ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 9/1-23 fra Landdistrikternes Fællesråd og Finans Danmark om "Energiudspil: Grønnere boliger i landdistrikterne"

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 10
Offentligt

Grønnere

boliger i

landdistrikterne

Energiudspil fra Landdistrikternes Fællesråd

og Finans Danmark

JANUAR 2023

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 9/1-23 fra Landdistrikternes Fællesråd og Finans Danmark om "Energiudspil: Grønnere boliger i landdistrikterne"

Mod en grønnere fremtid

Danmark skal være grønnere. Det gælder

ikke mindst de energikilder, som sørger for, at

vores hjem fungerer – at vi kan tænde lyset

og holde værelserne varme. I den seneste tid

er det blevet stadig mere klart, at den grønne

omstilling er vigtigere end nogensinde. Med

sin nyeste rapport slår FN’s klimapanel fast,

at der skal øjeblikkelig handling til, hvis vi for

alvor skal lykkes med at bremse klimafor-

andringerne. Og vi nærmer os med hastige

skridt året 2030, hvor et flertal i Folketinget

har forpligtet sig til at levere en 70 pct.

CO2-reduktion.

Det hele sker på et sikkerhedspolitisk

bagtæppe, hvis alvor ikke er set siden Den

Kolde Krig. Danmark skal hurtigst muligt være

uafhængig af russisk gas, og derfor er det

nødvendigt at accelerere den grønne omstil-

ling. For i dag er omstillingen til grøn energi

ikke længere kun et spørgsmål om klima men

også om sikkerhedspolitik.

I de danske hjem har man i husholdnings-

budgettet mærket alvoren efter energipri-

sernes himmelflugt. Nogle husstande har

kunnet opleve ekstra varmeregninger på

flere tusinde kroner om måneden. Det kalder

på handling.

Ud af det samlede danske energiforbrug

udgør bygninger 40 pct., og derfor skal der

sættes skub i energirenoveringerne. Også i

landdistrikterne. For i landdistrikterne er der

et stort behov for energirenoveringer, og der

er stort potentiale for CO2-reduktioner. Grøn-

nere og mere bæredygtige boliger vil ikke

alene gavne den enkelte boligejers økonomi,

det vil gavne hele Danmarks grønne omstil-

ling og CO2-reduktion.

Et bredt flertal i Folketinget har besluttet, at

alle boligejere inden udgangen af 2022 skal

have besked om, hvorvidt det bliver muligt

at tilslutte sig fjernvarmenettet. Men for

mange danskere, særligt i landdistrikterne,

vil tilslutning til fjernvarmenettet ikke være en

reel mulighed. Og da mange tusinde danske

hjem i landdistrikterne i dag opvarmes med

gas eller olie, vil lige så mange hushold-

ninger i landdistrikterne skulle finde andre

grønne opvarmningskilder, når olie og gas

skal udfases.

Men, hvis vi skal lykkes med at blive uafhæn-

gig af russisk gas og leve op til klimamålene

for 2030, så er det ikke nok alene at rykke fra

sorte til grønne opvarmningskilder. I dag er

hver tredje bolig i energimæssig dårlig stand.

I landdistrikterne er andelen endnu højere.

Her gælder det for over 40 pct. af boligerne.

Desværre er der i dag en lang række boliger,

hvor energirenovering af den ene eller anden

årsag ikke kan betale sig. Særligt i landdi-

strikterne er en større del af de eksisterende

bygninger i en sådan stand, at boligens værdi

og dermed friværdi er så lav, at den langt fra

dækker lån til nye vinduer eller nye varmekilder.

Som samfund har vi et fælles ansvar for at

skabe en grønnere fremtid uden at efterlade

nogen på perronen. For vi

kan

lykkes med

Som samfund har vi et

fælles ansvar for at ska-

be en grønnere fremtid

uden at efterlade nogen

på perronen.

den grønne omstilling og sikre den fortsatte

folkelige opbakning til at komme i mål med

CO2-reduktionerne - både på land og i by.

Men det kræver politisk vilje.

Det håber vi i Landdistrikternes Fællesråd

og Finans Danmark, at det nye Folketing er

klar til. For det skal kunne betale sig for alle

danske boligejere at energirenovere deres

bolig. Vi har 13 konkrete forslag, der baner

vejen mod en grønnere fremtid.

God læselyst!

Ane Arnth Jensen

Viceadministrerende direktør

Finans Danmark

Steffen Damsgaard

Formand

Landdistrikternes Fællesråd

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 9/1-23 fra Landdistrikternes Fællesråd og Finans Danmark om "Energiudspil: Grønnere boliger i landdistrikterne"

FOTO: SØNDERBORG KOMMUNE

Gør boligmassen i

landdistrikterne grønnere

I landdistrikterne er der fortsat et stort antal

huse, som er i energimæssig dårlig stand.

Nye vinduer, isolering eller udskiftning af

varmekilde kan i mange tilfælde finansieres

af den friværdi, private boligejere har optjent

i deres bolig.

Desværre er den mulighed ikke tilgængelig

for alle boligejere. Særligt i landdistrikterne

er en større del af de eksisterende bygninger

i en sådan stand, at gennemgribende ener-

girenoveringer ikke kan betale sig for den

enkelte boligejer. Det skyldes, at boligens

værdi og dermed friværdi er så lav, at den

langt fra dækker lån til nye vinduer eller nye

varmekilder. Ligeledes er kvadratmeterpri-

sen i mange landområder så lav, at investe-

ringen til energirenoveringen ikke er rentabel

i forbindelse med et fremtidigt salg.

Derfor er der behov for indsatser, der gør

boligerne i landdistrikterne mere energieffek-

tive. Dette skal sikre, at det fortsat er attraktivt

at bo, leve og arbejde i disse områder.

Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd

og Finans Danmark, at

•

der afsættes 200 mio. kr. ekstra i 2023

•

der indføres et grønt håndværkerfradrag

målrettet boligejere i landdistrikter, hvor

der tildeles fradrag for lønudgifter til ener-

gibesparende håndværksydelser.

til bygningspuljen,1 som skal øremærkes

boliger i landdistrikterne. Det bør desuden

være muligt at yde tilskud via bygningspul-

jen til fritidshuse og flexboliger.

•

der indføres et energiforbedringsfradrag

på 40.000 kr. for feriehuse, der energire-

noveres.

¹ Det blev med Energiaftalen fra 2018 besluttet at oprette bygningspuljen, der har til formål at nedbringe energiforbruget

og omstille varmeforsyningen i helårsboliger i Danmark. Fra 2023 er det planen, at Bygningspuljen opdeles i to puljer,

hvoraf den ene målrettes energirenoveringer og den anden tilskud til varmepumper.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 9/1-23 fra Landdistrikternes Fællesråd og Finans Danmark om "Energiudspil: Grønnere boliger i landdistrikterne"

Ved indgangen til 2022 blev

omkring hvert fjerde hus i land-

distrikterne opvarmet med

enten et olie- eller gasfyr.

Sæt turbo på den grønne varme

Ved indgangen til 2022 blev omkring hvert

fjerde hus i landdistrikterne opvarmet med

enten et olie- eller gasfyr. Gasprisernes

himmelflugt i kølevandet på krigen i Ukraine

har derfor kunnet mærkes på pengepungen

i landdistrikterne. Det har også sat skub i ef-

terspørgslen efter at få udskiftet gasfyrene.

Flere initiativer er sat i søen på blandt andet

fjernvarmeområdet for at gøre Danmark

uafhængig af russisk gas. Det er godt og

vigtigt. I løbet af 2022 er der blevet fremlagt

flere nye initiativer til en hurtigere udfasning

af naturgas og udrulning af fjernvarme.

Den tidligere regering og Finans Danmark

har f.eks. indgået et partnerskab om Fyr

dit fyr-kampagnen, der skal give en fælles

håndsrækning til de danskere, der vil af med

deres olie- eller gasfyr. Med Fyr dit fyr-kam-

pagnen får boligejere mulighed for lån uden

oprettelsesgebyrer og tinglysningsafgift, når

de tager lån til at udskifte olie- eller gasfyr til

en grøn varmekilde.

Desværre er fjernvarme ikke en mulighed

flere steder i landdistrikterne på grund af

afstanden mellem husene. Derfor er der stort

behov for også at fokusere på udbredelsen

af andre grønne opvarmningskilder såsom

varmepumper eller jordvarmeanlæg.

Antal huse med olie- eller gasfyr



Bykommune

Yderkommune



Mellemkommune

Landkommune

1.000 huse

Der findes i dag flere forskellige ordninger til

at understøtte udskiftning af varmekilde fra

gas og olie til varmepumpe. Gennem byg-

ningspuljen er det f.eks. muligt at få tilskud

til skift af opvarmningsform til varmepumpe,

mens skrotningsordningen giver tilskud til

installationsomkostningerne, når et olie- eller

gasfyr udskiftes med en varmepumpe på

abonnement.

Beregnet CO2-udledning for typisk hus på 100 kvm.

Opvarmningskilde / Energimærke

Olie / F

Gas / F

Elektricitet / D

Fjernvarme / D

Opgørelsen er lavet på baggrund af antallet af boliger

(parcel-, række-, kæde- og dobbelthuse) med centralvarme

med oliefyr og naturgas.

Kilde: Danmarks Statistik

Det er antaget, at husets energiforbrug svarer til midten af energimærkeskalaen for

hhv. energimærke F og D. Ton CO2/år er opgjort på baggrund af nettoenergiforbrug og

Energistyrelsens emissionsfaktorer.

Kilde: Energistyrelsen og Finans Danmark

ton CO pr. år

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 9/1-23 fra Landdistrikternes Fællesråd og Finans Danmark om "Energiudspil: Grønnere boliger i landdistrikterne"

For at udskiftning til f.eks. en energieffektiv

varmepumpe giver mening kræver det som

udgangspunkt et tæt og velisoleret hus,

således at varmepumpen opvarmer tilstræk-

keligt og effektivt. Det kan i landdistrikterne

være en udfordring, fordi mange huse er i så

energimæssig dårlig stand, at klimaskær-

men bør renoveres. Nogle kommuner tilbyder

gratis energitjek, som kan afdække husets

energimæssige stand.

Der findes varmepumpeløsninger på abon-

nement, men det er indtrykket, at det ikke er

særligt udbredt. Det kan skyldes manglende

kendskab, eller at boligejerne oplever uhen-

sigtsmæssigheder i vilkårene.

Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd

og Finans Danmark, at:

Vi foreslår, at der etableres

et rådgivningsorgan for

landsbyer, der har ønske

om at gå sammen om et

fælles varmeværk.

•

der igangsættes en analyse, som skal af-

dække barrierer for udskiftning af varme-

kilde til en varmepumpe på abonnement.

Et sådant overblik vil forhåbentligt kunne

accelerere udskiftningen af ikke-ener-

gieffektive varmekilder, f.eks. hvis der er

tale om uhensigtsmæssige betingelser i

ordningerne.

•

der tilbydes grønne screeninger af huse i

landdistrikter for boligejere, der har lange

udsigter til eller ikke kan kobles på fjern-

varmenettet og enten permanent eller

midlertidigt anbefales at udskifte olie-

eller gasfyr med en varmepumpe. I forbin-

delse med den grønne screening udar-

bejdes en 5-årig renoveringsplan, der kan

sikre, at opvarmning med varmepumpe

er energieffektivt og giver boligejerne en

besparelse på varmeregningen.

•

der etableres et rådgivningsorgan for

landsbyer, der har ønske om at gå sam-

men om et fælles varmeværk. Rådgiv-

ningsorganet har til formål at understøtte

landsbyer og deres kommune i den indle-

dende planlægningsfase.

FOTO:NIKOLAI LINARES

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 9/1-23 fra Landdistrikternes Fællesråd og Finans Danmark om "Energiudspil: Grønnere boliger i landdistrikterne"

Trods en stor indsats og allokering

af offentlige midler er der stadig

alt for mange faldefærdige huse i

landdistrikterne.

Mere gang i nedrivningen

af faldefærdige huse

Trods en stor indsats og allokering af offent-

lige midler er der stadig alt for mange falde-

færdige huse i landdistrikterne. KORA skøn-

nede i 2017,2 at der er mellem 10.000-22.000

nedrivningsparate huse på landsplan, og

langt de fleste ligger i landdistrikterne. Disse

slidte ejendomme skæmmer landskabet, er

ikke bæredygtige og gør det fortsat svært

for områder i landdistrikterne at fastholde og

tiltrække nye tilflyttere. Og netop bosætning

er en betingelse for vækst og udvikling i alle

egne af landet.

I puljen til landsbyfornyelse – også kaldet

landsbypuljen eller nedrivningspuljen – har

der siden 2013 været afsat midler til en fokuse-

ret indsats for at forskønne og udvikle mindre

byer i landdistrikterne. Midlerne kan søges af

kommunerne forudsat kommunal medfinan-

siering af bl.a. nedrivning, områdefornyelse,

klimaskærmsrenovering og opkøb af ældre

ejendomme. Men nedrivning af faldefærdige

huse er en dyr affære, og efter man hævede

den statslige refusionsprocent for landsbyfor-

nyelse til 80 pct. for tilsagn i 2021, var satsen

tilbage på 60 pct. for tilsagn i 2022.

Gennemsnitsprisen ved nedrivning af et

gennemsnitligt enfamiliehuse var i 2017 ifølge

KORA 135.000 kr. pr. ejendom. Der findes ikke

opdaterede tal, men fra 2017-2021 er arbejds-

omkostningerne i byggeomkostningsindekset

for boliger steget med 8,5 pct. Derfor er de

statslige midler, der er blevet afsat til blandt

andet nedrivning, afgørende for udviklingen –

ikke mindst i land- og yderkommuner.

Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd

og Finans Danmark, at:

•

den statslige refusion af kommunens ud-

•

der udarbejdes et inspirationskatalog

•

der i den økonomiske ramme til landsby-

gifter i forbindelse med landsbyfornyelse

øges fra 60 pct. til 80 pct.

² KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, var en dansk analyse- og forsknings-

organisation, som i 2017 blev slået sammen med SFI og danner nu VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter

for Velfærd. Publikationen, der henvises til fra 2017, omhandler en analyse af kommunernes nedrivningsbehov i perioden

2015-2020. KORA skønnede, at mellem 10-22.000 danske huse var nedrivningsparate, og at den samlede omkostning

dertil svarede til 1,5-3 mia. kr. Over perioden skønnede KORA, at yderligere 2.000 huse ville være nedrivningsparate, når

der ikke tages højde for boliger nedrevet i perioden.

fornyelse under Bolig- og Planstyrelsen

afsættes i alt 330 mio. kr. årligt. Det vil give

incitament til at gøre op med byggeri, der

ikke er bæredygtigt.

indeholdende eksempler fra kommuner,

der har udnyttet den frigivne jord ved

nedrivningssager på en grøn og rekreativ

måde. Det skal inspirere kommuner til

effektivt at udnytte den frigivne jord til lokal

bæredygtig udvikling.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 9/1-23 fra Landdistrikternes Fællesråd og Finans Danmark om "Energiudspil: Grønnere boliger i landdistrikterne"

Det skal være nemmere at kunne

etablere bofællesskaber i nedlagte

landbrug og funktionstømte

bygninger.

Fjern barrierer for nye

boformer på landet

Nedlagte landbrugsejendomme, industri-

ejendomme og andre ejendomme, som for

længst har udtjent sin funktion, er oplagte at

omdanne til bofællesskaber. Samtidig kan

nybyggeri i form af byggefællesskaber være

med til at skabe mere mangfoldighed i ar-

kitekturen og på den måde gøre interessen

for områderne større. Det kræver dog bedre

rammer for at udnytte udtjente bygninger i

planloven, der i dag ellers udgør en hæmsko

for ny udvikling på landet på dette område.

F.eks. udfordrer planlovens §§ 35-37 mu-

lighederne for at skabe flere boliger i den

eksisterende bygningsmasse samt etablere

nye erhverv i landzonerne. Kommunalbesty-

relsen i den pågældende kommune kan kun

give landzonetilladelse til at indrette flere

boligenheder i en eksisterende bolig i en

landzone, hvis boligenhederne kan indrettes

uden væsentlig om- eller tilbygning. Ligele-

des må der jf. planloven kun oprettes erhverv

i tidligere driftsbygninger på betingelse af, at

virksomheden etableres, uden at der sker til-

eller ombygning i væsentligt omfang.

Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd

og Finans Danmark, at:

•

der i lovgivningen fastsættes definitioner

på henholdsvis bygge- og bofælles-

skaber.

•

kommunerne i en lokalplan kan planlæg-

ge for byggefællesskaber. Dette kan

både være i tilfælde med ledige bygge-

grunde eller ved ny anvendelse af ejen-

domme, der skal omdannes til boliger.

•

det skal være nemmere at kunne etablere

bofællesskaber i nedlagte landbrug og

funktionstømte bygninger generelt.

•

øge vejledningen til kommunerne om ud-

nyttelse af §§ 35-37 i planloven, hvis formål

er at udvide mulighederne for at skabe

flere boliger i den eksisterende byg-

ningsmasse samt etablere nye erhverv i

landzoner.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 9/1-23 fra Landdistrikternes Fællesråd og Finans Danmark om "Energiudspil: Grønnere boliger i landdistrikterne"