DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023

Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
DIU Alm.del Bilag 75
Offentligt

Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst

April 2023

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023

Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst

April 2023

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023

I tabeller kan afrunding medføre,

at tallene ikke summer til totalen.

Henvendelse om publikationen

kan ske til:

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet

Stormgade 4-6

1470 København K

T 72 28 24 00

Elektronisk Publikation:

ISBN:

[xxx-xx-xxxx-xxx-x]

Publikationen kan hentes på

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets hjemmeside:

www.digmin.dk

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023

Forord

Digitale teknologier har ændret vores verden og hverdag, og udviklingen har bi-

draget til mere produktive virksomheder. Vi skal fortsætte den digitale udvikling.

For når danske virksomheder øger konkurrenceevnen, står Danmark stærkere. På

den måde kan vi i fremtiden fastholde gode arbejdspladser og sikre samfundets

velstand og velfærd.

Også inden for grøn omstilling spiller digitaliseringen en stor rolle. Det har vi se-

nest set under energikrisen, hvor digitalisering har vist sig vigtig for at kunne ener-

gioptimere produktionen.

Men samtidig må vi ikke være blinde for de skyggesider og sårbarheder, der opstår

i et mere digitalt samfund. Truslen fra cyberkriminelle vækker bekymring. Ét er

risikoen for at blive hacket af cyberkriminelle. Det kan koste dyrt for danske virk-

somheder. Noget andet er det ansvar, der er over for borgere, kunder og samfun-

det, når virksomhederne håndterer og opbevarer data.

Regeringens ambition er, at Danmark skal være digitalt foregangsland. Det bety-

der, at digitaliseringen skal skabe vækst i virksomhederne og være med til at løse

nogle af de udfordringer, vi står overfor som samfund.

Men det betyder også, at vi skal stille krav om ansvarlighed i den digitale udvikling

og sikre inklusion. Borgere og virksomheder skal kunne følge med. Og vi skal sikre,

at borgere og virksomheder kan være trygge i det digitaliserede samfund. Den di-

gitale udvikling skal ske i overensstemmelse med vores demokratiske værdier. Og

vi skal anerkende og arbejde med konsekvenserne for vores demokrati, sammen-

hængskraft og konkurrenceevne når store tech-virksomheder får mere magt.

Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst viser, hvordan danske virksomheder

klarer sig i den digitale omstilling. Danmark er et digitalt foregangsland. Men det

ser ud til, at Danmark har tabt fart i udviklingen – for redegørelsen viser også, at

Danmark ikke længere er nummer et i Europa inden for digitalisering. Danmark

er dog nummer ét i andre opgørelser.

Andre landes digitale udvikling accelererer, og derfor må vi ikke læne os tilbage.

Der er flere områder at tage fat på. Særligt skal vi se på digitale kompetencer. Ad-

gang til kompetent arbejdskraft er afgørende for, at danske virksomheder kan lyk-

kes med digital omstilling. Min ambition er, at vi som land gør alt hvad vi kan for

at skabe værdi, når vi fremover fortsat investerer i den digitale omstilling. Til gavn

for danske virksomheder, borgere, grøn omstilling og dansk økonomi.

Vi skal lykkes og skabe nyt momentum.

Digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre

April 2023

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023

Indhold

Sammenfatning ....................................................................................................................... 8

Status for Danmarks digitale omstilling ................................................................................. 13

2.1. Danmarks digitale placering i et internationalt

perspektiv ...................................................................................................................... 13

2.2 EU og Det Digitale Årti .............................................................................................. 17

Digitale vilkår for samfund, virksomheder og forbrugere ....................................................... 20

3.1 Digital Infrastruktur .................................................................................................... 20

3.2 Befolkningens digitale kompetencer .......................................................................... 24

3.3 Digital ansvarlighed ................................................................................................... 27

3.4 Cybertrusler og digital sikkerhed i virksomhederne ................................................... 27

3.5 Onlinehandel – et konkurrencevilkår i en digitaliseret

verden ............................................................................................................................ 30

Avancerede teknologier og automatisering ........................................................................... 37

4.1 Danske virksomheders brug af avancerede teknologier ............................................ 37

4.2 Automatisering og robotteknologi .............................................................................. 41

4.3 Store danske kvantepotentialer ................................................................................. 44

Digitalisering og den grønne omstilling går hånd i hånd ........................................................ 46

5.1 Samspillet mellem digitalisering og grøn omstilling i

danske virksomheder ..................................................................................................... 47

5.2 Danske virksomheders arbejde med

bæredygtighedsrapportering .......................................................................................... 49

Litteraturliste ......................................................................................................................... 53

Redaktionen er afsluttet den 12. april 2023.

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023

Indhold

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023

Kapitel 1

Sammenfatning

Digitaliseringen har fået stor betydning i alle afkroge af vores samfund. Digitale

teknologier har lettet hverdagen for mange borgere og virksomheder og kan være

med til løse store samfundsudfordringer som klima, sundhed og manglen på ar-

bejdskraft.

Digitaliseringen muliggør, at vi kan mindske vores tid brugt både på rutineopga-

ver, men kan i stigende grad også mindske tiden brugt på mere komplekse opga-

ver. Dermed kan vi være mere produktive og digitaliseringen kan frigøre ressour-

cer. Det skaber grundlag for vækst. Den øgede digitalisering er også blevet et

uundgåeligt vilkår, som mange virksomheder er nødt til at forholde sig til.

Samtidig med at vi bliver mere digitale følger en øget trussel fra cyberkriminali-

tet, og det stiller krav til at data behandles sikkert og ansvarligt. Det stiller krav

til både erhvervsliv og regulering, hvis de fortsat høje ambitioner for digitalise-

ringen af vores samfund skal indfries.

Der kan være flere svar på, hvorfor Danmark gennem længere tid har været ét af

verdens mest digitaliserede lande. Først og fremmest er Danmark en lille åben

økonomi. Danske virksomheder er derfor nødt til at være innovative og omstil-

lingsparate og benytte de redskaber, som gør dem konkurrencedygtige, hvis de

skal kunne konkurrere uden for landets grænser.

Den digitale dagsorden har desuden været højt prioriteret politisk. Den første

fællesoffentlige digitaliseringsstrategi blev vedtaget i 2001 og omfattede staten,

regioner og kommuner. I 2018 fik erhvervslivet en digital vækststrategi, mens

udvalgte områder, som sundhed og forskning har turdet tage de første skridt ud

i ukendt land, når det kom til digitalisering. I de senere år har der endvidere væ-

ret politisk fokus på at styrke den demokratiske kontrol med tech-giganterne og

skærpe ansvaret for sociale medier. Historien om de danske styrker inden for

digitalisering er samtidig en historie om et samarbejde og vekselvirkning mellem

den offentlige og private sektor, som har drevet digitaliseringen i Danmark. Men

mange andre lande rykker også på digitaliseringen i disse år.

Denne publikation giver en redegørelse om den erhvervsrettede digitalisering i

Danmark. Den grundlæggende konklusion er, at Danmark er et digitalt fore-

gangsland, men samtidig står vi også over for nogle udfordringer. Danmark er

desuden i 2022 faldet ned på en andenplads i EU-kommissionens Digital Eco-

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023

Kapitel 1

nomy and Society Index (DESI), hvor Danmark i 2021 lå på førstepladsen. Re-

degørelsen dykker ned i udviklingen på de enkelte områder og giver en samlet

status på den erhvervsrettede digitalisering i Danmark, jf. boks 1.

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023

Kapitel 1

Boks 1 Hovedkonklusioner i Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023

Danmark er et digitalt foregangsland, men er faldet tilbage på en andenplads i EU

Danmark er blandt de bedste til digitalisering i en række målinger af landes digitalisering

i Europa og i verden, men har i 2022 mistet førstepladsen i Europa. Det skyldes bl.a. at

Danmark har den laveste digitale vækst i EU fra 2021 til 2022. Det går stærkt med digi-

taliseringen i andre lande og Danmark kan ikke læne sig tilbage, når ambitionen er at

være helt i front.

Digitalisering kan øge produktiviteten og er vigtigt for konkurrenceevnen

Digitalisering kan gavne virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne. Virksom-

heder, der formår at være langt fremme på digitaliseringsdagsordenen, kan opnå kon-

kurrencefordele og særligt store virksomheder er langt fremme. Derfor er det vigtigt fort-

sat at fokusere på, at SMV’erne kommer med på vognen og ikke falder bagud.

Digitale platforme giver nye muligheder, men kan udfordre konkurrencen

Med øget digitalisering kommer nye forretningsmodeller og muligheder. Særligt digitale

platforme har ændret måden, som vi handler på. Platformene giver mange virksomheder

gode muligheder for effektivt at nå flere kunder. Men tilstedeværelsen på digitale plat-

forme og betalingen hertil er samtidig også blevet en nødvendighed, der kan udfordre

den lige konkurrence. Ligeledes kan de digitale platformes muligheder for fx deling af

indhold rejse nye udfordringer i forhold til producenters immaterielle rettigheder. Derfor

er der både nationalt og på EU-niveau et stort fokus på regulering af Tech-giganter.

SMV’ernes informations- og cybersikkerhed skal styrkes

At være langt fremme på digitalisering er en styrke, men det gør os også sårbare over

for angreb fra cyberkriminelle. Det kan have store omkostninger for vores samfund og

virksomhederne. 44 pct. af SMV’erne har et for lavt sikkerhedsniveau i forhold til deres

risikoprofil.

Danmark har et stærkt fundament, når det kommer til digital infrastruktur

Danmark er førende i Europa på digital infrastruktur. Det vil sige hurtig, tilgængelig og

billig internetadgang, som er et grundlæggende fundamentet for at digitalisering i resten

af samfundet er muligt. Fortsat udbygning og udbredelse af hurtige internetforbindelser

er central, hvis Danmark fortsat skal være helt med i front.

Mangel på It-specialister kan bremse den digitale vækst

Danmark ligger på en fjerdeplads i Europa, når der måles på befolkningens basale IT-

kompetencer, men flere lande er længere fremme målt på antallet af It-specialister. Over

60 pct. af danske virksomheder oplever vanskeligheder ved at rekruttere It-specialister

og manglen på It-specialister har været stigende i mange år. Øget digitalisering i virk-

somhederne kræver flere It-specialister.

Danske virksomheder er helt i front af brugen af de fleste avancerede teknologier

EU har store ambitioner for europæiske virksomheders brug af avancerede teknologier.

Her er danske virksomheder helt i front i brugen af teknologier som robotteknologi, cloud,

kunstig intelligens og 3D-print, mens andre landes virksomheder er længere fremme ved

brugen af IoT (sensorteknologi).

Digitalisering kan skubbe på den grønne omstilling, når det bliver tænkt sammen

Digitalisering og den grønne omstilling har store synergier. Digitale teknologier kan

mindske ressourcespild, øge energieffektiviteten og fremme den cirkulære økonomi. Det

er godt for miljø og klima. Samtidig ser virksomhederne det også som en konkurrence-

parameter at være en grøn virksomhed med dokumentation i ryggen – og her kan digi-

talisering lette dokumentationsbyrden.

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023

Kapitel 1

Redegørelsens indhold

Digitaliseringen har stor betydning for danske virksomheders vækst, konkurren-

ceevne og produktivitet, jf. boks 1.2. Kapitel 2 giver derfor en samlet status på

den digitale omstilling i Danmark med udgangspunkt i de internationale målin-

ger. Danmark ligger højt placeret på de fleste af målepunkterne for digitalisering.

Det gælder især, når det kommer til virksomhedernes brug af digitale teknologier

og så er den digitale infrastruktur i Danmark helt i top i et internationalt per-

spektiv. Hvis Danmark skal genindtage sin førsteplads, så skal der sættes ind for

at styrke kompetenceniveauet i befolkningen, hvor Danmark halter efter Finland

som i 2022 ligger på en europæisk førsteplads. Samtidig skal Danmark bevare

momentum på de områder, hvor vi er stærke, da det går stærkt med digitalise-

ringen i andre lande.

Kapitel 3 undersøger nogle af grundvilkårene for den digitale vækst i Danmark.

Den digitale vækst kræver blandt andet fortsatte investeringer i den stærke in-

frastruktur og It-kompetent arbejdskraft. Forbrugerne handler i høj grad på in-

ternettet og digitale platforme vinder indpas, hvilket har betydning for konkur-

rencevilkårene. Der sættes i kapitlet fokus på virksomhedernes arbejde med di-

gital ansvarlighed, da virksomhederne mødes af krav om fx ansvarlig opbevaring

og behandling af data, både fra forbrugere og regulering. Samtidig sættes der

også fokus på informations- og cybersikkerhed, da truslen fra cyberkriminalitet

er meget høj. Særligt viser redegørelsen, at der er behov for et fokus på at styrke

den digitale sikkerhed i danske SMV’er.

Danske virksomheder er i høj grad digitale og de næste skridt mod digital vækst

omhandler virksomhedernes brug af avancerede teknologier, som fx kunstig in-

telligens. Kapitel 4 undersøger derfor virksomhedernes brug af avancerede tek-

nologier og her står danske virksomheder stærkt. Danske virksomheder er med

helt i front indenfor robotteknologi, kunstig intelligens, 3D-print og big data,

mens Danmark ligger efter andre sammenlignelige lande i brugen af Internet-of-

things (IoT). Kapitlet redegør desuden for det spirende økosystem inden for

kvanteteknologi, som kan blive en ny dansk styrkeposition.

Danske virksomheder står overfor en massiv grøn omstilling, hvilket øger beho-

vet for at sammentænke digitalisering og den grønne omstilling. Danske virk-

somheder ser et stort potentiale i fx brugen af kunstig intelligens og IoT (sensor-

teknologi) som redskaber, der kan reducere klimaftrykket. Den grønne omstil-

ling er derfor langt hen ad vejen også en digital omstilling. I takt med at kravet

til virksomhederne om grøn og bæredygtig produktion øges fra forbrugere og

samfund, kan digitalisering spille en vigtig rolle indenfor dokumentation af virk-

somhedernes bæredygtighed. Her kan der ligge en stor opgave i at få særligt min-

dre virksomheder klædt på med digitale løsninger, så det bliver lettere at doku-

mentere og rapportere om bæredygtighed.

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023

Kapitel 1

Boks 2 Digitaliserings bidrag til vækst og produktivitet

Positiv sammenhæng mellem digitalisering og BNP

Deloitte

har vist, at digitalisering målt ved DESI-score har en positiv signifikant effekt på BNP pr.

indbygger. Deloitte finder, at en stigning i DESI-scoren på 10 pct. fører til en 0,65 pct. stigning i BNP.

Digitaliserede økonomier klarede sig bedst under coronapandemien

I kølvandet af coronakrisen lavede Danmarks Nationalbank en analyse af hvordan forskellige lande

i Europa klarede sig gennem coronapandemien.

Analysen viste at højt digitaliserede lande havde

klaret sig bedre end mindre digitaliserede lande. Årsagen er, at mere digitaliserede lande kunne

holde økonomien kørende ved at købe og sælge online, arbejde hjemmefra og at husholdninger og

virksomheder i disse lande har bedre kompetencer og erfaring med at benytte digitale teknologier og

dermed var bedre rustet.

Digitalisering løfter samfundets produktivitet og vækst

Den Europæiske Centralbank gennemgår i en metanalyse 103 studier for at belyse effekten af digi-

talisering på centrale makroøkonomiske variable og finder blandt andet, at digitalisering i de fleste

tilfælde har en positiv effekt på samfunds produktivitet og dermed kan løfte den økonomiske vækst.

Automatisering øger virksomheders produktivitet og beskæftigelse

De Økonomiske Råd finder ved en litteraturgennemgang og ved egen analyse på dansk data, at

automatisering fører til en højere timeproduktivitet og beskæftigelse i fremstillingsvirksomheder. Der

er tegn på at virksomheder har mulighed for at øge afsætningen ved øget automatisering. Dog kan

det ikke entydigt fastlægges om automatisering i virksomheder også øger eller mindsker samfundets

vækst og beskæftigelse og om der sker en forskydning.

Et andet studie fra Copenhagen Business

School der undersøger robotintensitet på tværs af lande og erhverv, finder en sammenhæng mellem

en øget brug af robotter og produktivitet (målt ved totalfaktorproduktivitet).

Digitale teknologier og kompetencer kan øge produktivitet i virksomheder

Et studie fra OECD peger på, at konkrete teknologier som cloud computing, CRM, højhastigheds-

bredbånd og ERP-software, alle er associeret med højere produktivitet.

Samtidig viser et andet OECD-studie særligt store potentialer for serviceerhverv og yngre virksom-

heder ved digitale investeringer. Især softwareinvesteringer kan give store produktivitetsfordele for

lavproduktive virksomheder, mens produktivitetsfordelene er positive og betydelige ved investeringer

i IKT-hardware og udbredelsen af højhastighedsbredbånd.

Nationalbanken (2021):

Digitaliserede økonomier har klaret sig bedre gennem pandemien

European Central Bank (2020):

Virtually everywhere? Digitalisation and the euro area and EU economies

De Økonomiske Råd (2023):

Produktivitet

Anders Sørensen et al. (2020):

Automation and Productivity – A Cross-country, Cross-industry Comparison

OECD (2019):

Digitalisation and productivity: In search of the holy grail – Firm level empirical evidence from

EU countries

OECD (2021):

The impact of digitalisation on productivity: Firm-level evidence from the Nertherlands

Deloitte (2021):

Digitalisation an opportunity for Europe

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023

Kapitel 2

Status for Danmarks digitale omstilling

2.1. Danmarks digitale placering i et internationalt per-

spektiv

Dette kapitel sammenligner Danmarks digitale vækst med andre europæiske

lande på en række nøgletal. Kapitlets hovedkonklusioner er:



Efter at have været det mest digitale land i Europa i 2021, ligger Dan-

mark i 2022 på en 2. plads.



Den digitale vækst i Danmark har tabt fart i sammenligning med andre

lande.



Danmark ligger også med i front i andre internationale målinger sam-

men med andre europæiske lande.



I EU står digitalisering højt på prioritetslisten. Derfor har EU opstillet

en række digitale mål, der skal sikre den videre digitale udvikling frem

mod 2030.

Danmark har i 2022 mistet sin førsteplads som det mest digitaliserede land i EU.

Danmark opnår i 2022 ifølge EU-kommissionens DESI-måling en 2. plads, som

det mest digitaliserede land i EU med en score på 69,3, imod Finland med en

samlet score på 69,6. Danmark er således rykket én plads ned fra 1. pladsen i

2021. Danmark og Finland ligger helt tæt i toppen, mens de andre lande følger

lidt efter jf. figur 2.1.

Figur 2.1

Samlet DESI-score, 2022

Score

Anm; NORD er et simpelt gennemsnit af landende Sverige, Finland, Tyskland og Nederlandene,

Kilde: Eurostat, DESI 2022

DESI-scoren sammenfatter en række indikatorer for de europæiske landes digi-

talisering, se boks 2.

FIN

DNK

NLD

SWE

NORD

IRL

MLT

ESP

LUX

EST

AUT

SVN

FRA

DEU

LTU

PRT

BEL

LVA

ITA

CZE

CYP

HRV

HUN

SVK

POL

GRC

BGR

ROU

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023

Kapitel 2

Boks 2 Digital Economy and Society Index (DESI)

Digital Economy and Society Index (DESI) er et sammensat indeks, der opsummerer relevante indi-

katorer for EU og følger udviklingen i EU-medlemsstaterne på tværs af fire hovedindikatorer:

Inter-

netadgang, befolkningens digitale kompetencer, virksomhedernes integration af digital teknologi

digitale offentlige tjenester.

Hver af hovedindikatorerne består af en række underindikatorer. Eksempelvis består hovedindikato-

ren

Internetadgang

af 10 målinger, som fx måler adgang til og anvendelse af fysiske og mobile bred-

bånd, internethastighed og pris.

Over tid har Danmark været et lokomotiv i den digitale omstilling sammen med

lande som Finland, Holland og Sverige. Danmark har været med fremme i alle

årene for DESI-målingen og været på førstepladsen i 5 ud af 8 målinger, siden

indekset blev præsenteret i 2015, jf. figur 2.2.

Figur 2.2

Danmarks placering i DESI

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Kilde: Eurostat, DESI 2022

Selvom Danmark har haft fremgang i scoren siden 2021, går det stærkere i andre

lande. Danmarks DESI-score er steget med 6 pct., med en stigning fra en score

på 65,3 til en score på 69,3 siden 2021, hvilket er den laveste vækst i EU, jf. figur

2.3. Udgangspunktet spiller dog en rolle, og fremgangen er størst i lande med en

lav DESI-score.

Figur 2.3

Udvikling i DESI-score 2021-2022

Pct.

25,0

20,0

15,0

10,0

5,0

CYP

ITA

GRC

FRA

BGR

CZE

HUN

DEU

LTU

MLT

ROU

SVN

POL

ESP

PRT

HRV

FIN

IRL

NORD

SVK

AUT

NLD

SWE

LVA

BEL

LUX

EST

DNK

0,0

Pct.

25,0

20,0

15,0

10,0

5,0

0,0

Kilde: Eurostat, DESI 2022

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023

Kapitel 2

Den gennemsnitlige score for EU er steget med 13 pct. EU-gennemsnittet træk-

kes især op af udviklingen i lande med en lav DESI-score, som Cypern, Italien og

Grækenland.

På DESI’s fire hovedindikatorer er Danmark langt fremme inden for kategorien

internetadgang (1. plads) og virksomheders brug af digitale teknologier (2.

plads). Danmark er nr. 5, når det kommer til befolkningens digitale kompeten-

cer, hvilket er bagefter sammenlignelige lande (NORD), men bedre end EU-

gennemsnittet. Den laveste placering opnår Danmark inden for kategorien for

digitale offentlige tjenester, hvor Danmark ligger på en 8. plads (se boks 2.1),

hvilket dog stadig er en bedre placering end de fleste sammenlignelige lande

samt EU-gennemsnittet, jf. figur 2.4.

Figur 2.4

Figur 2.4 Europæiske landes placering i hver af de 4 hovedindikatorer, 2022

Score

100

Internetadgang

Score

100

Score

100

Virksomhedernes integration af

digitale teknologier

Score

100

DNK

NLD

ESP

DEU

NORD

FRA

IRL

ITA

FIN

SWE

SVN

AUT

ROM

PRT

BUL

LTA

SVK

LTU

POL

EST

BEL

Score

100

Digitale offentlige tjenester

Score

100

Score

100

FIN

DNK

SWE

NLD

NORD

MLT

BEL

IRL

ITA

SVN

AUT

ESP

PRT

LTU

EST

DEU

FRA

SVK

LVA

POL

BUL

ROM

Befolkningens digitale

kompetencer

Score

100

Kilde: Eurostat, DESI 2022

Alle landene i top-10 ligger særdeles tæt når det kommer til digitale offentlige

tjenester, men derfor er det alligevel overraskende at Danmark ligger på en 8.

plads. Flere offentlige initiativer forventes at øge servicen for virksomheder, og

vil potentielt kunne forbedre Danmarks placering, jf. boks 2.1. Det skal dog sam-

tidig bemærkes, at Danmark for tredje gang er blevet kåret som det land i verden,

der er bedst til offentlig digitalisering af FN.

Forskellen mellem DESI og FN’s rangering af Danmarks offentlige digitalisering illustrerer, at

målemetoden kan spille en afgørende rolle.

Publikationens titel

EST

FIN

MLT

NLD

ESP

IRL

LUX

DNK

SWE

LTU

NORD

LTA

AUT

SVN

PRT

FRA

BEL

DEU

ITA

POL

SVK

ROM

FIN

NLD

IRL

SWE

NORD

DNK

LUX

MLT

EST

ESP

AUT

FRA

BEL

PRT

DEU

SVK

LTA

SVK

LTU

POL

ITA

ROM

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023

Kapitel 2

Boks 2.1 DESI-målepunkter i offentlig digitalisering og danske initiativer

Hovedindikatoren digitale offentlige tjenester dækker over målinger af brugere af digitale offentlige

tjenester (2. plads), forhåndsudfyldte elektroniske blanketter (6. plads), digitale offentlige tjenester

for borgere (9. plads), digitale offentlige tjenester for virksomheder (8. plads) samt åbne offentlige

data (11. plads).

På de fleste områder er der en række initiativer, der gennemføres i den kommende tid. Herunder

blandt andet automatisk erhvervsrapportering der automatiserer virksomhedernes indberetninger til

det offentlige og letter byrderne for virksomheder. Den øgede automatisering betyder, at der kan

opnås en effektiviseringsgevinst på 3 mia. kr. årligt hos danske virksomheder. Et andet tiltag er

da-

tavejviser.dk

der udbygges løbende de kommende år. Formålet med datavejviseren er at gøre det

enklere for virksomheder, forskere, myndigheder og civilsamfundet at finde frem til tilgængelige of-

fentlige data.

Danmark og Finland ligger tæt i toppen, men Finland har i 2022 rykket sig mere

end Danmark og dermed overtaget den danske førerposition, jf. boks 2.2.

Boks 2.2 Finland fastholder høj digital vækst og overhaler Danmark

Der er flere årsager til at Finland overhaler Danmark i 2022. For det første skyldes det, at finnerne

opnår en markant bedre score i hovedindikatoren befolkningens digitale kompetencer. Det er ikke

nyt at Finland er længere fremme her. For det andet, er Finland med en vækst på 31 pct. rykket

tættere på Danmark, når det kommer til hovedindikatoren internetadgang. Finland ligger desuden

også på en første plads og har en lidt højere vækst i hovedindikatoren virksomhedernes integration

af digitale tjenester. For digitale offentlige tjenester ligger Finland også foran Danmark, men begge

lande har opnået samme relative forbedring.

Samlet fastholder Finland en højere digital vækst end Danmark og overtager dermed førstepladsen

i DESI-indekset.

For at Danmark også i fremtiden skal være i front kræver det, at der fokuseres på

den digitale omstilling. Både de steder hvor Danmark er i front og de steder hvor

Danmark er bagud. Dykkes der ned i de fire hovedindikatorer er det bemærkel-

sesværdigt, at der fortsat er fremgang inden for kategorien internetadgang, efter

at denne tog et stort spring i 2021 med udrulningen af 5G, jf. figur 2.5. Desuden

er der pæn fremgang i virksomhedernes integration af digitale teknologier, hvor

der er bygget ovenpå efter stor fremgang under corona fra 2020 til 2021. Også

digitale offentlige tjenester fortsætter en stødt fremgang. Det samme gælder for

befolkningens digitale kompetencer, om end væksten er relativt lav ift. de andre

hovedkategorier.

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023

Kapitel 2

Figur 2.5

Danmarks score i DESI’s fire hovedindikatorer

Score

100

Internetadgang

Virksomhedernes

integration af digital

teknologi

2018

2019

Digitale offentlige

Befolkningens

tjenester

digitale kompetencer

2020

2021

2022

Score

100

2017

Anm.: Figuren viser Danmarks score for de fire hovedindikatorer for DESI i de seneste 6 målinger (2017-2022). Sam-

mensætningen inden for hver af hovedindikatorerne har ændret sig mellem årene.

Kilde: Eurostat, DESI 2017-2022

Danmark ligger også i front i andre internationale målinger

At Danmark kan kalde sig et digitalt foregangsland, understøttes af andre inter-

nationale målinger, hvor Danmark ligger langt fremme, jf. boks 2.3. Topplace-

ringerne i de mange forskellige målinger er et tegn på, at DESI-placeringen er

robust, da der ikke er store udsving målingerne imellem.

Boks 2.3 Danmarks placering i andre internationale målinger

IMD World Digital Competitiveness index

Danmark er i 2022 nr. 1 for første gang i IMD’s verdensomspændende digitale konkurrenceindeks.

Indekset måler økonomiers evne til at indarbejde og udforske nye digitale teknologier og transfor-

mere disse til effektiv offentlig styring, forretningsmodeller og samfundet i almindelighed.

FN’s E-government survey 2022

Danmark er nr. 1 i FN’s måling af offentlig digitalisering. Der måles hvert andet år på den offentlige

sektors digitale omstilling i forhold til brug af teknologier, bidrag til effektivitet og tilgængelighed/in-

klusion. Det er tredje måling i træk at Danmark ender på førstepladsen.

EIB’s måling af digitalisering i Europa

Danmark er nr. 3 i European Investment Banks opgørelse af virksomheders digitalisering i Europa.

Indekset måler virksomheders grad af digitalisering, samt virksomheders vurdering af den digitale

infrastruktur og investeringer. Indekset benytter mange af målingerne fra DESI.

2.2 EU og Det Digitale Årti

EU’s digitaliseringsdagsorden har stor betydning for Danmark. Sammen med

sikkerhedspolitikken og den grønne omstilling er den digitale omstilling en top-

prioritet for Europa-kommissionen. I EU er der derfor vedtaget en række større

tiltag på det digitale område. Herunder kan nævnes Digital Services Act og Digi-

tal Markets Act, der blandt andet regulerer Tech-giganter (se boks 3.6). Desuden

FN (2022):

E-government survey 2022 – the Future of Digital Government

EIB (2022):

Digitalisation in Europe 2021-2022

IMD (2022):

World Digital Competitiveness Index

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023

Kapitel 2

er kunstig-intelligensforordningen under forhandling. Formålet med lovgivnin-

gen er, at kunstig intelligens er sikker og overholder eksisterende lovgivning om

grundlæggende rettigheder.

Kommissionen fremlagde i marts 2021 sin vision for EU’s digitale omstilling

frem mod 2030 kaldet Det Digitale Årti (The Digital Decade Policy Program).

Her præsenterede kommissionen fire overordnede målsætninger for EU og med-

lemsstaterne, jf. boks 2.4.

Boks 2.4 EU’s digitale årti

EU-rådet vedtog i december 2022 politikprogrammet for 2030

Vejen mod det digitale årti.

Programmet skal bidrage til, at Unionen i fællesskab opfylder sine mål om digital omstilling og styrke

EU's digitale lederskab til gavn for borgere og virksomheder. Programmet fastsætter konkrete mål

for digitalisering som EU og medlemsstaterne skal indfri inden udgangen af årtiet. Målsætningerne

tager udgangspunkt i følgende fire områder:

1. Befolkningens grundlæggende og avancerede digitale færdigheder

2. Bæredygtig digital infrastruktur

3. Digital omstilling af erhvervslivet

4. Digitalisering af offentlige tjenester

Alle medlemslande skal i september 2023 præsentere strategiske køreplaner for, hvordan landene

vil støtte op om arbejdet og nå målene.

Tilknyttet hver af de fire målsætninger er en række specifikke nøgletalsindikato-

rer, jf. figur 2.6. Danmarks udgangspunkt i indikatorerne afspejler, at Danmark

er langt fremme på digitaliseringsdagsorden sammenlignet med andre lande i

EU og Norden. Danmark er fx langt fremme på 5G-dækning, SMV’ers digitalise-

ringsgrad, anvendelse af cloud computing, kunstig intelligens og big data. Dog er

der også områder, hvor andre lande er længere fremme end Danmark, fx når det

kommer til antallet af It-specialister.

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023

Kapitel 2

Figur 2.6

Nøgletalsindikatorer i EU’s digitale årti, 2022

Anm.: Værdierne for ”DNK” og ”EU” er skaleret i forhold til det femte bedste EU-land og det dårligst

placerede EU-land, hvor det bedste EU-land er sat til indeks 100 og det dårligst placerede EU-land er sat

til indeks 0. Dermed angiver indikatoren den relative afvigelse fra henholdsvis det femte bedste EU-land

og det dårligst placerede EU-land. Skalaen i figuren går fra indeks 0 til indeks 110. Nord er et simpelt

gennemsnit af de nordeuropæiske lande Nederlandene, Tyskland, Finland, Norge og Sverige. EU er et

simpelt gennemsnit for EU-landene.

Kilde: Eurostat, DESI 2022. Europa-Kommissionen 2021, Proposal for a Decision of the European Parlia-

mentand of the Council establishing the 2030 Policy Programme ”path to the Digital Decade”.

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023

Kapitel 3

Digitale vilkår for samfund, virksomhe-

der og forbrugere

Dette kapitel gennemgår en række vilkår for den digitale vækst i vores samfund.

For virksomheder og forbrugere er den digitale infrastruktur afgørende for at der

fx er adgang til hurtige internetforbindelser, ligesom det for virksomhederne er

nødvendigt med adgang til medarbejdere med de rette it-kompetencer, herunder

it-specialister. Samtidig er det vigtigt for den fortsatte digitale vækst, at de digi-

tale løsninger er sikre for både virksomheder og forbrugere.

Kapitel 3

Et centralt element for digital vækst er stabile og hurtige internetforbindelser.

Her står Danmark fortsat stærkt og ligger på en førsteplads, når det gælder den

samlede vurdering af EU’s mobil- og bredbåndsinfrastruktur, jf. figur 3.1. Det

skyldes blandt andet dækningen for mobilbredbånd samt fastnet bredbånd, men

i særdeleshed udrulningen af 5G, hvor Danmark i 2022 har opnået en dækning

på 98 pct. af alle husstande, mens gennemsnittet i EU er på 66 pct.

EU har en

målsætning i Digital Decade om, at 100 pct. af alle husstande skal være dækket

af 5G i 2030.

Figur 3.1

Adgang til internet og bredbånd, 2022

Score

100

NLD

ESP

DEU

NORD

Score

100

3.1 Digital Infrastruktur

DNK

Bredbånd prisindeks

Fastnet bredbånd optag

Anm.: Figuren viser indikatoren ”Connectivity” fra 0 til 1 og er et vægtet gennemsnit af dækningsgraden

for fastnet-bredbånd, mobilt bredbånd (herunder 5G-parathed), fastnetbredbåndsoptag og forbrugerpri-

ser ved køb af bredbånd.

Kilde: Eurostat, DESI 2022

Toader et al. (2018):

Impact of Information and Communication Technology Infrastructure on

Economic Growth: An Empirical Assessment for the EU Countries.

Appendiks 3.1

Publikationens titel

SVN

LUX

CYP

HUN

AUT

ROM

MLT

CZE

PRT

BUL

LVA

SVK

GRC

LTU

KRO

POL

EST

BEL

Fastnet bredbånd (dækning)

Mobilt bredbånd

FRA

IRL

ITA

FIN

SWE

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023

Kapitel 3

Bredbåndsdækning i Danmark

Danmark har i EU-sammenhæng en god dækning med højhastighedsbredbånd.

98 pct. af alle boliger og virksomheder havde i 2022 adgang til det, som på EU-

plan er defineret som højhastighedsbredbånd (mindst 30 Mbit/s download).

Danmark har i den telepolitiske aftale

En markedsbaseret og teknologineutral

telepolitik

fra december 2021 bekræftet den nationale bredbåndsmålsætning

om, at alle bolig- og virksomhedsadresser skal være forsynet med 100 Mbit/s

download og 30 Mbit/s upload i 2025. Der er desuden fastsat en ny målsætning

om, at 98 pct. af alle bolig- og virksomhedsadresser skal være dækket med infra-

struktur, der giver adgang til gigabitbredbånd (1 Gbit/s download) i 2025.

Ved seneste årlige bredbåndskortlægning

(medio 2022) havde 96 pct. af alle

boliger og virksomheder adgang til 100/30 Mbit/s, og 91 pct. havde adgang til 1

Gbit/s download.

Der er geografiske forskelle i dækningsgraden af bredbånd med adgang til

100/30 Mbit/s, jf. figur 3.2. Udviklingen på området betyder, at Region Hoved-

staden er den region med de største udfordringer med bredbåndsdækningen,

mens det i 2021 var Region Sjælland. Det ændrer dog ikke på, at der er lokalom-

råder med mindre god dækning i det meste af landet.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (2022):

Tal på teleområdet: Bredbåndskortlæg-

ning

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023

Kapitel 3

Figur 3.2

Bredbåndsdækning 100/30 Mbit/s i Danmark 2022

Anm.: De hvide områder er uden adresser.

Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs bredbåndskortlægning 2022

De nyeste tal fra telebranchen viser, at branchen fortsætter sit høje investerings-

niveau i fastnetbredbånd. I 2021 investerede selskaberne samlet 10,8 mia. kr.

heraf ca. 6,8 mia. kr. i fastnet bredbåndsinfrastruktur, hvilket er en stigning på

ca. 3,2 pct. i forhold til 2020

. De høje investeringsniveauer betyder, at flere

danskere får adgang til hurtigt internet. Flere energiselskaber forventer, at alle

eller næsten alle adresser i deres forsyningsområder vil få tilbudt bredbånd med

minimum 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload i løbet af de kommende år.

Telebranchen er i fuld gang med at udrulle den næste generation af mobilkom-

munikation, 5G. Danmarks topplacering inden for 5G-dækning skyldes i overve-

jende grad mobiloperatørernes store investeringer i deres mobilnetværk. De se-

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (2022):

Tal på teleområdet: Økonomiske Nøgletal

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023

Kapitel 3

neste tal fra telebranchen viser, at selskaberne investerede ca. 1,8 mia. kr. i mo-

bilnettet i 2021, hvilket er en stigning på 12,6 pct. i forhold til 2020

. En bety-

delig del af investeringerne er gået til at opgradere mobilnetværkene fra 4G til

5G.

Udrulningen af 5G gør Danmark klar til at udvikle og tage nye digitale løsninger

i brug. Det gælder ikke mindst automatisering og øget anvendelse af robotter i

virksomhederne. Det kan åbne for nye erhvervsrettede løsninger, herunder IoT-

løsninger.

Boks 3.1 5G-mobilteknologi skaber nye muligheder for erhvervslivet

5G vil give højere datahastigheder, end vi kender fra tidligere generationer. 5G-nettet vil også kunne

håndtere, at langt mere udstyr kobles på internettet på samme tid. Endelig rummer 5G mere

præcision og pålidelighed, der giver mulighed for, at mobilteknologien kan anvendes til nye formål.

Det er først med 5G, at præcisionen og pålideligheden bliver så god, at teknologien kan bruges i fx

selvkørende biler og autonome droner, hvor få millisekunder kan være afgørende for at undgå

ulykker.

Nedenfor præsenteres fire eksempler på, hvordan 5G kan skabe nye muligheder.

Præcisionspositionering

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur har i samarbejde med DTU Space og Aarhus Kommune

etableret et projekt med præcisionspositionering, der adresserer det øgede behov for præcis og

hurtig positionsbestemmelse, fx i forhold til førerløse køretøjer og anvendelse af droner. I

kombination med 5G åbner det for fx bedre trafikafvikling i bykerner, når der er præcis viden om,

hvor andre trafikanter befinder sig. Skifterytmen i lysreguleringer kan fx løbende justeres på

baggrund af viden om den aktuelle trafik.

Smart City-løsninger

5G kan understøtte både nye og bedre services til borgerne og bidrage til en mere effektiv drift i byer.

5G er i den sammenhæng vigtig, fordi der forventes at komme tusinder af enheder, der skal kobles

på nettet, hvilket et 4G-net ikke kan understøtte. Eksempelvis ved brug af bevægelsesdata, som kan

bruges til arealprioriteringer og trafik- og byrumsprojekter. Det kan fx også være mere intelligent

styring af gadebelysning, digitale skraldespande, som fortæller, når de er ved at være fyldte,

datadeling mellem røgalarmer i boligforeninger, og intelligente parkeringspladser, der kan registrere,

om en parkeringsplads er ledig og kommunikere det til bilisten mv.

5G i industrien

I forhold til de nuværende mobilsystemer har 5G lavere reaktionstid, højere hastighed og stør-re

kapacitet. 5G kan derfor understøtte fx brugen af mobile robotter i industrien, da der ikke er behov

for, at robotterne er tilkoblet kabler og ledninger. 5G understøtter desuden brug af maskinsensorer

(IoT), hvor den meget lave reaktionstid betyder, at sensorerne hurtigt kan videre-sende registrering

af aktivitet til styresystemer. Ved at sensorerne hurtigt kan opdage og viderekommunikere potentielle

sikkerhedsproblemer, kan det blive muligt at opdage og håndtere problemer i produktionen, inden

de opstår.

5G i landbruget

Landbruget forventes at kunne få stor gavn af 5G-teknologien, fordi 5G kan levere data fra centrale

servere i realtid. Det kan fx være i form af automatiske analyser af satellitbilleder samt droneteknologi

med henblik på at bestemme, hvor tæt afgrøderne står (også kaldet præcisionslandbrug). På den

måde kan landmænd bedre end i dag beregne, hvor meget gødning der er behov for, og hvor den

skal tilføres på marken for at sikre optimal anvendelse af ressourcer og opnå det bedste udbytte.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (2022): Tal på teleområdet: Økonomiske Nøgletal.

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023

Kapitel 3

3.2 Befolkningens digitale kompetencer

Danskerne har gode digitale kompetencer, hvilket er væsentligt for, at samfundet kan

drage nytte af og udvikle nye digitale løsninger. De gode forudsætninger gælder særligt,

når der ses på befolkningens basale kompetencer, mens Danmark ikke er helt i front, når

det kommer til It-specialister. Danmark ligger under bl.a. Finland og Sverige, jf. figur 3.3.

EU-kommissionen har med Digital Decade opstillet et mål om, at 80 pct. af borgere i EU

skal have basale digitale færdigheder, og at 20 mio. ansatte skal være it-specialister inden

2030. Danmarks niveau er p.t. henholdsvis 70 pct. af borgerne med basale digitale fær-

digheder og der er ca. 160.000 It-specialister i Danmark.

Figur 3.3

Befolkningens digitale kompetencer, 2022

FIN

SWE

IRL

EST

IRL

NLD

FIN

NORD

MLT

LUX

DNK

NLD

BEL

DEU

SVN

PRT

HRV

LVA

AUT

BGR

ESP

FRA

LTU

ROU

CYP

CZE

SVK

POL

GRC

HUN

ITA

Avancerede digitale evner

Score

BGR

ROU

Basale digitale evner

PRT

LVA

GRC

SVN

LTU

DEU

CYP

HUN

ITA

POL

Score

SWE

ESP

LUX

HRV

AUT

FRA

MLT

CZE

EST

SVK

BEL

NORD

DNK

Anm.: Figuren viser to underindikatorer af DESI Human Capital. Human Capital er én af fire hovedkompo-

nenter til det samlede DESI-indeks. Basale digitale kompetencer dækker befolkningens internetfærdighe-

der. Avancerede digitale færdigheder er bl.a. baseret på omfanget af IT-specialister i beskæftigelsen. Nord

angiver landene Nederlandene, Tyskland, Finland og Sverige.

Kilde: Eurostat, DESI 2022

Danmark er et stykke efter Finland og Sverige når der ses på avancerede digitale

evner, og bag efter både Nederlandene og Finland, når det kommer til de basale

digitale evner. I boks 3.2. dykkes der ned i nogle af årsagerne til forskellen.

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023

Kapitel 3

Boks 3.2 Forskelle i befolkningens digitale evner mellem lande

Basale digitale evner

Årsagen til at Finland og Nederlandene ligger med en markant højere score end Danmark i forhold til

målepunktet basale digitale evner, er at hele 79 pct. af befolkningen i disse lande som minimum har

basale It-evner, mens det gælder for 69 pct. af befolkningen i Danmark, jf. figur 3.4. I Finland

og Ne-

derlandene

er der et stort fokus på digitale evner i uddannelsessektoren fra den helt tidlige skolegang.

Figur 3.4. Andel af befolkningen med et minimum af basale It-evner, 2022

Pct.

100

1.FIN

2.NLD

4.DNK

Pct.

100

Avancerede digitale evner

Årsagen til af særligt Finland og til en vis grad Sverige er langt foran Danmark skyldes primært, at disse

lande har markant flere It-specialister. Begge lande er også markant foran Danmark målt på It-speciali-

sters andel af beskæftigelsen, jf. figur 3.5. Selvom Finland og Sverige har flere It-specialister som andel

af beskæftigelsen end Danmark oplever de to lande også store rekrutteringsvanskeligheder. Landene

har derfor gennem længere tid haft stort fokus på at øge antallet af It-specialister i deres politiske pro-

grammer.

19 20

Figur 3.5 It-specialisters andel af beskæftigelsen, 2022

Pct.

1. SWE

2. FIN

8. DNK

Pct.

Anm.: Et minimum af basale It-evner er defineret som individer med et ’basalt niveau’ eller derover inden

for hver 5 følgende definitioner: Information, kommunikation, problemløsning, brug af software til pro-

duktion af indhold og sikkerhed.

Kilde: Eurostat, DESI 2022

Mangel på It-specialister kan bremse den digitale vækst

It-specialister er et grundvilkår for løft af den digitale vækst i virksomheder og

er meget efterspurgt. Udbuddet af It-specialister matcher ikke den store efter-

spørgsel og i 2022 havde over 60 pct. af virksomhederne, som havde forsøgt at

rekruttere It-specialister, oplevet vanskeligheder med rekrutteringen. Udfor-

dringen gør sig gældende i mange lande i Europa, jf. figur 3.6.

DESI (2022): Country report Finland.

Link

DESI (2022): Country report Netherlands.

Link

DESI (2022): Country report Finland.

Link

DESI (2022): Country report Sweden.

Link

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023

Kapitel 3

Figur 3.6

Virksomheder med vanskeligheder ved at rekruttere It-specialister, 2022

Pct.

100

Pct.

100

Anm.: NORD angiver landende Tyskland, Finland, Sverige og Nederlandende.

Kilde: Eurostat, DESI 2022

Vanskeligheder med at rekruttere It-specialister er steget fra 34 pct. i 2012 til 62

pct. i 2022 i Danmark og hænger sammen med en stadig stigende efterspørgsel

efter It-specialister. Antallet af jobslag efter It-specialister er også steget mar-

kant, og er tredoblet siden finanskrisen i 2009

, mens antallet af jobopslag i den

private sektor er fordoblet i samme periode. Danmark har dog et potentiale for

at sikre en højere diversitet i sammensætningen af It-specialister. Kvindelige It-

specialister udgør 22,9 pct. i Danmark, hvilket placerer Danmark på en 6. plads

i EU, jf. figur 3.7. En række østeuropæiske lande og Finland klarer sig bedst på

denne parameter.

Figur 3.7

Andelen af kvindelige It-specialister, 2022

Pct.

BGR

ROU

MLT

FIN

LTU

DNK

LVA

EST

SWE

GRC

FRA

HRV

PRT

NORD

IRL

LUX

BEL

ESP

CYP

AUT

DEU

NLD

SVN

ITA

POL

SVK

HUN

CZE

Pct.

Anm.: NORD angiver landende Tyskland, Finland, Sverige og Nederlandende.

Kilde: Eurostat, DESI 2022

Appendiks 3.2

Publikationens titel

SVN

CZE

DEU

LUX

NLD

MLT

BEL

HRV

AUT

EST

BIH

NORD

LTU

SWE

DNK

FRA

PRT

ITA

HUN

GRC

LVA

FIN

IRL

ROU

CYP

SRB

SVK

NOR

POL

BGR

MNE

TUR

ESP

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023

Kapitel 3

3.3 Digital ansvarlighed

Virksomhedernes fokus på ansvarlig anvendelse af data er afgørende for, at bor-

gerne også i fremtiden kan have tillid til danske virksomheders behandling af

deres data. Det kan være tæt på umuligt for borgerne at gennemskue, hvordan

deres data reelt bruges. Det kan betyde, at særligt digitalt udfordrede borgeres

data kan blive anvendt til fx kommercielt brug uden deres bevidsthed og uden

viden om, hvilke konsekvenser det kan have. Men selv for borgere med stærke

digitale kompetencer, kan det både være tidskrævende og komplekst at sætte sig

ind i, hvordan virksomhederne bruger og opbevarer ens data og dermed hvad de

får tilladelse til. Ved at tænke dataetik ind i den daglige opbevaring og anvendelse

af data kan virksomheder skabe øget tillid hos deres kunder, både forbrugere og

andre virksomheder. Arbejdet med datatik handler derfor ikke bare om at over-

holde lovgivningen, men også om at virksomhederne viser, at der tages et etisk

ansvar for de data, som borgerne har betroet dem.

De danske virksomheders arbejde med digital ansvarlighed og dataetik er steget

de senere år. Samtidig er der forskel på tværs af virksomhederne ud fra virksom-

hedsstørrelse. Store virksomheder arbejder i højere grad med dataetik end de

små og mellemstore. I de små og mellemstore virksomheder arbejder 31 pct. med

dataetik, sammenlignet med 60 pct. af de store virksomheder, jf. figur 3.8.

Figur 3.8

Virksomheders arbejde med dataetik, fordelt på virksomhedstørrelser, 2022

Pct.

2020

2021

SMV'er 250+

2022

Anm.: Virksomheders arbejde med dataetik indebærer, at virksomhederne fx har en politik om dataetik,

tilbyder kurser til medarbejderne om forholdet mellem teknologi og etik eller afholder møder om dataetik.

Kilde: Egne beregninger baseret på VITA-undersøgelsen 2022, Danmarks Statistik.

3.4 Cybertrusler og digital sikkerhed i virksomhederne

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, hvilket er en stor styrke,

men samtidig åbner det også for en øget sårbarhed overfor cyberkriminalitet og

sikkerhedstrusler. Ifølge Center for Cybersikkerhed er trusselsniveauet for fx cy-

berspionage og cyberkriminalitet meget højt og udgør en alvorlig trussel for dan-

ske virksomheder. Der er flere nylige eksempler på at staten og danske virksom-

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023

Kapitel 3

heder er blevet udsat for angreb fra cyberkriminelle. Det kan have store omkost-

ninger og danske virksomheder risikerer at betale en høj pris for brud på sikker-

heden. Danske erhvervsledere vurderede i en undersøgelse foretaget af PwC cy-

bertruslen som værende den største bekymring for virksomheden. Dermed over-

gik cybersikkerhed trusler om pandemi, overregulering og klimaforandringer.

Med Ruslands invasion af Ukraine kom der nye bekymringer, såsom mangel på

råstoffer, inflation og forstyrrelse af forsyningskæder. 33 pct. af erhvervslederne

svarede dog samtidig i undersøgelsen, at de forventede at øge budgettet til cyber-

sikkerhed som følge af krigen i Ukraine.

Den stigende trussel fra cyberkriminalitet stiller øgede krav til virksomhedernes

digitale sikkerhed. I et europæisk perspektiv er danske virksomheders digitale

sikkerhedsniveau generelt højt, jf. figur 3.9. Ligesom i de andre europæiske

lande, har store virksomheder en højere grad af digital sikkerhed end i små- og

mellemstore virksomheder. Danske SMV’er ligger dog på en andenplads i opgø-

relsen over digital sikkerhed, mens de store virksomheder ligger på en tredje-

plads.

Figur 3.9

Digital sikkerhed i virksomheder på tværs af europæiske lande, 2022

Pct.

100

FIN

NLD

DNK

ESP

SWE

POL

NORD

NOR

PRT

DEU

BEL

CZE

MLT

AUT

CYP

LUX

EST

LVA

IRL

SVN

SVK

MNE

ITA

TUR

HUN

SRB

LTU

GRC

HRV

BGR

FRA

ROU

BIH

Store virksomheder (250+ ansate)

SMV'er (10-249 ansatte)

Pct.

100

Anm.: Indekset er beregnet på baggrund af et simpelt gennemsnit af seks indikatorer for IT-sikkerhed i

SMV'er på tværs af EU-lande. De seks indikatorer er: Backup af data, Opdateringer af styresystemer, Sikre

passwords, Biometrisk identifikation, Kryptering og Risikoanalyser af IT-sikkerhed. Opgørelsen omfatter

virksomheder med mindst ti ansatte. Små virksomheder (10-49 ansatte), mellemstore virksomheder (50-

249 ansatte) og store virksomheder med over 249 ansatte. Opgørelsen omfatter ikke den finansielle sektor.

Kilde: Eurostat, security policy measures, risk and staff awareness og egne beregninger.

Hvorvidt det digitale sikkerhedsniveau er tilstrækkeligt kan være forskelligt alt

efter hvilken virksomhed og sektor, der er tale om. Derfor er forskellen mellem

store virksomheder og SMV’er langt hen ad vejen forventelig. Fx er et tilstræk-

keligt sikkerhedsniveau forskelligt alt efter, om der er tale om det lokale pizzeria

eller en stor finansiel koncern, som opbevarer store mængder af data om kunder,

medarbejdere og værdipapirer. Derfor kan der ikke fastslås ét fælles niveau for

PwC (2021):

PwC’s CEO Survey 2021: CEO’er er mere bekymrede for cybertruslen end

pandemien

PwC (2022):

Krigen i Ukraine: Konsekvenser for dansk erhvervsliv

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023

Kapitel 3

hvornår det digitale sikkerhedsniveau er tilstrækkeligt på tværs af virksomheder.

Virksomhedernes risikoprofil varierer, alt efter hvor meget teknologi de anven-

der, data de opbevarer, omsætning, antal af medarbejdere og afhængighed af di-

gitale systemer.

Tages der højde for disse forhold vurderes danske SMV’er at være sårbare over

for brud på den digitale sikkerhed, selvom de ligger højt på digital sikkerhed i et

europæisk perspektiv. I en undersøgelse som Erhvervsstyrelsen har foretaget i

samarbejde med PWC, vurderes det at 44 pct. af danske SMV’er har et for lavt

sikkerhedsniveau i forhold til deres risikoprofil, se figur 3.10.

Figur 3.10

SMV’erns digitale sikkerhedsniveau i forhold til risikoprofil

Anm.: Figuren viser SMV’ernes IT-sikkerhedsniveau ift. risikoprofil. Baseret på et indeks udarbejdet af Er-

hvervsstyrelsen over SMV’ernes sikkerhedsniveau og risikoprofil.

Kilde: Beregninger fra Erhvervsstyrelsen baseret på data indsamlet af Danmarks Statistik i 2022.

I 2022 er der sket en stigning i antallet af virksomheder som melder om, at de

har øget niveauet for investeringer i digital sikkerhed, jf. figur 3.11. Som det også

ses i figuren er der forskel mellem virksomhedsstørrelserne, hvor de største virk-

somheder ligger højest. Fra 2021 til 2022 sker der dog relativt set den største

stigning hos de mindste virksomheder.

Figur 3.11

Virksomheder der melder om stigende niveau for investeringer i digital sikkerhed

Pct.

2016

2017

2018

10-49 ansatte

100-249 ansatte

2019

2020

2021

2022

50-99 ansatte

250 ansatte og derover

Kilde: Danmarks Statistik

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023

Kapitel 3

Selvom investeringerne i It-sikkerhed er en omkostning for virksomhederne, kan

det vise sig at være en fordelagtig investering, grundet de økonomiske konse-

kvenser, der er ved at blive ramt af cyberangreb. Ifølge en undersøgelse fra IBM

koster det omtrent 14,5 mio. kr. i gennemsnit for virksomheder i Skandinavien,

når de rammes af It-sikkerhedsbrud.

For at hjælpe SMV’er til at opnå et passende sikkerhedsniveau, er der i

SMV:DIGITAL dedikeret en pulje til rådgivning inden for digital sikkerhed, se

boks 3.3. Derudover har Regeringen iværksat en række andre initiativer for at

styrke it-sikkerheden i danske virksomheder. Der er blandt andet oprettet en cy-

berhotline for digital sikkerhed, lanceret en hjemmeside – Sikkerdigital.dk - og

indgået en Cybersikkerhedspagt, se boks 3.3.

Boks 3.3 Tiltag overfor digital sikkerhed SMV’er

SMV:digital-pulje om digital sikkerhed

SMV’er havde i 2022 mulighed for at søge tilskud på 50.000 kr. til rådgivning om hvordan virk-

somheden kan styrke den digitale sikkerhed eller til indkøb af rådgivning, der hjalp virksomhe-

den med at få styr på data, processer og systemer gennem en mærkningsordning. Der blev i

2022 afsat 50 mio. kr. til puljen.

Cyberhotline for digital sikkerhed

Digitaliseringsstyrelsen har, i samarbejde med Center for Cybersikkerhed, oprettet en hotline,

som skal hjælpe borgere og virksomheder med at få styr på den digitale sikkerhed. Virksom-

heder kan blive klogere på, hvordan de ruster deres virksomhed mod digitale trusler. Og de

kan få hjælp og vejledning, hvis de har været udsat for et cyberangreb.

Cybersikkerhedspagten

Cybbersikkerhedspagten er et offentligt-privat samarbejde, som består af Digitaliserings- og Li-

gestillingsministeriet, Center for Cybersikkerhed, Dansk Industri, Dansk Erhverv, IT-Branchen,

Industriens Fond, SMV-Danmark, IDA, Finans Danmark, HK og Forsikring & Pension. Parterne

arbejder for at igangsætte nye indsatser, sikre synergi mellem nye og igangværende indsatser

samt at drøfte deres fælles resultater og målsætninger.

Sikkerdigital.dk

Med etableringen af hjemmesiden Sikkerdigital.dk kan borgere, virksomheder og myndigheder

finde viden, vejledning og konkrete værktøjer til en sikker digital hverdag. Sikkerdigital.dk skal

hjælpe til at højne kendskabet til cybertrusler og løbende forbedre bevidstheden om hvordan de

kan imødegås med sikker digital adfærd. Sikkerdigital.dk er et samarbejde mellem Digitalise-

ringsstyrelsen, Datatilsynet, Det Kriminalpræventive Råd, Politiet, Forbrugerrådet Tænk, Center

for Cybersikkerhed, PET, Kommunernes Landsforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

samt Danske Regioner.

3.5 Onlinehandel – et konkurrencevilkår i en digitalise-

ret verden

Kravet til at virksomhederne benytter digitale salgskanaler øges med at borgere

og dermed forbrugerne er blevet mere og mere digitale. Ifølge Dansk Erhverv

faldt danskernes e-handel en smule i 2022 i sammenligning med 2021. Det er

IBM Security (2022),

Cost of a Data Breach

Dansk Erhverv (2023): E-handelsanalyse 2022

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023

Kapitel 3

efter at e-handlen er steget år for år og især tog et spring opad under coronapan-

demien. Det lille fald ændrer dog ikke på at omsætningen for e-handel i Danmark

var 25 pct. højere end ”før-corona” i 2019 og at danskerne forventer at øge deres

e-handel fremadrettet.

Danske virksomheder har derfor også taget de digitale salgskanaler til sig. Digi-

tale salgskanaler indebærer fx brugen af webshops, apps, online markedspladser

eller elektroniske kommunikationssystemer (Electronic Data Interchange).

Sammenligner man med andre europæiske lande ligger Danmark på en 2. plads,

når det kommer til at anvende digitale salgskanaler, jf. figur 3.12.

Figur 3.12

Virksomheder hvor onlinesalg udgør over 1 pct. af omsætningen, 2022

Pct.

SWE

DNK

IRL

LTU

MLT

HRV

ESP

NOR

BEL

FIN

NORD

SRB

NLD

CZE

BIH

AUT

HUN

SVN

CYP

DEU

TUR

EST

PRT

GRC

LVA

SVK

POL

ITA

FRA

BGR

ROU

LUX

Pct.

Kilde: Eurostat

Virksomheder som anvender digitale salgskanaler i Danmark er faldet i 2022 i

sammenligning med coronaårene 2020-2021. Dog er niveauet i 2022 højere end

før-corona i 2019.

Særligt danske SMV’er er blevet gode til at sælge online og indtager en 1. plads i

Europa når det kommer til SMV’ers online salg, jf. figur 3.13.

Appendiks 3.3

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023

Kapitel 3

Figur 3.13

SMV’er hvor onlinesalg udgør over 1 pct. af omsætningen, 2022

Pct.

DNK

SWE

IRL

LTU

BEL

HRV

MLT

ESP

NORD

CZE

NLD

FIN

AUT

GRC

DEU

SVN

EST

HUN

CYP

PRT

LVA

POL

SVK

ITA

FRA

ROU

BGR

LUX

Pct.

Kilde: Eurostat

Digitale platforme ændrer spillepladen for virksomhederne

Digitale tjenester er i højere grad blevet en del af vores hverdag. Det afspejles

bl.a. af, at nogle af de største virksomheder i dag er Tech-giganter såsom Google,

Microsoft, Amazon, Apple og Facebook. Forbrugerne findes i højere grad digitalt

og for virksomhederne bliver det derfor i stigende grad et vigtigt konkurrence-

vilkår, at være til stede på digitale platforme. For virksomhederne er det blevet

en vigtig overvejelse, om de sælger deres produkter og tjenester via digitale plat-

forme, hvor kundekontakten er formidlet gennem en anden virksomhed. En di-

gital platform er en service, der gør det lettere for købere og sælgere at komme i

kontakt med hinanden. Køber og sælger kan være både virksomheder og privat-

personer. Der findes forskellige digitale platforme, jf. boks 3.4.

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023

Kapitel 3

Boks 3.4 Forskellige digitale platforme

Online

ser

markedsplad-

Online platforme, hvor virksomheder kan sælge deres varer el-

ler tjenester til forbrugere eller andre virksomheder.

Eksempler: Amazon, Alibaba, Wish, DBA, Lauritz.com, Face-

book marketplace

Sociale medier

På sociale medier kan virksomhederne oprette profiler og dele

indhold med potentielle kunder og følgere. Sociale medier kan

bruges til at øge synlighed, annoncere og skabe interaktion

med kunderne.

Eksempler: Instagram, Facebook, LinkeIn, Twitter, TikTok

Digitale søgemaskiner

Søgemaskiner som Google eller Bing, bruges af forbrugerne til

at finde information og produkter online. Virksomheder kan op-

timere deres websider for at blive vist højt i søgeresultaterne,

og på den måde tiltrække potentielle kunder.

Eksempler: Google, Bing, Yahoo

Sammenligningsplat-

form

En digital platform hvor forbrugere kan sammenligne priser og

produkter fra forskellige virksomheder. Virksomheder kan op-

rette profiler og tilbyde deres produkter på disse platforme.

Eksempler: Momondo, Boligportalen, Pricerunner

Deleøkonomisk

form

plat-

På en deleøkonomisk platform kan enkeltpersoner dele eller

udleje deres ejendom, bil, eller andre aktiver til andre. Virksom-

heder kan også.

Eksempler: AirBnB, GoMore, Boatflex

Bestillingsplatform

En digital platform, hvor kunder kan placere ordrer og købe va-

rer eller tjenester fra en virksomhed. For virksomheder kan be-

stillingsplatforme automatisere bestillingsprocessen og at øge

virksomhedens kundekontakt.

Eksempler: Wolt, Booking.com, Just Eat

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ad flere omgange undersøgt digitale

platformes indtog på det danske markeder, herunder forbrugernes og virksom-

hedernes brug og opfattelse af online platforme. I boks 3.5. opsummeres en

række resultater fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelser.

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023

Kapitel 3

Boks 3.5 Forbrugernes og virksomhedernes brug af og opfattelse af online plat-

forme

Virksomheder benytter digitale platforme i kombination med andre salgskanaler

Virksomheder, der benytter digitale platforme til at sælge deres produkter, gør det typisk i kom-

bination med andre salgskanaler. Digitale platforme udgør altså et supplement til traditionelle

slagskanaler, som for eksempel egen eller andres webshop eller fysiske butikker.

Virksomhederne er generelt positivt stemte overfor digitale platforme

I gennemsnit opfatter 71 pct. af de virksomheder, der benytter digitale platforme, digitale plat-

forme som en mulighed, mens kun 10 pct. af virksomhederne ser platforme som en trussel. Ses

der på tværs af brancher, er hotel- og restaurationsbranchen mindst positivt stemt.

Digitale platforme er blevet uundgåeligt for mange virksomheder

Selvom virksomheder, der benytter digitale platforme generelt er positivt stemt, oplever de også,

at det er nødvendigt at være til stede på de digitale platforme, uanset om de ville foretrække at

lade være. 66 pct. af virksomhederne oplever desuden, at det er svært at forhandle handelsbe-

tingelserne med platformene.

Forbrugerne finder også fordele i at anvende digitale platforme

Danske forbrugere er positivt stemt over for at anvende digitale platforme til at købe varer og

services. 84 pct. af forbrugerne havde i undersøgelsen handlet på mindst en digital platform i

løbet af de seneste 12 måneder. 65 pct. af forbrugerne peger på, at platforme gør det nemt og

hurtigt at finde det, de skal bruge, jf. figur 3.14.

Figur 3.14 Forbrugernes opfattelse af digitale platforme, 2020

Platforme gør det nemt og hurtigt for mig at

finde det, jeg skal bruge

Platforme har et større udvalg end andre

udbydere

Platformenes brugeranmeldelser gør det nemt

at vælge det rigtige produkt/service

Platforme er typisk billigere end alternativerne

Platforme mindsker risiko for, at mine

betalingsoplysninger bliver misbrugt

Platforme mindsker risiko for, at jeg bliver

snydt

Pct.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,

Danskernes brug af digitale platforme, 2020,

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen 2019,

Danske virksomheders salg via digitale platforme

Selvom virksomheder og forbrugere generelt er positivt stemt over for platforme,

peger virksomhederne, der benytter digitale platforme dog på, at det er svært at

forhandle handelsbetingelser og gennemskue rangeringen af varer

. Derudover

betaler 45 pct. af virksomhederne en andel af deres omsætning via platformen

for at benytte digitale platforme, mens yderligere 12 pct. både betaler en andel af

omsætningen og et engangsbeløb jf. figur 3.15.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2020,

Analyse af virksomheders brug af online platforme

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023

Kapitel 3

Figur 3.15

Fordeling af betalingsmetode for brug af digitale platforme, 2019

Pct.

En andel af

omsætningen

Andet

Et fast beløb

En andel af

omsætningen plus et

fast beløb

Pct.

Anm.: Der er tale om omsætning, der er genereret via den digitale platform.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2019,

Danske virksomheders salg via digitale platforme

I gennemsnit betaler virksomhederne 16 pct. af deres omsætning, der genereres

via de digitale platforme, til platformene.

Øget tilstedeværelse af digitale platforme medfører både muligheder og udfor-

dringer. For nogle virksomheder kan det betyde at de kan nå flere kunder og øge

salg, mens det for andre kan betyde, at de har stigende omkostninger ved at nå

kunderne og deres indtjening dermed falder. Digitale platforme kan have mulig-

hed for at opnå en dominerende markedsposition, når de bliver virksomheder-

nes primære adgang til kunderne og dermed får mulighed, for at afskære mindre

virksomheder og start-ups fra at få adgang til markedet. Desuden kan der være

demokratiske udfordringer forbundet med, at centrale dele af Danmarks digitale

infrastruktur i dag ejes af få, udenlandske selskaber, ligesom uigennemskuelige

algoritmer og spredning af mis- og desinformation på digitale platforme kan

være med til at udfordre den demokratiske debat i samfundet. For blandt andet

at skabe lige konkurrencevilkår og sikre ansvarligt indhold på digitale platforme

har Europa-Parlamentet i 2022 vedtaget Digital Services Act og Digital Markets

Act, se boks 3.6.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Analyse af virksomheders brug af online platforme 2020.

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023

Kapitel 3

Boks 3.6 Europæisk regulering af digitale platformsmarkeder

Digital Services Act (DSA)

Regulerer alle digitale formidlingstjenester ved at fastsætte regler

for onlineplatformes forpligtelser og ansvar for indhold.

Regulerer de allerstørste digitale platformes adfærd ved bl.a. at re-

gulere konkurrencen mellem digitale platforme og dermed sikre

bedre konkurrencevilkår. Formålet er at store digitale platforme

ikke skal kunne udnytte deres position til at opnå uberettigede for-

dele på bekostning af forbrugerne og andre virksomheder.

Forordningerne er formelt trådt i kraft, men finder først anvendelse

i hhv. maj 2023 og februar 2024. Derudover har EU vedtaget ret-

ningslinjer for anvendelsen af EU's konkurrencelovgivning på kol-

lektive aftaler vedrørende arbejdsvilkår for selvstændige uden an-

satte, herunder blandt andet for selvstændige uden ansatte, der

arbejder via digitale arbejdsplatforme.

Digital Markets Act (DMA)

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023

Kapitel 4

Avancerede teknologier og automatise-

ring

4.1 Danske virksomheders brug af avancerede tekno-

logier

Ved avancerede teknologier forstås nye teknologier, der er i hastig udvikling og

som indebærer nye muligheder i form af for eksempel automatisering af arbejds-

opgaver, optimeret brug af data og nye forretningsmodeller, men også nye ud-

fordringer i forhold til beskyttelse af borgere og virksomheders data og rettighe-

der. Det inkluderer for eksempel robotteknologi og kunstig intelligens, jf. boks

4.1. Et eksempel på kunstig intelligens er chatbotten, ChatGPT, som blandt andet

kan konstruere lejlighedssange, digte og sågar har bestået lægeeksamen

, men

som også rejser en række spørgsmål i relation til immaterielle rettigheder og ri-

sikoen for krænkelser heraf.

Idet der er tale om forholdsvis nye teknologier, er der store forskelle på, i hvor

høj grad de har fundet anvendelse.

Videnskab.dk (2023): ”Kunstig intelligens består lægeeksamen”.

Link

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023

Kapitel 4

Boks 4.1 Overblik over avancerede teknologier

Kunstig intelligens

Systemer, der er i stand til at efterligne menneskelig intelligens og

derved påvirkes af omgivelserne til at lære af og forbedre sine løs-

ninger.

I 2022 brugte 17 pct. af alle danske virksomheder (mere end 10

ansatte) kunstig intelligens.

Internet of Things

Et netværk af indbyrdes forbundne enheder og services, som via

sensorer kan opsamle og videregive data og informationer.

I 2021 brugte 29 pct. af virksomheder i EU med mere end 10 an-

satte IoT systemer/devices. I 2021 benyttede 20 pct. af danske

virksomheder sig af IoT.

Ved robotteknologi skelnes der mellem fysiske robotter og ikke-

fysiske robotter.

Fysiske robotter (fx industri-, service- og samarbejdende robotter)

bruges ofte i industrien som en hjælpende hånd i produktionen,

på lageret eller i serviceopgaver.

Ikke-fysiske robotter, også kaldet softwarerobotter, er en samle-

betegnelse for en teknologi eller værktøj til automatisering af digi-

tale processer.

Big data

Teknologi der kan opsamle, opbevare og analysere store mæng-

der af data.

I 2020 analyserede 24 pct. af danske virksomheder med mere end

10 ansatte selv big data.

3D-print

En additiv produktionsmetode der med udgangspunkt i et digitalt

design lag for lag skaber et tredimensionelt fysisk objekt.

I 2020 brugte 8 pct. af danske virksomheder med mere end 10

ansatte 3D-print.

Blockchain

Blockchain er en såkaldt

distributed ledger,

det vil sige en digital

række af transaktioner, hvori information eller data opbevares på

tværs af flere aktører i et netværk.

64 pct. af virksomheder anvender slet ikke blockchain-teknologi,

mens 25 pct. anvender det i et vist omfang og 2 pct. anvender

teknologien i høj grad.

Augmented/virtual re-

ality/immersive tech-

nologies

Teknologi der skaber et simuleret, digitalt miljø, hvori man kan in-

teragere med genstande og andre mennesker.

(IoT)

Robotteknologi

DST ITAV19: Virksomhedernes brug af robotteknologi og kunstig intelligens:

Statistikbanken

Eurostat Statistics Explained: Use of Internet of Things in enterprises.

DST ITAV18: Virksomhedernes analyse af Big data:

Statistikbanken

DST ITAV 17: Virksomhedernes brug af 3D-print:

Statistikbanken

Rambøll – Digital & Technology (2023): Strategy, Trends & Experiences IT in Practice 2022-

2023

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023

Kapitel 4

Kvanteteknologi

Kvanteteknologi er en samlet betegnelse for forskellige teknologi-

ske løsninger, der udnytter en høj grad af kontrol med kvanteme-

kaniske systemer og deres fysiske egenskaber, og som kan an-

vendes bredt i samfundet. Fx. til at opnå større regnekraft, mere

præcise målinger eller ubrydelig kryptering

Danske virksomheder klarer sig generelt godt ift. at benytte sig af avancerede

teknologier, jf. figur 4.1. Brugen af teknologier som kunstig intelligens, software

og fysiske robotter samt 3D-print er mest udbredt i danske virksomheder sam-

menlignet med europæiske lande. Danske virksomheder benytter i mindre grad

internet-of-things (sensorteknologi) i sammenligning med andre europæiske

lande.

Figur 4.1

Danske virksomheders anvendelse af avancerede teknologier, 2022

Kunstig intelligens

Avancerede teknologier

Fysiske robotter

3D-print

Big data

Internet-of-things

Kvantiler

EU minimum

EU maksimum

DNK

EU median

Anm.: Tal for gennemsnitlig anvendelse af teknologier (på tværs af virksomhedsstørrelse og branche) i EU-

lande. Ved nøgletal, som ikke har 2022-data, er senest opdaterede data benyttet.

Kilde: Eurostat og egne beregninger

I EU’s program for det digitale årti er der indskrevet en målsætning om, at 75

pct. af de europæiske virksomheder i 2030 benytter teknologier som kunstig in-

telligens, cloud eller big data. Målsætningen skal ses i forbindelse med den kom-

mende kunstig intelligens forordning fra EU, som stiller krav til anvendelsen af

kunstig intelligens, for at sikre at denne anvendes på forsvarlig vis. Selvom Dan-

mark er langt fremme i en europæisk sammenligning, så vil det kræve at langt

flere virksomheder anvender disse teknologier. Indenfor kunstig intelligens og

IoT er de store virksomheder (over 250 ansatte) allerede relativt tæt på målsæt-

ningen med en anvendelsesgrad på henholdsvis 56 og 69 pct., hvilket er langt

over anvendelsesgraden i de mindre virksomheder.

Derfor er der særligt brug

for fokus på SMV’erne som udgør over 99 pct. af de danske virksomheder.

SMV’er kan som en del af programmet SMV:Digital søge om hjælp til deres digi-

tale omstilling. Her er det stadig i høj grad de mere basale teknologier der er

Appendiks 4.1

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023

Kapitel 4

fokus på, mens der i mindre grad søges om støtte til avancerede teknologier, jf.

boks 4.2.

Boks 4.2 Teknologifokus i SMV:Digital-ansøgninger 2018-2022

Igennem SMV:Digital kan danske virksomheder ansøge om medfinansiering til indkøb af privat råd-

givning og implementering inden for alle digitale teknologier og forretningsområder. I perioden 2018-

2022 omhandlede 14 pct. af alle ansøgninger avancerede teknologier (markeret med fed).

Teknologifokus

ERP-systemer

E-handelsplatform, webshop og systemvalg

Digital markedsføring

Lager og logistik (fx PIM-systemer)

Digital sikkerhed

CRM-systemer

Optimering af salg i webshop

Big data/Business intelligence

Cloud computing

Automation og robotteknologi

Øvrige avancerede teknologier

Kunstig intelligens/Machine learning

Online markedspladser

Softwarerobotter

Antal

2.530

2.495

2.470

2.273

1.697

1.639

1.372

908

868

561

528

380

317

259

Anm.: Tabellen er baseret på en søgning i ansøgningernes projektbeskrivelser. Hver ’kasse’ er baseret på en

prædefineret ordliste, hvor der søges efter bestemte teknologier. Øvrige avancerede teknologier består af:

AR, VR, blockchain, 3D-print, 5G og IoT.

N = 9.828.

Kilde: SMV:Digitals tilskudsordning.

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023

Kapitel 4

4.2 Automatisering og robotteknologi

Robotter kan bidrage til færre fejl, større effektivitet og et bedre arbejdsmiljø.

Hertil kommer, at automatisering er én måde at håndtere mangel på arbejdskraft

i samfundet, idet der potentielt kan frigives hænder fra eksisterende til nye op-

gaver i virksomhedens produktionskæde.

Automatisering kan både ske med fysiske robotter i fx produktionen, på lageret

eller til servicefunktioner som fx rengøring, eller med softwarerobotter (ikke-

fysiske robotter) som fx kan få IT-systemer til automatisk at tale sammen eller

håndtere standardiserede opgaver. I Danmark er der flere aktører som søger

robotløsninger, jf. boks 4.3.

Boks 4.3 Det danske robotøkosystem

Det danske økosystem for fysiske robotter er vokset væsentligt over de seneste år i takt med efter-

spørgslen på robotløsninger. Dertil er udviklingen også blevet styrket af den vækst som robotvirk-

somheder har haft de sidste ti år.

Indførelse af robotteknologi kan være en stor beslutning for virksomheder, som ikke har erfaring med

det. Derfor består økosystemet af flere aktører, som skal hjælpe virksomhederne til at træffe de

rigtige valg. Robotløsninger anskaffes oftest gennem integratorvirksomheder, som rådgiver virksom-

hederne og sammensætter en robotløsning efter brugerens behov. Derfor er to robotløsninger sjæl-

dent helt ens, selvom der anvendes standardkomponenter.

I nedenstående gennemgås de forskellige aktører i det danske robotøkosystem.

Producenter

Producenter af robotteknologi. Disse leverer ofte hardware til integra-

torerne, der implementerer løsningen hos kunderne.

Disse aktører hjælper virksomheder med at implementere robotløs-

ninger. Ofte uddanner og rådgiver disse også slutbrugerne ift. valg af

løsning og hvordan den tages i brug.

Erhvervsskoler, universiteter og Godkendte Teknologiske Servicein-

stitutter (GTS) med uddannelse-, forsknings, og udviklingsaktiviteter

inden for robotteknologi.

Udpegede nationale viden- og erhvervsklynger samt sammenslutnin-

ger af virksomheder i økosystemet.

Erhvervsfyrtårn Fyn (NextGen Robotics), European Digital Innova-

tion Hubs (EDIH)

Integratorer/Rådgivere

Uddannelse og forsk-

ning

Medlemsorganisatio-

ner/klynger

Andre offentlige initia-

tiver

Kilde: Erhvervsstyrelsen

Stor forskel på store og små virksomheders anvendelse af robotter

Virksomheder i alle størrelser anvender i dag robotteknologi, fx servicerobotter

og samarbejdende robotter.

I alt anvender omkring 23 pct. af danske virksom-

heder mindst én type robot, når man ser på det samlede antal af fysiske og ikke-

fysiske robotter. Der er dog en klar sammenhæng mellem virksomhedsstørrelse

En servicerobot er typisk mobil og gennemfører nyttige serviceopgaver for mennesker eller ud-

styr, der ikke inkluderer industrielle automationsløsninger. En samarbejdende (kollaborativ) robot

er designet til at arbejde side om side med mennesker, hvor robotten identificerer arbejdsrisici for

mennesket og reagerer på disse.

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023

Kapitel 4

og anvendelsen af robotter, således at store virksomheder i langt større udstræk-

ning end små virksomheder anvender robotter, jf. figur 4.2.

Figur 4.2

Robotter i danske virksomheder, fordelt på virksomhedsstørrelse, 2022

Pct.

Anvender

industrirobotter

10-49 ansatte

Anvender

servicerobotter

50-99 ansatte

Anvender

samarbejdende

robotter

100-249 ansatte

Anvender

softwarerobotter

(ikke-fysiske

robotter)

250 ansatte og derover

Anm.: Figuren viser pct. af virksomheder, som har svaret, at de anvender robotter. Virksomheder, som har

svaret ”Nej” eller ikke har svaret, er ikke medregnet. Virksomhederne er delt op i størrelse i forhold til

antallet af ansatte.

Kilde: Danmarks Statistik

Der er således fortsat et potentiale i at få flere SMV’er til at anvende robottekno-

logi – både fysiske robotter og softwarerobotter.

Robotter i industrien

På verdensplan er industrirobotter den mest udbredte fysiske robottype i verden.

Danmarks robottæthed (robot pr. medarbejder) i industrien lå i 2021 på 234 in-

dustrirobotter pr. 10.000 ansatte. I et internationalt perspektiv ligger Danmark

på en 12. plads i robottæthed jf. figur 4.3.

Figur 4.3

Industrirobotter pr. 10.000 ansatte, 2021

Antal

1.200

1.000

800

600

400

200

Antal

1.200

1.000

800

600

400

200

DNK

SLO

HKG

DEU

USA

AUT

TWN

BEL/LUX

CAN

JAP

CZE

ESP

FRA

SIN

KOR

CHN

SWE

CHE

Kilde: International Federation of Robotics, 2022

På trods af fremgang i antallet af installerede robotløsninger i Danmark fra 2020

til 2021, er Danmark faldet fra en 9. plads i 2020 til den aktuelle 12. plads, hvilket

betyder, at Danmark er faldet uden for top-10 på ranglisten over robotnationer.

NDL

Publikationens titel

FIN

ITA

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023

Kapitel 4

En international 12. plads er dog stadig en forholdsvis høj placering, da Danmark

ikke har nogen nævneværdig bilindustri – en branche, der er kendetegnet ved en

meget høj robottæthed. Dansk Industri har lavet en opgørelse, hvor de bl.a. kor-

rigerer for bilindustrien, og sådan en korrektion vil bringe Danmark op på

mindst en 9. plads.

I 2014 lå Danmark på en 5. plads, og tilbagegangen skal ses i sammenhæng med,

at antallet af industrirobotter i Danmark kun er steget med ca. 8 pct. årligt i pe-

rioden 2000 til 2021, jf. figur 4.4.

Figur 4.4

Udvikling i antal og årlige installationer af industrirobotter i Danmark

Aktive i produktionen

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

2000

2001

2002

Installeringer

900

800

700

600

500

400

300

200

100

2020

2021

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Operationelt lager

Installeringer

Anm.: Aktive i produktionen kaldes også det operationelle lager og defineres som det antal robotter, der i

øjeblikket bliver benyttet. IFR udregner det operationelle lager som summen af installerede robotter de

seneste 12 år.

Kilde: International Federation of Robotics, 2022

Udviklingen kan forklares med, at væksten i antallet af industrirobotter de sidste

fem år har stabiliseret sig på 700-800 installationer om året.

Betyder flere robotter færre jobs?

De Økonomiske Råd har undersøgt konsekvenserne af stigende automatisering

og anvendelse af fysiske robotter i fremstillingssektoren bl.a. ved at bruge danske

data. De finder, at en stigende brug af robotter og automatisering af arbejdsop-

gaver på den ene side kan bidrage til produktivitet og vækst, uden at det går ud

over beskæftigelsen i den enkelte virksomhed. På den anden side kan negative

konsekvenser dog ikke fuldt afvises, da automatisering blandt andet kan påvirke

jobsituationen for de grupper af beskæftigede, hvis arbejdsopgaver automatise-

res.

Dansk Industri (2022):

Danmark falder ud af top-10 på rangliste over robotnationer i verden

De Økonomiske Råd (2023):

Produktivitet 2023

Publikationens titel

2019

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023

Kapitel 4

4.3 Store danske kvantepotentialer

Ved kvanteteknologi forstås teknologiske løsninger, der udnytter en høj grad af

kontrol med kvantemekaniske systemer og deres fysiske egenskaber, og som kan

anvendes bredt i samfundet. For mere end 100 år siden blev kvantemekanikken

opdaget i København i kredsen omkring Niels Bohr, og indsigterne herfra har

været fundamentale for udviklingen af forskellige teknologier såsom MR-

skannere og mikrochips.

Kvanteteknologi har i de seneste år været i hastig udvikling, og kvanteteknologi

rummer et stort potentiale for udvikling og optimering af teknologiske løsninger.

Boks 4.4 Eksempler på kvanteteknologiens anvendelsesområder

Kvanteteknologiske løsninger udvikles i forskellig hastighed og med forskellige tidshorisonter, og

nogle produkter er allerede på markedet. Kvanteteknologi finder bl.a. anvendelse inden for compu-

ting, kommunikation og sensorer:

Kvantecomputer

En kvantecomputer fungerer ud fra kvantemekaniske principper.

Computeren arbejder ikke med binære bits, der kan have værdien 1

eller 0, men derimod såkaldte kvantebits (qubits), der kan have vær-

dien 1 og 0 på samme tid. En fuldt funktionel kvantecomputer, for-

ventes at kunne udføre beregninger 3 mio. gange hurtigere end en

konventionel computer. En så markant forøget regnekraft vil kunne

fremskynde nye videnskabelige gennembrud, herunder udvikling af

ny medicin, og vil kunne anvendes i forbindelse med bæredygtig og

grøn udvikling til at løse matematiske problemer, vi ikke kan løse i

dag. Der er dog en længere tidshorisont før, at der er færdigudviklet

en fuld funktionel kvantecomputer.

Eksempler på anvendelse: Optimering af elnettet, ruteplanlægning.

En kvantesimulator er en specialiseret kvantecomputer, som er ud-

viklet til at løse et specifikt og meget komplekst kvantemekanisk pro-

blem. Kvantesimulering er således et avanceret modelleringssystem,

som kan anvendes til at simulere fænomener i den fysiske verden

såsom fotosyntese, eller hvordan kroppen reagerer på medicin. Idet

en fuldt funktionel og fejltolerant kvantecomputer først forventes ud-

viklet om 10-15 år, er kvantesimulatorer i dag mere anvendelsespa-

rate.

Eksempler på anvendelse: Kemiske simulationer og proteinfoldning,

risikoanalyser.

Kommunikation som krypteres ved hjælp af kvantemekaniske prin-

cipper. Inden for kvantekryptering tales om “post quantum crypto”

(PQC) og “quantum key distribution” (QKD). PQC er udvikling af kryp-

tografiske systemer, som kan anvendes på konventionelle compu-

tere, mens QKD udnytter de fysiske love inden for kvantemekanik.

Det er ikke fysisk muligt at bryde kryptering med QKD, end ikke af

fuldt funktionelle kvantecomputere.

Eksempler på anvendelse: Ubrydelig kryptering til sikring af kritisk

infrastruktur og dataoverførsler.

Kvantesimulator

Kvantekommunikation

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023

Kapitel 4

Kvantesensor

Kvantesensorer er sensorer, som måler meget små variationer i tyng-

defeltet og kan levere målinger med langt større præcision end kon-

ventionelle sensorer. Der findes allerede i dag en række virksomhe-

der i Danmark, som tilbyder specialiseret brug af kvantesensorer, og

det vurderes at være en af de mest modne og anvendelsesparate

dele af kvanteteknologien i dag.

Eksempler på anvendelse: Militært brug til at detektere ubåde og fly,

til at måle svingninger i fx hjernen og hjertet, hvilket bl.a. vil give nye

muligheder for bedre diagnosticering af sygdomme.

I Danmark er der et spirende økosystem for kvanteteknologi. Dansk kvanteforsk-

ning vurderes på en række områder at være i verdensklasse og nyder stor inter-

national anerkendelse.

Det danske landskab inden for kvanteteknologi er i ud-

vikling, og der har i de seneste år været en række store investeringer, jf. boks 4.5.

Boks 4.5 Væsentlige investeringer i det danske økosystem for kvanteteknologi

2022-2023

NATO’s DIANA-initiativ, en innovationsaccelerator og et testcenter, etableres på Niels

Bohr Instituttet i København

DIANA-initiativet omhandler etablering af en innovationsaccelerator og et testcenter inden for

rammerne af NATO’s DIANA-initiativ, som er forankret ved Niels Bohr Instituttet på Københavns

Universitet med bidrag fra bl.a. DTU, Aalborg Universitet og Danmarks Nationale Meteorologi-

institut (DFM). Centeret består af hhv. en accelerator (inkubator), der er et uddannelses- og

mentorforløb, der skal gøre virksomheders nye teknologiske løsninger modne til det kommerci-

elle marked samt et testcenter og fabrikationsenhed, der består af fysiske laboratorier og test-

faciliteter, hvor nye innovative idéer og forskningsresultater kan udvikles og testes.

1,5 mia. DKK bevilges fra Novo Nordisk Fonden til udvikling af en kvantecomputer på

Niels Bohr Instituttet

Novo Nordisk Fonden har bevilget knap 1,5 mia. kr. over de næste 12 år til udvikling af en fuldt

funktionel kvantecomputer i Danmark. Programmet, som skal etableres på Niels Bohr Instituttet

på Københavns Universitet, skal løbe til og med 2034, hvor det er meningen, at kvantecompu-

teren skal stå færdig.   

Politisk aftale i 2023 om fordeling af forskningsreserven

I februar 2023 indgik regeringen en bred aftale om fordeling af forskningsreserven for 2023,

hvor der prioriteres en øremærket satsning på kvanteforskning på i alt 212 mio. kr. i 2023, her-

under 150 mio. kr. til et nyt strategisk forskningsprogram for kvanteteknologi, 50 mio. kr. til at

styrke den digital forskningsinfrastruktur – herunder bedre adgang til kvantecomputere og en

national kompetenceopbyggende indsats – og 12 mio. kr. til kvantekommunikationsprojektet,

EuroQCI (med et samlet budget på 44 mio. kr.)

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (2022): Forskning på kvanteområdet

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023

Kapitel 5

Digitalisering og den grønne omstilling

går hånd i hånd

Digitalisering er en forudsætning for den grønne omstilling. Særligt i EU er der

et stort fokus på det som kaldes den dobbelte grønne, digitale omstilling (twin

transition). At digitaliseringen spiller en central rolle, er energikrisen et godt ek-

sempel på. Her har mange danskere rykket deres forbrug, bl.a. ved at tjekke el-

prisen på mobiltelefonen og indstille vaskemaskinen til der, hvor elprisen er la-

vest.

Brugen af digitale teknologier såsom kunstig intelligens og sensorteknologier

kan optimere energiforbruget, mindske spild og optimere ”oppe-tider” (fx min-

dre vedligehold og fejl) ved produktion og brug af produkter. Samtidig kræver

den grønne omstilling også en øget digitalisering ift. at understøtte virksomhe-

ders bæredygtighedsrapportering og skabe gennemsigtighed i leverandørkæder.

At tænke de digitale løsninger ind i den grønne omstilling kan vise sig at være

afgørende, hvis virksomheder skal reducere deres udledninger, leve op til bære-

dygtighedskrav fra kunder og myndigheder samtidig med at de er konkurrence-

dygtige i et internationalt perspektiv.

I boks 5.1 gengives en række eksempler som viser, at de digitale løsninger i høj

grad er grønne løsninger.

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023

Kapitel 5

Boks 5.1 Sammenhæng mellem digital og grøn omstilling

Digitalisering kan hjælpe den grønne omstilling på flere områder:

1. Øget energieffektivitet i bygninger, logistik og fremstilling

Digitale teknologier kan forbedre energieffektiviteten i bygninger, ved transport og ved fremstilling.

En rapport fra det Internationale Energiagentur peger på, at der kan være store potentialer ved at

udnytte digitale teknologier for at øge energieffektiviteten.

En løsning, der bruges til at reducere udledningen fra bygninger, kommer fra Novenco Building &

Industry i Næstved. Novenco laver ventilatorer og har brugt IoT-teknologier til at generere store

mængder data om kunders brug af deres produkter. Med større viden om brugen af deres venti-

latorer kan Novenco tilbyde et mere energieffektivt produkt til kunden. Den øgede adgang til data

har desuden gjort det muligt for Novenco at tilpasse belastningen af ventilatoren og derved for-

længe produktets levetid fra 5 til +20 år.

2. Nedbringe transport ved fjern- og hjemmearbejde og virtuel opgaveløsning

Virtuelle møder ved fx videokonferencer og brugen af samarbejdsplatforme kan reducere CO

udledningen betragteligt, da transporten samt behovet for forretningsrejser og fysisk løsning af

organisationens opgaver nedbringes.

En løsning, der eksemplificerer dette potentiale, leveres af den danske virksomhed, IFAD, der

leverer simulationssoftware til bl.a. afholdelse af store fælles virtuelle NATO-øvelser. IFAD hjælper

det danske og andre landes forsvar med afvikling af øvelser, træning og uddannelse, der ud over

at medføre økonomiske besparelser til fx brændstof, også gør det muligt at gennemføre øvelser

uden at slide på bekosteligt materiel som kampfly, fregatter og kampvogne.

3. Effektiv styring af leverandørkæder og øget gennemsigtighed

Foruden mere effektiv styring er der i stigende grad behov for øget gennemsigtighed og sporbar-

hed i værdikæden for virksomheder. Iværksættervirksomheden MiCollect har sammen med mø-

belproducenten Wehlers gjort det muligt for købere at få adgang til unikke produktdata. Via et

såkaldt ”digitalt tag” på produktet får kunden adgang til information om, hvornår produktet er blevet

købt og solgt, samt hvilke materialer der indgår i netop deres produkt. Foruden sporbarhed under-

støtter data om materialer i møblet også øget genanvendelse og reparation.

4. Fremme den cirkulære økonomi

Digitale platforme kan muliggøre en øget udveksling af brugte produkter mellem virksomheder,

hvilket kan øge brugsraten for det enkelte produkt.

Virksomheden ShareOne Denmark tilbyder en platform, hvor private brugere kan leje og udleje

værktøj, maskiner, trailere mv. ShareOne Denmark er et eksempel på en platform for deleøko-

nomi, der understøtter cirkulær økonomi, da hvert produkt får flere brugere, og derved fører til

mindre ressourceforbrug.

5.1 Samspillet mellem digitalisering og grøn omstilling

i danske virksomheder

Danske virksomheder ser sammen med interessenter som brancheorganisatio-

ner, iværksættermiljøer samt forsknings- og innovationscentre også store poten-

tialer i den dobbelte grønne, digitale omstilling, og i at benytte digitale teknolo-

Det Internationale Energiagentur (2017): Digitalization & Energy

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023

Kapitel 5

gier til at reducere CO

-udledning. Særligt identificeres fx et potentiale i tekno-

logier som IoT, kunstig intelligens og big data, som teknologier, der kan bidrage

til grøn omstilling, jf. figur 5.1.

Figur 5.1

Virksomhedernes brancheorganisationer mfl. vurdering af digitale teknologiers

bidrag til grøn omstilling, 2021

Internet of Things/Connectivity

AI/Machine learning

Big data

Other

Open Data

IT Mobility

Augmented/Virtual reality

Blockchain

40 50 60 70

4 3 2 1

90 100

Pct.

Anm.: Virksomheder, brancheorganisationer m.fl. evaluering af forskellige typer teknologier ud fra spørgs-

målet "På en skala fra 1-5 - hvor 5 er det bedste - hvordan evaluerer du potentialet til at reducere drivhus-

gasudledninger fra følgende teknologier?”

Kilde: Mandag Morgen og Nordic Innovation (2021)

Teknologier som kunstig intelligens, IoT og big data kan hjælpe virksomheder til

at opnå mere bæredygtige forretninger. IoT, fx sensorteknologi, kan anvendes til

at overvåge og optimere energiforbrug og andre ressourcer i bygninger og pro-

duktionsanlæg. God brug af digitale løsninger som IoT, kunstig intelligens og big

data gør det muligt at indsamle og analysere store mængder af data og identifi-

cere ineffektive processer for at minimere ressourcespild, uden at teknologien

trækker uforholdsmæssigt på virksomhedens energiforbrug. Det kan give klima-

gevinster, men også økonomiske gevinster. Boks 5.2 giver et eksempel på en virk-

somhed, der har skabt gode resultater på flere bundlinjer ved at investere i digi-

tale teknologier.

Boks 5.2 Caseeksempel: Fibo Intercon A/S

Virksomheden fibo intercon A/S vandt i 2023 SMV:Digital’s omstillingspris. Virksomheden fremstiller

mobile betonblanderanlæg og er i de senere år gået fra at være en lavteknologisk smedevirksomhed

til at være gennemdigitaliseret. De har fx lanceret et IoT-styret selvbetjeningsanlæg og udviklet en

-beregner, som hjælper kunder til en grønnere profil.

For fire år siden brugte Fibo Intercon 80 pct. af deres ressourcer på mekanisk ingeniørarbejde og 20

pct. på digitalisering. I dag er det omvendt, hvilket blandt andet har været med til at firedoble virk-

somhedens omsætning.

Kilde: SMV:Digital

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023

Kapitel 5

5.2 Danske virksomheders arbejde med bæredygtig-

hedsrapportering

Øget bevidsthed om klimaforandringer og miljømæssige udfordringer fører til,

at forbrugere i højere grad efterspørger grønne produkter og gennemsigtighed

ift. virksomhedernes produktion og miljøpåvirkning. Samtidig er nye regler på

vej for dokumentation og rapportering af klima- og miljøforhold på virksom-

heds- og produktniveau. I boks 5.3 fremgår kommende EU-regulering, der stiller

krav til oplysning og dokumentation af bæredygtighed på henholdsvis virksom-

hedsniveau (direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering, CSRD)

og produktniveau (ecodesign-forordningen).

Boks 5.3 Kommende EU-regulering

Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD)

Fra regnskabsåret 2024 og frem indføres et krav om, at store virksomheder og børsnoterede SMV’er

skal rapportere om deres arbejde med bæredygtighed (CSRD). Ideelt set vil det lette en markeds-

drevet overgang til en bæredygtig økonomi og bidrage til, at investeringer på europæisk plan kan

kanaliseres mod de mest bæredygtige virksomheder og derved have en positiv indvirkning på euro-

pæiske virksomheders forretningsmodeller og strategier frem mod en mere bæredygtig fremtid. Det

er dog samtidig en stor opgave for virksomhederne med væsentlige byrder tilknyttet.

Hvor en del virksomheder indtil videre har rapporteret om klima, bliver det nu også et krav at rappor-

tere om en lang række andre forhold vedr. miljø, sociale forhold samt ledelse. Det vil betyde at virk-

somhederne skal indsamle og behandle en lang række nye datatyper fra deres værdikæde og om-

givelser, hvilket vil kræve bedre digital understøttelse.

Ecodesign-forordningen (ESPR)

Forslaget om Ecodesign-forordningen (ESPR) er en hjørnesten i EU’s handlingsplan for cirkulær

økonomi. Med forslaget sættes rammen for skærpede krav til energi- og miljømæssig bæredygtighed

for produkter, der bringes på markedet i EU. Der lægges op til at sætte produkt- og informationskrav

til en række produktgrupper. Der skal indføres krav til blandt andet design, holdbarhed, muligheder

for genbrug, reparation, opgradering, indhold af genanvendte materialer m.m. Kravene forventes at

medføre en grøn og cirkulær omstilling for omfattede produkter, hvilket kan smitte af på værdikæder

og at have et stort potentiale til at reducere virksomheders klimaaftryk.

En central del af forslaget er, at der skal indføres et digitalt produktpas for omfattede produkter, der

skal indeholde en lang række produktinformationer, herunder om produktets klima- og miljømæssige

bæredygtighed. Det forventes, at virksomhederne vil skulle håndtere oplysningerne i deres egne

systemer, f.eks. deres ERP-systemer.

Den kommende lovgivning vil således stille krav til virksomheders indsamling,

bearbejdning og deling af grønne data. På trods af at dokumentation og rappor-

tering af bæredygtighed vil fylde mere og mere, er det begrænset, hvor mange

danske virksomheder, der i dag efterspørger den fulde vifte af relevante oplys-

ninger fra deres leverandører, som de forventes af skulle dokumentere med de

kommende krav. Der er desuden forskelle i andelen, der efterspørger den type

information afhængigt af virksomhedsstørrelse. Jf. figur 5.2 har store virksom-

heder i højere grad end små fokus på dette. Blandt virksomheder med mere end

100 ansatte har 36 pct. efterspurgt data fra deres leverandører om klima- og mil-

jømæssig bæredygtighed, mens det gælder for 13 pct. af de mindre virksomheder

(10-19 ansatte).

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023

Kapitel 5

Figur 5.2

Virksomheder som har efterspurgt information og data om klima- og miljømæssig

bæredygtighed fra deres leverandører, 2022

Pct.

10-19 ansatte

20-49 ansatte

50-99 ansatte

100+ ansatte

Pct.

Kilde: VITA-data fra Danmarks Statistik, 2022

Blandt de virksomheder, der efterspørger data fra deres leverandører, oplyser de

fleste, at det kun i nogen grad lykkes at indhente det.

Der er således stadig et

stykke vej, selv for de større virksomheder i undersøgelsen.

Grønne dokumentationskrav skaber et behov for øget digitalisering

Bedre data er en vigtig forudsætning for at nå i mål med den grønne omstilling

og for at nedbringe byrderne forbundet med at rapportere om klima- og miljø-

forhold mv. Hvis ikke datagrundlaget forbedres, kan det være vanskeligt for den

enkelte virksomhed overhovedet at levere de ønskede informationer. Det kan

skyldes, at det er ressourcetungt at dokumentere og opgøre fx miljøpåvirkning

ved produktion, klimaaftryk og materialers oprindelse, mv. Uden forbedrede di-

gitale værktøjer, systemer og arbejdsprocesser vil det kræve omfattende papirar-

bejde, opkald til leverandører, gennemgang af alle produktdele i produktionen,

læsning af lange og komplekse varedeklarationer mv. Dette kan blive en stor og

uoverskuelig opgave, særligt for mindre virksomheder, som er mindre digitalise-

rede. Øgede grønne dokumentationskrav øger således også behovet for digitali-

sering i den enkelte virksomhed.

Med indførelsen af et digitalt produktpas ifm. ecodesign-forordningen, hvor in-

formation om produkters klima- og miljømæssige bæredygtighed skal gøres til-

gængelige enten på produktet eller digitalt, lægges der op til, at virksomheder

skal dele data fra egne systemer med andre virksomheder, forbrugere og myn-

digheder. Derfor er det vigtigt at virksomhederne har systemer til rådighed, der

kan mindske dokumentationsbyrden.

Det forventes, at det bl.a. er virksomhedernes ERP-systemer, der vil være kilde

til en stor del af oplysningerne, der skal indgå i de digitale produktpas. Et ERP-

system (Enterprise Resource Planning) er en type software, der er designet til at

integrere og automatisere virksomhedens forskellige forretningsprocesser og ak-

tiviteter. Det gælder fx økonomistyring, indkøb, lagerstyring, salg og marketing.

Her er danske virksomheder umiddelbart godt stillet sammenlignet med andre

EU-lande, jf. figur 5.2. Halvdelen af danske virksomheder med over 10 ansatte

benytter ERP-systemer. Der kan dog forventes byrder ift. tilpasning af ERP-

systemer til at levere data til specifikke oplysningskrav, ligesom der bør være

øget fokus på den halvdel, som umiddelbart ikke har basale systemer klar til at

tilvejebringe data i forhold til digitale produktpas og de andre oplysningskrav.

Appendiks 5.1

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023

Kapitel 5

Figur 5.3

Virksomheder der benytter ERP-systemer, 2021

Pct.

BEL

PRT

DNK

ESP

FIN

FRA

AUT

LTU

NLD

NORD

LUX

LVA

MLT

NOR

DEU

CZE

SVN

SWE

CYP

ITA

GRC

POL

SVK

HRV

IRL

EST

BGR

HUN

ROU

Pct.

Anm.: Virksomheder med minimum 10 ansatte,

Kilde: Eurostat

Udbredelsen af ERP-systemer er størst i de store virksomheder (over 250 an-

satte), hvor over 90 pct. har integreret et ERP-system og fokus kan dermed rettes

mod de mindre virksomheder.

Et eksempel på et initiativ, der understøtter arbejdet med opgørelse af klimaaf-

tryk for SMV’er, kan ses i boks 5.4, der bl.a. præsenterer værktøjet Klimakom-

passet. Desuden forventes det, at bogføringsloven, der blev vedtaget den 24. maj

2022, som stiller krav vedr. digital bogføring, vil fremme udbredelsen af ERP-

systemer og dermed øge virksomheders digitale modenhed.

Boks 5.4 Klimakompasset hjælper SMV’er i gang med klimaregnskaber

Erhvervsstyrelsens værktøj, Klimakompasset, skal i 2023 bruges i flere SMV-rettede initiativer for at

hjælpe danske virksomheder med at komme i gang med at udregne deres klimaaftryk. Dansk Indu-

stris projekt KlimaKlar Produktionsvirksomhed har som målsætning, at op til 8.500 virksomheder skal

igennem forløbet inden 2026,

hvor de lærer at lave et klimaregnskab med udgangspunkt i Klima-

kompasset.

Formålet er at understøtte deltagernes grønne omstilling ud fra devisen om, at en klima-

klar produktionsvirksomhed er en konkurrencedygtig produktionsvirksomhed.

Mange virksomheder oplever fortsat, at manglende værktøjer er en stor barriere i deres arbejde med

at opgøre klimaregnskaber. Klimakompasset fungerer som et lettilgængeligt redskab til at skabe et

overblik over virksomhedens udledning af drivhusgasser, udarbejde en overordnet opgørelse af kli-

mabelastningen og identificere og beregne klimaeffekten af forskellige tiltag i virksomheden.

Foruden KlimaKlar Produktionsvirksomhed bruges Klimakompasset også i Dansk Industris initiativ,

KlimaKlar Servicevirksomhed.

Kilde: Erhvervsstyrelsen og Dansk Industri

En mere avanceret teknologi som blockchain benyttes desuden i dag allerede af

virksomheder til at dokumentere deres bæredygtighed ved at skabe gennemsig-

tighed i produktionskæden, se boks 5.5.

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023

Kapitel 5

Boks 5.5 Roccamore dokumenterer hele produktionskæden

Det danske skomærke Roccamore arbejder ud fra en filosofi om blandt andet bæredygtighed og

ordentlige arbejdsforhold. Roccamore benytter blockchain til at dokumentere hele produktionskæden

fra ”ko til sko”. Kunderne har mulighed for at scanne en QR-kode på produktet og dermed følge

skoen helt tilbage til de oprindelige materialer, og hvem som derefter har stået for bearbejdning,

håndsyning og transport, indtil skoen står i butikken.

Der er flere eksempler på virksomheder i Danmark og internationalt, som benytter blockchain til at

kortlægge produktionskæden. Teknologien kan udover at skabe gennemsigtighed også spare virk-

somheder for store mængder af papirarbejde, fx når der indgås handler og aftaler virksomhederne

imellem.

Kilde: Damsgaard (2021),

Blockhain Business: Ægte, sporbart og uerstatteligt

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023

Kapitel 6

Litteraturliste

Anders Sørensen et al. 2020:

Automation and Productivity – A Cross-country,

Cross-industry Comparison

Damsgaard (2021):

Blockhain Business: Ægte, sporbart og uerstatteligt

Dansk Erhverv (2023): E-handelsanalyse 2022

Dansk Industri (2022): Danmark falder ud af top-10 på rangliste over robotna-

tioner i verden

De Økonomiske Råd (2023):

Produktivitet 2023

Deloitte (2021):

Digitalisation an opportunity for Europe

Det Internationale Energiagentur (2017): Digitalization & Energy

European Central Bank (2020): Virtually everywhere?

Digitalisation and the

euro area and EU economies

EIB (2022): Digitalisation in Europe 2021-2022

FN (2022): E-government survey 2022 – the Future of Digital Government

IBM Security (2022), Cost of a Data Breach

IMD (2022): World Digital Competitiveness Index

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2019):

Danske virksomheders salg via

digitale platforme

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2020):

Analyse af virksomheders brug

af online platforme

Nationalbanken (2021):

Digitaliserede økonomier har klaret sig bedre gennem

pandemien

OECD 2019:

Digitalisation and productivity: In search of the holy grail –

Firm level empirical evidence from EU countries

OECD 2021:

The impact of digitalisation on productivity: Firm-level evidence

from the Nertherlands

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023

PwC (2021):

PwC’s CEO Survey 2021: CEO’er er mere bekymrede for cyber-

truslen end pandemien

PWC (2022): Krigen i Ukraine:

Konsekvenser for dansk erhvervsliv

Rambøll – Digital & Technology (2023):

Strategy, Trends & Experiences IT in

Practice 2022-2023.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (2022):

Tal på teleområdet: Bred-

båndskort-lægning

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (2022):

Tal på teleområdet: Øko-

nomiske Nøgletal.

Toader et al. (2018):

Impact of Information and Communication Technology

Infrastructure on Economic Growth: An Empirical Assessment for the EU

Countries

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (2022):

Forskning på kvanteområdet

Videnskab.dk (2023):

”Kunstig intelligens består lægeeksamen”

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023

www.digmin.dk

Publikationens titel