ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 152: Revideret grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens meddelelse om EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030, KOM (2023) 0168, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 152
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

29. april 2023

2023 - 5339

sasisa

Europa-Kommissionens meddelelse for EU's konkurrenceevne på lang

sigt efter 2030 (KOM (2023) 168)

Nyt notat.

Resume

Kommissionen offentliggjorde den 6. marts 2023 meddelelsen for EU's

konkurrenceevne på lang sigt efter 2030. Meddelelsen har til formål at

sætte en retning for, hvordan EU's langsigtede konkurrenceevne kan styr-

kes, og kommer på opfordring fra Det Europæiske Råd. I meddelelsen fo-

reslår Kommissionen at arbejde ud fra ni fokusområder, herunder et vel-

fungerende indre marked, adgang til privat kapital og investeringer, offent-

lige investeringer og infrastruktur, forskning og innovation, energi, cirku-

laritet, digitalisering, uddannelse og færdigheder, samt handel og åben

strategisk autonomi. For hver af disse fokusområder opridses overordnede

prioriteter og der formuleres nøgleindikatorer med tilhørende målsætnin-

ger. Dertil vil Kommissionen generelt forsøge at skabe bedre rammevilkår

for vækst i EU. Meddelelsen indeholder ikke konkrete initiativer eller for-

slag til lovgivning.

Regeringen hilser meddelelsen velkommen og støtter fuldt ud ambitionen om

at styrke EU’s langsigtede konkurrenceevne. Regeringen finder det vigtigt, at

EU i tillæg til håndteringen af de kortsigtede udfordringer anlægger en pro-

aktiv tilgang til at fremtidssikre den europæiske økonomi. Regeringen støtter

Kommissionens intention om at forbedre de generelle rammevilkår i form af

et holistisk fokus på indsatser inden for de ni fokusområder. Dertil støtter

regeringen ambitionen om, at den samlede lovgivningsramme i højere grad

fremmer vækst. Regeringen efterlyser imidlertid et højere ambitionsniveau

fra Kommissionen i form af nye initiativer, der reelt bidrager til at fremme

langsigtet vækst og produktivitet i EU.

Baggrund

Europa-Kommissionen (Kommissionen) har den 16. marts 2023 offentlig-

gjort

meddelelsen ”EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030”. Den

danske sprogversion blev modtaget den 11. april 2023.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 152: Revideret grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens meddelelse om EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030, KOM (2023) 0168, fra erhvervsministeren

2/10

Meddelelsen kommer som opfølgning på, at Det Europæiske Råd i decem-

ber 2022 opfordrede Kommissionen til i begyndelsen af 2023 at fremsætte en

strategi for at øge EU’s konkurrenceevne og produktivitet. Opfordringen blev

begrundet med, at der udover kortsigtede tiltag er behov for, at EU tager de

langsigtede udfordringer op, herunder særligt vækst- og innovationskløften

mellem Europa og globale konkurrenter.

Meddelelsen blev fremsat sammen med Kommissionens meddelelse for 30-

året for det indre marked. Endvidere blev meddelelsen lanceret samme dag,

som Kommissionen lancerede to nye forslag til henholdsvis en forordning om

en CO

-neutral industri (Net Zero Industry Act) og en forordning om kritiske

råstoffer (Critical Raw Materials Act).

Endelig skal meddelelsen ses i lyset af, at Kommissionen den 1. februar 2023

fremlagde en industriplan for den europæiske grønne pagt, og at Kommissi-

onen den 9. marts 2023 vedtog nye midlertidige krise- og omstillingsbestem-

melser for statsstøtte med henblik på at fremme støtteforanstaltninger i sekto-

rer afgørende for den grønne omstilling.

Formål og indhold

Formålet med meddelelsen er at sætte en retning for, hvordan EU's lang-

sigtede konkurrenceevne kan styrkes, da de seneste års krisehåndtering og

reaktive tiltag ikke understøtter en produktiv og fremtidssikret økonomi.

Meddelelsen består af tre dele:

EU’s konkurrenceevne i dag

2. Fremme af konkurrenceevne udover 2030

3. Vækstskabende rammevilkår.

1. EU’s konkurrenceevne i dag

EU er blandt de tre største økonomier i verden. Samtidig viser udviklingen

siden midten af 1990’erne, at den gennemsnitlige stigning i produktivitet

har været mindre end i andre store økonomier. Endvidere viser analyser, at

EU ikke er på niveau med andre dele af verden inden for nøgleteknologier.

Den grønne og digitale omstilling fremhæves som vigtige katalysatorer for

vækst og modernisering af EU's økonomi.

2. Fremme af konkurrenceevne udover 2030

For at fremme EU’s langsigtede konkurrenceevne foreslår Kommissionen

at arbejde ud fra følgende ni fokusområder. For hvert område opridses

overordnede prioriteter, og der formuleres nøgleindikatorer med tilhørende

målsætninger.

1. Et velfungerende indre marked

3/10

Det indre marked skal udbygges særligt ift. tjenesteydelser, idet

øget integration på det indre marked er det mest omkostningseffek-

tive tiltag for at fremme EU’s produktivitet. De foreslåede nøglein-

dikatorer er

niveauet af integration i det indre marked

samt

omfan-

get af manglende overensstemmelse målt ved indledte traktatbruds-

procedurer.

2. Adgang til privat kapital og investeringer

Kapitalmarkedsunionen skal uddybes, bankunionen skal fuldføres,

og i det hele taget skal EU's lovgivningsmæssige rammer for be-

skatning og finansielle tjenesteydelser videreudvikles. De foreslå-

ede nøgleindikatorer er

private investeringer som andel af BNP

samt

venturekapitalinvesteringer som andel af BNP.

Offentlige investeringer og infrastruktur

EU’s ramme for økonomisk styring skal

reformeres, så de finans-

politiskregler tager højde for den nye økonomiske og geopolitisk

virkelighed. Dertil skal EU’s transport-,

energi- og netværksinfra-

struktur moderniseres. Den foreslåede nøgleindikator er

offentlige

investeringer som andel af BNP.

Forskning og innovation

Skatteincitamenter, offentligprivate partnerskaber og støtte til stor-

skalaprojekter skal bidrage til at mindske risikoen ved at investere

i innovation, særligt inden for nøgleområder som klimaneutrale tek-

nologier, bioteknologi og digitale teknologier. De foreslåede nøg-

leindikatorer er

investeringer i forskning og udvikling som andel af

BNP

samt

antallet af patentansøgninger.

Energi

Hurtig udrulning af vedvarende energi, digitalisering af energisy-

stemet samt bedre energilagringsfaciliteter skal bidrage til at sikre

stabilt og sikkert udbud af energi til betalige priser. De foreslåede

nøgleindikatorer er

andel af energi fra vedvarende kilder

samt

strømpriser for ikke-husholdningsforbrugere.

Cirkularitet

EU’s økonomi skal være mere cirkulær.

De kommende regler for

miljøvenligt design for bæredygtige produkter og det digitale pro-

duktpas skal bidrage hertil. Den foreslåede nøgleindikator er

andel

af genanvendt materiale ud af det samlede materialeforbrug.

Digitalisering

Øget digitalisering skal opnås gennem udbredelse af digitale værk-

tøjer i hele økonomien og støtte til

EU’s

globale lederskab inden for

4/10

digitale nøgleteknologier som kunstig intelligens, kvante, mikro-

elektronik, web 4.0, VR og cybersikkerhed. De foreslåede nøglein-

dikatorer er

anvendelsen af digitale teknologier i SMV’er (digital

intensitet)

samt

anvendelsen af digitale teknologier i virksomheder.

8. Uddannelse og færdigheder

Færdigheder skal udvikles og anerkendes som nøglen til at tiltrække

kvalitetsjob. Derudover skalkvinder, unge og tredjelandsborgeres

deltagelse på arbejdsmarkedet øges, og erhvervsuddannelser skal

fremmes. De foreslåede nøgleindikatorer er

omfanget af voksne un-

der uddannelse eller i praktik, beskæftigelsen for voksne

samt

an-

tallet af specialister inden for informations- og kommunikationstek-

nologi.

9. Handel og åben strategisk autonomi

EU skal fortsat udbygge handelssamarbejdet med lande uden for

EU og dermed åbne nye markeder for europæiske virksomheder.

Samtidig skal der sikres fair handelsbetingelser, og risici skal adres-

sers med målrettede indsatser. Den foreslåede nøgleindikator er

handel med resten af verden som andel af BNP.

3. Vækstskabende rammevilkår

I tillæg til de ni fokusområder vil Kommissionen arbejde aktivt mod at

skabe lovgivningsmæssige rammer, der i højere grad understøtter vækst.

Dette dækker over en række initiativer, heriblandt en strømlining af virk-

somheders rapporteringsforpligtelser og en reduktion af de administrative

byrder, en mere innovationsvenlig tilgang til lovgivning og bedre anven-

delse af solnedgangs- og evalueringsklausuler. Til at monitorere det sam-

lede byrdetryk for virksomheder foreslås en nøgleindikator vedrørende

hvor nemt det er for virksomheder at overholde lovgivningen.

Den samlede monitorering af de udpegede nøgleindikatorer vil ske via ek-

sisterende værktøjer, såsom Kommissionens offentliggørelser af data for

implementeringen af regler på det indre marked, der måler EU-medlems-

landenes indsats og præstation vedrørende rettidig og korrekt implemente-

ring. I forlængelse heraf opfordres Rådet og Europa-Parlamentet til med

jævne mellemrum at gøre status over fremskridt i forhold til nøgleindika-

torerne.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke forholdt sig til meddelelsen.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en med-

delelse fra Kommissionen.

5/10

Gældende dansk ret

Meddelelsen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv konsekvenser for dansk ret.

Indholdet i meddelelsen kan dog senere blive udmøntet i konkrete retsakter,

der kan medføre konsekvenser for dansk ret. Der vil blive foretaget en sær-

skilt vurdering af dette ved fremsættelsen af sådanne retsakter.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller statsfinansielle

konsekvenser. Indholdet i meddelelsen kan dog senere blive udmøntet i

konkrete retsakter, der kan medføre økonomiske konsekvenser. Der vil

blive foretaget en særskilt vurdering af dette ved fremsættelsen af sådanne

retsakter.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen har ikke konsekvenser for beskyttelsesniveauet og medfører

ikke i sig selv administrative konsekvenser for dansk erhvervsliv. Indholdet

i meddelelsen kan dog senere blive udmøntet i konkrete retsakter, der kan

medføre konsekvenser for beskyttelsesniveauet og erhvervslivet. Der vil

blive foretaget en særskilt vurdering af dette ved fremsættelsen af sådanne

retsakter.

Høring

Meddelelsen har været sendt i høring i EU-specialudvalget for konkur-

renceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist for bemærkninger den

11. april 2023. Der er indkommet høringssvar fra Dansk Metal, Dansk Ar-

bejdsgiverforening, Danske Rederier, F&P, Dansk Erhverv og Danske Ma-

ritime.

Dansk Metal

bemærker, at deres medlemmer har stor gavn af adgangen til

det indre marked og peger på, at tre ud af fire af deres tillidsrepræsentanter

er enige i, at adgangen til EU’s indre marked er en gevinst for virksomhe-

den. Videre bemærker Dansk Metal, at det indre marked skaber arbejds-

pladser og øger velstanden i Danmark.

Dansk Metal deler Kommissionens ambition om at styrke det indre mar-

ked på lang sigt og påpeger, at det indre marked er en stor gevinst for de

faglærte i industrien og skal selvfølgelig også være det i fremtiden. På den

baggrund er Dansk Metal positive over for, at Europa-Kommissionen med

meddelelserne sætter fokus på at styrke det indre marked.

6/10

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

ser positivt på EU-Kommissionens

fornyede fokus på europæiske virksomheders konkurrenceevne, som med-

delelsen giver udtryk for. DA genkender de udfordringer, som EU-Kom-

mission påpeger, navnlig Ruslands krig i Ukraine og høje energipriser, der

har påvirket europæiske virksomheder langt mere end disses amerikanske

og kinesiske konkurrenter.

DA påpeger, at god konkurrenceevne og gode sociale forhold ikke bør be-

tragtes som to forskellige forhold, men derimod skal ses gensidigt af-

hængige og uadskillelige. Mens sociale forhold naturligvis er en forudsæt-

ning for konkurrencedygtige og innovative virksomheder, gælder det i lige

så høj grad, at konkurrencedygtige virksomheder er forudsætningen for

gode sociale forhold. Således bør man også tage udgangspunkt i virksom-

heders konkurrenceevne, når man arbejder for at realisere målsætninger un-

der den europæiske sociale søjle. Stærke virksomheder er, som det nævnes

i meddelelsens allerførste linjer, den samfundsmotor, der kan drive grund-

læggende forandring af vores samfund, og derfor er det, uanset hvilke po-

litiske mål man sigter at opnå, afgørende, at virksomheder har rimelige for-

udsætninger for at begå sig på globale markeder.

Det er for DA positivt, at Kommissionen sætter fokus på udfordringen med

relevante kompetencer via det europæiske år for færdigheder 2023. Der er

allerede nu store udfordringer med at finde kompetent arbejdskraft, og ud-

fordringen forventes at stige i takt med, at den grønne og digitale omstilling

tager fart. Dog er det vigtigt, at Kommissionen ikke lægger op til én samlet

tilgang for alle EU-27 medlemslandene, og at Kommissionens forslag tager

højde for medlemslandenes arbejdsmarkeder, aftaler og uddannelsessyste-

mer.

Endelig mener DA, at meddelelsen undervurderer betydningen af europæ-

iske virksomheders regulatoriske rammevilkår for konkurrenceevne. Et

klart, proportionelt og håndterbart juridisk landskab er en forudsætning for

europæiske virksomheders job- og værdiskabelse, og EU-Kommissionen

bør intensivere sin hensyntagen dertil.

Danske Rederier

støtter fuldt ud fastlæggelsen af en langsigtet, fremtids-

sikret, veldefineret og koordineret EU-ramme, der understøtter vel-funge-

rende og konkurrencedygtige virksomheder, der er i stand til at konkurrere

på det globale marked med attraktive jobs samt sætter høje globale standar-

der.

For Danske Rederier er planlægningen af infrastrukturen og produktionen

og dermed tilgængeligheden af nye klimavenlige brændstoffer i Europa et

centralt element i at indfri klimaambitionerne for EU og for den europæiske

skibsfart.

7/10

Overordnet mener Danske Rederier, at vi har brug for en styrket europæisk

skibsfart

–

både den globale flåde, der sikrer forsyning og handel, og den

europæiske flåde, der binder EU sammen i blå motorveje. Konkret gøres

dette ved følgende udrulning af de alternative brændstoffer, deres tilgæn-

gelighed og infrastruktur i EU’s havne –

herunder sikre et indre marked for

transport 7/9 af CO2 og multimodale faciliteter til håndtering af CO2. Med

en grøn omstilling er nærskibsfarten i en stærkere position til at sikre bæ-

redygtig transport, hvilket

bør indgå i en revision af EU’s multimodale stra-

tegi for bæredygtig og intelligent mobilitet.

Danske Rederier støtter overordnet Kommissionens arbejde med industri-

politik, herunder resiliens og strategisk autonomi. Det er dog vigtigt at fast-

holde og arbejde for internationale aftaler og international handel, herunder

nærmarkederne til EU. Skibsfarten er en international sektor, der reguleres

iht. IMO, og derfor er det for skibsfarten essentielt, at den digitale og

grønne omstilling stadig ses i et internationalt handelsperspektiv og ikke

kun i et EU-perspektiv. Samtidig er det afgørende, at strategisk autonomi

ikke udvikler sig i en ubegrundet protektionistisk retning til skade for den

overordnede positive økonomiske udvikling. Flere internationale leveran-

dører kan være en måde at sikre dette på linje med sikring af produktion af

udvalgte helt essentielle produkter i EU.

Danske Rederier ser positivt på Kommissionens fokus på kvalifikationer

og uddannelse fsva. behovet for kvalificeret arbejdskraft inden for håndte-

ring af de behov, der opstår med den grønne omstilling indenfor bl.a. skibs-

fart. I særdeleshed inden for offshore vind, forudser vi at der vil opstå fla-

skehalse ifm. kvalificeret arbejdskraft inden for skibsfarten. Danske Rede-

rier har allerede iværksat uddannelsesinitiativer, der netop adresserer dette.

F&P

støtter bestræbelserne på at forbedre EU’s konkurrenceevne og me-

ner, at fokus bør være på værdiskabende rapportering og erhvervslivets

konkurrenceevne til gavn for forbrugeren. F&P understreger vigtigheden

af de europæiske aftaler såsom RePowerEU, Green Deal Industrial Plan og

Net Zero Industry Act for at skabe gode rammevilkår for den grønne om-

stilling. F&P byder et kommende initiativ om at reducere virksomhedernes

rapporteringsbyrde med op til 25 pct. velkommen, og opfordrer den danske

regering til at omfavne dette nye initiativ og igangsætte et nationalt arbejde

med at afdække, hvilke ikke-værdiskabende rapporteringskrav, der kan af-

vikles.

Dansk Erhverv

støtter grundlæggende Kommissionen ambition om at

sikre Europas konkurrenceevne på lang sigt. Dansk Erhverv glæder sig

over det, der er opnået, men er samtidig bekymret for udviklingen

for EU’s

langsigtede konkurrenceevne. Dansk Erhverv mener, at der er behov for at

8/10

bygge videre på de styrkepositioner, som Europa har, samtidigt med at

EU’s konkurrencedygtighed sikres –

både globalt og i lyset af den nuvæ-

rende geopolitiske situation.

Dansk Erhverv finder det afgørende, at man sikrer fremtidssikret, veldefi-

neret, forudsigelig, proportional og koordineret lovgivning, samt gode ram-

mevilkår, der gør danske og europæiske virksomheder konkurrencedygtige

på verdensmarkedet.

Dansk Erhverv finder, at Kommissionens udpegede nøgleindikatorer er

forholdsvist uklare, og at de bør konkretiseres og følges af mere præcise

mål og specifikke tiltag. En enkelt undtagelse udgør dog det konkrete mål

om at lette rapporteringsbyrderne på grøn, digital og økonomisk rapporte-

ring med 25 %. Dansk Erhverv mener, at dette er positivt og så gerne at

øvrige nøgleindikatorer indeholdt lignende konkrete mål.

Danske Maritime

støtter intentionerne i Kommissionens meddelelse om

EU's langsigtede konkurrenceevne, herunder især om en bæredygtig kon-

kurrenceevne, økonomisk sikkerhed og åben strategisk autonomi. Danske

Maritime ser meddelelsen som et solidt skridt på vejen til at bevare EU´s

konkurrenceevne, men i lyset af det, der er foregået de seneste år, så kan

vigtigheden ikke understreges tilstrækkeligt

–

inden for den maritime indu-

stri taber EU terræn, og derfor er intentionerne med meddelelsen i Danske

Maritimes perspektiv helt rigtigt set, og at der bliver arbejdet effektivt vi-

dere på det grundlag kan ikke gå for hurtigt.

Både skibsfart og skibsbygning er globale erhverv. Hvor skibsbygning fo-

regår, afhænger primært af pris og dernæst af kvalitet.

Som beskrevet af EU Rådets Analyse & Research Team i publikationen

benævnt ” THE EU: FROM MARITIME ACTOR TO SEA POWER” fra

februar 2023, er EU ikke længere den globale maritime aktør, som Europa

engang var. På skibsbygningsområdet har udflytningen af en lang række

Europæiske værfter til Asien medført, at såvel industriel kapacitet som

kompetenceniveau ikke længere er det samme.

Europa er dog takket være en lang række innovative teknologivirksomhe-

der fortsat globalt førende inden for en lang række typer af udstyr til ski-

be, fra design af motorer til nye brændstoffer, til røgrensning, pumper,

bundmaling til redningsflåder og højteknologiske sensorer. Men Europas

maritime konkurrenceevne inden for udstyr er ikke en given ting. Covid-

krisen medførte en kraftig opbremsning inden for krydstogtindustrien

–

som var blandt de sidste områder, hvor europæiske værfter fortsat havde en

stor markedsandel. Under Covid svandt Europas andel af global skibsbyg-

ning fra ca. 5 % til kun lidt over 1 %. Det er et kritisk lavpunkt, som er

9/10

nødvendigt at tage alvorligt. For hvis skibsbygning forsvinder fra Europa,

forsvinder også de europæiske maritime udstyrsleverandørers mulighed for

at teste og afprøve teknologi i Europa, uden at asiatiske konkurrenter kan

se med over skulderen. Afprøvning af ny maritim tekno-logi i Europa er

ikke mindst vigtigt for Europas maritime SMVer og start-ups. For Dan-

marks vedkommende er vi på nuværende tidspunkt i gang med at miste

produktionen af færger til Asien, og som tendenserne er, så følger produk-

tionen af specialskibe. Så balancegangen er herudover at sikre vores mar-

ked for specialskibskonstruktion og bygning uden at for-vride den interne

europæiske konkurrence.

Det er af stor betydning for den maritime industri, at Europas konkurren-

ceevne forbliver høj, og samtidig er det også af stor betydning for Euro-pa,

at Europa fortsat har en innovativ og produktiv maritim industri.

Danske Maritime støtter således intentionerne i Kommissionens medde-

lelse om EU's langsigtede konkurrenceevne, herunder især om en bære-

dygtig konkurrenceevne, økonomisk sikkerhed og åben strategisk auto-

nomi.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke konkrete oplysninger om andre

medlemsstaters holdninger til selve meddelelsen eller de enkelte målsæt-

ninger og indsatsområder. Der forventes bred opbakning på tværs af med-

lemsstaterne til at styrke EU’s langsigtede konkurrenceevne,

men med for-

skellige holdninger til balancen mellem indførelsen af aktive industripoli-

tiske tiltag, såsom statsstøtte og hensynet til, at disse ikke må fordreje glo-

bale konkurrencevilkår. Dertil er det forventningen, at nogle medlemsstater

vil være skuffede over ambitionsniveauet i meddelelsen med henvisning

til, at nye tiltag, der reelt vil styrke EU’s langsigtede konkurrenceevne, ikke

er inkluderet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser meddelelsen velkommen og støtter fuldt ud ambitionen

om at styrke EU’s langsigtede konkurrenceevne.

Regeringen finder det vig-

tigt, at EU i tillæg til at håndtere kortsigtede udfordringer anlægger en pro-

aktiv tilgang til at fremtidssikre den europæiske økonomi gennem initiati-

ver, der bidrager til øget vækst og produktivitet. Regeringen anser et stærkt

indre marked og åben økonomi som det primære redskab til at sikre EU’s

velstand og globale indflydelse. Regeringen efterlyser imidlertid højere

ambitionsniveau fra Kommissionen i form af nye initiativer, der reelt bi-

drager til at fremme langsigtet vækst og produktivitet i EU.

Regeringen deler Kommissionens vurdering af, at gode vækst- og konkur-

rence vilkår er afgørende for den europæiske økonomi

–

såvel som for

10/10

dansk økonomi. Det indebærer blandt andet, at kvaliteten i erhvervsrettet

lovgivning sikres, og at den samlede mængde af erhvervsøkonomiske byr-

der mindskes.

Regeringen mener, at frihandel gavner Danmark, og at Danmark skal spille

en aktiv rolle for at fjerne handelsbarrierer og øge global samhandel. Re-

geringen finder, at EU bør have fokus på en robust handelspolitik, og at EU

i den forbindelse indgår strategiske partnerskaber med ligesindede lande

med henblik på at understøtte europæiske forsyningskæder og sikre adgan-

gen til strategisk vigtige materialer og råstoffer.

Regeringen er enig i, at målsætninger og løbende monitorering af udviklin-

gen gennem udvalgte indikatorer kan spille en oplysende rolle i forhold til

at fremme relevante og evidensbaserede initiativer. Samtidig finder rege-

ringen, at man i den forbindelse bør være påpasselig med politisk at fast-

sætte meget specifikke mål for, hvordan økonomien skal udvikle sig. Dette

skyldes, at ændringer kan være affødt af naturlige markedsudviklinger, ek-

sempelvis i forhold til innovation og teknologiudvikling

Endelig finder re-

geringen, at der bør sikres synergier til og undgås overlap med eksisterende

monitoreringsrammer på EU-plan.

Regeringen finder, at cirkularitet er en vigtig del af industriens forsatte kon-

kurrenceevne og støtter Kommissionens intention om at fremme brug af

digitale teknologier til at følge, spore og kortlægge elementer i værdikæder.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at bioteknologi er vigtig

ift. nye teknologier, der har et stort potentiale og bred økonomisk relevans.

Bioteknologi kan spille en væsentlig rolle i forhold til alternativer til min-

dre miljø- og klimarigtige produkter og omstilling inden for bl.a. fødevare-

sektoren, landbruget, sundhed og det maritime område.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.