Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 157
Offentligt
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAU DVALG
Kommissionens forslag til direktiv om ændring af direktiv
2009/102/EF og (EU) 2017/1132 for så vidt angår yderligere udvidelse
og opgradering af anvendelsen af digitale værktøjer og processer in-
den for selskabsret, KOM (2023) 177.
Nyt notat.
1.
Resumé
Kommissionen præsenterede den 29. marts 2023 forslag til direktiv om æn-
dring af direktiv 2009/102/EF og (EU) 2017/1132 for så vidt angår yderli-
gere udvidelse og opgradering af anvendelsen af digitale værktøjer og pro-
cesser inden for selskabsret.
Formålet med forslaget er bl.a. at bidrage til et mere integreret og digitali-
seret indre marked ved at udvide tilgængelige data i de nationale virksom-
hedsregistre og sammenkoblingen mellem de nationale registre gennem
Business Registers Interconnection System (BRIS).
Forslaget skal øge tilgængeligheden og pålideligheden af selskabsoplysnin-
ger i selskabsregistre og BRIS og brugen heraf i grænseoverskridende situa-
tioner.
En vedtagelse af direktivforslaget vil medføre behov for lovændringer. For-
slaget forventes på foreliggende grundlag desuden at medføre væsentlige
statsfinansielle konsekvenser, ligesom forslaget potentielt også kan medføre
væsentlige erhvervsøkonomiske omkostninger.
Regeringen støtter generelt forslag, der gør det nemmere for virksomheder
at etablere sig på tværs af EU’s indre marked.
Regeringen støtter formålet
om et mere integreret og digitaliseret indre marked ved at øge gennemsigtig-
heden gennem brug af digitale værktøjer, forbedre pålideligheden af virk-
somhedsdata og skabe tillid mellem medlemslandenes registre og myndighe-
der.
Regeringen finder det vigtigt, at forslaget ikke medfører administrative byr-
der for virksomheder, der ikke er proportionale med formålet, herunder at
der ikke pålægges flere virksomhedstyper indberetningskrav, som ikke står
mål med hensynet bag kravene.