Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
DIU Alm.del Bilag 93
Offentligt
2709527_0001.png
Til Udvalget for Digitalisering og It.
Onsdag den 12. april, afholdte Danmarks nationalleksikon
lex.dk
en høring om konsekvenserne af AI
og ChatGPT. Med lanceringen af GPT3 i november og GPT4 har firmaet OpenAI vist os, hvor langt de
dominerende aktører er kommet med maskingenereret information. Teknologien er i stand til at levere
beskrivelser, svar og løsninger på komplekse spørgsmål og er ved at blive indarbejdet i de etablerede
søgemaskiner, og dette vil grundlæggende ændre på den måde, vi får viden på: I en snarlig fremtid vil
det ikke længere være muligt at se, hvor den information, vi møder, stammer fra. Artikler og opslag vil
være maskingenererede og uden kildehenvisning, indsamlet fra alskens artikler og opslag på det åbne
internet.
Teknologien giver således både nogle muligheder og en række udfordringer for
undervisningssektoren, videnskaben og i yderste konsekvens demokratiet.
Konferencen var arrangeret i samarbejde med Danske Universiteter, Danske Professionshøjskoler m.fl
og havde deltagelse af de førende eksperter, lederne af de største undervisningsinstitutioner samt flere
af Folketingets uddannelses- og forskningspolitiske ordfører. Og der var overvældende interesse fra
både uddannelsesinstitutionerne og bredt i befolkningen: I salen deltager mere end 300 og til dato har
mere end 14.000 set hele eller dele af konferencen på YouTube.
På konferencen kom eksperterne med en række konkrete anbefalinger til hvordan vi som samfund skal
håndtere den nye teknologi. Disse anbefalinger har
lex.dk
samle i et hvidbog, som vi meget gerne vil
fremlægge for udvalget.
Som Danmarks største site for forskningsformidling føler vi et stort ansvar for at bidrage til samtalen
om hvordan vi håndtere udfordringerne og udnytter mulighederne ved den nye teknologi.
Hvidbogen er vedhæftet og vil blive runddelt i fysisk udgave ved foretrædet.
Ole Mølgaard
The Crowd