ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 117: Notat om De Økonomiske Råds produktivitetsrapport 2023

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 117
Offentligt

Notat om De Økonomiske Råds produktivitetsrapport

2023

Til orientering af Erhvervsudvalget

Sammenfatning

Produktivitetsrapporten fra De Økonomiske Råds formandskab præsente-

res for Erhvervsudvalget torsdag den 13. april kl. 14. Rapporten blev of-

fentliggjort den 14. marts 2023 og kan findes

her.

Nedenfor følger et kort

referat af de enkelte kapitler og 10 forslag til spørgsmål til brug for mødet:

I kapitel 1 kommenterer vismændene på en række aktuelle økonomiske

politiske tiltag, som har betydning for produktiviteten. Udvalget kunne

spørge til følgende:

Spørgsmål 1: Kan det slet ikke tænkes, at der kan være tilfælde, hvor det

vil være samfundsøkonomisk optimalt at følge andre lande og give stats-

støtte til visse virksomheder?

I kapitel 2 vurderer vismændene, at der mangler empiri til at understøtte

ministeriernes gængse regneprincip om, at produktivitetsforbedringer ikke

fører til en stigning i arbejdsudbuddet (målt i timer) og dermed en forbed-

ring af de offentlige finanser. Derudover præsenteres i kapitlet bl.a. en

analyse af effekten af højere energipriser på produktiviteten.

Spørgsmål 2: Mener I fortsat, at højere energipriser fører til en langsigtet

forværring af produktiviteten, hvis man tager højde for, at Danmarks am-

bitioner i forhold til den grønne omstilling under alle omstændigheder må

lede til en reduktion af forbruget af fossil energi?

Spørgsmål 3: Hvilke konkrete ændringer i ministeriernes regneprincipper

anbefaler I her og nu i relation til beregninger af produktivitetseffekter?

Spørgsmål 4: Når I anbefaler en mere omkostningseffektiv opnåelse af

70-procent reduktionsmålsætningen skyldes det så også, at en mere ens-

artet drivhusafgift vil lede til højere produktivitet og timeløn og dermed

også et højere arbejdsudbud? Eller medregner I ikke sådanne effekter?

I kapitel 3 finder vismændene, at automatisering i maskiner øger timepro-

duktiviteten og antallet af ansatte i virksomhederne, men samtidig også

leder til en lavere lønkvote.

Spørgsmål. 5: Vil øget automatisering øge antallet af monopoler?

11. april 2023

Birgitte Smith Lange

Økonomisk konsulent

[email protected]

+45 3337 3323

Side 1 | 7

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 117: Notat om De Økonomiske Råds produktivitetsrapport 2023

Spørgsmål 6: Forventer I samme effekter ved automatisering via software

og kunstig intelligens som de effekter, der fremgår af jeres analyse af au-

tomatisering via maskiner?

Spørgsmål 7: Vil de fordelingsmæssige konsekvenser af automatisering i

fremtiden blive mindre?

Spørgsmål 8: Hvordan anbefaler I konkret, at udvalget holder øje med

udviklingen i lønkvoten? Bør udvalget bede Erhvervsministeriet om en re-

degørelse med et vist interval?

Spørgsmål 9: Hvordan forholder I jer til CEPOS’ kritik af jeres tolkning af

jeres resultater?

Spørgsmål 10: Risikerer produktivitetsrapporterne ikke at blive anvendt i

mindre grad på grund af, at de ikke drøftes med øvrige aktører i samfun-

det ligesom vismændenes andre rapporter?

Nedenfor uddybes de nævnte spørgsmål til vismændene.

Referat

Kapitel I: Aktuel økonomisk politik

I kapitel I kommenterer vismændene en række aktuelle økonomiske politiske

tiltag, som har betydning for produktiviteten. En væsentlig del af tiltagene ind-

går i regeringsgrundlaget fra december 2022. Erhvervsministeriet har ikke

ressortansvar for størstedelen af de tiltag, som vismændene kommenterer på

i kapitel 1, og dermed vil ERU ikke formelt behandle forslagene. Vismæn-

dene kommenterer bl.a. på regeringens forslag om, at



reducere skatten på virksomhedsoverdragelser indenfor familien

permanentgøre virksomhederne midlertidigt, forhøjede fradrag for

udgifter til forskning og udvikling

omlægge topskatten

forkorte længden på kandidatuddannelser

sænke beløbsordningens grænse

nedlægge jobcentrene

Vismændene kommenterer også på allerede vedtagne tiltag afledt af den

høje inflation og klimapolitiske tiltag.

Spørgsmål 1: Kan det slet ikke tænkes, at der kan være tilfælde, hvor

det vil være samfundsøkonomisk optimalt at følge andre lande og give

statsstøtte til visse virksomheder?

Vismændene kommenterer også på EU-Kommissionens forslag om, at det

skal være nemmere at give statsstøtte til grønne initiativer som reaktion på

den amerikanske Inflation Reduction Act, der indebærer statsstøtte til virk-

somheder i USA. Ifølge vismændene er statsstøtte særligt set fra en dansk

vinkel en dårlig ide. Danmark har stor fordel af en fri verdenshandel, og

Side 2 | 7

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 117: Notat om De Økonomiske Råds produktivitetsrapport 2023

dansk deltagelse i konkurrence på øget statsstøtte må som udgangspunkt

medføre et samfundsøkonomisk tab.

Dansk statsstøtte, der ikke modsvarer en markedsfejl, er forbundet med en

samfundsøkonomisk omkostning. Det skyldes, at statsstøtten skal finansieres

af andre dele af dansk økonomi, hvorfor omkostningerne ifølge vismændene

således øges. Det er uklart, hvilket alternativt scenarie vismændene vurde-

ring baserer sig på. Forudsat, at dansk statsstøtte ikke løser en markedsfejl,

giver dansk statsstøtte selvsagt et samfundsøkonomisk tab sammenlignet

med et scenarie uden Inflation Reduction Act. Det relevante spørgsmål er

dog: giver dansk statsstøtte også et samfundsøkonomiske tab, forudsat at

der er besluttet at give statsstøtte til virksomheder i USA med Inflation Redu-

ction Act? Vil det også give et samfundsøkonomisk tab, hvis EU åbner op for

øget statsstøtte, hvis der udbetales relativt meget statsstøtte i USA og de

amerikanske virksomhederne dermed kommer til at dominere markedet, eller

gælder vurderingen uanset, hvor meget statsstøtte, der udbetales i andre

lande?

Kapitel II: Udviklingen i produktiviteten

Kapitel II indeholder en overordnet beskrivelse af udviklingen i produktivite-

ten. Begrebet produktivitet er en betegnelse for produktionsprocessens effek-

tivitet og er et udtryk for, hvor meget værditilvækst produktionsprocessen

frembringer i forhold til mængden af ressourcer, der anvendes i produktionen.

Af kapitel II fremgår det, at produktivitetsvæksten i Danmark i perioden efter

finanskrisen har været højere end i en række andre lande. Det har sammen

med bytteforholdsgevinster, der angiver forholdet mellem eksport- og import-

priser, øget velstanden i Danmark.

Kapitlet indeholder også to mindre analyser. Den første viser, at omtrent

halvdelen af produktivitetsvæksten i industrien over perioden 2000-19 kan

skyldes reallokering mellem brancher, mellem virksomheder i samme bran-

che og mellem produkter indenfor den enkelte virksomhed. Den anden un-

dersøger effekten af højere energipriser i danske fremstillingsvirksomheder

på produktiviteten på kort sigt i perioden 2001-18. De kommende år hæm-

mes produktivitetsudviklingen potentielt af, at energipriserne risikerer at være

højere og forbundet med større udsving end tidligere, påpeger vismændene.

Analysen af danske fremstillingsvirksomheder viser, at højere energipriser fø-

rer til et betydeligt fald i timeproduktiviteten på kort sigt, mens den underlig-

gende effektivitet i produktionsprocessen (opgjort ved totalfaktorproduktivite-

ten) ikke ændres. Det er uvist, om erfaringerne fra analyseperioden kan over-

føres til den aktuelle situation, da det aktuelle stød er betydeligt anderledes

end de relativt små energiprisstigninger, virksomhederne har stået overfor i

analyseperioden.

Side 3 | 7

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 117: Notat om De Økonomiske Råds produktivitetsrapport 2023

Spørgsmål 2: Mener I fortsat, at højere energipriser fører til en langsig-

tet forværring af produktiviteten, hvis man tager højde for, at Danmarks

ambitioner i forhold til den grønne omstilling under alle omstændighe-

der må lede til en reduktion af forbruget af fossil energi?

Vismændene konkluderer i kapitel II, at en langvarig forøgelse af energipri-

serne alt andet lige vil svække produktiviteten på både kort og langt sigt på s.

. Spørgsmålet er dog om det også gælder under forudsætning af, at Dan-

mark og de mange andre lande vil substituere væk fra energiintensivt forbrug

for at nå fremtidige klimamål. Dette emne berøres kun meget kort i slutningen

af første afsnit på s. 49, hvor vismændene skriver, at: ”

højere energipriser

øge incitamentet til at investere i nye, grønne teknologier, der kan mindske

de ugunstige produktivitetseffekter af høje energipriser”.

Spørgsmål 3: Hvilke konkrete ændringer i ministeriernes regneprincip-

per anbefaler I her og nu i relation til beregninger af produktivitetseffek-

ter?

Endelig behandler vismændene også det forhold, at produktivitetsforbedrin-

ger ifølge centraladministrationens regneprincipper typisk antages at være

omtrent neutrale for de offentlige finanser. Det skyldes, at produktivitetsstig-

ninger og de deraf afledte højere lønninger i den private sektor både øger de

offentlige skatteindtægter og de offentlige udgifter til indkomstoverførsler og

offentlige lønninger. Produktivitetsforbedringer antages heller ikke at have en

effekt på arbejdsudbuddet målt i timer, hvorfor de heller ikke derigennem an-

tages at påvirke de offentlige finanser. Vismændene vurderer imidlertid, at

der mangler empirisk viden på området.

Det er dog ikke helt klart, hvilke konkrete ændringer, vismændene anbefaler

ministerierne nu og her. De skiver dog, at ”Det vil derfor være relevant at få

foretaget empiriske analyser, der kan identificere, hvilke typer af produktivi-

tetsfremmende tiltag, som kan give anledning til stigninger i arbejdsudbud-

det”. Udvalget kunne spørge ind til, om vismændene mener, at ministerierne

her og nu bør ændre deres regneprincipper? Dvs. inden den empiriske viden,

der efterspørges, er fremskaffet. Det skal ikke mindst ses i lyset af, at Finans-

ministeriet tidligere har kritiseret vismændene for ikke at komme med kon-

krete anbefalinger til, hvordan deres input skal omsættes til operationelle æn-

dringer af regneprincipperne, jf. Finansministeriets kommentarer til vismæn-

denes forårsrapport fra sidste år. Planlægger vismændene derudover selv at

bidrage til at fremskaffe den påpegede manglende viden på området?

De nævner imidlertid også, at andre analyser peger på, at effekten på timeproduktiviteten mind-

skes på længere sigt, hvilket taler i retning af begrænsede strukturelle effekter.

Side 4 | 7

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 117: Notat om De Økonomiske Råds produktivitetsrapport 2023

Spørgsmål 4: Når I anbefaler en mere omkostningseffektiv opnåelse af

70-procent reduktionsmålsætningen skyldes det så også, at en mere

ensartet drivhusafgift vil lede til højere produktivitet og timeløn og der-

med også et højere arbejdsudbud? Eller medregner I ikke sådanne ef-

fekter?

Vismændene argumenterer for, at visse typer politiske tiltag, der øger pro-

duktiviteten, kan styrke arbejdsudbuddet og derigennem de offentlige finan-

ser. Om arbejdsudbuddet samlet forøges eller formindskes ved en produktivi-

tetsstigning afhænger af, hvordan den underliggende årsag til produktivitets-

stigningen påvirker forholdet mellem reallønnen og værdien af fritid, jf. s. 57.

De peger på, at produktivitetsstigninger, der skyldes bedre allokering af sam-

fundets ressourcer, som udgangspunkt må formodes at øge arbejdsudbud-

det, da værdien af fritid ikke påvirkes. Det kan eksempelvis være afskaffelse

af lovgivning, som begrænser reallokeringen i økonomien og dermed hindrer

en effektiv udnyttelse af økonomiens ressourcer på tværs af virksomheder og

sektorer. Et øget arbejdsudbud vil resultere i, at de offentlige finanser styrkes.

En uensartet drivhusgasafgift fastholder beskæftigelse i eksisterende sekto-

rer i forhold til en ensartet afgift. Udvalget kunne spørge ind til, om en mere

ensartet drivhusgasafgift er et eksempel på en tiltag, der vil give en mere po-

sitivt effekt på arbejdsudbuddet og dermed råderummet, end det skønnes

med ministeriernes regneprincipper i dag.

Vismændene skriver også, at man kan forestille sig tiltag, der mindsker ar-

bejdsudbuddet via en lavere produktivitet og derigennem svækker de offent-

lige finanser.

Kapitel III: Automatisering i fremstillingssektoren

Vismændene finder i kapitel III, at der har været en stigning i antallet af dan-

ske fremstillingsvirksomheder, der anvender automatiserende maskiner, så-

som robotter og automatiske fræse-, skære- og svejsemaskine, men investe-

ringer i automatisering er relativ begrænset set i forhold til andre typer kapital,

idet at investeringer i automatiserede maskiner udgør en lille og nogenlunde

konstant andel på knap 3 pct. af de samlede investeringer i fremstillingssek-

toren i perioden 2008-19. En af årsagerne til dette kan være, at der er sket en

stigning i immaterielle investeringer, navnlig software samt forskning og ud-

vikling, på bekostning af investeringer i fysiske maskiner.

I kapitlet analyserer vismændene effekterne af automatisering og finder, at

virksomheder, der investerer i automatisering, øger timeproduktiviteten med

ca. 7 pct. i årene efter og antallet af ansatte i virksomhederne, samtidig med

at lønkvoten falder, hvilket betyder, at en mindre del af værditilvæksten går til

medarbejderne og en større del til virksomhedsejerne. Det skyldes, at virk-

somhedernes lønomkostninger falder i forhold til kapitalomkostningerne, fordi

maskinerne erstatter arbejdskraft. Et andet forhold, der kan bidrage til en fal-

dende lønkvoten kan dog også være, at automatiserende virksomheder øger

Side 5 | 7

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 117: Notat om De Økonomiske Råds produktivitetsrapport 2023

markedsmagten, fordi de får lavere omkostninger og dermed en konkurren-

cefordel relativt til virksomheder, som ikke automatiserer. Større marked-

smagt gør virksomheder i stand til at øge profitten, hvorved en mindre andel

af indkomsten går til de ansatte.

Automatisering øger produktiviteten, men kan – i modsætning til andre tekno-

logiske fremskridt – potentielt betyde lavere realløn og lavere beskæftigelse

for de medarbejdergrupper, som mister arbejdsopgaver. Det skyldes, at

automatisering kan sænke behovet for særlige typer af arbejdskraft, hvilket

trækker reallønnen ned.

De langsigtede konsekvenser af automatisering for produktivitet, fordeling og

beskæftigelse afhænger af, hvorvidt den teknologiske udvikling ændrer beho-

vet for forskellige typer af arbejdskraft, og i hvor høj grad det ændrede behov

modsvares af ændringer i arbejdsstyrkens kompetencer ifølge vismændene.

Spm. 5: Vil øget automatisering øge antallet af monopoler?

Vismændene nævner, at det især er de store virksomheder, der automatise-

rer. Derudover kan virksomheder, der automatiserer potentielt øge markeds-

magten, fordi de får lavere omkostninger og dermed en konkurrencefordel re-

lativt til virksomheder, som ikke automatiserer. Udvalget kan spørge ind til,

om vismændene forventer større problemer med monopoler som følge af

øget automatisering i virksomhederne.

Spørgsmål 6: Forventer I samme effekter ved automatisering via soft-

ware og kunstig intelligens som de effekter, der fremgår af jeres ana-

lyse af automatisering via maskiner?

Analysen omfatter ikke automatisering via software og kunstig intelligens.

Udvalget kan spørge ind til, om der forventes lignende effekter for automati-

sering via software.

Spørgsmål 7: Vil de fordelingsmæssige konsekvenser af automatisering

i fremtiden blive mindre?

Teknologien bliver mere avanceret og overtager dermed i højere grad opga-

ver, der tidligere har krævet højtuddannet arbejdskraft, og det vil altså ikke

længere kun være lavtlønnede jobs, der er i fare i fremtiden. Vismændene

nævner selv læger, advokater, journalister og lignende job.

Spørgsmål 8: Hvordan anbefaler I konkret, at udvalget holder øje med

udviklingen i lønkvoten? Bør udvalget bede Erhvervsministeriet om en

redegørelse med et vist interval?

En lavere lønkvote betyder typisk øget indkomstulighed, da personer med

høje indkomster i gennemsnit får en større del af deres indkomst fra kapital

Side 6 | 7

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 117: Notat om De Økonomiske Råds produktivitetsrapport 2023

og dermed oplever en relativ indkomstfremgang, når kapitalens andel af ind-

komsten stiger. En lavere lønkvote kan desuden forværre de offentlige finan-

ser, fordi kapitalindkomst typisk beskattes mere lempeligt end lønindkomst.

Vismændene mener, at udviklingen i lønkvoten er værd at holde øje med, da

udviklingen i lønkvoten både påvirker indkomstfordelingen såvel som statsfi-

nansernes langsigtede holdbarhed, jf. pressemeddelelsen om rapporten

her.

De skriver dog ikke i rapporten, hvordan og hvem, der bør holde øje med ud-

viklingen. Vil vismændene selv holde øje med udviklingen i lønkvoten og af-

rapportere i deres produktivitetsrapporter?

Spørgsmål 9: Hvordan forholder I jer til CEPOS’ kritik af jeres tolkning

af jeres resultater?

Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos, er kritisk overfor vismændene

tolkning: ”Vismændene konkluderer alt for hårdt på deres analyse. I årtier er

der sket en automatisering i danske virksomheder, samtidig med at lønkvoten

har været relativ konstant. Jeg kan ikke se, hvad der skulle ændre på det”.

Han tilføjer: " Vismændene siger ud fra deres ene studie, at lønnen for med-

arbejderne ikke stiger, når produktiviteten øges. Det strider i den grad mod

årtiers tendens til at løn og produktivitet følges ad i Danmark.".

Proces

Spørgsmål 10: Risikerer produktivitetsrapporterne ikke at blive anvendt

i mindre grad på grund af, at de ikke drøftes med øvrige aktører i sam-

fundet ligesom vismændenes andre rapporter?

Vismændenes miljøøkonomiske rapporter og rapporter om dansk økonomi

drøftes med henholdsvis medlemmer af Det Økonomiske Råd og Det Miljø-

økonomiske Råd inden offentliggørelse. Rådsmedlemmerne består bl.a. af

repræsentanter for en række arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer,

Nationalbanken, interesseorganisationer, regeringen samt uafhængige

fagøkonomer. Produktivitetsrådet udgøres dog af vismændene (formandska-

bet for De Økonomiske Råd). Produktivitetsrapporterne drøftes derfor så vidt

vides ikke med øvrige aktorer i samfundet før offentliggørelse. Udvalget kan

spørge ind til, hvilken betydning det har for kendskabet og anvendelsen af re-

sultater i produktivitetsrapporterne i forhold til de andre rapporter.

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Børsen (15. marts 2023) af Ulrik Horn: Vismænd: Robotter giver jackpot, men ikke til ansatte

Side 7 | 7