ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: Samlenotat om aktieklasser i aktieselskaber ifm. optagelse af aktier til handel på SMV-vækstmarked KOM (2022) 0761, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 120
Offentligt

NOTAT TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG

30. marts 2023

2023 - 1019

labomo

Orientering om forhandlingsoplæg vedr. direktivforslag om aktie-

klasser i aktieselskaber, der anmoder om, at deres aktier optages til

handel på et SMV-vækstmarked

Kommissionen fremsatte den 7. december 2022 forslag til direktiv om ak-

tieklasser i aktieselskaber, der anmoder om, at deres aktier optages til han-

del på et SMV-vækstmarked.

Formålet med forslaget er bl.a. at øge muligheden for, at

selskaber, der no-

teres på SMV-vækstmarkeder,

kan tiltrække kapital fra investorer, uden at

nogle aktionærer, fx stifteren af aktieselskabet, mister bestemmende ind-

flydelse. Det skal ske ved at indføre mulighed for en differentiering af

stemmerettigheder. Det kendes allerede i Danmark ved A- og B-aktier,

hvor stemmerettighederne kan være differentieret mellem de to aktieklas-

ser.

Det er vigtigt at bemærke, at Danmark allerede har et velfungerende natio-

nalt system med aktieklasser. Derfor finder regeringen det helt centralt, at

forslaget ikke medfører konsekvenser for eksisterende nationale systemer.

Regeringen finder det også centralt, at forslaget ikke medfører krav om at

indføre solnedgangsklausuler, eller at der ikke indføres en begrænsning for,

hvor stor forskellen i aktiernes stemmevægt må være, idet sådanne be-

grænsninger ikke findes i dansk lovgivning, da det bør være op til selska-

berne selv at indføre, hvis selskaberne ønsker det. Derudover ligger det

uden for direktivets formål at harmonisere selskabets interesse, hvorfor

dette heller ikke bør indgå i forslaget.

Forhandlingerne har udviklet sig i en meget positiv retning set fra dansk

side. En vedtagelse af direktivet vil ikke ændre ved det danske system for

aktieklasser, og der forventes kun behov for nogle begrænsede lovmæssige

tilpasninger.

Regeringen støtter generelt forslaget og dets formål. Det vurderes hensigts-

mæssigt, at der indføres et minimumsniveau på tværs af EU’s medlemssta-

ter, da det vil gøre det lettere for SMV’er at få adgang til kapital.

Det er

nemlig ikke alle medlemsstater, som tillader aktieklasser med differentieret

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: Samlenotat om aktieklasser i aktieselskaber ifm. optagelse af aktier til handel på SMV-vækstmarked KOM (2022) 0761, fra erhvervsministeren

2/2

stemmevægt, og aktieklasser er et område, som på nuværende tidspunkt

udelukkende er reguleret på nationalt plan. Forslaget vurderes derfor at

fjerne barrerier på det indre marked, som dog også kan ændre incitamentet

til at investere i virksomheder fra de lande, som ikke på nuværende tillader

aktieklasser.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er

overholdt. Formålet med forslaget er at fjerne de hindringer for at få adgang

til kapital på et SMV-vækstmarked,

som SMV’er har,

og den største hin-

dring er typisk, at stifteren er bekymret for at afgive indflydelse over for

selskabet. Dette søges løst ved at tillade kapitalklasser.

Regeringen er også enig med Kommissionen i, at forslaget er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet. Direktivforslaget er fremsat med hjem-

mel i TEUF artikel 50 og 114. Kommissionen anfører, at det er usandsyn-

ligt, at medlemsstater, som i øjeblikket ikke tillader aktieklasser, ensidigt

og uden eksterne incitamenter vil ændre deres regler i den nærmeste frem-

tid, medmindre der træffes foranstaltninger på EU-plan. Dette skyldes i vid

udstrækning historiske årsager, modstand fra interessenter i disse lande og

det faktum, at det ofte er vanskeligt at ændre selskabsretten, som er blevet

udviklet gennem århundreder. Enhver forsinkelse i indførelsen af disse

strukturer i hele EU risikerer fortsat at fratage mindre virksomheder finan-

sieringsmuligheder i de medlemsstater, der forbyder aktieklasser. Selvom

medlemsstaterne beslutter at træffe foranstaltninger, kan tilgangene afvige

betydeligt, hvilket potentielt kan føre til yderligere fragmentering af reg-

lerne på det indre marked.