Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
DIU Alm.del Bilag 91
Offentligt
Borgerforslag om
Stop tech-industriens kommercielle udnyttelse af danske børn & unge
Dette borgerforslag har til formål at beskytte børn og unges privatliv, trivsel og sikkerhed mod
techfirmaernes kommercielle udnyttelse ved hjælp af algoritmer, digital manipulation, dataindsamling og
adfærdsdesign.
Børn og unge er særligt sårbare over for indsamling og udnyttelse af persondata, da det kan markedsgøre
dem i ekstrem grad på grund af deres ukritiske forbrugsmønstre. Digital manipulation bliver stadig mere
sofistikeret og effektiv i forhold til at tiltrække og fastholde børns opmærksomhed, hvilket både kan have
negative konsekvenser for deres sikkerhed, mentale trivsel samt deres opfattelse af verden.
Derfor foreslås det konkret at indføre en eller flere af følgende love efter inspiration fra lovgivningen i
lande, som vi normalt sammenligner os med:
• Forbud mod indsamling af data fra børn under 16 år,
• Forbud mod såkaldt adfærdsbaseret markedsføring til børn under 16 år,
• Forbud mod
manipulerende designpraksisser, der kan påvirke børn til at se upassende indhold eller
fastholde deres opmærksomhed mod deres vilje,
• Krav om at techvirksomheder gennemfører
og offentliggør en såkaldt »Children's Impact Assessment«
efter engelsk forbillede før lanceringen af en større ny service eller produkt målrettet børn og unge,
• Krav om at techfirmaer offentliggør deres dataindsamlingspraksis, indholdsmoderationspraksis
og
algoritmiske brug, herunder hvilke datatyper og -mængder, der indsamles og bruges til algoritmisk
forstærkning eller targeting,
• Krav om klare, præcise og letforståelige politikker og procedurer for moderation af indhold og appeller af
indholdsbeslutninger,
• Forbud af enhver algoritmisk proces, der resulterer i ulovlig forskelsbehandling
iht. gældende lovgivning,
• Krav om at techfirmaer blokerer mindreåriges adgang til sociale medieplatforme såsom Instagram, TikTok
og SnapChat, medmindre de har udtrykkelig tilladelse fra deres forældre, og
• Krav om at techfirmaer blokerer adgangen
til pornografisk materiale for mindreårige.
De fremførte forslag er som nævnt inspireret af lovgivning fra forskellige lande, som vi typisk sammenligner
os med, heriblandt:
• Frankrig, som for nyligt har lavet en udvidelse af aldersverifikationskrav
til sociale medieplatforme.
• Tyskland, som har lovgivning om beskyttelse af børn og unge mod uacceptabelt medieindhold og
adgangskontrol.
• Storbritannien, som har lovgivning om beskyttelse af børn mod skadeligt internetindhold samt
aldersverifikationskrav til pornografiske websteder.
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 91: Udkast til borgerforslag: Stop tech-industriens kommercielle udnyttelse af danske børn & unge!
• USA, der har skærpet krav til techudbydere gennem flere lovgivninger, bl.a. Californias Consumer Privacy
Act og Children's Online Privacy Protection Act.
Bemærkninger
Danske unge har ifølge Kulturministeriet et gennemsnitligt forbrug på underholdningsmedier på mere end
5 timer dagligt, samtidig har danske børn og unge europæisk rekord i at sidde foran en skærm. Ifølge Det
Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd VIVE er der også sket et markant fald i børn og unges
fysiske samvær med jævnaldrende. Hvor de tidligere var fysisk sammen ude eller hjemme hos hinanden, så
foregår en stor del af samværet i dag online på sociale medier og computerspil. En udvikling, der især ses
hos drengene, der ser meget mindre til deres venner.
Udviklingen reducerer i væsentlig grad børn og unges vigtige oplevelse af fysiske, mere overskuelige og
sanselige fællesskaber uden utidig indblanding fra kommercielle aktører, der ikke tager hensyn til
brugernes interesser eller ve og vel. Med andre ord er den »digitale legeplads«, som de unge konstant
færdes på, kommerciel, overvåget, dybt adfærdsreguleret og slet ikke indrettet med brugernes sikkerhed
og velbefindende for øje. Den er alene indrettet med fokus på at øge deres tids- og
opmærksomhedsforbrug. Som eksempel på denne skadelige utidige indblanding i børns liv, kan nævnes, at
Epic Games, der står bag spillet Fortnite, for nylig er blevet idømt en historisk stor bøde af den amerikanske
forbrugerrettighedsorganisation FTC på 245 mio. USD for at manipulere børns adfærd.
Lovgivning kan naturligvis ikke stå alene, men kan i høj grad bidrage til at beskytte børns privatliv og
sikkerhed online. Tyskland, Frankrig og Storbritannien har som sagt allerede indført lovgivning på området,
og Danmark bør derfor straks lade sig inspirere af deres tiltag. For eksempel har Frankrig vedtaget
lovgivning, der kræver aldersverifikation på pornografiske websteder og ønsker nu at udvide disse krav til
mainstream sociale medier. Tyskland har allerede indført lovgivning om beskyttelse af børn og unge mod
uacceptabelt medieindhold og adgangskontrol. Storbritannien har indført lovgivning om beskyttelse af børn
mod skadeligt internetindhold samt aldersverifikation for pornografiske websteder.
Forskning har også vist, at techfirmaers udnyttelse af børns opmærksomhed og persondata kan have
negative konsekvenser for børns mentale sundhed og deres opfattelse af verden. En undersøgelse fra Royal
Society for Public Health i 2017 fandt, at sociale medier kan have en negativ indvirkning på børns mentale
sundhed og velvære. Yderligere forskning har vist, at børn og unge kan være særligt sårbare over for
manipulerende designpraksisser og såkaldt algoritmisk forstærkning af indhold på sociale medier. En
undersøgelse fra Stanford University i 2018 viste således, at børn og unge havde svært ved at skelne
mellem reklamer og indhold på sociale medier og at manipulerende designpraksis kunne føre til en
forvridning af deres opfattelse af verden.
Et andet vigtigt argument er, at en klar og utvetydig lovgivning især kan være et effektivt tiltag, fordi den
kan understøtte forældrene i at tage det nødvendige ansvar i opdragelsen af deres børn. En kamp, som for
nuværende er tabt, så længe forældrene står alene over for techfirmaernes uendelige ressourcer. Ved at
implementere enkelte eller flere af de foreslåede foranstaltninger, herunder forbuddet mod
dataindsamling fra børn under 16 år, forbuddet mod adfærdsbaseret markedsføring til børn under 16 år,
samt kravet om en såkaldt Children's Impact Assessment før lanceringen af større nye services eller
produkter, vil vi bedre kunne beskytte vores børn mod den skadelige påvirkning fra techfirmaer og deres
kommercielle interesser. Samtidigt vil kravet om tydelige og letforståelige politikker og procedurer for
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 91: Udkast til borgerforslag: Stop tech-industriens kommercielle udnyttelse af danske børn & unge!
moderation af indhold samt appeller af indholdsbeslutninger også bidrage til at øge gennemsigtigheden og
ansvarligheden i techfirmaernes praksisser.
Desuden vil et forbud mod manipulerende designpraksisser, som især gennem algoritmestyret,
personaliseret og følelsesfremkaldende indhold, kunne beskytte børn mod at se upassende indhold eller
udvikle afhængighed. Dette omfatter også kravet om, at techfirmaerne blokerer adgangen for mindreårige
under 15 år til sociale medieplatforme som Instagram, TikTok og Snapchat, medmindre de har forældrenes
tilladelse. Disse tiltag vil bidrage til at beskytte vores børn mod upassende indhold samt sikre, at de kan
navigere sikkert på sociale medier. Ved at gennemføre en eller flere af disse foranstaltninger vil vi som
nævnt følge i fodsporene på andre lande, der allerede har vedtaget ansvarlige love på dette ekstremt
vigtige område.