Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
DIU Alm.del Bilag 79
Offentligt
Udvalget for digitalisering og it
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
24. april 2023
Kære medlemmer
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It anmodede den 24. marts 2023
Statsrevisorerne om revisionsmæssig bistand til en undersøgelse af omfan-
get og kvaliteten af Finanstilsynets it-tilsyn og inspektioner af finansielle virk-
somheders styring af deres it-sikkerhed og
–
risici.
Statsrevisorerne anmodede på denne baggrund den 24. april 2023 Rigsrevi-
sionen om at iværksætte en undersøgelse af Finanstilsynets tilsyn med it-
sikkerheden i finansielle virksomheder. Omfanget af undersøgelse er nærme-
re beskrevet i vedlagte statsrevisoranmodning.
Processen i forhold til udvalget fremgår af Folketingsbeslutning om statsrevi-
sorernes valg og virksomhed, jf. BEK nr. 10236 af 04/06/2018:
§ 10. Beretninger fra rigsrevisor, som er foranlediget udarbejdet i medfør af
reglerne i § 8 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m., behandles af
statsrevisorerne på deres førstkommende møde efter beretningernes modta-
gelse. Herefter fremsender statsrevisorerne straks beretningerne med deres
eventuelle bemærkninger til vedkommende folketingsudvalg. Statsrevisorer-
ne fremsender endvidere egne beretninger til vedkommende udvalg. Inden 2
uger efter modtagelsen meddeler udvalget statsrevisorerne, om det vil lade
rigsrevisors beretning i sin helhed indgå eller optrykke som bilag til en ud-
valgsbetænkning eller beretning. Er dette ikke tilfældet, kan statsrevisorerne
beslutte at afgive beretningen til Folketinget.
Stk. 2. Beslutter udvalget i sin betænkning at medtage hele rigsrevisors be-
retning, medtages tillige eventuelle bemærkninger fra statsrevisorerne.
Stk. 3. Statsrevisorerne og vedkommende folketingsudvalg kan fordre sam-
råd om modtagne beretninger. Såvel statsrevisorerne som vedkommende
udvalg kan anmode om, at statsrevisorerne i sådanne samråd bistås af rigs-
revisor.
Med venlig hilsen
Mille Sofie Brandrup
Udvalgssekretær
Side 1 | 1