ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 14: Grund- og nærhedsnotat om EU-Kommissionens forslag til en samlet reformpakke på designområdet, der blev præsenteret af EU-Kommissionen d. 28. november 2022, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 14
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAU DVALG

10. januar 2023

Forslag til designreform

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rå-

dets forordning (EF) nr. 6/2002 om EF-design og om ophævelse

af Kommissionens forordning (EF) nr. 2246/200 om de gebyrer,

der er ved registrering af EF-design (KOM-nr. (2022) 666)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om retlig beskyttelse

af mønstre (omarbejdning) (KOM-nr. (2022) 667)

Resumé

Kommissionen har den 28. november 2022 fremsat forslag om ændring af

Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 om EF-design og om ophævelse af

Kommissionens forordning (EF) nr. 2246/200 om de gebyrer, der er ved

registrering af EF-design, samt om ophævelse og erstatning af Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv 98/71/EF om retlig beskyttelse af mønstre.

Forslaget består af to retsakter, en forordning og et direktiv, og fremsættes

som én sammenhængende pakke. Pakken skal bidrage til gennemførelsen af

Kommissionens handlingsplan for immaterielle rettigheder, der har til for-

mål at hjælpe særligt SMV’er med at få mest muligt ud af deres

opfindelser,

designs mv. til gavn for samfundet.

Kommissionens forslag indeholder ændringer af både procesmæssig og

materiel karakter. Hovedformålet er at modernisere og yderligere harmo-

nisere den nuværende EU-lovgivning om designbeskyttelse ved bl.a. at fjerne

hindringer i det indre marked på designområdet og gøre det lettere for

SMV’er og

individuelle designere at registrere designs.

Forslaget lægger op til at liberalisere markedet for reservedele ved at ud-

fase designbeskyttelsen af reservedele til bl.a. biler over en 10-årig peri-

ode. Dette vil medføre en øget konkurrence på markedet for reservedele

til gavn for forbrugerne. Herudover lægger forslaget op til at harmoni-

sere processen og reducere gebyrer for registrering af designs hos Den

Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO).

Regeringen støtter op om en modernisering af designreglerne. Regeringen

finder det vigtigt at harmonisere reglerne på designområdet og lette pro-

cessen for designbeskyttelse i EU, således at særligt

SMV’er og individu-

elle designere får bedre adgang til designbeskyttelse.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 14: Grund- og nærhedsnotat om EU-Kommissionens forslag til en samlet reformpakke på designområdet, der blev præsenteret af EU-Kommissionen d. 28. november 2022, fra erhvervsministeren

Baggrund

Kommissionens forslag om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 6/2002

om EF-design og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr.

2246/200 om de gebyrer, der er ved registrering af EF-design, samt om

ophævelse og erstatning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

98/71/EF om retlig beskyttelse af mønstre, er modtaget i dansk sprogver-

sion den 28. november 2022.

Forslagene er fremsat med hjemmel i TEUF-artikel 118 stk. 1 og TEUF-arti-

kel 114 stk. 1, og skal behandles efter proceduren for den almindelige lov-

givningsprocedure i TEUF-artikel 294.

Den nuværende designregulering i EU er mere end 20 år gammel. Inden

for EU findes både nationale designsystemer og et fælles EU-designsy-

stem. De nationale designsystemer varetages af nationale myndigheder, i

Danmarks tilfælde Patent- og Varemærkestyrelsen, og anvendes primært

af de brugere, som har størst interesse på det nationale marked, eventuelt

kombineret med et ønske om en beskyttelse i et par yderligere lande. EU-

designsystemet varetages af Den Europæiske Unions Kontor for Intellek-

tuel Ejendomsret (EUIPO), der udsteder rettigheder gældende for hele EU.

Designregistrering anvendes til at beskytte et produkts udformning og ud-

seende eller dele heraf. Beskyttelsen gælder for det visuelle helhedsind-

tryk, og dækker over linjer, konturer, farver, form og struktur for det kon-

krete design. For at opnå en gyldig designregistrering skal designet bl.a.

være nyt og have individuel karakter, hvilket betyder, at helhedsindtrykket

skal adskille sig fra det helhedsindtryk, som brugeren får af andre designs.

Det visuelle udtryk er centralt i forbrugernes valg af produkter, og design-

registreringer kan dermed bidrage til at skabe en konkurrencefordel for

virksomheder. Samtidig giver designregistrering virksomheder mulighed

for at forhindre andres krænkelser af deres designs. En designregistrering

giver en eksklusiv ret, der kan opretholdes i op til 25 år.

I 2020 vedtog Kommissionen en handlingsplan om immaterielle rettighe-

der for at styrke EU's økonomiske modstandskraft. Som en del af planen

gennemgik Kommissionen EU-lovgivningen om designbeskyttelse og

konkluderede,

at selv om EU’s designsystem generelt fungerer godt, er der

stadig mangler. Registreringsprocedurerne er delvist forældede og medfø-

rer i nogle tilfælde unødige administrative byrder. Beskyttelsen af nye for-

mer for design er ikke tilstrækkelig klar, og den manglende harmonisering

af designbeskyttelse af reservedele skaber et fragmenteret og konkurrence-

forvridende marked.

Kommissionen vil med forslagene løse to hovedproblemstillinger. For det

første skal forslagene sikre, at designbeskyttelsessystemet bliver mere til-

gængeligt og effektivt for individuelle designere, SMV'er og designinten-

sive industrier. For det andet skal forslagene fjerne hindringer på det indre

marked og øge konkurrencen inden for reservedelsbranchen.

Forslagene behandles samlet i rådsarbejdsgruppe for immaterielle rettighe-

der. Første møde afholdes den 19. december 2022, hvor Kommissionen

præsenterer forslag til forordning og direktiv. Det forventes, at yderligere

forhandlinger vil begynde primo 2023.

Formål og indhold

Formålet med designreformen er at fremme designkvalitet, innovation og

konkurrenceevne i EU. Dette skal bl.a. ske ved at sikre, at designbeskyttel-

sessystemet er tilgængeligt og effektivt for individuelle designere, design-

intensive industrier og SMV’er samt

tilpasset den digitale tidsalder. For-

slaget ophæver og erstatter det eksisterende direktiv 98/71/EF og foreslår

ændringer til forordning (EF) nr. 6/2002 samt (EF) nr. 2246/200. Indholdet

i forslaget udgør derfor en sammenhængende pakke.

3.1 Forslag til ændring af forordningen

Der sker en revision og modernisering af reglerne med henblik på at gøre

designbeskyttelsessystemet mere tilgængeligt og effektivt for ansøgerne i

form af bl.a. lavere gebyrer og øget hastighed i registreringen.

Forslaget indeholder en række proceduremæssige ændringer, der skal sikre

større effektivitet i designproceduren. Dette indebærer bl.a., at de nationale

kontorer ikke længere kan være modtagende myndighed for ansøgninger

om EU-design. Det nationale kontor i Danmark har siden 2018 fungeret

som modtagende myndighed ved tre EU-designansøgninger.

I lyset af den teknologiske udvikling foreslår Kommissionen at harmoni-

sere kravene til afbildning af designs, så det bliver lettere for ansøgere at

reproducere og indgive design ved hjælp af almindeligt tilgængelig tekno-

logi, såsom 3D-computermodellering. Derudover forslår Kommissionen at

udvide produktbegrebet, således at det klart fremgår af lovteksten, at nye

digitale designtyper kan designbeskyttes. Ændringerne skal gøre forord-

ningen fremtidssikker samt skabe større retssikkerhed og gennemsigtighed

i forhold til designbeskyttede produkter og sikre effektiv beskyttelse mod

kopiering af digitale design.

Kommissionen foreslår samtidig at sænke ansøgningsgebyret og forenkle

systemet ved bl.a. at sammenlægge registreringsgebyret med gebyret for

offentliggørelse af et design til ét enkelt ansøgningsgebyr. Dette vil, sam-

men med en lempelse af betingelserne for at kombinere flere designs i én

ansøgning, gøre registrering af EU-design billigere og mere tilgængelig

samt øge brugervenligheden for særlig SMV’er og

individuelle designere.

Endelig foreslås det, at Kommissionen gives beføjelse til at vedtage visse

regler ved delegerede retsakter.

3.2. Forslag til ændringer af direktivet

Kommissionens forslag udgør primært en harmonisering af regler i direk-

tivet med forordningen, men indfører også nye materielle og procedure-

mæssige regler i direktivet. Det foreslås bl.a. at ændre design- og produkt-

begrebet, kravene til afbildninger og samregistrering, hvad der udgør en

krænkelsessituation samt at regulere varer i transit

i EU’s toldområde. Der-

udover foreslår Kommissionen, at ansøger skal kunne vælge at udskyde

offentliggørelsen af sit design i op til 30 måneder samt at de nationale myn-

digheders mulighed for at afslå en designansøgning med henvisning til, at

designet ikke er nyt eller at det mangler individuel karakter, skal afskaffes.

De sidste to forslag harmonerer med de regler, der allerede er i den gæl-

dende EF-design forordning.

Derudover lægger forslaget op til at udfase muligheden for at designbe-

skytte reservedele. Forslaget betyder, at det fremadrettet ikke skal være

muligt for producenter af sammensatte produkter

–

f.eks. bilproducenter -

at få designbeskyttet enkelte reservedele, der anvendes til reparation af et

sammensat produkt. Den originale producent vil dermed ikke have mulig-

hed for at strække sin designbeskyttelse til markedet for reservedele.

Formålet med bestemmelsen er at give konkurrenter til de originale produ-

center mulighed for at producere reservedele til reparation af et sammensat

produkt uden at krænke den originale producents designbeskyttelse. Dette

modvirker monopolstatus hos de originale producenter og styrker konkur-

rencen mellem originale producenter og producenter af uoriginale reserve-

dele, hvilket på sigt forventes at sænke priserne på reservedelsmarkedet til

gavn for forbrugerne.

Det er samtidig præciseret i forslaget, at producenter af reservedele skal

oplyse forbrugeren om, at reservedelen ikke er produceret af den originale

producent af produktet, så forbrugerne kan vælge produkter på et oplyst

grundlag. Det bemærkes i øvrigt, at uoriginale reservedele til for eksempel

personbiler er underlagt samme regler, for så vidt angår trafiksikkerhed

som originale reservedele.

Ud over at tilgodese forbrugerne, er forslaget i overensstemmelse med ini-

tiativet om bæredygtige produkter, som har til formål at fremme reparatio-

ner og den cirkulære økonomi.

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Forordningen er baseret på artikel 118, stk. 1, i TEUF, der bemyndiger

Europa-Parlamentet og Rådet til at træffe foranstaltninger til at skabe eu-

ropæiske intellektuelle ejendomsrettigheder i EU, herunder indførelse af

centraliserede tilladelses-, koordinerings- og tilsynsordninger i EU.

Forslaget er ifølge Kommissionen udformet med henblik på at mindske de

administrative byrder og omkostninger for virksomheder og individuelle

designere, der anvender EF-designsystemet, og for EUIPO. Forslaget in-

debærer målrettede ændringer af forordning (EF) nr. 6/2002 og går ifølge

Kommissionen ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå målene.

Direktivet er baseret på artikel 114, stk. 1, i TEUF, der bemyndiger Europa-

Parlamentet og Rådet til at vedtage foranstaltninger med henblik på ind-

byrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmel-

ser, der vedrører det indre markeds funktion.

Harmonisering fokuserer på de vigtigste bestemmelser på de procedure-

mæssige områder, som interessenterne har identificeret som havende størst

behov for tilpasning til de relevante bestemmelser i forordningen. Forsla-

get går dermed, ifølge Kommissionen, ikke ud over, hvad der er nødven-

digt for at opnå den nødvendige harmonisering.

Med hensyn til spørgsmålet om beskyttelse af reservedele anser Kommis-

sionen den foreslåede ændring for at være den mest proportionelle måde at

harmonisere det indre marked på.

Det er den danske regerings foreløbige vurdering, at forslagene ikke går ud

over, hvad der er nødvendigt for at opnå den ønskede harmonisering af

designreglerne i EU, og at ændringerne kan foretages inden for bemyndi-

gelsen i TEUF artikel 114 og 118.

Gældende dansk ret

Designbeskyttelsessystemet i EU er harmoniseret ved Rådets forordning

(EF) nr. 6/2002 af 12. december 2021 om EF-design, der finder direkte

anvendelse i Danmark, og direktiv 98/71/EF af 13. oktober 1998 om retlig

beskyttelse af mønstre, der er implementeret i dansk ret ved Designloven

(lov nr. 89 af 29/01 2019) og tilhørende bekendtgørelse.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslag til ændring af forordningen vurderes ikke at have

lovgivningsmæssige konsekvenser, idet forordningen er direkte anvende-

lig.

En vedtagelse af forslag til ændring af direktivet vil medføre behov for

ændring af Bekendtgørelse af designloven nr. 89 af 29/01/2019 og Be-

kendtgørelse om ansøgning og registrering af design nr. 1099 af

20/11/2008.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslagene vurderes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Forslagne er den 2. december 2022 sendt i høring i EU-specialudvalget for

konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist den 16. december

2022.

Der er modtaget høringssvar fra Design Danmark, Dansk Erhverv og Danske

Advokater, der alle støtter formålet med at gøre det nemmere og mere attrak-

tivt at ansøge om designbeskyttelse.

Dansk Erhverv fremhæver, at det er deres erfaring, at designbeskyttelse

sjældent anvendes, da den registrerede designbeskyttelse er for nem at

”vælte”.

Dansk Erhverv lægger vægt på, at det for mindre designere mv.

kan være afgørende, om de kan støtte ret på en registrering, og de mener

derfor, at der i videst muligt omfang bør foretages de fornødne undersø-

gelser inden registrering

–

evt. mod en mindre merpris

–

eller at der ind-

sættes en frist for, hvor lang tid der kan fremkommes med indsigelser

mod registreringen.

Danske Advokater støtter overordnet indholdet af ændringsforslagene,

men bemærker, at reservedelsbestemmelsen i artikel 20a bør fortolkes

indskrænkende og opfordrer til, at anvendelsen af bestemmelsen monito-

reres.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er på nuværende tidspunkt ikke kendskab til andre landes holdninger,

men det forventes, at der generelt vil være opbakning til de to forslag, her-

under til forslag om harmonisering af designbeskyttelsen for reservedele,

hvor flere EU-lande allerede har liberaliseret deres regler.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter op om en modernisering og yderligere harmonisering af

designreglerne i EU, der skal bidrage til at lette procedurer og omkostnin-

ger ved designregistrering

i EU til gavn for særligt SMV’er og individuelle

designere samt styrke konkurrencen på markedet for reservedele til gavn

for forbrugerne.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.