DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 38: Anbefalinger fra DI: "Klædt på til fremtiden: Sådan løfter vi de digitale kompetencer"

Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
DIU Alm.del Bilag 38
Offentligt

Klædt på til fremtiden:

Sådan løfter

vi de digitale

kompetencer

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 38: Anbefalinger fra DI: "Klædt på til fremtiden: Sådan løfter vi de digitale kompetencer"

INDHOLD

Indledning

.. . .. . .. ..................... . . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ............................

Forslagene kort

..................... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ............................

Grundskole og ungdomsuddannelser

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Videregående uddannelser

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Efter- og videreuddannelse

Et it-kompetenceløft til alle

International arbejdskraft

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Sådan løfter vi de digitale kompetencer

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ............................

Grundskole og ungdomsuddannelser

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Teknologiforståelse for alle i grundskolen

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Flere lærepladser til it-lærlinge i alle typer virksomheder og organisationer

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Digitalt løft af erhvervsuddannelser

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Videregående uddannelser

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Mere it-forståelse og -faglighed hos ikke-specialister

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Større optag på efterspurgte it- og teknologiuddannelser

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Flere engelsksprogede studiepladser inden for it og elektronik

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Efter- og videreuddannelse

Bedre udbud af kortvarige, fokuserede uddannelsesforløb/”Micro Credentials”

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Flere uddannelsespladser på cyberværnepligts-uddannelsen

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Flere uddannelsespladser på junior cyberanalytiker-uddannelsen

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Et it-kompetenceløft til alle

De digitalt udsatte – alle skal kunne deltage i det digitale Danmark

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. .. .. .. .. .. .. . .. .. .. .. .. .. .

Løft af danskernes almene digitale kompetencer

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Løft af basale digitale kompetencer i SMV’erne

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

International arbejdskraft

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fjerne administrativt bøvl og benspænd for internationale medarbejdere

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Prøv Danmark af i 90 dage

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 38: Anbefalinger fra DI: "Klædt på til fremtiden: Sådan løfter vi de digitale kompetencer"

INDLEDNING

Det er skarpe digitale medarbejdere, der skal

skabe morgendagens samfund

tale løsninger og bruge dem til at gennemføre de grundlæg-

gende samfundsforandringer, der skal til.

Som det ser ud lige nu, klæder vi ikke vores nuværende og

kommende ansatte på til den enorme opgave, de står over-

for. Vi underviser børn, uddanner unge og efteruddanner

voksne til et samfund, hvor digitale løsninger ikke spiller en

nævneværdig rolle. I folkeskolen kan eleverne – til trods for

mange års forberedelse – kigge langt efter teknologiforstå-

else som fag og faglighed. De fleste videregående uddan-

nelser formår ikke at lave de vigtige koblinger til en digital

grundforståelse. På universiteterne afviser vi kvalificerede

ansøgere til flere af de specialiserede it-uddannelser. Efter-

og videreuddannelse og digital opkvalificering fravælges,

fordi der mangler fornyelse og digital nytænkning.

Resultatet er, at it- og elektronikvirksomhederne og andre

virksomheder, som bidrager til at udvikle de samfundskri-

tiske teknologiske løsninger, ikke kan få fat i de rigtige folk,

men også at vi som borgere ofte kaster håndklædet i ringen,

når vi ikke mestrer de digitale løsninger. Det koster på væk-

sten, det udfordrer demokratiet, og det forsinker os i kap-

løbet om at finde de gode løsninger på alvorlige problemer,

inden det er for sent.

Tiden er inde til, at vi i Danmark lægger en plan for, hvordan

vi kan gå forrest og bidrage til opfyldelsen af denne ambitiø-

se og åbenlyst rigtige målsætning for Europa.

For at nå disse ambitiøse mål skal både virksomheder og

det politiske system rykke markant og iværksætte tiltag,

Klimakrise, corona, krig i Europa, geopolitisk opbrud og be-

gyndende recession. Samfundet undergår i disse år nogle

forandringer, som er svære at begribe, og som stiller store

krav til os som mennesker og til, at vi som samfund formår

at håndtere udfordringerne og omstille os.

I de kommende år skal vi f.eks. finde løsninger på udfordrin-

ger inden for den grønne omstilling, og sundhedsvæsnet

skal tilpasses forandringerne i samfundet, alt imens det de-

mografiske tryk og manglen på hænder om muligt gør den-

ne opgave betydeligt sværere.

Det er åbenbart, at det ikke længere er nok for at forbedre

for eksempel den offentlige service ved blot at bruge flere

penge eller ansætte flere medarbejdere. Hvis vi skal blive

ved med at forbedre vores samfund og levestandard, er det

en bunden opgave, at vi bruger al vores tanke- og innova-

tionskraft på at udvikle varige løsninger på udfordringerne.

Der hersker næppe tvivl om, at det digitale spiller en nøgle-

rolle i den forbindelse. Ser man f.eks. på den grønne omstil-

ling, er de datadrevne løsninger, digitale service-platforme

og smarte enheder helt afgørende i forhold til at reducere

-udledningen. Vi anvender allerede analyse af data og

brug af sensorer til at nedsætte energiforbruget, men der

er stadig et gigantisk potentiale for at bruge data på nye og

anderledes måder.

For at vi kan komme i mål, kræver det derfor, at vi har en

arbejdsstyrke, der er klædt på til at udvikle de konkrete digi-

DI DIGITALS VISION:

Vi skal ikke uddanne til i går, men til i morgen

Ligesom samfundets store udfordringer tvinger os til at tænke radikalt

anderledes og mobilisere alle vores ressourcer i at skabe varige samfunds-

forbedrende forandringer, er der også behov for, at vi skifter gear og tænker

større, når vi skal løse udfordringerne med manglende digitale og tekniske

kompetencer. Vi har i for mange år forsøgt med småjusteringer hist og her

– det skal vi stoppe med. Vi skal tænke vores uddannelsesindsats radikalt

anderledes, hvis vi skal lykkes, og vi skal sætte ambitiøse mål.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 38: Anbefalinger fra DI: "Klædt på til fremtiden: Sådan løfter vi de digitale kompetencer"

AMBITION

400.000 it-specialister i 2030

I Danmark er der 161.800 it-specialister*. Det placerer os på en

lunken 8. plads i EU, og det er ikke godt nok. For at lykkes skal vi op

i en anden liga, og som pejlemærke bør vi have en ambition om, at vi

som minimum skal have 400.000 it-specialister i 2030.

*For definition se: https:/

/ec.europa.eu/eurostat/cache/metadata/en/isoc_skslf_esms.htm

8. plads

der styrker it-kompetencerne både i dybden og i bredden.

Der er behov for en fornyet indsats. Der findes ikke en nem

og hurtig løsning. DI Digital opfordrer den nye regering til

at iværksætte en bred indsats med initiativer på mange

fronter.

I SVM-regeringens udspil til en reform af universitetsud-

dannelserne, ”Nye fleksible universitetsveje”, fra marts

2023 er der gode takter og visioner for, hvordan vi kan til-

passe universitetsuddannelserne til samfundets behov. Ud-

spillet bringer også nogle af de løsninger, vi skal bruge for at

løfte de digitale kompetencer herhjemme, i spil. Retningen

er rigtig, men der er også centrale tiltag, der mangler, mens

andre skal udfoldes yderligere.

Regeringsudspillet er første del af et større reformkom-

pleks, der skal tilpasse vores uddannelser til fremtiden. I

den digitale branche anerkender vi, at regeringen anlægger

et sådant helhedsperspektiv på vores uddannelser, men vi

savner fortsat, at man fra regeringens side også formule-

rer en sammenhængende vision for, hvordan vi på tværs af

uddannelsesniveauer kan løfte de digitale kompetencer, da

det i høj grad er det, fremtiden kalder på.

For at inspirere til politiske drøftelser om digitale kompe-

tencer har DI Digital samlet en række konkrete policy-for-

slag, som er den digitale branches forslag til, hvordan vi kan

løfte de digitale kompetencer og dermed også sektorens

indspark til de kommende politiske drøftelser om, hvordan

vi uddanner til morgendagens samfund.

En indsats skal starte allerede i folkeskolen med digital-

dannelse og obligatorisk teknologiforståelse til vores børn.

Der skal uddannes markant flere it-specialister, men den

digitale forståelse skal også ind på andre videregående

uddannelser. På den helt korte bane skal det blive meget

lettere at hente udenlandsk it-talent til Danmark, ligesom

der skal igangsættes efteruddannelsesinitiativer, som sik-

rer, at den arbejdsstyrke, vi har nu, er gearet til de digitale

arbejdsopgaver.

Initiativerne vil ikke i sig selv kunne opfylde alle ambitioner-

ne, men de er et godt sted at starte, hvis vi skal styrke de di-

gitale kompetencer herhjemme markant. Vi håber, at flere

tiltag vil komme til hen ad vejen, og at flere aktører vil støtte

op, så vi kan løfte danskerne og vores arbejdsstyrke til et nyt

niveau, hvor det ikke er manglen på digitale kompetencer,

der står i vejen for, at vi kan skabe det samfund, vi ønsker.

50%

EU-kommissionen har opstillet en målsæt-

ning om, at der i 2030 skal være mindst 20

mio. ansatte it-specialister med ligelig forde-

ling mellem kvinder og mænd – det er mere

end en fordobling af det nuværende niveau

på knap 9 mio. it-specialister.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 38: Anbefalinger fra DI: "Klædt på til fremtiden: Sådan løfter vi de digitale kompetencer"

GRUNDSKOLE OG

UNGDOMSUDDANNELSER

Teknologiforståelse for alle i grundskolen

Det går for langsomt med den politiske proces, der kan realisere det teknologiske løft af

folkeskolen. Derfor skal der indføres obligatorisk teknologiforståelse i folkeskolen, som

skal sikre, at fremtidens arbejdsstyrke besidder en teknologiforståelse, der gør dem i stand

til at varetage de mange jobs, der uundgåeligt vil kræve basale eller avancerede digitale

kompetencer.

Flere lærepladser til it-lærlinge i alle typer virksomheder

og organisationer

Danske virksomheder har store udfordringer med at rekruttere it-medarbejdere. Derfor vil

DI sammen med Dansk Metal og Industriens Uddannelser nedbringe andelen af it-lærlinge

i skoleoplæring på erhvervsskolerne, så de i stedet kommer i lære hos virksomheder og of-

fentlige organisationer, som har it-drifts- eller udviklingsopgaver. Indsatsen skal føre til, at

flere virksomheder og offentlige organisationer tager it-lærlinge og dermed til en styrkelse

af de digitale kompetencer.

Digitalt løft af erhvervsuddannelser

Hvis vi som samfund skal indfri målet om, at erhvervsskolerne skal have et optag på 30

pct. direkte fra 9. og 10. klasse i 2025, er det nødvendigt, at regeringen styrker kvaliteten

af uddannelserne. Et vigtigt element heri er, at regeringen investerer i, at eleverne møder

tidssvarende digitalt udstyr og avanceret digital læring. En sådan opkvalificering vil gøre ud-

dannelserne mere attraktive og samtidig styrke de studerendes digitale kompetencer.

Indholdsfortegnelse

Forslag uddybet

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 38: Anbefalinger fra DI: "Klædt på til fremtiden: Sådan løfter vi de digitale kompetencer"

VIDEREGÅENDE

UDDANNELSER

Mere it-forståelse og -faglighed hos ikke-specialister

Digitaliseringen udbredes i stigende grad fra tech-branchen til andre brancher og sektorer.

Med henblik på at klæde arbejdsstyrken på til et fremtidigt digitalt arbejdsliv skal der derfor

gennemføres et digitalt kvalitetsløft af de videregående uddannelser. Det kræver, at rege-

ringen sikrer, at uddannelsesinstitutionerne har økonomisk råderum til at udvikle uddan-

nelserne i en mere digital retning.

Større optag på efterspurgte it- og teknologiuddannelser

De danske it- og elektronikvirksomheder har store udfordringer med at rekruttere ingeni-

ører og it-arbejdskraft. Alligevel afviste universiteterne igen i 2022 kvalificerede ansøgere

på it- og ingeniøruddannelserne. Det er en uholdbar situation, som bremser den digitale

udvikling og vækst. Derfor skal regeringen målrette flere midler på Finansloven for 2023

til at øge optaget på videregående uddannelsesretninger inden for it og teknologi, der har

lav ledighed. Det vil bevirke, at vi kan uddanne 250 – 300 flere specialister om året og på

den måde bidrage til, at vi kan møde arbejdsmarkedets efterspørgsel efter it-specialister

og ingeniører.

Flere engelsksprogede studiepladser

inden for it og elektronik

International arbejdskraft kan udgøre en del af løsningen på it-branchens rekrutteringsud-

fordringer. Derfor vil DI etablere en særordning, der tager sigte på at tiltrække EU-studeren-

de, som har indgået en aftale med virksomheder om studierelevant studiejob eller projek-

torienteret forløb under – eller forud for – uddannelsesforløbet. Ordningen skal bidrage til

at gøre det mere attraktivt for danske virksomheder at rekruttere og fastholde internationa-

le studerende, herunder studerende med kompetencer inden for it- og elektronikområdet.

Indholdsfortegnelse

Forslag uddybet

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 38: Anbefalinger fra DI: "Klædt på til fremtiden: Sådan løfter vi de digitale kompetencer"

EFTER- OG

VIDEREUDDANNELSE

Bedre udbud af kortvarige, fokuserede

uddannelsesforløb/”Micro Credentials”

Flere it- og elektronikvirksomheder efterspørger korte efter- og videreuddannelsesforløb,

der kan opkvalificere medarbejdere i forhold til konkrete behov hos virksomheden. Uddan-

nelsesinstitutionerne skal derfor – i tæt samarbejde med virksomhederne – øge udbuddet

af korte såkaldte nano-moduler, som it- og elektronikvirksomhederne kan bruge til opkvali-

ficering af medarbejdere inden for konkrete, afgrænsede områder.

Flere uddannelsespladser

på cyberværnepligts-uddannelsen

Med den digitaliseringsgrad, samfundet har i dag, er cybertruslen blevet en lige så stor trus-

sel som den fysiske, militære trussel. Der skal derfor afsættes midler til at udvide antallet af

studiepladser på cyberværnepligts-uddannelsen fra 30 til 100 pladser årligt. Uddannelsen

har allerede vist god effekt, og med en udvidelse af den vil man kunne imødekomme en del

af den enorme efterspørgsel, der er efter cybersikkerhedskompetencer. På sigt vil samfun-

det være bedre rustet til at håndtere den stigende grad af cybertrusler.

Flere uddannelsespladser

på junior cyberanalytiker-uddannelsen

Mange af de unge, der har interesse for cyberområdet, passer ikke ind i det formelle ud-

dannelsessystem og har derfor svært ved at få papir på deres kompetencer og job inden

for cyberområdet. Cyberakademiet har i den forbindelse gode erfaringer med at tiltræk-

ke autodidakte unge til junior cyberanalytiker-uddannelsen, som er en lønnet og målrettet

uddannelse med et 3-måneders skræddersyet forløb inden for bl.a. netværksanalyse og

it-sikkerhed. Derfor bør antallet af uddannelsespladser som junior cyberanalytiker udvides

betragteligt.

Indholdsfortegnelse

Forslag uddybet

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 38: Anbefalinger fra DI: "Klædt på til fremtiden: Sådan løfter vi de digitale kompetencer"

ET IT-KOMPETENCELØFT

TIL ALLE

De digitalt udsatte – alle skal kunne deltage

i det digitale Danmark

Med den hastige digitale udvikling risikerer vi, at visse grupper i samfundet, herunder sær-

ligt ældre mennesker, oplever udfordringer med at løse de it-problemer, de støder på. For

at undgå at borgere tabes i den teknologiske udvikling, skal der derfor afsættes midler på

Finansloven til, at de, der oplever udfordringer med at navigere i den digitale verden, kan få

hjælp til det. En konkret løsning kan bestå i, at der i samarbejde med organisationer – så-

som Ældresagen – etableres call centre, så borgere med it-vanskeligheder kan få hjælp til at

løse it-udfordringer af et ”rigtigt menneske i den anden ende”.

Løft af danskernes almene digitale kompetencer

Det er ikke kun ældre og andre ”digitalt sårbare” grupper, der kan have problemer med

it. Også andre grupper kan føle sig afkoblet og uvidende om digitale løsninger og mulig-

heder. Derfor skal kampagnen ”Danmark uddanner sig – Det digitale kørekort” iværksæt-

tes. Kampagnen skal tage sigte på at højne danskernes generelle viden om digitalisering og

it-systemer gennem online undervisningsmateriale. Et sådant forløb, der skal kunne tages

på det tidspunkt og i det tempo, der passer borgeren bedst selv, vil klæde befolkningen på

til den digitale fremtid og bidrage til at fastholde Danmarks position som et af de lande,

hvor befolkningen har den bedste it-forståelse.

Løft af basale digitale kompetencer i SMV’erne

Blandt mange SMV’er hersker et udbredt ønske om at påbegynde den digitale transforma-

tion. Flere små og mellemstore virksomheder oplever dog udfordringer med at komme i

gang med transformationen, og derfor er det nødvendigt, at der indføres en it-kompetence-

udviklingsstrategi, som bl.a. skal sikre øget produktivitet og konkurrenceevne blandt virk-

somhederne. Fokus for strategien bør være rettet mod tilbud om gratis og lettilgængelige

videomaterialer, analoge materialer samt fysiske kurser, der samlet skal bidrage til at løfte

de basale digitale kompetencer hos SMV’erne.

Indholdsfortegnelse

Forslag uddybet

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 38: Anbefalinger fra DI: "Klædt på til fremtiden: Sådan løfter vi de digitale kompetencer"

INTERNATIONAL

ARBEJDSKRAFT

Fjerne administrativt bøvl og benspænd for

internationale medarbejdere

Knap 7 ud af 10 it- og elektronikvirksomheder, der rekrutterer på det internationale mar-

ked, oplever udfordringer med at rekruttere internationale specialister. Som de lovmæssige

rammer er opstillet i dag, spænder de ben for danske virksomheders konkurrenceevne. For

at lette den internationale rekruttering skal kravet om, at løn skal udbetales til en dansk

bankkonto afskaffes, og Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal i tillæg

dertil leve op til egne servicemål for behandlingstider.

Prøv Danmark af i 90 dage

I konkurrencen om den internationale arbejdskraft er det vigtigt, at der er så få barrierer

som muligt, der potentielt afholder talenter fra at vælge Danmark til. Derfor skal Beskæfti-

gelsesministeriet i samarbejde med udvalgte kommuner etablere en forsøgsordning, hvor

it-specialister fra udvalgte lande får mulighed for at flytte til Danmark i 90 dage, hvor alt

administrativt arbejde er klaret forud for tilflytningen, ligesom der også stilles en bolig til

rådighed og tilbud om skolepladser for familien i perioden.

Indholdsfortegnelse

Forslag uddybet

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 38: Anbefalinger fra DI: "Klædt på til fremtiden: Sådan løfter vi de digitale kompetencer"

SÅDAN LØFTER VI DE

DIGITALE KOMPETENCER

GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSER

TEKNOLOGIFORSTÅELSE FOR ALLE

I GRUNDSKOLEN

DI anbefaler

Der indføres obligatorisk teknologiforståelse i folkeskolen, som sidenhen udvides til et valgfag på ung-

domsuddannelserne. Der er gode erfaringer fra de gennemførte forsøg med teknologiforståelse, men

det går for langsomt med den politiske proces, der kan realisere det teknologiske løft af Folkeskolen.

Der er behov for en politisk beslutning nu og en gradvis implementering parallelt med opbygning af

kapacitet og efteruddannelse af lærere, så skoler, der er klar, kan komme i gang med det samme. Ind-

førelsen af obligatorisk teknologiforståelse i folkeskolen kan samtidig bidrage til SVM-regeringens mål-

sætning om at skabe en bedre balance mellem bogligt, kreativt og praktisk indhold i folkeskolen.

Problem

Forståelse for og viden om teknologi og digitalisering er nødvendige kompetencer i alle fremtidens jobs

og ikke mindst i forhold til at gennemføre den grønne omstilling. Derfor er det vigtigt at uddanne frem-

tidens arbejdsstyrke i teknologiforståelse, så vi sikrer, at alle har de grundlæggende kompetencer for at

kunne varetage de mange jobs, der uundgåeligt vil forudsætte grundlæggende eller avancerede digitale

kompetencer. Hvis alle ikke opnår grundlæggende forståelse for teknologien, risikerer vi at ekskludere

borgere fra fremtidens arbejdsmarked.

Uddybning af løsningen

Teknologiforståelse indføres som et separat fag fra 3. – 6. klasse og integreres i folkeskolens øvrige fag

med afsæt i erfaringerne fra forsøget med teknologiforståelse. Virksomhedernes organisationer inddra-

ges i drøftelserne om retningen for teknologiforståelsesfaget. Teknologiforståelse udvides efterfølgen-

de til valgfag i ungdomsuddannelser. Der iværksættes en efteruddannelsesindsats af lærere i teknologi-

forståelse, så de får de fornødne kompetencer.

Tidshorisont/effekt

Forslaget forventes at få en stor effekt for virksomhederne inden for en længere tidshorisont på 10 – 15

år. Forslaget forudsætter en politisk beslutning, efteruddannelse af lærere osv.

Forslag kort

Forslag uddybet

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 38: Anbefalinger fra DI: "Klædt på til fremtiden: Sådan løfter vi de digitale kompetencer"

GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSER

FLERE LÆREPLADSER TIL IT-LÆRLINGE

I ALLE TYPER VIRKSOMHEDER OG ORGANISATIONER

DI anbefaler

DI anbefaler, at den store andel af it-lærlinge i skoleoplæring på erhvervsskolerne nedbringes, så de

i stedet kommer i lære ude i virksomheder og offentlige organisationer, som har it-drifts- eller udvik-

lingsopgaver. Det skal derfor sikres, at alle it-lærlinge ved afslutningen af grundforløb 2 får en læreplads

i private eller offentlige virksomheder, som med fordel vil kunne bruge it-erhvervsuddannelserne som

kilde til at få flere it-medarbejdere.

Problem

De danske virksomheder og organisationer har store udfordringer med at rekruttere it-medarbejde-

re, og det bremser den digitale udvikling og vækst. På it-området findes der en række populære er-

hvervsuddannelser med samlebetegnelsen ”Data- og kommunikationsuddannelsen”, som dækker

over uddannelserne til it-support, datatekniker med speciale i programmering og datatekniker med

speciale i infrastruktur. Uddannelsen er målrettet it-afdelinger og it-funktioner på alle dele af det of-

fentlige og private arbejdsmarked. Uddannelsen er dog udfordret af manglen på lærepladser, hvorfor

en del af eleverne i stedet må deltage i skoleoplæring på erhvervsskolen. Ultimo juni 2022 er 1.899

elever i lære i virksomheder, mens 839 elever er i skoleoplæring svarende til 30 pct. af eleverne på data-

og kommunikationsuddannelsen. Til sammenligning er kun 4 pct. af eleverne i skoleoplæring på alle

erhvervsuddannelserne.

Uddybning af løsningen

DI vil i samarbejdet med Dansk Metal og Industriens Uddannelser om at fastsætte rammerne for uddan-

nelserne løbende have fokus på, at uddannelserne møder samfundets behov for faglært it-arbejdskraft.

DI vil herudover igangsætte en række opmærksomhedsskabende indsatser, herunder f.eks. forbedrede

informationsmaterialer om værdien ved at tage en it-lærling, en konference, som skal øge opmærksom-

heden omkring værdien ved at tage en it-lærling osv. Indsatsen skal føre til at flere virksomheder – både

inden for og uden for it-branchen – samt offentlige organisationer tager it-lærlinge og dermed til en

styrkelse af de digitale kompetencer.

Forslag kort

Forslag uddybet

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 38: Anbefalinger fra DI: "Klædt på til fremtiden: Sådan løfter vi de digitale kompetencer"

GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSER

DIGITALT LØFT AF

ERHVERVSUDDANNELSER

DI anbefaler

Det fremgår af SVM-regeringens regeringsgrundlag, at regeringen ønsker at styrke erhvervsuddannel-

serne markant og herunder sikre, at erhvervsskolerne har det rette udstyr. Som led heri anbefaler DI, at

uddannelserne får muligheder for at styrke kvaliteten af undervisningen gennem øget brug af digitale

læremidler, fælles læringsplatforme, Virtual Reality, digitale tvillinger mv.

Problem

Vi har som samfund svært ved at tiltrække unge og voksne til erhvervsuddannelserne. Mens man fra po-

litisk side har etableret en politisk målsætning om, at erhvervsskolerne skal have et optag på 30 procent

direkte fra 9. og 10. klasse i 2025, har optaget blot været 20 procent i 2020, 2021 og 2022

. Samtidig

er rekrutteringen af unge mellem 18 og 24 år faldet betragteligt de seneste år, så gruppen af voksne over

25 år nu er den største elevgruppe på erhvervsuddannelserne. Herudover er der – mere end nogensinde

før – efterspørgsel efter it-kompetencer på arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt, at erhvervsskolerne

er i stand til at følge med arbejdsmarkedets teknologiske og digitale udvikling. Både for at gøre uddan-

nelserne mere attraktive og tidssvarende og for i højere grad at klæde elever og lærlinge på med stærke-

re digitale kompetencer.

Uddybning af løsningen

Elever på erhvervsuddannelserne skal møde tidssvarende udstyr, øget digitalisering og undervisere i

topklasse. Ved at tilføre erhvervsskolerne midler, bl.a. til at investere i digitale læremidler, medvirker

man til at gøre de udbudte uddannelser tidssvarende og mere attraktive. Dertil kommer, at eleverne vil

tilegne sig digitale kompetencer, som vil være i høj kurs på det fremtidige arbejdsmarked, herunder ikke

mindst i forbindelse med den grønne omstilling.

Tidshorisont/effekt

Forslaget forventes over en bred kam at kunne give erhvervsuddannelserne en skarpere digital profil og

have en effekt på mellemlang sigt.

Søgetal til erhvervsuddannelserne står stille | Børne– og Undervisningsministeriet (uvm.dk)

Forslag kort

Forslag uddybet

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 38: Anbefalinger fra DI: "Klædt på til fremtiden: Sådan løfter vi de digitale kompetencer"

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

MERE IT-FORSTÅELSE OG -FAGLIGHED

HOS IKKE-SPECIALISTER

DI anbefaler

Der skal gennemføres et digitalt kvalitetsløft af de videregående uddannelser, så de klæder de stude-

rende bedre på til et digitalt arbejdsliv. Det foreslås, at det digitale kvalitetsløft bliver et centralt element

i opfølgningen på SVM-regeringens udspil til en reform af universitetsuddannelserne, ”Nye fleksible

universitetsveje”, som bl.a. indebærer et styrket arbejdsmarkedssigte og et kvalitetsløft af uddannelser-

ne, hvor digitale kompetencer er en helt centralt element.

Problem

I disse år breder digitaliseringen sig fra at være noget, der sker i tech-branchen, til noget, der finder

sted i alle sektorer. Derfor bliver det stadig vigtigere, at også medarbejdere, der ikke er specialister, er

klædt på til den digitale omstilling. Det gælder f.eks. medarbejderen i produktionen, som skal kunne

udføre sit arbejde i samspil med robotter, og juristen, der skal kunne foretage juridiske vurderinger på

baggrund af anbefalinger fra kunstig intelligens. Alle skal ikke kunne kode eller udvikle, men langt flere

skal kunne afkode de teknologiske muligheder og være bevidste om deres styrker og begrænsninger.

Uddybning af løsningen

Der vil være behov for forskellige indsatser på forskellige uddannelsesniveauer og -retninger, og løftet

skal derfor tage udgangspunkt i en kortlægning af de konkrete behov på de enkelte uddannelser. DI har

sammen med universiteterne foretaget denne kortlægning på universiteternes samfundsvidenskabeli-

ge uddannelser og anbefaler på den baggrund:

•

at universiteterne nedsætter digitaliseringspaneler (fora, hvor undervisere sammen med repræsen-

tanter fra lokale virksomheder drøfter de digitale behov)

•

at universiteterne fastsætter digitale læringsmål for de enkelte uddannelser.

•

at politikerne finder finansiering til at gøre det midlertidige taxameterløft for de samfundsvidenska-

belige og humanistiske uddannelser permanent, så universiteterne har økonomisk råderum til at ud-

vikle uddannelserne i en mere digital retning.

Det handler ikke om at gøre alle studerende til it-eksperter, men om at give dem den basale indsigt til

at kunne anvende teknologiske løsninger og data i forretningsudviklingen. Det kunne f.eks. være basalt

kendskab til algoritmer, cyber security eller kunstig intelligens.

Tidshorisont/Effekt

Forslaget forventes at have en effekt på mellemlang sigt – 6 – 7 år, da uddannelser efter evt. beslutning

skal opbygge øget kapacitet, hvorefter studerende skal gennemføre uddannelsen på ca. 5 – 6 år og finde

ansættelse i en virksomhed.

Forslag kort

Forslag uddybet

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 38: Anbefalinger fra DI: "Klædt på til fremtiden: Sådan løfter vi de digitale kompetencer"

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

STØRRE OPTAG PÅ EFTERSPURGTE

IT- OG TEKNOLOGIUDDANNELSER

DI anbefaler

DI anbefaler, at regeringen som led i opfølgningen på Danmarks digitaliseringsstrategi målretter midler

på Finansloven for 2023 til at øge optaget på videregående uddannelser inden for it og teknologi, der

har lav ledighed, så alle kvalificerede ansøgere kan optages. Afhængigt af søgemønstrene hos de studie-

søgende vil det sikre, at vi kan uddanne ca. 250 – 300 flere specialister om året og dermed bidrage til, at

der er forbedret kapacitet til at møde fremtidens behov for it-specialister og ingeniører.

Problem

De danske it- og elektronikvirksomheder har store udfordringer med at rekruttere specialiseret it-ar-

bejdskraft og ingeniører, og det bremser den digitale udvikling og vækst. Mere end 8 ud af 10 it- og

elektronikvirksomheder oplever store udfordringer med at rekruttere specialister. Mere end 2 ud af 3

virksomheder har måttet sige nej til opgaver og kunder, og virksomhederne tilskriver desuden rekrutte-

ringsudfordringerne store konsekvenser for kvaliteten i leverancer og medarbejdertrivsel. Universiteter-

ne afviste i 2022 ca. 300 kvalificerede førsteprioritets ansøgere på it- og ingeniøruddannelser med lav

ledighed.

Det er en komplet uholdbar situation, når virksomhederne har store problemer med at rekruttere spe-

cialister. Med reformen om udflytning af uddannelser er der truffet beslutning om, at uddannelser i ho-

vedstadsområdet enten skal bevare status quo eller reducere optag, hvorved situationen forværres yder-

ligere. Uddybning af løsningen De berørte universiteter skal tilføres midler til opbygning af kapacitet,

som der gør det muligt for dem at øge optaget på de uddannelser, som afviser kvalificerede ansøgere,

som der er efterspørgsel efter. Herudover skal kapaciteten øges, så vi kan imødekomme fremtidens

behov for it-specialister og ingeniører.

Tidshorisont/effekt

Forventes at have en effekt på mellemlang sigt – 6 – 7 år, da uddannelser efter evt. beslutning skal

opbygge øget kapacitet, hvorefter studerende skal gennemføre uddannelsen på ca. 5 – 6 år og finde

ansættelse

Forslag kort

Forslag uddybet

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 38: Anbefalinger fra DI: "Klædt på til fremtiden: Sådan løfter vi de digitale kompetencer"

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

FLERE ENGELSKSPROGEDE

STUDIEPLADSER INDEN FOR IT OG ELEKTRONIK

DI anbefaler

DI anbefaler, at der i de kommende år skrues markant op for antallet af engelsksprogede studiepladser

til internationale studerende på universiteternes kandidat- og erhvervskandidatuddannelser, herunder

på uddannelser inden for it og elektronik. DI noterer med stor tilfredshed, at SVM-regeringen i udspil-

let til en reform af universitetsuddannelserne, ”Nye fleksible universitetsveje”, lægger op til et sådant

løft ved at give universiteterne mulighed for at oprette 1.100 engelsksprogede studiepladser hvert år

i perioden 2024-2028 og 2.500 studiepladser årligt fra 2029. Det vil give danske it- og elektronikvirk-

somheder forbedrede muligheder for at rekruttere internationale studerende og vil samtidig være en

økonomisk gevinst for samfundet.

Problem

It- og elektronikbranchen er præget af store rekrutteringsudfordringer. Internationale studerende kan

derfor udgøre en vigtig del af løsningen på den aktuelle mangel på arbejdskraft. Gruppen udgør allerede

et rekrutteringsgrundlag for virksomhederne, men der er stort potentiale for at imødekomme en større

del af erhvervslivets behov, hvis en målrettet rekruttering af dygtige unge inden for mangelområderne

øges.

Vi har derfor brug for initiativer, der kan medvirke til at fastholde internationale profiler med de rette

kompetencer. Det er erfaringen, at internationale talenter, der har studeret i Danmark, har en stærkere

tilknytning til Danmark og er lettere at fastholde end internationale medarbejdere, der ikke forudgåen-

de har studeret i landet.

Uddybning af løsningen

DI værdsætter de gode initiativer i SVM-regeringsgens udspil til en reform af universitetsuddannelser-

ne, ”Nye fleksible universitetsveje”, inden for dette område og står til rådighed med viden om virksom-

hedernes behov, når intentionerne skal omsættes til virkelighed. DI’s forslag tager sigte på EU-stude-

rende, som har indgået en aftale med virksomheder om studierelevant studiejob eller projektorienteret

forløb, enten forud for studiestart eller under uddannelsesforløbet. Der er tale om en særordning, som

er afkoblet fra eksisterende rammer og aftaler om loft over SU til internationale studerende og udflytning

af uddannelser. Virksomheder og universiteter skal samarbejde om rekrutteringen af internationale stu-

derende til ordningen. Ordningen skal bidrage til at gøre det mere attraktivt for danske virksomheder

at rekruttere og fastholde internationale studerende med kompetencer inden for det brede spektrum af

it- og elektronikområdet. Ordningens succes er betinget af, at virksomhederne støtter op om ordningen

ved at stille jobs til rådighed for de internationale studerende.

Tidshorisont/effekt

Såfremt forslaget finder politisk opbakning, forventes ordningen at have effekt for virksomhederne

på mellemlang sigt, dvs. efter 4 – 5 år, når de internationale studerende begynder at komme ud fra

uddannelserne.

Forslag kort

Forslag uddybet

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 38: Anbefalinger fra DI: "Klædt på til fremtiden: Sådan løfter vi de digitale kompetencer"

EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE

BEDRE UDBUD AF KORTVARIGE, FOKUSEREDE

UDDANNELSESFORLØB/”MICRO CREDENTIALS”

DI anbefaler

Uddannelsesinstitutioner på både erhvervsakademi-, professionsbachelor- og universitetsniveau skal

styrke udbuddet af korte moduler (såkaldte ”nano-moduler”), som it- og elektronikvirksomhederne

kan bruge til opkvalificering af relevante medarbejdere inden for konkrete, afgrænsede områder, f.eks.

cyber-sikkerhed eller en specifik ny teknologi. Med modulerne kan medarbejderne opnå certificering i

form af et micro credential.

Problem

Flere it- og elektronikvirksomheder giver udtryk for et behov for opkvalificering af medarbejdere på nye

teknologiområder for at matche den hastige teknologiske udvikling i samfundet og i erhvervslivet. Der

efterspørges ofte korte efter- og videreuddannelsesforløb, der kan opkvalificere medarbejdere i forhold

til konkrete og aktuelt presserende behov hos virksomheden som f.eks. cyber-sikkerhed eller en speci-

fik ny teknologi.

Uddybning af løsningen

DI ser et styrket udbud af korte og fleksible uddannelsestilbud som et vigtigt element i den generelle

styrkelse af mulighederne for at opkvalificere sig gennem et helt arbejdsliv, som SVM-regeringens ud-

spil til en reform af universitetsuddannelserne, ”Nye fleksible universitetsveje”, udlægger spor til. De

foreslåede uddannelsesmoduler bør udvikles i tæt dialog med virksomhederne, så det sikres, at de

fleksible efter- og videreuddannelsestilbud imødekommer virksomhedernes behov. I udviklingen af

modulerne skal digitale læringsformer tænkes ind dér, hvor de kan bidrage til fleksibilitet og kvalitet.

Uddannelsesmodulerne bør føre til en certificering i form af et micro-credential og udløse ECTS-point.

Tidshorisont/effekt

Da uddannelsesmodulerne retter sig mod konkrete, specifikke behov og er af kort varighed, må der for-

ventes en hurtig effekt på de pågældende områder.

Forslag kort

Forslag uddybet

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 38: Anbefalinger fra DI: "Klædt på til fremtiden: Sådan løfter vi de digitale kompetencer"

EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE

FLERE UDDANNELSESPLADSER

PÅ CYBERVÆRNEPLIGTS-UDDANNELSEN

DI anbefaler

DI anbefaler, at der afsættes midler til at foretage en udvidelse af antallet af studiepladser på cyber-

vær-nepligts-uddannelsen fra 30 til 100 pladser årligt. Værnepligtige får her en grunduddannelse som

sol-dat og en overbygning med specialisering i IT og cybersikkerhed, hvor de trænes i at beskytte sam-

fundet mod hacking og andre cyberangreb.

Cyberværnepligts-uddannelsen tager i alt 10 måneder at gennemføre. De første fire måneder er ba-

sis-uddannelse ved enten Hæren eller Søværnet. I de efterfølgende 6 måneder opnås færdigheder og

viden inden for IT og cybersikkerhed.

Problem

Cybertruslen er blevet en lige så stor trussel som den fysiske militære trussel. Med den digitalise-

rings-grad, samfundet har i dag, kan cyberangreb forvolde lige så stor skade på samfundets kritiske

infra-struktur som fysiske ødelæggelser. Efter Ruslands invasion af Ukraine har de vestlige lande, her-

under også Danmark, oplevet en intensivering af cyberangreb på både offentlige institutioner og private

virk-somheder med store omkostninger til følge for de angrebne. Cybersikkerhed er derfor i dag blevet

en afgørende sikkerhedsfaktor for både den offentlige og private sfære i samfundet. I dag udbydes der

årligt 30 pladser på cyberværnepligts-uddannelsen. Det er langt fra nok til at dække behovet nu og i

fremtiden med det nuværende og forhøjede trusselsniveau, som vi står overfor. Ikke mindst set i lyset af

at de uddannede efterfølgende også kan overgå til jobs i den civile sektor med et kort uddannelsessprint

med fokus på specialisering.

Uddybning af løsningen

Cyberværnepligts-uddannelsen er relativt kortvarig. Med en udvidelse af antallet af optagne vil man

hurtigt kunne imødekomme noget af den enorme efterspørgsel, der er efter cybersikkerheds-kom-

pe-tencer. Det giver god mening af udvide optaget på en uddannelse, der allerede har vist god effekt, og

hvor der er stor efterspørgsel efter kandidaterne, i stedet for at skulle opbygge nye typer af uddannelser

inden for cybersikkerhed. Det er vigtigt at sikre, at de uddannede cyberværnepligtige kan bruge ud-

dan-nelsen som afsæt til at kvalificere sig yderligere inden for f.eks. cyberområdet.

Tidshorisont/effekt

Da uddannelsen er kortvarig og målrettet cybersikkerhedsområdet, må effekten, set i forhold til ind-

sat-sen, siges at være stor med relativ kort tidshorisont.

Forslag kort

Forslag uddybet

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 38: Anbefalinger fra DI: "Klædt på til fremtiden: Sådan løfter vi de digitale kompetencer"

EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE

FLERE UDDANNELSESPLADSER

PÅ JUNIOR CYBERANALYTIKER-UDDANNELSEN

Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste (CFCS) udbyder en uddannelse som

junior cyberanalytiker i Det Nationale Situationscenter, der beskytter det digitale Danmark. Uddan-

nelsen er lønnet, kortvarig, koncentreret og målrettet med et 3-måneders skræddersyet uddannelses-

forløb inden for bl.a. netværksanalyse, scripting, it-sikkerhed og metoder til at håndtere cyberangreb.

CFCS har formået at rekruttere rigtigt, udvikle, uddanne og fastholde akademisterne fra de forgangne

Cyberakademier.

DI anbefaler

Antallet af uddannelsespladser på junior cyberanalytiker-uddannelsen udvides betragteligt, da den bl.a.

er velegnet for mennesker, der har interesse og flair for cybersikkerhedsområdet uden nødvendigvis at

have papir på deres kompetencer fra det formelle uddannelsessystem. Cyberakademiet har haft stor

succes med at inkludere unge på denne måde og give dem den viden og de færdigheder, der er nødven-

dige for at kunne starte i akademiets situationscenter, samt en personlig udvikling.

Problem

En del unge med interesse og flair for cyberområdet passer ikke ind i det formelle uddannelsessystem,

hvilket gør det svært for dem at få papir på deres kompetencer og efterfølgende vanskeligt at få job

inden for området. Det sker, at de derfor nogle gange ender på ”den forkerte side af hegnet” med inte-

resse for hacking o.lign.

Uddybning af løsningen

Cyberakademiet har rigtig gode erfaringer med at tiltrække og uddanne autodidakte unge til en ud-

dannelse, der giver adgang til at være en del af det nationale situationscenter med fokus på bl.a. net-

værksanalyse, scripting, it-sikkerhed og metoder til at håndtere cyberangreb samt udvikling af de rigtige

personlige og faglige kompetencer i kombination med teamtræning. Med henblik på at nå målgruppen

skal der iværksættes en massiv opmærksomhedskampagne, f.eks. ved forskelligartede branding-tiltag

mm. Der bør derfor etableres et offentligt-privat samarbejde omkring uddannelsen, så aftagerkredsen

udvides til også den private cyber- og sikkerhedsbranche. Uddannelsen bør suppleres med et akkredi-

teret certifikat, så de uddannede også kan anvende uddannelsen i bredere sammenhænge, herunder i

private virksomheder og som afsæt til yderligere opkvalificering i det formelle uddannelsessystem.

Tidshorisont/effekt

Uddannelsen er kortvarig – og effekten derfor hurtig – og har været praktiseret med succes siden 2019.

Forslaget vil derudover kunne hjælpe unge ind på en god løbebane og sikre en optimal udnyttelse af

deres kompetencer til gavn for både den enkelte og samfundet.

Forslag kort

Forslag uddybet

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 38: Anbefalinger fra DI: "Klædt på til fremtiden: Sådan løfter vi de digitale kompetencer"

ET IT-KOMPETENCELØFT TIL ALLE

DE DIGITALT UDSATTE – ALLE SKAL KUNNE

DELTAGE I DET DIGITALE DANMARK

DI anbefaler

DI anbefaler, at der afsættes midler på Finansloven til, at de, der oplever udfordringer med at navigere

i den digitale verden, får hjælp til digital kommunikation med offentlige myndigheder og til at anvende

digitale selvbetjeningsløsninger, der er afgørende for at kunne deltage i samfundet. En konkret løsning

kan bestå i, at der i samarbejde med organisationer som f.eks. Ældresagen eller Danske Seniorer etab-

leres call centre e.l., hvor borgere med it-vanskeligheder kan få hjælp at ”et rigtigt menneske i den an-

den ende”, når vedkommende har brug for hjælp til digitale udfordringer.

Problem

Problemet består i, at visse grupper – og i særdeleshed ældre aldersklasser i befolkningen – risikerer

at blive hægtet af den digitale udvikling, fordi de støder på – for dem – uoverstigelige it-problemer. Det

indebærer fare for at skabe kløfter i befolkningen, som kan lægge en dæmper på den digitale udvikling.

Uddybning af løsningen

Ingen borgere må tabes i den hastige teknologiske udvikling og digitalisering af vores samfund. Nogle

borgere har så lav en grad af digitale kompetencer, at de har særligt behov for hjælp, tilpassede digitale

løsninger eller pædagogisk, social støtte for ikke at blive ekskluderet fra samfundet. Løsningen er ikke

at skabe et parallelsamfund med papir og analoge løsninger for det mindretal, der ikke kan eller vil føre

dialog med det offentlige over smartphonen eller computeren. Sigtet er derimod at yde hjælp og vejled-

ning til at få alle borgere ombord i den digitale udvikling ved at gelejde og hjælpe med at overkomme

faktiske problemer og løfte niveauet for befolkningens it-kundskaber.

Tidshorisont/effekt

Initiativerne vil på relativ kort sigt have effekt for de grupper i samfundet, som oplever udfordringer med

at anvende digitale løsninger til at kommunikere med det offentlige.

Forslag kort

Forslag uddybet

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 38: Anbefalinger fra DI: "Klædt på til fremtiden: Sådan løfter vi de digitale kompetencer"

ET IT-KOMPETENCELØFT TIL ALLE

LØFT AF DANSKERNES ALMENE

DIGITALE KOMPETENCER

DI anbefaler

Der iværksættes en kampagne ” Danmark uddanner sig – Det digitale kørekort”, der gennem online

undervisningsmateriale har til formål at højne danskernes generelle viden om digitalisering og it-syste-

mer og give den brede befolkning et løft i almene digitale kompetencer og viden om forskellige aspek-

ter inden for digitalisering og ny teknologi. Initiativet er inspireret af ”PC-kørekort” fra slutningen af

1990’erne, der var medvirkende til at løfte danskernes computerkompetencer på forskellige niveauer

fra basis til avanceret, hvori der samtidig var inkluderet mulighed for at få udstedt et certifikat efter hver

bestået modultest. Dette skal samtænkes med de eksisterende efteruddannelsestilbud til de beskæf-

tigede i det offentlige voksen- og efteruddannelsessystem. Derfor anbefaler vi, at digital efteruddan-

nelse skal prioriteres ved de kommende trepartsforhandlinger om voksen- og efteruddannelse i 2024.

Problem

Det er ikke kun ældre og andre ”digitalt sårbare” grupper, der kan have problemer med it. Også andre

grupper kan føle sig afkoblet og uvidende om de digitale løsninger og muligheder, der bliver en stadig

større del af vores hverdag – ikke mindst i kontakten med det offentlige. Det er en udfordring, som ikke

skal underkendes. De vil kunne få gavn af muligheden af at kunne få en generel introduktion gennem

selvhjælpskurser, der kan tages i eget tempo på forskellige niveauer. F.eks. introkurser inden for følgen-

de områder:

•

Hvad er data? Hvad bruges mine data til?

•

Forstå algoritmer.

•

Databaser – hvordan bindes data sammen?

•

It-sikkerhed.

•

Nye teknologier – populært fortalt. F.eks. Hvad er kunstig intelligens, Big Data, IoT, Virtual Reality?

mm.

•

Hvad er gevinsterne ved digitalisering? – F.eks. hvordan kan robotter bidrage?

•

GDPR – hvad betyder det?

•

Hvad er programmeringssprog? Og hvordan anvendes de?

Uddybning af løsningen

Vi skal fastholde og udvikle de digitale efteruddannelsestilbud, der er i det offentlige voksen- og ef-

teruddannelsessystem målrettet de beskæftigede. For resten af befolkningen er det oplagt at indgå et

samarbejde mellem det offentlige og it-virksomheder, der allerede udbyder undervisningsmateriale,

der har til formål at højne befolkningens it-kompetencer. Det bør være on-line forløb på forskellige ni-

veauer fra intro til avanceret, som folk kan tage i eget tempo og på tidspunkter, der passer dem bedst.

Initiativet bør kobles med en ”awareness” kampagne for at sikre udbredelsen. Folkebibliotekerne bør

inddrages i indsatsen. Øvrige samarbejdspartnere kan f.eks. være Forbrugerrådet, jobcentre, Finans-

rådet/banker i en alliance med et eller flere medier.

Tidshorisont/effekt

Initiativet kan iværksættes relativt hurtigt. Effekten vil afhænge af udbredelsen, samt i hvor høj grad det

lykkes at få danskerne til at tage kurserne.

Forslag kort

Forslag uddybet

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 38: Anbefalinger fra DI: "Klædt på til fremtiden: Sådan løfter vi de digitale kompetencer"

ET IT-KOMPETENCELØFT TIL ALLE

LØFT AF BASALE DIGITALE

KOMPETENCER I SMV’ERNE

DI anbefaler

DI anbefaler en indsats, der tager sigte på at hjælpe medarbejdere i SMV’er, som mangler de helt basale

it-kompetencer. Medarbejdernes ”digitaliseringskapacitet” er forudsætningen for, at ny teknologi kan

indføres i virksomhederne og sikre virksomhederne øget produktivitet og konkurrenceevne. SMV’erne

kan allerede under SMV:Digital få støtte til privat rådgivning og skræddersyede kurser i digital transfor-

mation. Nærværende forslag lægger dog op til hjælp tidligere i forløbet, hvor ledelse og medarbejdere

selvstændigt, uden rådgivere, kan løfte de digitale kompetencer gennem selvhjælpskurser. Der bør ta-

ges udgangspunkt i de allerede eksisterende kurser, der findes i det offentlige voksen- og efteruddan-

nelsessystem som f.eks. FVU-digital og AMU-kurser målrettet digitalisering.

Problem

Der er blandt SMV’erne et udbredt ønske om digital transformation, men mange ved ikke, hvordan de

skal komme i gang med det. En af årsagerne er, at der hos mange SMV’er – både i ledelsen og blandt

medarbejderne – er en udbredt mangel på digitale kompetencer og viden om, hvad der skal til for at

komme i gang med den digitale transformation.

Uddybning af løsningen

Et forslag kan være en 3-trins kompetenceudviklings-strategi, baseret på:

Digital platform:

Der bør stilles en gratis platform til rådighed med let tilgængelige videomaterialer, som den enkelte

virksomhedsejer let kan navigere i og lære fra. Dette kan evt. suppleres med en quiz-model, hvor den

enkelte kan vurdere sig selv efter endt forløb. Videoerne bør evt. have klare referencer til app’en Min-

Virksomhed, som kan agere den vej, man kommunikerer med det offentlige, indberetter osv.

Analoge materialer:

Som supplement til den digitale platform bør laves analogt materiale, som kan bruges til dem, der bedst

lærer med noget fysisk mellem hænderne.

Fysiske kurser:

Der bør laves fysiske kurser, som sammentænkes med de eksisterende tilbud i det offentlige voksen- og

efteruddannelsessystem, som SMV’erne kan deltage i. Erhvervshusene kunne evt. være facilitator for

disse og koordinere indsatsen.

Tidshorisont/effekt

Der findes ingen lette løsninger til at løfte SMV’ernes generelle digitale kompetencer. Der findes allere-

de mange tilbud rettet mod løft af SMV’ernes digitale kompetencer. Ovenstående forslag kan kombine-

res med og integreres i de eksisterende tilbud.

Forslag kort

Forslag uddybet

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 38: Anbefalinger fra DI: "Klædt på til fremtiden: Sådan løfter vi de digitale kompetencer"

INTERNATIONAL ARBEJDSKRAFT

FJERNE ADMINISTRATIVT BØVL OG BENSPÆND

FOR INTERNATIONALE MEDARBEJDERE

DI anbefaler

DI anbefaler, at der tages en række politiske tiltag, der kan fjerne barrierer for ansættelse af internati-

onale it- og elektronikmedarbejdere. 1) Afskaf krav om dansk bankkonto 2) Hurtigere sagsbehandling

hos myndighederne.

Problem

En ny analyse, som Rambøll har gennemført for DI Digital, viser, at knap 7 ud af 10 it- og elektronikvirk-

somheder, der rekrutterer på det internationale marked, oplever udfordringer ved at rekruttere inter-

nationale specialister. Knap halvdelen af virksomhederne oplever, at de lovmæssige rammer gør det

vanskeligt, mens 1/3 af virksomhederne fremhæver sagsbehandlingstiden på opholdsgrundlag hos

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) som hæmmende for deres rekruttering af

specialister internationalt. Knap 4 ud af 10 virksomheder indikerer, at sagsbehandlingstiden ift. at op-

rette en bankkonto også er medvirkende til at gøre det udfordrende at rekruttere på det internationale

jobmarked.

Forslag til løsninger

Afskaf krav om dansk bankkonto:

Kravet om dansk bankkonto er nytteløst bureaukrati. Uanset om lønnen udbetales til en dansk eller

udenlandsk bankkonto, skal lønnen indberettes til eIndkomst, da disse oplysninger danner grundlag for

betaling af indkomstskat.

Hurtigere sagsbehandling hos myndighederne:

SIRI skal leve op til deres eget servicemål, så det højst tager 30 dage, efter der er optaget biometri, at få

behandlet en sag. Det kan i dag tage flere måneder at behandle arbejdstilladelser for danske virksom-

heder, når de vil ansætte højt kvalificerede udenlandske medarbejdere. De 30 dages sagsbehandling

bør også inkludere øvrige myndighedstilladelser, f.eks. et skattenummer. Endelig bør myndighederne

sikre, at sagsbehandlingstiden for den endelige arbejdstilladelse på fasttrack-ordningen er højst 14

dage efter, der er optaget biometri, så det går hurtigt med at få sikkerhed for, at en international medar-

bejder kan arbejde i Danmark i en længere periode

Tidshorisont/effekt

Forslaget kan gennemføres med en politisk beslutning om at ændre reglerne på området, hvorefter det

vurderes at kunne have en mærkbar effekt for virksomhederne relativt hurtigt herefter.

Forslag kort

Forslag uddybet

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 38: Anbefalinger fra DI: "Klædt på til fremtiden: Sådan løfter vi de digitale kompetencer"

INTERNATIONAL ARBEJDSKRAFT

PRØV DANMARK AF

I 90 DAGE

DI anbefaler

Beskæftigelsesministeriet skal i samarbejde med udvalgte kommuner og andre relevante aktører etab-

lere en forsøgsordning, som gør det muligt for it-specialister fra udvalgte lande og deres familier at flytte

til Danmark i 90 dage, hvor alt nødvendigt papirarbejde er klaret på forhånd, således at de udenlandske

it-specialister og deres familier møder et minimum af administrative udfordringer. Forsøgsordningen

finansieres ved, at der afsættes ressourcer til, at Beskæftigelsesministeriet etablerer en task-force, der

konkret står for at ordne papirarbejdet for de tilflyttende familier.

Problem

I den globale konkurrence om internationale talenter er det vigtigt, at internationale it-specialister og

evt. deres familier finder det attraktivt at bosætte sig i Danmark. Det er et stort spring at flytte til et an-

det land for at bo og arbejde. Det gælder både at finde en bolig, et nyt

job til sin partner og internationale skoler til børnene. Der skal kun få barrierer til for, at talenter vælger

en anden destination end Danmark. Derfor er der behov for initiativer, der kan gøre Danmark til en mere

attraktiv destination for it-specialister og deres familier.

Uddybning af løsningen

Der stilles en bolig til rådighed i perioden, og familier får tilbud om pladser i f.eks. skole og daginstitu-

tioner og hjælp til at finde job til en medrejsende partner. Samtidig introduceres medarbejderne for

relevante tech hubs, og der arrangeres sociale sammenkomster med henblik på at skabe et community.

Det vil give nye potentielle medarbejdere mulighed for at prøve Danmark af og give familien mulighed

for at træffe en velovervejet beslutning om at flytte til landet for at bo og leve. Forslaget tager afsæt i et

finsk forsøg, som fik 5.300 ansøgninger. Den finske ordning har haft succes med at sætte Finland på

verdenskortet og gøre sig attraktiv for udenlandske talenter.

Tidshorisont/effekt

Der foreslås en forsøgsordning, som vil kunne give erfaringer inden for en kort årrække.

Forslag kort

Forslag uddybet