DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces

Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
DIU Alm.del Bilag 40
Offentligt

RAPPORT

DATA

SPACES

KORTLÆGNING AF AKTØRER

OG INITIATIVER

Januar 2023

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

UDGIVET AF

ALEXANDRA INSTITUTTET

MED STØTTE FRA

ENERGINET

Januar 2023

FORFATTERE

Lea Schick, Alexandra Instituttet

Alexandre Alapetite, Alexandra Instituttet

Sif Bernstorff Lehmann, Alexandra Instituttet

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

INDHOLD

INDLEDNING ........................................................................................................................ 5

1.1

1.2

FORMÅL MED RAPPORTEN .................................................................................................................. 6

PROCES OG BEGREBER ...................................................................................................................... 6

HVAD ER DATA SPACES? .................................................................................................. 8

2.1

2.2

2.3

2.3.1

2.3.2

2.3.3

2.3.4

2.4

2.4.1

2.4.2

2.5

FORMÅLET OG VISIONEN ..................................................................................................................... 8

DATA SPACES ER INTEROPERABLE ØKOSYSTEMER ...................................................................... 9

DATA SPACE DESIGNPRINCIPPER .................................................................................................... 13

Datasuverænitet .................................................................................................................................... 13

En retfærdig og ligeværdig spilleplade ................................................................................................... 14

En decentraliseret, blød infrastruktur ..................................................................................................... 14

Offentlig-privat styring ............................................................................................................................ 16

HVAD ER ET DATA SPACE BYGGET OP AF? .................................................................................... 16

Aktørroller i data spaces ........................................................................................................................ 18

Primære byggeklodser til data spaces ................................................................................................... 20

HVOR LANGT ER UDVIKLINGEN AF DATA SPACES? ....................................................................... 23

EU'S INDSATSER FOR DATA SPACES............................................................................. 24

3.1

3.2

3.2.1

3.2.2

3.2.3

3.2.4

3.3

3.4

3.4.1

3.4.2

3.4.3

3.4.4

HVORFOR SATSER EU PÅ DATA SPACES? ...................................................................................... 24

DEN EUROPÆISKE DATASTRATEGI.................................................................................................. 25

Data Act ................................................................................................................................................. 27

Data Governance Act............................................................................................................................. 28

European Interoperability Framework .................................................................................................... 29

Andre relaterede forordninger ................................................................................................................ 30

EU-KOMMISSIONENS STØTTEPROGRAMMER ................................................................................. 31

SÆRLIGT RELEVANTE EU-ORGANER OG INITIATIVER ................................................................... 32

OpenDEI ................................................................................................................................................ 32

Data Spaces Support Center ................................................................................................................. 33

DG Connect: Simpl Smart Middleware platform ..................................................................................... 34

European Alliance for industrial data, edge and cloud ........................................................................... 36

CENTRALE AKTØRER OG TEKNOLOGISKE KOMPONENTER ....................................... 37

4.1

4.2

4.2.1

4.3

4.4

4.5

4.6

INTERNATIONAL DATA SPACE ASSOCIATION ................................................................................. 39

GAIA-X................................................................................................................................................... 40

Gaia-X versus ISDA + Data Space Business Alliance ........................................................................... 43

FRAUNHOFER INSTITUTE................................................................................................................... 44

FIWARE FOUNDATION OG OPEN & AGILE SMART CITIES .............................................................. 45

ISHARE FOUNDATION ......................................................................................................................... 46

NORDIC INSTITUTE FOR INTEROPERABILITY SOLUTIONS (NIIS) .................................................. 47

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

4.7

4.8

IKKE DATA SPACE-SPECIFIKKE KOMPONENTER ............................................................................ 47

VIRKSOMHEDER DER SATSER PÅ DATA SPACES .......................................................................... 49

ENERGISEKTOREN ........................................................................................................... 50

5.1

RELEVANTE ENERGIPROJEKTER OG VIDENSKILDER .................................................................... 51

DATA SPACES-DAGSORDENEN I EN DANSK KONTEKST .............................................. 54

6.1

BLIV ENGAGERET I DATA SPACE-DAGSORDENEN ......................................................................... 57

TAK .................................................................................................................................... 59

KONTAKT ........................................................................................................................... 60

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

INDLEDNING

A data space is defined as a decentralized infrastructure for trustworthy data sharing and

exchange in data ecosystems based on commonly agreed principles. (Open DEI i

Design Principles for Data Spaces, side 23).

Data spaces er et relativt nyt begreb, som bedst kan forstås som et sæt spilleregler for

datadelingsøkosystemer. Gennem fælles spilleregler og teknologier skal data spaces gøre det

lettere og sikrere at dele data. Data spaces italesættes som en ny og alternativ

datadelingsinfrastruktur. Modsat en mere klassisk, centraliseret cloud-infrastruktur, hvor al data

samles i databaser eller data lakes, ønsker man, at data og databehandlingsservices i højere

grad ligger decentralt hos et økosystem af aktører, men at frisættelsen og udvekslingen af data

forøges og forenkles gennem fælles spilleregler, standarder og gennem teknologiske

byggeklodser for interoperabilitet.

Data spaces skal sikre decentral datadeling, datasuverænitet, distribueret

digital troværdighed og mere transparens i datadeling og dataøkosystemer.

At udvikle data spaces handler altså om at få skabt de fælles spilleregler, standarder og

teknologier, som skal muliggøre, at man nemt kan hente, samle, behandle og udnytte data på

tværs af mange aktører (virksomheder, organisationer, myndigheder, m.m.), teknologier, sektorer

og på tværs af EU's medlemsstater. Det er ønsket, at lettere datadeling og en større tryghed og

sikkerhed i de værktøjer, der benyttes til datadeling, vil bevirke, at mere data sættes fri, og at data

i højere grad benyttes til at skabe nye innovative løsninger på mange af de store udfordringer vi

står overfor, og at det kan skabe ny forretning og økonomisk vækst i Europa.

Begrebet, visionerne og teknologierne bag har været under udvikling i en del år, hvor

organisationer, universiteter, politiske myndigheder og virksomheder har arbejdet aktivt på

udviklingen af data spaces og de dertilhørende designprincipper. Nu er EU-Kommissionen

gennem

Den Europæiske Datastrategi

gået aktivt ind i at drive udviklingen af data spaces, da

man ser data spaces som et middel til at fremme digitalisering i EU baseret på europæiske

værdier og principper. EU-Kommissionen har således vedtaget (og er ved at vedtage) en række

forordninger, der bliver bestemmende for datadeling og datafrisættelse, og Kommissionen har

foretaget massive investeringer i forsknings- og innovationsprojekter, der skal fremme udvikling

og udrulning af data spaces indenfor sektorer som f.eks. mobilitet, sundhed, finans, landbrug,

industri, energi m.m. Netop denne fælles mobilisering på tværs af erhvervsliv,

interesseorganisationer og politik gør, at data space-dagsordenen i dag befinder sig på et meget

spændende stadie, hvor det giver mening for danske aktører at begynde at orientere sig og tage

del i udviklingen af data spaces.

Denne rapport skal læses som en introduktion til emnet og en oversigt over

centrale aktører og initiativer.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

En af de sektorer, hvor der er et stort behov for datadeling og de nye services, som større

datadeling muliggør, er energisektoren. I fremtidens energisystem skal vores samlede

energiforbrug være baseret på vedvarende energi for at nå i mål med de ambitiøse klimamål,

som både EU og Danmark har sat. Derfor er det vigtigt, at energisektoren sættes i stand til at

styre energien derhen,

hvor

der er brug for den, og

når

der er brug for den. Datadeling og nye

dataservices er absolut centrale for at skabe sektorkobling og synergi mellem mange forskellige

og decentrale aktører. Denne styring bliver dog så kompleks og datatung, at det ikke giver mening

at bygge ét centralt system hertil. Derfor er der brug for data og dataservices. Dette er grunden

til, at Energinet, Danmarks transmissionssystemoperatør (TSO), igennem længere tid har

arbejdet med området og nu har ønsket en kortlægning af de europæiske data space-initiativer.

1.1

FORMÅL MED RAPPORTEN

Formålet med denne rapport er at skabe en kortlægning og beskrivelse af data spaces, som kan

bruges på tværs af danske virksomheder, interesseorganisationer, politiske myndigheder og

andre interessenter til at skabe en bedre forståelse for, hvad data spaces er og derved

forhåbentlig være med til at mobilisere interessen for og engagementet i data spaces i Danmark.

Rapportens kapitler har følgende formål:

▪

Kapitel 2:

At klæde læseren på til at forstå, hvad data spaces er, herunder visionerne bag,

designprincipper, byggeklodser og processer.

Kapitel 3:

At give et indblik i EU-Kommissionens rolle og initiativer i forhold til at regulere,

fremme og give økonomisk støtte til udviklingen af data spaces.

Kapitel 4:

At kortlægge og beskrive de mest centrale europæiske aktører og beskrive,

hvordan de arbejder med data spaces. Desuden gives der indblik i, hvilke teknologier der

allerede findes, og hvor vi er i udviklingsprocessen.

Kapitel 5:

At give Energinet og andre aktører i energisektoren indblik i, hvilke konkrete

projekter, aktører og teknologier der findes indenfor energi- og forsynings-data spaces.

Kapitel 6:

At give en oversigt over, hvilke danske aktører der beskæftiger sig med data

spaces og at inspirere til, hvordan man kan følge og selv blive en mere aktiv del af data

space-dagsordenen.

▪

Rapporten er ret omfattende men er opbygget i kapitler, der vil kunne læses individuelt afhængig

af den enkelte læsers interesse. Der er indsat krydsreferencer for at gøre det lettere at navigere

i rapporten, og de aktive links og fodnoter giver læseren mulighed for at orientere sig yderligere

efter behov.

1.2

PROCES OG BEGREBER

Det grundlæggende arbejde bag kortlægningen er udført af Alexandra Instituttet i tæt dialog med

Energinet. Arbejdet har primært bestået af desktop-research, læsning af dokumenter og

hjemmesider, undersøgelse af diverse kildekodedepoter (GitHub, GitLab), at se webinarer og

events på YouTube, en lang række interviews med personer fra EU, centrale organisationer og

projekter, der arbejder med data spaces, samt interviews med personer fra nogle af de styrelser

i Danmark, der er relevante i forhold til etableringen af data spaces i Danmark (se

interviewpersoner i kapitel

7).

Vi har brugt Miro til at kortlægge og skabe overblik over de mange aktører, initiativer, projekter,

dokumenter, personer og events samt til at illustrere relationen mellem disse. Det er gennem

denne kortlægning blevet tydeligt, at selvom der er tale om et stort netværk af mange forskellige

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

aktører, som er forbundet på kryds og tværs, er disse aktører tæt forbundne, og de samme

personer og organisationer tager del i mange af de samme initiativer, projekter og

arbejdsprocesser. Det er vigtigt at understrege, at dette er et øjebliksbillede, og at netværket og

dagsordenerne med sikkerhed vil ændre sig over tid. Kortlægningen skal således læses som et

indblik i, hvordan landskabet så ud i efteråret 2022.

Indledningsvist er det vigtigt at understrege, at data space er en bred dagsorden, hvor mange

forskellige aktører og dagsordner i dag er i gang med at konsolidere deres arbejde og blive enige

om, præcist hvad det er for komponenter og aktører, der kommer til at indgå i et data space. Dette

betyder, at der bestemt ikke er stringens eller enighed om definitionerne endnu, hvilket kan gøre

det temmelig svært at følge med i, hvad der er op og ned. I rapporten vil vi bruge de forskellige

aktørers begreber, og vi vil forsøge at skabe klarhed over, hvordan vi bruger dem ud fra den

viden, vi har i skrivende stund.

I rapporten har vi valgt at beholde den engelske term ’data spaces’, da vi mener, at det vil skabe

forvirring at oversætte det med ord som ’dataområder’, ’datarum’ eller ’dataøkosystemer.’ Vi er

dog opmærksomme på, at man fra politisk side gerne vil have et dansk ord for dagsordenen. Vi

har igennem vores arbejde ikke kunnet komme op med nogle gode oversættelser men håber, at

rapporten kan fungere som inspiration til et godt dansk begreb. Vi har desuden bibeholdt engelske

termer for teknologiske komponenter for ikke at skabe forvirring. Citater fra engelske dokumenter

er heller ikke oversat, men der hvor vi har kunnet finde oversatte danske dokumenter, har vi brugt

citater fra disse.

Det understreges, at rapporten ikke skal læses som et forsøg på at få lavet nogle færdige

definitioner. Det er vores håb, at rapporten kan bruges som et fælles udgangspunkt for fremtidige

diskussioner og begrebsafklaringer, og at rapporten vil give danske aktører et godt grundlag for

at komme i gang med at arbejde med data spaces i en dansk kontekst.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

HVAD ER DATA SPACES?

Dette kapitel er en introduktion til, hvad begrebet data spaces indeholder (og ikke indeholder), og

hvad formålet, visionen og designprincipperne bag data spaces er. Desuden gives der et indblik

i nogle af de byggeklodser og aktørroller, man forestiller sig, at data spaces vil bestå af. Herunder

ses de væsentligste kilder, der ligger bag denne beskrivelse.

VÆSENTLIGE KILDER TIL AT FORSTÅ DATA SPACES

▪

Design Principles for Data Spaces

(OpenDEI 2021)

Commission Staff Working Document on Common European Data Spaces

(EU-Kommissionen 2022)

Industrial Data Space - Digitale Souveränität über Daten

(Fraunhofer 2016)

Data Spaces in Denmark

(Nordic IoT Centre, 2022)

Gaia-X and ISDA (ISDA 2021)

DSSC Insight Series Recording

(2022 – on YouTube)

GAIA-X, Data Sovereignty & Data Spaces

(FIWARE Smart Fest 2021 on)

2.1

FORMÅLET OG VISIONEN

Formålet med data spaces er at frisætte data og bringe data i spil ved at skabe en sikker og

troværdig infrastruktur for at dele data på tværs af mange forskellige aktører (dataejere og

dataindehavere), sektorer og imellem lande. Denne infrastruktur skal bestå af fælles spilleregler

og byggeklodser, der skal skabe distribueret digital tryghed og gøre det lettere og mere

gennemsigtigt at give bestemte aktører adgang til data til bestemte formål; dette betegnes som

datasuverænitet.

In the vision set out by the European strategy for data, the creation of EU-wide common,

interoperable data spaces in strategic sectors aims at overcoming legal and technical

barriers to data sharing by combining the necessary tools and infrastructures and

addressing issues of trust by way of common rules. A common European data space

brings together relevant data infrastructures and governance frameworks in order to

facilitate data pooling and sharing. (Commission Staff Working Document on Common

European Data Spaces, side 2)

https://h2020-demeter.eu/wp-content/uploads/2021/05/Position-paper-design-principles-for-data-spaces.pdf

https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/library/staff-working-document-data-spaces

https://www.fraunhofer.de/content/dam/zv/de/Forschungsfelder/industrial-data-space/Industrial-Data-

Space_whitepaper.pdf

https://nordiciot.dk/data-spaces-in-denmark/

https://www.youtube.com/watch?v=2hEoLWj5cI8

https://www.youtube.com/watch?v=JWECkDY7R0Q

https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/library/staff-working-document-data-spaces

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

Ifølge dokumentet

Design Principles for Data Spaces

(side 9)

vil en implementering af data

spaces medføre:

▪

En mere retfærdig spilleplade for datadeling og -udveksling. Dette skal føre til mindre

afhængighed af store monopolistiske virksomheder.

Nye services for brugere, som er baseret på større transparens og datasuverænitet.

Ny brugeradfærd og digital kultur, da brugere vil lære at spille efter de fælles spilleregler og

begynde at bruge data (både egne og andres) på en etisk måde.

EU's vision er, at data spaces vil blive den nye norm for, hvordan man deler data i EU. Det vil dog

tage mange år, inden denne infrastruktur er på plads. Det estimeres, at der om fem år vil findes

mindre data spaces indenfor for de fleste sektorer, og at meget data vil blive delt gennem

services, der er data space-kompatible, men man regner med, at der vil gå ca. ti år, inden data

spaces vil være den dominerende tilgang for datadeling.

2.2

DATA SPACES ER INTEROPERABLE ØKOSYSTEMER

Data spaces kan forstås som et økosystem af dataøkosystemer, da en af de overordnede visioner

er, at der skal skabes en række domænespecifikke data spaces, og at man vil sikre

interoperabilitet mellem disse, så data ikke låses fast i domænespecifikke siloer.

Der findes naturligvis allerede mange mere eller mindre formaliserede dataøkosystemer, men det

nye i data spaces er, at man – på tværs af offentlige myndigheder, private virksomheder og

organisationer – ønsker at blive enige om fælles spilleregler, standarder, overordnede

designprincipper, referencearkitektur, fælles arkitekturelementer (tekniske og organisatoriske

byggeklodser) og en fælles vedtaget ’governance’

-struktur, som man skal inkorporere og leve

op til, hvis man vil tage del i data spaces.

Den bedste måde at forstå data spaces på er at tænke på dem som forbundne

og interoperable dataøkosystemer, der opererer efter fælles spilleregler.

https://design-principles-for-data-spaces.org/

’Governance’ kan bedst oversættes til ledelse eller styring, men da vi ikke finder disse begreber dækkende, har vi

valgt at beholde det engelske begreb ’governance’.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

Figur 1: ‘Data spaces as ecosystem’ fra Design Principles for Data Spaces, side 16. Listen af

sektorspecifikke data spaces er ikke endegyldig, og der vil løbende komme nye til. Siden denne illustration

blev udarbejdet, er der allerede tilføjet flere sektorer.

Der findes allerede mere eller mindre koordinerede ’data spaces’ – eller metoder og systemer for

datadeling indenfor forskellige sektorer som f.eks. energi og sundhed, men gennem data spaces

vil man hjælpe med at skabe endnu mere enighed om datadeling indenfor de forskellige

domæner. Og ekstra vigtigt er det, at der skal skabes fælles standarder og spilleregler på tværs

af forskellige domæner, så det bliver lettere at benytte data fra eksempelvis transportsektoren

eller fra landbrugssektoren ind i energisektoren. Lige så vigtigt er det, at man skal kunne benytte

data på tværs af landegrænser, så man kan sikre international dataudveksling.

As envisioned in the European strategy for data, the different data spaces will be

interconnected so that they progressively lead to a genuine European space in which

data is broadly shared and used, while fully respecting the rights of individual persons

and businesses over data. This will allow the full benefits of data to be reaped for the

European economy, society and research. (Commission

Staff Working Document on

Common European Data Spaces,

side 2).

Nøgleordet der skal gøre det muligt at benytte data på tværs af forskellige

domæner, aktører og nationer og på tværs af teknologiske komponenter

(såsom forskellige IoT-standarder, netværkstyper, cloudteknologier, formater,

kodesprog m.m.) er

’interoperabilitet’.

Data spaces er altså det tekniske fundament for interoperabilitet. Interoperabilitet forstås i denne

kontekst som én fælles europæisk informations- og interaktionsmodel, der ensretter decentral

dataudveksling og -handel på tværs af aktører. Interoperabilitet betyder, at man kan udveksle

data på tværs af forskellige systemer, uden at alle systemer skal ensrettes og centraliseres totalt.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

Ved at leve op til nogle minimumskrav for, hvordan data skal struktureres og deles, skal det blive

muligt at skabe data spaces på tværs af ellers ofte fastlåste datasiloer.

Interoperabilitetsdagsordenen er bestemt ikke ny, og data space-dagsordenen bygger således

videre på eksisterende og tidligere projekter (f.eks.

Minimal Interoperability Mechanisms

(MIMs))

Et vigtigt element for at muliggøre datadeling og udnyttelse på tværs af forskellige databaser,

teknologier, systemer etc. er de såkaldte ’federated services’. ’Fødererede’ kan måske bedst

oversættes til ’samlende’ services, hvilket vil sige softwareløsninger, der muliggør, at

forskelligartede systemer kan benyttes sammen, uden at de forskellige systemer skal ensrettes.

Det vil sige, at data i forskellige formater kan samkøres, fordi en fødereret service konverterer

dem til fælles modeller og formater.

Ved hjælp af en række fødererede services kan man altså skabe en slags virtuel database, der

kan kombinere data fra mange forskellige databaser, dataplatforme, systemer og teknologier og

gøre disse mulige at finde, kombinere og anvende (for forklaring af ’data federation’ se bl.a.

her)

I afsnit

4.2

beskrives nogle af de forskellige ’federated services’, som man forestiller sig, at der

skal udvikles.

Data spaces er altså ikke afgrænset til én type data men kan bruges til at udveksle flere slags

data fra forskellige domæner. Datasæt kan bestå af historiske/stationære data eller være realtid.

Nogle datasæt kan være tidsserier (den samme information, som er gentaget over tid, dog

opdateret), mens andre er mere statiske og mere eller mindre struktureret. Data kan i øvrigt være

simuleringer/forudsigelser om fremtid.

Et data space består af decentraliserede data og teknologiske services, som bindes sammen

gennem brug af certificerede og validerede services og fælles besluttede rammer, arkitektur og

aftaler. Dette gør data spaces til et alternativt arkitekturdesign ift. på den ene side centraliseret

datastyring og på den anden side decentrale datanetværk uden fælles regler og teknologier.

EKSEMPLER PÅ DATATYPER

•

Semistationære data: f.eks. BBR-oplysninger eller data om ledninger og kabler

•

Historiske tidsserier af data: f.eks. vejrdata fra tidligere år

•

Tidsserier af data: f.eks. forudsigelser af fremtidige energipriser

•

Streaming tidsserier af data: f.eks. aktuel luftkvalitet eller energiforbrug/produktion

Det er netop her, at et data space adskiller sig fra dataplatforme eller data lakes, der samler en

masse data, og det er også anderledes end datakataloger, der viser vej til en masse forskellige

samlinger af data. Med andre ord: dataplatforme, data lakes og datakataloger vil alle udgøre dele

af et data space, men de er ikke data spaces i sig selv. Det er interoperabiliteten imellem disse,

der skaber data spaces.

”Der er ikke nogen, der ejer et data space,

og det er ikke et produkt, man kan

købe, hvis blot man har penge nok.”

https://oascities.org/minimal-interoperability-mechanisms/

https://www.tibco.com/reference-center/what-is-a-data-federation

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

Som Christoph Martens (head of Adaption IDSA) beskriver det på et webinar fra Data Spaces

Support Centre (1. dec. 2022)

, er der ikke nogen, der ejer et data space, og det er ikke et

produkt, man kan købe, hvis blot man har penge nok. Data spaces udgøres af et økosystem af

decentrale aktører, teknologier og services, og det er netop de fælles spilleregler, standarder, og

governancestrukturen, der får data spaces til at hænge sammen og give værdi.

Screenshot fra webinar DSSC Insight Series, 1. Dec. 2022).

En anden grund til at der er behov for en decentral infrastruktur er, at der er tale om så store

datamængder, hvor der tilmed kan være behov for deling og aktuering i realtid, at det slet ikke vil

være muligt at centralisere data. Det er således ikke kun et spørgsmål om at reducere behovet

for centralisering, men i høj grad også at det slet ikke er muligt at centralisere data, hvis data skal

bruges til hurtigreagerende aktuering.

Realising interoperable data spaces is more of a coordination challenge: agree on

standards and design principles that are accepted by all participants. (Design Principles

for Data Spaces, side 8).

Hele projektet med at skabe data spaces kan på mange måder beskrives som

en koordineringsøvelse og et standardiseringsarbejde, hvor man skal have

skabt de fælles aftalte standarder og principper, som alle aktører og

teknologier skal efterleve.

Baseret på disse principper skal der skabes en række teknologiske komponenter/værktøjer, som

skal gøre det lettere at dele data på en sikker og troværdig måde, og som skal sikre

interoperabilitet på tværs af lande, sektorer og aktører. Nedenfor beskrives først

designprincipperne og derefter aktørroller og komponenter. Dette er på mange måder en

fragmenteret udvikling, hvor teknologier og rammevilkår skal udvikles samtidigt og i gensidig

https://www.youtube.com/watch?v=2hEoLWj5cI8

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

interaktion med hinanden. Det, der skal binde udviklingen sammen, er de grundprincipper for data

spaces, som er vigtige at forstå for at kunne følge udviklingen.

2.3

DATA SPACE DESIGNPRINCIPPER

Publikationen

Design Principles for Data Spaces

er forfattet af en række af de største aktører

indenfor data spaces (se kapitel

og er et resultat af EU-projektet OPEN DEI (se afsnit

3.4.1).

Her beskrives fire primære designprincipper for data spaces, som er de designprincipper, som de

fleste lægger sig opad:

Figur 2: Design Principles for Data Spaces, side 16.

2.3.1

DATASUVERÆNITET

Gennem data spaces skal der skabes mere transparens og datasuverænitet for dataejere; dette

gælder både privatpersoner, organisationer, myndigheder og virksomheder.

Dataejere skal sikres adgang til de data, der produceres gennem deres brug af såvel online

services og gennem brug af IoT (Internet of Things)-produkter (se Data Act, afsnit

3.2.1).

Disse data skal gøres tilgængelige for dataejere i standardiserede formater, så de kan anvendes

på tværs af systemer, og så slutbrugeren kan tage sine data med sig, hvis denne ønsker at skifte

udbyder. Et andet vigtigt element ved datasuverænitet er, at dataejeren (igen både privatpersoner

og virksomheder/organisationer) skal have ret til selv at bestemme, hvem der skal have adgang

til hvilke data (også kun dele af datasæt), og til hvilket forudbestemt formål data må benyttes og

i hvilken defineret tidsperiode. Dataejere skal således have mulighed for på en let og

gennemsigtig måde at give tredjeparter adgang til deres data, enten gratis eller ved at sælge data

gennem kommercielle datamarkedsplatforme. Det skal desuden være let for en dataejer at

tilbagetrække samtykke.

https://design-principles-for-data-spaces.org/

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

EKSEMPEL

Det kunne være en landmand, der skal have ret til den data, der produceres gennem brugen af

hans/hendes intelligente landbrugsmaskiner. Data skal gøres tilgængelig på en måde, så han selv

kan samkøre data med data fra andre maskiner. Landmanden skal desuden selv kunne give adgang

til denne data, så eksempelvis en udbyder af en digital service til optimering af landbrug eller

energioptimering kan bruge dataene til bestemte behov. Ligeledes skal landmanden kunne sælge sin

data videre til bestemte formål.

Datasuverænitet skal skabe mere transparens og distribueret digital troværdighed, sikkerhed,

sikring af privatlivs- og virksomhedsdata.

Dette princip bygger videre på eksisterende lovgivning og organisationer som f.eks. GDPR

(General Data Protection Regulation)

, ePR (ePrivacy Direktivet)

, IPR (Intellectual Property

Rights) og i eksempelvis MyData-bevægelsen

. Det er håbet, at datasuverænintet og

transparens vil betyde, at flere dataejere vil føle sig trygge nok til at dele data.

2.3.2

EN RETFÆRDIG OG LIGEVÆRDIG SPILLEPLADE

Det andet princip forsøger at reducere den stigende datamonopolisering, hvor store tech-giganter

har et forspring, fordi de er indehavere af store mængder af data, og fordi det i dag er svært at

skifte udbyder.

Data spaces skal gøre det lettere at skifte serviceudbyder, og man skal kunne tage sin data med

sig fra én udbyder til en anden (reguleret i Data Act, se afsnit

3.2.1).

Dette skal gøre det lettere

for nye serviceudbydere at komme på banen og derved sikre, at serviceudbydere i højere grad

konkurrerer på kvalitet fremfor kvantitet af data. Med data spaces vil man modvirke den lock-in-

situation, som vi oplever i dag. Det er forventningen, at større transparens omkring, hvornår man

som forbruger af et produkt (både privatperson og virksomhed) ’betaler’ med sin data, også vil

gøre det lettere for forbrugere at kapitalisere på data ved at sælge den gennem

markedsplatforme. Ligeledes skal data spaces gøre det lettere at samkøre data fra forskellige

udbydere og at give tredjeparter adgang til data, hvilket skal sikre, at det ikke kun er de store

tech-giganter med adgang til store mængder data, der har mulighed for at udvikle data-drevne

services. Når det bliver muligt at trække data fra mange forskellige aktører, vil der også skabes

en mere retfærdig og ligeværdig spilleplade. Dette skal minimere barrierer for, at nye

virksomheder og services kan komme på banen og konkurrere med de eksisterende. Man håber

derved, at nye innovative services kan opstå, samtidig med at det skal skabe grobund for nye

forretningsmodeller ved at dele data på tværs af virksomheder.

2.3.3

EN DECENTRALISERET, BLØD INFRASTRUKTUR

En blød infrastruktur er de regler og retningslinjer, der supplerer den hårde infrastruktur og får

den til at fungere. Dette designprincip er klart det mest komplekse af de fire, da det indeholder

alle de fælles standarder, aftaler, teknologier og politikker, som skal gå på tværs af data spaces

og data spaces-aktører, og som skal fungere som limen, der får det hele til at hænge sammen.

https://gdpr.dk/

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A52017PC0010

https://www.mydata.org/

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

Den bløde infrastruktur skal skabe interoperabilitet og sammenhæng imellem decentrale og

fragmenterede dataøkosystemer på tværs af aktører, teknologier, sektorer og lande.

Et godt og ofte benyttet eksempel er den eksisterende GSM-infrastruktur, hvor mobiloperatører

alle kan bruge de samme master til at sende standardiserede signaler, og alle benytter den

samme type identifikation for brugere gennem telefonnumre. Den hårde infrastruktur (kabler og

master) suppleres af den bløde infrastruktur, der sætter standarder for signaltyper og bestemmer

de overordnede retningslinjer for, hvordan vi kommer i kontakt med hinanden, og hvordan vi

afregner med mobiloperatøren. Når det kommer til data spaces, handler den bløde infrastruktur

om at blive enige om en overordnet referencearkitektur, dvs. hvilke komponenter og aktørroller,

der skal være i et data space og skabe nogle overordnede regler for, hvordan disse skal

interagere med hinanden. Den bløde infrastruktur sætter rammerne for, hvordan den hårde

infrastruktur skal udvikles, og reglerne for, hvordan den skal bruges:

As all participants implement the same minimal set of functional, legal, technical and

operational agreements and standards, they can interact in the same manner, no matter

what data space they are operating in. Integral design of these agreements and

standards from the start will provide cohesion, as these elements are complementary

rather than following up on each other. (Design Principles for Data Spaces, side 15).

Den bløde infrastruktur omfatter retningslinjer for udviklingen af de tekniske byggeklodser; den

hårde infrastruktur, så som standarder for API’er, middleware-platformselementer, standarder for

at strukturere og beskrive data og metadata. Data spaces skal favorisere åbne data og data, der

efterlever

FAIR-principperne,

så data gøres ’Findable, Accessible, Interoperable and Reusable’

Det er absolut essentielt, at denne del er teknologi-agnostisk, så data kan deles på tværs af

forskellige sensorer, netværksteknologier og forskellige typer af platformsteknologier.

En væsentlig del af den bløde infrastruktur omhandler styring af data spaces og

samarbejdsretningslinjer – denne del kaldes ’governance’-delen – og omfatter fælles aftaler og

standarder indenfor datapolitikker, retningslinjer for sikkerhed og distribueret digital troværdighed,

identitetsoprindelse, og datainformationsmodeller. Derudover er en vigtig del af governance-

strukturen, at der skal udarbejdes standard Service Level Agreements, Smart Contracts (så man

let kan indgå kontrakter med nye partnere); her skal formuleres markedsvilkår og

forretningsmodeller og ikke mindst de overordnede samarbejdskriterier.

Disse aftaler og standarder skal naturligvis efterleve eksisterende, horisontale bestemmelser og

juridiske rammer omkring GDPR, Free Flow of Non-Personal Data Regulation, ePrivacy Directive,

IPR, Databasedirektivet, INSPIRE Direktivet, Direktivet om Åbne Data, initiativet Et Interoperabelt

Europa, Platform to Business Regulation, WTO’s General Agreement on Trade in Services m.m.

Og de enkelte data spaces skal overholde sektorspecifikke reguleringer som f.eks. Electricity

Regulation og Intelligent Transport System Directive (dette uddybes i Forslag til Data Act side 5-

7). Desuden beskriver Kommissionen, at de teknologiske komponenter skal efterleve

‘cybersecurity by design-princippet’ og ‘data protection by design’ og selvfølgelig overholde

GDPR.

De fleste data space-aktører er enige om, at de sværeste dele af den bløde infrastruktur bliver

governance-delen, og som det bliver tydeligt i kapitel

hvor vi beskriver de store aktører indenfor

data spaces, så er det også på governance- og referencearkitekturen, at det største arbejde

foretages p.t. Det er en vigtig opgave at finde ud af, hvor meget af denne bløde infrastruktur der

kan gå på tværs af alle data spaces, og hvor der skal laves specifikke regler og standarder til de

forskellige sektorspecifikke dataområder. Det er vigtigt, at så meget som muligt går på tværs, da

det er forudsætningen for en nem dataudveksling på tværs af sektorer. Samtidig anerkendes det,

https://www.go-fair.org/

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

at der er sektorspecifikke regler og reguleringer, som man må tage højde for. Sundhedsdata skal

naturligvis behandles meget anderledes end f.eks. miljødata og transportdata.

2.3.4

OFFENTLIG-PRIVAT STYRING

Det fjerde og sidste princip handler om at skabe en god balance mellem offentlig og privat styring.

Dette princip tager udgangspunkt i den historiske situation, hvor internettet og datamarkeder

primært har været kontrolleret og drevet af private virksomheders og store tech-giganters

interesser. Med reguleringen af data spaces ønsker man at skabe et datamarked og en

dataøkonomi, hvor langt flere aktørers interesser varetages.

Det understreges derfor, at arbejdet med at designe og implementere data

spaces kræver en demokratisk proces, hvor både privatpersoner, små og store

virksomheder, NGO’er, kommuner, stater m.m. inddrages.

Lovgivning, regulering og design af data spaces skal ske på en måde, der sørger for, at data kan

benyttes til formål på tværs af offentlige og private myndigheder. Det er vigtigt, at der tages

hensyn til virksomheders muligheder for forretningsudvikling og IPR, samtidig med at data

anvendes til større samfundskritiske formål som grøn omstilling og udvikling af

sundhedssektoren. Et element i dette princip er, at data fra private virksomheder og

organisationer skal kunne stilles til rådighed for offentlige myndigheder under særlige

omstændigheder som f.eks. ved en pandemi (dette lovgives der om i Data Act, se afsnit

3.2.1).

Ovenfor har vi beskrevet de fire overordnede grundprincipper som data spaces skal designes ud

fra. Nedenfor vil vi se nærmere på, hvad dette betyder for de forskellige aktørroller, man forestiller

sig skal tage del i data spaces, hvordan disse skal organiseres i forhold til hinanden, og hvilke

teknologiske og organisatoriske komponenter, man forestiller sig, at data spaces skal bestå af.

2.4

HVAD ER ET DATA SPACE BYGGET OP AF?

En stor del af det arbejde, der indtil videre sker omkring data spaces, handler om at få defineret

den overordnede referencearkitektur, der beskriver, hvordan data spaces skal organiseres, hvilke

aktørroller der skal indgå i data spaces, efter hvilke fælles spilleregler disse aktører skal

interagere, og hvilke overordnede byggeklodser, der skal skabes for at kunne realisere data

spaces, der kan leve op til designprincipperne. Selvom de mange forskellige aktører har hver

deres måde at visualisere referencearkitekturen og aktørrollerne på – disse ser forskellige ud alt

efter, om man tegner et teknisk eller et mere governance-orienteret perspektiv – er det vores

oplevelse, at der er relativt stor enighed om de overordnede retningslinjer for data spaces. Hvis

man vil forsøge at få et overblik over, hvordan data spaces kan se ud, synes vi, at denne model

fra Fraunhofer Institute giver et godt indblik:

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

Figur 3: Referencearkitekturmodel fra Fraunhofer Institute

Modellen giver et relativt detaljeret billede af de forskellige aktører og komponenter og indikerer,

hvilke transaktioner der skal finde sted mellem de forskellige aktører. Nogle af de vigtigste

komponenter, som også går igen i de fleste andre modeller for data spaces, er ’data provider,’

’data consumer,’ ’connector,’ ’app store,’ ’app store provider, ’broker,’ ’clearing house,’ ’service

provider,’ ’identity provider,’ ’vocabulary provider,’ og ’data user.’

Modellens detaljegrad kan dog gøre den svær at forstå for ikke-teknisk-kyndige, og vi har derfor

nedenfor forsøgt at lave en simplificeret visualisering af aktørrollerne fra et ikke-teknisk

perspektiv. Først skal det dog nævnes, at der stadig er langt fra konsensus om, hvad de

forskellige aktørroller kaldes, og hvad de indeholder. Et godt indblik i denne divergens kan ses i

Figur 4, hvor Antti Poikola fra Gaia-X Hub i Finland har lavet en oversigt over, hvilke

organisationer der bruger hvilke betegnelser for de forskellige aktørroller i et data space:

Figur 4: Slide fra Antti Poikola, fra Sitra/Gaia-X Hub Finland, webinar

Data Spaces Technology

Landscape 2023

(15. december 2022).

https://www.dataspaces.fraunhofer.de/en/software.html

https://www.sitra.fi/en/events/data-spaces-technology-landscape-2023/

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

2.4.1

AKTØRROLLER I DATA SPACES

I nedenstående model og følgende beskrivelse, har vi forsøgt at komme med et bud på, hvilke

begreber der kunne bruges i en dansk sammenhæng, og vi har eksemplificeret dem med

velkendte aktører fra energisektoren. Det skal naturligvis understrejes, at dette blot er ét bud,

som stadig er til forhandling. Det er dog vores håb, at denne model kan bruges til at åbne en

dialog om, hvordan vi italesætter data space-roller i Danmark.

Det skal endvidere nævnes, at det langt fra altid er klart, hvad de forskellige roller indeholder, da

de samme aktører sagtens kan indtage flere aktørroller, og deres rolle vil ændre sig, alt efter

hvilken interaktion de indgår i.

Figur 5: Visualisering af aktørroller i data space-værdikæden fra et ikke-teknisk perspektiv.

Udviklet af Alexandra Instituttet i samarbejde med Energinet.

Vi har delt aktørrollerne op i 5 kategorier:

Dataejere

(’data owner’ på engelsk) betegner den aktør, der har det juridiske ejerskab over data.

Alt efter hvilke datakilder der er tale om, kan det være en privatperson, der er dataejer, men det

kan også være en juridisk entitet – herunder en virksomhed. Denne aktør er i kontrol over,

hvordan data anvendes og behandles af andre aktører i data spacet. Hvis vi bruger eksemplet

fra energisektoren, kunne det være forbrugernes forbrugsdata, som indsamles gennem smart

meters. Forsyningsselskaber (el, vand, fjernvarme, gas) og netselskaber er også dataejere i form

af data om deres elproduktion og data om flow i nettet. Dataejere kan også være virksomheder,

der producerer el, rensningsanlæg, Energinets data om elnettet, men også offentligt tilgængelige

data som BBR, vejrdata etc.

Dataindehavere

eller

dataforvaltere

(ofte ’data holder’ på engelsk) dækker over virksomheder

og organisationer, der opbevarer og forvalter data fra kunder/medlemmer, men ikke selv ejer

denne data. Det kan både være forsyningsselskaber, netselskaber, fjernvarmeselskaber. Disse

aktører er gennem data spaces og eksisterende og ny lovgivning pålagt at gøre de data, de

forvalter, tilgængelige for dataejerne, enten gennem deres egne services eller via

dataformidlingsservices. Et eksempel herpå er forsyningsselskaber, der er pålagt at gøre deres

data tilgængelig for dataejerne igennem Energinets Datahub (se mere nedenfor og i kapitel

6).

Dataformidlingstjenester

(ofte ’data intermediary’ på engelsk) er virksomheder eller

organisationer, der stiller data til rådighed ved at skabe oversigter over, hvilke data der findes

indenfor området og giver adgang til dette gennem API’er. Dette er anderledes end de

dataforvaltere, der ’blot’ formidler de data, de er dataindehavere af, da dataformidlingstjenester

har det som deres primære opgave at samle og give adgang til data, der ligger decentralt hos

mange forskellige dataejere og dataindehavere. Dataformidlingstjenester kunne være de to

Energistyrelsen bruger primært begrebet ’dataforvalter’ om denne rolle.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

aktørroller, der er beskrevet i Data Governance Act som ‘dataformidlingstjenester’ (kommerciel

platform / datamarkedsplatform) og ‘dataaltruistiske organisationer’ (se afsnit

3.2.2).

Som det vil blive beskrevet, vil disse aktører skulle leve op til nogle krav for at kunne blive

godkendte dataformidlere. Nogle af de funktioner, de skal stille til rådighed og leve op til, er, at

de skal stille data til rådighed gennem nogle bestemte standarder indenfor den givne sektor, de

skal benytte sig af standardiseret vokabular og metadata, de skal gøre det let at søge og finde

data på tværs af kategorier og udbydere af data (data broker funktion), og de skal benytte sig af

ID-management-funktioner (se

eiDAS)

Derudover skal de stille ‘intelligente kontrakter’ og SLA’er til rådighed, så data kan handles hurtigt

og sikkert. Og ikke mindst skal de holde register over, hvem der får adgang til hvilke data og med

hvilket formål. I Danmark har vi i energisektoren allerede eksempler på dataformidlingstjenester,

som godt nok ikke har bygget deres systemer op omkring data spaces arkitekturen, men som har

gjort det til deres kerneforretning/opgave at samle og videreformidle data.

På Energinets

Datahub

kan markedsaktører fra det danske elmarked finde og få adgang til en

lang række datasæt, og

ElOverblik

gør det muligt for dataejer at få ét samlet overblik over deres

elforburg og -produktion samt delegere dataadgang til tredjeparter. DTU (Danmarks Tekniske

Universitet) har lavet

Energy Data Hub

, som samler energidata fra forskellige

forskningsprojekter og fra andre frit tilgængelige dataservices og gør denne tilgængelig til

forsknings- og innovationsprojekter. Og endelig er

Center Denmark

en ny aktør (med DTU og

en række innovationsorganer og virksomheder som initiativtagere), der har skabt en platform for

deling af energidata (læs mere om de danske aktører i kapitel

6).

Dataforbrugeren

(ofte ’service provider’ på engelsk) er virksomheder, myndigheder,

organisationer eller andre aktører, der benytter sig af den data, der gøres tilgængelig gennem

dataformidlere til at skabe nye services og derved skabe værdi ovenpå data. Dette kan være

kommuner, der udvikler service til borgere, eller det kan være virksomheder, der skaber nye

datadrevne produkter og sælger disse til slutbrugere. Siden starten på energikrisen er der sket

en eksplosion i sådanne services med de mange nye apps, der skal hjælpe forbrugeren med at

følge sit energiforbrug og at forbruge, når strømmen er billig. Men det kan også være

virksomheder, der bruger data til at tilbyde nye innovative services til forsyningsselskaber,

netselskaber eller rensningsanlæg, så disse kan optimere driften eller som

beslutningsstøtteværktøj til udrulning og reparation af infrastruktur. Når der tales meget om, at

data spaces skal skabe digital vækst og nye forretningsmodeller, vil det typisk være i denne

aktørgruppe.

Slutbrugeren

(ofte ’data user’ på engelsk) er privatpersoner, virksomheder, myndigheder,

organisationer m.m., der bruger et produkt udviklet på baggrund af samkøring af forskellige data

fra data spaces. Her bliver det særligt tydeligt, hvordan de samme aktører kan have forskellige

aktørroller, da f.eks. netselskabet både vil være dataejer, dataindehaver og slutbruger – og

endelig kunne man også godt forestille sig netselskaber, der udvikler nye services på baggrund

af data fra data spaces og derved også bliver dataforbruger.

Denne gennemgang er som sagt fra et ikke-teknisk perspektiv og med særligt fokus på

aktørrollerne. I det følgende vil vi præsentere en række af de primære byggeklodser, som man

forestiller sig, et data space vil bestå af.

https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/policies/eidas-regulation

https://login.datahub.dk/OcesAuthPage/authenticate/Energinet/NemIdLogon.aspx

https://eloverblik.dk/welcome

https://energydata.dk/en/

https://www.centerdenmark.com/

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

2.4.2

PRIMÆRE BYGGEKLODSER TIL DATA SPACES

I laget under referencearkitekturen, der som sagt optegner de overordnede rammer og

spilleregler for, hvem der skal interagere med hvem og hvordan, ligger der en række

arkitekturelementer. Disse byggeklodser skal gøre det muligt at interagere på de foreskrevne

måder, og de skal sørge for, at data spaces lever op til de overordnede designprincipper omkring

suverænitet, distribueret digital troværdighed, en retfærdig spilleplade og en sikker infrastruktur.

Hver byggeklods indeholder nogle generiske komponenter, som kan genbruges på tværs af

individuelle eller domænespecifikke data spaces, og nogle mere specifikke komponenter, som

kan bruges til specifikke formål. Det er ikke nødvendigt for alle data spaces at inkludere alle disse

byggeklodser, men listen af byggeklodser giver et godt indblik i, hvilke overvejelser man bør gøre

sig, hvis man ønsker at bygge et data space.

Der arbejdes på at få defineret nogle standardiserede krav til disse byggeklodser og på at udvikle

nogle certificerede standardkomponenter, som data spaces-aktører kan benytte som skabelon,

når de udvikler de endelige softwareløsninger til data spaces-teknologier. Når der er tale om

byggeklodser og arkitekturkomponenter, befinder vi os altså stadig på et højere teknologisk

abstraktionsniveau og ikke helt nede i den endelig kode og færdige teknologiske softwareløsning.

Design Principles For Data Spaces

findes denne oversigt over de ‘byggeklodser’, som et data

space skal bestå af. Byggeklodserne kan både være tekniske komponenter og governance-

elementer:

Figur 6: Data space solution based on the synthesis of building blocks. Fra Design Principles for Data

Spaces, side 42.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

Governance-byggeklodser indeholder de legale, organisatoriske, administrative og

forretningsmæssige aftaler, der skal skabe og sikre den værdikæde og de aktører, som er

beskrevet ovenfor. Gennem kortlægningen er det blevet klart, at dette vurderes at være den

største og sværeste del af arbejdet med at få mobiliseret og realiseret data spaces, da meget af

dette handler om organisatoriske strukturer, som skal opfindes og forhandles. Nogle af de

byggeklodser, der oftest nævnes, er:

▪

Forretningsmodeller:

At få defineret, hvordan værdi skal skabes og forvaltes på tværs af

værdikæden, så alle aktører får værdi af at deltage i data spaces.

Overordnede samarbejdsaftaler:

Dette handler om at skabe standardiserede og

verificerbare samarbejdsaftaler gennem definerede Service Level Agreements (SLAer).

Smarte kontrakter (smart contracts):

Er maskinlæsbare kontrakter, der definerer

brugspolitikker, juridiske aspekter og SLAer på en måde, der er krypteret og sikker.

Dataevalueringsmetoder:

Værktøjer til nemt at validere kvaliteten og oprindelsen af data.

Kontinuitetsmodel (continuity model):

Skal beskrive processer for, hvordan man

håndterer forandringer, nye teknologier, opdateringer, nye standarder og aftaler i et data

space.

Støttende og juridiske organer:

Der er behov for nogle organer, der skal støtte aktører i at

lave data spaces, så de lever op til standarderne, og som skal bistå beslutninger, håndhæve

reguleringer og afgøre stridigheder. Som beskrevet i næste kapitel (kaptiel

er det af EU-

Kommissionen besluttet at lave et Data Space Innovation Board, og der er for nylig oprettet

et Data Space Support Centre.

▪

Listen over byggeklodser er ikke udtømmende men skal give et indblik i, hvilke komponenter der

skal understøtte organiseringen af data spaces.

De tekniske byggeklodser skal desuden sikre, at data space-infrastrukturen kan fungere på tværs

af værdikæden, og at der skabes interoperabilitet, tillid og værdi på tværs af data spaces. I Design

Principles for Data Spaces optegnes byggeklodserne således:

Figur 7: Data space building blocks. Fra Design Principles for Data Spaces, side 44.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

De tekniske byggeklodser skal bl.a. skabe det tekniske fundament for interoperabilitet.

Interoperabilitet forstås i denne kontekst som én fælles europæisk informations- og

interaktionsmodel, der ensretter decentral dataudveksling og -handel på tværs af aktører.

Gennem kortlægningen af hvad de centrale aktører arbejder på (se kapitel

4),

fremkommer en

liste af arkitekturelementer, som skal være med til opfylde de ovenstående

byggeklodskomponenter. Det er ikke vores hensigt at lave en komplet teknologisk forklaring på

disse byggeklodser, men hvis man vil forstå, hvad data spaces er bygget op af, kan det være

godt med en kort introduktion til, hvad disse begreber dækker over:

▪

Data space connectors:

Skal sikre interoperabilitet på mange niveauer i data spaces. Der

arbejdes på en del forskellige ’connectors’ (se kapitel

4).

Blandt andet er data exchange

API’er en absolut essentiel byggeklods i data spaces.

Identity management:

Certificeret software, der skal understøtte distribueret digital

troværdighed, så man kan føle sig sikker, når man deler sine data. Identity management

skal kunne genkende, godkende og autorisere forskellige enheder (både mennesker og

maskiner) i et data space, så man altid kan være sikker på, hvem der har fået adgang til

hvilken data. Denne del vil blive bygget i tæt relation med det eksisterende

eIDAS

(electronic

IDentification, Authentication

and trust

Services).

Clearing house:

Er en generisk back-end logningsservice, der skal holde register over,

hvilke data der udveksles mellem hvilke aktører. Som dataformidlingstjeneste vil det være

pålagt, at man skal holde register over al datadeling.

App store:

En sikker platform for distribution af data apps.

Data broker:

Standardiserede systemer for at indeksere og søge på data og metadata.

Vokabular:

Et standardiseret vokabular (også kaldet ’ontologies’) for data og roller – både

på et mere generelt plan og for specifikke domæner. Skal sikre, at data er ensartet

struktureret, så man kan samkøre mange typer af data.

▪

De forskellige aktører, der er blevet interviewet til undersøgelsen, har udtrykt enighed om, at

udviklingen af de tekniske byggeklodser er den letteste opgave, fordi disse langt hen ad vejen

bygger på nogle eksisterende teknologier, som skal tilpasses den overordnede rammearkitektur

og krav i data spaces. Et eksempel på dette er digitale tvillinger, der i dag anvendes til at

assimilere information fra sensorer ind i nogle afgørende parametre, eksempelvis til at oplyse om

spændingsniveauet langs en radial i et DSO-net. Disse data skal kunne tilpasses de tekniske

komponenter i data space, så de kan interageres med hinanden.

Som det beskrives mere udførligt i kapitel

arbejder mange af de centrale aktører indenfor data

spaces på at udvikle generiske og certificerede byggeklodser, som skal gøres tilgængelige, og

som data spaces-aktører skal kunne benytte og bygge videre på. Særlig International Data

Spaces (IDS), Fraunhofer og Gaia-X arbejder på at udvikle komponenter og

certificeringsskemaer, som skal sikre, at man bruger komponenter, der er IDS- eller Gais-X-

kompatible (compliant).

https://digst.dk/it-loesninger/nemid/om-loesningen/samarbejde/eidas/

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

Action: we call for a Moonshot

2.5

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM

The previous chapters of this position paper described

DATA SPACES

the fundamentals of data spaces, and

how to establish data spaces sustainably to leverage their economic potential in the long run.

This last chapter outlines what steps European policy makers and politicians should take now

in order to launch the ‘data space rocket’ to the moon. When President Kennedy called for the

moonshot in 1961, this sparked a decade of innovations at all levels (new fabrics, technology,

physics etc), but all in great coherence with the shared objective: man on the moon. All efforts

converged towards the end goal. The same should happen here: it should be clear to all that

Europe is creating a soft infrastructure with data sovereignty as key design principle,

HVOR LANGT ER UDVIKLINGEN AF DATA SPACES?

empowering citizens and organisations through their data.

Som

investment called

arbejdet med

øget datadeling, større datasuverænintet

initiatives

The

beskrevet har

for in Chapter is needed to converge previously scattered

og mere

sammenhængende dataøkosystemer været i gang

data spaces on the basis of

samlet under

throughout Europe and ultimately deploy European

i lang tid og bliver nu

a common,

betegnelsen data spaces. Som det ses i Figur 8 nedenfor,

recommend

os, ifølge OPENDEI,

general ‘soft infrastructure’. In line with the BDVA

, we

befinder vi

the similar goals to

en fase, hvor de forskellige tilgange og tidligere arbejde skal konvergeres for at skabe en fælles

achieved within a time window of 10 to 15 years.

dagsorden og retning med data spaces.

Figur 8: Ren tidslinje for udviklingen og udrulningen af data spaces. Fra Design Principles for Data Spaces,

BDVA).

side 96.

Figure 16 Schematic activity streams for the coming decade towards data spaces and their soft infrastructure (source:

Gennem kortlægningen er det blevet tydeligt, at klart det meste arbejde med

BDVA White Paper, Towards a European-governed data sharing space, November 2020

data spaces indtil nu koncentrerer sig om at få defineret den overordnede

referencearkitektur og at få beskrevet de generelle krav og specifikationer til

byggeklodserne. Indtil videre sker der ikke så meget i udviklingen af konkret

kode og software.

www.opendei.eu

/ / 96

I kapitel

vil vi gå mere i dybden med, hvem der arbejder på hvad. Arbejdet med at udvikle de

specifikke løsninger sker og skal ske primært i de mange konkrete udviklings- og

innovationsprojekter – eksperimenteringsfasen – som i høj grad støttes af EU’s forskellige

støtteprogrammer.

I næste kapitel vil vi beskrive, hvilken rolle EU spiller i forhold til at drive udviklingen af data

spaces.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

EU'S INDSATSER FOR

DATA SPACES

Arbejdet med data spaces er gennem de seneste par år blevet bakket op af EU-Kommissionen

gennem store initiativer og med betydelige investeringer. I dette afsnit vil de vigtigste initiativer,

forordninger og støttepuljer blive gennemgået. Ligeledes vil afsnittet berøre EU-Kommissionens

motiver bag visionen om at skabe data spaces, og hvilken rolle EU-Kommissionen forestiller sig

at spille i arbejdet.

3.1

HVORFOR SATSER EU PÅ DATA SPACES?

En central årsag til, at EU-Kommissionen bruger så mange midler og kræfter på data spaces, er

et voksende behov for i fællesskab at løse de mange udfordringer, vi står overfor – klima- og

biodiversitetskrise, energikrise, grøn omstilling, fødevaresikkerhed, pandemier, folkesundhed,

flygtningestrømme, kriminalitet, ressourceknaphed etc. Der er en stor tro på, at øget digitalisering

og datadeling er et vigtigt middel til at løse mange af de store udfordringer, vi står overfor.

Dette beskrives ofte som ’the twin transition’ – en omstilling, hvor den grønne dagsorden og

digitalisering går hånd i hånd. Nogle af de programmer, der lægges særlig vægt på i denne

tvillingetransition, er

Green Deal-programmet

Fit for 55-programmerne

REPowerEU

og de

nye energidirektiver; særligt i

Action Plan on the Digitisation of the Energy Sector,

er der et stort

fokus på, hvordan datadeling og digitalisering skal blive en vigtig del af løsningerne. EU-

Kommissionen mener, at der er brug for et mere frit datamarked og bedre muligheder for at dele

data på tværs af aktører, sektorer og medlemsstater for at lykkes med den grønne omstilling.

En stor barriere for en øget digitalisering og datadeling er den udvikling, der er sket på

datamarkedet og i tech-branchen, hvor en håndfuld store amerikanske cloud-udbydere (Google,

Amazon, Facebook, Apple, Microsoft) og et kinesisk selskab (Alibaba) sidder på en meget stor

procentdel af datamarkedet. Dette giver en skævvridning og en centralisering af både kapital og

magt, som ligger udenfor Europas grænser. Det gør det vanskeligt for nationalstater og for EU-

Kommissionen at lovgive om og standardisere datadeling, så man kan sikre, at virksomheder og

privatpersoner kan få adgang til data på en sikker og fair måde.

Med data spaces vil EU-Kommissionen bringe kontrollen over data tilbage til

Europa, så det ikke bliver de store udenlandske datamonopoler, der alene får

lov at bestemme spillereglerne.

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?qid=1576150542719&uri=COM%3A2019%3A640%3AFIN

https://www.consilium.europa.eu/da/policies/green-deal/fit-for-55-the-eu-plan-for-a-green-transition/

https://ec.europa.eu/info/strategy/priorities-2019-2024/european-green-deal/repowereu-affordable-secure-and-

sustainable-energy-europe_en

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A52022DC0552&qid=1666369684560

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

Gennem arbejdet med data spaces og de relaterede forordninger ønsker EU-Kommissionen at

skabe nogle fælles spilleregler, som alle dataejere, dataindehavere og databrugere skal

overholde. Hvor data og kontrollen/adgangen til data i dag er meget centraliseret ved de store

tech-giganter, ønsker man gennem arbejdet med data spaces at få skabt et standardiseret data-

økosystem, der gør der lettere at dele og få adgang til data udenom de store spillere. Dette skal

minimere behovet for yderligere centralisering af data og magt og forhåbentligt skabe et mere

demokratisk datamarked.

EU-Kommissionens mission er således at tilbagetage kontrollen over, hvordan data kan og skal

kunne deles og at gøre det lettere og tryggere for både nationalstater, offentlige institutioner,

organisationer, virksomheder og private personer at dele data på en måde, hvor man sikrer

borgernes og virksomheders rettigheder, suverænitet og sikkerhed. Dette beskrives blandt andet

i rapporten

European digital infrastructure and data sovereignty

Den manglende sikkerhed er

kun blevet yderligere understreget af Ukrainekrigen, der samtidig har sat fokus på

forsyningssikkerhed – ikke kun energiforsyning men også dataforsyning og adgang til digitale

tjenester. Ligeledes er cybersikkerhed et vigtigt element. Der er behov for at sikre både

privatpersoners og virksomheders og staters data mod hackere og cyberangreb.

Arbejdet med data spaces er desuden bundet op på store økonomiske interesser. Data bliver ofte

beskrevet som den nye olie, og der er rigtig mange penge i at have adgang til data og i at udvikle

og drive dataservices. Cloud-markedet er domineret af USA og Kina men ved at skabe en ny

datainfrastruktur er håbet at kunne mobilisere et nyt tech-marked, hvor europæiske virksomheder

kan skabe nye databaserede services. Man ønsker derved at vækste IT-branchen i Europa.

3.2

DEN EUROPÆISKE DATASTRATEGI

Et vigtigt element i at opnå den ovenfor beskrevne udvikling er

Europæisk Datastrategi

som

blev vedtaget af EU-Kommissionen i februar 2020. Visionen med strategien er at gøre EU til en

ledende spiller i udviklingen af et datadrevet samfund.

Den europæiske datastrategi har til formål at gøre EU førende i et datadrevet samfund.

Et indre marked for data vil gøre det muligt for data at bevæge sig frit indenfor EU og på

tværs af sektorer til gavn for virksomheder, forskere og offentlige forvaltninger.

Mennesker, virksomheder og organisationer skal have mulighed for at træffe bedre

beslutninger på grundlag af indsigt fra andre data end personoplysninger, som bør være

tilgængelige for alle. (EU's

danske side om Datastrategien)

https://eit.europa.eu/news-events/news/new-report-european-digital-infrastructure-and-data-sovereignty

https://ec.europa.eu/info/strategy/priorities-2019-2024/europe-fit-digital-age/european-data-strategy_da#et-indre-

marked-for-data

https://ec.europa.eu/info/strategy/priorities-2019-2024/europe-fit-digital-age/european-data-strategy_da

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

Figur 9: Figuren er taget fra Data Spaces Support Centre’s webinar Insights Series den 1. dec. 2022.

Kommer fra Boris Ottos præsentation. Figuren kommer oprindeligt fra Rizzi, D. (2022) og er brugt ofte i data

space sammenhænge.

I Figur 9 ovenfor ses de hovedelementer, som vil blive beskrevet nedenfor. I venstre side af

figuren vises som overordnet ramme den Europæiske Datastrategi, der dækker over udvikling af

den Europæiske infrastruktur, som skal understøtte data spaces. Dette sker primært gennem

European Alliance for Industrial Data, Edge and Cloud og gennem og de herigennem støttede

IPCEI-projekter (Important Projects of Common European Interest). I højre side af figuren vises

indsatser omkring data, datadeling og data spaces, inkl. udvikling af teknisk arkitektur og

afprøvning gennem konkrete use-cases. Her udvikles og koordineres governance-strukturen og

referencearkitekturen gennem Data Spaces Support Center. Store økonomiske støtteordninger

skal skabe konkrete projekter, hvor data spaces og teknologierne til dem udvikles og testses. Et

andet vigtigt element i datastrategien er lovgivning og retsakter, der skal skabe fælles rammer på

tværs af medlemsstater og aktører. EU-Kommissionen har indtil nu fremsat tre centrale retsakter,

som sætter rammerne for datadeling i Europa:

•

Data Act

Data Governance Act

European Interoperability Framework

Data Act og Data Governance Act er primært rettet mod virksomheder, og European

Interoperability Framework er rettet specifikt mod offentlige myndigheder. Data Act skal skabe de

overordnede horisontale rammer for, hvornår virksomheder kan og skal dele data. Data

Governance Act beskriver retningslinjerne for nogle af de roller, som EU-Kommissionen ser som

de centrale aktører i et indre marked for data.

https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/policies/data-act For indblik i Data Act, læs desuden Erhvervsministeriets

nærhedsnotat: https://www.eu.dk/samling/20211/kommissionsforslag/KOM(2022)0068/bilag/1/2558386.pdf

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A32022R0868

For indblik i Data Governance Act, læs desuden Erhvervsministeriets nærhedsnotat:

https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/ERU/bilag/140/2314008/index.htm

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/ALL/?uri=COM:2022:720:FIN

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

3.2.1

DATA ACT

Data Act – på dansk ’Dataforordningen’ – blev fremsat af EU-Kommissionen den 23. februar 2022

og er under forhandling.

Med dataforordningen vil flere data blive stillet til rådighed for anvendelse. Ved

forordningen fastsættes der regler for, hvem der må anvende og få adgang til hvilke data

og til hvilke formål, i alle økonomiske sektorer i EU. (Fact

Sheet Dataforordningen)

Data Act skal etablere en mere harmoniseret ramme for industriel, ikke-personlig datadeling.

Overordnet har forordningen til formål at fjerne de barrierer (lovmæssige, tekniske og

økonomiske), der gør, at data ikke udnyttes i så bredt et omfang, som man kunne ønske.

Figur 10: Figuren stammer fra en præsentation ved Max Lemke, EU, fra afslutningsevent for OPENDEI,

oktober 2022

Data Act indeholder 7 overordnede forslag:

Retningslinjer for udbydere af IoT-produkter og -services, som skal give forbrugerne adgang

til deres data og gøre det lettere for brugerne at give tredjeparter adgang til deres data. De

skal desuden skabe mere transparens for forbrugerne om, hvad deres data bruges til og af

hvem (kap. 2).

Horisontale retningslinjer for dataindehavere, som forpligter disse til at stille data til rådighed

på en fair, rimelig og ikke-diskriminerende måde. Disse horisontale retningslinjer skal kunne

suppleres af efterfølgende sektorspecifik regulering (kap. 3).

Horisontale rammer, der skal beskytte mikrovirksomheder og SMVer mod urimelige krav om

datadeling (kap 4).

En ramme for, hvordan offentlige myndigheder og EU-organer skal have adgang til

virksomheders data i ekstraordinære tilfælde – som f.eks. en pandemi (kap. 5).

https://ec.europa.eu/newsroom/dae/redirection/document/83527

https://www.opendei.eu/open-dei-aftermovie/

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

Minimumskrav for databehandlingstjenester, såsom cloud- og edgetjenester, som skal gøre

det lettere for brugere at skifte udbyder og at tage data og aktiviteter med på tværs af

udbydere (kap 6).

Tiltag til beskyttelse mod tredjeparters ulovlig adgang til andre data end personoplysninger

(kap. 7).

En række krav, der skal opfyldes for at fremme interoperabilitet for dataområder og

databehandlingstjenester. Herunder ligger også rammer for anvendelse af intelligente

kontrakter om datadeling. Disse standarder skal besluttes i samarbejde med europæiske

standardiseringsorganisationer, og EU-Kommissionen får beføjelser til at vedtage fælles

specifikationer ved hjælp af gennemførelsesretsakter (kap 8).

Hvert medlemsland pålægges desuden at udpege en eller flere kompetente myndigheder, der

skal føre tilsyn og håndhæve forordningens tiltag.

Data Act har været i høring hos forskellige danske organisationer såsom Dansk Erhverv, Dansk

Industri, Ingeniørforeningen IDA, Forbrugerrådet Tænk, Danske Rederier, Dansk Finans,

Finansforbundet, IT-Branchen og Kommunernes Landsforening. De er alle generelt positivt

indstillet overfor forordningens hovedpunkter og formål men har konkrete punkter, man bør være

opmærksom på i forhandlingerne. Der er en del diskussion blandt virksomheder, som frygter, at

retsakten vil pålægge dem at offentliggøre data, som er forretningskritiske og kan kompromittere

IPR. Regeringen forholder sig også meget positivt til forordningen, som nu er under forhandling.

Da det er en meget omfattende retsakt, vil den formodentligt ikke blive vedtaget før medio 2023.

3.2.2

DATA GOVERNANCE ACT

Den danske betegnelse for Data Governance Act (DGA) er

Forordningen om datastyring

. Den

blev vedtaget den 30. maj 2022 og vil træde i kræft fra september 2023. DGA har til formål at øge

tilgængeligheden af data ved at styrke tilliden til datadelingstjenester og ved at introducere nye

datadelingsmekanismer på tværs af EU.

I DGA beskrives retningslinjerne for videreanvendelse af en række data, som er beskyttet af

særlige hensyn, såsom kommerciel fortrolighed, herunder forretnings-, erhvervs- og

virksomhedshemmeligheder, statistisk fortrolighed, beskyttelse af tredjeparters intellektuelle

ejendomsret og beskyttelse af personoplysninger (kap. 2).

DGA stiller ikke krav om, at data stilles til rådighed. Den siger kun, under hvilke forhold offentlige

myndigheder kan stille dem til rådighed. Dvs. når en myndighed vælger at stille beskyttede data

til rådighed, skal de leve op til kravene i DGA.

Formålet er at skabe mere trygge rammer for deling af offentlige data. Forordningen indfører

desuden solide retningslinjer, som skal øge tilliden til de aktører, der skal stille data til rådighed

gennem nye digitale datadelingstjenester. Der udstikkes en anvendelses- og tilsynsramme for

sådanne nye datadelingsaktører.

Her beskrives to specifikke aktører:

▪

’Dataformidlingstjenester’

(kap. 3) er en kommerciel aktør, der skaber forretning ud af at

stille data til rådighed via en markedsplatform, så andre kan tilgå eller købe sig adgang til

data. Data kan både komme fra privatpersoner, der vælger at sælge adgang til personlige

data, eller det kan være virksomheder, der ønsker at sælge deres data til tredjeaktører.

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32022R0868&from=EN

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

▪

Dataaltruistisk organisation

(kap. 4) er en organisation, som stiller data gratis til rådighed

til bestemte formål. Formålet med dataaltruistiske organisationer er at give borgere,

virksomheder og organisationer mulighed for at stille deres data gratis til rådighed for

almennyttige formål som f.eks. forbedring af folkesundhed, bekæmpelse af

klimaforandringer eller forbedring af udbuddet af offentlige tjenesteydelser eller offentlig

beslutningstagning. Her stilles data gratis til rådighed gennem dataejers informerede

samtykke; dette kan gøres ud fra på forhånd bestemte formål eller til bredere almennyttige

formål. Medlemsstaterne skal foretage initiativer, der kan fremme dataaltruistiske

organisationer.

Der beskrives en række funktioner og rammer, som man som dataformidlingstjeneste og

dataaltruistisk organisation skal overholde for at overholde retningslinjerne i forordningen og

derved gøre sig berettiget til at bruge EU's officielle stempel som en sådan aktør.

I forordningen beskrives desuden 2 vigtige organer, der skal være med til at sikre udviklingen af

data spaces og at sikre, at de aktører, der begår sig i et data space, overholder spillereglerne:

For det første skal EU-Kommissionen oprette et

European Data Innovation Board

(EDIB), som

bl.a. skal facilitere erfaringsudveksling mellem medlemsstaterne om implementering af

forordningen og sikre ensartet praksis blandt myndighederne. EDIB skal rådgive og bistå EU-

Kommissionen omkring data spaces, datadeling, standarder, forhindringer og udfordringer for

udbredelse af data spaces, cybersikkerhed og meget mere (i kap. 6, artikel 30 listes mange

forskellige ansvarsområder). EDIB skal desuden holde register over, hvilke data spaces der

findes i medlemsstaterne, og de skal sikre, at der er kendskab til og interoperabilitet og

interaktivitet mellem de forskellige data spaces (kap. 6).

Hver medlemsstat skal desuden oprette et eller flere såkaldte ’kompetente

organer,’

der skal

bistå de offentlige myndigheder, der skal give adgang til data, og som skal bistå med teknisk

støtte til, hvordan man bedst strukturerer, lagrer data med henblik på at gøre disse tilgængelige,

og hvordan man tilvejebringer et sikkert databehandlingsmiljø (kap. 2, artikel 7). De kompetente

organer vil desuden skulle føre opsyn med og registrere dataformidlingstjenester og

dataaltruistiske organisationer hos EIDB. Hvordan denne opgave vil blive varetaget i Danmark,

er endnu ikke afklaret.

3.2.3

EUROPEAN INTEROPERABILITY FRAMEWORK

EU-Kommissionen har i november 2022 fremstillet et forslag til en

Forordning om et interoperabelt

Europa - European Interoperability Framework

(EIF)

EIF er rettet mod offentlige myndigheder og skal sikre større interoperabilitet på tværs af EU-

lande. Formålet med EIF er

”at sikre en konsekvent, menneskecentreret EU-tilgang til

interoperabilitet”

ved at

”etablere en struktur for interoperabilitetsstyring, som sætter offentlige

myndigheder på alle niveauer og fra alle sektorer samt private interessenter i stand til at

samarbejde”

gennem fælles rammer, åbne specifikationer, åbne standarder, applikationer eller

retningslinjer. Samt

”at medvirke til at skabe et økosystem af interoperabilitetsløsninger til EU's

offentlige sektor, således at offentlige forvaltninger på alle niveauer i EU og andre interessenter

kan bidrage til og videreanvende sådanne løsninger”

(Forordningen om et interoperabelt Europa,

side 2)

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52022PC0720&from=DA

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

I EIF defineres 4 niveauer af interoperabilitet, som er tæt knyttet til data space dagsordenen:

Semantisk interoperabilitet

sikrer, at data har et specifikt format og en præcis betydning,

der forstås og bevares i dataudvekslinger mellem aktører.

Teknisk interoperabilitet

handler om de applikationer og infrastrukturer, der kæder

systemer og tjenester

sammen. Dette

omfatter

grænsefladespecifikationer,

sammenkoblingstjenester og dataintegrationstjenester og -udveksling samt sikre

kommunikationsprotokoller.

Organisatorisk interoperabilitet

handler om, hvordan aktører kan dokumentere, samordne

og integrere forretningsprocesser og relevant information, når der sker dataudveksling.

Juridisk interoperabilitet

sikrer, at organisationer, der arbejder under forskellige retlige

rammer, politikker og strategier, kan arbejde sammen.

De fire niveauer kan inddeles efter den hårde og den bløde infrastruktur i data spaces, så de to

første sætter retningslinjer for den hårde infrastruktur og de to sidste for den bløde infrastruktur.

EU-Kommissionens mål med EIF er at danne fundamentet for et interoperabelt, digitalt samfund

i den offentlige sektor, og man forventer, at den private sektor i nogen grad vil følge efter. I forhold

til udrulning af data spaces kan EIF danne fundamentet for reguleringen af interoperabiliten på

alle fire områder.

3.2.4

ANDRE RELATEREDE FORORDNINGER

Ud over disse tre retsakter, er der to andre forordninger, det er værd at nævne kort, nemlig

Digital

Services Act

(DSA) og

Digital Market Act

(DMA), som skal være med til at skabe mere åbne og

retfærdige markeder i den digitale sektor ved at skabe nogle rammer og regler for de store cloud-

og serviceudbydere og store platformsudbydere, som ellers kan komme til at fungere som

gatekeepers og hindre en øget datadeling. Gennem disse forordninger beskrives det, hvilke

virksomheder der hører under disse retningslinjer, og forordningerne skal gøre det lettere for

brugere af disse at skifte udbyder og at dele deres data. Dette skal skabe mere konkurrence og

en mere retfærdig spilleplade for de mindre virksomheder og derved modvirke datamonopol. Læs

mere om DMA og DSA

her

Desuden bygger de nye forordninger under

Den Europæiske Datastrategi

på tidligere

forordninger

såsom

Persondataforordningen

(GDPR)

PSD2-direktivet,

Databasedirektivet

. Ligeledes er

Den Europæiske Datastrategi

tæt forbundet med EU’s

Open

source software strategy 2020-2023

, da en vigtig del af Data Space-dagsordenen er, at de

teknologiske komponenter, der skal udvikles til data spaces, skal være tilgængelige som open

source software.

https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/policies/digital-services-act-

package#:~:text=The%20Digital%20Services%20Act%20and,level%20playing%20field%20for%20businesses.

https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=&ved=2ahUKEwjdnLzRlb38AhXbRvEDHcry

BbAQFnoECA0QAQ&url=https%3A%2F%2Fwww.datatilsynet.dk%2Fhvad-siger-

reglerne%2Flovgivning&usg=AOvVaw2_xA_fcZfCR4HGf32miv-I

https://www.finanstilsynet.dk/lovgivning/ny_eu_lovsamling/psd-2

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A31996L0009

https://ec.europa.eu/info/departments/informatics/open-source-software-strategy_en

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

3.3

EU-KOMMISSIONENS STØTTEPROGRAMMER

Som et led i at få mobiliseret, udviklet, testet og udrullet data spaces i Europa investerer EU-

Kommissionen rigtig mange penge i at støtte nye projekter. Der er særligt to relevante

støtteprogrammer, som har haft og får flere ansøgningsmuligheder indenfor data spaces:

▪

Digital Europe-programmet

. Budget €7.6 billion (2021-2027)

Horizon Europe-programmet.

Budget: €95.5 billion (2021-2027)

Horizon Europe-programmet (H2020) er mere forskningstungt, mens formålet med Digital

Europe-programmet at lave projekter, der er tættere knyttet til industrien. Digital Europe-

programmet har fokus på den såkaldte ‘twin transition’: den grønne og den digitale omstilling. Der

har allerede været flere ansøgningsrunder under ’work programme 2021-22’, og der arbejdes på

’workprogram 2023–24´.

I Digital Europe-programmet er der flere korte projekter (’preparatory actions’), der har til formål

at gennemføre det indledende arbejde for at udvikle data spaces indenfor et udvalg af sektorer.

Disse projekter skal fastlægge arkitektur, byggeblokke og fælles værktøjskasser, lokalisere

relevante

datasæt

dataudbydere,

identificere

relevante

standarder

interoperabilitetsprotokoller samt governance- og forretningsmodeller og strategier for drift af data

space. I en række længerevarende projekter skal der bygges og testes konkrete data spaces.

Nedenfor ses en række af de udbudsrunder (tidligere og nuværende), som er specifikt rettet mod

at skabe data spaces. Derudover har der været og er mange udbudsrunder, som er rettet mere

mod udvikling af forskellige teknologier, der er relevante for den overordnede vision for Den

Europæiske Datastrategi. Se alle udbudsrunder

her

Afsluttede ansøgningsrunder med specifikt fokus på data spaces:

▪

Preparatory actions for the Green Deal Data Space

Preparatory actions for the data space for Smart Communities

Preparatory actions for data spaces for Manufacturing

Preparatory actions for the data space for Agriculture

Preparatory actions for the data space for Tourism

Data Space for Mobility

Data Space for Cultural Heritage

Data space for Security and Law Enforcement

Data Spaces Support Centre

Åbne ansøgningsrunder med specifikt fokus på data spaces:

▪

Data space for mobility (deployment). Frist jan. 2023

Data space for manufacturing (deployment)

Data space for Media (deployment)

https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/activities/work-programmes-digital

https://ec.europa.eu/info/funding-tenders/opportunities/portal/screen/opportunities/topic-

search;callCode=null;freeTextSearchKeyword=;matchWholeText=true;typeCodes=1,0;statusCodes=31094501,310

94502,31094503;programmePeriod=2021%20-%202027;programCcm2Id=43152860;programDivisionCode=null;fo

cusAreaCode=null;destinationGroup=null;missionGroup=null;geographicalZonesCode=null;programmeDivisionPro

spect=null;startDateLte=null;startDateGte=null;crossCuttingPriorityCode=null;cpvCode=null;performanceOfDelivery

=null;sortQuery=sortStatus;orderBy=asc;onlyTenders=false;topicListKey=topicSearchTablePageState

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

▪

Data space for Smart Communities (deployment)

Data space for Security and Law Enforcement

Horizon Europe-programmet er mere forskningstungt og indeholder typisk længerevarende

projekter med tilsvarende højere støtteordninger. Visionen bag Horizon Europe-programmet

tager også afsæt i FN’s Verdensmål og i at takle klimaforandringerne samt i at booste EU's

konkurrenceevne. Under Horizon Europe-programmet har der været en række udbudsrunder

relateret til data spaces.

Indenfor energi har der været en udbudsrunde (HORIZON-CL5-2021-D3-01), hvor der er udvalgt

fire projekter under programmet ‘Sustainable, secure and competitive energy supply’, disse er

beskrevet i kapitel

EU-kommissionen har også et initiativ, der er støttet af Digital Europe kaldet

Interoperable

Europe

, som skal styrke interoperabilitetspolitik i den offentlige sektor. Det indeholder flere

initiativer

til forskellige domæner såsom

Core Vocabularies

til offentlige forvaltninger.

Relevante komponenter til data spaces kan også komme fra andre EU-programmer. Nogle

komponenter bliver til gennem CEF (Connecting

Europe Facility)-byggeklodser

som f.eks.

CEF

Context Broker

(en del af FIWARE, se afsnit

4.4)

eller det digitale

eID

til elektronisk

identifikation af brugere fra hele Europa. Blokke til identifikationstjenester kan også findes hos

European Blockchain

. Nogle er endda fuldt udviklede og blevet vigtige nok til at udgøre kernen

i den europæiske

eIDAS-forordning

3.4

SÆRLIGT RELEVANTE EU-ORGANER OG INITIATIVER

I dette afsnit beskrives en række af de mest relevante initiativer og organer, som spiller en vigtig

rolle i udviklingen af data spaces.

3.4.1

OPENDEI

er et længerevarende forskningsprojekt støttet af EU-programmet Horizon 2020

(forgænger for Horizon Europe), som startede i 2019 og blev afsluttet i oktober 2022. Projektet er

meget centralt i udviklingen af data spaces, fordi de guidende principper og den overordnede

referencearkitektur og de overordnede ’building blocks’ for data spaces er blevet grundlagt

gennem dette projekt (se mere i afsnit

2.3).

I projektet har man fokuseret på de fire domæner: Manufacturing, Agriculture, Energy og

Healthcare. Konsortiet bag dette projekt inkluderer flere af de store aktører, der beskrives

nedenfor, såsom Atos, Engineering, ISDA og FIWARE, og de store aktører refererer typisk også

https://joinup.ec.europa.eu/interoperable-europe

https://joinup.ec.europa.eu/collection/interoperable-europe/initiatives

https://joinup.ec.europa.eu/collection/interoperable-europe/core-vocabularies

https://joinup.ec.europa.eu/collection/connecting-europe-facility-cef

https://joinup.ec.europa.eu/collection/connecting-europe-facility-cef/solution/cef-context-broker

https://ec.europa.eu/digital-building-blocks/wikis/display/DIGITAL/eID

https://ec.europa.eu/digital-building-blocks/wikis/display/EBSIDOC/Identity

https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/policies/eidas-regulation

https://www.opendei.eu/

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

tilbage til dette projekt som et af de projekter, der har lagt fundamentet for, hvordan man skal

arbejde med data spaces i en europæisk kontekst.

3.4.2

DATA SPACES SUPPORT CENTER

I oktober 2022 blev EU's

Data Spaces Support Centre

(DSSC) åbnet. Supportcentret er et

resultat af et af Digital Europe’s udbudsrunder, og aktørerne bag supportcentret inkluderer nogle

af de centrale aktører såsom Gaia-X, International Data Space Association, Big Data Value

Alliance, FIWARE Foundation og Fraunhofer Institute, som beskrives yderligere i kapitel

Supportcentret ledes af Boris Otto fra Fraunhofer Institute.

The Data Spaces Support Centre, as described in the Digital Europe Programme, will

set up and operate a Support Centre to operationalize the European Strategy for Data.

This Data Spaces Support Centre will facilitate common data spaces that collectively

create an interoperable data sharing environment, to enable data reuse and secondary

use within and across sectors, fully respecting EU values, and contributing to the

European economy and society. (DSSC’s hjemmeside).

Figur 11: Figuren er taget fra Data Spaces Support Centre’s webinar Insights Series den 1. dec. 2022. Boris

Ottos præsentation.

En af de primære opgaver for DSSC er at få samlet og etableret et velfungerende økosystem af

de data spaces-projekter og -aktører, der allerede er i gang. Derudover skal DSSC være med til

at identificere, konkretisere og udvikle fælles krav til data spaces på tværs af sektorer. DSSC skal

endeligt definere designprincipperne for data spaces samt de tekniske og governance-strukturer,

der er nødvendige – både for de enkelte sektorer og på tværs af sektorer. DSSC skal identificere

de forskellige byggeklodser og assistere EU-Kommissionen i udbud af disse. Sidst men ikke

mindst skal centret samle og tilgængeliggøre forskellige eksisterende teknologier, API’er og

toolboxes, så nye aktører lettere kan komme i gang med data spaces.

https://dssc.eu/

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

DSSC har i dec. 2022 publiceret en første version af deres

Starter Kit

, som vil blive udviklet og

publiceret i en endelig form i marts 2023. DSSC har to hotlines, hvor man kan (1) stille

overordnede spørgsmål til data spaces og (2) få adgang til teknisk viden og sparring om data

spaces gennem et panel af eksperter.

3.4.3

DG CONNECT: SIMPL SMART MIDDLEWARE PLATFORM

Med assistance fra DSSC vil EU-Kommissionen lave en række kommercielle udbud for at få skabt

de specifikke byggeklodser, der er nødvendige for at skabe data spaces. EU-Kommissionens

Directorate-General for Communications Networks, Content and Technology,

DG Connect

der

er ansvarlig for EU's politik vedrørende det digitale indre marked, internetsikkerhed og digital

videnskab og innovation, har igangsat et arbejde for at få udviklet en række teknologiske

komponenter, som skal udgøre den Smart Middleware Platform (SMP), som man i fremtiden vil

skulle bruge som udgangspunkt for udvikling og implementering af data spaces.

Projektet hedder

Simpl: cloud-to-edge federations and data spaces made simple

, og formålet

er at stille den software open source til rådighed, som skal være fælles for alle data spaces.

Platformen vil bestå af en række gratis hovedkomponenter, som man kan benytte og

videreudvikle på. Ifølge projektleder Manuel Mateo Goyet er navnet ‘platform’ lidt misvisende, da

der ikke er tale om én samlet platform eller stykke software, men det, de vil tilbyde, er en

værktøjskasse bestående af mange forskellige softwareløsninger, som vil kunne arbejde

sammen og derved muliggøre udviklingen af data spaces.

Simpl is conceived as a middleware, as opposed to a ‘full-stack’. As such, it is a set of

‘middle’ software tools that operate above the infrastructure layer, but under the data

layer. Simpl doesn’t pay attention to the infrastructure over which it operates. It will

‘abstract it’ and be deployable on different types of infrastructures. Similarly, Simpl will

purposely leave out data-specific layer items to data spaces operators. In other words,

the Commission-procured building blocks of Simpl will provide some basic/generic data

tools (e.g., data transfers, basic visualisation tools) but Simpl will stay out of sectoral-

specific data services (e.g., data ontologies, data formats, advanced algorithms) and

other aspects that are specific to data spaces (e.g., data governance or user access

decisions). (Simpl

– Clarifications)

Projektet er finansieret gennem Digital Europe-programmet (budget € 65 mio.) og løber i 2021-

22. Som en del af projektet har Deloitte lavet et forberedende arbejde, hvor de har kortlagt

eksisterende aktører, initiativer, teknologier og business cases. Disse er sammenfattet i en

længere præsentation, hvor de også har lavet et arkitekturdesign og givet et udførligt overblik

over, hvilke komponenter der vil skulle udvikles indenfor de fire overordnede områder:

’administrative services’, ’data services’, ’infrastructure connector services’ og ’governance’.

https://dssc.eu/download/802/?tmstv=1671561146

https://ec.europa.eu/info/departments/communications-networks-content-and-technology_da

https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/news/simpl-cloud-edge-federations-and-data-spaces-made-simple

https://ec.europa.eu/newsroom/dae/redirection/document/91768

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

Figur 12: Deloitte, Simpl Handover report, May 2022. Hent rapporten

her.

Rapporten giver især et godt overblik over de overordnede funktionaliteter, som EU-

Kommissionen ser som essentielle for velfungerende data spaces. Derudover finder man i

rapporten gode oversigter over, hvilke aktører og platforme (såsom

VanillaStack

OpenStack

X-Road

EGI

), der tidligere har lavet softwarekomponenter, som vil kunne bruges til at bygge

data spaces af, men som ikke er udviklet specifikt til data spaces (se mere i afsnit

4.7).

Hovedpointen er, at der er mange aktører og komponenter, og at de supplerer hinanden og kan

forskellige ting, men at der ikke er nogen, der har endeligt færdige komponenter, der kan dække

alle de forskellige funktionaliteter i den overordnede referencearkitekturmodel.

Deloittes rapport skal fungere som vejledende materiale for DG Connect, som vil bruge det til at

lave en række kommercielle udbud til udvikling af softwarekomponenter til data spaces. DSSC vil

ligeledes vejlede DG Connect i deres arbejde med specifikationer til ’Simpl: Smart Middleware

Platform’. Det første udbud forventes at åbne i starten af 2023. I slutningen af 2023 kan man

forvente at kunne tilgå en ‘minimum viable platform’. Manuel Mateo Goyet siger desuden, at det

er hensigten, at denne værktøjskasse vil blive obligatorisk at bruge som udgangspunkt, hvis man

i fremtiden vil udvikle data spaces, og det bliver derfor ret afgørende for udviklingen af data

spaces, hvad outputtet bliver af de kommende udbud.

Er man interesseret i at deltage i udviklingen af data spaces, vil dette projekt være yderst relevant

at følge, og danske IT-virksomheder, der ser en ny forretningsmulighed i at udvikle software til

data spaces, bør holde øje med de udbud, der kommer. Nogle af projekterne kan følges på

Simpl’s hjemmeside

https://ec.europa.eu/newsroom/dae/redirection/document/86732

https://vanillastack.io/this-is-vanillastack

https://www.openstack.org

https://x-road.global

https://www.egi.eu

https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/news/simpl-cloud-edge-federations-and-data-spaces-made-simple

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

3.4.4

EUROPEAN ALLIANCE FOR INDUSTRIAL DATA, EDGE AND CLOUD

Som beskrevet er udviklingen af data spaces tæt forbundet med og afhængig af den bredere

udvikling af cloud- og edge-infrastrukturer og med den generelle udvikling mod frisættelse af flere

industrielle data. Derfor er det desuden relevant at følge med i, hvad der sker i

European Alliance

for Industrial Data, Edge and Cloud

Alliancen er faciliteret af DG Connect og bringer virksomheder sammen med repræsentanter fra

medlemsstaterne og relevante eksperter med det formål at styrke EU’s position indenfor cloud-

og edge-teknologier og for at assistere virksomheder og offentlige institutioner, der administrerer

sensitive data. Alliancen skal bringe private og offentlige aktører sammen for at lave strategiske

roadmaps, der skal lægge rammerne for IT-infrastrukturer, der er mere sikre, distribuerede,

interoperable og ressourceeffektive. En af de opgaver alliancen har formuleret er:

Providing recommendations to ensure the coherent integration of investments with those

foreseen for the deployment of common European data spaces in relevant areas.

(Hjemmesiden for

European Alliance for Industrial Data, Edge and Cloud).

Derudover støtter European Alliance for Industrial Data, Edge and Cloud den store indsats

IPCEI

(’Important Projects of Common European Interest’), som dækker over større satsninger

på tværs af EU’s medlemsstater indenfor områder som udviklingen af batterier, europæisk chip-

produktion, udvikling af brintinfrastrukturen og cloud- og edge-computing.

Dette afsnit har givet et overblik over nogle af de vigtigste EU-initiativer, -organer og -aktører,

som det er værd at følge, hvis man er interesseret i at tage del i udviklingen af data spaces. EU

er meget dominerende i hele udviklingen af data spaces og ønsker at skabe nogle faste rammer

og retningslinjer for udviklingen af data spaces. Men som det også er blevet klart igennem dette

afsnit, så sker udviklingen af disse rammer og retningslinjer i tæt samarbejde med en række

forskningsinstitutioner, organisationer og industrielle aktører.

I næste kapitel vil en række af de vigtigste aktører blive præsenteret, og der vil blive redegjort for,

hvad der findes af konkrete teknologiske komponenter til data spaces – eller nærmere hvem, der

arbejder på at udvikle hvilke elementer til realisering af data spaces.

https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/policies/cloud-alliance

https://competition-policy.ec.europa.eu/state-aid/legislation/modernisation/ipcei_en

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

CENTRALE AKTØRER

OG TEKNOLOGISKE

KOMPONENTER

Dette afsnit giver et overblik over en række af de mest centrale organisationer og aktører, der

arbejder på at skabe de teknologier og rammeværktøjer, der skal til for at tage data spaces fra

vision til virkelighed.

Som nævnt i indledningen er de mange forskellige aktører dybt infiltreret i hinanden, så de samme

personer og virksomheder er aktive i flere forskellige organisationer. De forskellige organisationer

arbejder desuden tæt sammen og skal nærmere ses som samarbejdspartnere, der arbejder på

at drive den samme dagsorden end som egentlige konkurrenter. De forskellige organisationer

deltager ofte i de samme projekter og arbejdsgrupper, hvilket særligt ses i Data Spaces Support

Center, hvor mange af de nedenstående organisationer er med. De centrale aktører, der vil blive

beskrevet, er: International Data Spaces Association (IDSA), Gaia-X, Fraunhofer Institute,

FIWARE Foundation, iSHARE Foundation og Nordic Institute for Interopreability Solutions (NIIS).

Kortlægningen har vist, at mange af aktørerne primært arbejder på referencearkitekturen til data

spaces og på at få beskrevet de forskellige roller og deres indbyrdes relationer (f.eks. data owner,

data provider, data user, broker, clearing house, identity provider, vocabulary provider, service

provider, app store, certification bodies m.m.) samt på at få beskrevet de forskellige teknologiske

byggeklodser og funktionaliteter (f.eks. connectors, open APIs, identity management, trust

framework m.m.).

Arbejdet med at få skabt den rette governance-struktur (inkl. datapolitikker, smart contracts,

SLAer, incident management, sikkerhedspolitikker etc.) fylder ligeledes meget i arbejdet med data

spaces lige nu. Selvom hver af de forskellige store aktører skaber deres egne bud på og figurer

over referencearkitektur, betyder det ikke, at de er uenige om udformningen af data spaces. De

er langt hen ad vejen relativt enige om de overordnede rammer. De forskellige modeller skal

nærmere ses som forskellige måder at forstå, konceptualisere og kommunikere data spaces på.

Er man interesseret i de helt konkrete teknologiske komponenter, der skal til for at stykke data

spaces sammen, har kortlægningen vist, at der på nuværende tidspunkt ikke er så mange færdige

komponenter at bygge et data space med, og at arbejdet med at udvikle disse er langt mere

fragmenteret. Generelt bliver de teknologiske komponenter udviklet i de projekter, som bliver

gennemført med EU-midler og andre forsknings- og innovationsmidler.

For at få et indblik i disse projekter kan man orientere sig på Gaia-X hjemmeside, hvor der er en

liste over

light house projekter

, eller man kan udforske

IDSA’s data space radar

, hvor

igangværende data space-projekter rangeres efter sektor (inkl. energi) og efter, hvilket

modenhedsniveau de befinder sig på.

https://gaia-x.eu/who-we-are/lighthouse-projects/

https://internationaldataspaces.org/adopt/data-space-radar/

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

Figur 13: Screenshot fra IDSA’s Data Space Radar.

I EU-projekter er der et krav om, at teknologierne skal gøres offentligt tilgængelige gennem open

source. Af de projekter, der har været dialog med, lader det dog til at være meget forskelligt, hvor

meget der vil blive offentliggjort undervejs, og hvor meget der først vil blive publiceret ved

projekternes afslutning.

Når man dykker ned i udviklingen af helt konkrete komponenter og kigger i deres GitHub eller

GitLab-repositorier, som f.eks. ’Eclipse Data Space Connector’ (se afsnit

4.3),

vil man desuden

opdage, at der ofte er mange bidragsydere fra forskellige organisationer og virksomheder, og det

er derfor ikke helt trivielt at give et overblik over, hvilke aktører der udvikler hvilke teknologiske

komponenter.

Generelt kan man få meget information ved at se på nøgletallene for et open source-projekt (i

form af antal bidragsydere, antal redigeringer, antal følgere osv.) for at få en fornemmelse af

trækkraften og dermed levedygtigheden af en given komponent. Hvor der er fundet konkret

udvikling af teknologiske komponenter og softwarekode, vil disse blive nævnt og henvist til, men

afsnittet skal ikke ses som en kortlægning af teknologiske komponenter. En sådan kortlægning

vil kræve et større detektivarbejde, men det vil helt sikkert være relevant, når vi når lidt længere i

udviklingen af data spaces.

Som tidligere beskrevet er data spaces-dagsordenen en videreudvikling af mange års arbejde

med at gøre data mere tilgængelig på sikrere og mere demokratiske måder. Det betyder, at meget

af den software, der skal til for at realisere data spaces, allerede har været under udvikling i lang

tid. I afsnit

4.7

gives en kort oversigt over nogle af de teknologier, der er blevet udviklet tidligere i

andet regi end data spaces, men som delvist kan bruges til at videreudvikle til konkrete data

spaces.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

4.1

INTERNATIONAL DATA SPACE ASSOCIATION

International Data Space Association

forkortes oftest til IDSA. Organisationen blev grundlagt som

International Data Spaces (IDS) i Tyskland i 2015 på baggrund af et forskningsprojekt på

Fraunhofer Institute (se afsnit

4.3): ‘Industrial Data Space. Digital Sovereignty Over Data’

(2016)

og blev støttet af det tyske Ministerium for Uddannelse og Forskning. I dag har foreningen over

130 medlemmer (inkl. Siemens, Google, Microsoft, Huawei, Deutsche Telecom, Atos,

Engineering, Fraunhofer, FIWARE, flere af de store tyske bilproducenter og danske DI Digital),

som samarbejder om at definere en referencearkitektur for datadeling og -udveksling. IDSA har

13 Hubs og kompetencecentre og er til stede i 26 lande, dog ikke i Danmark. Som nævnt er IDSA

en af hovedaktørerne i EU's nye Data Space Support Center (se afsnit

3.4.2).

Med deres egne ord arbejder de på at fremme europæiske værdier, herunder:

▪

Sikring af datasuverænitet for dataskaberen og tillid blandt deltagerne.

Lige muligheder gennem et fødereret design (så der er lige vilkår i dataudveksling for

SMVer).

Databeskyttelse og -sikkerhed med den største troværdighed i verden.

IDSA arbejder på at lave

data space certificeringer

, som kan bruges til at skabe mere digital

tillid i decentraliseret datadeling. IDSA arbejder fokuseret på at skabe

referencearkitekturmodeller (IDS-RAM) til data spaces. Nedenstående figur viser de

overordnede roller og interaktioner i IDS RAM 3.0:

Figur 14: IDS Roles and Interactions (source: IDSA, IDS RAM 3.0).

https://internationaldataspaces.org/international-data-spaces-certification-building-trust-in-data-spaces/

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

Denne referencearkitekturmodel revideres i øjeblikket, og udviklingen af version 4.0 kan findes

på

GitHub

Ligeledes deles flere

IDSA-ressourcer i open source

, især:

▪

International Data Spaces Global

(IDS-G)

‘reference test bed’

: Verificerer, om en komponent implementerer IDS-specifikationerne.

‘minimum viable data space’

: En kombination af IDSA-komponenter til at skabe et data

space med tilstrækkelige funktioner til sikker og suveræn dataudveksling som specificeret af

IDSA.

IDSA Graduation Scheme v1.0

, hvor IDSA har samlet sandbox-projekter og kode fra andre

aktører og beskriver dem ud fra deres gradueringskriterier for kompatibilitet med ISD-

standarder og retningslinjer.

▪

IDSA har i nov. 2022 udgivet en

rapport

med en oversigt over, hvilke data space connectors der

findes, hvad de forskellige connectors kan, og om de er open source. Derudover har IDSA et stort

bibliotek med rapporter

om f.eks. datasuverænitet, businessmodeller, governance, certificering,

GDPR, implementering af den Europæiske Datastrategi samt blockchain og data spaces.

4.2

GAIA-X

Gaia-X

er klart en af de mest synlige organisationer indenfor data spaces lige nu. Gaia-X har

hovedkontor i Bruxelles men er oprindeligt et initiativ startet af den tyske Bundestag og blev fra

starten bakket op af den daværende franske regering. Gaia-X er grundlagt i 2020 som en AISBL

(international nonprofitorganisation). Blandt grundlæggerne er store tyske virksomheder som

f.eks. BMW, Deutsche Telekom, Bosch og Siemens men også ISDA og Fraunhofer Institute.

Gaia-X har i dag over 300 virksomheder og organisationer som medlemmer (der er endnu ingen

danske medlemmer), hvor ca. ¾ er fra det private erhvervsliv og ca. 40 % er SMVer. De

repræsenterer sektorer som mobilitet, energi, produktion, finans, landbrug, rumfart, offentlig

administration, sundhedspleje osv. Gaia-X er tæt knyttet til Den Europæiske Datastrategi og er

mere centreret omkring EU end f.eks. ISDA.

Målet med Gaia-X er at etablere et økosystem, i hvilket data kan deles og gøres tilgængeligt på

troværdig måde, og hvor kontrollen over data gives tilbage til brugerne, som har suverænitet over

deres data. Gaia-X er ikke et forsøg på at skabe en ny hyperscale datainfrastruktur, som skal

konkurrere med de eksisterende. Formålet er derimod at skabe et decentralt økosystem, som er

samlet og bliver gjort operationaliserbart gennem fælles politikker og principper og gennem

standardiserede ramme- og certificeringsværktøjer. Gaia-X ser det som sin vigtigste rolle at skabe

en række af, hvad de kalder ’Federations Services’ indenfor de fire områder ‘Identity and Trust’,

‘Sovereign Data Exchange’, ‘Federated Catalogue’ og ‘Compliance.’ (for yderligere forklaring af

’federation services’ se afsnit

2.2).

https://github.com/International-Data-Spaces-Association/IDS-RAM_4_0

https://github.com/International-Data-Spaces-Association/idsa

https://github.com/International-Data-Spaces-Association/IDS-G

https://github.com/International-Data-Spaces-Association/IDS-testbed

https://github.com/International-Data-Spaces-Association/IDS-testbed/blob/master/minimum-viable-data-

space/MVDS.md

https://github.com/International-Data-Spaces-Association/idsa/tree/main/graduation_scheme

https://internationaldataspaces.org/wp-content/uploads/dlm_uploads/IDSA-Data-Connector-Report-November-

2022.pdf

https://internationaldataspaces.org/publications/position-papers/

AISBL står for ‘Association Internationale Sans But Lucratif’ og betyder en international non-profit organisation.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

Figur 15: Gaia-X-vision af en digital infrastruktur og dataøkosystem, fra Gaia-X Information Web Seminar,

15, april 2021.

Formålet med disse er at skabe interoperabilitet og portabilitet mellem mange forskellige

teknologier og infrastrukturer og mellem mange forskellige sektorer for derved at muliggøre et

diverst økosystem af data og services, hvor der ikke er behov for yderligere centralisering, men

hvor der skabes sammenhæng gennem en række teknologiske komponenter. Gaia-X’s arbejde

er ikke begrænset til data spaces, men data spaces kan realiseres gennem Gaia-X-arbejde.

Gaia-X’s CEO, Roland Fadrany, beskriver i et interview (18. juni 2022) Gaia-X’s vigtigste rolle

som en ‘compliance service.’ De ønsker at udvikle konkrete retningslinjer og principper, man skal

efterleve, hvis man ønsker at registrere sin service som en Gaia-X-certificeret data space-service.

De udvikler således værktøjer, som man kan bruge til at designe efter, og de udvikler

maskinlæsbare compliance-værktøjer, som man kan bruge til nemt at teste om, og i hvor høj

grad, man lever op til Gaia-X-kriterier.

Særligt fremhæver Gaia-X’s TCO, Pierre Gronlier (i et interview den 10. juni 2022), at et af de

vigtigste og største projekter, de arbejder på lige nu, er et såkaldt ’Governance-as-a-service-

værktøj’, som bliver et maskinlæsbart verificeringsværktøj, der skal kunne analysere og vise,

hvordan governance-strukturen skal opbygges i et data space for at leve op til Gaia-X standarder.

Dette skal gøre det lettere for aktører, der ønsker at rekvirere eller sætte data space-services i

udbud at stille krav til serviceudbydere og sikre, at de lever op til de stillede kriterier. Det skal

derved give en større tryghed – både hos dem, der udbyder data space-services og hos dem, der

bruger dem – da der skabes vished om, at data behandles efter Gaia-X-principper og -regler.

Gaia-X skaber altså ikke specifikke standarder ned på protokol- eller softwareniveau. De arbejder

i stedet på et højere abstraktionsniveau med de mere overordnede rammeværktøjer, politikker,

designprincipper, referencearkitekturelementer og helt specifikt governance-strukturen.

I tre nyligt udkomne dokumenter kan man se eksempler på, hvordan Gaia-X arbejder med:

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

▪

Gaia-X Policy Rulebook

(april 2022)

Gaia-X Trust Framework

(maj 2022)

Gaia-X Architecture

(maj 2022)

Gaia-X lægger desuden vægt på, at de arbejder tæt sammen med centrale

standardiseringsorganer som f.eks. ETSI, the European Committee for Standardisation (CEN),

European Committee for Electrotechnical Standardisation (CENELEC) og European

Standardisation Organisations (ESOs) for at sikre sig, at der kommer til at være

overensstemmelse mellem de konkrete standarder, der udvikles i disse organer, og Gaia-X’s

rammeværktøjer og compliance services.

En anden vigtig funktion for Gaia-X er at hjælpe deres medlemmer med at komme med i de store

konsortier, der kan søge EU-midler. Det er primært i disse implementeringsprojekter, at der

udvikles tekniske komponenter gennem use-cases og test setups.

Gaia-X er organiseret i tre organer:

Gaia-X European Association for Data and Cloud AISBL

udgør organisationens kerne.

Deres hovedopgave er at udvikle den overordnede vision og det regulatoriske rammeværk.

De skal sørge for, at de nødvendige værktøjer bliver stillet til rådighed i open source. Under

associationen er der etableret tre komiteer: The Policy Rules Committee, The Technical

Committee og The Data Space Business Committee.

Gaia-X Hubs

er nationale organisationer, der skal stå for at samle og mobilisere lokale aktører

i de givne lande, og de skal stå for at skabe lokale initiativer. For at blive godkendt som en

national hub skal man have en skriftlig opbakning fra den givne stats regering. Der findes lige

nu 17 nationale hubs og syv kandidater. De nationale hubs virker som vigtige organer, da det

er gennem disse, at virksomheder og organisationer kan engagere sig i de store EU-

ansøgninger og derved komme med i projekter, hvor der udvikles konkret teknologi og use-

cases. Se mere om et muligt dansk Gaia-X Hub i kapitel

Gaia-X Open Source Community

er et fællesskab af alle de aktører, der arbejder på

forskellige projekter relateret til Gaia-X-arbejde; det kan være deltagere i diverse EU-støttede

data space-projekter. Her kan man dele resultater og udveksle erfaringer. Det er primært

gennem Open Source Community, at der udvikles mest konkret software. Alle kan deltage

gratis i Open Source Community, hvor der afholdes fælles online events hver torsdag. Den

tekniske open source-udvikling og fremskridt er delvist offentligt tilgængelig her:

https://gitlab.com/gaia-x

https://gitlab.com/groups/gaia-x/-/issues

https://gaia-x.atlassian.net/jira/projects

En anden afdeling af Gaia-X hedder

Gaia-X Federation Services (GXFS).

GXFS samarbejder

med forskellige partnere, som er med i implementeringsprojekter, hvor der udvikles og

implementeres open softwarekode, som lever op til Gaia-X’s tekniske og funktionelle

specifikationer. Gaia-X samler de udviklede komponenter i en

GXHS Toolbox

, hvor der kan

findes komponenter indenfor følgende områder: ’Identity & Trust’, ’Federated Catalogue’,

’Sovereign Data Exchange’, ’Data Contact Service’, ’Data Exchange Logging’, ’Compliance’ samt

’Portal & Integration’. Formålet er at skabe komponenter, der kan bruges som byggeklodser og

https://gaia-x.eu/wp-content/uploads/2022/05/Gaia-X_Policy-Rules_Document_v22.04_Final.pdf

https://gaia-x.eu/wp-content/uploads/2022/05/Gaia-X-Trust-Framework-22.04.pdf

https://gaia-x.eu/wp-content/uploads/2022/06/Gaia-x-Architecture-Document-22.04-Release.pdf

https://www.gxfs.eu/set-of-services/

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

videreudvikles, så de passer til de forskellige behov og restriktioner, der findes indenfor forskellige

sektorer som f.eks. energisektoren.

It is important to understand that the services will not be provided by a central authority,

but that each Federation will be able to use the reference open-source code of the Gaia-

X Federation Services toolbox to then build apps and services that match the

requirements in their respective Federation. In any case, the GXFS source code should

be seen as reference implementation point to achieve inter ecosystem interoperability.

(GXFS

Toolbox).

De forskellige GXFS-implementeringsprojekter og partnere kan findes samlet

, inkl. et GitLab-

lager

til open source-kode. Ifølge Lars Nagel, CEO ISDA, findes der i GXFS toolbox allerede

flere færdige komponenter, som kan implementeres (Keynote på Webinar: Data Spaces

Technology Landscape 2023).

Gaia-X arbejder lige nu på en ’Rulebook’, som skal gøre det let at komme i gang med at lave et

data space og skal

”help you find your way the jungle of different actors and technologies out

there”.

(Senior Lead Gaia-X Finland, Antti Poikola, webinar 14. dec. 2022)

. Denne ’Rulebook’

vil, ifølge Antti Poikola, blive publiceret på et stort

Gaia-X event i Holland i marts 2023

. Der

findes rigtig mange optagelser af webinarer tilgængeligt gennem både IDSA’s og Gaia-X’s

hjemmesider.

Er man særligt interessereret i udviklingen af teknologiske komponenter og kode, kan vi anbefale

at se dette webinar:

Data Spaces Technology Landscape 2023

, som handler om, hvad der

findes og kan bruges nu.

4.2.1

GAIA-X VERSUS ISDA + DATA SPACE BUSINESS ALLIANCE

Gaia-X er stadig en ny organisation, og det er vores oplevelse, at der er mange initiativer på vej

men ikke så meget færdigt arbejde endnu. Det kan være svært at se, hvad forskellen er mellem

IDSA og Gaia-X. Begge organisationer arbejder på at skabe de overordnede linjer og fælles

spilleregler for data spaces, og de arbejder begge med at skabe certificeringer, som gør, at andre

spillere kan blive kompatible med de fælles retningslinjer givet gennem de to organisationer. Både

Gaia-X og ISDA understreger, at det ikke er hos dem, at den konkrete kodeudvikling finder sted,

men dette skal nærmere findes i nogle af de forskellige projekter de er med i.

IDS/IDSA arbejder overordnet med at skabe den referencearkitektur (IDS-RAM), der skal definere

de overordnede aktørroller, og hvordan og efter hvilke regler disse skal interagere med hinanden.

Gaia-X skal skabe et cloud-serviceøkosystem for data og for den bløde infrastruktur. Gaia-X skal

skabe de komponenter (federated services), der kan sikre datasuverænitet, digital tillid og

identitetssikring, som er nødvendige at benytte på tværs af data space-økosystemer for at sikre,

at alle spiller efter de samme regler. IDSA vil adoptere disse i deres referencemodeller, når de

engang er færdige. Denne forklaring er baseret på en e-mailkorrespondance med Sebastian

Steinbuss (13. dec. 2022), CTO IDSA, som videre skriver, at Gaia-X vil skabe fundamentet for at

kunne benytte IDS-koncepter på en bredere bane. IDS vil primært tage sig af teknisk og

semantisk interoperabilitet og vil få support af Gaia-X’s arbejde med operationel interoperabilitet.

https://www.gxfs.eu/implementation/

https://gitlab.com/gaia-x/data-infrastructure-federation-services

https://www.sitra.fi/en/events/data-spaces-technology-landscape-2023/

https://internationaldataspaces.org/data-spaces-discovery-days-netherlands/

https://www.sitra.fi/en/events/data-spaces-technology-landscape-2023/

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

I et

Position paper: GAIA-X and IDS

beskrives det mere konkret, på hvilke måder de to

organisationer overlapper og komplementerer hinanden, og på hvilke måder de adskiller sig.

The comparison shows that GAIA-X is not as mature as the International Data Spaces

(IDS) initiative but follows the same vision of proliferating data sovereignty and create an

ecosystem of trust for data sharing. The IDS initiative and IDS Reference Architecture

Model (IDS-RAM) offer various concepts and solutions that contribute to the overall

vision of GAIA- X and to the concrete GAIA-X architecture demands. On the other hand,

GAIA-X provides concepts that include the data storage and cloud-related elements,

which can complement the IDS architecture.

(Position

paper: GAIA-X and IDS

side 4).

I et diagram vises det mere specifikt, hvordan de forskellige elementer fra IDS-

referencearkitekturmodel passer på Gaia-X’s visualisering af deres arbejde med data spaces.

Desuden har Gaia-X og IDSA sammen med FIWARE Foundation (se afsnit

4.4)

og Big Data

Value Association (BDVA) skabt

Data Space Business Alliance

(DSBA)

. Formålet er at

accelerere udbredelsen af data spaces og at samle de centrale aktører og forsøge at tale med

én stemme, når man engagerer industrien i data spaces-dagsordenen. Tilsammen repræsenterer

de fire aktører bag DSBA over 1000 førende virksomheder.

4.3

FRAUNHOFER INSTITUTE

Fraunhofer Institute er en uvildig tysk forskningsorganisation (kan sammenlignes med de danske

GTS-Institutter (Godkendt Teknologisk Service)), som har været instrumentel i udviklingen af data

spaces i Europa gennem flere projekter.

På den tyske Wikipedia-side om International Data Space (IDS)

beskrives Fraunhofer Institute

Boris Otto

som de første, der arbejdede med data spaces. IDS blev grundlagt på baggrund

af et forskningsprojekt på Fraunhofer Institute (2016), som blev ledet af Boris Otto, og IDSA’s

juridiske kontor ligger hos Fraunhofer. Boris Otto er desuden blevet udnævnt til formand for EU’s

nye Data Space Support Centre (se afsnit

3.4.2).

Fraunhofer Institute’s forskning inden for data spaces er samlet

her

, og som man ser, er det

meget bundet op på IDSA og de rapporter og den referencearkitektur, der er udviklet i IDSA. Det

er vores oplevelse, at Fraunhofer er et af de steder, hvor der foregår mere konkret

teknologiudvikling, da instituttet er involveret i mange projekter, og deres medarbejdere virker

aktive i mange af de GitLab-repositories, som vi henviser til her i rapporten.

Et særligt vigtigt projekt, hvor Fraunhofer er meget aktiv, er udviklingen af

Eclipse Dataspace

Connector

under Eclipse Foundation. Eclipse Dataspace Connector nævnes ofte, bl.a. af DG

Connect / Simpl (se afsnit

3.4.3)

som en vigtig byggeklods i udviklingen af data spaces. I Eclipse

Dataspace Connector’s

GitLab repositorie

kan man se, hvordan Fraunhofer deltager, og man

kan se nogle af de andre aktive aktører, som inkluderer virksomheder som f.eks. Amazon AWS,

BMW AG, Microsoft, Deutsche Telecom m.m., men også Gaia-X og ISDA er repræsenteret her.

https://internationaldataspaces.org/wp-content/uploads/dlm_uploads/IDSA-Position-Paper-GAIA-X-and-IDS.pdf

https://data-spaces-business-alliance.eu/

https://de.wikipedia.org/wiki/International_Data_Spaces

https://www.cit.fraunhofer.de/en/about-us/3-questions-to/boris-otto.html

https://www.dataspaces.fraunhofer.de/en/InternationalDataSpaces.html

https://projects.eclipse.org/projects/technology.dataspaceconnector

https://github.com/eclipse-dataspaceconnector/DataSpaceConnector/graphs/contributors

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

Fraunhofer arbejder desuden på andre centrale data space connectors som f.eks. Trusted

Connector og Open Data Connector. Se en oversigt samt kontaktpersoner til de forskellige

connectors

her

100

Derudover arbejder Fraunhofer på en række andre arkitekturelementer såsom ’Identity Provider’,

’Clearing House’, ’Information Model’, ’App Store’, ’Meta Data Broker’ og ’Usage Control’. Se

her

101

en oversigt over komponenterne samt links til, hvilke personer man skal kontakte, hvis man

vil vide mere om teknologierne. Disse Fraunhofer-komponenter dækker de nøgleelementer, der

er nødvendige for et data space.

4.4

FIWARE FOUNDATION OG OPEN & AGILE SMART CITIES

FIWARE Foundation

102

er baseret på flere generationer af europæiske projekter og har over 130

organisationer

103

samt 300 individuelle medlemmer. De førende medlemmer har siden 2021

været Atos, Engineering, Red Hat, Nec, Telefonica og Trigin Technologies. Deres mission er at

styrke udviklingen af smarte applikationer gennem tilgængelige og interoperable

softwareplatforme:

Together with its members and partners, FIWARE Foundation drives the definition – and

the Open Source implementation – of key open standards that enable the development

of portable and interoperable smart solutions in a faster, easier and affordable way,

avoiding vendor lock-in scenarios, whilst also nurturing FIWARE as a sustainable and

innovation-driven business ecosystem. (FIWAREs

hjemmeside)

104

FIWARE har deltaget i flere EU-projekter og har derigennem fået skabt et

referencekatalog

105

over forskellige open source-komponenter til at etablere softwareplatforme. Disse komponenter

kan anvendes til at bygge platforme, hvor det er muligt at udskifte delkomponenter. Platformen

kan få kvalitetsstemplet ’powered by FIWARE’, hvis der som minimum anvendes FIWAREs

’Context Broker’ (kontekstmægler):

The main and only mandatory component of any ‘Powered by FIWARE’ platform or solution is a

FIWARE Context Broker Generic Enabler, supplying a cornerstone function required in any smart

solution: the need to manage context information, enabling to perform updates and bring access

to context.

(FIWAREs

hjemmeside)

106

. Det skal bemærkes, at interoperabilitet kan opnås med

lukkede kildeløsninger, så længe de vigtigste softwaregrænseflader og dataformater respekteres.

Flere af FIWARE open source-aktiviteterne kan følges på GitHub

107

Derudover har FIWARE bidraget til etableringen af standarddataformater, som er indsamlet under

‘Smart Data Models’-initiativet’

108

, hvor der anvendes maskinlæsbare skemaer blandt andet

energidata

109

. Disse anvendes især i Smart City-domænet og i særdeleshed i Open & Agile Smart

Cities

110

(OASC)-netværket.

100

101

102

103

104

105

106

107

108

109

110

https://www.dataspaces.fraunhofer.de/en/software/connector.html

https://www.dataspaces.fraunhofer.de/en/software.html

https://www.fiware.org

https://www.fiware.org/community/members/organizations-directory/

https://www.fiware.org/about-us/

https://www.fiware.org/catalogue/

https://github.com/FIWARE

https://smartdatamodels.org

https://github.com/smart-data-models/SmartEnergy

https://oascities.org

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

FIWARE har også udviklet konceptet ’Minimal Interoperability Mechanisms (MIMs)’

111

, som skal

understøtte skalering og replikation af eksisterende løsninger:

A set of practical capabilities based on open technical specifications that allow cities and

communities to replicate and scale solutions globally. (OASC’s

hjemmeside)

112

MIMs overlapper med flere af de interoperabilitetsprincipper, som data spaces er nødt til at bruge

i praksis:

Figur 16: Status over hvilke elementer i MIMs, der er blevet accepteret og anvendt af OASC medlemmer

(figuren stammer fra

OASC’s hjemmeside

113

Mere specifikt for data spaces har FIWARE i juni 2021 publiceret et whitepaper med titlen:

FIWARE for Data Spaces

114

, der beskriver, hvordan FIWARE-byggeklodser kan bruges til

realiseringen af data spaces indenfor flere forskellige domæner.

4.5

ISHARE FOUNDATION

iSHARE

115

er en europæisk standard og et tillidsnetværk til international deling af forretningsdata

på suveræn vis og som styres af den internationale nonprofitorganisation iSHARE Foundation.

Ud fra designprincipper og software-arkitekturen fra de store organisationer som OPENDEI, Gaia-

X og IDSA, forsøger iSHARE at udvikle komponenter til data spaces:

111

112

113

114

115

https://oascities.org/minimal-interoperability-mechanisms/

https://www.fiware.org/marketing-material/fiware-for-data-spaces/

https://ishare.eu

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

With the iSHARE trust framework we are enabling and providing with the iSHARE

Service providers the base components of data spaces, in line with Opendei.eu design

principles, but also in line with the bigger solution architectures like International Data

Spaces Association and Gaia-X. Closely working with the international community on

data standards and other building blocks for data spaces, like FIWARE, FEDeRATED,

OTM. (iSHARE’s

hjemmeside)

116

FIWARE, IDSA og Gaia-X er medlemmer af iSHARE. I øjeblikket findes de fleste deltagere i den

hollandske og belgiske logistiksektor.

4.6

NORDIC INSTITUTE FOR INTEROPERABILITY SOLUTIONS (NIIS)

NIIS

117

er en nonprofitorganisation med en mission om at sikre udvikling og strategisk styring af

løsninger til statslig digital infrastruktur på tværs af landegrænser. Estland, Finland og Island er

medlemmer af NIIS, og Færøernes samt Ålandsøernes regeringer er partnere i NIIS. NIIS har

udarbejdet en rapport,

European Interoperability Landscape Report 2022

118

, som præsenterer

relevante aspekter af datadeling mellem statslige myndigheder.

Hovedløsningen, der er udviklet i open source, hedder X-Road

119

(se mere i afsnit

4.7)

og er en

software- og økosystemløsning, som giver en ensartet og sikker dataudveksling mellem

organisationer, og hvis open source-udvikling kan ses på GitHub

120

. Selvom ‘data space’-

begrebet og terminologien ikke benyttes, er det nogle af de samme koncepter, der deles. X-Road

bruges til energirelaterede casestudier (se kapitel

5).

I næste afsnit kan man desuden finde en sammenligning mellem X-Road-platformen og andre

platforme.

4.7

IKKE DATA SPACE-SPECIFIKKE KOMPONENTER

Der findes på nuværende tidspunkt ikke et færdigudviklet sæt komponenter til at etablere et data

space. Men i rapporten

Simpl Handover Report

121

(se også afsnit

3.4.3),

som er udviklet af

Deloitte for EU-Kommissionen, er der flere figurer, som giver et godt overblik over de eksisterende

open source-komponenter og platforme, som kan anvendes. De fleste af disse komponenter og

platforme er dog ikke specifikt udviklet til data spaces men kan anvendes til at udfylde flere af de

afgørende funktionaliteter, når et data space skal sættes i produktion.

I rapporten listes en række af de software stacks (f.eks. EGI, OPenStack, VanillaStack, Linux, X-

Road og Apache), hvor de vurderer, at der bliver udviklet flest relevante byggeklodser for data

spaces. I følgende figur fra rapporten findes en oversigt over, hvilke udviklerplatforme der har

udviklet løsninger, og indenfor hvilke af de tre overordnede kategorier (infrastruktur, data og

administration) der skal udvikles for at sætte et data space i produktion.

116

117

118

119

120

121

https://ishare.eu/about-ishare/

https://www.niis.org

https://www.niis.org/niis-publications/2022/6/23/report-european-interoperability-landscape-report-2022

https://x-road.global

https://github.com/nordic-institute/X-Road

https://ec.europa.eu/newsroom/dae/redirection/document/86732

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

HANDOVER REPORT >

PRELIMINARY ANALYSIS ON EXISTING SOLUTIONS

Product coverage of SMP building blocks

Selection made according to building block mapping within the Open-Source market possibilities as well as EU community usage

Infra. Layer (10 blocks)

EGI

Data layer (21 blocks)

Admin. Layer (23 blocks)

Blocks not entirely covered by products

7/10

fully covered

13/21

fully covered

10/23

fully covered

•

Infrastructure layer weak building block

(BB) coverage:

- Serverless computing

- PaaS services

OpenStack

8/10

fully covered

4/21

fully covered

18/23

fully covered

•

Data layer weak BB coverage:

- Software, apps

- Anonymisation

- Streaming

- Quality rules

VanillaStack

8/10

fully covered

Doesn´t apply

to this layer

19/23

fully covered

Linux

10/10

fully covered

16/21

fully covered

15/23

fully covered

•

Administration layer weak BB coverage:

- License asset management

- Usage contracts

- SLA management

X - Road

Does not apply

to this layer

11/21

fully covered

10/23

fully covered

Not covered by the tool

Apache

26 |

Does not apply

to this layer

18/21

fully covered

Does not apply

to this layer

Partially covered by the tool

Fully covered by the tool

Figur 17: Produktdækning til SMP-byggeklodser. Hentet fra

Simpl Handover Report

122

Overordnet konkluderer rapporten, at der ikke er ét produkt, der kan dække alle betingelserne for

SMP (smart middleware platform). Men produkterne har forskellige styrkepositioner og kan

kombineres på forskellig vis. Rapporten opsummerer endvidere, hvor de enkelte komponenters

styrker og svagheder er i forhold til udviklingen af data space-arkitekturen.

I følgende gennemgang af aktører og komponenter lægger vi os op ad rapportens konklusioner.

EGI

123

understøtter forskning, der kræver avanceret computing til dataanalyse på tværs af

institutioner. De er lovende indenfor infrastruktur og datalag, men de er meget forskningsrettede.

OpenStack

124

er et projekt under

OpenInfra Foundation

125

, som samler mange komponenter især

til datacentre og cloud-operatører. Det kan bruges til udrulning af tjenester såsom Kubernetes,

Cloud Foundry og Terraform. Der er stor aktivitet i denne gruppe og deres komponenter kan

dække administration, men kan også integreres med EGI.

VanillaStack

126

er både en tysk virksomhed og et open source-projekt, som samler mere end 20

andre open source-projekter (herunder OpenStack, Kubernetes, Cloud Foundry, Elasticsearch,

Grafana, Keycloak, Docker), hvilket gør det nemt at rulle ud, hvis man ønsker at bygge en cloud.

Linux Foundation

127

er en paraplyorganisation med flere underorganisationer såsom Cloud

Native Computing Foundation, og har et stærkt community, som udvikler over 800 open source-

projekter. Selvom de har mange projekter, er ulempen, at det er vanskeligt at integrere dem.

Endelig er der

Apache Software Foundation

128

, som er et community, der udvikler over 200 open

source-projekter, hvor flere af dem er ekstremt populære, f.eks. Apache HTTP Server. I big data

122

123

124

125

126

127

128

https://ec.europa.eu/newsroom/dae/redirection/document/86732

https://www.egi.eu

https://www.openstack.org

https://openinfra.dev/

https://vanillastack.io/this-is-vanillastack

https://www.linuxfoundation.org

https://apache.org

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

eller cloud-domæner, som er relevante til data spaces, kan f.eks. nævnes Kafka, Spark, Storm,

Solr, Lucene og CloudStack. Ligesom med Linux er integration dog vanskelig.

4.8

VIRKSOMHEDER DER SATSER PÅ DATA SPACES

Som det fremgår af ovenstående afsnit, er der mange virksomheder involveret i data spaces-

projekter. Mange af disse er naturligvis indenfor telecom-industrien, og mange er indenfor de

forskellige sektorspecifikke domæner som f.eks. mobilindustrien, energi og produktion.

Hvis vi fokuserer på de store IT-udviklerhuse, der optræder i mange organisationer og projekter,

er de to mest centrale europæiske virksomheder

Atos

(Frankrig) og

Engineering Ingegneria

Informatica Spa

(Italien). Vi har interviewet data space-repræsentanter fra begge virksomheder,

som begge siger, at de investerer massivt i data space, fordi de tror på, at det vil få en kæmpe

betydning for, hvordan de i fremtiden vil skulle designe deres produkter. Vi har desuden haft

dialog med KMD, som også satser på data spaces (se kapitel

6).

Internationalt er de mest fremtrædende private cloud-/tech-aktører, som deltager aktivt i data

spaces-dagsordenen, virksomheder som GAFAM i USA (Google, Amazon, Facebook/Meta,

Apple, Microsoft) og BATX i Kina (Baidu, Alibaba, Tencent, Xiaomi og nogle gange også Huawei).

Amazon AWS (USA)

129

og NEC (Japan) er medlemmer

130

af FIWARE. Alibaba Cloud

(Singapore), Huawei (Kina) og Oracle (USA) er medlemmer af Gaia-X; Google (USA), Microsoft

(USA) og Huawei (Kina) er medlemmer

131

af IDSA.

En almindelig misforståelse er, at organisationer som Gaia-X og FIWARE har en dagsorden for

at promovere europæiske aktører. Selvom de til en vis grad hjælper med at drive europæiske

værdier frem, er store udenlandske aktører dog nogle af deres vigtige medlemmer, som aktivt

deltager i at udvikle nogle centrale komponenter ved hjælp af deres respektive udenlandske

cloud-løsninger. Det eneste instrument, som ser ud til at have en politisk mission for at reducere

udenlandske aktørers dominans (især GAFAM, BATX) og øge kapaciteten hos europæiske

aktører inden for cloud- og data spaces-domænet, er IPCEI-CIS: Alliance for industrielle data,

edge og cloud (se afsnit

3.4.4).

129

130

131

https://www.fiware.org/news/fiware-foundation-and-aws-join-forces-to-develop-digital-cities/

https://www.fiware.org/community/members/organizations-directory/

https://internationaldataspaces.org/we/members/

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

ENERGISEKTOREN

Energisektoren er et af de domæneområder, hvor der allerede i lang tid har været stort fokus på

digitalisering. Gennem det seneste årti har der været mange EU-projekter og danske projekter

indenfor smart grid, intelligent energi, energistyring og optimering og sektorkobling gennem

digitalisering. Data spaces til energisektoren kan ses som en naturlig efterfølger og

videreudvikling af disse andre og tidligere fokusområder. I dette afsnit vil vi give et overblik over

de mest prominente projekter og kilder til viden om data spaces for energisektoren.

Inden vi kaster os over de enkelte projekter, er det værd at nævne, at EU-Kommissionen for nylig

som en del af EU Strategy for Energy System Integration har vedtaget en ny

Action Plan for

Digitalisering af Energisektoren

132

(18. okt. 2022). Planen lægger vægt på, hvordan man på tværs

af EU-lande skal bruge digitale teknologier til at skabe et integreret energisystem, som både skal

være baseret på vedvarende energikilder, og som skal gøre os uafhængige af russisk gas og

derved gøre energi billigere for forbrugerne. Målet med aktionsplanen er at medvirke til

implementeringen af på den ene side

Clean Energy Package

133

og på den anden side

’Digital

Europe programmet’

134

(se afsnit

3.2).

Aktionsplanen skal føre til løsninger indenfor cybersecurity,

datastyring og tilgang til data, databeskyttelse og beskyttelse af privatlivsfreden, og den skal

komme med løsninger til det voksende energiforbrug i IKT-sektoren.

I planen bliver der lagt særlig vægt på data spaces og EU's rolle med at udrulle og implementere

data spaces som en vigtig del af løsningen for at lave datadeling i energisektoren. Planen

fremlægger en vision om at skabe en digital tvilling af hele det Europæiske elnet:

The Commission announces today that it will support the EU transmission system

operators (TSOs) and distribution system operators (DSOs) to create a digital twin of the

European electricity grid: a sophisticated virtual model of the European electricity grid.

The aim of the digital twin is to enhance the efficiency and smartness of the grid as a

way to make not only the networks, but the energy system as a whole, more intelligent.

(Action Plan for Digitizing the Energy Sector, side 7

135

Det bliver også nævnt i planen at EU-Kommissionen vil genetablere den tidligere ’Smart Grids

Task Force’ (SGTF), som nu vil blive omdøbt til ’Smart Energy Expert Group’. Som en del af

denne ekspertgruppe vil der blive etableret en arbejdsgruppe med navnet ’Data for Energy’ (D4E),

der skal fokusere specifikt på datadeling og data spaces. Det vil uden tvivl blive spændende at

følge med i, hvad der kommer til at ske i disse arbejdsgrupper.

EU-Kommissionen har desuden taget initiativ til en arbejdsgruppe under navnet

BRIDGE

136

, som

har til formål at samle viden og referenceprojekter fra de forskellige Horizon 2020-projekter

indenfor dataudveksling og digitalisering af energisektoren.

132

https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/13141-Digitalising-the-energy-sector-EU-

action-plan_en

133

134

135

136

https://energy.ec.europa.eu/topics/energy-strategy/clean-energy-all-europeans-package_en

https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/activities/digital-programme

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A52022DC0552&qid=1666369684560

https://bridge-smart-grid-storage-systems-digital-projects.ec.europa.eu/working-groups/data-management

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

På deres hjemmeside kan man tilgå en række rapporter, som beskriver:

▪

BRIDGE report on TSO-DSO coordination

BRIDGE report on Cybersecurity and Resilience

BRIDGE Data Management Working Group Findings and Recommendations

5.1

RELEVANTE ENERGIPROJEKTER OG VIDENSKILDER

Der er flere af de centrale aktører (beskrevet i kapitel

4),

der har særlige arbejdsgrupper indenfor

data spaces til energisektoren.

Gaia-X Energi har udgivet et position paper

137

The energy data – The pathway to a European

Approach for Energy,

i hvilket de opridser en lang række problemer og use-cases, man kan

arbejde på indenfor energisektoren i forhold til data spaces. Disse er ret løst beskrevet men kan

være gode at tænke med, hvis man er nysgerrig på spektret, indenfor hvilket man kunne forestille

sig use-cases.

FIWARE Foundation har en domænespecifik gruppe, der arbejder på viden indenfor

Smart

Energy

138

. Da FIWARE er i en del forskellige projektkonsortier, samler Smart Energy gruppen

viden fra disse projekter og har blandt andet udgivet folderen:

FIWARE: The Open Source

Platform Of Choice For Building Smart Energy Solutions

139

. På FIWARE Foundations Smart Fest

webinar om Gaia-X og Data Spaces var der desuden en hel session om energisektoren. Dette

kan tilgås via YouTube:

Energy and Data Spaces Deep Dive

140

X-Road bruges til energirelaterede casestudier såsom adgang til el- og gasmålerdata i Estland

141

og sikker dataudveksling i den japanske energisektor

142

til brug for informationsudveksling af

kunders data på tværs af underselskaber.

OPENDEI har for nylig udgivet dokumentet:

Data Spaces for Energy, Home and Mobility

143

(oktober 2022), i hvilket man kan læse om nogle af de hovedproblematikker, der findes ift.

dataudveksling i de tre relaterede dataområder: energi, bygningsstyring og mobilitet. Dokumentet

lister også de mange eksisterende projekter indenfor energi og dataudveksling. Henrik Madsen,

professor på DTU Compute, er medforfatter på denne publikation.

OPENDEI har desuden et overblik

144

over projekter, der arbejder indenfor yderligere digitalisering

af energisektoren.

Nedenfor lister vi en række af de energiprojekter, som vi synes lader til at have spændende

potentiale for videreudvikling af data spaces.

▪

InterConnect

145

(Interoperable solutions connecting smart homes, buildings and grids) er et

EU-støttet Horizon2020-projekt

(2019-2023,

€30m

støtte).

Projektet dækker over 7

137

138

139

140

141

142

143

https://gaia-x.eu/wp-content/uploads/files/2021-06/Gaia-X_Data-Space-Energy_Position-Paper.pdf

https://www.fiware.org/community/smart-energy/

https://www.fiware.org/wp-content/uploads/2018/10/Smart-Energy-Brochure-FIWARE-Web-1-2.pdf

https://www.youtube.com/watch?v=RgBGEprZkGI&list=PLR9elAI9JscRwbz9lAP_FkB9ek-szv0KK&index=13

https://x-road.global/access-to-electricity-and-gas-smart-meter-data-in-estonia

https://x-road.global/secure-data-exchange-to-the-japanese-energy-sector

https://www.opendei.eu/case-studies/data-spaces-for-energy-home-and-mobility/

144 https://www.opendei.eu/projects/energy-sector-new/

145 https://interconnectproject.eu/

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

testområder i 7 EU-lande, hvor man tester og udvikler et ’Semantic Interoperability

Framework’ (SIF). InterConnect har 3 runder, hvor de udlodder penge til projektansøgere.

▪

i4Trust

146

er et EU-støttet Horizon 2020-projekt, der afprøver forskellige byggeklodser fra

FIWARE og iSHARE, såsom 'Identity Management’, ’Trusted Data Exchange,’ ’Business

Application Ecosystem,’ ’Operational Reliability’, m.m.

PLATOON

147

(Digital PLAtform and analytical TOOls for eNergy) er et EU-støttet Horizon

2020-projekt, der har til formål at udvikle referencearkitekturmodeller til digitalisering af den

europæiske energiinfrastruktur. De arbejder med at definere ontologier, CIMs (Common

Information Model) og SmartDataModels til energisektoren.

BD4NRG

148

(Big Data for Next Generation Energy), hvor data spaces-terminologien ikke

bruges, men som har til formål at muliggøre et inkrementelt decentraliseret energidatadrevet

økosystem og et samarbejdsbaseret datasuverænitetsdrevet økosystem.

EnDaSpace

149

(Energy Data Space): Fraunhofer Institute arbejder på et projekt, hvor de

bygger og tester et data space med grøn hydrogenproduktion og PtX som use-case.

▪

Under Horizon Europe-programmet har der for nylig været en særlig ansøgningsrunde for data

spaces for energisektoren. Der er givet støtte til fire projekter, som alle havde opstart i september

2022 og løber til februar 2026:

DATA CELLAR

150

(Data hub for the Creation of Energy communities at Local Level and to

Advance Research on them): Et data space for lokale energifællesskaber.

ENERSHARE

151

(European commoN EneRgy dataSpace framework enabling data sHaring-

driven Across- and beyond- eneRgy sErvices): Projektet har til formål at lave en

referencearkitekturmodel for energi-data spaces ved at kombinere

SGAM

(smart grid

architecture model)

152

med GAIA-X’s og IDSA’s referencearkitekturmodeller samt at udvikle

interoperabilitet og åbne APIer til energi-data spaces. Projektet er ledet af Engineering

Ingegneria Informatica, og FIWARE og Fraunhofer er partnere.

OMEGA-X

153

(

Orchestrating an interoperable sovereign federated Multi-vector Energy data

space built on open standards and ready for Gaia-X): Formålet er at bygge og teste et data

space inkl. en markedsplads og markedsservice for energisektoren, som bygger på

federerede teknologier fra bl.a. GAIA-X, IDSA og FIWARE. Projektet er ledet af ATOS og

Aarhus Universitet

154

er partner.

SYNERGIES

155

(Shaping consumer-inclusive data pathwaYs towards the eNERGy transItion

through a reference Energy data Space implementation): Formålet er at skabe et data space

med særligt fokus på forbrugerne og den værdi, de vil kunne få gennem data spaces.

Projektet vil gennemføre 11 use-cases på 7 testområder på tværs af syv lande. Partnere

inkluderer bl.a. IDSA, Fraunhofer, FIWARE og Engineering Ingegneria Informatica.

146 https://i4trust.org/

147

https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=&cad=rja&uact=8&ved=2ahUKEwjcn9370q3

8AhWCRPEDHbfWAIAQFnoECBIQAQ&url=https%3A%2F%2Fplatoon-project.eu%2Fplatoon-at-the-media-data-

space-workshop%2F&usg=AOvVaw024z0YZv6Q-kNsj5e4QwqD

148

https://www.bd4nrg.eu/about/the-project

149

https://www.iee.fraunhofer.de/de/projekte/suche/2021/EnDaSpace.html

150

https://datacellarproject.eu

151

https://ec.europa.eu/info/funding-tenders/opportunities/portal/screen/how-to-participate/org-

details/998079755/project/101069831/program/43108390/details

152

153

154

155

https://sgam-toolbox.org/

https://cordis.europa.eu/project/id/101069287

https://ditcom.au.dk/projects

https://enershare.eu/

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

Alle fire projekter skal samarbejde for at udvikle og teste teknologier og rammeværktøj til at skabe

et data space for energisektoren i Europa, og da de er støttet af EU, er det et krav, at deres

resultater bliver offentliggjort løbende, og at kode og software bliver open source. Er man

interesseret i udviklingen af data spaces for energisektoren, vil det helt sikkert være relevant at

følge disse projekter.

Ovenstående liste af projekter inden for energi-data spaces er bestemt ikke udtømmende, men

den vil skabe et godt grundlag, hvis man er interesseret i at følge udviklingen af data spaces for

energisektoren. Igennem interviews med personer fra nogle af projekterne, er det desuden blevet

tydeligt, at der er en stor åbenhed for og interesse i at inkludere danske testsites, da vi i

Danmark har et rigtig godt grundlag for at lave data spaces, fordi vi allerede

har et meget digitaliseret energisystem. Er der derfor nogen af de ovenstående

projekter, som man synes lyder særligt spændende, vil vi klart anbefale at

kontakte dem for at høre, om der er måder, man kan blive inddraget i projektet

på.

I næste kapitel ser vi på, hvordan data spaces-dagsordenen også er ved at rykke ind i Danmark.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

DATA SPACES-

DAGSORDENEN I EN

DANSK KONTEKST

Gennem kortlægningsarbejdet til denne rapport er det blevet klart, at Danmark ikke er specielt

synlig i data spaces-dagsordenen. Vi er kun med i ét af de store EU-projekter, og der er ikke rigtig

nogen, der er aktive medlemmer hos ledende aktører som f.eks. IDSA og GAIA-X. Sideløbende,

er det dog også blevet klart, at mange af de internationale interviewpersoner har ytret stor

interesse i at få danske aktører med i projekter, fordi Danmark er langt fremme på digitalisering,

og vi har meget data tilgængelig og på et relativt struktureret niveau. Netop derfor vil det give

rigtig god mening at teste data spaces i en dansk kontekst.

Det er vores vurdering, at data spaces er et godt bud på næste trin i Danmarks

arbejde

med

digitalisering,

datadeling

dataøkonomi.

Data

spaces-

dagsordenens fokus på datasuverænitet, tillid og transparens understøtter i

høj grad allerede eksisterende danske værdier i forhold til datadeling og

sikring af privatlivets ret og vil derfor passe godt ind i arbejdet med øget

datadeling og værdiskabelse gennem data.

Der er så småt flere danske aktører, der begynder at udvise interesse for området. Den

forhenværende regerings

Digitaliseringsstrategi

156

(maj 2022) nævner data spaces som et

fokusområde og indeholdt yderligere et initiativ om at afsætte ekstra midler til at hjælpe danske

aktører

til

komme

med

europæiske

konsortier

søge

EU-

157

har i den forbindelse afholdt en del arrangementer om Digital

støttemidler.

Erhvervsstyrelsen

Europe-programmet og data spaces og har vejledt virksomheder, der ønsker at deltage i

udarbejdelsen af data spaces. Erhvervsstyrelsen har desuden været i dialog med en række

aktører om oprettelsen af et Gaia-X Hub DK, hvilket ville gøre det lettere for virksomheder at

deltage mere aktivt i det arbejde, man laver i Gaia-X. Det er også Erhvervsstyrelsen, der hidtil har

forhandlet Data Act i EU, men grundet den nye regeringsdannelse er det endnu ikke besluttet,

hvor disse opgaver vil ligge fremover.

Også som et produkt af digitaliseringsstrategien er der i Energistyrelsen tegnet planer for opstart

af et

Forsyningsdigitaliseringsprogram

158

. Her følges data spaces-dagsordenen tæt for at se,

hvordan denne bedst kan realiseres i en dansk kontekst.

Sundhedsdatastyrelsen deltager i to projekter i European Health Data Space. Det ene er et

projekt om primær brug af data til patientbehandling, som handler om, at man på europæisk plan

skal kunne dele ’patient summaries and e-prescriptions’ på tværs af EU-landene, så

sundhedsprofessionelle i andre lande kan tilgå dine sundhedsoplysninger, hvis det bliver

156

https://kefm.dk/Media/637873349127660462/danmarks-digitaliseringsstrategi-sammen-om-den-digitale-

udvikling_web.pdf

157

158

https://erhvervsstyrelsen.dk/digital-europe-programmet

https://ens.dk/presse/nyt-forsyningsdigitaliseringsprogram-skal-bidrage-til-en-groen-digital-og-integreret

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

nødvendigt i forbindelse med en eventuel behandling i et andet EU-land. Her deltager Danmark

ved at gøre vores systemer klar til at kunne dele disse oplysninger finansieret med tilskud fra EU-

Kommissionen. Det andet projekt er

European Health Data Space-pilotprojekt

(EHDS2

pilotprojektet)

159

, som handler om sekundær brug af data, fortrinsvist til forskning og innovation.

Her er Sundhedsdatastyrelsen med i et større konsortium bestående af 14 lande og flere centrale

EU-aktører som European Medicines Agency (EMA) og European Centre for Disease Prevention

and Control (ECDC).

Projektet har til formål af skabe erfaringer og afklare en række forskellige forhold omkring

European Health Data Space, f.eks. hvad skal en national node kunne, hvordan kan man lave en

infrastruktur, governance m.v. Derudover ønsker man at teste disse løsninger gennem fem use-

cases, hvoraf Danmark deltager i fire. Projektet skal komme med anbefalinger til, hvordan et

europæisk data space skal struktureres og bygges. Sundhedsdatastyrelsen har desuden tidligere

medvirket i et forberedende EU-projekt, TEHDAS (Towards European Health Data Space).

Vi har desuden haft dialog med Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) og

Digitaliseringsstyrelsen, som er nogle af de styrelser, der varetager meget af arbejdet med at dele

offentligt tilgængelige data, og som hjælper med at finde vej til data. SDFI forvalter

Dataforsyningen

160

, der giver direkte adgang til geografiske data via kortvisning, webservices,

webapplikationer, API'er og download. Det er denne platform, som SDFI mener kan danne

grundlag for et evt. videre arbejde med data spaces.

I Digitaliseringsstyrelsen er man i samarbejde med Erhvervsstyrelsen i gang med at bygge

Datavejviseren

161

, som er et katalog over offentligt tilgængelige data. Formålet med

Datavejviseren er at gøre det enklere for virksomheder, forskere, myndigheder og civilsamfundet

at finde frem til tilgængelige offentlige data. Her henvises bl.a. til Dataforsyningen men også til

relevante datadistributører som Danmarks Miljøportal og Statistikbanken. Digitaliseringsstyrelsen

ser Datavejviser-indsatsen og den tilhørende tilvejebringelse af europæisk interoperable

metadata som et væsentligt bidrag til at sikre, at offentlige data kan indgå i data space-initiativer,

og de følger vi med i allerede igangsatte og planlagte data space-initiativer i Danmark for at sikre

sammenhæng og videndeling, hvor det er relevant.

På forskningsniveau er DTU Compute aktive i arbejdet med data spaces, som ledes af professor

Henrik Madsen

162

og hvor særligt seniorforsker

Martin Brynskov

163

(tidligere lektor ved Aarhus

Universitet, DitCom) er meget aktiv i arbejdet med interoperabilitet og data spaces. Aarhus

Universitet,

Centre for Digital Transformation in Cities and Communities

(DitCom)

164

er med i et

Horizon 2020-projekt om data spaces (se afsnit

5.1).

Aarhus Universitet har desuden sammen

med Alexandra Instituttet deltaget i flere pre-data space-projekter (f.eks.

SynchroniCity

165

OrganiCity

166

), herunder FIWARE-bidrag, som har været med til at bane vejen for data spaces.

Blandt GTS-institutterne har Alexandra Instituttet og FORCE Technology engageret sig i

dagsordenen og bl.a. udgivet et whitepaper:

Data Spaces in Denmark

167

. DHI medvirker i et vand-

data space-projekt (se nedenfor). Hos DMI finder man data space-dagsordenen meget relevant,

fordi meteorologisk data allerede er et af de steder, hvor data deles i store mængder på tværs af

EU-lande og mere internationalt.

159

160

161

162

163

164

165

166

167

https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/strategier-og-projekter/europeanhealthdataspace

https://dataforsyningen.dk/

https://digst.dk/data/datavejviser/

https://www.compute.dtu.dk/nyheder/nyhed?id=%7bC61BE7E8-2849-4177-A4C0-CFA12797DE3D%7d

https://orbit.dtu.dk/en/persons/martin-brynskov

https://ditcom.au.dk/

https://cordis.europa.eu/project/id/732240

https://organicity.eu

https://nordiciot.dk/data-spaces-in-denmark/

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

De nationale klynger er også begyndt at vise interesse for området. Innovationsalliancen Water

Valley Denmark har sammen med Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, DTU, DHI, Aarhus

Vand, Danmarks Miljøportal og Systematic fået finansiering (gennem EU RE-ACT-programmet)

til de indledende undersøgelser, samarbejder og udvikling af et prototypedesign for et

Data Space

Water

168

DigitalLead (den digitale klynge) følger dagsordenen tæt og udviser interesse i at være

med i oprettelsen af et Gaia-X DK Lab. DigitalLead vil i samarbejde med Alexandra Instituttet og

Energy Cluster Denmark afholde en række arrangementer om data spaces i 2023.

Også blandt brancheorganisationerne har vi oplevet stor interesse. DI Digital er som nævnt

partner i IDSA og er meget interesseret i at være med til at drive data spaces-dagsordenen frem

blandt deres medlemsvirksomheder og politisk, og IDA (ingeniørforeningen) har ytret stor

interesse i arbejdet.

Green Power Denmark (tidl. Dansk Energi) har i samarbejde med Energinet afholdt flere events

og lavet et

Dialogoplæg: Etablering af et Data Space for energi og forsyning

(nov. 2021)

169

samt

indsamlet en lang række use-cases, som man kunne forestille sig mobiliseret gennem øget

datadeling og data spaces.

Energinet (bidragsydere til rapporten her) arbejder aktivt på at fremme data spaces. Særligt i

deres arbejde med

Datahubben

170

, hvor al data om energiforbrug og energiproduktion samles,

og en lang række datasæt er tilgængelige, og i

ElOverblik

171

, hvor energiforbrugere kan få adgang

til egen forbrugsdata og give samtykke til, at tredjeparter kan få adgang til deres data til specifikke

formål. Tilsammen er de to platforme vigtige elementer i at få skabt et data space for

energisektoren, men der er brug for at få aktiveret mange flere aktører, så data fra Datahubben

kan blive taget i brug til mange nye og innovative services, og så Datahubbens data lettere kan

blive samkørt med andre datakilder.

Dette er en af grundene til, at Energinet sammen med EWII og KMD er strategisk partner i

Center

Denmark

172

og deres

Digital Energy Hub

173

. Center Denmark er en non-profit og uafhængig

virksomhed, som er initieret af bl.a. DTU, EWII og Energinet. Formålet med Center Denmark er

at skabe en platform for deling af energidata, der giver energisystemet adgang til forsyningsdata

samt forbrugsdata fra borgerne, industrien og f.eks. rensningsanlæg. Dette skal give

energifleksibilitet til implementering af fremtidens vejrdrevne energisystem. Center Denmark kan

derfor ses om en af de centrale aktører i skabelsen af et

energi-data space i Danmark

174

. Det skal

dog nævnes, at Center Denmarks teknologiske komponenter ikke bygger direkte på de data

space-byggeklodser, som endnu er under udvikling, men at Center Denmark kigger mod det

vigtige arbejde, der sker i EU lige nu.

Digital Energy Hub (DEH) er et projekt støttet af Industriens Fond og med aktiv deltagelse fra

klyngerne DigitalLead og Energy Cluster Denmark. Formålet med DEH er at skabe et

innovationsfællesskab, herunder kontorfællesskab, innovationssprints og workshops, hvor man

bringer SMVer fra energibranchen sammen med digitale virksomheder, for at få dem til at

anvende data på innovative måder og derigennem løse nogle af de store udfordringer, som

udpeges af DEH’s strategiske partnere. En af de udfordringer, der kigges ind i for 2023, er netop

data spaces. Er man interesseret i at deltage i dette arbejde, er man velkommen til at kontakte

Flemming Pors Knudsen fra Digital Energy Hub.

168

169

https://watervalleydenmark.com/data-space-water/

https://www.danskenergi.dk/files/media/document/Dialogopl%C3%A6g-Data-Space-Energinet-Dansk-Energi-

nov2021.pdf

170

171

172

173

174

https://energinet.dk/energidata/datahub/hvad-er-datahub/

https://eloverblik.dk/welcome

https://www.centerdenmark.com/en/

https://www.digitalenergyhub.com/

https://www.compute.dtu.dk/nyheder/nyhed?id=%7bC61BE7E8-2849-4177-A4C0-CFA12797DE3D%7d

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

KMD er strategisk partner i DEH, og KMD – som for nylig blev opkøbt af japanske NEC – siger,

at data spaces er et af de 5 teknologiske tendenser, som de vil satse på i de kommende år. Ud

over KMD og Systematic, som er med i Data Space Water-projektet, er vi i kortlægningen ikke

stødt på andre virksomheder, der arbejder aktivt med data spaces.

6.1

BLIV ENGAGERET I DATA SPACE-DAGSORDENEN

Synes man, at data spaces-dagsordenen lyder spændende, er der flere niveauer at engagere sig

på.

Som nævnt er størstedelen af det arbejde, der foregår hos de store europæiske organisationer,

stadig på et relativt konceptuelt plan. Man er i gang med at beskrive de overordnede linjer og

spilleregler omkring compliance, referencearkitektur samt de overordnede byggeklodser, der skal

til, og der arbejdes på governance-strukturen, og hvordan de forskellige aktører og roller i et data

space skal kunne interagere med hinanden.

Gennem kortlægningen er det blevet klart, at det er vigtigt, at danske aktører

–

særligt på det politiske plan og i standardiseringsarbejdet

–

melder sig mere

aktivt på banen for at deltage i arbejdet med de overordnede retningslinjer, da

dette arbejde højest sandsynligt vil få stor betydning for, hvordan vi kan og

skal dele data i fremtiden.

Fordi vi i Danmark allerede er meget digitaliserede og har meget data samt systemer til at dele

data, kunne det blive problematisk, hvis de retningslinjer, der bliver lavet i EU, kommer til at

betyde, at vi skal ændre meget på vores eksisterende datainfrastrukturer. Ønsker man at følge

og eventuelt blive en del af dette arbejde, anbefaler vi, at man melder sig ind i disse organisationer

og deltager i de arbejdsgrupper og udviklerfællesskaber, som de fleste af dem har tilknyttet. Som

sagt kan man ikke melde sig ind i Gaia-X Associationen, hvis ikke der findes en national hub, og

det er derfor relevant, at der bliver oprettet en national Gaia-X Hub DK, da dette vil give mere

direkte adgang til projektdeltagelse. Er man interesseret i arbejdet med at oprette et Gaia-X DK,

kan vi anbefale at man kontakter DigitalLead (se kontakt nedenfor). Man kan dog godt melde sig

ind i

Gaia-X Community

175

uden en national hub.

Det meste af den konkrete kode og de teknologiske komponenter bliver udviklet i de specifikke

EU-projekter og andre innovationsprojekter. Er man interesseret i at deltage i denne type

projekter, er vejen ind også at blive medlem af nogle af de større organisationer, da de giver

adgang til prominente netværk og er med til at facilitere konsortier til søgning af EU-midler.

Erhvervsstyrelsen har som nævnt været ansvarlig for at informere om og hjælpe virksomheder

med at blive partnere i konsortier til Digital Europe-programmet (se afsnit

3.3).

Der har i oktober

2022 været et informationsmøde om udviklingen af data spaces til ‘smart communities’ med

mulighed for deltagelse i pilotprojekter i 2023/2024 indenfor

Digital Europe

176

. Lignende

informationsmøder vil blive annonceret på de ovenstående aktørers hjemmesider, og det er derfor

en fordel at holde sig opdateret her.

175

176

https://gaia-x.eu/membership/how-to-join/

https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/events/info-day-deployment-data-space-smart-communities

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

Desuden kan man gennem

Living-in.EU’s hjemmeside

177

finde andre interesserede

samarbejdspartnere samt udfylde en interessetilkendegivelse for kommende projekter. Som

nævnt i kapitel

er det vores oplevelse, at en del af de eksisterende EU-projekter er interesseret

i at få danske samarbejdspartnere og use-cases, fordi vi i har et virkelig godt datagrundlag, og

man kunne derfor tage direkte kontakt til projektlederne fra igangværende projekter.

Vi håber, at denne rapport har givet et godt indblik i data spaces-dagsordenen og -udviklingen i

EU, og at rapporten kan fungere som grundlag for, at flere danske aktører vil engagere sig i data

spaces. Vi opfordrer alle, der er nysgerrige efter at følge denne dagsorden, til at følge

Alexandra

Instituttets nyhedsbrev

178

eller følge os på

179

, da vi i 2023 vil organisere flere events om

emnet. Man er også meget velkommen til at tage direkte kontakt til forfatterne af denne rapport.

177

178

179

https://living-in.eu

https://alexandra.dk/nyhedsbrev/

https://www.linkedin.com/company/alexandrainstituttet/mycompany/

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

TAK

Vi vil gerne sige tak til de personer og organisationer, som har deltaget i interviews, bidraget med

input og feedback til denne rapport, herunder:

▪

Francesco Bonfiglio, Roland Fadrany og Pierre Gronlier, Gaia-X

Manuel Mateo Goyet, EU-Kommissionen DG Connect

Sebastian Steinbuss, ISDA

Joshua Gelhaar, Fraunhofer Institute

Antonello Monti, RWTH Aachen University

Massimo Bertoncini, Engineering Ingegneria Informatica Spa

Ulrich Ahle, FIWARE Foundation

Javier Valiño, ATOS

Fredrik Weiergang Larsen og Sophie Vasbo, Erhvervsstyrelsen

Sidsel Horsholt, Stig Kjeldsen, Helle Kirkedal og Thea Madsen, Energistyrelsen

Ulla Kronborg Mazzoli, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

Martin Skovbjerg Jensen, Digitaliseringsstyrelsen

Lisbeth Nielsen og Anton Rivall Andersen, Sundhedsdatastyrelsen

Morten Taarup, DMI

Ulla Sparre, Water Valley Denmark

Carolina Benjaminsen og Birgit Pia Nøhr, DigitalLead

Morten Kristiansen, DI Digital

Mads Ockert Bonne, KMD

Thomas Due, IBM

Søren Skov Bording, Center Denmark

Martin Brynskov, Danmarks Tekniske Universitet

Henrik Madsen, Danmarks Tekniske Universitet

Adrienne Heijnen, Aarhus Universitet

Søren Djørup, Norce

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

KORTLÆGNING AF AKTØRER OG INITIATIVER OM DATA SPACES

KONTAKT

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Alexandra Instituttet

LEA SCHICK

Senior Research and Innovation Specialist

Alexandra Instituttet

[email protected]

Energinet

JAKOB FAUERSKOV

Head of Data Service and Ecosystem

Energinet

[email protected]

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Rapport fra Alexandra Instituttet: "Data Spaces - kortlægning af aktører og initiativer"

ALEXANDRA INSTITUTTET

Åbogade 34 • 8200 Aarhus N

+45 70 27 70 12

Rued Langgaards Vej 7, 5D • 2300 København S

+45 70 27 70 91

ENERGINET

Tonne Kjærsvej 65 • 7000 Fredericia

+45 70 10 22 44