DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
DIU Alm.del Bilag 37
Offentligt

Digital vold i Danmark

Første del:

Når selvskade rykker på nettet

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

Digital vold - delrapport om digital selvskade 2023

Udgivet af Digitalt Ansvar, marts 2023

Ansvarshavende redaktør: Ask Hesby Krogh

Redigering: Anne Tscherning Larsen og Ask Hesby Krogh

Tekst og analyse: Anne Tscherning Larsen, Ask Hesby Krogh, Mie

Oehlenschläger, Asta Iris Rohde og Nell Rasmussen.

ISBN: 978-87-974415-0-3

Projektet er muliggjort af støtte fra Oak Foundation Denmark samt midler fra

finansloven.

Digitalt Ansvar

Rigensgade 5, kl.

1316 København K

www.digitaltansvar.dk

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

Kapitler

Introduktion

Hvad er digital vold?

Definition

Digital vold rammer vores privatliv

Teknologi har ændret volden

Beskyttelse mod digital vold er ikke til-

strækkelig

Danmarks forpligtelser til at sætte ind

Analyse af digital selvskade

Hvad er digital selvskade?

Hvor udbredt er digital selvskade?

Tech-aktørernes ansvar

Konsekvenser for psykiatrien

Sammenfatning og anbefalinger

Noter

Bilag: Centrale konventioner for digital vold

10.

11.

14.

16.

18.

21.

25.

28.

32.

38.

46.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

Introduktion

Ny teknologi og nye medier har

givet os nye muligheder for at

få information og komme i kon-

takt med andre let, hurtigt og

gratis. Men med udviklingen er

der også opstået nye mulighed-

er for at forvolde andre eller sig

selv skade.

Det, der foregår digitalt, kan

have alvorlige konsekvenser

for offerets privatliv, psyke og

omdømme. På trods af dette

er lovgivning, håndhævelse og

forebyggelse ikke fulgt med

udviklingen af skadelige hand-

linger. Dette skyldes nok, at den

digitale udvikling er gået så

stærkt, at vores viden om digital

grooming, manipulation, kræn-

kelserne, hadet, chikanen mv. er

begrænset, og vi derfor ikke har

udviklet en fælles forståelse og

sprog for disse nye former for

digitale skadelige handlinger

og den digitale vold.

Der er således behov for en

fælles forståelse og et kritisk

blik på, om beskyttelsen af

vores integritet, privatliv og om-

dømme er fulgt med den digi-

tale udvikling. For lovgivning og

de internationale konventioner,

der skal beskytte os mod vold

bør også gælde for den vold og

skade, som foregår og opstår

på nettet.

For at skabe fælles forståelse og

udgangspunkt har Digitalt Ans-

var i samarbejde med ekspert-

er, forskere og organisation-

er udarbejdet en definition af

digital vold. Med dette arbejde

tager Digitalt Ansvar desuden

tråden op fra institutioner som

FN, Det Europæiske Institut for

Ligestilling og Nordisk Minis-

terråd, som alle har efterspurgt

en klar definition af digital vold.

Definitionen af digital vold læg-

ger vægt på det skadelige ved

handlingerne frem for motivet

alene. Den rummer både ulov-

lige og ikke-ulovlige skade-

lige handlinger og er dermed

bredere end en juridisk defini-

tion af, hvad der i dag er ulov-

ligt. Dertil er det ikke en for-

udsætning, at der er tale om

en gerningsperson i kød og

blod. For virkeligheden er den,

at teknologi som algoritmer

i dag er med til at forårsage

og forstærke det skadelige og

voldelige, vi ser på nettet, og

som griber ind i det omgivende

samfund. Virkeligheden er også

den, at både gerningsperson

og offer kan være én og samme

person, når vi fx ser på digital

selvskade.

Digital selvskade

I denne første rapport om digi-

tal vold stilles skarpt på digital

selvskade. Digital selvskade er

en underbelyst form for vold,

som er kendetegnet ved, at

volden er rettet mod én selv.

Emnet er kommet på dagsorde-

nen internationalt, efter bl.a. sa-

gen om Molly Russell, som be-

gik selvmord i 2017 i England.

En retsmediciner konkluderede

om hendes død, at depressions-

og selvskaderelateret materiale

på de sociale medier ”bidrog

til hendes død på en mere end

minimal måde”. Det har skabt

øget opmærksomhed interna-

tionalt på tech-aktørernes rolle

i selvskadeproblematikken.

Der findes endnu ikke en defi-

nition af digital selvskade, som

der er konsensus om i forsk-

ningen, men centrale aktører

deler fænomenet op i digital

selvmobning, self-baiting og

digitalisering af fysisk selvskade.

Digital selvskade

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

Digitalisering af fysisk selvskade

foregår ved, at et individ begår

fysisk selvskade og derefter de-

ler det online. I Danmark og in-

ternationalt har der de seneste

år været fokus på netværk cen-

treret om selvskade, da de kan

virke stimulerende på selvska-

dende adfærd og kan være

farlige at indgå i, som fx på In-

stagram.

Digital selvmobning består i,

at et individ mobber sig selv

ved hjælp af falske profiler, og

self-baiting er en form for digi-

tal selvskade, hvor et individ

bruger sig selv som lokkemad

for had eller grove reaktioner.

Rapporten bygger på en spør-

geskemaundersøgelse, en rund-

spørge i sundhedsvæsenet og

hos botilbud, samt interview

med sundhedspersonale og

patienter med selvskadepro-

blematikker. I modsætningen

til de fleste internationale stu-

dier af fænomenet, der primært

fokuserer på børn og unge,

er nærværende undersøgelse

af digital selvskade foretaget

blandt voksne.

Undersøgelsen viser, at 4% af

danskere over 18, der bruger

internettet minimum en gang

om ugen, har udøvet digital

selvskade indenfor det seneste

år. Ifølge undersøgelsen er an-

delen af dem, der har udøvet

digital selvskade, størst i alders-

gruppen 18-34 år, hvor 10% an-

giver at have udsat sig selv for

digital selvskade indenfor det

sidste år. Blandt de 35-55-årige

er tallet 3% og i aldersgruppen

56+ er det 0%. Tallene indikerer

altså, at unge er mest udsatte,

men at der ikke udelukkende

er tale om et fænomen blandt

børn og unge. Også voksne

udsætter sig selv for digital

selvskade.

Opmærksomheden om digi-

tal selvskade har hidtil primært

drejet sig om piger og unge

kvinder, der deler erfaringer

og billeder af fysisk selvskade.

Vores undersøgelse viser imid-

lertid, at der ikke er signifikant

forskel på andelen af mænd

og kvinder, som udøver digital

selvskade. Selvom fænomenet

er lige udbredt blandt mænd

og kvinder, tyder det på, at der

er forskelle i måden, kønnene

udøver selvskade på. Hvor kvin-

der deler deres selvskade, mob-

ber mænd sig selv og opsøger

fora, hvor de bliver genstand

for negativ opmærksomhed.

Interviewene viser, at behand-

lingspersonalet i psykiatrien har

fået øje på udfordringerne med

digital selvskade, som særligt

spiller en rolle for patienter, der

er fysisk selvskadende. Brug af

smartphones rejser flere pro-

blemer og dilemmaer i behand-

lingen. Blandt personalet er der

uklarhed om, hvordan disse

dilemmaer skal håndteres, og

hvad

behandlingspersonalet

har af redskaber.

Rapporten indeholder omtale af selvskade, selvmord og psykiske

vanskeligheder.

Har du brug for hjælp, eller kender du nogen, der har, kan du kontakte:

Livslinien

på tlf. 70 201 201 mellem kl. 11 og 05 alle ugens dage. Chatrådgivnin-

gen er åben mandag og torsdag kl. 17 til 21 samt lørdag og søndag kl. 13 til 17.

Læs mere på Livslinien.dk

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

på tlf. 7010 1818 mandag og tors-

dag kl. 9 til 19, samt tirsdag og onsdag kl. 16 til 19. Chatrådgivningen er åben

mandag og torsdag kl. 17 til 21 samt lørdag og søndag kl. 13 til 17.

Læs mere på Spiseforstyrrelse.dk

Digitalt Ansvar 2022

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

Digital vold

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

Hvad er digital vold?

Smartphones, digitale medier og et internet, der

aldrig sover, betyder, at det er blevet gratis, let

og hurtigt at dele information og skabe kontakt

til andre. Men med udviklingen af nye teknologier

og medier er der også opstået nye muligheder for

at skade andre og sig selv. Nye former for person-

rettede angreb og krænkelser er vokset frem i ly af

en lovgivning, håndhævelse og forebyggelse, der

halter efter.

Hidtil har en stor del af samtalen om skadelige

digitale handlinger drejet sig om digital krimina-

litet, hvor motivet er økonomisk vinding, som fx

misbrug af NemID. Men mange af de skadelige

digitale handlinger drejer sig ikke om økonomi.

De rammer derimod individers integritet, privatliv

og omdømme og har tydelige personlige og psy-

kiske konsekvenser. Disse handlinger har der ikke

været et samlet ord for eller definition af.

Definition skal hjælpe ofre

For at få et fælles sprog og forståelse for de

skadelige fænomener via digitale medier og tek-

nologier, har Digitalt Ansvar i samarbejde med

medlemmer, organisationer og fagpersoner udar-

bejdet en fælles definition for digital vold. Dette

arbejde er i tråd med anbefalinger fra UNICEF,

Det Europæiske Institut for Ligestilling og Nordisk

Ministerråd, som alle efterspørger en klar defini-

tion af digital vold.

Formålet med definitionen er at bidrage til en

mere tidssvarende og effektiv beskyttelse mod

digital vold. Hvis ikke myndigheder, forskere, poli-

tikere og borgerne har et fælles sprog, bliver det

svært at skabe en sammenhængende strategi for

at hjælpe ofre og forebygge. For hvordan skal vi

forebygge og bekæmpe noget, som vi ikke er eni-

ge om, hvad er?

Det handler ikke kun om hævn,

porno og hård tone

I Danmark blev mange først bekendt med skade-

lige digitale handlinger gennem begrebet ”hævn-

porno” og debatten om ”den hårde tone” og den

”hadefulde debat” i midten af 2010’erne. Men

hævnporno er som begreb ikke særligt dækkende,

da hævn ikke altid er et motiv, og ordet kun dæk-

ker ulovlig billeddeling. Ligeledes er ”tonen” hver-

ken dækkende eller et særligt præcist begreb, da

det som udgangspunkt kun handler om sprog i

debatter og synes at dække alt fra dødstrusler til

vulgært sprogbrug.

Begrebet vold følger med tiden

Fra at vold udelukkende drejede sig om fysisk

vold, er voldsbegrebet i dag udvidet til at dække

handlinger, der er skadelige i fx et psykisk, seksu-

elt eller økonomisk perspektiv. Digital vold ligger

i forlængelse af og er ofte forbundet med forskel-

lige former for vold i den fysiske verden, især psy-

kisk vold. Hvor fysisk vold har været kriminaliseret

i århundreder, blev psykisk vold først strafbart i

2019.

Digital vold kan – ligesom andre former for vold –

have alvorlige følger for offeret. Digital vold er eg-

Digital selvskade

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

net til at nedbryde offerets identitet, selvværd og

selvtillid, og kan føre til forskellige psykiske mén

og skader hos offeret. Det er dog ikke en betin-

gelse, at digital vold konkret har krænket offeret,

men at handlingen er egnet til det.

Ofte har digital vold også konsekvenser for of-

ferets mulighed for at navigere i en digitaliseret

verden. Det kan opstå, når ofre udelukkes af deres

hackede profiler, eller gerningspersoner chikane-

rer ofre i en sådan grad, at de føler sig tvunget

til at forlade platforme, som ellers var rammesæt-

tende for deres daglige liv.

Definitionen af digital vold er udarbejdet af Digitalt

Ansvar i samarbejde med foreningens medlemsorga-

nisationer og netværk samt en redaktion bestående af:

Nell Rasmussen (Selvstændig juridisk konsulent og for-

fatter), Mie Oehlenschläger (Stifter af Tech & Childhood

og ekstern lektor, New Media Studies), Trine Baumbach

(Professor ved det Juridiske Fakultet, Københavns

Universitet) og Signe Uldbjerg Mortensen (Ph.d. ved

Aarhus Universitet).

Definitionen af digital vold støttes indtil videre af Børns

Vilkår, DareGender, Lev uden vold, Center for Digi-

tal Pædagogik, Dansk Stalking Center, Landsorgani-

sationen for Kvindekrisecentre, Joan-Søstrene, Me-

diesundhed for Børn og Unge, Dansk Kvindesamfunds

Krisecentre, Søstre mod Vold og Kontrol, Offerrådgiv-

ningen, Sex & Samfund, SSP-samrådet og Red Barnet.

Definition

Digital vold er

digitale handlinger,

der er egnede til at skade en person

psykisk eller krænke dennes privatliv gennem nedværdigende, forulem-

pende eller krænkende adfærd.

En ”digital handling” er en handling, der udføres ved brug af et

di-

gitalt medie eller teknologi

som f.eks. en computer, tablet, GPS eller

telefon.

Privatliv

skal forstås i overensstemmelse med begrebet ”familie- og pri-

vatliv” som defineret i artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention

Privatlivet omfatter således også en persons omdømme

og arbejdsliv

§+

Fokus på det skadelige

mere end motivet

Inkluderer både det ulovlige og

det ikke-ulovlige

Teknologi kan også

være en aktør

Digitalt Ansvar 2022

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

Digital vold rammer vores privatliv

Hver dag skabes et hav af oplysninger om os, og

mange er tilgængelige online. Virksomheder, ar-

bejdsgivere, det offentlige og andre borgere har i

stigende grad adgang til mere eller mindre privat

information om os. Vores privatliv, familieliv og ar-

bejdsliv bliver i dag dokumenteret og monitoreret

af os selv og andre i en grad, som få årtier tilbage

ville blive anset for utænkeligt. Vores liv er blevet

digitalt, og privatlivet er ikke længere forbeholdt

vores hjem og vores individuelle kommunikation.

Data og viden kan bruges af os og andre til gøre

livet nemmere, mere bekvemt, forme gode, sun-

de relationer og hjælpe os med andre selvvalgte

ønsker. Gamle venner kan holde kontakt. Man

kan finde en kæreste via nettet, og information

er altid tilgængeligt og lige ved hånden. Der er

dog også bagsider ved denne grænseløse datade-

ling. De teknologiske muligheder giver hidtil usete

muligheder for at misbruge og krænke vores in-

tegritet og det, vi oplever som privat.

Det er ikke længere kun en lille gruppe kendte,

virksomhedsledere og politikere, der skal forholde

sig til og bekymre sig om deres omdømme. Børn

og unge vokser i dag op i en digital kultur, hvor

blandt andet sociale medier danner rammen for,

at deres person bliver vurderet konstant via likes,

ratings, delinger, visninger med videre. Alle er ble-

vet redaktører af deres eget omdømme, og hos

mange er næste opslag, snap eller post hele tiden

i tankerne.

Voksnes omdømme kan også rammes og blive

skadet, fordi det er let, hurtigt og nemt at sprede

urigtige oplysninger om andre til mange tusinde

mennesker eller på anden måde hænge en per-

son ud på nettet til offentligt skue. For 15 år siden

var den offentlige gabestok forbeholdt de få, i dag

kan alle ende i den digitale gabestok.

Personer med minoritetsbaggrund ser ud til at

være særligt udsatte

, og det rammer både indi-

viders private og professionelle liv. Digitalt An-

svars undersøgelse fra 2021 viste fx, at hver tiende

på det private arbejdsmarked har oplevet digi-

tal chikane fra eksterne som gæster og kunder,

og 68% af dem omhandlede løgne eller usande

beskyldninger om dem. Derfor er der behov for et

kritisk blik på, om beskyttelsen af vores integritet,

privatliv og omdømme er fulgt med den digitale

udvikling.

Teknologi har ændret volden

Digitale medier og tjenester giver mulighed for

og opfordrer til at udbrede materiale hurtigt og

gnidningsfrit, og de tilbyder let adgang til kontakt

gennem mange kommunikationskanaler. Det be-

tyder, at der i sagerne om digital vold både kan

være mange gerningspersoner og mange ofre

involveret. Ét offer kan blive udsat for forbrydel-

ser fra en lang række gerningspersoner, som det

skete i den såkaldte Umbrellasag, hvor 1100 per-

soner blev retsforfulgt for at have delt krænkende

materiale af en 15-årig pige

. Men også én ger-

ningsperson kan have mulighed for at nå en lang

række ofre, som var tilfældet i det, der er blevet

omtalt ”sagen om de 169 piger”, hvor 169 piger

blev udsat for blandt andet sextortion af én ger-

ningsmand

En særlig omstændighed ved digital vold er des-

uden, at det er et fænomen uafhængigt af aktør.

Det vil sige, at volden ikke nødvendigvis er knyttet

til gerningsperson. Volden kan også forekomme

via en algoritme eller anden teknologi. Ved at

løsne sammenhængen mellem vold og en ger-

ningsperson, rummer begrebet også de skadelige

effekter, der opstår som konsekvens af teknologi

og digitale tjenesters design, forretningsmodeller

og effekt.

Det vil sige, at digitale tjenester og teknologi ikke

bør anses som neutrale og passive, men i ste-

det som ”performative” aktører, der kan påføre

eller forværre skade. De er aktivt med til at forme

fænomener og påvirke handlinger, der ikke ville

Digital selvskade

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

kunne eksistere uden dem. Arkitekturen for de

digitale tjenester kan altså i sig selv have util-

sigtede og skadelige konsekvenser for brugerne

Algoritmer prioriterer skadeligt

indhold

Facebooks, TikToks og andre digitale medieplat-

formes indholdsstyring er udformet til at skabe

gunstige betingelser for engagement. Det bety-

der, at de algoritmer, der udvælger indhold til for

eksempel Facebook-brugeres feed, prioriterer ind-

hold, som kan få os til at blive længere på mediet,

klikke på mere indhold og se flere annoncer. Det

er et kerneelement af virksomhedens forretnings-

model. Det kan imidlertid også virke forstærkende

i forbindelse med digital vold.

Det har tidligere været afdækket, at indhold fra

netmedier, der er kendt for at sprede misinfor-

mation om covid-19, er blevet vist langt oftere

end opslag fra verdens førende sundhedsorgani-

sationer

, og at Facebooks algoritmer prioriterer

hadefuldt og ”kontroversielt” indhold og dermed

giver skadelige opslag større eksponering og en-

gagement

. På den måde kan deling af ulovligt

eller skadende indhold accelereres og hjælpes på

vej af de sociale mediers indholdsstyring.

Et andet eksempel på at teknologien er en aktør

i sig selv, er anbefalingsalgoritmer, som fører til

mere og mere ekstremt indhold. Som de fleste

andre digitale tjenester er YouTube interesseret

i at fastholde brugernes opmærksomhed længst

muligt. Det har betydet, at YouTubes algoritme

har anbefalet mere og mere ekstremt indhold til

deres brugere. Den form for anbefalingsalgoritme

medfører en risiko for radikalisering. Det oplevede

amerikaneren Caleb Cain, som til New York Times

fortalte, hvordan han oprindeligt gik på YouTube

efter selvhjælpsvideoer, men oplevede at blive

radikaliseret ind i et ekstremt højreorienteret uni-

vers. YouTube anbefalede ham gradvist mere og

mere ekstreme, misogyne, racistiske videoer, der

startede af sig selv, når den forrige video var set

færdig.

Push-beskeder spredte krænk-

ende materiale

På det sociale medie Reddit foregår al deling af

information i såkaldte subreddits, der er grupper

dedikeret til et bestemt emne. I et subreddit kan

mediets brugere diskutere eller dele opslag rela-

teret til gruppens tema. Har et opslag fået særligt

meget opmærksomhed, kan det via algoritmer

blive sendt ud via push-beskeder, som Reddit bru-

ger til at fange og fastholde brugernes opmærk-

somhed.

I 2021 kom det frem, at Reddits algoritmer havde

været med til at udbrede kendskabet til et nøgen-

billede af en 14-årig pige. Push-beskederne blev

sendt ud til brugere, der ikke selv havde opsøgt

den gruppe, hvori materialet blev spredt. Beske-

derne indeholdt blandt andet efterspørgsler på

links til det ulovlige billede og gjorde brugerne

opmærksomme på, at billedet eksisterede, og

hvor det kunne findes. Reddits algoritmer kan

altså i dette tilfælde anses som en aktør, der var

med til at udøve digital vold mod flere ofre.

Digitalt Ansvar 2022

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

Beskyttelse mod digital vold er ikke tilstrækkelig

Digitaliseringen af vores liv og samfund er gået så

hurtigt, at loven, håndhævelsen og forebyggelsen

ikke er fulgt med. En stor del af de skadelige hand-

linger online kender vi til i forvejen. De kræver

justeringer i straffeloven og håndhævelse af de

regler, som gælder på nettet, men ikke nye juri-

diske greb. Det er fx tilfældet med ulovlig billed-

deling (straffelovens § 264 d) eller digitale trusler

(straffelovens § 266).

Andre skadelige handlinger er mindre velkendte

og har skabt et nyt behov for beskyttelse. Det

kan fx være misbrug af andres identitet. Førhen

var det vanskeligere at udgive sig for at være en

anden – det krævede et større setup med måske

en paryk og medsammensvorne. I dag er det der-

imod meget nemt med en falsk social medie-pro-

fil, som giver mulighed for at få kontakt med an-

dre på falske præmisser digitalt.

Straffeloven og kriminalisering er dog ikke svaret

på alle udfordringer med digital vold. Digital vold

omfatter også vold, der ikke er kriminaliseret, og

hvor straf kan virke uhensigtsmæssig. Eksempel-

vis digital selvskade, hvor en person udøver fysisk

selvskade og deler billeder af skaderne i grupper

på sociale medier. Det har tydelige, mærkbare

skadevirkninger for andre, som kan påvirkes til at

udføre selvskade. Det taler for at kriminalisere ind-

holdet, så det medvirker ikke til at øge selvskaden.

Derimod virker det ulogisk at straffe psykisk sår-

bare mennesker, der deler indholdet. Her skal an-

dre værktøj end straf tages i brug.

En anden udfordring med den digitale vold hand-

ler om, at politi og anklagemyndighed alt for ofte

kommer til kort i sager om digital vold på grund

af hastigheden og mængden, og fordi volden

foregår på eller via digitale tjenester med hov-

edsæde i udlandet. Det kræver ofte en interna-

tional retsanmodning, som kan tage meget lang

tid at sagsbehandle, og det forudsætter, at politi-

samarbejdet på tværs af lande er på plads.

Straffeloven og politiindsatsen kan ikke løse

alle udfordringer med digital vold og kan alene

udgøre en del af værnet mod denne voldsform.

Det er netop kendetegnende ved digital vold, at

den foregår via en digital tjeneste, som sociale

medier eller en teknologi. Derfor er der brug for

at involvere og ansvarliggøre de digitale aktører

– de digitale tjenester – som danner rammen om

vores digitale liv. Her spiller EU-lovgivningen en

hovedrolle.

De digitale aktører skal invol-

veres og ansvarliggøres

I 1996 i USA og i 2000 i EU blev der vedtaget

lovgivning, som har været med til at forme vores

moderne internet og digitale tidsalder. Lovgivning

giver digitale tjenester stor frihed, men meget be-

grænset ansvar. Hvor publicistiske massemedier

har frihed til at bestemme over indhold, men sam-

tidig har et redaktionelt ansvar for indhold, så har

sociale medier og andre digitale tjenester ikke et

ansvar for indholdet, og hvad der foregår på eller

via deres tjenester. De digitale tjenester kan redi-

gere eller moderere det brugergenerede indhold,

men står ikke til ansvar for det.

Der er således ikke en generel forpligtelse for digi-

tale tjenester til aktivt at undersøge forhold eller

have proaktive foranstaltninger for at komme

ulovligt indhold og kriminalitet til livs.

Forudsætningen for at være fri for ansvar er dog,

at tjenesten ikke har noget kendskab til det ulov-

lige indhold eller den ulovlige aktivitet. Får digi-

tale tjenester konkret kendskab til ulovlige aktivi-

teter eller ulovligt indhold, skal de dog straks tage

skridt til at fjerne det pågældende indhold eller

hindre adgangen hertil. Et såkaldt ”notice and take

down”-system. En udfordring ved det system er, at

det er svært at vurdere, hvor hurtigt ”straks” er, og

hvad det konkret betyder ”at tage skridt til”.

I 2022 blev Digital Services Act (DSA) vedtaget i

EU. Den nye forordning om digitale tjenester vi-

derefører den generelle ansvarsfritagelse fra 2000

for digitale tjenester, og de store sociale mediers

ansvarsfrihed er skrevet ind.

Ansvarsfriheden ændrer muligheden for at sætte

ind over for den digitale vold. Straffelovens krimi-

Digital selvskade

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

nalpræventive effekt og mulighed for at rets-

forfølge bliver i udgangspunktet sat ud af kraft,

da EU-reglerne skaber juridisk helle til de digitale

tjenester.

Det betyder, at Danmarks ellers hårde bestem-

melser om medvirken, der siger, at ”alle, der ved

tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til ger-

ningen”, i udgangspunktet ikke kan anvendes til

at ansvarliggøre de digitale tjenester i sager om

digital vold.

Det ville ellers være oplagt, at digitale tjenester

som sociale medier kunne retsforfølges efter det

brede medvirkensansvar, vi har her til lands, som

eksempelvis betyder, at et trykkeri kan blive med-

ansvarlig for indholdet af en plakat.

EU en forpligtelse til at beskytte borgerne mod

krænkelser af privatlivet – herunder forpligtelse til

at efterforske og retsforfølge.

Når en lukket gruppe på flere hundrede medlem-

mer fx deler intime billeder ulovligt, fremsætter

racistiske, truende eller usande påstande, deler

sundhedsoplysninger uden samtykke med videre,

så er gruppens kommunikation beskyttet mod

indblanding af hensyn til retten til privatliv. Sociale

medier er ikke forpligtet til at gribe ind og må ikke

overvåge, og politiet har kun mulighed for at få

adgang til grupperne, hvis der er tale om meget

alvorlige forbrydelser.

Det er brugerne selv, der skal

reagere på digital vold

Beskyttelsen mod digital vold bygger på, at det er

brugerne og ikke virksomhederne på nettet, der

skal holde øje og reagere. EU-regler stiller derudo-

ver flere krav til brugere og myndigheder, når de

klager. En klage kræver en underbygget begrund-

else og en nøjagtig angivelse af, hvor den digitale

vold er. Det kan fx være en URL-adresse samt navn

og e-mailadresse på den person eller enhed, der

klager – og en erklæring om, at oplysningerne og

påstandene er nøjagtige og fuldstændige.

Kravene kan have den virkning, at mange ikke

klager, da det er for tidskrævende, besværligt og

man ønsker at være anonym. Der er en mispro-

portionalitet mellem den konstante strøm af sta-

digt nyt indhold i det digitale miljø på den ene

side og langsommeligheden i klageprocessen på

den anden. Især kravet om en URL-adresse, som

er en unik henvisning til en bestemt placering på

en hjemmeside, er svær.

Behov for en national strate-

gi for forebyggelse og

bekæmpelse af digital vold

Som beskrevet er der mange, store udfordringer,

når det kommer til at forebygge, efterforske og

retsforfølge digital vold, som grooming, ulovlig

deling af private oplysninger, digitale trusler, stalk-

ing med videre. Derfor er der behov for en sam-

let strategi med målet om at nedbringe antallet

af ofre, som udsættes for digital vold og sikre, at

gerningspersoner retsforfølges.

Dette mål kan ikke alene opnås ved at ændre

straffeloven for at kriminalisere nye fænomener

eller ved at ansætte flere betjente. Målet nås heller

ikke ved at lægge hele ansvaret over på brugerne

på nettet, eller over på undervisere, forældre eller

myndighederne, eller satse på teknologiske løs-

ninger, som kan fjerne alt det problematiske og

ulovlige.

Der er derimod brug for en samlet forpligtende

strategi, som har til formål at binde de forebyg-

gende indsatser sammen med en effektiv beskyt-

telse og retsforfølgelse af digital vold. Her giver

det mening at skele til andre strategier på andre

voldsformer, som Danmark og andre lande har

forpligtet sig på at gennemføre i form af konven-

tioner.

Grupper og chats er lukket land

De lukkede fora på nettet som grupper på Face-

book, subreddits, eller andre chatgrupper med

begrænset adgang rejser et dilemma om privat-

livsbeskyttelse. På den ene side vil EU-lovgivning-

en gerne beskytte privat kommunikation mellem

privatpersoner. Samtidig har medlemsstaterne og

Digitalt Ansvar 2022

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

Danmarks forpligtelser til at sætte ind

Vold er et menneskeretligt spørgsmål, der er

omfattet af både internationale og europæiske

menneskerettighedskonventioner. Lande, der har

tiltrådt konventionerne, er bundet af dem. Det

betyder, at landet har forpligtet sig til at beskytte

personer mod vold og andre overgreb fra statslige

myndigheder og organer og fra andre personer i

samfundet.

Beskyttelsespligten omfatter alle personers ret til

liv, helbred og integritet. En særlig pligt består i

forhold til bl.a. kvinder og børn ud fra en anerken-

delse af, at de er særligt udsatte for kønsbetinget

vold og vold i familien.

Ikke blot fysisk vold, men også psykisk, seksuel og

økonomisk vold og stalking er nu anerkendt som

vold i internationale konventioner. Disse former

for offline vold i samfundet og familien er generelt

kriminaliseret i de enkelte lande. Digital vold lig-

ger i forlængelse af og er ofte forbundet med for-

skellige former for offline vold, men foregår ofte

ustraffet, blandt andet fordi de involverer meget

ulige aktører magtmæssigt og teknisk og ofte

foregår internationalt.

for landene i Europarådet, men har siden præget

forståelsen af digital vold i europæiske mennesk-

eretlige sammenhænge, blandt andet i Den Eu-

ropæiske Menneskerettighedsdomstol.

I et menneskeretligt perspektiv har et land pligt til

at forebygge og beskytte personer mod vold og at

retsforfølge udøvere. Forpligtelsen kan fx opfyldes

ved at gennemføre almen oplysning om digital

vold, at gøre digitale krænkelser strafbare og at

strafforfølge udøverne af de strafbare krænkelser.

Et lands evne (og vilje) til at efterleve sine konven-

tionsforpligtelser er selvfølgelig afgørende for at

beskytte personer effektivt mod digital vold.

Det kan imidlertid være vanskeligt at opfylde

pligterne i praksis. Dels spænder udøverne af

digital vold fra enkeltpersoner til magtfulde in-

ternationale tech-virksomheder. Fx kan det være

meget personale- og ressourcemæssigt krævende

for politi og anklagemyndighed at gennemføre

straffesager mod individuelle krænkere, der ulov-

ligt deler private billeder på sociale medier. I visse

tilfælde skal beskyttelsen af personers privat- og

familieliv ved digital vold balanceres mod andre

personers menings og- ytringsfrihed. Det kan

være juridisk vanskeligt. Og i andre tilfælde er in-

ternational efterforskning nødvendig for at rets-

forfølge de digitale voldsudøvere.

Internationale tech-virksomheders kontrol over

digitale medier og tjenester betyder, at statslige

aktører, herunder politiet, skal gå via dem for fx

at få fjernet ulovligt billedmateriale. Derved bliv-

er tech-virksomhederne ”gatekeeper” for rets-

håndhævelsen. Virksomhederne udøver på grund

af deres særlige position i markedet væsentlig

kontrol over adgangen til en central samfundsres-

source.

Et enkelt land kan derfor have vanskeligt ved at

ansvarliggøre internationale tech-virksomheder

og regulere deres adfærd. Desuden er mulighed-

erne for at retsforfølge virksomhederne ofte

begrænsede. Menneskerettigheds- og andre

konventioner af betydning for at bekæmpe dig-

ital vold giver de lande, som tiltræder dem, ens-

artede forpligtelser og redskaber, og de involverer

Digital vold og menneske-

rettigheder

Europarådet, der bygger på principper om at

fremme demokrati, menneskerettigheder og

retsstaten, tog i 2001 fat på spørgsmålet om

IT-kriminalitet med Konventionen om IT-krimi-

nalitet. Den omtaler dog ikke digital vold. I 2018

offentliggjorde en arbejdsgruppe under Overvåg-

ningskomitéen til Konventionen om IT-kriminalitet

imidlertid en kortlægning af ”cyber violence,” det

vil sige cyber- eller digital vold.

Arbejdsgruppen definerede cybervold som ”brug

af computersystemer til at forårsage, fremme

eller true med vold mod individer, som resulter-

er i eller med sandsynlighed resultater i fysisk,

seksuel, psykologisk eller økonomisk skade eller

lidelse, og som kan indebære udnyttelse af indi-

videts omstændigheder, karakteristika eller brug

af svagheder.”

Definitionen er ikke bindende

Digital selvskade

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

landene i et internationalt samarbejde om at ef-

terforske og retsforfølge magtfulde udøvere eller

formidlere af digital vold. Det er væsentligt for at

fremme og styrke landenes indsats.

Staten og dens institutioner er desuden forpligt-

ede til ikke selv at krænke borgernes familie- og

privatliv og andre frihedsrettigheder. Masse-

overvågning med overvågningskameraer og tek-

nologier som ansigtsgenkendelse, der er i stand

til at identificere individer, kan være sådanne

krænkelser. Et lands brug af logning via tele- og

internetudbyderes lagre af personers kommunika-

tionsdata og sociale mediers brug af oplysninger

om enkeltpersoner kan også under konkrete om-

stændigheder udgøre krænkelser af menneske-

rettighederne.

Relevante konventioner

De konventioner, der er relevante for digital vold, har vi beskrevet i bilaget. Blandt dem er Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention (EMRK), som indeholder de centrale menneske- og frihedsrettigheder,

der gælder for Europarådets medlemslande.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har afsagt to domme om digital chikane og vold.

I dommen Buturuga mod Rumænien fra 2020

anerkender domstolen for første gang, at digital mobning

(cyber-bullying) er et aspekt af vold mod kvinder og piger, jf. artiklerne 3 og 8 i EMRK. Domstolen fast-

slog, at staten har en positiv pligt til at beskytte en persons fysiske og moralske integritet mod angreb fra

andre, herunder mod digital mobning af en tidligere partner. Dommen er interessant, da det var første

gang domstolen behandlede digital mobning som et aspekt af vold mod kvinder.

I relation til vold i hjemmet fandt domstolen, at digital overvågning ofte blev foretaget af personens part-

ner. Den accepterede derfor, at handlinger som uberettiget overvågning, at skaffe sig adgang til eller at

gemme ens partners korrespondance kunne tages i betragtning af de indenlandske myndigheder i sager

om vold i hjemmet.

Domstolen har altså taget et bredt standpunkt og har set fysisk vold og digital chikane som en helhed. I

en gennemgang af domstolens domme fra 2020 omtales, at vold mod kvinder og piger kan antage for-

skellige former som digital krænkelse af privatlivet, indtrængen i offerets computer og opsamling, deling

og manipulation af data og billeder, inklusive private data.

I en senere dom fra 2021, Volodina mod Rusland (No 2)

, fastslog domstolen, at Rusland ikke havde op-

fyldt sin pligt efter artikel 8 i EMRK om retten til privat- og familieliv i EMRK til at beskytte en kvinde mod

vold i hjemmet. Domstolen pegede på, at den russiske stat i forbindelse med en partnervoldssag ikke

havde imødekommet en kvindes ønske om at undersøge hendes eksmands gentagne indgreb i hendes

computer som digital vold og ikke havde retsforfulgt manden for det.

Digitalt Ansvar 2022

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

Digital selvskade

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

Hvad er digital selvskade?

Selvskade er, når en person med vilje påfører sig

selv en skade uden at have hensigt at tage sit

eget liv og uden social accept. Digital selvskade

er, når de skadelige handlinger rettet mod sig selv

foregår ved hjælp af digitale medier og tjenester.

Fænomenet kan beskrives som en underkategori

til digital vold, hvor volden er rettet mod personen

selv.

Digital selvskade er opstået som fænomen

sideløbende med en stigning i fysisk selvskade.

I Danmark beretter fagfolk fra psykiatrien om en

markant stigning i fysisk selvskade over de se-

neste 10-20 år, og internationale undersøgelser

bekræfter et lignende billede.

Eksperter peger

på, at de sociale medier kan have bidraget til stig-

ningen i selvskadende adfærd.

Som fænomen er digital selvskade stadig relativt

nyt, og der mangler endnu en definition, der op-

stiller klare rammer for fænomenet, og som der

er konsensus om i forskningen. Flere undersøgel-

ser viser, at en stor del af det, vi foretager os on-

line, er at forstå som skadeligt for vores trivsel og

mentale sundhed

, men hvor grænsen går mel-

lem uhensigtsmæssig digital adfærd og decideret

digital selvskade, mangler der endnu en fyldest-

gørende definition på. Af de få undersøgelser, der

indtil videre er foretaget af digital selvskade, tag-

er flere udgangspunkt i digital selvskade som et

fænomen, der dækker over to slags adfærd: Dels

at mobbe sig selv online gennem anonyme pro-

filer, dels at poste noget ondsindet om sig selv

anonymt online.

Der eksisterer derudover en anden forståelse af

digital selvskade som et fænomen, der dækker

over det at opsøge fora, hvor der bliver skrevet

nedsættende og hadefulde ting om en.

For

kendte eller omdiskuterede personer kan det fx

være at opsøge fora, hvor ens specifikke person

bliver lagt for had, og for personer med minoritets-

baggrund kan det fx bestå i at opsøge fællesska-

ber, hvor der florerer had og diskrimination af én.

Det kan fx være at opsøge homofobiske fora, hvis

man selv er homoseksuel.

Digital selvskade

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

Eksemplet ovenfor kan kategoriseres som en form

for ”self-baiting”, hvor et individ med vilje opsøger

situationer eller konflikter, som kan føre til ned-

erlag eller lidelse for én selv. Det er en af de for-

mer for digital selvskade, som denne analyse er

bygget op omkring. De to andre former for digital

selvskade, vi ser nærmere på, er digitalisering af

fysisk selvskade og digital selvmobning. Opdel-

ingen af digital selvskade i de tre former stammer

fra Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.

Digitalisering af fysisk selvskade

Digitalisering af fysisk selvskade dækker over epi-

soder, hvor et individ har begået fysisk selvskade

og derefter delt dokumentation af selvskaden

online. Det kan eksempelvis foregå i netværk på

de sociale medier eller i chatgrupper. Selvom in-

dividet måske opsøger netværk for selvskade

eller indhold relateret til selvskade for at finde

støtte og ligesindede, ender det typisk med at

forværre individets mentale helbred. I værste til-

fælde kan netværk centreret om selvskade sætte

gang i den såkaldte ”Werther-effekt” opkaldt efter

Goethes roman ”Den unge Werthers lidelser” fra

1774. Werther-effekten består i, at øget omtale af

selvmord fører til en stigning i selvmord

. Samme

mekanisme gør sig ifølge forskere gældende for

eksponering for selvskade – særligt grafisk afbild-

ning og maleriske beskrivelser af fænomenet kan

være med til at øge trangen til selvskade hos an-

dre.

Digitalisering af fysisk selvskade er at forstå som

digital selvskade, da netværk om selvskade på

de sociale medier virker stimulerende på selv-

skadende adfærd. De tilbyder et fællesskab og

en mulighed for at opnå status og identitet på

baggrund af selvskadende adfærd, hvilket gør det

vanskeligt at stoppe adfærden. Endvidere viser

undersøgelser, at billeder af fysisk selvskade er

med til at stimulere trangen til at udøve selvskade

hos dem, der ser materialet,

samt at eksponering

for selvmord og suicidal adfærd øger risikoen for

selv at begå selvmordsforsøg.

Deling af materi-

ale, der dokumenterer fysisk selvskade i netværk

på de sociale medier, er med til at give inspiration

til måder, man kan udøve selvskade på.

En undersøgelse foretaget af Foreningen Spise-

forstyrrelser og Selvskade i 2016 viser, at blandt

personer, som lider af eller har lidt af en spise-

forstyrrelse og/eller selvskade, vurderer en tred-

jedel, at de sociale medier havde afgørende be-

tydning for, at de i første omgang udviklede en

spiseforstyrrelse eller selvskadende adfærd.

Som

en tidligere indlagt i psykiatrien på grund af blandt

andet selvskade, fortæller:

”Sociale medier har helt sikkert haft en indflydelse

på mig. Jeg har set billeder og videoer af folk, der

har cuttet, slået hovedet ind i væggen og sådan

noget. Det har påvirket mig på den måde, at jeg

føler, det er mere okay at gøre de ting.”

Metode

Rapporten bygger på offer- og ekspert-interviews, en spørgeskemaundersøgelse foretaget i samarbejde

med analysevirksomheden Epinion og en rundspørge blandt bosteder og i psykiatrien i hele landet.

Vi har foretaget seks interviews med personer tilknyttet psykiatrien, hvoraf fire var med fagpersonale i

psykiatrien og to med brugere af psykiatrien.

Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført blandt 1.013 danskere i alderen 18+ år, som er på internettet

på deres mobil, tablet eller computer minimum én gang om ugen (f.eks. på sociale medier, mail, goog-

le-browser el. lign.). Data er indsamlet repræsentativt på køn, alder og geografi for den danske befolkning

og bruttovejet, hvorefter personer, der ikke bruger internettet minimum én gang om ugen, er sorteret

fra og vægtene normaliseret. Data kan således betragtes som repræsentativt for den del af den danske

befolkning over 18 år, som er på internettet ugentligt. Data er indsamlet i perioden fra den 19. til den 25.

april 2022.

Rundspørgen er sendt til botilbud, der har specialiseret sig i selvskade og spiseforstyrrelse. Vi sendte

rundspørgen til kontaktpersoner på 57 botilbud under servicelovens §107 og §108 og modtog 22 svar.

Digitalt Ansvar 2022

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

I Danmark har fokus særligt været på det store on-

linenetværk ”Priv”. Det er et lukket netværk på In-

stagram, hvor fysisk selvskade og selvmordsforsøg

deles. Her liker, kommenterer og deler piger og

unge kvinder billeder af selvskade, spiseforstyr-

relser, selvmordsplaner og selvmordsforsøg.

Netværket beror på en ekstrem hemmeligheds-

og tavshedskultur, som brugerne af netværket

håndhæver overfor hinanden – ingen i netværket

må fortælle udenforstående om eller anmelde de

private opslag, der bliver delt. De fleste af bru-

gerne på netværket er sårbare unge mellem 15 og

29 år, og mange af dem er en del af det psykia-

triske system.

Et tidligere Priv-medlem fortæller:

”Vi var stort set alle sammen en del af psykiatrien,

hvor ordet tavshedspligt også bruges meget (...) Vi

ved alle, hvad ordet betød, og at det var ulovligt,

at bryde en tavshedspligt. Det gjorde, at man ikke

sagde noget, idet tavshedspligten var altover-

skyggende”

I netværket høster selvskade og selvmordsforsøg

anerkendelse alt efter, hvor farlig selvskaden eller

selvmordsforsøgene er. Brugere af netværket

fortæller, hvordan billeder med alvorlig grad af

selvskade får flere kommentarer og likes, og der-

igennem opildner og inspirerer de øvrige med-

lemmer.

Lignende netværk ses i andre lande

og på tværs af landegrænser. Efter kendskab til

netværket blev udbredt i den bredere befolkning

gennem blandt andet DR-dokumentaren ”Døde

pigers dagbog”, er netværket angiveligt forsøgt

lukket ned. Interviewpersoner, Digitalt Ansvar har

talt med, bekræfter dog, at der stadig eksisterer

lignende netværk på Instagram, som i daglig tale

endnu kaldes Priv.

2013 som 14-årig efter at have modtaget en lang

række voldsomme beskeder på mediet Ask.fm.

Efterfølgende undersøgelser viste, at 98% af besk-

ederne kom fra hendes egen IP-adresse. Hun

havde altså benyttet sig af mediet til at mobbe sig

selv anonymt. Det var næppe den digitale selv-

mobning i sig selv, der ledte til hendes selvmord,

men det kan have bidraget til negative følelser og

gjort det sværere at håndtere en allerede eksiste-

rende sårbarhed.

Self-baiting

Self-baiting er en form for digital selvskade, hvor

et individ bruger sig selv som lokkemad for grove

og hadefulde kommentarer eller reaktioner. Det

kan fx bestå i, at et individ lægger et billede af

sig selv på de sociale medier med et hashtag, som

opfordrer andre til at skrive negative kommentar-

er om sit udseende. Det kan også være adfærd,

hvor et individ opsøger konflikter med visheden

om, at individet ved at deltage vil blive nedgjort

eller lagt for had.

En form for self-baiting er såkaldte ”selfie-threads”,

hvor individer poster billeder af sig selv, som de

andre brugere kan kommentere på. Afhængigt af

tonen og kulturen på det givne forum kan individ-

er blive bekræftet i deres positive- eller negative

selvopfattelse.

Denne form for self-baiting eksisterer blandt

andet i ”incel-miljøer”, hvor unge mænd finder

sammen i destruktive fællesskaber centreret om

had til kvinder.

Ordet incel kommer fra ”invol-

untary celibate”, og online-miljøet er særdeles

kvindefjendsk. I selfie-threads tilknyttet incelfora

går kommentarerne primært på, hvordan de unge

mænd er udelukket fra nogensinde at indgå i ro-

mantiske forhold på grund af deres udseende og

genetik.

For mændene kan det at blive bekræftet

i sit dystre verdenssyn være med til at holde dem

fast i en negativ forståelse af både sig selv og om-

verdenen.

Digital selvmobning

Digital selvmobning består i, at et individ mobber

sig selv ved hjælp af falske profiler. Fænomen-

et bliver også ofte omtalt som auto-trolling og

kan have til hensigt at fremstille individet som

mobbeoffer. Det vil sige, at digital selvmobning

kan være en måde at give svære følelser en be-

rettigelse og få dem til at fremstå konkrete og

håndterbare.

Et af de første kendte tilfælde af fænomenet er

Hannah Smith fra England. Hun begik selvmord i

Digital selvskade

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

Opsummering

Digital selvskade er en form for digital vold, hvor volden er rettet mod én selv. En videnskabeligt velfun-

deret definition af digital selvskade eksisterer endnu ikke, men centrale aktører deler fænomenet op i

digital selvmobning, self-baiting og digitalisering af fysisk selvskade.

Digitalisering af fysisk selvskade foregår ved, at et individ begår fysisk selvskade og derefter deler det

online. I Danmark og internationalt har der de seneste år været fokus på netværk centreret om selvskade,

da de virker stimulerende på selvskadende adfærd og kan være farlige at indgå i.

Digital selvmobning består i, at et individ mobber sig selv ved hjælp af falske profiler. Motiverne kan være

mange. Bl.a. kan digital selvmobning være en måde at give svære følelser en berettigelse eller fremkalde

reaktioner fra andre.

Self-baiting er en form for digital selvskade, hvor et individ bruger sig selv som lokkemad for had eller

grove reaktioner. Det kan også dække over det at opsøge konflikter eller bestemte fora, hvor et individ

på forhånd ved, at det vil blive lagt for had eller lide nederlag.

Hvor udbredt er digital selvskade?

Vores undersøgelse af danskere over 18 år, der

bruger internettet minimum en gang om ugen,

viser, at 4% af danskerne har udsat sig selv for digi-

tal selvskade indenfor det sidste år. Heraf har 2%

udsat sig selv for digital selvmobning, 2% har delt

materiale af fysisk selvskade og 1% har udsat sig

selv for self-baiting. Da digital selvskade endnu er

et relativt nyt fænomen, er det vanskeligt at vur-

dere om tallet er højt eller peger på en eventuel

stigning. Indtil videre eksisterer der kun ét studie

af digital selvskade blandt voksne. Studiet, som er

fra 2022, konkluderer, at blandt voksne amerika-

nere havde 16,3% på et tidspunkt postet noget

ondsindet om sig selv anonymt på nettet, og 8%

havde onlinemobbet sig selv anonymt.

At tallet

fra det amerikanske studie er højere end vores tal

for digital selvmobning på 2%, skyldes muligvis,

at studiet dækker adfærd i hele de adspurgtes liv,

mens vores undersøgelse kun dækker det seneste

år.

Digital selvmobning

Delt materiale, der

dokumenterer fysisk

selvskade

af voksne danskere har

udsat sig selv for digital

selvskade

Self-baiting

Digitalt Ansvar 2022

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

Risiko for digital selvskade dal-

er med alderen

Fordelt på alder kan vi se, at blandt de 18-34-årige

har 10% udsat sig selv for en eller flere former for

digital selvskade. Af de 35-55-årige har 3% udsat

sig selv for digital selvskade, og fra 56 år og op-

efter er det 0%.

Andelen af danskere, der indenfor det sidste år

har begået digital selvskade, falder altså, når vi

bevæger os op i aldersgruppe. Det flugter med

førnævnte undersøgelse af digital selvskade

blandt voksne amerikanere som viser, at dem, der

havde sagt ja til at have postet noget ondsindet

indhold om sig selv online, og dem, der havde

mobbet sig selv anonymt online, gennemsnitligt

var signifikant yngre end dem, der svarede nej til

samme spørgsmål.

Ifølge Danmarks Statistik svarer 10% af de

18-34-årige danskere i 2022 til 52,7 tusind, og 3%

i aldersgruppen 35-55 år er 46,5 tusind danskere.

Det betyder, at hvis vi antager, at alle danskere

mellem 18-55 år er på nettet minimum en gang

om ugen, så er det knap 100.000 danskere, der

har udsat sig selv for digital selvskade indenfor

det sidste år.

10%

... af de 18-34 årige har

udøvet digital selvskade

... af de 35-55 årige har

udøvet digital selvskade

... af de 56+ årige har

udøvet digital selvskade

100.000

I alt knap

danskere

Mænd mobber sig selv, kvinder

deler deres selvskade

Vores undersøgelse tyder ikke på, at der er signi-

fikant forskel på andelen af kvinder og mænd, der

udøver digitalt selvskade. Hvor 3% af mændene

havde udført digital selvskade indenfor det se-

neste år, gjorde det samme sig gældende for 4%

af kvinderne. Hvordan det ser ud for personer

med anden kønsidentitet, kan vores undersøgelse

ikke konkludere på.

Meget tyder til gengæld på, at der er store for-

skelle i de måder, mænd og kvinder udøver digital

selvskade. De studier, der tager udgangspunkt i

en definition af digital selvskade som det at poste

noget ondsindet om sig selv online og at mobbe

sig selv gennem anonyme profiler, viser, at digi-

tal selvskade er et større fænomen blandt mænd

og drenge end kvinder og piger

. Samtidig har de

fleste af de kendte sager, der har omhandlet digi-

talisering af fysisk selvskade, drejet sig om kvin-

der og piger. Det kan altså tyde på, at kvinder og

mænd udøver digital selvskade på forskellig vis.

Et studie fra New Zealand foretaget blandt unge

peger desuden på, at også motiverne for digital

selvskade er forskellige for drenge og piger. Det

viste, at hvor pigerne udøvede digital selvskade

for at få sympati, fremstå modstandsdygtige eller

bekræfte deres venskaber, fortalte drengene, at

de primært gjorde det som en joke.

Drengenes

svar kan dække over, at det kan være tabulagt for

drenge at vise, at de er sårbare og har problemer.

Andre undersøgelser peger på, at der er et stort

Digital selvskade

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

overlap mellem dem, der udøver digital selvskade,

og andre sårbare grupper. Blandt voksne er digi-

tal selvskade knyttet til spiseforstyrret adfærd,

og blandt unge, der udøver digital selvskade, er

der en overrepræsentation af ofre for mobning og

unge med stofmisbrug, depressive tendenser og

fysisk selvskadende adfærd.

Molly Russell eksponeret for

selvmord til det sidste

I november 2017 døde den kun 14-årige britiske

teenager Molly Russell efter at have taget sit eget

liv. I de seks måneder, der gik forud for hendes død,

havde Molly samlet set gemt, liket eller delt 16.300

opslag på Instagram. Heraf var 2.100 opslag (cirka

12 om dagen) relateret til selvmord, selvskade og

depression. Hun brugte sidst sin smarthone til at

få adgang til Instagram på sin dødsdag kl. 00.45.

To minutter forinden havde hun gemt et billede

på mediet med et depressionsrelateret slogan.

Ifølge The Guardian var det på Instagram, at Mol-

ly så nogle af det mest foruroligende indhold.

Hun havde dog også opsøgt skadeligt materiale

på billeddelingstjenesten Pinterest, hvor man kan

samle indhold vedrørende ting, man går op i. Her

havde Molly Russell lavet en digital opslagstavle,

som hun kaldte "nothing to worry about...". En

stor del af de billeder, hun havde gemt på opslag-

stavlen, vedrørte selvskade og selvmord.

En tidligere patient for selvskade i psykiatrien,

bekræfter overfor Digitalt Ansvar, at der har været

problemer med blandt andet selvskaderelateret

materiale på Pinterest:

”Jeg mener at Pinterest er slem, også fordi den

bliver set som en inspirationskilde. Man snyder

algoritmen ved at opfinde egne hashtags, så de

ikke bryder fællesskabsreglerne. Folk er meget

kreative, så indholdet ikke bliver fjernet. Det har

jeg set mange tilfælde af på TikTok også. Snap-

chat og Facebook er ikke lige så slemme. TikTok

og Pinterest er nok de værste”

Mænd finder sammen om had

til kvinder

Hvor Molly Russell havde opsøgt indhold svaren-

de til det selvskade- og selvmordsrelaterede ind-

hold, der florerer i Priv-netværket, eksisterer der

også andre typer skadelige fora. Indenfor de sid-

ste ti år har mange unge mænd, der føler sig eks-

kluderet fra romantiske og seksuelle relationer til

kvinder, fundet sammen i incel-miljøet. Kvinder og

piger får skylden for de unge mænds sociale ud-

fordringer, og der er i løbet af årerne blevet skabt

en ideologisk fortælling om, hvordan verden fun-

gerer, hvor kvinders ”natur” gøres til drivkraften

og grunden til mændenes ulykke. Incel-ideolo-

gien er fatalistisk, så svaret på mændenes ulykke

er ikke hjælp til at få venner eller en kæreste, men

had og vold mod kvinder og omverdenen. Kon-

kret har selvidentificerede incels dræbt minimum

59 mennesker på verdensplan.

En kortlægning af incel-fora foretaget af Center

for Countering Digital Hate i 2022 konkluderer, at

incel-fællesskaberne ikke bare er farlige for kvin-

der og andre potentielle ofre for deres had – det

er også farligt for de enkelte deltagere i fælles-

skabet, som risikerer at lide under giftige sociale

dynamikker og det dystre verdenssyn, der bliv-

er promoveret. Almindelige tags i incel-fora er

bl.a. ”suicide fuel” og ”rope fuel”, der beskriver

Digitalt Ansvar 2022

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

bidrag til debatten, der har til hensigt at opildne

til selvmord. Et andet eksempel er idéen om ”the

black pill”. Det at sluge ”the black pill” svarer til

at erkende, at man ikke kommer til at få roman-

tiske forhold nogensinde på grund af genetik og

udseende. Den slags indhold, der fremmer vrede

og håbløshed, udgør en stor del af indholdet i in-

cel-fora.

27-årige fortalte selv, at han havde været en del

af incelmiljøet i flere år, og at han havde skrevet

nogle meget voldsomme ting derinde, fordi det

var den måde, man kunne få opmærksomhed på.

Han blev kendt skyldig i drabsforsøg ved byretten

i Aalborg, men senere frikendt i Vestre Landsret.

Gerningsmanden bag skyderiet i Fields i juli 2022

beskrev før skyderiet i sin notesbog, at han var

inspireret af en amerikansk massemorder. Den

pågældende amerikanske massemorder havde

forud for at dræbe tre af sine kolleger og til sidst

begå selvmord, nøje gennemgået sine planer

i videoer på YouTube, som gerningsmanden fra

Fields havde set og selv angav at være blevet in-

spireret af. Gerningsmanden fra Fields havde kon-

takt til psykiatrien.

Incel-miljø påvirker også dan-

skere

Også i Danmark har vi set eksempler på, hvordan

incelkulturen har påvirket danske unge. I 2021

fandt analytiker i Digitalt Ansvar Christian Skettrup

frem til en 27-årig mand fra Nordjylland, som blev

sigtet for at have planlagt flere skyderier på ud-

dannelsesinstitutioner i Nord- og Østjylland. Den

Opsummering

Vores undersøgelse viser, at 4% af danskere over 18, der bruger internettet minimum en gang om ugen,

indenfor det sidste år udøvet digital selvskade. Heraf har 2% mobbet sig selv digitalt, 2% har delt materi-

ale af fysisk selvskade, og 1% har udsat sig selv for self-baiting, hvilket vil sige at opsøge steder på online,

hvor man gør sig selv til skydeskive for andres negative reaktioner og kommentarer.

Andelen af dem, der har udøvet digital selvskade, er størst i aldersgruppen 18-34 år, hvor 10% har ud-

sat sig selv for digital selvskade indenfor det sidste år. Derefter daler andelen med alderen. Blandt de

35-55-årige har 3% udøvet digital selvskade indenfor det sidste år, og i aldersgruppen 56+ er det 0%.

Der er ikke signifikant forskel på andelen af mænd og kvinder, der udøver digital selvskade. Internationale

studier og eksperter peger dog på, at der virker til at være forskelle i måden, mænd og kvinder udøver

selvskade på. Hvor det tyder på, at flest kvinder opsøger dystre onlineverdener og forsøger at få sympati

online i for eksempel onlinefora centreret omkring selvskade, viser internationale undersøgelser, at digital

selvmobning er mere udbredt blandt mænd.

Digital selvskade

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

Tech-aktørernes ansvar

Vi forstår typisk vold, som noget en gerningsper-

son udsætter et offer for. Vi straffer gerningsper-

soner, fordi det forebygger volden i at forekomme

eller gentage sig, og ofrene får retssystemets ord

for, at det de har været udsat for, var forkert og

ikke deres skyld.

Når vi taler som digital selvskade, er billedet et

andet. Der er tale om en voldsform, hvor offer og

gerningsperson er én og samme person. Derfor

virker det usammenhængende at straffe menne-

sker, som udsætter sig selv for skade. Men der er

stadig tale om skade, når en person gør vold på

sig selv og derfor er der også tale om et beskyt-

telsesbehov.

Men digital selvskade er samtidig kendetegnet

ved et digitalt element. For billeder af selvskade

og netværk centreret om selvskade foregår på

digitale tjenester, som også tilbyder muligheder

for at mobbe sig selv anonymt. Når sociale me-

dier faciliterer og medvirker på den ene eller an-

den måde, så handler det bl.a. om: At de agerer

mødested

for udøvelsen af voldelige og skadelige

handlinger. At de agerer

formidlere

af voldelige

og skadelige aktører. At de agerer

vært for

vold-

eligt og skadeligt materiale. At de aktivt gennem

algoritmer

deler

voldeligt og skadeligt materiale.

At de aktivt

anbefaler

det voldelige og skadelige

materiale. At de

forstærker

spredningen af vold-

eligt og skadeligt materiale ved at

belønne

det

ekstreme indhold. Slutteligt

tjener de sociale me-

dier penge på

brugernes indhold og aktivitet.

"Det ville ikke være sikkert at lade selvmord være

en konklusion. Hun døde af en selvskadende hand-

ling, mens hun led af depression og de negative

virkninger af online indhold (…) Det er sandsyn-

ligt, at det ovennævnte materiale, som Molly, der

allerede led af en depressiv sygdom og var sårbar

på grund af sin alder, så, påvirkede hendes men-

tale helbred negativt og bidrog til hendes død på

en mere end minimal måde".

I Storbritannien er en retsmediciner (en coroner)

en dommerlignende person med stor autoritet

til at undersøge og officielt fastslå en persons

dødsårsag. Som The New York Times skrev om sa-

gen, er det måske første gang, at en techvirksom-

hed bliver beskyldt for medvirken til selvmord.

Ifølge nyhedsmediet The Guardian har Elizabeth

Lagone, chef for sundhed og trivselspolitik hos

Meta (ejeren af Instagram og Facebook), forsvaret

en del af indholdet ved at angive, at det var "sik-

kert" for børn at se, fordi det ”repræsenterede et

forsøg på at skabe opmærksomhed om en bru-

gers mentale tilstand og dele deres følelser”. Pin-

terest erkender derimod, at deres tjeneste ikke var

sikker, da Molly Russell benyttede sig af den, og

de undskyldte bl.a. for at have sendt e-mails med

titler som ”10 depression pins you might like”.

Algoritmer fastholder i dyster

onlineverden

Molly Russell led sandsynligvis under en kombi-

nation af forskellige træk ved sociale medier. De

e-mails, Molly Russell modtog fra Pinterest, er et

eksempel på, hvordan personaliseret mikromål-

rettet indhold kan være med til at udbrede skade-

ligt materiale og bane vej for, at det når frem til

sårbare individer. I anden sammenhæng er Goog-

le og YouTubes anbefalingsalgoritmer blevet kri-

tiseret for at lede individer ind på incelfora, selvom

de oprindeligt søgte på emner som kropsidealer

og arbejdsløshed.

Forstærkelsesalgoritmer, der leder folk mod mere

og mere ekstremt indhold, betød i Molly Russells

tilfælde, at hun blev vist meget voldsomt ind-

Skadeligt onlineindhold bidrog

til selvmord

I England blev Molly Russells død anledning til at se

nærmere på tech-virksomhedernes ansvar for det

indhold, de viser til sårbare og unge. Undersøgels-

en, der havde til hensigt at klarlægge Molly Rus-

sells dødsårsag, blev afsluttet 30. september 2022

og behandlet på et retsmøde i oktober 2022. Den

ansvarshavende retsmediciner konkluderede, at

hendes død til dels skulle tilskrives negative effek-

ter af online indhold:

Digitalt Ansvar 2022

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

hold. Under retsprocessen måtte en medarbej-

der forlade retssalen for at undgå at se en række

Instagram-videoer, der viste selvmord. En bør-

nepsykolog, der blev indkaldt som ekspertvidne,

udtalte, at materialet var så foruroligende, at det

havde ødelagt hans nattesøvn i ugevis.

Selvom både de sociale medier og mediebilledet

som helhed har ændret sig siden Molly Russells

selvmord i 2017, er eksponering for skadeligt ma-

teriale fortsat et stort problem på de sociale medi-

er. En undersøgelse af TikTok foretaget af Center

for Countering Digital Hate fra december 2022 vis-

er, at profiler med alderen 13 år bliver eksponeret

for selvmordsrelateret materiale indenfor kun 2,6

minutter på platformen. Samme undersøgelse vi-

ser, at profiler med brugernavne relateret til spise-

forstyrrelse får vist signifikant mere indhold, der

relaterer sig til både selvskade og spiseforstyrrel-

ser. TikToks algoritmer målretter altså skadeligt

materiale til sårbare individer.

Tech-virksomhedernes argumenter for at beholde

det skadelige materiale på platformene drejer sig

i høj grad om, at man ikke vil begrænse individers

mulighed for at udtrykke sig eller skabe opmærk-

somhed om problemer relateret til mental sund-

hed.

Det er dog tydeligt, at denne mulighed for at

udtrykke sig har voldsomme konsekvenser for

mange. Traditionelle medier har til sammenlig-

ning længe praktiseret særdeles stor omhu, når

man omtaler selvmord og selvskade for at undgå,

at andre bliver inspireret og er underlagt særskilte

regler herfor.

Tech-virksomhederne burde være

lige så påpasselige og fjerne åbenlys selvskade-

og selvmordsrelateret materiale.

Sårbare søger hjælp de forkerte

steder

De sociale medier gav samtidig Molly Russell an-

ledning til at tro, at det er let at få adgang til kon-

takt og hjælp med ligesindede, også når dette ikke

er tilfældet. Molly Russell havde en Twitter-konto,

som hun brugte til at kontakte en influencer, der

havde diskuteret sin oplevelse af depression on-

line, i et forsøg på at få hjælp. Molly Russells far,

Ian Russell, har beskrevet dette som "at råbe ud i

et tomrum" og sagde, at det var en "fare" for per-

soner som Molly som søger støtte fra velmenende

influencers, der ikke kan tilbyde specialiseret

støtte.

Digital selvskade er således en voldsform, som

er betinget af digitale mellemled. Derfor er det

vigtigt, at de myndigheder, som har til opgave at

beskytte borgerne og forebygge vold, definerer og

har forståelse for de digitale mediers ansvar. For

de sociale medieudbydere har handlemuligheder,

og det har stor betydning, hvordan de designer

og forvalter deres tjenester.

Tech-aktørerne har et ansvar, men derudover

spiller sundhedspersonale også en vigtig rolle,

når først skaden er sket. Sundhedsvæsnet kan

dog ikke stå med opgaven alene, da de på no-

gle måder er oppe imod sociale medieudbydere,

der er designet til at fastholde brugere og sprede

indhold hurtigt. De sociale medieudbydere kan

derfor blive en direkte modspiller i indsatsen for

at forebygge og helbrede, hvis de ikke løfter eller

pålægges at løfte ansvaret for en bedre beskyt-

telse mod digital selvskade.

Digital selvskade

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

Online Safety Bill

I Storbritannien har den ambitiøse Online Safety

Bill været længe undervejs. Når loven bliver ved-

taget – formentlig i første kvartal af 2023 – skal

den overvåges af Ofcom, som er telekommunika-

tionstilsynet i Storbritannien. De forventes at få

beføjelser til at pålægge virksomheder bøder på

op mod 18 mio. pund eller 10% af den globale

omsætning, hvis digitale tjenester som sociale

medier overtræder lovgivningen.

Den 26. november annoncerede regeringen i

Storbritannien en ændring i loven, som vil omfatte

at gøre indhold, der opfordrer andre til at skade

sig selv, ulovligt. Men sideløbende foreslog re-

geringen en anden ændring: at fjerne ethvert krav

til de sociale medier om at fjerne indhold, der er

skadeligt, men ikke ulovligt. Ifølge organisationen

The Samaritans, der arbejder for at forebygge

selvmord og selvskade i Storbritannien, er det af-

gørende, at ”farligt indhold, som stadig er lovligt

men utrolig skadeligt, bliver reguleret gennem

loven og giver folk i alle aldre en beskyttelse”

I november 2022 skrev bl.a. The Samaritans i et

åbent brev, at unge voksne i alderen 18-24 år kan

være lige så sårbare over for skader fra selvmord

og selvskadende indhold på nettet som unge un-

der 18 år. Derfor er det afgørende med lovgivning,

der beskytter folk i alle aldre mod lovligt, men

ekstremt skadeligt indhold om selvmord og

selvskade på alle medier og tjenester. Udover

The Samaritans er brevet underskrevet af den vel-

gørende organisation til forebyggelse af selvmord

blandt unge ”Papyrus”, ”NHS Confederation of

mental Health Network” og ”Mental Health Foun-

dation”.

Opsummering

I England har sagen om 14-årige Molly Russell, der begik selvmord i 2017, fået stor opmærksomhed efter

en retsmediciner beskrev, at depressions- og selvskaderelateret materiale på de sociale medier ”bidrog til

hendes død på en mere end minimal måde”. Det er sket på baggrund af grundige undersøgelser af det

indhold, Molly Russell blev eksponeret for online. Sagen illustrerer, at tech-aktørernes forretningsmodel-

ler, algoritmer og indholdsmoderation kan udsætte brugerne for risici og give dem et forkert billede af,

hvor det er gavnligt at søge hjælp.

Når sociale medier faciliterer og medvirker på den ene eller anden måde, så handler det bl.a. om: At de

agerer mødested for udøvelsen af voldelige og skadelige handlinger. At de agerer formidlere af voldelige

og skadelige aktører. At de agerer vært for voldeligt og skadeligt materiale. At de aktivt gennem algo-

ritmer deler voldeligt og skadeligt materiale. At de aktivt anbefaler det voldelige og skadelige materiale.

At de forstærker spredningen af voldeligt og skadeligt materiale ved at belønner det ekstreme indhold.

Slutteligt tjener de sociale medier penge på brugernes indhold og aktivitet.

Digitalt Ansvar 2022

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

Konsekvenser i psykiatrien

For behandlingspersonale og patienter i psy-

kiatrien spiller særligt digitalisering af fysisk

selvskade en stor rolle. Fagpersonale og brugere

af psykiatrien fortæller om, hvordan netværk om-

kring digitalisering af fysisk selvskade spiller en

rolle for patienterne både under, efter og mellem

indlæggelser. Derimod var kendskabet til andre

former for digital selvskade blandt de adspurgte

fagpersoner og brugere af psykiatrien småt.

i psykiatrien ofte tænkes i løsninger, oplever pa-

tienterne, at der ikke bliver stillet krav i netværk-

ene. Samtidig er der i online-netværkene en stærk

tavshedskultur, som gør, at det er vanskeligt at få

informationer om de skadelige onlinefællesskaber

fra deltagerne.

Tavshedskulturen kan i nogle tilfælde udgøre en

udfordring for patienternes behandling. Hvis en

patient igennem netværkene for eksempel får vi-

den om, at andre har fået det dårligt eller begået

selvmord, kan det påvirke patienten meget. Men

på grund af tavshedskulturene i netværkene er det

ikke nødvendigvis en begivenhed, behandling-

spersonalet får information om. Personalet kan

derfor stå uforstående tilbage overfor drastiske

ændringer i en patients tilstand.

”Vi oplever, at patienterne har megen digital kom-

munikation på flere forskellige medier vedrørende

selvskade, selvmordsforsøg, indlæggelser og så

videre, som ofte giver mange svære situationer. Fx

patienter, der har information om andre patienter,

som de ikke ved, om de tør videregive til person-

ale, men som de omvendt også har det svært med

ikke at videregive” fortæller en psykolog ansat i

psykiatrien.

Netværkene udfylder et behov

for patienterne

Netværkene omkring fysisk selvskade udfylder

typisk en funktion for patienterne. De tilbyder

støtte og omsorg fra andre, der er tilgængelige

på mere eller mindre alle tider af døgnet. Net-

værkene giver samtidig patienterne mulighed for

at opbygge identitet og status. De positive sider

ved netværkene italesætter en tidligere bruger af

priv-netværk sådan:

"Der er to sider til sagen om priv-netværk. Jeg

håber, at folk møder det med en større forståelse,

og prøver at sætte sig i brugerens sted, i forhold

til, hvorfor man er derinde. Man har fået et fæl-

lesskab, omsorg, anerkendelse”

Men selvom det for patienterne kan være rart at

blive mødt med forståelse af priv-netværkene,

ender de ofte med at forværre patienternes til-

stand. En social- og sundhedsassistent ansat i psy-

kiatrien fortæller om sine erfaringer med patient-

er, der deltager i netværk centreret om selvskade:

”Nogle tænker umiddelbart, at det kan være pos-

itivt at deltage i sådanne netværk, da det giver

muligheder for at dele og drøfte sårbarheder, men

efter lidt tid går det typisk op for dem, at det vold-

somme indhold påvirker negativt, da de følelser,

der er i spil, påvirker de andre”

Patienter, Digitalt Ansvar har talt med, angiver,

at netværkene for mange patienter er et lukket,

trygt rum fri for krav og forventninger. Hvor der i

kontakten med psykologer eller andre behandlere

Selvskade eskalerer i netværk

I fællesskaberne kan der opstå en ”konkurrence

om at have det sværest” og en ”kamp om op-

mærksomhed”, som en psykolog i psykiatrien

formulerer det, hvilket er med til at accelerere

selvskadens hyppighed og voldsomhed. Der-

udover kan den identitet, patienterne opbygger i

selvskadenetværkene, potentielt være med til at

forstærke selvskaden, som en psykolog fortæller:

”En patient viste en profil, hun tidligere har fulgt,

hvor antal diagnoser, indlæggelser, overdosisser

med videre var blevet nævnt. Der går prestige i at

være den, der har været mest igennem”

Når patienter får en exit fra de skadelige netværk

online, kan det være fordi noget udefra er med

til at fjerne dem fra det. Det kunne for eksempel

Digital selvskade

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

være et forhold eller en veninde, som en psykolog

i psykiatrien beskriver det. En tidligere patient for

selvskade og deltager i Priv-netværket, fortæller:

”Jeg fortalte min veninde om netværket, og hun

ville have, at jeg skulle ud af det. Hun gav mig ulti-

matummet: Enten vælger du mig, eller også vælg-

er du Priv. Der gik det op for mig, at mit liv og

mine relationer er vigtigere end Priv”

Samme pointe kommer fortæller en psykolog

ansat i psykiatrien:

”Tit er det noget andet, der fjerner dem fra den

dysfunktionelle onlineverden – et forhold, en ven-

inde, en uddannelse eller noget andet, der får dem

til at give op på den her dysfunktionelle onlinev-

erden.”

merne generelt er muligheden for adspredelse

begrænset, og det er derfor en svær beslutning

at begrænse tilgangen. Afskærmning eller be-

grænsning af smartphonen kan endvidere blive

et konfliktpunkt mellem patient og behandler og

kan på den måde skade behandlingsalliancen. En

psykolog ansat i psykiatrien fortæller:

”Der er ikke noget mere frustrerende end at man

indlægger nogen, der ender med at sidde på deres

patientstue på de sociale medier som TikTok, hvor

de så også selvskader. Det er en svær atmosfære

for behandling”

Endelig er der uklarhed om, hvad personalet i

psykiatrien har af værktøjer og mulighed for at

begrænse telefonbrug, hvor det vurderes relevant

for behandling.

I 2020 påtalte Folketingets Ombudsmand, at

psykiatriske afdelinger manglede hjemmel til at

afskærme eller begrænse telefonbrug.

I psy-

kiatriloven fra 2022, er der i § 2B stk. 1 og stk. 5

fastsat mulighed for at begrænse eller afskærme

patienters brug af henholdsvis mobiltelefon og

nærmere angivne sociale medier.

Viden om denne mulighed virker dog ikke til at

være udbredt. Derimod har Folketingets Ombuds-

mands udtalelse fra 2020 enkelte steder skabt

berøringsangst hos behandlingspersonale. Som

en psykolog i psykiatrien udtaler:

”Telefonen er ikke et opmærksomhedspunkt, jeg

har haft. Måske har vi fået lidt berøringsangst på

grund af det der med Ombudsmanden”

Når smartphones udgør pro-

blem for behandling

I forhold til indlæggelse og behandling i psyki-

atrien specifikt er der et dilemma i, at man kan se

det gunstige i at skærme patienter for ydre nega-

tive eller skadelige stimuli, hvilket en smartphone

med internetadgang giver adgang til, samtidig

med at man ønsker at ruste patienterne til bedst

muligt at tage vare på deres eget liv og skabe

forandring og resiliens ”indefra”, hvor de ikke er

afskærmet fra smartphones.

Dertil kommer, at smartphonen er væsentlig

for både systemet og patienten, da den giver

mulighed for adspredelse under indlæggelse. De

ser film, underholder sig med spil eller læsning

og er i kontakt med omverdenen. I hospitalsram-

Opsummering

I psykiatrien har behandlingspersonalet i høj grad fået øje på problemstillingen med digital selvskade,

som særligt spiller en rolle for patienter, der er fysisk selvskadende. Behandlingspersonale peger blandt

andet på, at netværk omkring fysisk selvskade kan være med til at eskalere selvskadende adfærd og fast-

holde patienter i adfærden.

Selvom der er opmærksomhed på udfordringen med digital selvskade blandt behandlingspersonalet i

psykiatrien, tyder det på, at behandlingspersonalet mangler kendskab til muligheder for at håndtere og

afskærme patienter fra smartphones og sociale medier.

Digitalt Ansvar 2022

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

Sammenfatning og

anbefalinger

Digital selvskade

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

Digitalt Ansvar 2022

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

Digital vold

Sammenfatning

Definitionen af digital vold skal bidrage til at skabe et fælles sprog og

forståelse for de skadelige fænomener, der opstår på og ved hjælp af

digitale medier og systemer.

Digital vold har ofte konsekvenser for vores privatliv og omdømme.

Derfor er der behov for et kritisk blik på, om beskyttelsen af vores

integritet, privatliv og omdømme er fulgt med den digitale udvikling.

Muligheden for at sprede materiale hurtigt og gnidningsfrit betyder,

at digital vold kan involvere både mange gerningspersoner, ofre og

gerninger.

Digital vold er ikke nødvendigvis forårsaget af en gerningsperson –

udøveren af digital vold kan også være en teknologi eller offeret selv.

Lovgivningen, håndhævelsen og forebyggelsen er ikke fulgt med de

skadelige handlinger, der forekommer online. Danmark er gennem

internationale og europæiske menneskerettighedskonventioner

forpligtet til at beskytte mod vold. Former af digital vold hører ind

under denne beskyttelsespligt.

Digital selvskade

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

Digital selvskade

Digital selvskade er en form for digital vold, hvor volden er rettet

mod én selv. Der findes endnu ikke en definition af digital selvskade,

som der er konsensus om i forskningen, men centrale aktører deler

fænomenet op i digital selvmobning, self-baiting og digitalisering af

fysisk selvskade.

Digitalt Ansvars kortlægning viser, at 4% af danskere over 18, der

bruger internettet minimum en gang om ugen, har udøvet digital

selvskade indenfor det sidste år. Heraf har 2% mobbet sig selv digi-

talt, 2% har delt materiale af fysisk selvskade, og 1% har udsat sig

selv for self-baiting.

Ifølge undersøgelsen er andelen af dem, der har udøvet digital

selvskade, størst i aldersgruppen 18-34 år, hvor 10% angiver at have

udsat sig selv for digital selvskade indenfor det sidste år. Derefter

daler andelen med alderen. Blandt de 35-55-årige har 3% udøvet

digital selvskade indenfor det sidste år, og i aldersgruppen 56+ er

det 0%.

Der er ikke signifikant forskel på andelen af mænd og kvinder, som

udøver digital selvskade. Internationale studier og eksperter peger

dog på, at der virker til at være forskelle i måden, mænd og kvinder

udøver selvskade på. Hvor kvinder opsøger dystre onlineverdener

og forsøger at få sympati online i for eksempel onlinefora centreret

omkring selvskade, viser internationale undersøgelser, at flere mænd

mobber sig selv online og ofte ”gør det som en joke”.

Tech-aktørerne bærer et ansvar, da deres forretningsmodeller, al-

goritmer og indholdsmoderation kan udsætte brugerne for risici og

give dem et forkert billede af, hvor det er gavnligt at søge hjælp.

I psykiatrien har behandlingspersonale fået øje på problemstillingen

med digital selvskade, som særligt spiller en rolle for patienter, der

er fysisk selvskadende.

Behandlingspersonale peger blandt andet på,

at netværk omkring fysisk selvskade kan være med til at eskalere

selvskadende adfærd og fastholde patienter i adfærden.

Digitalt Ansvar 2022

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

Anbefalinger

For at minimere brugeres eksponering for selvskade- og selvmordsrelateret

materiale på digitale medier og tjenester samt ruste sundhedsvæsnet til bedre

at håndtere de udfordringer, digital selvskade rejser, har Digitalt Ansvar udar-

bejdet fem anbefalinger:

1. Regeringen bør overveje at kriminalisere åbenlys visuel gen-

givelse af selvskade

En kriminalisering af åbenlyst visuelt indhold af selvskade vil betyde, at sociale medier straks

skal tage skridt til at fjerne det pågældende indhold eller hindre adgangen dertil, hvis de får

konkret kendskab til det. Kriminaliseringen bør tage højde for, at det virker uhensigtsmæs-

sigt at straffe psykisk sårbare, der deler gengivelse af selvskade, men derimod hensigtsmæs-

sigt at digitale tjenester som sociale medier ikke tillader deling af selvskadeindhold.

I dag er der ikke krav om, at sociale medier skal fjerne indhold, der viser selvskade. Forsknin-

gen og ekspertinterviewene peger entydigt på, at visuel gengivelse af selvskade er særdeles

problematisk. Særligt grafisk afbildning og maleriske beskrivelser af selvskade kan være med

til at øge selvskade hos andre. Onlinegrupperne, hvor indholdet vises og deles, kan skabe

”konkurrence om at have det sværest” og være med til at accelerere selvskadens hyppighed

og voldsomhed. Derudover kan den identitet, patienterne opbygger i selvskadenetværkene,

potentielt være med til at forstærke selvskaden.

Derfor bør gengivelse af åbenlys selvskade

ikke florere på sociale medier eller automatisk anbefales af algoritmer til brugere.

Anbefalingen flugter med, hvad WHO har udarbejdet af retningslinjer vedrørende selvmord

og selvskade for traditionelle medier. Retningslinjerne siger, at medier ikke bør omtale

selvmord og selvskade for at undgå at bidrage til yderligere selvskade. I anbefalingerne fra-

rådes generelt billeddokumentation og i særdeleshed blodige billeder.

En kriminalisering af

åbenlys gengivelse af selvskade på digitale medier og tjenester vil således være i tråd med

retningslinjerne fra WHO, da den er med til at beskytte individer mod indhold, der potentielt

kan føre dem til at selvskade.

Initiativet kunne med fordel kobles med støtte og hjælp til de

brugere, der deler åbenlys visuel gengivelse af selvskade.

2. Sundhedsstyrelsen bør udarbejde vejledninger til den nye psy-

kiatrilov for at tydeliggøre, hvilke muligheder sundhedspersonale

i psykiatrien har for at afskærme eller begrænse patienters adgang

til smartphones eller sociale medier

Den nye psykiatrilov fastlægger, at sygehusmyndigheden har mulighed for at iværksætte

afskæringer og begrænsninger for patienterne i forhold til smartphones eller sociale medier,

fx i situationer "hvor en patient tilgår sociale medier eller hjemmesider med grupper eller

fora, hvor andre personer opfordrer til eller beskriver metoder for selvskade eller selvmord,

som i væsentlig grad kan påvirke sårbare patienter eller patienter i psykotisk tilstand”.

anbefaler, at Sundhedsstyrelsen udarbejder vejledninger til den nye psykiatrilov med særligt

fokus på dette punkt til brug for patienter indlagt i psykiatrien.

Digital selvskade

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

3. Regionerne bør overveje at indføre ”digital risikovurdering” ved

indlæggelse

Vi anbefaler, at der indføres ”digital risikovurdering”, når patienter bliver indlagt i psykiatrien

med henblik på at afdække risiko for negativ digital adfærd, som fx deling af selvskadema-

teriale og tilknytning til digitale selvskadegrupper.

4. Sundhedsministeriet bør indføre efteruddannelse af behand-

lingspersonale i psykiatrien

Vi anbefaler et skærpet fokus på sammenhænge mellem forskellige former for selvskade og

det digitale miljø. Behandlingspersonale i psykiatrien og på bosteder bør tilbydes under-

visning i, hvordan nye digitale medier virker, og hvordan de spiller ind i selvskadeområdet.

5. Regionerne bør forsøge med ny innovativ teknologi som fx

single purpose-devices til brug i psykiatrien.

Undersøgelser peger på, at digitale medier spiller en betydelig rolle og er en medvirkende

årsag til vedligeholdelse og forværring af selvskade, samt udbredelse af selvskadende ad-

færd til andre gennem eksponering til indhold med selvskade (frivilligt og ufrivilligt). Un-

dersøgelser peger endvidere på, at sociale medier giver patienter mulighed for at interagere

med andre, der har lignende oplevelser. Brugere opsøger og poster selv selvskaderelateret

indhold online for at kommunikere og forbinde med andre, der har haft lignende oplevelser.

Det er en søgen efter at få støtte, opbakning, opmærksomhed, håb og finde fællesskab. De

behandlere i sundhedsvæsenet, vi har talt med, giver på sin side udtryk for, at smartphonen

på fx selvskadeafdelinger også bliver brugt til at ”få tiden til at gå” gennem fx mobilspil og

streaming, fordi der ikke er meget at tage sig til.

Derfor anbefaler vi udvikling af og forsøg med brug af single-purpose-teknologier, som giver

patienterne adgang til specifikke streamingplaforme og onlinespil, samt til special-udviklede

apps med uddannede menneskelige moderatorer, som kan give patienterne afgang til digi-

tale tjenester, hvor der er tænkt sikkerhed, hjælp og tryghed ind. Til udvikling af projektet

vil det være oplagt at inddrage forskningsmiljøer på universiteterne for at dokumentere og

undersøge resultaterne.

Digitalt Ansvar 2022

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

Noter

Digital selvskade

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

Digitalt Ansvar 2022

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

Noter

1 FN’s højkommissær for menneskerettigheder (2021): General comment No. 25 on children’s rights in relation to

the digital environment. FN. https://www.ohchr.org/en/documents/general-comments-and-recommendations/

general-comment-no-25-2021-childrens-rights-relation;

Udvalget for Velfærd i Norden (2021): Udvalgsforslag om digitale krænkelser og trusler. Nordisk Råd.

https://www.norden.org/sites/default/files/2021-12/A%201894_velf%C3%A6rd%20_0.pdf;

European Institute for Gender Equality (2017): Cyber violence against women and girls. EU. https://eige.europa.eu/

publications/cyber-violence-against-women-and-girlsd-girls;

Se desuden: European Institute for Gender Equality (2022): Combating cyber violence against women and girls. EU.

https://eige.europa.eu/publications/combating-cyber-violence-against-women-and-girls

2 Den Europæiske menneskerettighedskonvention, Afsnit 1, Artikel 8: "Ret til respekt for privatliv og familieliv.

1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance. 2. Ingen offentlig

myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, undtagen for så vidt det sker i overensstemmelse med

loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed

eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller

sædeligheden eller for at beskytte andres ret og frihed.

3 Deling af seksuelt overgrebsmateriale af børn og intime billeder uden samtykke er eksempler på

privatlivskrænkelser.

4 Zuleta, L., Stefensen, T., Bahat, Y., & Kroustrup, J. (2022). DEN OFFENTLIGE DEBAT PÅ FACEBOOK. EN

UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DEBATADFÆRD. Institut for Menneskerettigheder.

https://menneskeret.dk/

sites/menneskeret.dk/files/media/document/Den%20offentlige%20debat%20p%C3%A5%20Facebook%2C%20

analysenotat%2C%20maj%202022_0.pdf

5 Topp, A. (2019). Politiet sigter yderligere 148 unge for at dele børneporno. DR.

https://www.dr.dk/ligetil/ligetil-

paa-tegnsprog/politiet-sigter-yderligere-148-unge-dele-boerneporno

6 Hagemann-Nielsen, F., Frederiksen, M. S., & Gertsen, L. (2020). Dom i brutal sag om digital afpresning og

voldtægt: Ung mand afpressede og ydmygede 169 piger. DR.

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/syd/dom-i-

brutal-sag-om-digital-afpresning-og-voldtaegt-ung-mand-afpressede-og

Whittaker, J., Looney, S., Reed, A., & Votta, F. (2021, July 3). Recommender systems and the amplification of

extremist content. Internet Policy Review.

https://policyreview.info/articles/analysis/recommender-systems-and-

amplification-extremist-content

Se desuden: McCrosky, J., & Geurkink, B. (2021). YouTube Regrets: A crowdsourced investigation into YouTube’s

recommendation algorithm. Tilgængelig her:

https://assets.mofoprod.net/network/documents/Mozilla_YouTube_

Regrets_Report.pdf

8 Facebook’s Algorithm: A Major Threat to Public Health. (2020). Avaaz.

https://secure.avaaz.org/campaign/en/

facebook_threat_health/

9 Larsen, N. I. (2022). Facebook prioriterer softporn og hadefuldt indhold. Her er fem hovedpunkter i de seneste

afsløringer. Information.

https://www.information.dk/udland/2021/10/facebook-prioriterer-softporn-hadefuldt-

indhold-fem-hovedpunkter-seneste-afsloeringer

10 Roose, K. (2020). The Making of a YouTube Radical. The New York Times.

https://www.nytimes.com/

interactive/2019/06/08/technology/youtube-radical.html?mtrref=undefined

Digital selvskade

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

11 Birk, T., Frederiksen, M. S., & Heiredal, S. (2021). Stort socialt medie udbredte kendskab til krænkende foto af

Lærke Bodilsen: “Det er jo fuldstændig sindssygt.” DR.

https://www.dr.dk/mitliv/stort-socialt-medie-udbredte-

kendskab-til-kraenkende-foto-af-laerke-bodilsen-det-er-jo?cid=soc_facebook_drnyheder_post_s5ff9ud1

Cybercrime Convention Committee (T-CY) & Council of Europe. (2018). Mapping study on cyberviolence: with

recommendations adopted by the T-CY on 9 July 2018. Council of Europe.

https://rm.coe.int/t-cy-2017-10-cbg-

study-provisional/16808c4914

European Court of Human Rights. (2022). Guide to the Case-Law of the of the European Court of Human

Rights. Council of Europe.

https://www.echr.coe.int/Documents/Guide_Data_protection_ENG.pdf

14 Jørgensen, R. F., & Akhtar, M. (2020). TECH-GIGANTERNE, YTRINGS-FRIHEDEN OG PRIVATLIVET. Institut for

Menneskerettigheder.

https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/document/Tech-giganterne.pdf

European Court of Human Rights: (2020). CASE OF BUTURUGĂ v. ROUMANI (Application no 56867/15). .

16 European Court of Human Rights: (2021). CASE OF VOLODINA v. RUSSIA (No. 2) - Application no. 40419/19.

17 Zetterqvist, M., Jonsson, L. S., Landberg, Å., & Svedin, C. G. (2021). A potential increase in adolescent nonsuicid-

al self-injury during covid-19: A comparison of data from three different time points during 2011 – 2021. National

Library of Medicine.

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC8448460/

Wester, K., Trepal, T., & King, K. (2017). Nonsuicidal Self-Injury: Increased Prevalence in Engagement. National

Library of Medicine.

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28846813/

18 Skelbæk, S. (2022). TEMA: Ny uhyggelig tendens. Nu skader børn også sig selv digitalt. BUPL.

https://bupl.dk/

boern-unge/find-artikler/tema-ny-uhyggelig-tendens-nu-skader-boern-ogsaa-sig-selv-digitalt

19 Pedersen, J. (2022). Effects of limiting digital screen use on well-being, mood, and biomarkers of stress in adults.

Nature.

https://www.nature.com/articles/s44184-022-00015-6?error=cookies_not_supported&code=c2c297e8-

c8eb-41f1-8f41-4df4d417daf0;

Memon, A. M., Sharma, S. G., Mohite, S. S., & Jain, S. J. (2018). The role of online social networking on deliberate

self-harm and suicidality in adolescents: A systematized review of literature. National Library of Medicine.

https://

www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6278213/;

Braghieri, L., Levy, R., & Makarin, A. (2022). Social Media and Mental Health.

https://papers.ssrn.com/sol3/papers.

cfm?abstract_id=3919760

20 Lydecker, J. A., Grilo, C. M., Hamilton, A., & Barnes, R. D. (2022). Digital self-harm is associated with disordered

eating behaviors in adults. SpringerLink.

https://link.springer.com/article/10.1007/s40519-021-01355-

6?error=cookies_not_supported&code=28057d41-a23d-494a-ae17-1624ad48784b;

Patchin, J. W. (2017, December 1). Digital Self-Harm Among Adolescents. Journal of Adolescent Health. https://

www.jahonline.org/article/S1054-139X(17)30313-0/fulltext;

Pacheco, E., Fiske, J., & Melhuish, N. (2019). Digital self-harm: Prevalence, motivations and outcomes for teens

who cyberbully themselves. SSRN Electronic Journal.

https://doi.org/10.2139/ssrn.3374725;

Patchin, J. W., Hinduja, S., & Meldrun, R. C. (2022). Digital self-harm and suicidality among adolescents. ACAMH.

https://acamh.onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1111/camh.12574

21 ContraPoints. (2018, August 17). Incels | ContraPoints [Video]. YouTube.

https://www.youtube.com/

Digitalt Ansvar 2022

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

watch?v=fD2briZ6fB0

22 Digital selvskade. (n.d.). Foreningen Spiseforstyrrelser Og Selvskade.

https://spiseforstyrrelse.dk/selvskade/

digital-selvskade

23 SharksMedia A/S. (2009). Aktuelt - Werther-effekten. Center for Selvmordsforskning.

https://

selvmordsforskning.dk/aktuelt-werther-effekten/

24 Vestergaard, C. B., & Jørgensen, C. R. (2016). Selvskadende adfærd på sociale medier: - en analyse af Instagram-

profiler med selvskadende adfærd som omdrejningspunkt. Psyke & Logos, 37(2), 60–77.

https://pure.au.dk/portal/

da/publications/selvskadende-adfaerd-paa-sociale-medier(fe03d281-b86b-45be-a8cf-5f45c1b84525).html

25 Vestergaard, C. B., & Jørgensen, C. R. (2016). Selvskadende adfærd på sociale medier: - en analyse af Instagram-

profiler med selvskadende adfærd som omdrejningspunkt. Psyke & Logos, 37(2), 60–77.

https://pure.au.dk/portal/

da/publications/selvskadende-adfaerd-paa-sociale-medier(fe03d281-b86b-45be-a8cf-5f45c1b84525).html

26 What does “suicide contagion” mean, and what can be done to prevent it? (2021). HHS.gov.

https://www.hhs.

gov/answers/mental-health-and-substance-abuse/what-does-suicide-contagion-mean/index.html

27 ViOSS - Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade. (2016). Spiseforstyrrelser, selvskade og sociale

medier. ViOSS.

https://spiseforstyrrelse.dk/files/media/document/Spiseforstyrrelser-selvskade-og-sociale-medier.

pdf

28 Kristiansen, A. L. (2020). Hemmeligt netværk på Instagram for Danmarks skrøbeligste piger: Maja Luna delte

billeder og tanker om selvskade. Hun blev 20 år. DR.

https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/instagram-selvmord

29 Scheel, A. F., Frandsen, M., & Frederiksen, M. S. (2020). Mor i desperat opråb: Min datter fik point på Instagram

for at filme selvmordsforsøg.

DR.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/mor-i-desperat-opraab-min-datter-fik-

point-paa-instagram-filme-selvmordsforsoeg

30 Patchin, J. W. (2019). Hannah Smith: Even More Tragic Than Originally Thought. Cyberbullying Research Center.

https://cyberbullying.org/hannah-smith-even-more-tragic-than-originally-thought

31 Center for Countering Digital Hate. (2022). The incelosphere: Exposing pathways into incel communities and

the harms they pose to women and children. CCDH.

https://counterhate.com/wp-content/uploads/2022/09/

CCDH-The-Incelosphere..pdf

32 ContraPoints. (2018b, August 17). Incels | ContraPoints [Video]. YouTube.

https://www.youtube.com/

watch?v=fD2briZ6fB0

33 Lydecker, J. A., Grilo, C. M., Hamilton, A., & Barnes, R. D. (2022). Digital self-harm is associated with disordered

eating behaviors in adults. SpringerLink.

https://link.springer.com/article/10.1007/s40519-021-01355-

6?error=cookies_not_supported&code=28057d41-a23d-494a-ae17-1624ad48784b

34 Lydecker, J. A., Grilo, C. M., Hamilton, A., & Barnes, R. D. (2022). Digital self-harm is associated with disordered

eating behaviors in adults. SpringerLink.

https://link.springer.com/article/10.1007/s40519-021-01355-

6?error=cookies_not_supported&code=28057d41-a23d-494a-ae17-1624ad48784b

35 Statistikbankens FOLK1A, 4. kvartal 2022

36 Pacheco, E., Fiske, J., & Melhuish, N. (2019). Digital self-harm: Prevalence, motivations and outcomes for

teens who cyberbully themselves. SSRN Electronic Journal.

https://doi.org/10.2139/ssrn.3374725;

Lydecker, J. A., Grilo, C. M., Hamilton, A., & Barnes, R. D. (2022). Digital self-harm is associated with disordered

eating behaviors in adults. SpringerLink.

https://link.springer.com/article/10.1007/s40519-021-01355-

6?error=cookies_not_supported&code=28057d41-a23d-494a-ae17-1624ad48784b;

Digital selvskade

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

Patchin, J. W. (2017b). Digital Self-Harm Among Adolescents. Journal of Adolescent Health.

https://www.jahonline.

org/article/S1054-139X(17)30313-0/fulltext

37 Pacheco, E., Fiske, J., & Melhuish, N. (2019). Digital self-harm: Prevalence, motivations and outcomes for

teens who cyberbully themselves. SSRN Electronic Journal.

https://doi.org/10.2139/ssrn.3374725

38 Lydecker, J. A., Grilo, C. M., Hamilton, A., & Barnes, R. D. (2022). Digital self-harm is associated with disordered

eating behaviors in adults. SpringerLink.

https://link.springer.com/article/10.1007/s40519-021-01355-

6?error=cookies_not_supported&code=28057d41-a23d-494a-ae17-1624ad48784b

39 Patchin, J. W. (2017b). Digital Self-Harm Among Adolescents. Journal of Adolescent Health.

https://www.

jahonline.org/article/S1054-139X(17)30313-0/fulltext;

Soengkoeng, R. (2022b). Digital self-harm: an examination of the current literature with recommendations for

future research. SpringerLink.

https://link.springer.com/article/10.1007/s44202-022-00032-8?error=cookies_not_

supported&code=7d81a201-55a9-416d-a589-c9b402b0c747

40 Milmo, D. (2022). ‘The bleakest of worlds’: how Molly Russell fell into a vortex of despair on social media. The

Guardian.

https://www.theguardian.com/technology/2022/sep/30/how-molly-russell-fell-into-a-vortex-of-despair-

on-social-media

41 Center for Countering Digital Hate. (2022). The incelosphere: Exposing pathways into incel communities and

the harms they pose to women and children. CCDH.

https://counterhate.com/wp-content/uploads/2022/09/

CCDH-The-Incelosphere..pdf

42 Center for Countering Digital Hate. (2022). The incelosphere: Exposing pathways into incel communities and

the harms they pose to women and children. CCDH.

https://counterhate.com/wp-content/uploads/2022/09/

CCDH-The-Incelosphere..pdf

43 Clante, C., & Jungersen, R. (2022). 27-årig mand i detaljeret manifest: Mit mål her i livet er at slå så mange

mennesker ihjel, inden jeg dør. DR.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/27-aarig-mand-i-detaljeret-manifest-mit-

maal-her-i-livet-er-slaa-saa-mange-mennesker

44 Kristensen, Pernille K. (2023). Nordjyde frifundet for at ville planlægge masseskyderi på skoler. DR.

https://www.

dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/nordjyde-frifundet-ville-planlaegge-masseskyderi-paa-skole

45 Hansen, A. S., Herschend, S. S., & Koch, T. Ø. (2022). Fields-mistænkt var inspireret af amerikansk massemorder.

nyheder.tv2.dk.

https://nyheder.tv2.dk/2022-10-20-fields-mistaenkt-var-inspireret-af-amerikansk-massemorder

46 Walker, A. & North London Coroner’s Service. (2022). REGULATION 28 REPORT TO PREVENT FUTURE

DEATHS.

https://www.judiciary.uk/wp-content/uploads/2022/10/Molly-Russell-Prevention-of-future-deaths-

report-2022-0315_Published.pdf

47 Satariano, A. (2022). British Ruling Pins Blame on Social Media for Teenager’s Suicide. The New York Times.

https://www.nytimes.com/2022/10/01/business/instagram-suicide-ruling-britain.html

48 Milmo, D. (2022a). Pinterest executive admits platform ‘not safe’ when Molly Russell used it. The Guardian.

https://www.theguardian.com/technology/2022/sep/22/pinterest-executive-deeply-regrets-content-viewed-by-

molly-russell

49 Center for Countering Digital Hate. (2022). The incelosphere: Exposing pathways into incel communities and

the harms they pose to women and children. CCDH.

https://counterhate.com/wp-content/uploads/2022/09/

CCDH-The-Incelosphere..pdf

50 Milmo, D. (2022b). Psychiatrist ‘unable to sleep’ after seeing material viewed by Molly Russell. The Guardian.

https://www.theguardian.com/uk-news/2022/sep/27/molly-russell-inquiry-hears-of-distressing-self-harm-content

Digitalt Ansvar 2022

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

51 Center for Countering Digital Hate (2022). Deadly by Design. CCDH.

https://counterhate.com/wp-content/

uploads/2022/12/CCDH-Deadly-by-Design_120922.pdf

52 Hern, A. & Milmo, D. (2022). TikTok self-harm study results ‘every parent’s nightmare’. The Guardian.

https://

www.theguardian.com/technology/2022/dec/15/tiktok-self-harm-study-results-every-parents-nightmare;

Milmo, D. (2022). Meta executive apologises over inappropriate content seen by Molly Russell. The Guardian.

https://www.theguardian.com/uk-news/2022/sep/26/posts-seen-by-molly-russell-of-self-harm-and-suicide-safe-

for-children-meta-says

53 Holm, E. F. (2022, August 25). Eksperter: Skriv om selvmord og selvskade, men gør det uden blod og drama.

Socialt Indblik.

https://www.socialtindblik.dk/eksperter-skriv-om-selvmord-og-selvskade-men-goer-det-uden-

blod-og-drama/

Lockhart, A. (2022). Molly Russell’s father says the tragic teenager “cried into empty void” asking influencers for

help. Mail Online.

https://www.dailymail.co.uk/news/article-11290673/Molly-Russells-father-says-tragic-teenager-

cried-void-asking-influencers-help.html

Campaign for a suicide-safer internet. (n.d.). Samaritans.

https://www.samaritans.org/about-samaritans/

research-policy/internet-suicide/campaign-safer-internet/

56 Folketingets Ombudsmand. (2020). Tvivlsom hjemmel til indgreb på psykiatriske afdelinger. FOB 2020-43.

57 Vestergaard, C. B., & Jørgensen, C. R. (2016). Selvskadende adfærd på sociale medier: - en analyse af Instagram-

profiler med selvskadende adfærd som omdrejningspunkt. Psyke & Logos, 37(2), 60–77.

https://pure.au.dk/portal/

da/publications/selvskadende-adfaerd-paa-sociale-medier(fe03d281-b86b-45be-a8cf-5f45c1b84525).html

58 Holm, E. F. (2022, August 25). Eksperter: Skriv om selvmord og selvskade, men gør det uden blod og drama.

Socialt Indblik.

https://www.socialtindblik.dk/eksperter-skriv-om-selvmord-og-selvskade-men-goer-det-uden-

blod-og-drama/

59 Det kan fx være:

Detaljeret og lærerig information om selvmord eller selvskade metoder

Grafiske billeder relateret til selvskade eller selvmord

Livestreams eller optagede videoer af selvmords- eller selvskadende adfærd

Indlæg, der opmuntrer, glamouriserer eller fejrer selvmord eller selvskade

Indlæg fra folk, der søger eller opmuntrer til selvmords- eller selvskadepagter

Indlæg om selvmord eller selvskadeudfordringer

60 Sundhedsministeriet, & Heunicke, M. (2021). Forslag til Lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i

psykiatrien m.v. og sundhedsloven. Folketinget.

Digital selvskade

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

Digitalt Ansvar 2022

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

Bilag

Digital selvskade

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

Digitalt Ansvar 2022

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

Centrale konventioner for digital vold

I det følgende omtales en række centrale

menneskerettigheds- og andre konventioner

af betydning for digital vold, som Danmark

har tiltrådt og er bundet af. Konventionerne

anviser – med udgangspunkt i at beskytte

dem enkelte persons (og persongruppers)

menneskerettigheder – hvad staterne skal

gøre for at forebygge og bekæmpe digital

vold. Indsatserne skal være helhedsorientere-

de, skal gennemføres nationalt og gennem

internationalt samarbejde og skal ske i nært

samarbejde mellem staten og civilsamfundet.

Bilaget indeholder oversigt over:

1. Internationale menneskerettighedskonven-

tioner

2. Europæiske menneskerettighedskonven-

tioner

3. Andre europæiske konventioner

4. EU-rettigheder

Digital selvskade

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

1. Internationale menneskerettighedskonventioner

FN’s Verdenserklæring om Men-

neskerettigheder.

Vedtaget 1948.

Verdenserklæringen om Menneskerettigheder

blev vedtaget for at beskytte det enkelte individ

mod overgreb fra staten. Den garanterer en ræk-

ke fundamentale menneskerettigheder, som er

udbygget og gjort bindene i senere konventioner.

Erklæringen fastslår i artikel 1, at alle mennesker

er født lige i værdighed og rettigheder. Artikel 2

fastslår et ikke-diskriminationsprincip , og artikel

7 hævder princippet om lighed for loven. Artikel 3

garanterer retten til liv, frihed og personlig sikker-

hed, som også er grundlæggende beskyttelsesgo-

der i forhold til digital vold.

FN's Konvention om borgerlige

og politiske rettigheder.

Ved-

taget 1966 tiltrådt af Danmark

1968.

Konventionen fastslår indledningsvis, at alle folk

har selvbestemmelsesret, og at de i kraft af denne

frit kan bestemme deres politiske stilling og frit

varetage deres egen økonomiske og sociale ud-

vikling.

Ifølge artikel 2 skal alle personer inden for en

stats område være omfattet af konventionens ret-

tigheder uden forskelsbehandling af nogen art, jf.

ovenfor om diskriminationsforbuddet. Artikel 9

beskytter enhvers ret til frihed og personlig sik-

kerhed. Artikel 17 beskytter mod statens vilkårlige

eller ulovlige indtrængen i privatlivet, og artikel

19 fastslår retten til ytrings- og informationsfri-

hed med respekt for andres rettigheder eller om-

dømme (og statens sikkerhed, den offentlige or-

den, sundhed eller sædelighed). De to rettigheder

er gensidigt betingede af hinanden og skal ba-

lanceres mod hinanden.

Mens staterne er forpligtede til at respektere ret-

tighederne, gælder dette som udgangspunkt ikke

tech-virksomheder.

FN’s Konvention om afskaffelse

af alle former for racediskrimi-

nation.

Vedtaget 1966, Tiltrådt af

Danmark 1971.

Formålet med konventionen er at træffe alle nød-

vendige foranstaltninger til hurtigst muligt at af-

skaffe racediskrimination i alle dens former og

udslag.

Ifølge artikel 4 forpligter staten sig til at fordømme

og straks at forfølge al propaganda og alle orga-

nisationer, som bygger på ideer eller teorier om

overlegenhed hos en enkelt race eller person-

gruppe af en bestemt hudfarve eller etnisk op-

rindelse, eller som søger at forsvare eller fremme

nogen form for racehad og racediskrimination.

Overvågningskomiteen til konventionen har i sin

generelle anbefaling nr. 35 fra 2013

fastslået,

at anbefalingen gælder racistisk hadtale, uanset

hvordan det kommer til udtryk, herunder om det

”udbredes via elektroniske medier, inklusive inter-

net og sociale netværkssider.”

Komiteens anbefaling er ikke direkte bindende for

staterne, men er en understregning af, at digitale

medier har gjort udbredelsen af racistisk hadtale

lettere, og at staterne bør gribe ind mod det.

FN's Konvention om afskaffelse

af alle former for diskrimina-

tion mod kvinder (Kvindekon-

ventionen).

Vedtaget 1979. Til-

trådt af Danmark 1983.

FN’s Kvindekonvention sigter mod at afskaffe en-

hver form for diskrimination mod kvinder og sikre

fuld ligestilling mellem mænd og kvinder. Vold

mod kvinder omtales ikke direkte i konventionen,

men kønsbetinget vold anses som diskrimination

mod kvinder som defineret i artikel 1.

Vold mod en kvinde, fordi hun er en kvinde, eller

Digitalt Ansvar 2022

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

som rammer kvinder uforholdsmæssigt, anses som

en krænkelse af kvinders menneskerettigheder.

Digital vold fremgår ikke som omfattet af defini-

tionen af kønsbaseret vold. Men overvågnings-

komiteen for konventionen omtaler, at der er sket

en omdefinering af privat og offentligt gennem

teknologisk medierede miljøer så som ”nutidige

former for vold, der forekommer online og i andre

digitale miljøer.”

Komiteen slår fast, at i de sammenhænge, kan

kønsbaseret vold mod kvinder være resultat af

både staters og ikke-statslige aktørers (herunder

privates) handlinger eller undladelser og være

krænkelser af kvinders menneskerettigheder. (Pkt.

20 i Generel anbefaling nr. 35).

Komiteen giver også konkrete anbefalinger om

staternes forebyggelsesindsats over for online

medier og organisationer. En generel anbefaling

er dog ikke bindende for staterne, men er en an-

befaling og vejledning, som komiteen følger op

på i forhold til staternes rapportering.

salg af børn, børneprostitution og overgrebsma-

teriale af børn (tiltrådt af Danmark i 2003)

hand-

ler, som navnet siger, om at beskytte børn mod de

nævnte seksuelle overgreb.

Protokollen understreger i præamblen behovet

for at imødegå den internationale udbredelse af

overgrebsmateriale af børn via internettet og an-

dre teknologier som en af begrundelserne for den.

Konventionen og tillægsprotokollen er de mest

omfattende internationale instrumenter til at

beskytte børn mod de nævnte overgreb og er sta-

dig relevante og anvendelige.

Overvågningskomiteen til konventionen har dog

i 2019 fundet det nødvendigt at udarbejde et sæt

retningslinjer til staterne for at fortolke og gen-

nemføre protokollens bestemmelser i lyset af den

stadigt tættere kobling, der er mellem det digitale

miljø og seksuelle overgreb mod børn, fx groom-

ing og sexting og distribution af overgrebsmate-

riale af børn.

Komiteen har også udsendt en generel kommen-

tar nr. 25 (2021) om børns rettigheder i forhold

til det digitale miljø.

Formålet er at forklare,

hvordan staterne bør implementere Børnekon-

ventionen i forhold til det digitale miljø og at give

vejledning om relevante lovgivnings-, politiske og

andre skridt for at leve op til staternes forpligtel-

ser.

FN’s Konvention om barnets

rettigheder (Børnekonven-

tionen).

Vedtaget 1989. Tiltrådt

af Danmark 1991.

FN’s Børnekonvention har til formål at sikre børns

grundlæggende rettigheder, deres ret til udvikling,

ret til beskyttelse, fx mod krige, vold, misbrug og

udnyttelse og deres ret til medbestemmelse.

Konventionens artikel 19 pålægger staterne at

”træffe alle passende lovgivningsmæssige, ad-

ministrative, sociale og uddannelsesmæssige

forholdsregler til beskyttelse af barnet mod alle

former for fysisk eller psykisk vold, skade eller

misbrug, vanrøgt eller forsømmelig behandling,

mishandling eller udnyttelse, herunder seksuel

misbrug, medens barnet er i forældrenes, værgens

eller andre personers varetægt.”

Desuden har staten pligt til at beskytte børn mod

alle former for seksuel udnyttelse og seksuelle

overgreb, herunder at børn udnyttes i seksua-

liserede forestillinger og materialer, jf. artikel 34.

Den frivillige tillægsprotokol til konventionen om

Digital selvskade

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

2. Europæiske menneskerettighedskonventioner

Den Europæiske Konvention

til beskyttelse af menneske-

rettigheder og grundlæggende

frihedsrettigheder (Den Eu-

ropæiske Menneskerettighed-

skonvention).

Vedtaget 1950.

Inkorporeret i dansk lovgivning i

1992.

Den Europæiske Menneskerettighedskonven-

tion (EMRK) indeholder, som navnet antyder, de

centrale menneske- og frihedsrettigheder, som

gælder for Europarådets medlemslande. Kon-

ventionens rettigheder er inkorporeret i og er

dermed en del af dansk ret.

EMRK fastslår i ar-

tikel 2 enhvers ret til livet. Den er, sammen med

artikel 3 om forbud mod tortur og umenneskelig

eller vanærende behandling og artikel 8 om ret-

ten til respekt for privat- og familieliv, relevant for

beskyttelse af personer mod digital vold. Artikel

8 stk. 2 fastslår, at offentlige myndigheder som

udgangspunkt ikke kan gøre indgreb i udøvel-

sen af denne ret – dog med en række oplistede

undtagelser. Iflg. disse artikler har staten en posi-

tiv forpligtelse til at beskytte borgerne mod bl.a.

vanærende behandling og deres ret til privat- og

familieliv. Artikel 10 sikrer ytrings-, menings- og

informationsfriheden, men pålægger også stat-

en en pligt til at beskytte borgerne mod ulovlige

ytringer og informationer som fx hate speech, der

kan krænke privatlivet. Artikel 10 og artikel 8 er

gensidigt afhængige, men skal balanceres mod

hinanden, hvilket kan være juridisk vanskeligt.

Statens begrænsninger i både ytringsfriheden og

retten til privatlivet må kun ske ved lov og skal

forfølge et legitimt formål og være nødvendige.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

har afsagt to domme om digital chikane og vold.

I dommen Buturuga mod Rumænien fra 2020

anerkender Domstolen for første gang, at digital

mobning (cyber-bullying) er et aspekt af vold mod

kvinder og piger, jf. artiklerne 3 og 8 i EMRK. Dom-

stolen fastslog, at staten har en positiv pligt til at

beskytte en persons fysiske og moralske integritet

mod angreb fra andre, herunder mod digital mob-

ning af en tidligere partner.

Dommen er interessant, fordi det var første gang

domstolen behandlede digital mobning som et

aspekt af vold mod kvinder. I relation til vold i

hjemmet fandt Domstolen, at digital overvågning

ofte blev foretaget af personens partner. Den ac-

cepterede derfor, at handlinger som uberettiget

overvågning og at skaffe sig adgang til eller at

gemme ens partners korrespondance kunne tages

i betragtning af de indenlandske myndigheder i

sager om vold i hjemmet. Domstolen har altså ta-

get et bredt standpunkt og har set fysisk vold og

digital chikane som en helhed. I en gennemgang

af Domstolens domme fra 2020 omtales, at vold

mod kvinder og piger kan antage forskellige for-

mer som digital krænkelse af privatlivet, indtræn-

gen i offerets computer og opsamling, deling og

manipulation af data og billeder, inklusive private

data.

I en senere dom fra 2021, Volodina mod Rusland

(No 2),

fastslog Domstolen, at Rusland ikke

havde opfyldt sin pligt efter artikel 8 i EMRK om

retten til privat- og familieliv i EMRK til at beskytte

en kvinde mod vold i hjemmet. Domstolen

pegede på, at den russiske stat i forbindelse med

en partnervoldssag ikke havde imødekommet en

kvindes ønske om at undersøge hendes eksmands

gentagne indgreb i hendes computer som digital

vold (cyber violence) og ikke havde retsforfulgt

manden for det.

Europarådets Konvention om

forebyggelse og bekæmpelse

af vold mod kvinder og vold

i hjemmet. (Istanbulkonven-

tionen)

Vedtaget 2011. Tiltrådt af

Danmark i 2013.

Formålet med Istanbulkonventionen er iflg. artikel

Digitalt Ansvar 2022

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

1, at beskytte kvinder uanset alder mod alle for-

mer for vold og at forbygge, retsforfølge og af-

skaffe vold mod kvinder og vold i hjemmet.

Den bygger bl.a. på FNs Kvindekonventions ge-

nerelle anbefaling nr. 19 om vold mod kvinder.

Konventionen anerkender, at kønsbetinget vold

mod kvinder er en form for diskrimination mod

kvinder, og at både formel og reel ligestilling mel-

lem kvinder og mænd er nøglen til at forebygge

volden. Den indeholder et detaljeret sæt juridisk

bindende standarder og er den nyeste og mest

vidtrækkende konvention mod vold.

Artikel 3 i konventionen definerer ”vold mod kvin-

der” og ”vold i hjemmet.”

”Vold mod kvinder” forstås som en overtrædelse

af menneskerettighederne og en form for diskrim-

ination af kvinder, og det omfatter alle former

for kønsbetinget vold som medfører, eller som

sandsynligvis medfører, fysisk, seksuel, psykisk

eller økonomisk overlast eller lidelse for kvinder,

herunder trusler om sådanne handlinger, tvang

eller vilkårlig frihedsberøvelse, hvad enten dette

sker i den offentlige eller den private sfære. Ved

“vold i hjemmet” forstås alle former for fysisk, sek-

suel, psykologisk eller økonomisk vold som fore-

kommer inden for familien eller i hjemmet eller

mellem tidligere eller nuværende ægtefæller eller

partnere, hvad enten gerningspersonen er offerets

nuværende eller forhenværende sambo.”

Istanbulkonventionen nævner ikke fænomen-

et digital vold. Men den brede formulering ”alle

former for vold” anses også for at omfatte digital

vold. Konventionens artikler 33 om psykisk vold,

34 om stalking og artikel 40 om seksuel chikane

anses også for at kunne lægges direkte til grund

for online og digitalt faciliterede handlinger af den

karakter.

Overvågningskomiteen til konventionen (GRE-

VIO) hilste i sin rapport om Danmarks efterlevelse

af konventionen fra 2017 velkommen, at danske

myndigheder engagerede sig i de nye former for

vold, fx digital vold. Komiteen var også positiv

over for, at undervisningsmateriale blev fokuseret

på at beskytte børn mod vold, herunder digital

vold. Men man mente dog, at der var behov for, at

børn blev undervist i deres rettigheder, inklusive

retten til at sige nej.

GREVIO har i 2021 udgivet sin første generelle an-

befaling om den digitale dimension af vold mod

kvinder, som netop omhandler de tre nævnte ar-

tikler

. Den beskriver en lang række digitale hand-

linger, som udgør hhv. psykisk vold, stalking og

seksuel chikane. Anbefalingen er ikke bindende,

men har alligevel gennemslagskraft som fælles

reference for staterne, fordi komiteen følger op på

den i sine overvågninger.

Den generelle anbefaling definerer digital vold

mod kvinder som ”den digitale dimension af vold

mod kvinder” og beskriver hvilke digitale hand-

linger og handlemåder, der udgør digital vold.

GREVIO finder definitionen tilstrækkelig omfat-

tende til både at dække online voldshandlinger og

handlinger begået via teknologi, inklusive fremti-

dig teknologi.

Endelig giver den staterne anbefalinger om,

hvordan de kan implementere konventionens krav

til forebyggelse og beskyttelse af kvinder og rets-

forfølgning af voldsudøvere samt koordinerede

politikker mod vold mod kvinder, (”de fire p’er” –

prevention, protection, prosecution og coordinat-

ed policies).

Digital selvskade

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

3. Andre europæiske konventioner

Flere europæiske konventioner er væsentlige i

beskyttelsen af personer mod digital vold. Fælles

for dem er, at der i lyset af deres beskyttelsesom-

råder og karakter lægges stor vægt på interna-

tionalt samarbejde i håndhævelsen, og konven-

tionerne er derfor åbne for, at også lande uden

for Europarådet kan tiltræde dem, hvilket mange

lande har gjort.

foretage hurtig sikring og give pålæg om ud-

levering af elektroniske data og om ransagning og

beslaglæggelse af elektroniske oplysninger.

Overvågningskomiteen til Budapestkonventionen

har senest fulgt op på landenes efterlevelse af ar-

tikel 31 i konventionen om ”Gensidig retshjælp

vedrørende adgang til lagrede elektroniske data,”

og nævner i den sammenhæng bl.a. det danske

Cyber Crime Center som et eksempel på en god

praksis.

Konventionen om IT-krimina-

litet (Budapestkonventionen).

Vedtaget 2001. Tiltrådt af Dan-

mark i 2005.

Ud fra en erkendelse af at informationsteknolo-

gien har ændret samfundet fundamentalt, vedtog

Europarådet i 2001 Konventionen om IT-krimi-

nalitet (Budapestkonventionen). Formålet med

konventionen er at ”hindre handlinger rettet mod

fortroligheden, integriteten og tilgængeligheden

af edb-systemer og -netværk og elektroniske data

samt misbrug af sådanne systemer, netværk og

data.”

Konventionen har til formål at harmonisere

landenes straffelovgivning om ”cyber-crime”

(digital kriminalitet) og at være model for den

samt at etablere et hurtigt og effektivt interna-

tionalt samarbejde mod digital kriminalitet. Ud-

over at kræve, at staterne skal kriminalisere de

ovennævnte handlinger mod fortroligheden, inte-

griteten og tilgængeligheden af edb-systemer og

-netværk, skal de kriminalisere edb-relateret do-

kumentfalsk og databedrageri.

I relation til digital vold kræver konventionen, at

staterne skal kriminalisere i hvert tilfælde digital

fremstilling, udbud, distribution eller overførsel og

besiddelse af overgrebsmateriale af børn, jf. artikel

9. De skal desuden vedtage lovgivning eller andre

foranstaltninger, så juridiske personer, herunder

tech-virksomheder, kan gøres strafansvarlige for

krænkelser af konventionen, jf. artikel 12, og den

indeholder bestemmelser om staternes ret til at

Tillægsprotokol til Konven-

tionen om IT-kriminalitet

vedrørerende kriminalise-

ring af handlinger af racistisk

eller fremmedfjendsk karakter

begået gennem EDB-systemer.

Vedtaget 2003. Tiltrådt af Dan-

mark i 2007.

Tillægsprotokollen forpligter staterne til at

bekæmpe racistisk og fremmedfjendsk materiale

og beskytte enkeltpersoner og persongrupper

mod udbredelse af sådant materiale via edb-sys-

temer. Ved racistisk og fremmedfjendsk materiale

forstås iflg. artikel 1 ”skriftligt materiale, billeder

eller anden fremstilling af ideer eller teorier af en-

hver art, der forfægter, fremmer eller tilskynder til

had, forskelsbehandling eller vold rettet mod en

person eller en gruppe af personer på grund af

race, hudfarve, herkomst eller national eller et-

nisk oprindelse eller religion, hvis denne anvendes

som påskud for en af disse faktorer.”

Det kan fx være tale om fremmedfjendske og ra-

cistiske trusler og fornærmelser, og det kan være

benægtelse, grov bagatellisering eller billigelse af

eller forsvar for folkedrab eller forbrydelser mod

menneskeheden, der udbredes via edb systemer.

Digitalt Ansvar 2022

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

Anden Tillægsprotokol til Kon-

ventionen om digital kriminal-

itet om forbedret samarbejde

og oplysning om elektronisk

bevismateriale.

Åben for under-

skrift 12/5 2022.

Tillægsprotokol 2 til Budapestkonventionen giver

retligt grundlag for forbedret internationalt sam-

arbejde, både mellem stater og mellem stater og

private tech-firmaer, om at indsamle bevisma-

teriale og at opklare digital kriminalitet. Tillægs-

protokollen skal på den ene side skabe effektive

vilkår og sikkerhedsgarantier for at beskytte men-

neskerettigheder og fundamentale friheder gen-

nem samarbejdet. På den anden side skal den

balancere dette op mod, at bevisindsamling til

strafforfølgning ofte angår persondata og kræver

beskyttelse af privatlivet og persondata. Danmark

har endnu ikke underskrevet tillægsprotokollen.

deltage i at udarbejde en politik til at forebygge

seksuel udnyttelse af børn og implementere na-

tionale standarder gennem selvregulering eller

delt regulering.” IKT-sektoren omfatter ikke blot

tech-virksomheder, men også mobiltelefoner,

netværksudbydere og søgemaskiner. Ansvarlig-

gørelsen af sådanne virksomheder for at be-

grænse udbredelse af overgrebsmateriale af børn

medfører dog ikke en pligt for dem til at medvirke.

Artiklerne 18 – 23 definerer de handlinger, som

staterne skal kriminalisere: Seksuelt misbrug og

handlinger som fx rekruttering til børneprosti-

tution (Artikler 18 0g 19). Artikel 19. handler om

fremstilling, udbud, distribution eller overfør-

sel og besiddelse af overgrebsmateriale af børn,

handlinger i forbindelse med børns deltagelse i

eller overværelse af seksualiserede forestillinger

og grooming. Staterne skal iflg. artikel 23 vedtage

lovgivning om ”forlokkelse” (grooming) af børn

til seksuelle formål ved brug af informations- og

kommunikationsteknologi. Den Europæiske Men-

neskerettighedsdomstol har desuden udviklet en

betydelig retspraksis om beskyttelse af børn mod

vold i enhver sammenhæng.

Overvågningskomiteen til konventionen frem-

lagde i marts 2022 sin anden tematiske evaluer-

ingsrunde. Temaet var beskyttelsen af børn mod

seksuel udnyttelse og misbrug via informations-

og kommunikationsteknologier, og rapporten

handlede om de udfordringer, der rejser sig ved

seksuelle billeder og videoer, som børn selv læg-

ger på nettet.

Komiteen refererede landenes svar

uden bemærkninger og kom med nogle generelle

anbefalinger til implementeringen af konven-

tionen.

Europarådets Konvention om

beskyttelse af børn mod sek-

suel udnyttelse og seksuelt mis-

brug. (Lanzarotekonventionen).

Vedtaget 2007. Tiltrådt af Dan-

mark i 2009.

Lanzarotekonventionen indeholder detaljere-

de garantier, der har til formål at forebygge og

bekæmpe seksuel udnyttelse og misbrug af børn

og at beskytte børn, der er ofre for sådanne over-

greb. Den knytter sig til FN’s Børnekonvention og

sigter mod af styrke beskyttelsen og at udvikle

og supplere standarderne i den. I præamblen til

konventionen bemærkes, at seksuel udnyttelse

og misbrug af børn både på nationalt og inter-

nationalt plan har fået et ”betænkeligt omfang”

som følge af både børns og gerningspersoners

øgede brug af informations- og kommunikations-

teknologi. Derfor lægges der vægt på at fremme

det nationale og internationale samarbejde mod

seksuelle overgreb på børn.

Iflg. artikel 9 stk. 2 skal staterne ”opfordre den

private sektor, herunder især IKT-sektoren” til at

Digital selvskade

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

4. EU-rettigheder

Den Europæiske Unions charter

om grundlæggende rettighed-

er. (EU Charteret).

Vedtaget

2009.

EU’s Charter om grundlæggende rettigheder byg-

ger dels på FN’s Verdenserklæring om Menneske-

rettigheder og dels - i vid udstrækning - på Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Den menneskelige værdighed ses, som i Verdens-

erklæringen, ikke blot som en grundlæggende ret-

tighed i sig selv, men som selve fundamentet for

de grundlæggende rettigheder. Charteret beskyt-

ter ligesom EMRK den enkelte persons grundlæg-

gende ret til livet, menneskelig værdighed, res-

pekt for menneskelig integritet og forbyder tortur

og umenneskelig og nedværdigende behandling.

Artikel 7 fastslår retten til respekt for privatliv og

familieliv, hjem og kommunikation. Det omfatter

som væsentlige elementer respekt for privatlivets

fred i forbindelse med kommunikation og beskyt-

telse af brugerens terminaludstyr.

Ytrings- og informationsfriheden er beskyttet i ar-

tikel 11, ligesom beskyttelsen af persondata også

ses som en grundlæggende rettighed, jf. artikel

8. Chartrets artikel 21 indeholder et forbud mod

forskelsbehandling af beskyttede persongrupper

inden for EU-lovgivningens område, jf. nedenfor.

platforme vil blive pålagt en række krav, herunder

pligt til at have mekanismer til at anmelde og

fjerne ulovligt indhold, til at give begrundelser til

brugere om, hvorfor opslag er blevet fjernet og at

give klageadgang.

Derudover bliver de største onlineplatforme

pålagt en rapporteringspligt om hvor meget ind-

hold, der er blevet fjernet og redigeret mm. og at

samarbejde med håndhævelsesmyndigheder. De

allerstørste platforme skal desuden bl.a. udarbej-

de risikovurderinger ift. systemiske trusler mod

samfundet samt dele data med myndigheder og

forskere.

Endelig er der i marts 2022 fremsat et direktiv-

forslag om bekæmpelse af vold mod kvinder og

vold i hjemmet.

Direktivforslaget omfatter også

”cypervold”. Af forslaget fremgår, at cybervold har

været stigende i kølvandet på brugen af digitale

medier og internettet, og at cybervold ofte er en

udvidelse af den vold, ofre udsættes for offline og

derfor skal behandles i lighed med offline vold.

Det vedtagne direktiv vil ikke være umiddelbart

bindende for Danmark på grund af retsforbehold-

et, men ventes alligevel at blive anerkendt.

Ikke-diskrimination

Fælles for Europarådets konventioner, som fast-

slår personers grundlæggende menneske- og fri-

hedsrettigheder er, at de hviler på princippet om

ikke-diskrimination. Det betyder, at ingen person-

er eller grupper må udsættes for forskelsbehand-

ling, hverken direkte eller indirekte, på grundlag

af særlige karakteristika eller tilhørsforhold. Det

gælder også i forhold til at beskytte personers liv,

helbred og integritet mod digital vold.

Diskriminationsforbuddets områder og beskyt-

telsesfelt har udviklet sig i konventionerne. Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention fra

1950 indeholder i artikel 14 et forbud mod diskrim-

ination i forhold til konventionens rettigheder og

friheder. I lyset af samfundsudviklingen i de mel-

lemliggende 50 år, vedtog staterne i Europarådet

imidlertid i år 2000 Protokol nr. 12 til EMRK

. Pro-

EU-forordninger

I 2022 har EU vedtaget to væsentlige forordninger

for den digitale sektor: Digital Markets Act (DMA)

og Digital Services Act (DSA), som har til formål

at regulere tech-giganterne. Formålet med DMA

er at sikre et velfungerende indre marked med

åbenhed og fair konkurrence blandt tech-gigan-

terne, især blandt dem, der har position som gate-

keepere.

Formålet med DSA er at beskytte borgernes ret-

tigheder online og dermed skærpe kontrollen

med tech-giganterne. Særligt meget store online-

Digitalt Ansvar 2022

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

tokollen udvider anvendelsesområdet til at være

et generelt forbud mod diskrimination og sikrer

ligebehandling i forhold til alle (også nationale)

rettigheder. Protokollen er bindende for staterne.

”Artikel 1. Nydelsen af enhver i loven forudset ret

skal sikres uden nogen diskrimination, navnlig

på grund af køn, race, hudfarve, sprog, religion,

politiske meninger eller enhver anden mening,

national eller social herkomst, tilhørighed til et na-

tionalt mindretal, formue, fødsel eller enhver an-

den situation. 2. Ingen kan blive til genstand for

diskrimination fra en offentlig myndighed, uan-

set hvilken, navnlig på grund af de i paragraf 1

nævnte motiver.”

Også EU's menneskerettighedsdokument, Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder (EU’s Charter), indeholder et diskri-

minationsforbud. Det bygger i vid udstrækning

på EMRK’s artikel 14. Bestemmelserne i de to

systemer supplerer og styrker hinanden i vid ud-

strækning, om end der også er forskelle.

Artikel 21 i EU's Charter forbyder i stk. 1 ”enhver

forskelsbehandling på grund af køn, race, farve,

etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg,

sprog, religion eller tro, politiske eller andre an-

skuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal,

formueforhold, fødsel, handicap, alder, seksuel

orientering eller ethvert andet forhold.”

Bestemmelsen er fulgt op af EU direktiver om

ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og

direktivet om racelighed og direktivet om lige-

behandling af kvinder og mænd, der i forskelligt

omfang forbyder forskelsbehandling og forpligter

medlemsstaterne.

Forbud mod diskrimination har også betydning

i forhold til digital vold. Direkte diskrimination

kan i visse tilfælde i sig selv udgøre digital vold,

fx chikane af LGBT+personer på internettet, til-

skyndelse til race- eller religiøst had eller incel

gruppers hadske opslag mod kvinder og piger.

Indirekte forskelsbehandling

forekommer bl.a. i

forbindelse med digital diskrimination. Den digi-

tale diskrimination kan være vanskelig at afdæk-

ke, fordi den kan forekomme uafhængigt af, om

nogen har haft til hensigt til at diskriminere eller

ej. Der kan fx være tale om, at fordomme i sam-

fundet ubevidst videreføres i online sagsbehand-

ling. Der kan også være tale om biased design

af algoritmer, men også ”neutrale” algoritmer,

der er blevet fodret med biased data kan med-

føre diskriminerende resultater. Staten er, som

det fremgår, forpligtede til både at forebygge og

bekæmpe ulovlig og usaglig forskelsbehandling

af enkeltpersoner og persongrupper online såvel

som offline.

Som det fremgår, arbejdes der både i

europæiske menneskeretlige sammen-

hænge og i EU-regi med at bekæmpe

digital vold og andre krænkelser uden

forskelsbehandling. Den menneskeretlige

tilgang til bekæmpelsen af digital vold

bygger – bredt sagt – på at beskytte det

enkelte menneskes liv, integritet og privat-

og familieliv og kræver en helhedsorient-

eret indsats med forebyggelse, beskyttelse

af ofre og retsforfølgning af udøvere. EU's

forordninger om den digitale sektor inde-

holder også bestemmelser om beskyttelse

af individet mod digitale krænkelser, men

sigter – også bredt sagt – i højere grad

på at regulere tech-giganternes virksom-

hed og status inden for det indre marked.

Danmark er allerede forpligtet af de eu-

ropæiske menneskerettigheder og vil, når

EU-forordningerne træder i kraft, skulle

indrette sin lovgivning og implementerin-

gen af den efter begge retsordener.

Digital selvskade

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

Noter

61 Bekendtgørelse af international konvention af 21. december 1965 om afskaffelse af alle former for

racediskrimination.

62 General recommendation No. 35 82013) on combating racist hate speech. CERD/C/GC/35. II 7

63 Bekendtgørelse af international konvention af 16. december 1966 om borgerlige og politiske rettigheder med

tilhørende valgfri protokol.

64 Bekendtgørelse af konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod

kvinder.

65 THE COMMITTEE ON THE ELIMINATION OF DISCRIMINATION AGAINST WOMEN Eleventh session (1992).

General recommendation No. 19: Violence against women. The Convention in article 1 defines discrimination

against women. The definition of discrimination includes gender-based violence, that is, violence that is directed

against a woman because she is a woman or that affects women disproportionately. It includes acts that inflict

physical, mental or sexual harm or suffering, threats of such acts, coercion and other deprivations of liberty.

Gender-based violence may breach specific provisions of the Convention, regardless of whether those provisions

expressly mention violence.

66 Report of the Secretary-General entitled “In-depth study on all forms of violence against women” (A/61/122/

Add.1 and Corr.1). 2006.

67 General recommendation No. 35 (2017) on gender-based violence against women, updating general

recommendation No. 19 (1992). 26 July 2017. CEDAW/C/GC/35.

68 BKI nr 6 af 16/01/1992Bekendtgørelse

af FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder.

Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder.

vedrørende salg af børn, børneprostitution og børnepornografi.

70 Guidelines regarding the implementation of the Optional Protocol to the Convention on the Rights of the Child

on the sale of children, child prostitution and child pornography.10. September 2019.

71 General comment No. 25 (2021) on children’s rights in relation to the digital environment.

Danmarks ratifikation af konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende

Frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4. november 1950 med tilhørende tillægsprotokol, undertegnet i Paris

den 20. marts 1952.

LBK nr 138 af 26/01/2022 Bekendtgørelse af lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

(Inkorporeringsloven).

LBK nr 138 af 26/01/2022 Bekendtgørelse af lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

(Inkorporeringsloven).

AFFAIRE BUTURUGĂ c. ROUMANI (Requête no

56867/15)

11/06/2020.

76 CASE OF VOLODINA v. RUSSIA (No. 2) (Application no.

40419/19)

14/12/2021

Digitalt Ansvar 2022

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

77 BKI nr 11 af 01/08/2014 Bekendtgørelse af konvention af 11. maj 2011 til forebyggelse og bekæmpelse af vold

mod kvinder og vold i hjemmet.

78 Adriane van der Wilk: Protecting Women and Girls from Violence in the Digital Age. The relevance of the

Istanbul Convention and the Budapest Convention on Cybercrime in addressing online and technology-facilitated

violence against women. December 2021.

79 GREVIO Baseline Evaluation Report of Denmark. Group of Experts on Action against Violence against Women

and Domestic Violence (GREVIO). November 2017.

80 GREVIO General Recommendation No. 1 on digital dimensions of violence against women adopted on 20

October 2021.

BKI nr 12 af 15/03/2007 Bekendtgørelse af konvention af 23. november 2001 om IT-kriminalitet

82 Præamblen til konventionen.

83 Cybercrime Convention Committee (T-CY). Working Group on cyberbullying and other forms of online violence,

especially against women and children. Mapping study on cyberviolence with recommendations adopted by the

T-CY on 9 July 2018.

84 Ibid.

BKI nr 17 af 10/05/2007. Bekendtgørelse til tillægsprotokol af 28. januar 2003 til konventionen af 23. november

2001 om IT-kriminalitet.

86 BKI nr 57 af 15/10/2010. Bekendtgørelse af konvention af 25. oktober 2007 om beskyttelse af børn mod seksuel

udnyttelse og seksuelt misbrug.

87 Håndbog om europæisk lovgivning om børns rettigheder. Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende

Rettigheder og Europarådet, 2015

88 Lanzarote Committee. Committee of the Parties to the Council of Europe Convention on the protection of

children against sexual exploitation and sexual abuse. Implementation report. The protection of children against

sexual exploitation and sexual abuse facilitated by information and communication technologies (ICTS) addressing

the challenges raised by child self-generated sexual images and/or videos.. T-ES(2022)02_en final (subject to

editing) 10 March 2022.

89 Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder (2010/C 83/02)

90 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet

(Fremsat 8. marts 2022).

91 Protokol nr. 12 til Konventionen for beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende

frihedsrettigheder Rom, 4.XI.2000

92 Håndbog om europæisk lovgivning om ikke-forskelsbehandling. Den Europæiske Unions Agentur for

Grundlæggende Rettigheder. 2010. Europarådet.

93 Direkte forskelsbehandling er, når en person på grund af en særlig (beskyttet) egenskab bliver behandlet

ringere sammenlignet med, hvordan andre, der er er i en tilsvarende situation, er blevet eller ville blive.

94 Indirekte forskelsbehandling er, når en tilsyneladende neutral regel, betingelse eller praksis rammer stiller en

beskyttet gruppe ringere end andre personer.

Digital selvskade

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet

Digitalt Ansvar 2022

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digitalt vold i Danmark, Første del: Når selvskade rykker på nettet