ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 137: Orientering om regerings høringssvar og dertilhørende bilag og orienteringsnotat herom til Kommissionens offentlige høring ifm. fitness check af EU's forbrugerlovgivning på det digitale område, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 137
Offentligt

Dato: 2. maj 2023

Orienteringsnotat til Folketingets Erhvervsudvalg om regeringens

svar på Europa-Kommissionens evaluering af EU’s forbrugerlovgiv-

ning

Europa-Kommissionen har den 17. maj 2022 offentliggjort processen for

Kommissionens høring om en evaluering af EU’s forbrugerlovgivning.

Evalueringen omfatter følgende EU-lovgivning:

Direktiv 2005/29/EU om urimelig handelspraksis.

Direktiv 2011/82/EU om forbrugerrettigheder (forbrugerret-

tighedsdirektivet).

Direktivet 91/13/EF om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler.

Formålet med evalueringen er at undersøge, om ovenstående direktiver

sikrer et tilstrækkeligt højt niveau af forbrugerbeskyttelse i den digitale

sfære. Med evalueringen vil Kommissionen således undersøge, om den ek-

sisterende EU-lovgivning er tilstrækkelig til at beskytte forbrugere i for-

bindelse med bl.a. digitale designpraksisser (såkaldte ”dark patterns”),

abonnementer, markedsføring af virtuelle genstande og afhængighedsska-

bende brug af digitale produkter.

I dag opererer særligt de store sociale medier ud fra datadrevne forretnings-

modeller. Dette kan føre til mere optimerede brugeroplevelser, men præ-

senterer også risici ved, at medierne løbende opdaterer deres grænseflader

for at sikre yderligere engagement fra forbrugernes side gennem fasthol-

delsesmekanismer, manipulerende digitale designpraksisser og andre for-

mer for personlig overtalelsespraksis. Dette sker også offline, men i et da-

tadrevet miljø kan det være mere udfordrende for forbrugerne at træffe in-

formerede valg.

Dette øger kun behovet for effektiv håndhævelse af reglerne i databeskyt-

telses- og forbrugerbeskyttelsesreglerne, men den stadigt konstante udvik-

ling inden for nye datadrevne forretningsmodeller kan gøre det vanskeligt

for myndighederne at følge med. Regeringen ønsker at styrke den demo-

kratiske kontrol med tech-giganterne og skærpe ansvaret for sociale me-

dier. Der er derfor behov for en tværgående og konsolideret tilgang til at

tackle tech-giganternes forretningsmodeller. Det betyder bl.a., at man må

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 137: Orientering om regerings høringssvar og dertilhørende bilag og orienteringsnotat herom til Kommissionens offentlige høring ifm. fitness check af EU's forbrugerlovgivning på det digitale område, fra erhvervsministeren

anerkende datadrevne forretningsmodeller som ”the new normal”, når man

definerer en erhvervsdrivendes økonomiske adfærd, og det betyder også,

at man må anerkende brugen af algoritmer som en integreret og primær

drivkraft for den måde, platforme interagerer med forbrugere på i dag. I

lyset af denne kendsgerning er både medlemslandene og Kommissionen

nødt til at genoverveje den måde, vi adresserer især tech-giganterne på,

grundet deres stigende indflydelse i vores samfund i dag. Ekspertgruppen

om tech-giganter, der blev nedsat i sommeren 2022, vil understøtte rege-

ringens arbejde med bl.a. tech-giganternes forretningsmodeller og brug af

algoritmer.

Regeringens høringssvar til Europa-Kommissionens evaluering vil adres-

sere en række emner, herunder bedre håndhævelse af tech-giganternes for-

retningsmodeller, begrænsning af tech-giganternes datahøst og brug af

fastholdelsesmekanismer samt skærpet kontrol med tech-giganternes evne

til at forudsige og påvirke adfærd.

Regeringen har den 1. maj 2023 fremsendt sit høringssvar til Kommissio-

nen, hvori regeringen fremsætter en række anbefalinger til brug for Kom-

missionens evaluering af EU’s forbrugerlovgivning.

Regeringens høringssvar

Regeringen byder i høringssvaret Kommissionens evaluering af EU’s for-

brugerlovgivning velkommen, da det er vigtigt at sikre, at den eksisterende

lovgivning vedbliver med at kunne håndtere de udfordringer, der løbende

opstår som følge af digitaliseringen.

Regeringen bemærker endvidere, at der er et stort behov for yderligere un-

dersøgelser af forbrugerlovgivningen for at identificere, om der er behov

for ny eller opdateret regulering til beskyttelse af forbrugere. Dette gør sig

særligt gældende, når der er tale om børn og unge, der færdes online på

internettet og dermed kan udsættes for markedsføringsmetoder, fastholdel-

sesmekanismer, ”dark patterns” mv., som er svært for den enkelte forbru-

ger at forstå rækkevidden af.

Direktivet om urimelig handelspraksis

Høringssvaret omfatter for det første en række anbefalinger til Kommissi-

onens evaluering af direktivet om urimelig handelspraksis. Mere specifikt

har regeringen i høringssvaret bl.a. fokus på dark patterns, som er målrettet

børn og unge. I høringssvaret understreger regeringen vigtigheden af, at

børn og unge kan færdes trygt online og ikke udsættes for aggressive og

vildledende markedsføringsmetoder i e-handel, på sociale medier og i ga-

ming. Regeringen opfordrer således Kommissionen til at revidere forbru-

gerlovgivningen, så den bedre adresserer en række fastholdelsesmekanis-

mer. Herudover opfordrer regeringen Kommissionen til at kigge på, hvor-

ledes forbrugerlovgivningen kan anvendes til at sikre gennemskuelige og

sikre grænsefladedesign og gøre det mere gennemskueligt for forbrugeren,

hvornår deres data udnyttes til personaliseret markedsføring. Endelig øn-

sker regeringen, at medlemsstaternes tilsynsmyndigheder får nemmere ved

at håndhæve forbrugerlovgivningen. Det foreslås således at udvide defini-

tionerne i direktiverne, så de matcher Kommissionens vejledning, og at di-

rektivet opdateres i forhold til retspraksis. Regeringen opfordrer endvidere

Kommissionen til at kigge på behovet for omvendt bevisbyrde på visse

områder.

Forbrugerrettighedsdirektivet

Regeringen fremsætter desuden en række konkrete anbefalinger til Kom-

missionens evaluering af forbrugerrettighedsdirektivet. For det første fin-

der regeringen det vigtigt, at anvendelsen af automatiserede transaktioner

som f.eks. abonnementer ikke medfører passiv forbrugeradfærd. Regerin-

gen anbefaler derfor, at Kommissionen undersøger, om forbrugere bør no-

tificeres i forbindelse med betaling for abonnementer og have let adgang

til at opsige abonnementer.

Endvidere finder regeringen det vigtigt, at forbrugerne har let ved at forstå

aftalevilkår- og betingelser for aftaler, som indgås online. Regeringen an-

befaler derfor for det andet, at Kommissionen undersøger, om de retlige

rammer kan forbedres, således at online aftalevilkår og -betingelser er for-

ståelige, tydelige og mere sammenlignelige på tværs af webshops mv.

Direktivet om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler

Regeringen fremsætter endelig en række anbefalinger til Kommissionens

evaluering af direktivet om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler. Re-

geringen finder det vigtigt, at direktivet er tilpasset den digitale tidsalder.

Regeringens høringssvar indeholder således for det første en anbefaling til

Kommissionen om at undersøge, om direktivet og direktivets bilag 1 – som

indeholder en vejledende og ikke-udtømmende liste over kontraktvilkår,

der kan betegnes som urimelige – er tilpasset den digitale tidsalder. Rege-

ringen anbefaler særligt, at Kommissionen undersøger, om kontraktvilkår

i gamingindustrien, som fastsætter, at virtuelle in-app valutaer ikke kan re-

funderes, bør betegnes som urimelige.

For det andet anbefaler regeringen, at Kommissionen undersøger, om der

bør udarbejdes en såkaldt ”sort liste” over kontraktvilkår, der altid anses

for urimelige, som bilag til direktivet.

For det tredje finder regeringen det vigtigt, at der ses på niveauet af forbru-

gerbeskyttelse for så vidt angår erhvervsdrivendes adgang til ensidigt at

ændre kontraktvilkår. Regeringen anbefaler derfor, at det tydeligt bør

fremgå af reglerne i direktivet, hvad der forstås ved en ”gyldig grund” til

ensidigt at ændre kontraktvilkår. Det anbefales desuden, at Kommissionen

undersøger, om der bør indføres regler om, at forbrugeren skal have et ri-

meligt varsel og en realistisk adgang til at opsige aftaler, såfremt forbruge-

ren ikke vil acceptere de nye kontraktvilkår.

Endelig anbefaler regeringen, at Kommissionen i forbindelse med en revi-

sion af direktivet undersøger, om relevante dele af EU-Domstolens rets-

praksis bør kodificeres i reglerne i direktivet med henblik på at skabe større

klarhed om retstilstanden.