Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
DIU Alm.del Bilag 83
Offentligt
Kære udvalgsmedlem.
Jeg er desværre blevet bekendt med tilfælde, hvor kommunikationen via det elektroniske netværk -
eksempelvis e-boks - eller rettere sagt, den manglende kommunikation har afstedkommet
uoprettelig skade.
•
En ensom dame, der - på det tidspunkt, hvor hun modtog rykkere for vedligehold af gravsted
- var ude af stand til at kigge i sin e-boks. Hun blev efterfølgende gjort opmærksom på, at
hendes mands gravsted var nedlagt og gravstenen makuleret…
•
En midaldrende kvinde, der i en periode var sat ud af spillet på grund af svære psykiske
problemer, kunne konstatere, at hendes arbejdsskadeforsikring, der senere skulle hjælpe
hende i den svære økonomiske situation hendes sygdom havde bragt hende i, havde flere
rykkere liggende i hendes e-boks, og var således bragt i en situation, hvor disse forsikringer
stod til opsigelse…
Og jeg er sikker på, at der findes rigtig mange sammenlignelige situationer…
Det ligger mig derfor meget på sinde, at Folketingets respektive udvalg ser på denne problematik,
og derefter gerne bidrager med et tillæg til gældende love, hvori der står:
•
“Hvis en borger ikke responderer på x antal elektroniske henvendelser af alvorlig
karakter, skal den henvendende myndighed eller virksomhed, sikre sig, at der er foretaget
henvendelse i anden form - personlig, anbefalet brev el.lignende - inden det i
henvendelsen angivne afstedkommer konsekvenser for den pågældende.”
Ja, det kan sikkert formuleres mere juridisk korrekt, men jeg er sikker på, at den der læser denne
anmodning godt forstår meningen, og vil bidrage med at føre dette ud i livet.
Denne henvendelse må gerne offentliggøres på
ft.dk,
Jeg ser frem til at følge sagens behandling.
Med venlig hilsen
Stefan
Stefan G. Rasmussen
Fhv MF
Brynet 6
DK-4300 Holbæk
Mobil: +45 2025 8877