Ministeren bedes på et samråd besvare følgende spørgsmål om myndighedernes samkøring af borgernes data i kontroløjemed:
- Vil ministeren forholde sig til artiklen »How Denmark’s Welfare State Became a Surveillance Nightmare« på www.wired.com den 7. marts 2023? https://www.wired.com/story/algorithms-welfare-state-politics/
- Hvad er ministerens holdning til den stadigt mere vidtgående samkøring af borgernes data i kontroløjemed?
- Hvilke initiativer vil ministeren iværksætte for at skabe klarhed omkring retsgrundlaget for samkøring af borgernes data samt sikre en opstramning? Der henvises til, at to analyser fra tænketanken Justitia (»Kommunernes kontrol med modtagere af sociale ydelser den 27. januar 2019« og »Udbetaling Danmarks systematiske overvågning« den 15. juli 2019) viser, at Udbetaling Danmark har beføjelser til at behandle oplysninger om stort set alle danskere i et omfang, som kan være på kant med både den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU’s Charter for Grundlæggende Rettigheder, og at retsgrundlaget for kommunernes kontrolenheder på ydelsesområdet er så uklart, at det krænker retssikkerheden. https://justitia-int.org/analyse-udbetaling-danmarks-systematiske-overvaagning/ og https://justitia-int.org/analyse-kommunernes-kontrol-med-modtagere-af-sociale-ydelser/
Dato: 17-03-2023
Status: Besvaret
Emne:
databeskyttelse og dataetik
Afholdelse af samrådet: Udvalget for Digitalisering og It 19-04-2023 kl. 10:00