser om EU’s langsigtede konkurrenceevne

og 30-året for det indre

marked fra 16. marts 2023

samt drøftelsen om EU’s konkurrenceevne der

fandt sted under mødet i Det Europæiske Råd den 22. og 23. marts 2023.

Der ventes en bred drøftelse om, hvordan EU’s langsigtede konkurrenceevne

kan styrkes, med Kommissionens seneste meddelelser som omdrejnings-

punkt. Kommissionen har lagt op til, at en række målsætninger og løbende

monitorering af udviklingen gennem udvalgte indikatorer der kan spille en

oplysende rolle i forhold til at fremme relevante og evidensbaserede initia-

tiver. Som led i monitorering lægger Kommissionen op til årlige drøftelser i

Konkurrenceevnerådet hvert forår.

Regeringen støtter fuldt ud ambitionen om at styrke EU’s langsigtede kon-

kurrenceevne. Regeringen finder det vigtigt, at EU i tillæg til at håndtere

kortsigtede udfordringer anlægger en proaktiv tilgang til at fremtidssikre

den europæiske økonomi gennem initiativer, der bidrager til øget vækst og

produktivitet. Regeringen anser et stærkt indre marked og åben økonomi

som det primære redskab til at sikre EU’s velstand og globale indflydelse.

Regeringen efterlyser imidlertid højere ambitionsniveau fra Kommissionen

i form af nye initiativer, der reelt bidrager til at fremme langsigtet vækst og

produktivitet i EU, herunder udviklingen af det indre marked. Konkret ef-

terlyses initiativer, der reelt adresserer håndhævelsesudfordringerne i det

indre marked og i højere grad præger udviklingen i verden.

2. Sager til forhandlingsoplæg

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 158: Orienteringsnotat vedr. dagsordenen til det kommende konkurrenceevnerådsmøde den 22. maj 2023, fra erhvervsministeren

3/5

Delegerede retsakter om standarder for virksomhedernes bæredyg-

tighedsrapportering

Regeringen forventer at forelægge sagen til forhandlingsoplæg for Folke-

tingets Europaudvalg den 17. maj 2023.

Direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD) inde-

holder krav om, at alle store virksomheder og børsnoterede virksomheder

(med undtagelse af børsnoterede mikrovirksomheder) skal rapportere om

bæredygtighed efter kommende europæiske standarder. Standarderne skal

nu fastsættes af Kommissionen gennem delegerede retsakter. Der er tale

om de grundlæggende standarder inden for miljø og klima, sociale fakto-

rer/samfund og ledelse, som omfatter alle de store virksomheder og virk-

somheder inden for alle sektorer.

Kommissionen skal senest den 30. juni 2023 fremsætte en delegeret retsakt,

der fastsætter de første sæt af bæredygtighedsstandarder, som de store virk-

somheder skal rapportere på. I 2024 skal Kommissionen fremsætte delege-

rede retsakter, der fastsætter sektorspecifikke standarder, standarder for børs-

noterede SMV’er og standarder for visse virksomheder uden for EU med dat-

tervirksomheder eller filialer i EU. Retsakterne vedtages medmindre Rådet

eller Europa-Parlamentet gør indsigelser. Der vil ikke foregå en egentlig for-

handling af retsakterne. Det vurderes derfor mest fordelagtigt, at der indhen-

tes forhandlingsoplæg forud for fremsættelsen for fra dansk side at kunne på-

virke indholdet i retsakterne mest muligt.

Regeringen støtter CSRD og mener, at direktivet er et centralt led i omstil-

lingen af europæisk erhvervsliv til en bæredygtig økonomi. For at opnå di-

rektivets formål er det dog vigtigt, at de konkrete standarder, der nu skal

vedtages, er proportionale og implementerbare. På den måde pålægges de

omfattede virksomheder heller ikke unødigt store byrder, og rapporterings-

kravene skaber værdi for brugerne af bæredygtighedsinformation. Regerin-

gens vurdering af, hvorvidt der bør gøres indsigelse mod de delegerede

retsakter, afhænger af de endelige retsakters udformning og hensyntagen

til de fremsatte danske prioriteter.

Forslag til forordning om et nødinstrument for det indre marked

Regeringen forventer at forelægge sagen til forhandlingsoplæg for Folke-

tingets Europaudvalg den 17. maj 2023.

For en lille åben økonomi som den danske er det vigtigt med et velfunge-

rende indre marked

–

også når kriser opstår. Særligt under covid-19-pan-

demien og senest med krigen i Ukraine har EU været udsat for kriser, hvor

forsyningskæder samt varers, personers og tjenesteydelsers frie bevægelig-

hed kom under pres. Under covid-19-pandemien så man i EU eksempelvis

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 158: Orienteringsnotat vedr. dagsordenen til det kommende konkurrenceevnerådsmøde den 22. maj 2023, fra erhvervsministeren

4/5

indførelse af eksportrestriktioner, som udfordrede medlemslandes krisesty-

ring, manglende gennemsigtighed om nationale restriktioner, samt ukoor-

dinerede landeopkøb af medicin og vacciner på bekostning af særligt min-

dre lande. Medlemslandenes krisehåndtering var mærket af manglende ko-

ordination mellem landene, hvilket fragmenterede det indre marked.

Med dette in mente har Kommissionen fremsat et forslag til et nødsinstru-

ment for det indre marked, som skal danne en fælles ramme for håndterin-

gen af krisers indvirkning på det indre marked.

Overordnet støtter regeringen forslagets intention, men det er en prioritet

for regeringen, at der bevares et nationalt handlerum til selv at beslutte,

hvordan kriser håndteres i medlemslandet.

Regeringen forholder sig dog særligt skeptisk til forslagets tilgang til stra-

tegiske reserver, da opbygningen af strategiske reserver potentielt kan være

meget dyrt, være markedsforstyrrende og potentielt aldrig blive brugt, hvis

den potentielle krise aldrig hænder eller har indvirkning på det indre mar-

ked. Derfor finder regeringen ikke, at det ikke skal være muligt for Kom-

missionen at pålægge en medlemsstat at opbygge en vis kapacitet af natio-

nale lagre.

Endvidere finder regeringen det for særligt indgribende, hvis virksomheder

under nødsituationstilstanden kan blive pålagt at prioritere ordrer eller be-

hørigt begrunde, hvorfor det ikke er muligt. Det bør være op til virksomhe-

den selv at beslutte det.

Kommissionens forslag til SMEI Omnibus-forordning og

–direktiv

Regeringen forventer at forelægge sagen til forhandlingsoplæg for Folke-

tingets Europaudvalg den 17. maj 2023.

Sammen med Kommissionens forslag til forordning om et nødinstrument

for det indre marked (SMEI-forordningen), fremsatte Kommissionen den

19. september 2022 også to forslag såkaldt SMEI Omnibus-forordning og

–direktiv.

De to Omnibus-forslag ændrer i eksisterende EU-lovgivning ved indsæt-

telse af krisekapitler i en række sektorspecifikke retsakter.

Inden for de produktkategorier, hvor der er fælles EU-regler, fx byggeva-

rer, er der en række procedurer, som har til formål at sikre et fælles niveau

for fx forbrugersikkerhed og andre kvalitetsparametre for varer, der bringes

i omsætning i det indre marked. . I en krisesituation kan der dog opleves

knaphed af varer, der er relevante til håndteringen af krisen, hvorfor der

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 158: Orienteringsnotat vedr. dagsordenen til det kommende konkurrenceevnerådsmøde den 22. maj 2023, fra erhvervsministeren

5/5

forslås en række procedurer for at sikre, at de kriserelevante varer kan brin-

ges til markedet hurtigere. . Regeringen finder det derfor positivt, at forsla-

get sikrer oprettelsen af nødprocedurer for relevant harmoniseret produkt-

lovgivning, så det sikres, at kriserelevante varer kan tilvejebringes til mar-

kedet hurtigere i forbindelse med en krise. Det er også godt, at nødproce-

durerne skal aktiveres særskilt, da dette er med til at sikre, at afvigelser fra

den normalle procedure kun sker i det omfang, det er højst nødvendigt og

er direkte forbundet med krisehåndteringen.

Regeringen finder det uhensigtsmæssigt, at muligheden for at gøre undta-

gelse fra proceduren for overensstemmelsesvurderinger og i stedet benytte

nationale myndighedsgodkendelser indebærer, at den pågældende vare

ikke må forlade medlemslandet, idet det risikerer at fragmentere det indre

marked under kriser.

Regeringen finder det derfor centralt, at kriserelevante varer godkendt af

myndigheder kan cirkulere i hele EU. Samtidig er det vigtigt for regerin-

gen, at beskyttelsesniveauet så vidt muligt ikke svækkes.

Forslag til Design-reform

Kommissionen har den 28. november 2022 fremsat forslag til en design-

pakke. Forslaget består af to retsakter

–

en forordning og et direktiv

–

fremsættes som én sammenhængende pakke.

Pakken skal bidrage til gennemførelsen af Kommissionens handlingsplan

for immaterielle rettigheder, der har til formål at hjælpe særligt SMV’er

med at få mest muligt ud af deres opfindelser, designs mv. til gavn for sam-

fundet.

Regeringen støtter op om en modernisering og yderligere harmonisering af

designreglerne i EU, der skal bidrage til at lette procedurer og omkostnin-

ger ved designregistrering i EU til gavn for særlig SMV’er og individuelle

designere. Regeringen støtter ligeledes op om en liberalisering af reserve-

delsmarkedet, der skal styrke konkurrencen på markedet til gavn for for-

brugerne.