Epidemiudvalget 2022-23 (2. samling)
EPI Alm.del Bilag 13
Offentligt
Epidemikommissionen
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
Dato:
<Vælg dato>
Sagsnr.:
[Sagsnr.]
Dok. nr.:
[Dokumentnr.]
11. januar 2023
Udkast til national risikovurdering for uge 2
Risikovurderingen er baseret på data, som dækker perioden 2.
–
8. januar 2023 (begge dage inkl.)
opdateret tirsdag den 10. januar 2023.
Det samlede datagrundlag offentliggøres i rapporten: “Ugentlige
tendenser: covid-19
og andre luftvejsinfektioner”.
Data for uge 1 er ved udtræk af data ikke komplette, dog vil der mangle en relativt lille mængde af
prøvesvar, at det vurderes, at signaler og tendenser kan ses. Der bør være opmærksomhed på, at antal
tilfælde er underestimerede, da der løbende vil komme flere prøvesvar på prøver, der er taget i uge 1 de
følgende dage.
Samlet vurdering: Risikoniveauet vurderes til niveau 1 nationalt og for samtlige regioner.
Antallet af bekræftede tilfælde med covid-19 er faldet fra 6.782 tilfælde i uge 52 til 4.567 i uge 1,
svarende til et fald på 33 %. Incidensen er faldet til 77 tilfælde pr. 100.000 i uge 1 fra 115 tilfælde pr.
100.000 i uge 52 med fald i alle regioner. Den højeste incidens findes som i de foregående måneder i
Region Sjælland og er på 103 pr. 100.000 indbyggere og den laveste incidens findes i uge 1 som i ugen
før i Region Hovedstaden, hvor incidencen er på 61 pr. 100.000 indbyggere.
I uge 1 blev der udført 40.501 PCR-tests, hvilket er en stigning på 3 % fra 39.430 udførte PCR-tests i
uge 52. Positivprocenten (kun baseret på PCR-tests) er faldet fra 19,5 % i uge 52 til 12,8 % i uge 1.
Positivprocenten er i uge 1 faldet i alle regioner, og den højeste positivprocent ses som i de foregående
måneder fortsat i Region Midtjylland og er på 16,9 %.
Fra uge 52 til uge 1 ses der et fald i antallet af bekræftede smittede i alle aldersgrupper.
Smitteforekomsten er højest blandt de 80+-årige (191 tilfælde per 100.000 indbyggere i uge 52).
Antallet af registrerede smittetilfælde blandt beboere på plejehjem er på 339 i uge 1 sammenlignet med
470 tilfælde i uge 52, mens der foreløbigt er registreret 34 dødsfald blandt plejehjemsbeboere med en
positiv SARS-CoV-2 test i uge 1 sammenligned med 31 i ugen før.
Antallet af nye indlæggelser er faldet fra 801 i uge 52 til 642 i uge 1. Det er fortsat de 70-89-årige, der
udgør den største gruppe af nyindlagte.
Antallet af covid-19-relaterede dødsfald er foreløbigt 95 i uge 1 sammenlignet med 96 i uge 52. Den
samlede dødelighed i Danmark har været markant forhøjet i de seneste uger. Den forhøjede dødelighed
ses særligt i aldersgrupperne 75-84 år og 85+ år.
Antallet af smittet personale i social- og sundhedssektoren er faldet fra 885 tilfælde i uge 52 til 641
tilfælde i uge 1.