Epidemiudvalget 2022-23 (2. samling)
EPI Alm.del Bilag 11
Offentligt
Rådgivende vurdering fra Epidemikommissionen
Til:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
09-01-2023
Epidemikommissionen
Rådgivende vurdering på baggrund af Statens Serum Instituts vurdering
af 7. januar 2023 og de tiltag, som SSI peger på i en dansk kontekst
Indenrigs- og sundhedsministeren har anmodet Epidemikommissionen om en rådgivende
vurdering på baggrund af Statens Serum Instituts vurdering af den 7. januar 2023 og de
tiltag, som SSI peger på i en dansk kontekst.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet (ISM) oplyser, at
EU’s kriseresponsmekanisme IPCR
har
lavet en række opfordringer til EU-medlemslandene i lyset af stigende smitte med covid-
19 i Kina og planerne om at ophæve restriktioner i Kina pr. 8. januar 2023. ISM har i
anmodningen til Epidemikommissionen vedlagt operationelle konklusioner fra IPCR, jf.
bilag 1.
Opfordringerne omhandler ifølge ministeriet:
1. at landene er enige om at opfordre flyrejsende til og fra Kina om at bære mundbind
2. at landene er enige om at rådgive rejsende til og fra Kina om forebyggende tiltag mod
COVID-19
3. at landene kraftigt opfordres til at indføre krav om negativ test foretaget maksimalt 48
timer før afrejse fra Kina
4. at landene opfordres til at supplere ovenstående med 1) test og sekventering af
spildevand fra fly fra Kina, 2) stikprøvetest af indrejsende fra Kina samt 3) fremme
vaccination, særlig til sårbare grupper.
Indenrigs- og sundhedsministeren oplyser, at ministeriet har bedt Statens Serum Institut
(SSI) om at vurdere, hvorvidt andre EU-landes tiltag i forhold til test af rejsende fra Kina er
relevante i en dansk kontekst, herunder test af spildevandet fra fly, som ankommer fra
Kina.
SSI har den 7. januar 2023 fremsendt deres vurdering til ISM. ISM har vedlagt vurderingen
fra Statens Serum Institut som bilag til anmodning om rådgivende vurdering, jf.
bilag 2.
Det fremgår af ISMs anmodning, at SSI vurderer, at der ikke er en betydende risiko for
spredning af covid-19 fra Kina til Danmark, herunder med nye virusvarianter, som vil
kunne true den danske folkesundhed og epidemikontrol. Denne vurdering baserer sig bl.a.
på, at der er en høj befolkningsimmunitet i Danmark og, at der ikke er oplysninger om nye
bekymringsvarianter (VOC) i Kina. SSI vurderer heller ikke, at der er et særligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
Tel: 7226 9000
Sagsnr.: 2300283
Dok. nr.: 2522465
Side 1 af 3