Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 138
Offentligt
2700044_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
29. april 2023
2023 - 5339
sasisa
Europa-Kommissionens meddelelse for EU's konkurrenceevne på lang
sigt efter 2030 (KOM (2023) 168)
Nyt notat.
1.
Resume
Kommissionen offentliggjorde den 6. marts 2023 meddelelsen for EU's
konkurrenceevne på lang sigt efter 2030. Meddelelsen har til formål at
sætte en retning for, hvordan EU's langsigtede konkurrenceevne kan styr-
kes, og kommer på opfordring fra Det Europæiske Råd. I meddelelsen fo-
reslår Kommissionen at arbejde ud fra ni fokusområder, herunder et vel-
fungerende indre marked, adgang til privat kapital og investeringer, offent-
lige investeringer og infrastruktur, forskning og innovation, energi, cirku-
laritet, digitalisering, uddannelse og færdigheder, samt handel og åben
strategisk autonomi. For hver af disse fokusområder opridses overordnede
prioriteter og der formuleres nøgleindikatorer med tilhørende målsætnin-
ger. Dertil vil Kommissionen generelt forsøge at skabe bedre rammevilkår
for vækst i EU. Meddelelsen indeholder ikke konkrete initiativer eller for-
slag til lovgivning.
Regeringen hilser meddelelsen velkommen og støtter fuldt ud ambitionen om
at styrke EU’s langsigtede konkurrenceevne. Regeringen finder det vigtigt, at
EU i tillæg til håndteringen af de kortsigtede udfordringer anlægger en pro-
aktiv tilgang til at fremtidssikre den europæiske økonomi. Regeringen støtter
Kommissionens intention om at forbedre de generelle rammevilkår i form af
et holistisk fokus på indsatser inden for de ni fokusområder. Dertil støtter
regeringen ambitionen om, at den samlede lovgivningsramme i højere grad
fremmer vækst. Regeringen efterlyser imidlertid et højere ambitionsniveau
fra Kommissionen i form af nye initiativer, der reelt bidrager til at fremme
langsigtet vækst og produktivitet i EU.
2.
Baggrund
Europa-Kommissionen (Kommissionen) har den 16. marts 2023 offentlig-
gjort
meddelelsen ”EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030”. Den
danske sprogversion blev modtaget den 11. april 2023.
ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens meddelelse om EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030, KOM (2023) 0168, fra erhvervsministeren
2700044_0002.png
2/9
Meddelelsen kommer som opfølgning på, at Det Europæiske Råd i decem-
ber 2022 opfordrede Kommissionen til i begyndelsen af 2023 at fremsætte en
strategi for at øge EU’s konkurrenceevne og produktivitet. Opfordringen blev
begrundet med, at der udover kortsigtede tiltag er behov for, at EU tager de
langsigtede udfordringer op, herunder særligt vækst- og innovationskløften
mellem Europa og globale konkurrenter.
Meddelelsen blev fremsat sammen med Kommissionens meddelelse for 30-
året for det indre marked. Endvidere blev meddelelsen lanceret samme dag,
som Kommissionen lancerede to nye forslag til henholdsvis en forordning om
en CO
2
-neutral industri (Net Zero Industry Act) og en forordning om kritiske
råstoffer (Critical Raw Materials Act).
Endelig skal meddelelsen ses i lyset af, at Kommissionen den 1. februar 2023
fremlagde en industriplan for den europæiske grønne pagt, og at Kommissi-
onen den 9. marts 2023 vedtog nye midlertidige krise- og omstillingsbestem-
melser for statsstøtte med henblik på at fremme støtteforanstaltninger i sekto-
rer afgørende for den grønne omstilling.
3.
Formål og indhold
Formålet med meddelelsen er at sætte en retning for, hvordan EU's lang-
sigtede konkurrenceevne kan styrkes, da de seneste års krisehåndtering og
reaktive tiltag ikke understøtter en produktiv og fremtidssikret økonomi.
Meddelelsen består af tre dele:
1.
EU’s konkurrenceevne i dag
2. Fremme af konkurrenceevne udover 2030
3. Vækstskabende rammevilkår.
1. EU’s konkurrenceevne i dag
EU er blandt de tre største økonomier i verden. Samtidig viser udviklingen
siden midten af 1990’erne, at den gennemsnitlige stigning i produktivitet
har været mindre end i andre store økonomier. Endvidere viser analyser, at
EU ikke er på niveau med andre dele af verden inden for nøgleteknologier.
Den grønne og digitale omstilling fremhæves som vigtige katalysatorer for
vækst og modernisering af EU's økonomi.
2. Fremme af konkurrenceevne udover 2030
For at fremme EU’s langsigtede konkurrenceevne foreslår Kommissionen
at arbejde ud fra følgende ni fokusområder. For hvert område opridses
overordnede prioriteter, og der formuleres nøgleindikatorer med tilhørende
målsætninger.
1. Et velfungerende indre marked
ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens meddelelse om EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030, KOM (2023) 0168, fra erhvervsministeren
2700044_0003.png
3/9
Det indre marked skal udbygges særligt ift. tjenesteydelser, idet
øget integration på det indre marked er det mest omkostningseffek-
tive tiltag for at fremme EU’s produktivitet. De foreslåede nøglein-
dikatorer er
niveauet af integration i det indre marked
samt
omfan-
get af manglende overensstemmelse målt ved indledte traktatbruds-
procedurer.
2. Adgang til privat kapital og investeringer
Kapitalmarkedsunionen skal uddybes, bankunionen skal fuldføres,
og i det hele taget skal EU's lovgivningsmæssige rammer for be-
skatning og finansielle tjenesteydelser videreudvikles. De foreslå-
ede nøgleindikatorer er
private investeringer som andel af BNP
samt
venturekapitalinvesteringer som andel af BNP.
3.
Offentlige investeringer og infrastruktur
EU’s ramme for økonomisk styring skal
reformeres, så de finans-
politiskregler tager højde for den nye økonomiske og geopolitisk
virkelighed. Dertil skal EU’s transport-,
energi- og netværksinfra-
struktur moderniseres. Den foreslåede nøgleindikator er
offentlige
investeringer som andel af BNP.
4.
Forskning og innovation
Skatteincitamenter, offentligprivate partnerskaber og støtte til stor-
skalaprojekter skal bidrage til at mindske risikoen ved at investere
i innovation, særligt inden for nøgleområder som klimaneutrale tek-
nologier, bioteknologi og digitale teknologier. De foreslåede nøg-
leindikatorer er
investeringer i forskning og udvikling som andel af
BNP
samt
antallet af patentansøgninger.
5.
Energi
Hurtig udrulning af vedvarende energi, digitalisering af energisy-
stemet samt bedre energilagringsfaciliteter skal bidrage til at sikre
stabilt og sikkert udbud af energi til betalige priser. De foreslåede
nøgleindikatorer er
andel af energi fra vedvarende kilder
samt
strømpriser for ikke-husholdningsforbrugere.
6.
Cirkularitet
EU’s økonomi skal være mere cirkulær.
De kommende regler for
miljøvenligt design for bæredygtige produkter og det digitale pro-
duktpas skal bidrage hertil. Den foreslåede nøgleindikator er
andel
af genanvendt materiale ud af det samlede materialeforbrug.
7.
Digitalisering
Øget digitalisering skal opnås gennem udbredelse af digitale værk-
tøjer i hele økonomien og støtte til
EU’s
globale lederskab inden for
ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens meddelelse om EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030, KOM (2023) 0168, fra erhvervsministeren
2700044_0004.png
4/9
digitale nøgleteknologier som kunstig intelligens, kvante, mikro-
elektronik, web 4.0, VR og cybersikkerhed. De foreslåede nøglein-
dikatorer er
anvendelsen af digitale teknologier i SMV’er (digital
intensitet)
samt
anvendelsen af digitale teknologier i virksomheder.
8. Uddannelse og færdigheder
Færdigheder skal udvikles og anerkendes som nøglen til at tiltrække
kvalitetsjob. Derudover skalkvinder, unge og tredjelandsborgeres
deltagelse på arbejdsmarkedet øges, og erhvervsuddannelser skal
fremmes. De foreslåede nøgleindikatorer er
omfanget af voksne un-
der uddannelse eller i praktik, beskæftigelsen for voksne
samt
an-
tallet af specialister inden for informations- og kommunikationstek-
nologi.
9. Handel og åben strategisk autonomi
EU skal fortsat udbygge handelssamarbejdet med lande uden for
EU og dermed åbne nye markeder for europæiske virksomheder.
Samtidig skal der sikres fair handelsbetingelser, og risici skal adres-
sers med målrettede indsatser. Den foreslåede nøgleindikator er
handel med resten af verden som andel af BNP.
3. Vækstskabende rammevilkår
I tillæg til de ni fokusområder vil Kommissionen arbejde aktivt mod at
skabe lovgivningsmæssige rammer, der i højere grad understøtter vækst.
Dette dækker over en række initiativer, heriblandt en strømlining af virk-
somheders rapporteringsforpligtelser og en reduktion af de administrative
byrder, en mere innovationsvenlig tilgang til lovgivning og bedre anven-
delse af solnedgangs- og evalueringsklausuler. Til at monitorere det sam-
lede byrdetryk for virksomheder foreslås en nøgleindikator vedrørende
hvor nemt det er for virksomheder at overholde lovgivningen.
Den samlede monitorering af de udpegede nøgleindikatorer vil ske via ek-
sisterende værktøjer, såsom Kommissionens offentliggørelser af data for
implementeringen af regler på det indre marked, der måler EU-medlems-
landenes indsats og præstation vedrørende rettidig og korrekt implemente-
ring. I forlængelse heraf opfordres Rådet og Europa-Parlamentet til med
jævne mellemrum at gøre status over fremskridt i forhold til nøgleindika-
torerne.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke forholdt sig til meddelelsen.
5.
Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en med-
delelse fra Kommissionen.
ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens meddelelse om EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030, KOM (2023) 0168, fra erhvervsministeren
2700044_0005.png
5/9
6.
Gældende dansk ret
Meddelelsen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv konsekvenser for dansk ret.
Indholdet i meddelelsen kan dog senere blive udmøntet i konkrete retsakter,
der kan medføre konsekvenser for dansk ret. Der vil blive foretaget en sær-
skilt vurdering af dette ved fremsættelsen af sådanne retsakter.
Økonomiske konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller statsfinansielle
konsekvenser. Indholdet i meddelelsen kan dog senere blive udmøntet i
konkrete retsakter, der kan medføre økonomiske konsekvenser. Der vil
blive foretaget en særskilt vurdering af dette ved fremsættelsen af sådanne
retsakter.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Meddelelsen har ikke konsekvenser for beskyttelsesniveauet og medfører
ikke i sig selv administrative konsekvenser for dansk erhvervsliv. Indholdet
i meddelelsen kan dog senere blive udmøntet i konkrete retsakter, der kan
medføre konsekvenser for beskyttelsesniveauet og erhvervslivet. Der vil
blive foretaget en særskilt vurdering af dette ved fremsættelsen af sådanne
retsakter.
8.
Høring
Meddelelsen har været sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurren-
ceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist for bemærkninger den 11.
april 2023. Der er indkommet høringssvar fra Dansk Metal, Dansk Arbejds-
giverforening, Danske Rederier og F&P.
Dansk Metal
bemærker, at deres medlemmer har stor gavn af adgangen til
det indre marked og peger på, at tre ud af fire af deres tillidsrepræsentanter er
enige i, at adgangen til EU’s indre marked er en gevinst for virksomheden.
Videre bemærker Dansk Metal, at det indre marked skaber arbejdspladser og
øger velstanden i Danmark.
Dansk Metal deler Kommissionens ambition om at styrke det indre marked
på lang sigt og påpeger, at det indre marked er en stor gevinst for de faglærte
i industrien og skal selvfølgelig også være det i fremtiden. På den baggrund
er Dansk Metal positive over for, at Europa-Kommissionen med meddelel-
serne sætter fokus på at styrke det indre marked.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
ser positivt på EU-Kommissionens for-
nyede fokus på europæiske virksomheders konkurrenceevne, som meddelel-
sen giver udtryk for. DA genkender de udfordringer, som EU-Kommissionen
ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens meddelelse om EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030, KOM (2023) 0168, fra erhvervsministeren
6/9
påpeger, navnlig Ruslands krig i Ukraine og høje energipriser, der har påvir-
ket europæiske virksomheder langt mere end disses amerikanske og kinesiske
konkurrenter.
DA påpeger, at god konkurrenceevne og gode sociale forhold ikke bør be-
tragtes som to forskellige forhold, men derimod skal ses gensidigt afhængige
og uadskillelige. Mens sociale forhold naturligvis er en forudsætning for kon-
kurrencedygtige og innovative virksomheder, gælder det i lige så høj grad, at
konkurrencedygtige virksomheder er forudsætningen for gode sociale for-
hold. Således bør man også tage udgangspunkt i virksomheders konkurren-
ceevne, når man arbejder for at realisere målsætninger under den europæiske
sociale søjle. Stærke virksomheder er, som det nævnes i meddelelsens aller-
første linjer, den samfundsmotor, der kan drive grundlæggende forandring af
vores samfund, og derfor er det, uanset hvilke politiske mål man sigter at
opnå, afgørende, at virksomheder har rimelige forudsætninger for at begå sig
på globale markeder.
Det er for DA positivt, at Kommissionen sætter fokus på udfordringen med
relevante kompetencer via det europæiske år for færdigheder 2023. Der er
allerede nu store udfordringer med at finde kompetent arbejdskraft, og udfor-
dringen forventes at stige i takt med, at den grønne og digitale omstilling tager
fart. Dog er det vigtigt, at Kommissionen ikke lægger op til én samlet tilgang
for alle EU-27 medlemslandene, og at Kommissionens forslag tager højde for
medlemslandenes arbejdsmarkeder, aftaler og uddannelsessystemer
Endelig mener DA, at meddelelsen undervurderer betydningen af europæiske
virksomheders regulatoriske rammevilkår for konkurrenceevne. Et klart, pro-
portionelt og håndterbart juridisk landskab er en forudsætning for europæiske
virksomheders job- og værdiskabelse, og EU-Kommissionen bør intensivere
sin hensyntagen dertil.
Danske Rederier
støtter fuldt ud fastlæggelsen af en langsigtet, fremtidssik-
ret, veldefineret og koordineret EU-ramme, der understøtter velfungerende
og konkurrencedygtige virksomheder, der er i stand til at konkurrere på det
globale marked med attraktive jobs samt sætter høje globale standarder.
For Danske Rederier er planlægningen af infrastrukturen og produktionen og
dermed tilgængeligheden af nye klimavenlige brændstoffer i Europa et cen-
tralt element i at indfri klimaambitionerne for EU og for den europæiske
skibsfart.
Overordnet mener Danske Rederier, at vi har brug for en styrket europæisk
skibsfart
både den globale flåde, der sikrer forsyning og handel, og den eu-
ropæiske flåde, der binder EU sammen i blå motorveje. Konkret gøres dette
ved følgende udrulning af de alternative brændstoffer, deres tilgængelighed
og infrastruktur i EU’s havne –
herunder sikre et indre marked for transport
ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens meddelelse om EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030, KOM (2023) 0168, fra erhvervsministeren
7/9
af CO2 og multimodale faciliteter til håndtering af CO2. Med en grøn omstil-
ling er nærskibsfarten i en stærkere position til at sikre bæredygtig transport,
hvilket bør indgå i en revision af EU’s multimodale strategi
for bæredygtig
og intelligent mobilitet.
Danske Rederier støtter overordnet Kommissionens arbejde med industripo-
litik, herunder resiliens og strategisk autonomi. Det er dog vigtigt at fastholde
og arbejde for internationale aftaler og international handel, herunder nær-
markederne til EU. Skibsfarten er en international sektor, der reguleres iht.
IMO, og derfor er det for skibsfarten essentielt, at den digitale og grønne om-
stilling stadig ses i et internationalt handelsperspektiv og ikke kun i et EU-
perspektiv. Samtidig er det afgørende, at strategisk autonomi ikke udvikler
sig i en ubegrundet protektionistisk retning til skade for den overordnede po-
sitive økonomiske udvikling. Flere internationale leverandører kan være en
måde at sikre dette på linje med sikring af produktion af udvalgte helt essen-
tielle produkter i EU.
Danske Rederier ser positivt på Kommissionens fokus på kvalifikationer og
uddannelse fsva. behovet for kvalificeret arbejdskraft inden for håndtering af
de behov, der opstår med den grønne omstilling indenfor bl.a. skibsfart. I sær-
deleshed inden for offshore vind, forudser vi at der vil opstå flaskehalse ifm.
kvalificeret arbejdskraft inden for skibsfarten. Danske Rederier har allerede
iværksat uddannelsesinitiativer, der netop adresserer dette.
F&P
støtter bestræbelserne på at forbedre EU’s konkurrenceevne og mener,
at fokus bør være på værdiskabende rapportering og erhvervslivets konkur-
renceevne til gavn for forbrugeren. F&P understreger vigtigheden af de euro-
pæiske aftaler såsom RePowerEU, Green Deal Industrial Plan og Net Zero
Industry Act for at skabe gode rammevilkår for den grønne omstilling. F&P
byder et kommende initiativ om at reducere virksomhedernes rapporterings-
byrde med op til 25 pct. velkommen, og opfordrer den danske regering til at
omfavne dette nye initiativ og igangsætte et nationalt arbejde med at afdække,
hvilke ikke-værdiskabende rapporteringskrav, der kan afvikles.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke konkrete oplysninger om andre
medlemsstaters holdninger til selve meddelelsen eller de enkelte målsæt-
ninger og indsatsområder. Der forventes bred opbakning på tværs af med-
lemsstaterne til at styrke EU’s langsigtede konkurrenceevne,
men med for-
skellige holdninger til balancen mellem indførelsen af aktive industripoli-
tiske tiltag, såsom statsstøtte og hensynet til, at disse ikke må fordreje glo-
bale konkurrencevilkår. Dertil er det forventningen, at nogle medlemsstater
vil være skuffede over ambitionsniveauet i meddelelsen med henvisning
til, at nye tiltag, der reelt vil styrke EU’s langsigtede konkurrenceevne, ikke
er inkluderet.
ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens meddelelse om EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030, KOM (2023) 0168, fra erhvervsministeren
8/9
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser meddelelsen velkommen og støtter fuldt ud ambitionen
om at styrke EU’s langsigtede
konkurrenceevne. Regeringen finder det vig-
tigt, at EU i tillæg til at håndtere kortsigtede udfordringer anlægger en pro-
aktiv tilgang til at fremtidssikre den europæiske økonomi gennem initiati-
ver, der bidrager til øget vækst og produktivitet. Regeringen anser et stærkt
indre marked og åben økonomi som det primære redskab til at sikre EU’s
velstand og globale indflydelse. Regeringen efterlyser imidlertid højere
ambitionsniveau fra Kommissionen i form af nye initiativer, der reelt bi-
drager til at fremme langsigtet vækst og produktivitet i EU.
Regeringen deler Kommissionens vurdering af, at gode vækst- og konkur-
rence vilkår er afgørende for den europæiske økonomi
såvel som for
dansk økonomi. Det indebærer blandt andet, at kvaliteten i erhvervsrettet
lovgivning sikres, og at den samlede mængde af erhvervsøkonomiske byr-
der mindskes.
Regeringen mener, at frihandel gavner Danmark, og at Danmark skal spille
en aktiv rolle for at fjerne handelsbarrierer og øge global samhandel. Re-
geringen finder, at EU bør have fokus på en robust handelspolitik, og at EU
i den forbindelse indgår strategiske partnerskaber med ligesindede lande
med henblik på at understøtte europæiske forsyningskæder og sikre adgan-
gen til strategisk vigtige materialer og råstoffer.
Regeringen er enig i, at målsætninger og løbende monitorering af udviklin-
gen gennem udvalgte indikatorer kan spille en oplysende rolle i forhold til
at fremme relevante og evidensbaserede initiativer. Samtidig finder rege-
ringen, at man i den forbindelse bør være påpasselig med politisk at fast-
sætte meget specifikke mål for, hvordan økonomien skal udvikle sig. Dette
skyldes, at ændringer kan være affødt af naturlige markedsudviklinger, ek-
sempelvis i forhold til innovation og teknologiudvikling
.
Endelig finder re-
geringen, at der bør sikres synergier til og undgås overlap med eksisterende
monitoreringsrammer på EU-plan.
Regeringen finder, at cirkularitet er en vigtig del af industriens forsatte kon-
kurrenceevne og støtter Kommissionens intention om at fremme brug af
digitale teknologier til at følge, spore og kortlægge elementer i værdikæder.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at bioteknologi er vigtig
ift. nye teknologier, der har et stort potentiale og bred økonomisk relevans.
Bioteknologi kan spille en væsentlig rolle i forhold til alternativer til min-
dre miljø- og klimarigtige produkter og omstilling inden for bl.a. fødevare-
sektoren, landbruget, sundhed og det maritime område.
ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens meddelelse om EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030, KOM (2023) 0168, fra erhvervsministeren
9/9
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.