Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 141
Offentligt
2700697_0001.png
Implementeringsplan frem mod 2030: Mod en økosystembaseret
tilgang til havplanlægning med et stærkere fokus på naturbeskyttelse
Status på Danmarks Havplan
Et forslag til Danmarks Havplan var i offentlig høring fra 31. marts 2021 til 30. september 2021.
Der kom mange kritiske høringssvar under den offentlige høring, blandt andet at forslag til
Havplan ikke er økosystembaseret og at der ikke er nok fokus på naturbeskyttelse.
Høringsudgaven af Danmarks Havplan er retligt bindende. Det vil sige, at myndigheder ikke må
give tilladelse til aktiviteter, der strider imod forslaget til Havplan. Dog bortfalder
retsvirkningen af forslaget til Havplan senest 2 år efter afslutningen af den offentlige høring. Det
vil sige, at retsvirkningen af forslag til Havplan bortfalder den 30. september 2023.
I regeringsgrundlaget for den nuværende SVM-regering fremgår følgende:
”Regeringen vil fremlægge en ny opdateret havplan, med en ambition om
10 pct. strengt beskyttet og 20 pct.
beskyttet hav.
Havplanen vil være
økosystembaseret, basere sig på havstrategien
og bl.a. indeholde en
nærmere definition af de 20 pct. beskyttet hav,
hvor regeringen forudsætter, at der er sameksistens mellem
havvind, fiskeri og de nødvendige hensyn til natur og biodiversitet.”
1
I 2022 blev der påbegyndt, men ikke afsluttet, politiske forhandlinger om Havplanen.
Forhandlingerne tog udgangspunkt i nedenstående aftaletekst om finanslov 2022 mellem den
daværende socialdemokratiske regering, SF, RV, EL, AL og KD:
”Aftaleparterne er enige om, at en ny havplan skal tage hensyn til økonomiske, sociale og miljømæssige forhold samt
sikkerhedsaspekter for at støtte en bæredygtig udvikling og vækst i den maritime sektor under anvendelse af en
økosystembaseret tilgang og for at fremme sameksistens af forskellige relevante aktiviteter og anvendelser.
Havplanen skal dermed fremtidssikre Danmarks styrkeposition inden for havvind, bidrage til bedre beskyttelse af
biodiversiteten og sikre fortsat gode vilkår for dem, der i dag agerer på havet. Regeringen har på den baggrund
fremlagt udkast til havplan, som har været i offentlig høring. Regeringen vil med afsæt i de indkomne høringssvar
forhandle en samlet havplan med Folketingets partier til foråret 2022 for at sætte en ambitiøs og bæredygtig retning
for det danske havareal, herunder med stærkere fokus på naturbeskyttelse”.
2
”Regeringen har fremlagt
udkast til havplan, som har været i offentlig høring. Havplanen skal fremtidssikre
Danmarks styrkeposition inden for havvind, bidrage til
bedre beskyttelse af biodiversiteten og sikre fortsat gode vilkår for dem, der i dag
agerer på havet. Regeringen vil med afsæt i de indkomne høringssvar forhandle en
samlet havplan med Folketingets partier til foråret 2022 for at sætte en ambitiøs
og bæredygtig retning for det danske havareal, herunder med stærkere fokus på
naturbeskyttelse”.
3
1
2
Ansvar for Danmark. Det politiske grundlag for Danmarks regering. (December 2022).
Delaftale mellem regeringen (S) og Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og
Kristendemokraterne om: Investeringer i et fortsat grønnere Danmark (4. december 2021).
3
Faktaark om bedre havmiljø til delaftale om investeringer i et fortsat grønnere Danmark. (4. december 2021).
1
 ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 141: Materiale fra TænkeTanken Hav om Danmarks Havplan, som opfølgning på foretræde for udvalget den 27. april 2023
Trinvis etablering af en økosystembaseret tilgang til havplanlægning med større
fokus på naturbeskyttelse i Danmark
Tænketanken Hav vurderer, at det ikke er muligt at udarbejde en økosystembaseret havplan
inden retsvirkningen af forslaget til Havplan ophører i september 2023. Derfor foreslås der en
trinvis proces frem mod en økosystembaseret havplan, der er baseret på havstrategien:
-
Havplan I: 2023
I 2023 foretages der justeringer af havplanen med henblik på, at erhvervsministeren i
september 2023 sender en Havplan I i høring, der delvist imødekommer
regeringsgrundlaget og høringssvarene. Det anerkendes, at havplanen endnu ikke er
økosystembaseret eller baseret på strategien, men der fastsættes overordnede mål med
milepæle, der skitserer en proces frem imod dette, som fastsættes i en politisk aftale,
bekendtgørelse (eller cirkulære) og dermed binder myndighederne. Samtidig igangsættes en
række tiltag og projekter, der skal understøtte den videre proces, herunder øget
dataindsamling. Endelig fastlægges der en 10-årig finansieringsplan.
Havplan II: 2025/2026
Frem mod udgangen af 2025 forberedes et forslag til en
mere
økosystembaseret havplan,
der er baseret på havstrategien. De fire trin i Tænketanken Havs opskrift på en
økosystembaseret tilgang følges, og der udarbejdes således samlet analyse, som er baseret
på SYMPHONY, der kan ligge til grund for en økosystembaseret havplanlægning i Danmark
fremadrettet. Havplanen baserer sig på de tærskelværdier, der er fastsat i henhold til
havstrategien. Desuden indarbejdes de elementer, som det ikke kunne nås at få med i 2023,
fx ny zone til beskyttelse af ålegræs og marin naturgenopretning. Efter offentlig høring
udstedes den i 2026
–
dvs. inden for denne regeringsperiode.
Havplan III: 2030
Frem mod 2030 udarbejdes der en økosystembaseret havplan, som er baseret på ny viden
og dataindsamling. Havplan III vil givetvis være den første havplan, som er baseret på en
egentlig økosystembaseret havplanlægning, idet ny data først vil vise resultater her.
-
-
Havplan I (2023)
–
Beskrivelse af mål og indhold
Havplan I indeholder følgende:
-
-
Et mål om, at Havplanen skal bidrage til at genoprette havet og opfylde havstrategiens
mål, så havet kommer i
god miljøtilstand.
En nærmere beskrivelse af hvordan man fremadrettet vil udarbejde en
økosystembaseret havplan
i Danmark (se Tænketanken Havs notat herom) og mål
om, at Havplanen trinvist vil blive mere økosystembaseret frem mod 2025 og 2030.
Derudover et mål om, at SFS allerede i 2023 igangsætter et statsligt udbud om en
analyse, der kan ligge til grund for en økosystembaseret havplan (jf. Tænketanken Havs
opskrift i de 4 trin: analyse, kategorisering, scenarier/borgerinddragelse, politisk
beslutning).
En beskrivelse af, hvad det vil sige, at havplanen er baseret på
havstrategien
og mål
om, at Havplanen senest i 2025 er baseret på havstrategien.
-
2
 ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 141: Materiale fra TænkeTanken Hav om Danmarks Havplan, som opfølgning på foretræde for udvalget den 27. april 2023
-
En beskrivelse af den øgede
dataindsamling,
der vil blive iværksat med henblik på at
danne grundlag for den økosystembaserede havplanlægning. Dataindsamlingen skal
supplere / udvide den eksisterende dataindsamling i tid og rum og omfatte data om
havmiljøet, dets økosystemer og presfaktorer.
Udpegning af 7 %
strengt beskyttede havområder
samt en reservation af areal til
resterende strengt beskyttede områder, som undersøges nærmere og udpeges i Havplan
II i 2025. I 2025 er der således samlet set udpeget 10 % strengt beskyttet. Der fastsættes
et mål om, at alle områderne skal være reguleret senest i 2030, herunder at der er
iværksat effektiv kontrol og et naturovervågningsprogram i områderne. Det anbefales,
at de 10 % strengt beskyttede havområder også udpeges i medfør af havstrategien.
En
definition af 20 % beskyttet hav
(i tillæg til de 10 % strengt beskyttet), herunder
hvornår der er mulighed for sameksistens. Der fastsættes et mål om at de
20 %
beskyttede havområder
skal være reelt beskyttet og identificeret senest i 2025 samt
reguleret senest i 2030, herunder at der er iværksat effektiv kontrol og et
naturovervågningsprogram i områderne.
Udpegning af mere areal til
vedvarende energi /havvind,
der afspejler regeringens
ambitiøse mål for VE. VE-områderne overlapper ikke med de beskyttede havområder,
medmindre der er foretaget en konkret vurdering af, at dette er muligt i forhold til
de ”nødvendige
hensyn til natur og biodiversitet”. VE-områderne overlapper aldrig med
strengt beskyttede havområder.
Der gives en bekræftelse af, at der ikke udpeges
go-to-areas
(særligt egnede områder
for VE) i Danmark under nødretsforordningen om vedvarende energi
Der fastsættes mål om, at Energistyrelsen vil gennemføre en
miljøfølsomhedsanalyse
ift. havvind samt indføre en
ny udbudsmodel
til havvind
baseret på Tænketanken Havs anbefalinger, herunder monitorering af
miljøpåvirkninger før, under anlægsfasen og i driftsperioden.
Det fastlægges i bekendtgørelsen, at man i fremtiden kun kan søge om
havvind åben-
dør
inden for allerede reserverede områder til VE. Såfremt regeringen vælger at
inkludere de aktuelle åben-dør ansøgninger i Havplanen, bør det fremgå, at
myndighederne søger at indgå aftale med ansøgerne om at inkludere de samme
miljøhensyn, som kommer til at være gældende i den nye udbudsmodel for de
kommende statslige havvind udbud.
Inddragelse af eksisterende
klappladser
i havplanen og mål om at udlæg af nye
klappladser til større anlægsprojekter helt skal undgås eller i det mindste minimeres
væsentligt.
Reduktion af arealet til
kulturbanker.
Der fastsættes et mål om at inkludere en
bruttozone til marin naturgenopretning
i Havplan II i 2025, hvor Center for Marin Naturgenopretning (og Miljøministeriet) skal
høres inden en myndighed kan udstede en tilladelse til anvendelse af arealet. Center for
Marin Naturgenopretning skal levere det faglige grundlag i 2024 til at identificere
bruttozonen.
-
-
-
-
-
-
3
 ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 141: Materiale fra TænkeTanken Hav om Danmarks Havplan, som opfølgning på foretræde for udvalget den 27. april 2023
-
Der fastsættes et mål om at inkludere en
beskyttelseszone til ålegræs-enge
som
naturbeskyttelseszone i Havplan II i 2025. Den kan fx underlægges streng beskyttelse,
jf. anbefalingerne i EU’s biodiversitetsstrategi
om streng beskyttelse af kulstofrige
økosystemer.
Der fastsættes et mål om, at myndighederne
–
sammen med erhvervet og andre
interessenter
–
vil undersøge mulighederne for en zone til
vigtige fiskepladser
og
skånsomt fiskeri
senest i 2025.
Der udlægges ikke nye områder til
råstofindvinding
ift. høringsudgaven, og der
fastsættes et mål om generelt at minimere nye udlæg til råstofindvinding. Dette kan fx
gøres ved at minimere råstofforbruget til statslige anlægsprojekter og anlægsprojekter,
der vedtages ved anlægslov ved at have større fokus på cirkulær økonomi, genbrug og
genanvendelse og på at vedtage anlægsteknologier, der ikke har behov for store
mængder råstoffer.
Desuden SFS’ opfølgning på
høringssvar,
bl.a. om input til konkrete områder.
-
-
-
Havplan II (2025/2026) - beskrivelse af proces
-
-
Allerede i 2023 påbegyndes processen frem mod Havplan II med igangsættelse af analyser
og dataindsamling.
Samtidig arbejdes der med at
basere Havplanen på havstrategien.
Det gøres ved, at
Havplanen skal bidrage til det overordnede mål om god miljøtilstand. God miljøtilstand er
konkretiseret i en række kriterier, hvor der for mange af disse skal fastsættes tærskelværdier
for god miljøtilstand. Det er således afgørende at Havplanen baserer sig på de
tærskelværdier, der er fastsat i henhold til havstrategidirektivet. Tærskelværdierne
fastsættes i et samarbejde i EU, HELCOM og/eller OSPAR. For de kriterier, hvor der endnu
ikke er fastsat tærskelværdier, anbefales det, at Danmark selv fastsætter nationale
tærskelværdier, indtil de er fastsat internationalt. Havplanen bør også basere sig på og tage
hensyn til relevante miljømål. Tærskelværdier og miljømål skal således indgå i nedenfor
nævnte analyse.
Der gennemføres en proces
baseret på Tænketanken Havs fire trin i ”Opskrift
på en
økosystembaseret tilgang”
(analyse, kategorisering af zonetyper, scenarier /
borgerinddragelse, politisk beslutning).
Trin 1
er gennemførelse af en analyse og geografisk kortlægning af presfaktorer og
økosystemkomponenter, der skal danne grundlag for en økosystembaseret tilgang til
havplanlægningen, som er baseret på havstrategien. Trin 1 består af tre undertrin. Analysen
udarbejdes i 2024.
-
-
4
 ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 141: Materiale fra TænkeTanken Hav om Danmarks Havplan, som opfølgning på foretræde for udvalget den 27. april 2023
2700697_0005.png
-
Trin 2
er at inddele de maritime aktiviteter i kategorier, jf. Tænketanken Havs anbefalinger
til fire zonekategorier (der kan være yderligere underkategorier):
-
Trin 3
består i at udarbejde scenarier for placering af alle de maritime aktiviteter under
hensyn til økosystemkomponenterne, deres sårbarhed overfor presfaktorerne og de
kumulative effekter samt under hensyn til eksisterende økologiske (og politiske)
målsætninger. Her skal også indgå hensyn til lokalsamfund og økonomier, der har
tilknytning til og er afhængige af velfungerende økosystemer. I denne fase skal der således
ske lokal borgerinddragelse både forud for og efter udarbejdelse af scenarierne.
I
trin 4
træffes der politisk beslutning om scenarie for Havplanen. Herefter offentlig høring
mv.
Parallelt med udarbejdelse af havplanen igangsættes
pilotprojekter i mindre skala,
der
skal styrke viden til brug for en økosystembaserede tilgang frem mod 2030. Resultaterne fra
nogle af pilotprojekterne kan muligvis allerede indgå i Havplan II i 2025. Der kan fx
igangsættes pilotprojekter om:
o
Borger- og interessentinddragelse med fokus på en økosystembaseret tilgang, hvor
fokus er sammenhængen mellem land og hav i to udvalgte lokale områder.
o
Lokal/regional analyse af økosystemkomponenter, presfaktorer og kumulative
effekter i et eller to udvalgte områder, hvor der er god tilgængelighed af data.
Pilotprojektet skal bruges til at vurdere, hvordan Havplanen kan blive mere konkret
og mere økosystembaseret frem mod 2030.
o
Pilotprojekt om hvordan havplanlægningen i højere grad kan basere sig på
havstrategien, herunder dens mål og tærskelværdier. Pilotprojektet kan tage
udgangspunkt i 1-2 lokalområder med god tilgængelighed af data (evt. samme
områder som ovenstående projekt).
-
-
Havplan III (2030) - beskrivelse af overordnet proces
- Den ekstra dataindsamling der blev planlagt og iværksat under Havplan I (2023) vil
begynde at vise resultat. Desuden er der opnået en større viden og erfaringer under
processen med Havplan I og II. Dette danner grundlag for en økosystembaseret tilgang
havplanlægning, hvor Havplanen er baseret på havstrategien.
5
 ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 141: Materiale fra TænkeTanken Hav om Danmarks Havplan, som opfølgning på foretræde for udvalget den 27. april 2023
Videns- og kapacitetsopbygning, organisering og finansiering
Med henblik på at sikre den nødvendige vidensopbygning kunne et forslag være at oprette et
nationalt og uafhængigt kompetencecenter for havplanlægning. Kompetencecenteret kan
bidrage til at styrke vidensgrundlaget om økosystembaseret havplanlægning i forvaltningen
samt hos centrale beslutningstagere og samfundsaktører og for at understøtte fagligt
velfunderede myndighedsbeslutninger og fremadrettede politiske beslutninger.
Kompetencecenteret kan tage udgangspunkt i den samme opbygning, som ligger til grund for
DREAMgruppen (Danish Research Institute for Economic Analysis and Modelling). Dette kan
ses i forlængelse af det myndighedssamarbejde, der allerede foregår på tværs af ministerier i en
havplanarbejdsgruppe.
Tænketanken Hav har desuden foreslået, at der afsættes midler, som sikrer, at der udarbejdes
en fagligt velfunderet havplan, der er udarbejdet på et økosystembaseret grundlag med
udgangspunkt i havstrategien. Et såkaldt ”Havforvaltningsprogram” skal være strategisk
forankret og omfatte videns- og metodeudvikling, effektanalyser af havforvaltningstiltag,
interessentinddragelse om Havplanen mv. Folketinget bør afsætte et betydeligt beløb i omegnen
af 500 mio. kr. over de næste 10 år på Finansloven.
Finansieringen til Havforvaltningsprogrammet kan findes via omprioritering og/eller ny
finansiering. Der kan arbejdes med forskellige finansieringsmuligheder og der er en række
uudnyttede indtægtsmuligheder for staten ifm. anvendelse, udnyttelse og forurening af det
danske havområde.
6