ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 126: Erhvervsministerens redegørelse til Statsrevisorernes beretning nr. 7/2022 om lodsning i danske farvande, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 126
Offentligt

Statsrevisorernes Sekretariat

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

ERHVERVSMINISTEREN

12. april 2023

Erhvervsministerens redegørelse til Statsrevisorernes beretning nr.

7/2022 om lodsning i danske farvande

Statsrevisorerne har anmodet om min redegørelse for de foranstaltninger

og overvejelser, som beretning nr. 7/2022 om lodsning i danske farvande

har givet anledning til.

1. Rammerne for lodsning i danske farvande

Det er indledningsvist relevant at opridse rammerne for lodsning i danske

farvande.

De danske stræder er blandt verdens mest befærdede. Der passerer således

årligt cirka 70.000 skibe gennem Storebælt, Øresund og Lillebælt, og af

disse var cirka 16.000 ren transit mellem Bornholm og Skagen i 2022

Danmark er efter internationale aftaler forpligtet til at stille lods til rådighed

i de danske stræder. Derudover er der lodspligt for skibe med visse laster,

f.eks. olie, visse typer kemikalier samt højradioaktivt materiale, når skibet

sejler i det indre og ydre territorialfarvand. Der kræves desuden brug af

lods i specifikke områder, f.eks. fjorde og havne, hvis skibet har en vis

størrelse (længde, bredde eller dybgang), eller hvis skibe af en vis størrelse

benytter slæbebåd i gravede render eller afmærkede sejlløb

. Der foretages

cirka 14.000 havnelodsninger og 10.000 gennemsejlingslodsninger

årligt.

Lodsmarkedet har de sidste mange år været præget af gennemgribende for-

andringer. Fra en de facto monopolsituation præget af dårlig økonomi og

stort underskud i det statslige lodsvæsen i 00’erne. Til i dag hvor der er

kommet flere aktører ind på markedet, og der er en høj forsyningssikkerhed

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

Opgjort som skibe med AIS (Automatic

Identification System),

hvilket er lovpligtigt for alle større

skibe.

Lodsloven (LBK

nr 352 af 12/04/2016)

og Bekendtgørelse om anvendelse af lods (BEK

nr 1848

af 08/12/2020)

Gennemsejlingssegmentet er lodsning af skibe gennem danske farvande uden at anløbe havn. Hav-

nesegmentet er lodsning af skibe til eller fra dansk havn.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 126: Erhvervsministerens redegørelse til Statsrevisorernes beretning nr. 7/2022 om lodsning i danske farvande, fra erhvervsministeren

2/13

leveret af en velkapitaliseret selvstændig offentlig virksomhed i form af

DanPilot.

Lodsning handler i høj grad om forsyningssikkerhed og kan betragtes som

kritisk infrastruktur, der understøtter sikker sejlads i farvandet omkring

Danmark. På den baggrund er der ved lov fastsat en forsyningspligt, som

forpligter DanPilot til at stille lods til rådighed for skibe, som ønsker det,

eller som er omfattet af lodspligt. Forsyningspligten er dermed både en for-

udsætning for, at Danmark kan leve op til sine internationale forpligtelser,

samt for at skibe, der har pligt til at tage lods, kan overholde deres lodspligt.

Der er gennemført tre store revisioner af lovgivningen på lodsområdet i

henholdsvis 2006, 2013 og 2014, som gradvist har liberaliseret lodsmarke-

det i Danmark.

Hovedformålet bag ændringen af lodsloven i 2006 var at skabe mulighed

for at effektivisere lodsvæsenet til gavn for sejladssikkerheden, herunder

konkurrenceudsætte dele af lodsvæsenet og de daværende havnelodserier

samt at åbne mulighed for yderligere liberalisering. Det var forventningen,

at moderniseringen generelt set ville medføre lavere lodstakster, men det

var ikke et decideret formål.

I 2013 blev det statslige lodsvæsen, DanPilot, omdannet til en selvstændig

offentlig virksomhed (SOV) ledet af en bestyrelse med erhvervsøkonomi-

ske og administrative kompetencer. Hovedformålet var at skabe grundlaget

for en effektiv drift af DanPilot for herigennem at fremme sejladssikkerhe-

den og beskyttelsen af miljøet i danske farvande.

Forud for stiftelsen af DanPilot som SOV i 2013 var lodsvæsenet præget af

væsentlige økonomiske udfordringer med underskud på lodsvæsenets drift

og oparbejdning af en stor gæld. Det var særligt havnelodsningssegmentet,

der var stærkt underskudsgivende og blev delvist finansieret af gennemsej-

lingssegmentet. Derfor blev taksterne for lodsning sat op og en genopret-

ningsplan iværksat for at nedbringe gælden. Det løste dog ikke problemet,

da der frem mod 2012 fortsat var underskud og negativ egenkapital. Det

var derfor et væsentligt formål med stiftelsen af DanPilot som SOV, at sel-

skabet skulle drives rentabelt og effektivt.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 126: Erhvervsministerens redegørelse til Statsrevisorernes beretning nr. 7/2022 om lodsning i danske farvande, fra erhvervsministeren

3/13

Hovedformålet bag ændringen af lodsloven i 2014 var at modernisere lods-

systemet med henblik på mere konkurrence, lavere priser på gennemsej-

lingslodsning samt kundetilpassede lodsningsydelser. Det var endvidere et

formål at bevare DanPilot som central markedsaktør, have fokus på forret-

ningsmæssige parametre, samt at åbne for mulighed for markedspris på

ikke-lodspligtige havnelodsninger.

2. Overordnede konklusioner i statsrevisorernes beretning

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at:

”Erhvervsministeriet

ikke

i tilfredsstillende grad har understøttet Folketingets intentioner med kon-

kurrenceudsættelsen af lodsområdet og etableringen af DanPilot som selv-

stændig offentlig virksomhed.”

Statsrevisorerne finder det endvidere utilfredsstillende, at:

”ingen

af ho-

vedformålene

[med konkurrenceudsættelsen]

er opnået. Konkurrencen på

lodsmarkedet er begrænset, gennemsnitsprisen er ikke faldet for alle typer

lodsninger, og der er sket et fald i lodsanvendelsen. Det medfører en risiko

for, at sejlads- og miljøsikkerheden i danske farvande forværres. Hertil

kommer, at DanPilot ikke har indfriet Erhvervsministeriets produktivitets-

mål. DanPilots produktivitet er faldet med 9 % siden 2013. Det har forrin-

get mulighederne for lavere priser på lodsning.”

3. Erhvervsministeriets generelle svar på statsrevisorernes konklusi-

oner

Jeg tager Statsrevisorernes konklusioner til efterretning.

Jeg er enig i, at konkurrencen på lodsmarkedet er begrænset. Den er dog

større end i 2014, da der er etableret tre nye gennemsejlingslodserier og et

nyt havnelodseri i perioden. Gennemsnitspriserne er faldet 4 procent på

gennemsejlingssegmentet, men steget 42 procent for havnelodsninger.

Begge dele var imidlertid forudsat ved lovændringen i 2014 for at afvikle

gennemsejlingssegmentets finansiering af havnesegmentet. I 2013 havde

DanPilot eksempelvis et underskud på havnesegmentet på 34 mio. kr. og et

overskud på gennemsejlingssegmentet på 52 mio. kr.

Det er endvidere korrekt, at der er sket et mindre fald i lodsanvendelsen for

skibe, som IMO anbefaler at tage lods på den lange strækning gennem Sto-

rebælt. Faldet er dog mindre, end det fremstilles af Rigsrevisionen, da

IMO-anbefalingen blev justeret i 2014, så flere skibe blev omfattet. Når

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 126: Erhvervsministerens redegørelse til Statsrevisorernes beretning nr. 7/2022 om lodsning i danske farvande, fra erhvervsministeren

4/13

sammenligningsgrundlaget korrigeres, er der tale om et fald på 4,6 procent-

point fra 2015-2021 og ikke 13,3 procentpoint, som Rigsrevisionen lægger

til grund.

Man kan ikke ud fra de forhold, der fremgår af Rigsrevisionens beretning,

konkludere, at sejlads- og miljøsikkerheden er faldet. Der er en lang række

faktorer, der påvirker antallet af ulykker, herunder eksempelvis vejrforhold

og skibstrafik. Det er derfor ikke kun lodsanvendelsen, som har betydning

for sejlads- og miljøsikkerheden. På samme vis er det heller ikke alene pri-

sen på lodsydelser, der har betydning for lodsanvendelsen. Eksempelvis

kan den teknologiske udvikling på navigationsområdet bevirke, at flere

skibe end tidligere er tilbøjelige til ikke at tage lods, hvis de ikke er omfattet

af lodspligt. Lodsning er derfor blot én af flere faktorer, der påvirker sej-

lads- og miljøsikkerheden.

Jeg vil også fremhæve, at der har været en lang række formål med lovæn-

dringerne i 2006, 2013 og 2014 som beskrevet ovenfor. Rigsrevisionen har

alene valgt at undersøge en delmængde af disse formål og har derfor kun

fokus på, om Erhvervsministeriet har understøttet mere konkurrence på

lodsmarkedet, lavere priser på lodsning og øget lodsanvendelse i dansk far-

vand, samt om DanPilot har opnået en positiv udvikling i produktiviteten

siden etableringen som SOV i 2013. Rigsrevisionen kunne også have un-

dersøgt forsyningssikkerheden, DanPilots økonomi og kundetilpassede

lodsningsydelser, som var blandt de væsentlige formål, for at tegne et mere

dækkende billede af lovens formål. Det betyder, at Rigsrevisionens beret-

ning kun tegner et delvist billede af lodsmarkedet og dermed ikke afdækker

kompleksiteten i de mange formål, der er med reguleringen, og hvordan

mekanismerne i markedet påvirker hinanden.

Et nærmere blik på formålene med lovændringerne og øvrige hensyn på

området viser, at flere af de forskellige hensyn er vanskelige at balancere i

praksis.

DanPilot er som nævnt pålagt forsyningspligt ved lov. Det er derfor vigtigt

for forsyningssikkerheden, at virksomheden har en størrelse og kapacitet,

der gør det muligt at løfte denne opgave. Så længe DanPilot har forsynings-

pligten, er det således nødvendigt, at selskabet er en central markedsaktør,

jf. hensynene bag lovændringen i 2014. Det vil formentlig være svært for

DanPilot at fastholde konkurrencedygtige priser i en konkurrencesituation,

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 126: Erhvervsministerens redegørelse til Statsrevisorernes beretning nr. 7/2022 om lodsning i danske farvande, fra erhvervsministeren

5/13

hvor andre aktører har overtaget de rentable lodsninger, hvis DanPilot alene

står tilbage med de mindre rentable strækninger, som man er forpligtet til

at lodse.

Heroverfor står et væsentligt hensyn til fri konkurrence, som Folketinget

også besluttede at indføre med lovændringen i 2014. Liberaliseringen af

markedet blev bl.a. besluttet som følge af, at DanPilot før 2013 havde en

dårlig økonomi med store underskud og gæld til følge. Hensigten var, at

konkurrence på lodsmarkedet ville afhjælpe de indbyggede økonomiske

ulemper i en de facto monopoltilstand. Derudover var der et ønske om at

afvikle den daværende praksis, hvor overskuddet på gennemsejlingsseg-

mentet finansierede underskuddet på havnesegmentet. Hensynet var, at

man via lavere priser på gennemsejlingslodsninger ønskede at få flere af de

store skibe i de danske stræder til at tage lods, da der særligt her er risiko

for alvorlige ulykker.

Hensynet til, at DanPilot skal tilbyde lodsning til lave priser, udfordrer end-

videre ønsket om, at der kommer flere aktører ind på lodsmarkedet. Det må

antages, at nye aktører alene vil træde ind på markedet, hvis der er mulig-

hed for at drive en rentabel forretning. Der er endvidere mærkbare investe-

ringer forbundet med at etablere lodsvirksomhed i form af fx køb af lods-

både, hvilket yderligere medfører behov for, at nye aktører på markedet

skal kunne generere profit til dækning af den initiale investering.

Der er således flere hensyn, og opgaven er at balancere dem bedst muligt

mhp. at sikre miljø- og sejladssikkerheden.

Det er muligt at liberalisere markedet yderligere, idet man teoretisk kan

fjerne forsyningspligten. Det vil dog med stor sandsynlighed påvirke for-

syningssikkerheden i en negativ retning, da mindre rentable strækninger

formentlig ikke vil have lodsdækning. Uden en garanti for at skibe kan få

stillet lods til rådighed i stræderne, vil Danmark ikke længere kunne over-

holde sine internationale forpligtelser, som har rødder helt tilbage til 1857

med afskaffelsen af Øresundstolden. Tilsvarende vil der være en risiko for,

at der ikke kan anvendes lods ved lodspligtige havneanløb, hvilket i praksis

vil betyde, at en række mindre havne ikke vil kunne anløbes af skibe med

lodspligt.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 126: Erhvervsministerens redegørelse til Statsrevisorernes beretning nr. 7/2022 om lodsning i danske farvande, fra erhvervsministeren

6/13

Tilsvarende er der ulemper forbundet med at vende tilbage til en monopol-

løsning uden konkurrence, hvor et statsligt monopol ikke vil være underlagt

et konkurrencepres, der driver løbende effektiviseringer, innovation og

kvalitet samt understøtter rentabel økonomisk drift.

De to ”ydermodeller” for mulig markedsindretning –

hhv. monopol og fri

konkurrence uden forsyningspligt

–

har således svært ved at favne væsent-

lige hensyn på markedet.

Det er derfor min vurdering, at den nuværende model

–

et konkurrenceud-

sat marked med en stærk statslig aktør

–

generelt set er den bedst egnede

til at understøtte et sundt lodsmarked, fordi den indeholder både et konkur-

renceelement, som driver innovation og omkostningseffektivitet, men sam-

tidig sikrer en meget høj grad af forsyningssikkerhed.

Det er endvidere vigtigt at pointere, at der er usikkerhed forbundet med den

fremtidige udvikling af lodsmarkedet. DanPilot har iværksat en række di-

gitale initiativer, som forventes at kunne øge effektiviteten væsentligt og er

derudover i gang med at udvikle droner som et støtteværktøj til lodser. Li-

geledes arbejdes der intensivt med at teste landbaseret lodsning, som for-

ventes at give et markant bidrag til at reducere omkostningerne til lodsbåde,

transport og lønninger i fremtiden. Den teknologiske udvikling, der pågår

på området, betyder, at man skal være varsom med at ændre væsentligt i

reguleringen på nuværende tidspunkt.

Jeg er dog åben for, at se på justeringer af reguleringen af lodsmarkedet,

blandt andet på baggrund af input fra Rigsrevisionens beretning.

4. Gennemgang af de enkelte kritikpunkter

Jeg vil nu gennemgå de konkrete kritikpunkter og Erhvervsministeriets

overvejelser og tiltag i forlængelse heraf.

4.1. Manglende konkurrence

Rigsrevisionen finder, at Erhvervsministeriet ikke har udnyttet sine mulig-

heder for at understøtte konkurrencen fuldt ud, fx ved at opsætte rammer

for DanPilots opkøb. DanPilot har købt ejerandele i tre lodserier i perioden

og har løbende orienteret Erhvervsministeriet herom. Som Rigsrevisionen

også bemærker, har der været gode forklaringer på, hvorfor det har været

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 126: Erhvervsministerens redegørelse til Statsrevisorernes beretning nr. 7/2022 om lodsning i danske farvande, fra erhvervsministeren

7/13

fornuftigt at agere på denne vis. Hvis DanPilot ikke havde købt disse ejer-

andele, ville der være stor risiko for, at lodserierne var gået konkurs, hvor-

med konkurrencen ville have lidt større skade. Derudover er armslængde

et centralt princip i den statslige ejerskabsvaretagelse af selskaber.

DanPilot har ifølge selskabets lov ret til at købe ejerandele i andre virksom-

heder. Erhvervsministeriet vil dog i den kommende revision af det strate-

giske styringsdokument bl.a. tilføje, at DanPilots opkøb skal være velbe-

grundede og under hensyntagen til en balancering af de overordnede formål

om dels sikring af konkurrence og dels bevarelse af forsyningssikkerhed.

De enkelte opkøb vil altid skulle foretages pba. en konkret vurdering.

4.2. Priser

Rigsrevisionen finder endvidere, at Erhvervsministeriet ikke tilstrækkeligt

har understøttet lavere priser, fx ved at udarbejde en prispolitik, så DanPilot

kunne have brugt sit overskud til at sænke priserne i stedet for at øge sin

soliditet og opkøbe ejerandele i andre lodserier.

Hertil vil jeg understrege, at Erhvervsministeriet ikke deler Rigsrevisionens

opfattelse af, at DanPilots priser generelt skulle falde. Det fremgår af den

seneste lovændring i 2014, at de politisk bestemte maksimaltakster frem-

over alene skulle gælde for de lodspligtige havnelodsninger, og at DanPilot

ville få mulighed for at tage markedspris for de ikke-lodspligtige havne-

lodsninger. Idet maksimaltaksterne var fastsat under et omkostningsdæk-

kende niveau

–

bl.a. af hensyn til den regionale udvikling

–

er det ikke

korrekt, at DanPilots priser generelt skulle være faldet i undersøgelsesperi-

oden. Det følger derfor af lovændringen i 2014, at DanPilots priser for ikke-

lodspligtige havnelodsninger kunne stige, idet de fik mulighed for at tage

markedspris for ydelsen.

Erhvervsministeriet er endvidere ikke enig med Rigsrevisionen i, at det kan

kritiseres, at faldet i priserne på gennemsejlingslodsninger alene er sket på

lodsninger med rabataftaler. Erhvervsministeriet finder det ikke relevant at

skelne mellem priser på gennemsejlingslodsninger med og uden rabatafta-

ler. Indgåelsen af sådanne aftaler var netop et værktøj, DanPilot fik tildelt

med lovændringen i 2014 for at kunne sænke priserne på gennemsejlings-

lodsninger generelt. Det er derfor naturligt, at dette har medvirket til et gen-

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 126: Erhvervsministerens redegørelse til Statsrevisorernes beretning nr. 7/2022 om lodsning i danske farvande, fra erhvervsministeren

8/13

nemsnitligt fald i priserne. Jeg vil derudover bemærke, at DanPilot har op-

lyst, at de pr. 1. januar 2023 har nedsat taksterne på gennemsejlingsområdet

med yderligere 3 pct.

For så vidt angår manglende prispolitik, er ministeriet ikke enig i nødven-

digheden af en sådan. Der kan ikke udledes et krav om udarbejdelse af en

prispolitik af statens ejerskabspolitik eller af lovgivningen på lodsområdet.

Erhvervsministeriet har tillagt det vægt at have et velkapitaliseret og bære-

dygtigt lodseri, som kan løfte forsyningspligten i fremtiden og samtidig kan

sættes til at løfte svære opgaver som eksempelvis lodsning i Grønland, som

blev nødvendigt i 2016. Dette er i tråd med formålet i loven om, at DanPilot

skal være en central markedsaktør til gavn for sejlads- og miljøsikkerheden.

Det har derfor været aftalt, at DanPilot måtte bruge sit overskud til at øge

soliditeten. Samtidig har der dog været fastsat en øvre grænse for DanPilots

overskud samt mål for soliditet for at undgå en for stor opsparing. Over-

skudsmålet er ikke overskredet, og soliditetsmålet er kun blevet overskre-

det i undersøgelsens sidste år (2021). Det har altså været en væsentlig pri-

oritering at have et solidt selskab, så situationen med stort underskud og

gæld som før omdannelsen af DanPilot til SOV ikke gentager sig.

4.3. DanPilots produktivitet

Statsrevisorerne noterer sig, at DanPilot har gennemført initiativer for at

mindske sine omkostninger og forbedre sin produktivitet. Rigsrevisionen

finder dog, at DanPilots produktivitet målt som omkostninger pr. lodset sø-

mil er faldet med 9 pct. siden etableringen som SOV i 2013.

Jeg noterer mig dog også, at Statsrevisorerne hæfter sig ved, at DanPilot

havde samme produktivitetsniveau i 2021 som i 2016 i modsætning til de

øvrige nordiske statslodserier, som havde en produktivitetsnedgang i peri-

oden.

Produktivitetsudviklingen har flere årsager, hvoraf den væsentligste er en

stigning i lønudgifter pga. ansættelse af flere lodser uden tilsvarende stig-

ning i lodsede sømil. Det er dog væsentligt at påpege, at antallet af lodsede

sømil er konjunkturafhængige og påvirkes af mange faktorer, som ikke

nødvendigvis kan afspejles i omkostningerne.

Før etableringen af DanPilot som SOV i 2013 havde DanPilot en struktur

med meget overtid og færre lodser. DanPilot har

–

på baggrund af løbende

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 126: Erhvervsministerens redegørelse til Statsrevisorernes beretning nr. 7/2022 om lodsning i danske farvande, fra erhvervsministeren

9/13

kritik fra Rigsrevisionen vedrørende omfanget af overarbejde

–

arbejdet in-

tensivt med at ændre denne struktur. Dette er lykkedes, således at overtids-

betaling i 2021 er nedbragt. For at nedbringe overarbejdet har det været

nødvendigt at ansætte flere lodser til at lodse samme antal sømil. Dette har

haft positiv indvirkning på produktiviteten, da dyre overarbejdstimer er ble-

vet konverteret til almindelige arbejdstimer. Der er dog mange andre fak-

torer, som har gjort det nødvendigt at ansætte flere lodser, uden at dette har

medført en stigning i antallet af lodsede sømil, herunder primært nye over-

enskomster, nye hvile- og arbejdstidsbestemmelser, kundernes reduktion af

skibenes fart samt varetagelse af lodsningsindsatsen i Grønland siden 2016.

Antallet af lodser er afgørende for DanPilots produktivitet. Det er svært at

ansætte lodser, da det kræver megen uddannelse og oplæring i de specifikke

områder, de skal lodse i. Selvom antallet af lodser hurtigt kan nedbringes,

vil det derfor ikke være muligt hurtigt at opjustere antallet igen. Forsy-

ningspligten medfører et behov for et relativt stort minimumsantal af lod-

ser, da DanPilot inden for kort tid skal kunne tilbyde lods i hele landet.

Under covid-19-pandemien valgte DanPilot at beholde alle lodserne på

trods af en stor nedgang i skibstrafikken. Det har vist sig at være en rigtig

god beslutning, da krigen i Ukraine har medført en stor stigning i skibstra-

fikken, så der i dag er mangel på lodser.

DanPilots aktiviteter i Grønland har også medført et behov for ansættelse

af flere lodser. På baggrund af lovbemærkninger fra 2013

besluttede er-

hvervsministeren i 2016 at indføre lodspligt for skibe med mere end 250

passagerer i grønlandsk farvand. Som følge heraf valgte Erhvervsministe-

riet at anmode DanPilot om at tilbyde lodsning i Grønland for at afhjælpe

manglen på lokale lodser. Denne opgave påvirker DanPilots produktivitet,

idet mange af DanPilots lodser udlånes til Grønland i krydstogtsæsonen.

Udgiften til lodser i Grønland er inkluderet i opgørelsen af DanPilots pro-

duktivitet, men de lodsede sømil i Grønland medregnes ikke. Derfor har

udstationeringen af lodser i Grønland haft en væsentlig negativ indvirkning

på DanPilots produktivitet.

Der er også andre forhold, som påvirker produktiviteten. Det gælder fx de

konjunkturafhængige antal lodsede sømil, energipriser samt omkostninger

til at opretholde forsyningspligten. Når antallet af sømil stiger eller falder,

har det en direkte effekt på produktiviteten opgjort efter den valgte metode,

Forslag til Lov om ændring af søloven og forskellige andre love (2012/1

LSF 154)

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 126: Erhvervsministerens redegørelse til Statsrevisorernes beretning nr. 7/2022 om lodsning i danske farvande, fra erhvervsministeren

10/13

uden at DanPilot har mulighed for at påvirke det. DanPilot har også store

investeringer i bl.a. miljørigtige lodsbåde

–

og dermed afskrivninger

–

som

er helt upåvirkede af antal lodsede sømil, men som er nødvendige for at

opretholde forsyningspligten og miljø- og sejladssikkerheden.

DanPilot har hele tiden haft som mål at blive mere effektiv og har derfor

sat gang i flere tiltag:

•

DanPilot forventer at reducere omkostningerne på indkøbsområdet

–

og dermed forbedre produktiviteten

–

via udbud, markedsafdækning

og organisering.

DanPilot har igangsat et projekt, der skal øge effektiviteten og forbedre

arbejdsforholdene for disponenterne, som er den medarbejdergruppe,

der står for planlægningen og fordelingen af lodser og bådførere. Dette

har en påvirkning på omkostninger til overtid for lodserne.

DanPilot har iværksat en række initiativer med henblik på øget digita-

lisering af lodsområdet, hvilket ligeledes forventes at øge effektivite-

ten.

•

4.4. Øvrige kritikpunkter

Statsrevisorerne og Rigsrevisionen bemærker, at Erhvervsministeriet og

DanPilots bestyrelse har opstillet et produktivitetsmål baseret på en stan-

dard frem for en egentlig analyse af potentialet for øget produktivitet.

Erhvervsministeriet og DanPilot har i den forbindelse igangsat en proces

med revision af det strategiske styringsdokument. Det er hensigten at fast-

sætte nye målsætninger, herunder finansielle målsætninger, som er baseret

på et mere analytisk grundlag end de nuværende. [DanPilot har indgået af-

tale med en ekstern leverandør, som skal levere det analytiske grundlag.]

Det er planen, at arbejdet skal være afsluttet inden udgangen af 2023.

Rigsrevisionen påpeger, at Erhvervsministeriet ikke har udviklet en model

for forsyningsbidraget, da den manglende model kan have ført til usikker-

hed om markedet for andre lodserier. Der blev givet hjemmel til at indføre

et forsyningsbidrag på alle lodsninger med ændringen af lodsloven i 2014,

som skulle fungere som kompensation for DanPilots varetagelse af forsy-

ningspligten.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 126: Erhvervsministerens redegørelse til Statsrevisorernes beretning nr. 7/2022 om lodsning i danske farvande, fra erhvervsministeren

11/13

Hertil vil jeg bemærke, at forsyningsbidraget er tiltænkt som en meka-

nisme, der kan indføres som kompensation til dækning af DanPilots udgif-

ter til opretholdelse af forsyningspligten, hvis DanPilot ikke selv kan hånd-

tere det økonomisk. Forsyningsbidraget skal indrettes, så alle lodserier

(inkl. DanPilot) skal betale et beløb pr. gennemført lodsning på dansk sø-

territorium.

Indtil videre har Erhvervsministeriet ikke fundet det relevant at fremlægge

en model, da DanPilots økonomi har været god, og det i forvejen har været

svært at få nye aktører ind på markedet. Forsyningsbidraget kan opfattes

som en adgangsbarriere, da det vil gøre private lodseriers lodsninger dy-

rere, da der skal betales forsyningsbidrag. Som det er nu, ville DanPilot

selv skulle betale ca. 85 pct. af bidraget, som derefter ville blive udbetalt

som kompensation til dem selv. Det er derfor vurderingen, at det ikke er

aktuelt at indføre forsyningsbidraget under de nuværende omstændigheder,

hvor DanPilot har så stor en markedsandel. Man må desuden formode, at

omkostningerne for bidraget vil blive overvæltet på kunderne. Samlet set

har ministeriet derfor været tilbageholdende med at fremlægge en model

for bidraget, da ministeriet har afventet markedsudviklingen.

Jeg anerkender dog, at Rigsrevisionen har en anden vurdering, da de finder,

at det kan have skabt usikkerhed i markedet. Erhvervsministeriet er i gang

med at udarbejde et koncept for forsyningsbidraget med fastlæggelse af ak-

tiveringskriterier. Der arbejdes herfra videre på en konkret model, som kan

implementeres, hvis det bliver aktuelt. Modellen forventes at være færdig-

udviklet i 2023.

Rigsrevisionen finder endvidere, at Erhvervsministeriet ikke har anvendt

tilgængelig data til at følge lodsanvendelsen i Øresund. Søfartsstyrelsen har

adgang til data om skibstrafikken i Øresund, men har ikke adgang til alle

de data, der er relevante i forhold til at konstatere, om IMO-anbefalingen

om anvendelse af lods ved gennemsejling via Øresund overholdes.

IMO-anbefalingen for Øresund er blandt andet afhængig af, om skibet er

lastet med olie, gas, kemikalier eller højradioaktive stoffer. De data, som

Søfartsstyrelsen råder over i forhold til skibets last omfatter alene skibe,

der sejler til/fra havne i EU, hvorfor der er en stor mængde skibe, som sty-

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 126: Erhvervsministerens redegørelse til Statsrevisorernes beretning nr. 7/2022 om lodsning i danske farvande, fra erhvervsministeren

12/13

relsen ikke har data for. Søfartsstyrelsen kan få adgang til data om lodsbe-

stillinger i Øresund. En kobling mellem data om skibstrafik og lodsbestil-

ling vil dog ikke give et fuldstændigt og dermed heller ikke et retvisende

billede af lodsanvendelsen i Øresund målt op mod IMO-anbefalingen om

anvendelse af lods, fordi der vil mangle data om lasten på skibe, der ikke

sejler til/fra havne i EU.

For at få de relevante data fra skibe, der ikke sejler til/fra havne i EU samt

for at kvalitetssikre data, kan der etableres et anråbsregime, hvor skibe, der

nærmer sig Øresund, kan kaldes op mhp. at afklare, om de er omfattet af

IMO’s anbefaling, og hvorvidt

de har taget lods, ligesom det foregår i Sto-

rebælt i dag. Anråbet kan endvidere foranledige skibe, der er omfattet af

IMO-anbefaling, men som ikke har taget en lods, til at tage en sådan. Anråb

er en opgave, der døgnet rundt varetages af Forsvaret.

Anråb er således en forudsætning for, at Søfartsstyrelsen har tilstrækkeligt

med oplysninger til at vurdere, om der skal sendes flagstatsskrivelser om

manglende efterlevelse af IMO-anbefalingen for Øresund til den relevante

udenlandske søfartsmyndighed. På den baggrund har Erhvervsministeriets

bedt Søfartsstyrelsen om at gå i dialog med Forsvaret for at se på mulighe-

derne for at etablere et anråbsregime.

Rigsrevisionen påpeger, at Erhvervsministeriet i 2018 igangsatte et service-

tjek af hele lodsområdet, som blandt andet skulle højne overholdelsen af

IMO-anbefalingen. Det fremgår også af beretningen, at arbejdet med ser-

vicetjekket fortsat pågår og forventes afsluttet i 2023. Jeg kan oplyse, at det

fortsat er forventningen.

5. Afsluttende bemærkninger

Afslutningsvis vil jeg gentage, at jeg tager beretningens konklusioner og

Statsrevisorernes bemærkninger til efterretning, og de vil indgå i det videre

arbejde med at se på, om der er behov for at justere i den gældende lovgiv-

ning på lodsområdet.

Med ovenstående redegørelse håber jeg, der er givet fyldestgørende svar på

Statsrevisorernes bemærkninger og Rigsrevisionens beretning om lodsning

i danske farvande.

Ministeriet har sendt en kopi af ovenstående redegørelse til Rigsrevisionen.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 126: Erhvervsministerens redegørelse til Statsrevisorernes beretning nr. 7/2022 om lodsning i danske farvande, fra erhvervsministeren

13/13

Med venlig hilsen

Erhvervsministeren