Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 141
Offentligt
2700695_0001.png
Anbefalinger til en økosystembaseret havplan
med stærkere fokus på naturbeskyttelse
 ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 141: Materiale fra TænkeTanken Hav om Danmarks Havplan, som opfølgning på foretræde for udvalget den 27. april 2023
2700695_0002.png
Anbefalinger til en økosystembaseret havplan med stærkere fokus på naturbeskyttelse
8. april 2022
Tænketanken Hav
Læderstræde 20
1201 København K
Danmark
CVR: 42479446
+45 4498 8000
[email protected]
www.taenketankenhav.dk
2
 ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 141: Materiale fra TænkeTanken Hav om Danmarks Havplan, som opfølgning på foretræde for udvalget den 27. april 2023
2700695_0003.png
Indhold
Indledning .................................................................................................................................................. 4
Tænketanken Hav og arbejdet med anbefalingerne.................................................................................. 5
Anbefalinger fra Tænketanken Hav til Danmarks Havplan ........................................................................ 6
Økosystembaseret tilgang ......................................................................................................................... 7
1) Prioriterede anbefalinger ..................................................................................................................... 10
Anbefaling 1: Politisk handling og finansiering ..................................................................................... 10
Anbefaling 2: En økosystembaseret havplan ....................................................................................... 10
Anbefaling 3: Stærkere fokus på naturbeskyttelse............................................................................... 11
Anbefaling 4: Bæredygtig anvendelse af havet.................................................................................... 12
Anbefaling 5: Bedre sammenhæng mellem planlægning på land og hav ............................................ 12
Anbefaling 6: Naturbaserede løsninger og klima ................................................................................. 13
2) Andre anbefalinger .............................................................................................................................. 14
Ad. Anbefaling 3: Stærkere fokus på naturbeskyttelse ........................................................................ 14
Ad. Anbefaling 4: Bæredygtig anvendelse af havet ............................................................................. 14
Ad. Anbefaling 5: Bedre sammenhæng mellem planlægning på land og hav ...................................... 16
Ad. Anbefaling 6: Naturbaserede løsninger og klima ........................................................................... 17
3) Supplerende anbefalinger ................................................................................................................... 18
Referencer............................................................................................................................................... 19
3
 ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 141: Materiale fra TænkeTanken Hav om Danmarks Havplan, som opfølgning på foretræde for udvalget den 27. april 2023
2700695_0004.png
Indledning
Danmarks første Havplan vil få stor betydning for danskernes brug af havet, vores fjorde og
vores kyster i mange år ud i fremtiden. Havplanen er et nyt forvaltningsredskab, som sætter
rammerne for, hvor vi må gøre hvad på havet og ved kysten i fremtiden.
Tænketanken Hav retter kritik af regeringens forslag til Danmarks første Havplan. Med det
nuværende forslag til Havplan er der taget nogle vigtige beslutninger for mange interessenter og
borgere i Danmark på et sparsomt grundlag og uden en reel interessentinddragelse. Planen
mangler strategiske mål for genopretning af naturen og miljøet i havet, for brugen af havet og
for havets funktioner set i en klimamæssig sammenhæng. Derudover tilgodeser den ikke
muligheder for sameksistens og har ikke en økosystembaseret tilgang (mere herom nedenfor).
Tænketanken Hav finder, at der er behov for grundlæggende ændringer af havforvaltningen i
Danmark. En økosystembaseret tilgang til havforvaltning bør være omdrejningspunktet for at
opnå både en god tilstand i havet og en bæredygtig økonomisk udvikling i de maritime erhverv.
Med andre ord der er brug for en blå omstilling af den danske havforvaltning.
Havplanen bør fremadrettet sikre en aktiv genopretning af havet gennem en økosystembaseret
tilgang, hvor der tages højde for interaktioner mellem økosystemer og kumulative effekter af
presfaktorer. Havplanen bør sætte strategiske mål for genopretning af naturen og miljøet i
havet, for brugen af havet og for havets funktioner set i en klimamæssig sammenhæng. De
strategiske mål bør fastsættes med udgangspunkt i, at vi skal bruge havet bæredygtigt og opnå et
rent og sundt hav. Det anbefales desuden, at Havplanen i højere grad understøtter omstillingen
af havrelaterede brancher, så deres økonomiske aktivitet ikke forringer havmiljøet. Udvikling af
en sådan bæredygtig blå økonomi er i overensstemmelse med The European Green Deal og the
Recovery Plan for Europe.
Med de kommende politiske forhandlinger om Havplanen har Folketingets partier en chance for
at vise, at Danmark har ambitioner om at være et grønt foregangsland, hvor man lytter til
danskernes ønsker om en bæredygtig udvikling og brug af vores hav- og kystområder.
4
 ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 141: Materiale fra TænkeTanken Hav om Danmarks Havplan, som opfølgning på foretræde for udvalget den 27. april 2023
2700695_0005.png
Tænketanken Hav og arbejdet med anbefalingerne
Tænketanken Hav er stiftet på initiativ af VELUX FONDEN i 2021. Tænketanken Hav er sat i
verden for at sikre et sundt og rent hav, hvor den måde, vi bruger havet på, sker bæredygtigt
med respekt for dyre- og planteliv. Der er et stort potentiale i at passe bedre på havet – både når
det kommer til øget biodiversitet, rekreation, bæredygtige forretningsmuligheder og et bedre
klima.
Tænketanken Hav er en videnspartner, som samler viden og tænkning, der skaber bevidsthed
om havet og dets udfordringer. Tænketanken Hav stiller viden og løsninger til rådighed og
faciliterer dialog på tværs af havets interesser og skaber derigennem grundlaget for en
bæredygtig anvendelse af havet og en genoprettet natur.
Anbefalingerne om Danmarks Havplan er blevet til gennem et analysearbejde om
udfordringerne i den måde, havet bruges på i dag, og hvordan Havplanen fremadrettet kan
håndtere disse udfordringer.
Tænketanken Hav er en uafhængig aktør, som bidrager til en øget viden om og forståelse af
værdien af et sundt hav, havets tilstand samt til øget opmærksomhed og folkeligt og politisk
engagement, jf. tænketankens vedtægter.
Dette sker i tæt samspil mellem tænketanken og relevante erhverv og interessenter, da de bedst
løsninger findes i fællesskab. Som led heri har tænketanken den 28. februar 2022 afholdt første
medlemsmøde og workshop med henblik på netop at indsamle viden fra medlemmerne til brug
for tænketankens udarbejdelse af anbefalingerne til havplanen.
På baggrund af tænketankens grundige og dialogbaserede vidensindsamling, herunder især
inputs indsamlet på medlemsmødet samt efterfølgende skriftlig og mundtlig dialog med
tænketankens medlemmer, har tænketanken således udarbejdet en række anbefalinger til den
ny havplan. Anbefalingerne afspejler en ambitiøs og nuanceret tilgang til udarbejdelsen af
Danmarks Havplan.
Tænketanken Hav har dermed samlet følgende medlemmer om de angivne anbefalinger:
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation
Danmarks Naturfredningsforening
Danmarks Pelagiske Producentorganisation
Dansk Akvakultur
Dansk Ornitologisk Forening
Den selvejende institution Havhøst
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri Producentorganisation
Hedeselskabet
Landbrug & Fødevarer
Landsforeningen Levende Hav
Letz Sushi
Marine Ingredients Denmark
NIVA Danmark
Søuld
Ørsted
5
 ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 141: Materiale fra TænkeTanken Hav om Danmarks Havplan, som opfølgning på foretræde for udvalget den 27. april 2023
2700695_0006.png
Anbefalinger fra Tænketanken Hav til Danmarks Havplan
Tænketanken Hav har seks overordnede anbefalinger til en forbedret Havplan:
OVERORDNEDE ANBEFALINGER TIL DANMARKS HAVPLAN
Anbefaling 1: Politisk handling og finansiering
Anbefaling 2: En økosystembaseret havplan
Anbefaling 3: Stærkere fokus på naturbeskyttelse
Anbefaling 4: Bæredygtig anvendelse af havet
Anbefaling 5: Bedre sammenhæng mellem planlægning på land og hav
Anbefaling 6: Naturbaserede løsninger og klima
De overordnede anbefalinger er uddybet i en række konkrete anbefalinger. Anbefalingerne er
opdelt i tre afsnit, hvoraf pkt. 1) og 2) beror på anbefalinger indsamlet hos medlemmer, og pkt.
3) beror på Tænketanken Havs selvstændige (supplerende) anbefalinger. Denne opdeling er et
resultat af både medlemmers og Tænketanken Havs stillingtagen til den ny havplan.
1) Prioriterede anbefalinger
2) Andre anbefalinger
3) Supplerende anbefalinger fra Tænketanken Hav
Hvis anbefalingerne gennemføres, vil de allerede på kort sigt føre Havplanen tættere på målet
om en økosystembaseret tilgang. På længere sigt kan de sammenlagt føre til en egentlig
økosystembaseret havplan. En økosystembaseret tilgang vil sige, at man skal tilstræbe at
inddrage al tilgængelig viden om sammenhænge og alle interaktioner i de berørte økosystemer,
og at man tager højde for de kombinerede, kumulative effekter af alle relevante presfaktorer, der
påvirker økosystemerne (se afsnittet om økosystembaseret tilgang). Målet er at opnå en bedre
miljøtilstand og aktiv genopretning af havmiljøet gennem anvendelse af tiltag, der tager højde
for interaktioner mellem økosystemets forskellige elementer og kumulative effekter af
presfaktorer. Således vil resultatet også være, at der udvikles innovative løsninger og dermed
opnås forbedringer i havmiljøet. En operationalisering af en økosystembaseret tilgang vil kræve
videreudvikling af værktøjer, der gør det muligt såvel kvalitativt som kvantitativt at vurdere
effekterne af flere, meget forskellige, presfaktorer, der påvirker økosystemet samtidigt.
En række af Tænketanken Havs anbefalinger til Danmarks Havplan ligger inden for
havplanlægningens nuværende rammer - og kan implementeres inden for relativt kort tid - og
skal derfor blot ses som et skridt på vejen i den blå omstilling. Disse anbefalinger skal dog ses i
lyset af, at Tænketanken Hav finder, at der er behov for en grundlæggende omstilling af den
måde, vi forvalter havet på i Danmark.
6
 ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 141: Materiale fra TænkeTanken Hav om Danmarks Havplan, som opfølgning på foretræde for udvalget den 27. april 2023
2700695_0007.png
Økosystembaseret tilgang
En økosystembaseret tilgang er et centralt værktøj i bestræbelserne for at opnå ”god
miljøtilstand”. En økosystembaseret tilgang skal således først og fremmest sikre, at anvendelsen
af havet sker indenfor rammer, der understøtter opnåelse og fastholdelse af god miljøtilstand.
God miljøtilstand er nærmere defineret i havstrategidirektivet og implementeret i Danmark i
Lov om Havstrategi i 2010. Danmark skulle allerede have nået dette mål i 2020, men er fortsat
langt fra målet.
En økosystembaseret tilgang vil sige, at man gennem at inddragelse af al tilgængelig viden om
alle interaktioner i de berørte økosystemer tager højde for de kombinerede, kumulative, effekter
af alle relevante presfaktorer, der virker på økosystemerne (Slocombe, 1998). En
økosystembaseret tilgang skal finde sted i et geografisk område, der er relevant for økosystemet,
for presfaktorerne og også for de berørte aktører. En økosystembaseret tilgang bør også være
tværfaglig, så både økosystemerne og deres anvendelse inddrages, det vil sige også de samfund
og økonomier, der har tilknytning til og er afhængige af velfungerende økosystemer.
Metoderne i Danmarks Havstrategi er i høj grad økosystembaseret, men dette kan ikke siges at
være tilfældet for Danmarks Havplan. Ganske vist er Havplanen i sin natur baseret på
geografiske områder, men det fremstår ikke klart, hvordan disse områder er defineret,
prioriteret og afgrænset, så de har en hensigtsmæssig skala og anvendelse både for økosystemer,
presfaktorer og aktører. Miljøvurderingen af Havplanen tager heller ikke højde for
kombinerede, kumulative effekter af presfaktorer, men fokuserer snarere på effekterne af
enkeltfaktorer og udsætter vurderingen af de mulige påvirkninger på miljøet til fremtidige
miljøvurderinger af enkelte projekter. Det er sjældent individuelle, lokale aktiviteter, der er
skyld i en dårlig miljøtilstand. Det er derimod det samlede, kumulative pres fra de samlede
aktiviteter på havet. I Havplanens miljøvurdering henvises der samtidig til, at Havplanen ikke i
sig selv har en negativ påvirkning, fordi den ”kun” er en plan (COWI, 2021). Erhvervsministeriet
anerkender dermed ikke, at Havplanen kan bruges som et strategisk og geografisk
planlægningsværktøj for en bæredygtig anvendelse af havet, som er baseret på en
økosystembaseret tilgang, og hvor der blandt andet tages hensyn til de samlede kumulative
påvirkninger på tværs af sektorer og enkeltprojekter – allerede i den overordnede
planlægningsfase.
Operationaliseringen af en økosystembaseret tilgang tager udgangspunkt i en økologisk
målsætning i et givet marint område, ofte med henblik på at opnå god tilstand. En ambitiøs
dansk havplan bør bidrage til at sikre, at god tilstand opnås senest i 2027. Det skal ske ved:
For hvert eneste havområde (åbne havområder, fjord, kystområde mv.) bør Havplanen
tage udgangspunkt i havstrategiens miljømål og hvad der skal til for at opnå god
miljøtilstand i det pågældende havområde. God miljøtilstand beskrives af 11 såkaldte
deskriptorer (emner) der hver især beskriver en række tilstandselementer og
påvirkninger i havmiljøet, (fx biodiversitet, eutrofiering og erhvervsmæssigt udnyttede
fiskebestande) som tilsammen giver en helhedsorienteret vurdering af havmiljøets
tilstand. Deskriptorerne er defineret så de er observerbare og kvantificérbare (det skal
kunne registreres og måles om de er opfyldt eller ej), og de kan have karakter af
tærskelværdier, som ikke må overskrides hvis målsætningerne for økosystemet skal
7
 ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 141: Materiale fra TænkeTanken Hav om Danmarks Havplan, som opfølgning på foretræde for udvalget den 27. april 2023
2700695_0008.png
kunne opfyldes. I økosystembaseret forvaltning vil man ofte definere mål, kriterier og
tærskelværdier ud fra observation og kvantificering af effekter, snarere end
presfaktorer. Dette gør man, da det oftest vil være lettere at kvantificere de samlede
effekter af forskellige presfaktorer end at udtrykke en samlet værdi for presfaktorer af
vidt forskellig karakter. I økosystembaseret forvaltning ekstrapolerer man i høj grad ud
fra eksisterende viden, indhentet fra andre lignende økosystemer, samt ved en udstrakt
brug af matematisk-økologiske modeller. Denne tilgang fordrer, at man har den
nødvendige viden tilgængelig fra lignende økosystemer, og at forståelsen af
økosystemets funktion er præcis nok til at tillade formuleringen af tilstrækkeligt præcise
mekanistiske modeller. Tilgangen udfordres også af, at effekterne fra forskellige
presfaktorer ikke altid er simpelt additive, men kan være synergistiske eller
antagonistiske. De eksisterende værktøjer skal udbygges og forbedres for i højere grad
at sætte os i stand til at foretage valide vurderinger af den samlede virkning af de
kumulerede presfaktorer, der i sagens natur vil være af vidt forskellig karakter og derfor
ikke umiddelbart adderbare. Sådanne værktøjer skal også være så fleksible, at de tillader
forskellig vægtning af de forskellige presfaktorer i de individuelle havområder.
Der bør som udgangspunkt kun planlægges aktiviteter i et givent havområde, hvis det
ikke modarbejder målet om at opnå god miljøtilstand. Det skal sikres, at al tilgængelig
viden om alle interaktioner i det pågældende havområde inddrages i vurderingen.
Således er det afgørende, at man tager højde for de kombinerede, kumulative effekter af
alle relevante presfaktorer, der påvirker økosystemerne (fx påvirkningen fra den
landbaserede næringsstofudledning, i kombination med fiskeri med bundslæbende
redskaber, i kombination med muslingeopdræt, etc.). Hvis den kumulative påvirkning
hindrer, at et eller flere af delmålene nås (der skal sikre god miljøtilstand) kan
aktiviteterne ikke godkendes.
Såfremt opnåelse af god miljøtilstand kræver genopretning af havområdet (fx passiv
genopretning gennem forstyrrelsesfri periode(r) og/eller aktiv genopretning gennem
etablering af stenrev eller ålegræs), bør dette også indgå i Havplanen, så fx fiskeyngel
mv. kan etablere sig.
Udover målet om ”god miljøtilstand” bør en økosystembaseret havplan også være
tværfaglig, så både økosystemerne og deres anvendelse inddrages - det vil også sige de
lokalsamfund og økonomier, der har tilknytning til og er afhængige af velfungerende
økosystemer. Dvs. at Havplanen også bør forholde sig til, hvilke økosystemtjenester et
område leverer, fx fisk som fødevare, naturlig kulstoflagring i urørt havbund,
plantevækst i et havområde, naturlig kystsikring (bølgedæmpning) og rekreative
aktiviteter.
En økosystembaseret og strategisk tilgang til havplanlægningen kan bidrage til at fremme en
bæredygtig blå økonomi i Danmark ved fx at fremme et mere skånsomt fiskeri. Tydelige mål og
krav i Havplanen for brugen af havet, kan være en rettesnor for de erhverv, der har aktiviteter på
havet. Det kan også være med til at fremme udviklingen af nye metoder og teknologi, som tager
udgangspunkt i, at aktiviteten efterlader minimalt eller lige frem positivt aftryk på naturen, fx
8
 ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 141: Materiale fra TænkeTanken Hav om Danmarks Havplan, som opfølgning på foretræde for udvalget den 27. april 2023
2700695_0009.png
hvis fundamenter designes, så de understøtter biodiversitet. Fokus på hensyn til natur,
biodiversitet og klima i marine anlægsprojekter kan være medvirkende til at opnå god
miljøtilstand og kan samtidig blive en positiv konkurrenceparameter for danske virksomheder.
Der bør arbejdes med fire zonekategorier og arealmål, som overordnet angiver mulighederne og
begrænsningerne ift. at påvirke miljøet i de enkelte zoner
1
:
Zone 1: Strengt beskyttet natur.
Minimum 10%. Strengt beskyttet naturzone og god
tilstand, jf. havstrategidirektivet, vandrammedirektivet og naturdirektiverne.
Zone 2: Beskyttet natur.
Minimum 30%, hvoraf 1/3 udgøres af zone 1. Beskyttet
naturzone og god tilstand, jf. havstrategidirektivet, vandrammedirektivet og
naturdirektiverne. Der bør være en reel naturbeskyttelse, med mulighed for fiskeriformer,
der er i overensstemmelse med naturbeskyttelsens formål.
Zone 3: Økosystembaseret forvaltning.
De resterende op til 70 %. I disse områder
skal der – ud fra en økosystembaseret forvaltning, jf. ovenfor – sikres god tilstand, jf.
havstrategidirektivet og vandrammedirektivet. I disse områder sker der en bæredygtig
anvendelse af havet. Planlægningen i zonen skal vurderes på baggrund af aktiviteternes
kumulative effekter og baseret på den bedste viden vi har i dag. I zone 3 skal der så vidt
muligt tilstræbes sameksistens mellem forskellige aktiviteter (se nedenfor). I zone 3 bør
også indgå zoner til fiskeri, hvor bl.a. fiskeriets bundpåvirkning indgår i den samlede
kumulative vurdering af alle aktiviteters påvirkning.
Zone 4: Kraftig påvirkning.
Meget begrænsede områder inden for zone 3 (fx
råstofindvinding, klapning, landindvindinger, inddæmmede øer, punktkildeudledninger,
platforme, lossepladser for dumpet ammunition, områder til bortsprængning af miner,
områder defineret som ”godt økologisk potentiale” osv.). Der bør sættes et maksimalt
arealmål herfor. Områderne skal være så begrænsede i areal, at deres presfaktorer ikke
kombineret vil forhindre opnåelse af en god tilstand i havet.
Zonerne illustreres i nedenstående figur. Bemærk, at zone 3 og 4 bør underopdeles efter behov.
Figur 1: Fire zonetyper i en økosystembaseret havplan.
1
Zoneinddelingen
tager udgangspunkt i 100/30/10-modellen, som fremlagt af DN, DOF, WWF og Danmarks
Sportsfiskerforbund samt en videreudvikling af ECOMAR’s zoneinddeling (Andersen et al., 2020)
9
 ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 141: Materiale fra TænkeTanken Hav om Danmarks Havplan, som opfølgning på foretræde for udvalget den 27. april 2023
2700695_0010.png
1) Prioriterede anbefalinger
Anbefaling 1: Politisk handling og finansiering
Folketinget bør ændre havplanloven
Formålet i havplanloven bør ændres, så loven bedre afspejler ønsket om en bæredygtig blå
økonomi og en økosystembaseret tilgang til forvaltning af havet.
Folketinget bør afsætte 500 mio. kr. over de næste 10 år
Der bør afsættes midler, som sikrer, at der udarbejdes en fagligt velfunderet havplan, der er
udarbejdet på et økosystembaseret grundlag med udgangspunkt i havstrategien. Et
såkaldt ”Havforvaltningsprogram” skal være strategisk forankret og omfatte videns- og
metodeudvikling, effektanalyser af havforvaltningstiltag, interessentinddragelse om Havplanen
mv. Dette skal først og fremmest forbedre vores evner til at udføre en operationel og kvantitativ
økosystembaseret forvaltning, herunder vores evne til at håndtere (kvantificere) effekter som
ikke er additive eller lineære. I nogle af anbefalingerne nedenfor fremgår eksempler på, hvad der
blandt andet er behov for at afsætte midler til. Folketinget bør afsætte et betydeligt beløb i
omegnen af 500 mio. kr. over de næste 10 år på Finansloven.
Folketinget bør sætte strategiske mål for havplanlægningen
Havplanen bør være fundamentet for en strategisk planlægning af og for havet. Samtidig bør
havplanlægningen indtænkes som aktiv del af 70 %-målsætningen i Klimaloven. Der bør
udarbejdes strategiske mål for, hvad Folketinget vil med havet omkring Danmark. Disse mål
skal guide beslutninger om anvendelsen af havet ud fra både naturmæssige, miljømæssige,
klimamæssige, sociale- og økonomiske hensyn. De helt overordnede mål bør være, at Havplanen
skal sikre, at havet kommer i god tilstand, at havet bruges bæredygtigt, og at havet tænkes som
en medspiller i løsning af både biodiversitetskrisen og klimakrisen. Målene bør herunder
præciseres yderligere.
Havplanen bør forbedres trinvis
Havplanen bør forbedres væsentligt nu, og derefter trinvis over de næste 10 år. Det vil sige i
2022, senest efter 5 år og efter 10 år.
Alle interessenter bør få mulighed for at deltage aktivt i havplanlægningen
Regeringen bør inddrage alle interessenter tæt (virksomheder, organisationer og borgere både
lokalt, regionalt og nationalt) i udarbejdelse og revision af Danmarks Havplan.
Vidensinstitutioner bør spille en central rolle.
Anbefaling 2: En økosystembaseret havplan
Ud over nedenstående anbefalinger henvises også til afsnittet om økosystembaseret tilgang.
Havplanen skal indeholde mål for havets natur og miljø
Den Havplan, der vedtages i 2022, skal tage udgangspunkt i målet om at være
10
 ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 141: Materiale fra TænkeTanken Hav om Danmarks Havplan, som opfølgning på foretræde for udvalget den 27. april 2023
2700695_0011.png
økosystembaseret. En økosystembaseret tilgang skal inddrage de kumulative effekter af samtlige
presfaktorer på havet for at sikre, at den samlede påvirkning ikke overstiger økosystemets
bæreevne. I første omgang bør Havplanen tage udgangspunkt i Danmarks Havstrategi og
eksempelvis EU’s sustainability criteria for the blue economy.
God miljøtilstand og kumulative effekter skal vurderes
Arealreservationer til aktiviteter i Havplanen bør placeres under skyldig hensyntagen til det
enkelte områdes mulighed for at opnå god miljøtilstand, hvor kumulative påvirkninger og
effekter inddrages. Havplanen er netop et redskab, der kan bidrage til kumulative vurderinger.
Eksisterende viden, data og metoder skal anvendes
Tilgængeligt data og viden samt metoder til at vurdere sammenhænge og interaktioner i de
marine økosystemer bør inddrages aktivt som grundlag for havplanlægningen. Blandt andet bør
viden om havbundens geologi, hydrologi, udbredelse af marin biodiversitet og presfaktorer
anvendes.
Ny viden, tilvejebringelse af data og metodeudvikling
Der bør igangsættes et omfattende arbejde vedr. metode- og vidensudvikling med det formål at
udarbejde en egentligt økosystembaseret havplan senest om fem år. Der bør bygges videre på
eksisterende metoder. Der vil samtidig være behov for mere data om havmiljøet for at kunne
udarbejde en egentlig økosystembaseret havplan. De eksisterende værktøjer skal udbygges og
forbedres for i højere grad at sætte os i stand til at foretage valide vurderinger af den samlede
virkning af de kumulerede presfaktorer Sådanne værktøjer skal være fleksible og tillade
forskellig vægtning af de forskellige presfaktorer i de individuelle havområder.
Anbefaling 3: Stærkere fokus på naturbeskyttelse
Minimum 30 % af det danske havareal bør senest i 2030 være reelt beskyttet
Minimum 30 % af det danske havareal bør senest i 2030 være reelt beskyttet i et netværk af
beskyttede havområder. Som det er i dag giver hverken de danske fuglebeskyttelsesområder
eller habitatområder en samlet beskyttelse af områdernes økosystemer, og der bør iværksættes
yderligere tiltag i disse områder, hvis de skal medregnes i de 30 %. Alternativt kan der udpeges
andre / flere beskyttede havområder med henblik på at opnå målet om minimum 30 % med en
reel beskyttelse. Der bør være en reel naturbeskyttelse, med mulighed for fiskeriformer, der er i
overensstemmelse med naturbeskyttelsens formål. Konceptet om "zonation" (Andersen et al.,
2020), kan anvendes, når beskyttelsesforanstaltningerne designes. Områderne bør udarbejdes
på et fagligt grundlag samtidig med at fiskerierhvervet, NGO’er og andre relevante interessenter
bør inddrages i arbejdet.
Minimum 10 % af Danmarks havareal bør senest i 2030 være strengt beskyttet
Minimum 10 % af det danske havareal bør være udpeget til strengt beskyttede havområder.
Områderne bør udpeges nu, og beskyttelsen bør træde i kraft senest i 2030, jf. EU’s
biodiversitetsstrategi. Det bemærkes, at det i takt med udbygningen på havet vil blive
vanskeligere at finde områder, der kan udpeges som beskyttede havområder. Udpegningerne
11
 ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 141: Materiale fra TænkeTanken Hav om Danmarks Havplan, som opfølgning på foretræde for udvalget den 27. april 2023
2700695_0012.png
skal ske ud fra eksisterende viden og en prioritering af regionalt repræsentative naturtyper og
habitater. Kulstofrige økosystemer bør indgå, ligesom truede eller sårbare arter også bør
prioriteres. Områderne bør udarbejdes på et fagligt grundlag samtidig med at fiskerierhvervet,
NGO’er og andre relevante interessenter bør inddrages i arbejdet.
Folketinget bør afsætte midler til naturundersøgelser og måling af effekter
For at måle effekterne af beskyttede havområder i Danmark bør Folketinget, som en del af et
havforvaltningsprogram afsætte væsentlige midler til at iværksætte baseline-undersøgelser og
derefter løbende overvågning og videnskabelige undersøgelser i områderne. Undersøgelserne
bør følges op af analyser, hvor både effekter på biodiversitet og økonomi, herunder mulige
økonomiske fordele, undersøges. Det bemærkes, at sådanne undersøgelser og analyser skal
foretages over en længere årrække (over 10 år), for at effekterne kan vurderes.
Anbefaling 4: Bæredygtig anvendelse af havet
Anvendelsen af havet skal ske på en sådan måde, at den samlet set ikke overstiger havets
bæreevne (jævnfør anbefaling 2 om økosystembaseret tilgang).
Sameksistens mellem forskellige erhverv
Der bør i højere grad tages stilling til, hvilke aktiviteter, der kan sameksistere i de samme
områder uden at forringe havmiljøet. Dette skal forhindre såkaldt ”sprawling development” på
havet - dvs. udbygning af aktiviteter uden strategisk planlægning. Der bør afsættes midler til en
samlet identificering af hensyn og interesser knyttet til havområderne, som ikke kun tager
udgangspunkt i aktuelle hensyn og interesser, men også indeholder en mere komplet og
langsigtet afdækning af muligheder for at optimere sameksistens og en velplanlagt udvikling af
en bæredygtig blå økonomi.
Biodiversitetsbevarende og biodiversitetsfremmende tiltag ved nye anlæg
Der bør i anlægslovene og/eller udbudsfaserne for marine anlæg stilles krav om
afværgeforanstaltninger on site, der sikrer en minimal miljømæssig påvirkning af havnatur,
herunder fugle. Yderligere bør der stilles krav i anlægslovene og/eller udbudsfaserne om
biodiversitetsfremmende foranstaltninger (on site eller andetsteds) i forbindelse med anlæg (fx
revdannende fundamenter i områder hvor dette er gavnligt ift. de lokale økosystemer,
genplantning af ålegræs mv.). Samtidig bør myndighederne i samarbejde med bygherren
undersøge (og dele data om) de negative og positive konsekvenser af anlæg og
biodiversitetsfremmende foranstaltninger (effektundersøgelser) i forbindelse hermed, så der i
fremtiden kan vælges de fagligt set bedste løsninger, der er afvejet ift. de lokale naturforhold.
Anbefaling 5: Bedre sammenhæng mellem planlægning på land og hav
Bedre sammenhæng mellem planlægning på land og hav
Sammenhængen mellem arealanvendelsen på landsiden og havsiden af kysten bør prioriteres,
så arealanvendelsen på havet er meningsfuld i forhold til arealanvendelsen inde på land.
12
 ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 141: Materiale fra TænkeTanken Hav om Danmarks Havplan, som opfølgning på foretræde for udvalget den 27. april 2023
2700695_0013.png
Planlægning i forhold til landbaserede udledninger og forurening til havet
Der bør generelt være fokus på at minimere landbaserede udledninger og forurening til havet.
Landbaserede presfaktorer på havet bør indgå som en integreret del af kumulative analyser og
dermed som en del af en økosystembaseret tilgang for at sikre, at aktiviteter, der påvirker
havmiljøet, sammenlagt ikke overstiger havets bæreevne.
Anbefaling 6: Naturbaserede løsninger og klima
Naturbaserede løsninger bør ind i Havplanen
Ud over etablering af havvind og CO2-lagring bør Havplanen indtænke havet som en medspiller
i løsning af klimakrisen. Der bør indarbejdes mål for og reservationer til naturbaserede
løsninger i Havplanen – både ift. kulstofrige økosystemer og ift. naturnær kystsikring. Det vil
sige, at der bør reserveres og indregnes plads i Havplanen til at beskytte, genoprette og genskabe
naturtyper, der naturligt kan give økosystemtjenester såsom kulstoflagring eller
oversvømmelsessikring.
Beskyt kulstofrige økosystemer i havet, særligt ålegræs
Havplanen bør sikre, at kulstofrige økosystemer, særligt ålegræs, beskyttes. Der bør også ved
udpegning og forvaltning af beskyttede havområder tages hensyn til naturtypernes
klimafunktion. Der bør i et ”Havforvaltningsprogram” afsættes ressourcer til natur- og
klimaundersøgelser i beskyttede havområder for at kunne estimere effekterne ift. klimaet.
13
 ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 141: Materiale fra TænkeTanken Hav om Danmarks Havplan, som opfølgning på foretræde for udvalget den 27. april 2023
2700695_0014.png
2) Andre anbefalinger
Anbefalingerne nedenfor supplerer anbefalingerne fra forrige afsnit.
Ad. Anbefaling 3: Stærkere fokus på naturbeskyttelse
Ny naturbeskyttelse i Havplanen
Der bør indarbejdes ny naturbeskyttelse i Havplanen, som ikke blot afspejler natur- og
miljøbeskyttelseslovgivningen, men også EU’s kommende forordning om ”nature restoration” -
herunder de bindende mål for genopretning af marine økosystemer.
Zone til beskyttelse af ålegræs som naturtype
Eksisterende ålegræsenge langs de danske kyster bør beskyttes i højere grad end de bliver i dag
– både af hensyn til biodiversitet, kulstofbinding (klima) og kystbeskyttelse. Ålegræs-områder
kunne således indarbejdes i Havplanen som naturbeskyttelseszone og underlægges streng
beskyttelse, jf. anbefalingerne i EU’s biodiversitetsstrategi.
Ad. Anbefaling 4: Bæredygtig anvendelse af havet
Naturhensyn ved planlægning for olie-, gas- og råstofindvinding
Placering af udviklingszoner til fremtidig olie-, gas- og råstofindvinding skal ske på steder, der
ikke kolliderer med væsentlige naturinteresser (fx gyde- og opvækstområder for fisk, marsvin,
havfugle, vigtige havbundsnaturtyper, beskyttede havområder og zoner til ålegræs og marin
naturgenopretning). Hensyn til fortsat mulighed for et bæredygtigt og skånsomt fiskeri på
vigtige fiskepladser bør også overvejes.
Minimering af klapning/dumpning
Der bør være et øget fokus på at minimere klapning/dumpning i havmiljøet og udvikles
incitamenter til at begrænse dette. Klapning har en høj lokal miljøpåvirkning og bør indgå som
en del af zone 4 om ”kraftig påvirkning”.
Planlægning af havvind og tilknyttet infrastruktur bør indtænke naturhensyn
En strategisk og økosystembaseret havplan bør indeholde et overblik over optimale områder til
udbygning af vindenergi under hensyntagen til naturinteresser, så kommende anlæg ikke
kolliderer med væsentlige naturinteresser – fx havbundens naturtyper, fælde-, raste-, og
forurageringsområder for fugle samt yngleområder og andre vigtige levesteder for fisk, marsvin
og andre havdyr. Ydermere bør der sikres løbende monitorering af miljøpåvirkninger i både
anlægs- og driftsfaserne af kommende havvindanlæg for bedre at kunne vurdere
miljøpåvirkningerne i fremtiden.
Beskyttede naturområder og anlæg
Der bør generelt være højt fokus på naturhensyn ved placering, anlæggelse og drift af nye anlæg
til havs. Det anbefales at følge Offshore Coalition for Energy and Nature’s guideline om, at
beskyttede havområder generelt er meget sensitive og derfor ikke egnede til anlæg, og at
14
 ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 141: Materiale fra TænkeTanken Hav om Danmarks Havplan, som opfølgning på foretræde for udvalget den 27. april 2023
2700695_0015.png
havvindanlæg og tilknyttet infrastruktur i et beskyttet havområde derfor bør være en
undtagelse, som kun kan overvejes og udvikles under strenge betingelser. Sådanne undtagelser
og dertilhørende betingelser bør altid evalueres i en multi-stakeholder proces (Offshore
Coalition for Energy and Nature, 2021). Der bør ikke placeres havvind og andre anlæg i
fuglebeskyttelsesområder.
Cirkulær økonomi, genanvendelse af råstoffer og beslutninger om anlæg, der ikke
har behov for store mængder råstoffer
Der bør generelt være et stort fokus på cirkulær økonomi og genanvendelse af råstoffer – og på
teknologiudvikling ift. anlæg, der ikke har behov for store mængder råstoffer (fx platforme
fremfor inddæmmede øer). Havplanen kan understøtte denne teknologiske udvikling ved at
reservere zoner til sådanne anlæg og minimere zoner til råstofindvinding.
Fleksibilitet i forhold til at imødekomme den teknologiske udvikling
Regulering af alle havrelaterede erhvervsaktiviteter bør være fleksibel ift. at tilpasse sig den
teknologiske udvikling. Reguleringen bør samtidig understøtte anvendelse af eksisterende
teknologier samt udvikling af nye teknologier, der fremmer den blå omstilling og overordnet set
en bæredygtig anvendelse af havet.
Produktion af tang bør indtænkes
Der er i øjeblikket ikke afsat areal i Havplanen til produktion af tang, selvom der er et fokus på
tangproduktion fra både EU og FN (Directorate-General for Maritime Affairs and Fisheries;
Doumeizel et al., 2020). Tang er et erhverv under udvikling, men kan på længere sigt bidrage til
nye sunde fødevarer og aktive stoffer til farmaceutisk og anden anvendelse. Det anbefales, at der
i kommende havplaner reserveres arealer til produktion og høst af tang, som også i fremtiden vil
kræve plads på havet. Sameksistens med andre erhverv (specielt havvind) bør prioriteres.
Produktion af skaldyr i vandsøjlen
Produktion af skaldyr i vandsøjlen fjerner en andel af næringsstofferne og renser vandet.
Samtidig kan der ved skaldyrsproduktion ske en lokal miljøforringelse, hvis tætheden af skaldyr
bliver for høj i forhold til de lokale hydrologiske forhold. Det anbefales, at der ved zoner til
skaldyrsproduktion i vandsøjlen stilles krav til forundersøgelser af de miljømæssige- og
hydrologiske forhold for at sikre en økosystembaseret tilgang. Der bør også tages hensyn til
forsat plads til rekreative aktiviteter ved udpegning af zoner. Mulighederne for sameksistens
mellem produktion af skaldyr i vandsøjlen og andre aktiviteter, fx havvind, bør undersøges og
fremmes, hvor det er muligt.
Produktion af skaldyr i kulturbanker
Høst af skaldyr i kulturbanker sker ved skrab. Det er den redskabstype i fiskeriet, som alt andet
lige vurderes til at have den største umiddelbare fysiske påvirkningsgrad på havbunden, da
skraberens formål netop er at løsrive og opsamle nedgravede eller fasthæftede muslinger fra
bunden (Gislason et al., 2021). Det kan derfor overvejes, om arealet til kulturbanker på den
baggrund skal reduceres, og Havplanen bør derfor tydeligt skelne mellem zoner til kulturbanker
og zoner til produktion af skaldyr i vandsøjlen. Under alle omstændigheder bør udpegningen af
zoner til kulturbanker, som for alle andre aktiviteter, ske på et økosystembaseret grundlag, hvor
15
 ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 141: Materiale fra TænkeTanken Hav om Danmarks Havplan, som opfølgning på foretræde for udvalget den 27. april 2023
2700695_0016.png
der tages hensyn til de kumulerede presfaktorer fra alle aktiviteter i området. Sameksistens med
andre aktiviteter bør undersøges, fx visse former for rekreative aktiviteter og skibsfart.
Planlægning af havbrug (fiskeopdræt)
Havbrug udleder kvælstof, fosfor og organisk stof, som først og fremmest stammer fra
ekskrementer og evt. foderspild. Dertil kommer udledning af antibegroningsmidler (kobber) og
medicinrester
2
. Affaldsstofferne fra havbrug udledes til det omgivne havmiljø uden forudgående
rensning. Det anbefales, at der ved zoner til havbrug stilles krav til forundersøgelser af de
miljømæssige- og hydrologiske forhold for at sikre en økosystembaseret tilgang. Der bør ved
stillingtagen til havbrug ydermere tages hensyn til de kumulerede effekter på tværs af alle
presfaktorer i et givent område, så havområdets bæreevne ikke overskrides. Det kan undersøges,
om havbrug i en økosystembaseret tilgang kan placeres i sameksistens med eksempelvis
offshore anlæg.
Ad. Anbefaling 5: Bedre sammenhæng mellem planlægning på land og hav
Naturinteresser på hhv. landsiden og havsiden af kysten bør tænkes sammen
Naturen langs kysterne er formet af interaktionen mellem land og hav. Især saltmarske og
strandenge udgør en naturtype, der overlapper mellem land og hav, og som ikke ville eksistere
uden den frie dynamik mellem disse. Beskyttede naturområder på land og hav bør ligeledes
tænkes sammen.
Sikring af det rekreative liv ved kysten i fremtiden
Der bør sikres fortsat mulighed for et rekreativt liv ved kysten, inkl. i fjordene (fx dykning,
roning, fritidssejlads mv.), herunder bæredygtig kystturisme. I nogle områder vil det være
nødvendigt at begrænse rekreative og erhvervsmæssige aktiviteter af hensyn til naturen (fx af
hensyn til fugle).
Planlægning af erhverv, erhvervsudvikling og industri på land og hav bør tænkes
sammen
I en økosystembaseret havplan bør udviklingszoner til erhvervsmæssige aktiviteter på havsiden
af kysten placeres strategisk i forhold til fx industri mv. på landsiden, som påvirker havmiljøet.
2
I 2020 var der ifølge CHR-registeret to økologiske havbrug i Danmark, hvor der stilles skærpede krav til brug af
medicin og hjælpestoffer, ud over de almindeligt gældende vandkvalitetskriterier.
16
 ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 141: Materiale fra TænkeTanken Hav om Danmarks Havplan, som opfølgning på foretræde for udvalget den 27. april 2023
2700695_0017.png
Ad. Anbefaling 6: Naturbaserede løsninger og klima
Midler til at undersøge de marine økosystemers rolle som klimabuffer
Det anbefales, at der afsættes midler til at undersøge og kortlægge det samlede potentiale for
kulstoflagring i marine og kystnære økosystemer og naturtyper i Danmark, herunder ålegræs,
strandenge, blød bund, tang mv. Der bør samtidig udarbejdes socioøkonomiske analyser, der
værdisætter marine økosystemer og naturtyper med kulstoflagrende funktioner, ligesom
relevante beskyttelses- og genopretningstiltag ift. kulstoflagrende naturtyper bør undersøges
nærmere.
Midler til at undersøge og udvikle naturbaserede løsninger til kystsikring
Nogle marine naturtyper har potentiale til at kunne bruges i forbindelse med klimatilpasning og
kystsikring. Naturbaserede løsninger bør prioriteres, når der skal laves kystsikring. Det
anbefales, at der afsættes flere midler til at undersøge og udvikle kystbeskyttelsespotentialet for
naturtyper såsom strandenge, stenrev og ålegræs.
17
 ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 141: Materiale fra TænkeTanken Hav om Danmarks Havplan, som opfølgning på foretræde for udvalget den 27. april 2023
2700695_0018.png
3) Supplerende anbefalinger
Anbefalingerne nedenfor supplerer anbefalingerne fra de to forrige afsnit.
Zone til erhvervsfiskeri med fokus på bæredygtigt fiskeri
En kommende strategisk og økosystembaseret havplan bør tage højde for påvirkningen af
erhvervsfiskeri i forskellige havområder og facilitere en omstilling af fiskerier med høj
miljøpåvirkning til en lav miljøpåvirkning; fx ved strategisk brug af zoner til erhvervsfiskeri. Der
er i nuværende udkast til Havplan ikke udlagt specifikke zoner til fiskeri. I perioden op til næste
revidering af Havplanen bør muligheden for at udlægge zoner til bæredygtigt fiskeri i
samarbejde med fiskerierhvervet afklares, så erhvervet sikres forsat adgang til vigtige
fiskepladser samtidig med, at miljøpåvirkningen begrænses. Kommende anbefalinger fra
ekspertudvalget (herunder udvikling af nye teknologier), der nedsættes i forlængelse af aftale
om udmøntning af Brexit-reserven til fiskerisektoren bør inddrages i kommende revision og
implementering af Havplanen med henblik på at fremme en bæredygtig omstilling af fiskeriet
samt bæredygtig udnyttelse af havarealet.
Zone til marin naturgenopretning
Der bør udarbejdes en national plan for marin naturgenopretning, og i Havplanen bør der
indarbejdes bruttoarealer, der reserveres til fremtidig marin naturgenopretning i en
naturgenopretningszone. Dette bør ske på basis af et fagligt grundlag ift. potentielt egnede zoner
for genopretning af stenrev, ålegræs, biogene rev mv., men også tage udgangspunkt i lokale
forhold og aktører jævnfør den økosystembaserede tilgang.
Zone til gyde- og opvækstområder for fisk
Kendte, vigtige gyde- og opvæksthabitater for fisk (kommercielle, sårbare og rødlistede
fiskearter) bør indarbejdes i Havplanen som naturbeskyttelseszone. Beskyttelseszonen bør med
jævne mellemrum revurderes med udgangspunkt i evt. ændringer i områdernes placering som
følge af eksempelvis klimaforandringer. Der bør samtidig tilvejebringes et bedre vidensgrundlag
om - og geografisk kortlægning af - gyde- og opvækstområder både i kystnære- og åbne
havområder, herunder viden om påvirkningen fra menneskelige forstyrrelser.
18
 ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 141: Materiale fra TænkeTanken Hav om Danmarks Havplan, som opfølgning på foretræde for udvalget den 27. april 2023
2700695_0019.png
Referencer
Andersen, J. H., Bendtsen, J., Hammer, K. J., Harvey, T., Knudsen, S. W., Murray, C. J.,
Carstensen, J., Petersen, I. K., Sveegaard, S., Tougaard, J., Edelvang, K., Egekvist, J.,
Olsen, J., Vinther, M., Al-Hamdani, Z., Jensen, J. B., Leth, J. O., Kaae, B. C., Olafsson,
A. S., Yocum, D. (2020). ECOMAR: A data-driven framework for ecosystem-based
Maritime Spatial Planning in Danish marine waters. NIVA. NIVA Report No. 7562-
2020.
COWI (2021). MILJØRAPPORT. Miljøvurdering af Danmarks Havplan.
Søfartsstyrelsen. Marts 2021.
Directorate-General for Maritime Affairs and Fisheries European Commission launches
platform to promote production and use of algae in Europe.
https://ec.europa.eu/oceans-and-fisheries/news/european-commission-launches-
platform-promote-production-and-use-algae-europe-2022-02-09_en. Accessed 1 Apr
2022
Doumeizel V, Aass K, McNevin A, Cousteau A, Yap AY, Cai J, Cottier-Cook EJ,
Giercksky E, Chen H, Skjermo J, Teleki K, Lourenco N, Potin P, Brummett R, Jan S,
Hansen S, Gronbrekk W (2020) Seaweed Revolution: A manifesto for a sustainable
future. United Nations Global Compact.
Gislason, H., Eigaard, O. R., Dinesen, G. E., Larsen, F., Glemarec, G., Egekvist, J.,
Rindorf, A., Vinther, M., Storr-Paulsen, M., Håkansson, K. B., Bastardie, F., Olesen, H.
J., Krag, L. A., O'Neill, B., Feekings, J. P., Petersen, J. K., & Dalskov,
J. (2021).
Miljøskånsomhed og økologisk bæredygtighed i dansk fiskeri.
DTU Aqua.
DTU Aqua-rapport No. 392-202.
Havplanloven (2016). Lov om maritim fysisk planlægning. LOV nr 615 af 08/06/2016.
Offshore Coalition for Energy and Nature (2021). Messages on Marine Spatial Planning.
Tilgået 25/3 2022 via:
https://offshore-coalition.eu/documents/msp-messages-1.pdf
Slocombe, D. (1998). Defining Goals and Criteria for Ecosystem-Based Management.
Environmental Management,
22, 483-493.
WWF Verdensnaturfonden, DOF BirdLife, Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks
Naturfredningsforening. 100/30/10-modellen.
https://www.dn.dk/media/67631/100-
30-10_final_logos.pdf
19