ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 141: Materiale fra TænkeTanken Hav om Danmarks Havplan, som opfølgning på foretræde for udvalget den 27. april 2023

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 141
Offentligt

3. maj 2023

Opfylder Danmarks Havplan de internationale principper for en

økosystembaseret tilgang?

Resumé

I dette notat beskriver Tænketanken Hav:

At udkastet til Havplan 2021 ikke lever op til en økosystembaseret tilgang. Havplanen lever

heller ikke op til de principper for en økosystembaseret tilgang fra HELCOM VASAB, som

Erhvervsministeriet selv henviser til. Det fremgår af regeringsgrundlaget og diverse EU-

direktiver, at der skal anvendes en økosystembaseret tilgang.

At Symphony-modellen og ØKOMAR-projektet kan anvendes i en dansk havplanlægning,

som er baseret på internationale principper for en økosystembaseret tilgang

–

principperne fra HELCOM VASAB.

At Havplanen ikke vil bidrage positivt til at opnå en god miljøtilstand i Danmarks

havområde, som forudsat i lov om havplanlægning. Havstrategien er heller ikke inddraget

som grundlag for havplanlægningen, hvilket forudsættes i EU-direktivet om

havplanlægning, den danske havplanlov og SVM- regeringsgrundlaget.

Notatet er inddelt i tre afsnit:

1. HELCOM VASAB’s retningslinjer for en økosystembaseret tilgang

.......................................................... 2

2. Hvad er Symphony og ØKOMAR? .............................................................................................................. 5

3. Havstrategien som grundlag for Havplanen ............................................................................................... 6

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 141: Materiale fra TænkeTanken Hav om Danmarks Havplan, som opfølgning på foretræde for udvalget den 27. april 2023

1. HELCOM VASAB’s

retningslinjer

for en økosystembaseret tilgang

Der er udarbejdet forskellige internationale retningslinjer og principper for en

økosystembaseret tilgang. Blandt andet har landene omkring Østersøen

–

i regi af Helsinki-

konventionen (HELCOM) og arbejdsgruppen HELCOM VASAB

–

udarbejdet 9 principper

for

en økosystembaseret tilgang til havplanlægning, som Erhvervsministeriet og regeringen

henholder sig til. Både Danmark og EU er part til HELCOM og har godkendt principperne.

Tænketanken Hav vurderer, at den danske havplanlægning ikke opfylder HELCOM VASAB-

principperne. Nedenfor gennemgås de 9 principper og Tænketanken Havs vurdering af,

hvordan den danske Havplan forholder sig til dem.

Princip 1: Anvende den bedst tilgængelige viden om og praksis til at sikre

økosystemerne:

Arealplanlægningen og udviklingen af aktiviteter skal være baseret på den nyeste viden om

økosystemerne og nyeste viden om, hvordan man i praksis beskytter marine økosystemer bedst

muligt.

Tænketanken Havs vurdering: Danmarks Havplan er ikke udarbejdet på grundlag af nyeste og

bedst tilgængelige viden om de marine økosystemer. Erhvervsministeriet har ikke anvendt

relevant miljødata og viden om marine økosystemer, herunder er der heller ikke anvendt lokal

viden ved udlæg af zonerne i Havplanen. Relevante (eksisterende) metoder og værktøjer til en

økosystembaseret tilgang er heller ikke anvendt

–

såsom Symphony eller metoderne udviklet i

ØKOMAR-projektet.

Der findes på nuværende tidspunkt modelleringsværktøjer og databaser, der ville kunne

underbygge en økosystembaseret tilgang i Havplanen (Symphony og ØKOMAR). Hvis den

nuværende viden inddrages, vil det være muligt at have den første version klar indenfor et års

tid

–

(fx vil modellerne udviklet i ØKOMAR-projektet indenfor et år kunne opdateres, og danne

grundlag for den første version). Denne kan derefter løbende udvides med ny data.

For trinvist at kunne implementere en reel økosystembaseret tilgang, så skal der allerede nu

sættes et udviklingsarbejde i gang og dermed allokeres midler, så der opbygges kompetencer i

den statslige forvaltning. Kompetencer, som ikke er til stede i tilstrækkeligt omfang i dag.

Princip 2: Anvende et generelt forsigtighedsprincip

Princip 2 kræver, at man anvender en fremsynet, foregribende og forebyggende planlægning,

som fremmer bæredygtig anvendelse i havområderne og udelukker risici og farer ved aktiviteter

på det marine økosystem. De aktiviteter, der ifølge den nuværende videnskabelige viden kan

føre til væsentlige eller irreversible påvirkninger på det marine økosystem, og hvis påvirkninger

måske ikke er samlet eller delvist tilstrækkeligt forudsigelige på nuværende tidspunkt, kræver en

specifik omhyggelig undersøgelse og vægtning af risici.

Guideline for the implementation of ecosystem-based approach in Maritime Spatial Planning (MSP) in the Baltic Sea

area. HELCOM VASAB, 2016.

https://www.helcom.fi/wp-content/uploads/2019/08/Guideline-for-the-

implementation-of-ecosystem-based-approach-in-MSP-in-the-Baltic-Sea-area_June-2016.pdf

HELCOM VASAB’s

principper bygger på Malawi-principperne i henhold til

FN’s Biodiversitetskonvention.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 141: Materiale fra TænkeTanken Hav om Danmarks Havplan, som opfølgning på foretræde for udvalget den 27. april 2023

Tænketanken Havs vurdering: Havplanen inkluderer ikke brug af forsigtighedsprincippet.

Forsigtighedsprincippet skal sikre, at der handles for at forebygge eller eliminere væsentlige

risici for miljøet, selvom man ikke har den fulde viden om alle detaljerede sammenhænge.

Anvendelse af forsigtighedsprincippet forudsætter, at man har identificeret mulige risici for

negative virkninger på miljøet, men at det ikke er muligt at udarbejde en fuldstændig

videnskabelig risikobedømmelse og dermed definere risikoen med tilstrækkelig stor sikkerhed.

Ved anvendelse af forsigtighedsprincippet træffes der politisk beslutning om, at usikkerheden

skal komme miljøet til gode. I forbindelse med Havplanen synes der ikke at være truffet sådanne

beslutninger.

Princip 3: Undersøge alternative løsninger ved væsentlige miljøpåvirkninger

Der skal udvikles rimelige alternativer for at finde løsninger for at undgå eller reducere negative

miljøpåvirkninger og andre påvirkninger samt påvirkninger af økosystemtjenester.

Tænketanken Havs vurdering: Det fremgår af miljøvurderingen af Havplanen 2021, at

”Forslag

til Danmarks første Havplan indeholder ikke alternativer til planlægningen inden for de

arealer og bestemmelser, som miljøvurderes. Det er derfor udelukkende det beskrevne

planforslag, som miljøvurderes, og ikke alternativer eller varianter af planens rammer og

retningslinjer".

Princip 4: Identificere økosystemtjenester som basis for planlægningen

For at sikre en samfundsøkonomisk vurdering af miljøeffekter og potentialer skal havets

økosystemtjenester identificeres.

Tænketanken Havs vurdering: Ifm. med havplanlægningen er der ikke offentliggjort en

identifikation eller opgørelse af havets økosystemtjenester, herunder om naturbaserede

løsninger i relation til håndtering af klimaforandringer.

Princip 5: Minimere negative miljøpåvirkninger, hvor dette er relevant

Foranstaltningernes miljøpåvirkninger skal vurderes og det skal søges at forhindre, reducere og

så fuldt ud som overhovedet muligt opveje eventuelle væsentlige negative virkninger på miljøet

som følge af gennemførelsen af planen.

Tænketanken Havs vurdering: Den tidligere regering har beskrevet i et notat (N1), at er der på

forskellige områder er taget højde for evt. negative miljøeffekter, inden første udkast til Havplan

blev sendt i høring. Tænketanken vil gerne anerkende, hvis dette er forsøgt, men må

understrege, at håndtering af flere negative miljøpåvirkninger er udskudt til den efterfølgende

sagsbehandling af konkrete projekter

–

og dermed ikke håndteres i Havplanen, hvilket princip 5

ellers forudsætter. I den strategiske miljøvurdering af Havplanen henvises der flere steder til, at

minimering af miljøpåvirkninger først behøver at ske, når myndighederne skal give tilladelse til

et konkret projekt. Der er således ikke taget tilstrækkeligt hensyn til negative miljøpåvirkninger

på planlægningsniveau.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 141: Materiale fra TænkeTanken Hav om Danmarks Havplan, som opfølgning på foretræde for udvalget den 27. april 2023

I N1 henvises til, at der i den strategiske miljøvurdering, udarbejdet af COWI, redegøres for

forventede miljøkonsekvenser for de planlagte aktiviteter. Tænketanken hav bemærker, at den

strategiske miljøvurdering påpeger flere områder, hvor der vurderes en risiko for at modarbejde

miljømål. Søfartsstyrelsen skriver også i sin Havplanredegørelse, at miljøvurderingen peger på,

”hvor

planlagte aktiviteter ville kunne overskride forventede grænser eller tærskelværdier

fastsat i henhold til anden lovgivning og dermed hvor der bør være et særligt fokus i

forbindelse med den konkrete sagsbehandling”.

Tilsyneladende er forventede overskridelser i

henhold til anden lovgivning accepteret og håndteringen af disse udskydes til sagsbehandlingen

af konkrete projekter, hvor kumulative effekter sjældent håndteres. Dette er i modstrid med

princip 5.

Princip 6: Anvende en relationel forståelse af samspillet mellem liv og aktiviteter i

og på havet, herunder kumulative effekter

Princip 6 beskriver, at det er nødvendigt at vurdere effekterne på økosystemet forårsaget af

forskellige aktiviteter. Dette inkluderer direkte/indirekte, kumulative (samlede), kort-

/langsigtede, permanente/midlertidige og positive/negative effekter, såvel som indbyrdes

relationer, herunder interaktion mellem land og hav.

Tænketanken Havs vurdering: Havplanen tager ikke tilstrækkeligt hensyn til samspillet mellem

land og hav. Dette punkt kritiseres kraftigt i mange høringssvar. De kumulative effekter af

Havplanen er heller ikke vurderet tilstrækkeligt, hvilket er helt afgørende for en

økosystembaseret tilgang. Der henvises til Tænketanken Havs anbefalinger.

Princip 7: Inddrage interessenter og borgere i planlægningen

Alle relevante myndigheder og interessenter samt den bredere offentlighed skal inddrages i

planlægningsprocessen på et tidligt tidspunkt. Resultaterne af inddragelsesprocessen skal

offentliggøres. Integreret kystforvaltning (ICM) nævnes som eksempel på et uformelt og

fleksibelt instrument, der kan understøtte processen med deltagelse og kommunikation.

Tænketanken Havs vurdering: Der er ikke foretaget nogen borgerinddragelse i forbindelse med

udarbejdelse af Havplanen. Interessenter er kun blevet inddraget på et overordnet niveau

gennem informationsmøder, og først på et meget sent stadium, hvor planen stort var

udarbejdet. Tænketanken Hav vurderer, at den danske havplanlægning langt fra opfylder

princippet om inddragelse og kommunikation.

Princip 8: Udføre planlægningen på det mest passende niveau og søge

sammenhæng mellem de forskellige niveauer

Havplanlægning med en økosystembaseret tilgang som et overordnet princip skal gennemføres

på det mest passende niveau og skal søge sammenhæng mellem de forskellige niveauer.

Tænketanken Havs vurdering: Havplanlægningen er foretaget på et meget overordnet niveau,

hvilket vanskeliggør en økosystembaseret tilgang. En økosystembaseret tilgang finder altid sted

i et konkret, defineret økosystem.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 141: Materiale fra TænkeTanken Hav om Danmarks Havplan, som opfølgning på foretræde for udvalget den 27. april 2023

Princip 9: Anvende en iterativ proces i planlægningen

En bæredygtige brug af havets økosystemer forudsætter, at der anvendes en iterativ proces,

herunder overvågning, gennemgang og evaluering af både processen og resultatet.

Tænketanken Havs vurdering: Tænketanken Hav kan ikke vurdere, hvorvidt der er eller vil blive

anvendt en iterativ (trinvis) proces i planlægningen. Søfartsstyrelsen har dog udtalt på

informationsmøder om Havplanen i 2021, at man har lagt vægt på at starte på et meget

overordnet niveau, og at det forventes, at Havplanen vil blive mere detaljeret med årene

–

og at

man på den måde forventer at anvende en iterativ proces. Tænketanken Hav understreger i den

forbindelse, at der ikke er afsat midler til havplanlægningen. Der er heller ikke afsat midler til

overvågning og evaluering, hvorfor dette synes vanskeligt fremadrettet at forbedre

havplanlægningen og anvende en iterativ proces i planlægningen.

2. Hvad er Symphony og ØKOMAR?

Det er et krav i EU’s direktiv om havplanlægning, at der skal anvendes en økosystembaseret

tilgang. Det fremgår også af SVM-regeringsgrundlaget, at havplanen skal have en

økosystembaseret tilgang. For at opfylde principperne for en økosystembaseret havplanlægning

(fx principperne fra HELCOM VASAB) skal myndighederne anvende den bedst tilgængelige

viden og data. Symphony

og ØKOMAR

er henholdsvis et eksempel på et værktøj og et projekt,

der har haft fokus på at udvikle værktøjer, der kan håndtere dette.

Symphony

er et modelbaseret værktøj, som er udviklet til at understøtte implementeringen af

en økosystem-baseret havplanlægning. Det er udviklet til Sverige (Havs- och Vatten-

myndigheten), men kan overføres til andre lande. Sverige understøtter

–

via sin

udviklingsbistand

–

at systemet anvendes til havplanlægning i adskillige udviklingslande verden

over. I 2022 blev der lanceret en open-sourceversion af Symphony.

Symphony-modellen skildrer gennem kort og andre grafiske præsentationer, hvordan marine

økosystemer reagerer på forskellige aktiviteter. Symphony kan give information til

myndighederne om grundlæggende miljøforhold, og der kan udarbejdes analyser til brug i

havplanlægningen, herunder overblik over kumulative (samlede) effekter af forskellige

planlægningsmuligheder (scenarier). Symphony kan således på en objektiv og transparent måde

give information til myndigheder og beslutningstagere til brug for en økosystembaseret

havplanlægning. Se en kort informationsvideo om Symphony her:

Link.

I Danmark blev der i 2018-2020 udført et projekt, der også anvender en datadrevet model,

nemlig

ØKOMAR-projektet.

ØKOMAR-projektet har etableret state-of-the-art datasæt for

fordeling af aktiviteter og økosystemer i danske havområder og kortlagt de kombinerede effekter

af flere forskellige aktiviteter, rangeret dem og analyseret de potentielle effekter af nye

aktiviteter. ØKOMAR har også skitseret, hvordan zoneinddeling af havet kan igangsættes i

Symphony:

https://www.havochvatten.se/en/eu-and-international/marine-spatial-planning/swedish-marine-spatial-planning/the-marine-spatial-planning-

process/development-of-plan-proposals/symphony---a-tool-for-ecosystem-based-marine-spatial-planning.html

ECOMAR: A data-driven framework for ecosystem-based Maritime Spatial Planning in Danish marine waters. NIVA Report No. 7562-2020.

https://niva.brage.unit.no/niva-xmlui/handle/11250/2725462?locale-attribute=no

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 141: Materiale fra TænkeTanken Hav om Danmarks Havplan, som opfølgning på foretræde for udvalget den 27. april 2023

Danmark. De danske myndigheder har endnu ikke taget ØKOMAR projektets resultater i

anvendelse.

Metoderne fra ØKOMAR kan, ligesom Symphony, tilpasses og opdateres med nyeste data for

danske farvande og anvendes til brug for en økosystembaseret havplanlægning i Danmark, som

er baseret på internationale principper for økosystembaseret tilgang. Der bør samtidig ske en

videreudvikling af systemerne, så de løbende forfines på baggrund af nyeste viden.

3. Havstrategien som grundlag for Havplanen

EU’s direktiv om

havplanlægning

og EU’s havstrategidirektiv

kræver begge, at der anvendes en

økosystembaseret tilgang. Det betyder, jf. direktiverne, at:

aktiviteter holdes inden for niveauer, der er forenelige med opnåelsen af en god miljøtilstand

de marine økosystemer er robuste nok til at modstå presset fra menneskeskabte forandringer (såsom

klimaforandringer)

en bæredygtig anvendelse af havets goder og ydelser skal være muligt for nuværende og kommende

generationer

Af bemærkningerne til lovforslaget om maritim fysisk planlægning (den danske havplanlov)

fremgår følgende:

”Havplanlægningen forudsættes at tage udgangspunkt i de eksisterende

sektorinteresser og miljøinteresser med henblik på at sikre, at den fremtidige udvikling sker på

et bæredygtigt grundlag og herunder bidrager til realiseringen af målene i natur- og

miljødirektiverne”.

Det fremgår også af SVM-regeringens regeringsgrundlag fra 2022, at Danmarks Havplan skal

være baseret på havstrategien. Danmarks Havplan skal således bidrage til, at målet om god

miljøtilstand

–

som er fastsat i havstrategien

–

kan opnås. God miljøtilstand skulle, jf.

havstrategidirektivet, være nået i 2020, men er endnu ikke opnået i Danmark.

Det fremgår på side 223 i den strategiske miljøvurdering af Havplanen 2021, at

”Udstedelse af

havplanen vurderes ikke

at kunne bidrage positivt til opnåelse af god miljøtilstand i havet”

(side 223)

Tænketanken Hav vurderer, at Havstrategiens kriterier, tærskelværdier og miljømål ikke guider

indholdet af Havplanen, så den kan bidrage til at realisere målene i natur- og miljødirektiverne.

Havplanen bør fremadrettet udarbejdes, så den bidrager til at realisere målene i de natur- og

miljødirektiver, der gælder for havet, herunder Havstrategien.

Miljøvurdering af Danmarks Havplan. Miljørapport. Marts 2021. Udarbejdet af COWI for Søfartsstyrelsen.

https://havplan.dk/content/api/latest/files/41d05b1e-a6e2-46a4-af79-ed8c2bbcf786/file