Epidemiudvalget 2022-23 (2. samling)
EPI Alm.del Bilag 16
Offentligt
Epidemikommissionen
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
Dato: 27-01-2023
Sagsnr.: 2301409
Dok. nr.: 2547466
27. januar 2023
National risikovurdering for uge 4
Risikovurderingen er baseret på data, som dækker perioden 16.
–
22. januar 2023 (begge dage inkl.)
opdateret tirsdag den 24. januar
2023. Det samlede datagrundlag offentliggøres i rapporten: “Ugentlige
tendenser: covid-19
og andre luftvejsinfektioner”.
Data for uge 3 er ved udtræk af data ikke komplette, dog vil der mangle en relativt lille mængde af
prøvesvar, at det vurderes, at signaler og tendenser kan ses. Der bør være opmærksomhed på, at antal
tilfælde er underestimerede, da der løbende vil komme flere prøvesvar på prøver, der er taget i uge 3 de
følgende dage.
Samlet vurdering: Risikoniveauet vurderes til niveau 1 nationalt og for samtlige regioner.
Antallet af bekræftede tilfælde med covid-19 er faldet fra 2.099 tilfælde i uge 2 til 1.278 i uge 3, svarende
til et fald på 39 %. Incidensen er faldet til 22 tilfælde pr. 100.000 i uge 3 fra 35 tilfælde pr. 100.000 i
uge 2 med fald i alle regioner. Den højeste incidens findes som i de foregående måneder i Region
Sjælland og er på 29 pr. 100.000 indbyggere, dernæst følger Region Syddanmark med en incidens på
27 pr. 100.000 indbyggere, mens der i de resterende regioner ses en incidens på 18 pr. 100.000
indbyggere.
I uge 3 blev der udført 19.649 PCR-tests, hvilket er et fald på 24 % fra 25.975 udførte PCR-tests i uge
2. Positivprocenten (kun baseret på PCR-tests) er faldet fra 9,1 % i uge 2 til 7,2 % i uge 3.
Positivprocenten er i uge 3 faldet i alle regioner, og den højeste positivprocent ses som i de foregående
måneder fortsat i Region Midtjylland og er på 8,5 %.
Fra uge 2 til uge 3 ses et fald i antallet af bekræftede smittede i alle aldersgrupper. Den højeste
smitteforekomst ses fortsat blandt de 80+-årige, hvor der dog for fjerde uge i træk ses et fald, senest
fra 104 tilfælde per 100.000 indbyggere i uge 2 til 55 i uge 3.
Antallet af registrerede smittetilfælde blandt beboere på plejehjem er på 82 i uge 3 sammenlignet med
195 tilfælde i uge 2, mens der foreløbigt er registreret 18 dødsfald blandt plejehjemsbeboere med en
positiv SARS-CoV-2 test i uge 3 sammenlignet med 22 i ugen før.
Antallet af nye indlæggelser er faldet fra 382 i uge 2 til 227 i uge 3. Det er fortsat de 70-89-årige, der
udgør den største gruppe af nyindlagte.