Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
DIU Alm.del Bilag 34
Offentligt
2669870_0001.png
Digitaliseringsstyrelsen
Danske Regioner
KL
Danskernes
informations-
sikkerhed
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Analyse om danskernes informationssikkerhed 2022, fra digitaliseringsministeren
2669870_0002.png
Indhold
Perspektiver for digital sikkerhed i Danmark
Læsevejledning
3
4
AKTUELLE TRUSLER
22
2. Offentligt ansattes informationssikkerhed
Offentligt ansatte er opmærksomme på truslen fra phishing
STATUS PÅ DEN GODE SIKKERHEDSADFÆRD
21
1. Borgernes informationssikkerhed
AKTUELLE TRUSLER
5
6
22
24
Phishing er den mest udbredte trussel, men få falder i fælden
Forsøg på identitetstyveri er svært at gennemskue
Flere bliver udsat for (forsøg på) svindel i forbindelse med nethandel
Ældre udsættes oftest for forsøg på investeringssvindel
STATUS PÅ DEN GODE SIKKERHEDSADFÆRD
6
8
10
11
13
Kodeordssikkerheden halter for medarbejdere
Flere myndigheder vælger ”sikker print”
Fejlplacerede oplysninger håndteres i stigende grad korrekt
Distancearbejdspladserne bliver gradvist mere sikre
Specifikke informationssikkerhedsretningslinjer for distancearbejde
er blevet mere udbredte
BARRIERER OG DRIVERE FOR DEN GODE SIKKERHEDSADFÆRD
24
25
26
27
29
30
Borgerne er blevet bedre til kodeord
Borgerne har styr på sikker digital handel med virksomheder
Vanskeligt at efterleve anbefalinger om sikker handel mellem privatpersoner
Opmærksomme borgere har den sikreste adfærd
Ældre borgere er mere bekymrede for bedrageri og cyberkriminalitet
på internettet end yngre
BARRIERER OG DRIVERE FOR GOD SIKKERHEDSADFÆRD
13
14
15
16
17
18
Det kniber stadig med efterlevelsen af informationssikkerhedsretningslinjerne
DIGITALE KOMPETENCER
30
31
Undervisning og awareness gør en mærkbar forskel for sikkerhedsadfærden
Metode
31
32
Forskellige aldersgrupper kalder på forskellige adfærdsgreb
KILDER TIL VIDEN
18
19
Borgere, der får viden fra offentlige hjemmesider, har den bedste adfærd
DIGITALE KOMPETENCER
19
20
Voksnes kompetencer smitter af på deres børn
20
Danskernes informationssikkerhed 2022
2
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Analyse om danskernes informationssikkerhed 2022, fra digitaliseringsministeren
2669870_0003.png
Perspektiver for digital sikkerhed
i Danmark
Danmark er en digital frontløber. Tre gange i træk har FN kåret Danmark til verdensmester
i digitalisering. Og danskerne benytter internettet til daglige gøremål som aldrig før.
og hvor god en sikkerhedsadfærd, man generelt angiver at
have, hænger sammen med, i hvilken grad man har mod-
taget information eller undervisning om god sikkerheds-
adfærd. Det er en af de væsentlige konklusioner i årets
analyse.
Det er dermed godt nyt for de mange personer, der dagligt
arbejder på at forbedre sikkerhedskulturen i organisationer,
eller som ofte hjælper sine egne børn med at være sikre på
nettet. Den indsats gør en forskel.
Men en væsentlig konklusion er ligeledes, at en forbedring
af sikkerhedsadfærden kræver forskellige indsatser med
forskellige budskaber til forskellige målgrupper. Hvor unge
angiver, at de mangler tid og overskud til at have en god
adfærd, mener ældre, at en manglende god sikkerheds-
adfærd skyldes, at de ikke har data, der er interessante
for andre.
Der er således masser at tage fat på i styrkelsen af
Danmarks digitale sikkerhed!
God læselyst
Tanja Franck
Direktør
Digitaliseringsstyrelsen
Tommy Kjelsgaard
Vicedirektør
Danske Regioner
Christian Harsløf
Direktør
KL
I takt med den øgede digitalisering af offentlige processer,
services og daglige gøremål åbner der sig dog en række
mulige angrebsflader.
Derfor er det afgørende, at borgere i det danske samfund
kender til de trusler, de kan blive udsat for og har en god
sikkerhedsadfærd, når de møder truslerne, så de ikke
oplever de voldsomme konsekvenser ved at blive snydt
økonomisk, miste alle deres billeder eller få stjålet deres
digitale identitet.
Ligeledes er det afgørende, at offentligt ansatte er uddannet
og klædt på til at navigere i en hverdag med flere digitale
krav og trusler, så de er i stand til at passe på borgere og
virksomheders oplysninger.
Samtidig kan vi se, at phishing-truslen, hvor svindlere
forsøger at lokke oplysninger ud af privatpersoner eller
offentligt ansatte, fortsat er den mest udbredte trussel.
Behovet for stærke digitale kompetencer
Nye trusler kræver nye evner, og det er en omfattende
og afgørende opgave at kompetenceudvikle borgere og
offentligt ansatte. Generelt kan vi i årets analyse se små
gradvise forbedringer i borgere og offentligt ansattes
daglige sikkerhedsadfærd, når det kommer til fx kodeord,
sikkerhedskopiering og håndtering af fortrolig information.
Det tyder altså på, at vi er på vej i den rigtige retning. Men
det er et langt sejt træk, og spørgsmålet er, om udviklingen
går hurtigt nok til at følge med et trusselsbillede i hastig
forandring.
Et trusselsbillede i forandring
Svindlerne arbejder hårdt og forbedrer sig hele tiden.
Derfor ser vi også en konstant udvikling i trusselsbilledet.
Investeringssvindel, hvor de kriminelle fx lokker med Bitcoin-
muligheder, og øget svindel i handler mellem privatpersoner
på nettet er nogle af de trusler, som vi i dette års analyse
kan se, er i vækst.
Uddannelse, awareness
og adfærdsindsatser virker
Hvor opmærksom man er på risikoen for digitale trusler, i
hvilken grad man føler sig rustet til at beskytte sig på nettet,
Danskernes informationssikkerhed 2022
3
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Analyse om danskernes informationssikkerhed 2022, fra digitaliseringsministeren
2669870_0004.png
Læsevejledning
Denne analyse bygger på en dataindsamling, som analysebureauet Megafon har gennemført i
sommeren 2022 for de fællesoffentlige parter Digitaliseringsstyrelsen, KL og Danske Regioner.
Adfærdsbureauet /KL.7 (en del af Implement Consulting
Group) har bidraget med bearbejdning og analyse af rådata.
Analysen er udarbejdet som led i den fællesoffentlige digi-
taliseringsstrategi mellem staten, kommuner og regioner.
Analysen undersøger to forskellige respondentgrupper:
Borgere fra 18 år og op samt offentligt ansatte i hhv. stat,
kommuner og regioner. I analysen vil der være særskilt fokus
på de to respondentgrupper. Se endvidere metodekapitlet
sidst i analysen for grundigere indblik i undersøgelses-
designet.
De fællesoffentlige parter har tidligere udarbejdet analyser
vedr. borgernes informationssikkerhed i 2013, 2014, 2015,
2016, 2018 og 2020. De offentligt ansatte indgik også
i undersøgelsen i 2016, 2018 og 2020. Enkelte steder i
analysen vil det derfor også være muligt at følge udviklingen
i borgere og offentligt ansattes informationssikkerhed.
Analysen er henvendt til aktører, der har interesse for at følge
udviklingen i informationssikkerhed i Danmark. Analysen
kan læses i sin helhed eller benyttes som et opslagsværk.
Analysen er bygget op i to overordnede dele: Én, der
omhandler borgerne, og én, der omhandler de offentligt
ansatte. Borgerdelen afdækker først de mest aktuelle
trusler rettet mod borgerne. Dernæst undersøges status på
borgernes daglige sikkerhedsadfærd med udgangspunkt i
anbefalinger, der findes på sikkerdigital.dk. Endeligt kaster
analysen lys på de barrierer og drivere, der er for at opnå
den gode sikkerhedsadfærd samt borgernes digitale kompe-
tencer.
For de offentligt ansatte undersøges til start ligeledes de
trusler, der er rettet mod offentligt ansatte. Dernæst under-
søges, med udgangspunkt i typiske og gænge informations-
sikkerhedsretningslinjer, hvad status er på offentligt ansattes
daglige sikkerhedsadfærd. Slutteligt undersøges de offentligt
ansattes digitale kompetencer og betydningen af uddan-
nelse, awareness og adfærdsindsatser.
Danskernes informationssikkerhed 2022
4
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Analyse om danskernes informationssikkerhed 2022, fra digitaliseringsministeren
2669870_0005.png
1.
Borgernes
informations-
sikkerhed
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Analyse om danskernes informationssikkerhed 2022, fra digitaliseringsministeren
2669870_0006.png
AKTUELLE TRUSLER
Phishing er den mest udbredte trussel,
men få falder i fælden
57%
af borgerne har været
udsat for phishing-forsøg
enten via mail, sms
eller telefonopkald.
I 2020 var tallet
Den type phishing-forsøg, som borgerne oftest
oplever at blive udsat for, er phishing via mail.
Men tallet er faldende.
2016
58 %
Hvad er phishing?
Phishing er en form for svindel, hvor svindlerne forsøger
at narre personlige oplysninger, som fx kodeord, betalings-
kortoplysninger eller MitID-oplysninger, fra offeret.
Offeret kan fx blive lokket til at udlevere sine personlige
oplysninger på baggrund af en dækhistorie eller blive bedt
om at klikke på et link, som fører til en falsk loginside, hvor
offeret kan indtaste sine loginoplysninger.
Phishing kan både foregå via mail, sms eller telefonopkald.
2018
51 %
2020
52 %
Hvis offeret falder for svindelnummeret, kan det få konse-
kvenser i form af økonomiske tab, identitetstyveri eller tab
af data.
64%
2022
46 %
Anm.: n = 1.006 (2022) og 1.029 (2020). Præcis n for 2016 og 2018 ang. dette
spørgsmål kendes ikke. Den samlede stikprøve er dog >1000 personer.
OBS: 2016 og 2018 er dog ikke helt sammenlignelige med tallene fra 2020 og
2022, i det spørgsmålet ved de tidligere undersøgelser ikke var afgrænset til,
hvorvidt man havde været udsat for truslen inden for det seneste år.
Danskernes informationssikkerhed 2022
6
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Analyse om danskernes informationssikkerhed 2022, fra digitaliseringsministeren
2669870_0007.png
At phishing er en udbredt og vedvarende trussel bekræftes,
hvis man kigger på data fra app’en Mit Digitale Selvforsvar
1
,
hvor brugere kan indmelde de forskellige forsøg på digital
svindel, de udsættes for, til andre brugeres gavn.
Antallet af anmeldelser relateret til phishing udgør
således hovedparten af de samlede indmeldelser
om svindel.
2020
2021
2022
1%
falder
borgerne
verer
af
g udle
i fælden o inger,
de oplysn ren
dle
som svin
ger.
efterspør
Kun
83 %
79 %
83 %
Kilde: Dataudtræk fra Mit Digitale selvforsvar, tallene er afrundede
1 Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden står bag app’en Mit Digitale Selvforsvar. Det er vigtigt at være opmærksom på, at data ikke kan ses som repræsentativt for
den samlede befolkning, da data baserer sig på app’ens brugere og de indmeldelser, de vælger at foretage. Størstedelen af app’ens brugere er mellem 65 og 74 år.
Danskernes informationssikkerhed 2022
7
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Analyse om danskernes informationssikkerhed 2022, fra digitaliseringsministeren
2669870_0008.png
AKTUELLE TRUSLER
Forsøg på identitetstyveri
er svært at gennemskue
Hvad er identitetstyveri?
Identitetstyveri er, når en person uberettiget overtager en
andens identitet. Identitetstyveri sker ved, at en person får
fat på oplysninger, som kan misbruges til på en andens
vegne at optage lån, overføre penge fra netbank eller til
at chikanere personen eller andre.
Typisk vil det dreje sig om NemID/MitID-oplysninger, andre
kodeord eller CPR-nummer. I forhold til CPR-nummer sker
svindlen typisk ved, at uvedkommende har fået fat på det i
kombination med andre oplysninger som fx navn og adresse.
Identitetstyveri sker oftest som resultat af et vellykket forsøg
på at lokke oplysninger fra borgere via enten mail, sms eller
telefonopkald. Det kan være personer, man har en relation
til, men vil oftest være personer, som udgiver sig for at være
fra en offentlig myndighed eller bank, hvilket kan gøre det
svært at gennemskue svindlen.
Banker og offentlige myndigheder vil dog aldrig uopfordret
bede om personlige oplysninger som fx NemID-/MitID-
oplysninger, adgangskoder eller CPR-nummer over mail,
SMS eller opkald.
En kreditadvarsel kan gøre det sværere for svindlere at
misbruge ens identitet. En kreditadvarsel er en markering i
CPR, der sender signal til banker og virksomheder om, at
de bør være særligt opmærksomme på, at det faktisk er den
pågældende borger de indgår en aftale med, før de yder lån
eller kredit. Det kan fx ske gennem ekstra identitetskontrol.
En kreditadvarsel kan fx være relevant, hvis borgeren har
mistet sit pas eller kørekort og er bekymret for, at det vil
blive brugt til identitetsmisbrug.
60 pct. af borgerne har slet ikke mistanke om identitets-
tyveri. Hvis man frasorterer disse, har kun 27 pct. af de,
som har haft mistanke om identitetstyveri, oprettet en
kreditadvarsel i deres navn.
I hvilken grad efterlever du følgende anbefaling
om kreditadvarsler?
Opret en kreditadvarsel på dit CPR-nummer på borger.dk,
hvis du har mistanke om identitetstyveri
2022
18 %
9
8
7
40 %
18 %
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Anm.: n = 1.006.
Slet ikke
Ved ikke
Identitetsmisbrug blev pr. 3. marts 2022
omfattet af straffeloven og blev gjort
strafbart med bøde eller fængsel indtil
6 måneder.
Kilde: Folketinget, Lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering
af identitetsmisbrug), 2022
Danskernes informationssikkerhed 2022
8
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Analyse om danskernes informationssikkerhed 2022, fra digitaliseringsministeren
2669870_0009.png
Tal fra den offentlige hjemmeside borger.dk bekræfter, at
identitetstyveri er en trussel, som borgerne i høj grad efter-
spørger mere viden om.
Under siden ”Internet og sikkerhed” er de tre mest besøgte
undersider i 2022 således alle relateret til identitetstyveri.
Til sammenligning kan ses, hvor relativt få besøgende andre
sider relateret til digital sikkerhed havde i samme periode.
Borgere, der har mistanke om, eller
har været udsat for, identitetstyveri,
kan ringe til Hotline ved identitetstyveri
og få hjælp.
Hotlinen har døgnåbent alle årets dage.
Gennemsnitlige månedlige besøgstal for undersider
relateret til identitetstyveri samt virus og malware på
siden ”Internet-og-sikkerhed” på borger.dk, 2022
18 %
af borge
rne
Ring 33 98 00 98
2.584
1.904
341
Hvad er
identitets-
tyveri
32
Sikker mod
computer-
virus
29
Sikker med
firewall
16
Sikker mod
spyware
Kredit-
advarsel
Offer for
identitets-
tyveri
Identitetstyveri
ved ikke,
at banker og
offentlige myndigheder
ikke uopfordret
vil bede
om ens personlige
oplysninger.
Virus og malware
Kilde: borger.dk.
Danskernes informationssikkerhed 2022
9
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Analyse om danskernes informationssikkerhed 2022, fra digitaliseringsministeren
2669870_0010.png
AKTUELLE TRUSLER
Flere bliver udsat for (forsøg på) svindel
i forbindelse med nethandel
Flere bliver udsat for forsøg på svindel via enten fupside/fup-
butik eller samhandel mellem privatpersoner end tidligere år.
Især svindel i forbindelse med handel mellem personer er
steget markant
2
.
Udviklingen bekræftes hos Politiets Nationale Center for
IT-Kriminalitet (NCIK). De har oplevet en stigning i antallet af
samhandelssager i de seneste år. Selvom anmeldelsestallene
faldt en smule fra 2020 til 2021, tyder udviklingen fra 2019-
2021 på, at det er et område i vækst.
Hvad er nethandelssvindel?
Svindel i forbindelse med nethandel kan være relateret til
falske netbutikker, der til forveksling ligner rigtige netbutikker,
men som franarrer den handlende penge eller oplysninger.
Nethandelssvindel dækker også over svindel mellem privat-
personer (samhandelssvindel), når man køber eller sælger
brugte varer via fx DBA.
Andelen af borgere, som inden for det seneste år har
været udsat for svindel eller forsøg på svindel via hhv.:
Anmeldelsestal på samhandelsområdet
2019
9.947
13 %
9%
13 %
4%
handel mellem privatpersoner,
f.eks. via DBA, Facebook,
Marketplace mv.
2022
2020
2020
12.602
en fupside eller fupbutik
i forbindelse
med nethandel
2021
Kilde: NCIK årsrapport 2021
11.541
Anm.: n = 1.006 (2022) og 1.029 (2020).
Det skal dog bemærkes, at spørgemåden i de to undersøgelser ikke er fuld­
kommen identiske, og at dette kan forklare (noget af) stigningen. I 2022­under­
søgelsen er det ekspliciteret, at der både spørges ind til svindel og forsøg
på svindel, mens dette ikke på samme måde er tilfældet i 2020­undersøgelsen.
Samtidig udgør anmeldelser om svindel ifm. samhandel
43,4 pct. af alle anmeldelser til NCIK.
Blandt de borgere, som inden for det
seneste år har været udsat for forsøg
på svindel i forbindelse med nethandel,
angiver 17 pct., at svindlen lykkedes.
Typisk er konsekvensen ved svindel
økonomisk tab, eller at varen aldrig
bliver tilsendt, hvilket som udgangs-
punkt ikke er relateret til NemID/MitID.
2 Tallene skal ses i lyset af, at nethandlen generelt er vokset de seneste par år jf. Danmarks Statistiks statistikbank om køb via internet inden for de sidste
tre måneder (BEBRIT07).
Danskernes informationssikkerhed 2022
10
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Analyse om danskernes informationssikkerhed 2022, fra digitaliseringsministeren
2669870_0011.png
AKTUELLE TRUSLER
Ældre udsættes oftest for forsøg på investeringssvindel
Der ses over de senere år et konstant antal anmeldelser om
falske låne- eller investeringsmuligheder. Langt størstedelen
af de anmeldelser om fuphjemmesider, som NCIK modtager,
omhandler falske låne- eller investeringsmuligheder.
Antallet af anmeldelser voksede særligt fra 2019 til 2020,
og selvom antallet af anmeldelser om fuphjemmesider faldt
fra 2020 til 2021, forblev antallet af anmeldelser om falske
låne- eller investeringsmuligheder på samme niveau.
Antal anmeldelser omhandlende fuphjemmesider
modtaget hos NCIK, 2019-2021
Antal anmeldelser omhandlende falske låne- og
investeringsmuligheder modtaget hos NCIK, 2019-2021
462
531
477
440
431
2019
Kilde: NCIK årsrapport 2021
2020
2021
2020
Kilde: NCIK årsrapport 2021
2021
Danskernes informationssikkerhed 2022
11
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Analyse om danskernes informationssikkerhed 2022, fra digitaliseringsministeren
2669870_0012.png
Hvad er investeringssvindel?
Investeringssvindel er en form for svindel, hvor den kriminelle
lokker offeret med mulighed for økonomisk gevinst ved at
købe fx aktier eller kryptovaluta (fx Bitcoins).
Offeret kontaktes typisk via sociale medier og hjemmesider
og efterfølgende telefonisk af en person, som udgiver sig for
at være investor eller investeringsrådgiver.
I nogle sager har offeret opdaget, at vedkommende er blevet
svindlet, men de kriminelle genoptager kontakten og udgiver
sig for at være advokater eller lignende, som kan hjælpe
med at få det tabte beløb tilbage
3
.
ENTER PASWORD
22%
af borgerne
har
inden for det seneste
år været udsat for
investeringssvindel eller
forsøg på investerings-
svindel en eller
flere gange.
Ældre bliver oftere udsat for denne type
svindel end yngre borgere. Blandt de
60+-årige er det 29 pct., der har været
udsat for forsøg på investeringssvindel
inden for det seneste år. Blandt de
18-29-årige er det 16 pct.
3 Kilde: NCIK årsrapport 2021
Danskernes informationssikkerhed 2022
12
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Analyse om danskernes informationssikkerhed 2022, fra digitaliseringsministeren
2669870_0013.png
STATUS PÅ DEN GODE SIKKERHEDSADFÆRD
Borgerne er blevet bedre til kodeord
Borgerne er generelt blevet bedre til at efterleve anbe-
falingerne om kodeord sammenlignet med tidligere år.
I hvilken grad efterlever du følgende anbefalinger om kodeord?
Kodeord skal være minimum 12 tegn
2022
2020
6
17 %
10
19 %
20 %
26 %
26 %
15 %
14 % 1 8
1 7
Brug to-faktor login når det er muligt
2022
2020
30 %
18 %
19 %
24 %
26 %
21 %
13 %
11 % 7 2 5
16
3 6
Hvorfor er et stærkt kodeord vigtigt?
Kodeord er vigtige, fordi de er nøglen til at få adgang til data,
uanset om det er data på en telefon, en profil på et socialt
medie eller en bankkonto. Et stærkt kodeord er minimum
12 tegn og genbruges ikke flere steder.
Jo flere tegn et kodeord består af, desto flere kombinationer
af tegn skal en svindler igennem for at ramme rigtigt, hvis
de vil prøve sig frem. Lige så vel undgås det, at svindleren
har adgang til mange af ens tjenester og oplysninger, hvis
man undgår at genbruge sit kodeord flere steder.
Borgerne angiver i højere grad end tidligere år, at deres
kodeord til digitale tjenester er forskellige. Der ses en
stigning fra 2020 til 2022, og vi har undersøgt udviklingen
siden 2014.
Borgerne er blevet bedre til at benytte sig af to-faktor login,
når det er muligt. Der ses en markant stigning fra 2020 til
2022.
30 %
Kodeord til digitale tjenester skal være forskellige
2022
2020
27 %
20 %
24 %
22 %
22 %
22 %
14 %
10 12
15 % 12
Brug en passwordmanager
2022
11 % 8
2020
6 8
9
10
6 7
8
47 %
54 %
3 13 %
2 14 %
18 %
Del aldrig dit kodeord med andre
2022
63 %
23 %
6 34
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
Slet ikke
Ved ikke
Kendte ikke til anbefalingen
I mindre grad
Anm.: n = 1.006 (2022) og 1.029 (2020).
Danskernes informationssikkerhed 2022
13
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Analyse om danskernes informationssikkerhed 2022, fra digitaliseringsministeren
2669870_0014.png
STATUS PÅ DEN GODE SIKKERHEDSADFÆRD
Borgerne har styr på sikker digital handel
med virksomheder
Langt de fleste angiver, at de i høj eller meget høj grad efter-
lever anbefalingerne om sikker nethandel.
85 pct. af borgerne siger, at de i høj eller meget høj grad
efterlever anbefalingen om at tjekke, at web-adressen ser
rigtig ud, og kigge efter sprogfejl samt priser i skæve beløb,
og 78 pct. siger, at de i høj eller meget høj grad efterlever
anbefalingen om at tjekke, at beløbet og butiksnavnet
stemmer, når de får en bekræftelses-SMS.
Frasorterer man de borgere, som slet ikke handler på nettet,
er det hhv. 87 og 79 pct.
I hvilken grad efterlever du de følgende anbefalinger
om handel på internettet med virksomheder?
Tjek om webadressen ser rigtig ud og
kig efter sprogfejl og priser i skæve beløb
2022
60 %
25 %
9 21 2
1
Tjek at beløbet og butiksnavnet stemmer,
når du får bekræftelses-sms
2022
52 %
26 %
11 % 4 2222
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Anm.: n = 1.006 (2022)
Slet ikke
Ved ikke
Kendte ikke til anbefalingen
Handler ikke på internettet
Danskernes informationssikkerhed 2022
14
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Analyse om danskernes informationssikkerhed 2022, fra digitaliseringsministeren
2669870_0015.png
STATUS PÅ DEN GODE SIKKERHEDSADFÆRD
Vanskeligt at efterleve anbefalinger
om sikker handel mellem privatpersoner
Hvor borgerne i høj grad efterlever rådene til sikker net-
handel er billedet mere broget, når det kommer til borgernes
sikkerhedsadfærd i forbindelse med digital handel mellem
privatpersoner. Det vil sige en handel, der er startet på en
digital platform, selvom den efterfølgende måtte rykke ud
i den analoge verden.
Som tidligere beskrevet, udgør anmeldelser til politiet om
svindel ifm. samhandel den langt største andel af det
samlede antal anmeldelser (43,4 pct.).
Sammenholdt med, at borgerne, relativt til fx efterlevelsen
af gode råd til handel med virksomheder, angiver at have
en lav efterlevelse af anbefalingerne til sikker samhandel,
er det et område med plads til forbedring. Svindlerne lader
til at udnytte den manglende sikkerhedsadfærd på sam-
handelsområdet.
I hvilken grad efterlever du følgende anbefaling om
digital handel mellem privatpersoner?
Mød så vidt muligt sælger eller køber ansigt til ansigt
og tjek om varen sælges væsentligt billigere end hos andre
2022
23 %
22 %
17 % 11 % 6 5 3 13 %
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Anm.: n = 1.006.
Slet ikke
Ved ikke
Kendte ikke til anbefalingen
Handler ikke på internettet
Når svindlerne skal lokke købere i
fælden i en handel mellem privat-
personer, foretrækker de varer med
mange interesserede købere, så de
er sikre på en hurtig gevinst. Ifølge
politiets opgørelser optræder en række
varekategorier ofte i anmeldelserne:
• Elektronik, fx mobiltelefoner
og spillekonsoller (33 pct.)
• Tøj, tasker og tilbehør (11 pct.)
• Billetter, fx til koncerter eller
festivaler (7 pct.)
Kilde: LCIK, It­relateret økonomisk kriminalitet, 2019
Danskernes informationssikkerhed 2022
15
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Analyse om danskernes informationssikkerhed 2022, fra digitaliseringsministeren
2669870_0016.png
STATUS PÅ DEN GODE SIKKERHEDSADFÆRD
Opmærksomme borgere
har den sikreste adfærd
73 pct. angiver, at de i meget høj eller høj grad er opmærk-
somme på risikoen for bedrageri og cyberkriminalitet på
internettet. Det svarer til niveauet i 2020.
Data fra app’en Mit Digitale Selvforsvar
4
viser, at der er sket
en jævn, konstant stigning i antallet downloads af app’en
over de seneste par år. Det kunne således tyde på, at digital
sikkerhed i stigende grad er et emne, som borgere er
opmærksomme på og gerne vil gøre noget aktivt for at
forbedre.
I hvilken grad er du opmærksom på risikoen for
bedrageri og cyberkriminalitet på internettet?
2022
2020
33 %
36 %
40 %
38 %
22 %
20 %
41
51
Downloads over tid
350.000
Ældre borgere angiver at være mere
opmærksomme på trusler på nettet end
de yngre borgere. Hvor 62 pct. af de
18-29-årige angiver, at de i meget høj
grad elleri høj grad er opmærksomme,
gælder det 77 pct. af de 60+-årige.
300.000
Kodeord:
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
250.000
89%
af dem, som svarer, at de i høj elle i meget
høj grad
er opmærksomme på risikoen for
trusler på nettet, efterlever i høj eller meget
høj grad anbefalingen om aldrig at dele sit
kodeord med andre. Modsat gælder det kun
62 pct. af dem, som svarer at de i mindre
grad eller slet ikke er opmærksomme.
Anm.: n = 1.006 (2022) og 1.029 (2020).
200.000
150.000
2020
Kilde: Dataudtræk fra Mit Digitale selvforsvar
2021
2021
4 Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden står bag app’en Mit Digitale Selvforsvar. Det er vigtigt at være opmærksom på, at data ikke kan ses som repræsentativt for den
samlede befolkning, da data baserer sig på app’ens brugere og de indmeldelser, de vælger at foretage. Størstedelen af app’ens brugere er mellem 65 og 74 år.
Danskernes informationssikkerhed 2022
16
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Analyse om danskernes informationssikkerhed 2022, fra digitaliseringsministeren
2669870_0017.png
STATUS PÅ DEN GODE SIKKERHEDSADFÆRD
Ældre borgere er mere bekymrede for bedrageri
og cyberkriminalitet på internettet end yngre
28 pct. af borgerne angiver, at de i høj eller meget høj grad
er bekymrede for at blive udsat for bedrageri og cyberkrimi-
nalitet på internettet. En lige så stor andel (29 pct.) angiver,
at de i mindre grad eller slet ikke er bekymrede.
I hvilken grad er du bekymret for at blive udsat for
bedrageri og cyberkriminalitet på internettet?
2022
9
20 %
43 %
26 %
2
Borgere med stor tillid til egen sikkerhed
er mindre bekymrede for cyberkriminalitet
Borgere der føler sig godt klædt på i forhold til at beskytte
sig mod bedrageri og cyberkriminalitet er også mindre
bekymrede for at blive udsat herfor.
Således er det kun 27 pct. af dem, som føler sig godt eller
meget godt klædt på, som i høj grad eller i meget høj grad
også er bekymrede for at blive udsat for bedrageri og cyber-
kriminalitet. Omvendt gælder det hele 41 pct. af dem, som
føler sig dårligt eller meget dårligt klædt på.
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
Anm.: n = 1.006.
Føler du dig godt eller dårligt klædt på i forhold til
at beskytte dig mod bedrageri og cyberkriminalitet
på internettet?
2022
17 %
18 %
50 %
47 %
22 %
22 %
8 21
11 % 2
34 pct. af de 60+-årige angiver, at de i
meget høj eller høj grad er bekymrede
for at blive udsat for bedrageri og
cyberkriminalitet på internettet, mens
det kun er tilfældet for 20 pct. af de
18-29-årige.
2020
Meget godt
Godt
Hverken/eller
Dårligt
Meget dårligt
Ved ikke
Anm.: n = 1.006 (2022) og 1.029 (2020).
Danskernes informationssikkerhed 2022
17
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Analyse om danskernes informationssikkerhed 2022, fra digitaliseringsministeren
2669870_0018.png
BARRIERER OG DRIVERE FOR GOD SIKKERHEDSADFÆRD
Forskellige aldersgrupper kalder
på forskellige adfærdsgreb
Respondenter, der ikke eller kun i mindre grad efterlever
anbefalingerne om sikker adfærd er blevet spurgt til årsagen
til dette. Der tegner sig et broget billede.
Hvordan kan man arbejde effektivt med
adfærdsændringer?
Et hurtigt blik på gængs adfærdsteori
5
peger ligeledes på,
at der er særligt tre greb, der er vigtige for at opnå en høj
efterlevelse. Den rette adfærd skal være:
• LET – antallet af anbefalinger skal forsimples
• PÅMINDENDE – påmindelser på det tidspunkt,
hvor der udføres handlinger relateret til sikkerhed
• TILGÆNGELIG – informationen skal være kendt
og tilgængelig
Du har svaret, at du i mindre grad eller slet ikke
efterlever nogle af anbefalingerne om sikker digital
adfærd. Hvad er årsagen til det? Du kan angive flere svar
Jeg ved ikke,
hvordan jeg efterlever dem
Jeg mener ikke, der er stor risiko
for, at jeg bliver snydt, når jeg
handler eller færdes på nettet
Jeg har ikke tid/overskud til at
sætte mig ind i anbefalingerne
Efter min mening har jeg ikke
data, der er interessante for andre
Jeg mener ikke, der er stor risiko
for, at andre får adgang til mine data
Forskellige greb til forskellige aldersgrupper
Der tegner sig dog nogle mønstre, når vi ser på borgernes
besvarelser fordelt på deres alder.
De unge svarer i højere grad, at de ikke har tid eller overskud
til at sætte sig ind i anbefalingerne. 34 pct. af de 18-29-årige
angiver dette som årsag, mens det kun er tilfældet for 19
pct. af borgerne på 40 år eller derover.
Omvendt svarer de ældre i højere grad, at de efter deres
mening ikke har data, der er interessante for andre. 28 pct.
af de 60+-årige angiver dette som årsag, mens det kun er
tilfældet for 19 pct. af borgerne mellem 18 og 59 år.
Samlet viser det, at der er behov for en flerstrenget indsats
for at forbedre borgernes digitale adfærd. Hvor der for
de unge kan fokuseres på at gøre anbefalinger mindre
krævende, kan der for de ældre sættes fokus på betyd-
ningen og vigtigheden af data.
26 %
24 %
22 %
22 %
21%
15 %
8%
a
ku
f al
an n
le
be i m
bo
fa in
rg
lin dr
er
ge e g
e
e
rn ra ft
e d erl
om én ev
si ell er s
kk er le
er fl t
di ere ikk
gi a e
ta f el
le
la
r
df
æ
rd
.
63%
Andet
Ved ikke
Anm.: n = 637.
5 OECD’s The BASIC Toolkit; Kahneman: Thinking, fast and slow
Danskernes informationssikkerhed 2022
18
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Analyse om danskernes informationssikkerhed 2022, fra digitaliseringsministeren
2669870_0019.png
KILDER TIL VIDEN
Borgere, der får viden fra offentlige
hjemmesider, har den bedste adfærd
I løbet af de seneste to år er der sket et fald i andelen af
borgere, som får deres viden om digital sikkerhed fra deres
omgangskreds og deres arbejdsplads eller uddannelses-
institution. Til gengæld er der flere borgere, som i dag får
deres viden fra offentlige myndigheders hjemmesider.
Denne udvikling bekræftes i besøgstallene fra sikkerdigital.dk
6
Hvor får du din viden om digital sikkerhed fra?
Du kan angive op til 3 svar
Nyhedsmedier, tv,
magasiner og aviser
Venner, familie og bekendte
Min arbejdsplads eller
uddannelsesinstitution
34 %
45 %
27 %
17 %
22 %
22 %
15 %
16 %
9%
7%
4%
3%
8%
14 %
5%
2%
40.000
61 %
60 %
45 %
54 %
Antal besøgende på sikkerdigital.dk,
opgjort på månedlig basis, 2018-2022
100.000
8.000
7.000
80.000
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
2019
Hovedside
2020
Borgerside
2021
2022
Hotlineside
0
60.000
viden
er at få deres
angiv
igital.dk,
Borgere, der
d fra sikkerd
kerhe
ngerne
om digital sik
grad anbefali
øjere
efterlever i h
adfærd.
sikker digital
om
fterlever
ksempelvis e
E
Offentlige myndigheders
hjemmesider
Sociale medier
Øvrige hjemmesider
Nyhedsbreve
Sikkerdigital.dk
Andre
Jeg får ikke/har ingen viden
om digital sikkerhed
20.000
efalingen
høj grad
anb
get
i høj eller me
manager.
en password
om at bruge
44%
Anm.: Besøgstallene er opgjort som overordnede besøgstal i alt (dvs. ikke unikke
antal besøgende). Antallet af besøgende på hovedsiden (mørkerød) og borger­
siden (rød) aflæses på venstre akse. Antallet af besøgende på hotlinesiden (grøn)
aflæses på højre akse.
Kilde: sikkerdigital.dk.
2022
Anm.: n = 1.006 (2022) og 1.029 (2020).
2020
6 Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen står bag sikkerdigital.dk, hvor borgere, virksomheder og myndigheder kan få hjælp til en sikker digital hverdag.
Danskernes informationssikkerhed 2022
19
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Analyse om danskernes informationssikkerhed 2022, fra digitaliseringsministeren
2669870_0020.png
DIGITALE KOMPETENCER
Voksnes kompetencer smitter af på deres børn
Blandt de borgere, der bor i samme husstand med et eller
flere børn i alderen 5 til 17 år angiver 66 pct., at de i høj eller
meget høj grad hjælper deres barn/børn med sikker adfærd
på nettet.
I hvilken grad hjælper du eller en anden voksen i hus-
standen med, at barnet/børnene i husstanden lærer
sikker adfærd på nettet (f.eks. at passe på personlige
oplysninger og adgangskoder eller spotte digital
svindel)?
2022
37 %
I meget høj grad
I høj grad
29 %
I nogen grad
I mindre grad
21 %
Slet ikke
Ved ikke
4 7 2
Blandt borgere, som føler sig godt eller
meget godt klædt på til at beskytte sig
mod bedrageri og cyberkriminalitet,
svarer 73 pct., at de i høj eller meget
høj grad hjælper barnet/børnene i
husstanden med at lære sikker adfærd
på nettet. Blandt dem, som føler sig
dårligt eller meget dårligt klædt på,
gælder det kun 40 pct.
15%
angiver,
at digital
sikkerhed i høj eller
meget høj grad er ...
Anm.: n = 169.
... et samtaleemne
blandt deres familie
og venner.
Danskernes informationssikkerhed 2022
20
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Analyse om danskernes informationssikkerhed 2022, fra digitaliseringsministeren
2669870_0021.png
2.
Offentligt ansattes
informations-
sikkerhed
01010101010101010101010101010101010101010010101010101010101
01010101010101010101010101010101010101010101010101010101010
10101010101010101010101010101010101010101010101010101010101
01010101010101001010101010101010101010101010101010101010101
01010101010101010101010101010101010101010101010101010101010
10101010101010101010101010101010101010101010101010101010010
10101010101010101010101010101010101010101010101010101010101
01010101010101010101010101010101010101010101010101010101010
10101010101010101010101010101010101010101010101010101010101
01010101010101010101010101010101010101010101010101010101010
10101010101010101010100101010101010101010101010101010101010
10101010101010101010101010101010101010101010101010101010101
01010101010101010101010101010101010101010101010101010101010
10101010101010101001010101010101010101010101010101010101010
10101010101010101010101010101010101010101010101010101010101
01010101010101010101010101010101010101010101010101010101010
10101010101010010101010101010101010101010101010101010101010
10101010101010101010101010101010101010101010101010101010101
0101010101010101010101010101010101010101010101010101010
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Analyse om danskernes informationssikkerhed 2022, fra digitaliseringsministeren
2669870_0022.png
AKTUELLE TRUSLER
Offentligt ansatte er opmærksomme
på truslen fra phishing
Ligesom det er tilfældet blandt borgere, er phishing den
digitale trussel, som offentligt ansatte oftest møder, og det
lader til at være en vedvarende trussel.
KLIK
1%
HER
Har du inden for det seneste år på en computer, tablet
eller smartphone, som du bruger i forbindelse med
dit arbejde, modtaget en mail, sms eller chat-besked
fra en ukendt person med et link, som afsenderen
opfordrede dig til at klikke på?
2016
51 %
Kun 1 pct.
af de
offentligt ansatte oplyser,
at de klikker på links,
overfører penge eller
indtaster de fortrolige
oplysninger, som
svindleren efterspørger.
2018
48 %
2020
46 %
2022
50 %
Anm.: n = 1.030 (2022) og 1.030 (2020). Præcis n for 2016 og 2018 ang. dette
spørgsmål kendes ikke. Den samlede stikprøve er dog >1000 personer.
OBS: 2016 og 2018 er dog ikke helt sammenlignelige med tallene fra 2020
og 2022, i det spørgsmålet ved de tidligere undersøgelser ikke var afgrænset
til, hvorvidt man havde været udsat for truslen inden for det seneste år.
Danskernes informationssikkerhed 2022
22
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Analyse om danskernes informationssikkerhed 2022, fra digitaliseringsministeren
2669870_0023.png
Stigende trussel fra CEO-fraud
Der er sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte, som
er blevet forsøgt svindlet via CEO-fraud, om end truslen
stadig er på et relativt lavt niveau. I 2022 har 8 pct. af de
offentligt ansatte oplevet truslen sammenlignet med 4 pct.
i 2020.
Har du inden for det seneste år på en computer, tablet
eller smartphone, som du bruger i forbindelse med dit
arbejde, modtaget en mail, sms eller chat-besked, hvor
afsenderen gav sig ud for at være en kollega eller leder
på din arbejdsplads, der bad dig overføre penge til en
ekstern part?
2016
7%
Hvad er CEO-fraud?
Ved CEO-fraud modtageren medarbejderen en mail, sms
eller chat, hvor afsenderen giver sig ud for at være en kolle-
ga eller leder på arbejdspladsen. Medarbejderen vil typisk
være ansat i en funktion med adgang til at overføre penge.
Svindleren beder vedkommende om at overføre penge til
en ekstern part. Typisk vil svindleren forsøge at stresse
medarbejderen til ikke at bruge tid på at gå gennem de
normale kanaler og kontrolprocedurer ved pengeoverførsel.
Svindleren modtager i sidste ende de overførte penge.
2018
4%
Statsligt ansatte udsættes oftere for
phishingforsøg end regionale og
kommunale medarbejdere: 63 pct.
har en eller flere gange modtaget en
besked fra en ukendt person, hvori
de opfordres til at klikke på et link,
hvorimod det kun er 46 pct. af de
kommunale medarbejdere og 34 pct.
af de regionale medarbejdere.
2020
4%
2022
8%
Anm.: n = 1.030 (2022) og 1.030 (2020). Præcis n for 2016 og 2018 ang. dette
spørgsmål kendes ikke. Den samlede stikprøve er dog >1000 personer.
Danskernes informationssikkerhed 2022
23
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Analyse om danskernes informationssikkerhed 2022, fra digitaliseringsministeren
2669870_0024.png
STATUS PÅ DEN GODE SIKKERHEDSADFÆRD
Kodeordssikkerheden
halter for medarbejdere
29 pct. bruger samme adgangskode til flere systemer eller
tjenester, som de anvender i forbindelse med deres arbejde.
Det er omtrent lige så mange som i 2020, men lavere end i
perioden 2016-2018, hvor omfanget lå mellem 33 og 37 pct.
20 pct. oplyser, at de bruger samme adgangskoder på deres
arbejde som i deres privatliv. Hvis hackeren har fået adgang
til et privat kodeord, sættes arbejdspladsen dermed i øget
risiko.
46 %
43 %
25 %
32 %
20 %
Ja, bruger samme
adgangskode til flere
systemer/tjenester
Nej, anvender flere
forskellige adgangskoder
til alle systemer/tjenester
2022
Anm.: n = 1.030 (2022) og 1.030 (2020).
2020
Jeg har kun ét
login/adgangskode
på mit arbejde
Ja
Bruger du samme adgangskode til flere af de systemer/
tjenester, du bruger i dit job?
Bruger du samme adgangskoder på dit arbejde,
som du bruger i dit privatliv?
80 %
78 %
Usikre kodeord udnyttes af svindlere
Kodeord er i høj kurs hos hackere. Det er en ofte anvendt
og succesfuld angrebsmetode til at skaffe sig uautoriseret
adgang til offentlige og private virksomheders kritiske
informationer. Kodeord er i mange tilfælde nemme at få fat
i og at bryde. Derfor er angrebsmetoden uhyre effektiv
7
.
29 %
26 %
22 %
0%
Nej
0%
Ønsker ikke at svare
2022
Anm.: n = 1.030 (2022) og 1.030 (2020).
2020
7 Center for Cybersikkerhed, Passwordsikkerhed, 2020
Danskernes informationssikkerhed 2022
24
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Analyse om danskernes informationssikkerhed 2022, fra digitaliseringsministeren
2669870_0025.png
STATUS PÅ DEN GODE SIKKERHEDSADFÆRD
Flere myndigheder vælger ”sikker print”
Sikker håndtering af fortrolige oplysninger
Korrekt håndtering af informationer er afgørende for, at
borgere og virksomheder har tillid til myndigheder. Derfor
er god adfærd i forbindelse med håndtering af oplysninger
afgørende for myndigheders virke.
”Sikker print” er en løsning, hvor man skal bruge sit
adgangskort eller taste en kode for at få lov at printe.
Det kan minimere fejlprint, hvor fortrolige oplysninger som
fx forretningskritiske informationer eller oplysninger om
borgere bliver sendt til forkerte printere og bliver efterladt.
En anden konkret metode til at undgå, at uvedkommende får
adgang til oplysninger, er ved at låse sin computer, når den
forlades, så der skal indtastes en kode for at låse den op.
66 pct. angiver, at deres arbejdsplads har en ”sikker print”-
løsning. Et stigende antal medarbejdere benytter også løs-
ningen.
Har din arbejdsplads en ”Sikker print”-løsning?
Hvor ofte gør du brug af ”Sikker print”-løsningen?
2022
7%
7%
3
7%
9%
9%
74 %
71 %
2020
4
66 %
53 %
9%
38 %
24 %
10 %
9%
87%
låser ofte
eller altid
computeren,
før den
forlades.
Ja
Nej
2022
2020
Ved ikke
Altid
Ofte
En gang i mellem
Sjældent
Aldrig
Anm.: n = 1.030 (2022) og 1.030 (2020).
Anm.: n = 676 (2022) og 549 (2020).
Danskernes informationssikkerhed 2022
25
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Analyse om danskernes informationssikkerhed 2022, fra digitaliseringsministeren
2669870_0026.png
STATUS PÅ DEN GODE SIKKERHEDSADFÆRD
Fejlplacerede oplysninger håndteres
i stigende grad korrekt
Selvom de færreste offentligt ansatte (2 pct.) angiver, at de
har prøvet at miste arbejdsrelaterede fortrolige oplysninger,
så er der relativt mange, som har prøvet at finde dokumenter
med arbejdsrelaterede fortrolige oplysninger, der var placeret
et forkert sted. Således angiver 24 pct., at det er tilfældet.
Dog angiver flere end tidligere, at de håndterede de fejl-
placerede oplysninger på en hensigtsmæssig måde.
43 pct. angiver således, at de makulerede dokumenterne
eller slettede de elektroniske dokumenter, efter de fandt dem
på forkert sted. Det er flere end for to år siden, hvor 31 pct.
gjorde det samme.
Kun 3 pct. af de offentligt ansatte oplyser, at de lod doku-
menterne være. Det er et mindre fald i forhold til 2020, hvor
8 pct. oplyste det samme.
Samlet set tegner tallene et billede af, at de offentligt ansatte
er blevet bedre til at håndtere arbejdsrelaterede oplysninger,
som er placeret et forkert sted.
Hvad gjorde du den seneste gang, du fandt dokumenter
med arbejdsrelaterede fortrolige oplysninger, der var
placeret et forkert sted?
Jeg makulerede dokumenterne/
slettede de elektroniske dokumenter
Jeg fulgte min arbejdsplads’
retningslinjer på området
Jeg flyttede dokumenterne
til korrekt sted/placering
Jeg opsøgte hjælp på arbejdspladsen
(f.eks. it-afdeling, chef, kollega m.fl.)
Jeg lod dem være
Jeg kontaktede selv en relevant
myndighed (f.eks. Datatilsynet)
Jeg smed dokumenterne
i papirkurven
Andet
Husker ikke
3%
8%
3%
3%
1%
2%
4%
7%
3%
2%
43 %
31 %
35 %
30 %
31 %
30 %
24 %
23 %
2022
Anm.: n = 245 (2022) og 267 (2020).
2020
Danskernes informationssikkerhed 2022
26
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Analyse om danskernes informationssikkerhed 2022, fra digitaliseringsministeren
2669870_0027.png
STATUS PÅ DEN GODE SIKKERHEDSADFÆRD
Distancearbejdspladserne
bliver gradvist mere sikre
Distancearbejdspladser er blevet normalen
I 2020 lukkede mange offentlige arbejdspladser ned for
fysisk fremmøde grundet Covid-19 pandemien, og mange
begyndte at arbejde på distancen. Sidenhen er distance-
arbejde blevet mere udbredt, og mange offentligt ansatte
(63 pct.) arbejder stadig til tider fra distancen frem for at
møde fysisk på arbejdspladsen. Det er samme niveau
(62 pct.) som under covid-19 i sommeren 2020.
...
hvorimod det gælder for
82%
af de statsligt ansatte
arbejder til tider
på distancen ...
43%
blandt de ansatte
i regionerne ...
Hvad udgør en sikker distancearbejdsplads?
Brug af udstyr, der lever op til arbejdspladsens informations-
sikkerhedsretningslinjer og en sikker netværksforbindelse
er blandt andre forhold afgørende for, at en distancearbejds-
plads kan betegnes som sikker. Det kan være vanskeligt
selv at sikre, at ens private udstyr lever op til alle de sikker-
hedsmæssige krav, hvorfor det ofte er ønskeligt, at man
kun benytter det udstyr, der stilles til rådighed af arbejds-
pladsen
8
.
...
og
60%
blandt de ansatte
i kommunerne
8 Center for Cybersikkerhed og Digitaliseringsstyrelsen har udgivet ”Beskyt organisationen: Opdater sikkerhedspolitikkerne til en »ny normal«”
og ”God kultur ved distancearbejde”, der samler en række råd til at sikre organisationen ved distancearbejde.
Danskernes informationssikkerhed 2022
27
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Analyse om danskernes informationssikkerhed 2022, fra digitaliseringsministeren
2669870_0028.png
41 pct. af offentligt ansatte anvender en VPN-forbindelse,
der sørger for, at trafikken mellem brugeren og serveren
er krypteret, hvilket er en stigning ift. 2020.
Færre anvender deres egen private computer ved hjemme-
arbejde sammenlignet med 2020.
Hvilken type netværk/forbindelse anvender du oftest,
når du arbejder andet sted end din arbejdsplads som
for eksempel hjemmefra eller på en cafe?
Privat hjemmenetværk,
der har en kode
En VPN-forbindelse uanset
hvilket netværk, jeg er på
Netværk, hvor jeg har fået
en personlig adgangskode
Netværk via internetdeling
på telefonen
Helt eller delvist åbne netværk
Ved ikke
4%
5%
2%
2%
0%
1%
3%
3%
48 %
53 %
41 %
35 %
Anvender du din private computer eller din
arbejdscomputer, når du arbejder hjemmefra?
2022
8% 8%
2020
11 % 12 %
85 %
77 %
Privat computer
2022
Anm.: n = 646 (2022) og 639 (2020).
2020
Arbejdscomputer
Begge dele
Anm.: n = 635 (2022) og 629 (2020).
Danskernes informationssikkerhed 2022
28
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Analyse om danskernes informationssikkerhed 2022, fra digitaliseringsministeren
2669870_0029.png
STATUS PÅ DEN GODE SIKKERHEDSADFÆRD
Specifikke informationssikkerhedsretningslinjer
for distancearbejde er blevet mere udbredte
Har din arbejdsplads retningslinjer for hjemmearbejde/
arbejde fra andet sted end din normale arbejdsplads,
f.eks. når det kommer til håndtering af informationer
samt brug af udstyr og kommunikationskanaler?
Føler du, at du er klædt godt eller dårligt på til at arbejde
hjemmefra/fra et andet sted end din normale arbejds-
plads i overensstemmelse med din arbejdsplads’
retningslinjer for informationssikkerhed?
2022
2020
49 %
31 %
Meget godt
Godt
34 %
36 %
Hverken/eller
Dårligt
13 % 1 3
1
23 %
6 22
71 %
63 %
23 %
Meget dårligt
Ved ikke
af de medarbejdere,
der har modtaget information
om eller undervisning
i arbejdspladsens retningslinjer,
føler sig godt/meget
godt klædt på til at arbejde
fra distancen.
Det gælder kun for
66 pct.
af de, der ikke har modtaget
information eller undervisning.
16 %
Ja
2022
Anm.: n = 646 (2022) og 639 (2020).
Nej
14 %
13 %
Anm.: n = 646 (2022) og 605 (2020).
Ved ikke
2020
Danskernes informationssikkerhed 2022
86%
Flere offentlige arbejdspladser har fået opdateret deres
retningslinjer, så de afspejler den nuværende situation,
hvor distancearbejde udgør en fast bestanddel af mange
medarbejderes hverdag. Samtidig er der sket et fald i
andelen, der ikke ved, om arbejdspladsen har retningslinjer
for distancearbejde.
Samtidig angiver flere offentligt ansatte, at de føler sig bedre
klædt på til at arbejde fra distancen.
29
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Analyse om danskernes informationssikkerhed 2022, fra digitaliseringsministeren
2669870_0030.png
BARRIERER OG DRIVERE FOR DEN GODE SIKKERHEDSADFÆRD
Det kniber stadig med efterlevelsen
af informationssikkerhedsretningslinjerne
20 pct. af de offentligt ansatte, som angiver, at de nogle
gange undlader at efterleve retningslinjerne, siger, at det
sker mindst en gang om ugen.
Adspurgt om, hvad der er den største barriere for at efterleve
retningslinjerne, svarer de ansatte selv, at den største bar-
riere er, at det er for besværligt at holde styr på alt det, man
skal, samt at de godt ved, hvad der er det rigtige at gøre,
men at de glemmer at gøre det.
81%
af de offentligt ansatte,
der har modtaget
undervisning eller information om deres
arbejdsplads’ retningslinjer er opmærk-
somme på risikoen for bedrageri
og cyberkriminalitet på nettet.
Det gælder kun for 58 pct. af dem,
der ikke har modtaget undervisning
eller information.
Hvor ofte undlader du at efterleve informations-
sikkerhedspolitikkerne og/eller -retningslinjerne
for din arbejdsplads?
2022
2020
8
6
12 %
15 %
Hver dag
Mindst en
gang om ugen
Hvorfor er informationssikkerheds-
retningslinjer vigtige?
4
11 %
Medarbejdere er en af de største kilder til sårbarheder i
organisationer
9
.
En arbejdsplads’ informationssikkerhedsretningslinjer er et
udtryk for de risici, som organisationen har identificeret som
særligt vigtige for den. Retningslinjerne beskriver, hvordan
medarbejdere skal agere, for at organisationen kan være
sikker og håndtere oplysninger hensigtsmæssigt.
Medarbejdere er typisk forpligtet kontraktmæssigt til at
efterleve retningslinjerne, hvorfor mange organisationer
træner og uddanner sine medarbejdere i dem.
22 %
21 %
Mindst en gang
om måneden
Sjældnere end en
gang om måneden
55 %
47 %
Ved ikke
Anm.: n = 141 (2022) og 157 (2020).
9 Hill, Michael: 90% of UK Data Breaches Due to Human Error in 2019, Infosecurity Magazine. M., Jacob: Human error is still the number one cause of most data breaches
in 2021, Influencive. Datatilsynets statistikbank over fordeling af hændelser
Danskernes informationssikkerhed 2022
30
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Analyse om danskernes informationssikkerhed 2022, fra digitaliseringsministeren
2669870_0031.png
DIGITALE KOMPETENCER
Undervisning og awareness gør en
mærkbar forskel for sikkerhedsadfærden
Der ses en stigning i andelen af medarbejdere, der har mod-
taget informationer om eller undervisning i deres arbejds-
plads’ informationssikkerhedspolitikker eller -retningslinjer.
Samtidig ses en lille stigning i andelen af offentligt ansatte,
som er bekendt med de informationssikkerhedspolitikker
og/eller -retningslinjer, der er gældende for deres arbejde.
Har du modtaget information om og/eller undervisning
i din arbejdsplads’ informationssikkerhedspolitikker
og/eller -retningslinjer?
I hvilken grad er du bekendt med de informations-
sikkerhedspolitikker og/eller -retningslinjer,
der er gældende for dit arbejde?
2022
2020
26 %
25 %
I meget høj grad
I høj grad
43 %
40 %
I nogen grad
I mindre grad
21 %
25 %
Slet ikke
Ved ikke
6 22
7 12
67 pct. af de offentligt ansatte,
der har modtaget undervisning om
informationssikkerhed, svarer, at deres
digitale adfærd er sikker. Det gælder
kun for 43 pct. af dem, der ikke har
fået undervisning. Kun 2 pct. af dem,
der har fået undervisning, angiver,
at de ikke ved, hvad de skal gøre i
relation til informationssikkerhed.
78 %
69 %
14 %
Ja
Nej
22 %
7%
9%
Anm.: n = 1.030 (2022) og 1.030 (2020).
Husker ikke
2022
2020
Anm.: n = 1.030 (2022) og 1.030 (2020).
Danskernes informationssikkerhed 2022
31
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Analyse om danskernes informationssikkerhed 2022, fra digitaliseringsministeren
Metode
Datagrundlag
Datagrundlaget for undersøgelsen består af to større spørge-
skemaundersøgelser. Det ene spørgeskema er målrettet
borgere og gennemført blandt et repræsentativt udsnit af
den danske befolkning i alderen 18 år og opefter. Det andet
spørgeskema er målrettet offentligt ansatte og er gennemført
blandt et repræsentativt udsnit af de offentligt ansatte i
alderen 18 år og opefter.
Således er al data i undersøgelsen, både hvad angår trusler
og adfærd mm., selvangivet data og dermed et udtryk for
respondentens egen oplevelse.
Dataindsamlingen er foretaget af analysevirksomheden
MEGAFON i perioden fra d. 27. juni 2022 til d. 13. juli 2022.
I alt er der indsamlet 2.040 interviews med en svarprocent
på 43. Heraf er 1.010 interviews med borgere og 1.030 inter-
views med offentligt ansatte. Dette anses typisk som et
passende antal interviews til at give tilstrækkelig statistisk
sikkerhed for de opnåede resultater. Det skal dog bemærkes,
at størrelsen på stikprøverne medfører, at små svarprocenter
bygger på et lille antal personer. F.eks. betyder en svarandel
på 3 pct. af de offentligt ansatte, at 31 personer har givet
det pågældende svar. Det er fremhævet i rapporten, hvis
resultaterne baserer sig på et sparsomt datagrundlag og
derfor skal tolkes med forbehold.
Respondenterne har deltaget anonymt i undersøgelsen,
hvilket er vigtigt for at skabe en høj grad af troværdighed
i besvarelserne.
Inden undersøgelsens igangsættelse er der foretaget en
foranalyse med 5 interview til brug for kontrol af spørge-
skema og metode.
Datamaterialet er desuden vægtet eller stratificeret med
henblik på at sikre en så høj repræsentativitet som muligt
i forhold til den samlede population. Datamaterialet for
borgerne er vægtet efter køn, alder og område i forhold
til den aktuelle fordeling i Danmarks befolkning
10
.
Datamaterialet for offentligt ansatte er stratificeret efter
ansættelsessted
11
og arbejdslandsdel i forhold til den
aktuelle fordeling blandt de offentligt ansatte
12
.
Dataindsamling
Interviewene er indsamlet via en kombination af internet-
og telefoninterviews. Heraf er ca. 90 pct. indsamlet online
og 10 pct. telefonisk. Internetinterviewene er indsamlet
blandt medlemmer af MEGAFON-panelet, mens telefon-
interviewene er indsamlet blandt danskere udtrukket simpelt
tilfældigt fra MEGAFON’s telefonnummerbase over samtlige
fastnet- og mobilnumre i Danmark.
Denne kombinerede indsamlingsmetode sikrer en højere
grad af repræsentativitet end en undersøgelse, der ude-
lukkende er baseret på internetinterviews, da befolknings-
grupper, der bruger internettet i mindre grad end den gene-
relle befolkning, får mulighed for at deltage i undersøgelsen
via telefoninterviews.
Fortolkning af resultater
I fortolkningen af resultaterne i rapporten fremhæves alene
sammenhænge, der er statistisk signifikante. Til dette formål
er der anvendt et signifikansniveau på 0,05, hvilket er alment
accepteret. Dermed kan det med stor sandsynlighed siges,
at de fremhævede sammenhænge ikke skyldes tilfældig
variation.
Derudover kan det i beskrivelsen af resultaterne ske, at
sammenlægninger af procenttal (vist i parenteser) ikke
stemmer overens med summen af procenttallene i figurerne.
Dette skyldes afrunding.
10 Kilde: Danmarks Statistiks, ”Folketal pr. 1. januar 2022 efter køn, område, alder og tid” – www.statistikbanken.dk
11 Dette omfatter staten, regioner, kommuner og selvstændige offentlige virksomheder.
12 Dette omfatter staten, regioner, kommuner og selvstændige offentlige virksomheder.
Danskernes informationssikkerhed 2022
32
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Analyse om danskernes informationssikkerhed 2022, fra digitaliseringsministeren
2669870_0033.png
Sammenligelighed med tidligere undersøgelser
Undersøgelsen indgår i en række undersøgelser af dansker-
nes informationssikkerhed, som er gennemført ca. hvert
andet år i perioden 2013 til 2020. I alle årene har borgerne
været genstand for undersøgelsen, mens de offentligt ansat-
te har indgået i undersøgelsen siden 2016. Resultaterne
fra de tidligere undersøgelser indgår i rapporten, hvor det
er muligt og relevant at foretage en sammenligning. Hvis der
ikke er foretaget en sammenligning i rapporten, skyldes det,
at der er tale om et nyt eller væsentligt ændret spørgsmål.
I år er afgrænsningen af målgrupperne ændret i forhold til
tidligere års undersøgelser. Hvor målgrupperne tidligere
har været afgrænset til hhv. borgere og offentligt ansatte
i alderen 18-74 år, er der i år ikke nogen øvre grænse for
målgruppernes alder. Ændringen skyldes et ønske om at
afdække informationssikkerheden blandt alle danskere,
også de ældste. Det har altså ikke været tilfældet tidligere,
hvor danskere på 75 år eller derover har været udeladt fra
undersøgelsens målgrupper.
I den forbindelse skal det bemærkes, at den nye afgræns-
ning af målgrupperne har en vis betydning for sammenligne-
ligheden med tidligere års undersøgelser. Årsagen er, at det
kan føre til væsentlige ændringer i resultaterne, hvis gruppen
af 75+-årige adskiller sig systematisk fra den øvrige del af
målgruppen med hensyn til deres informationssikkerhed.
Man kan eksempelvis forestille sig, at ældre borgere er mere
udsatte for visse digitale trusler end yngre borgere. I så fald
kan det ikke siges med sikkerhed, om et evt. højere trussels-
niveau blandt borgerne skyldes et ændret trusselsbillede
eller en ændring i opgørelsesmetoden. Alle de historiske
sammenligninger i undersøgelsen skal derfor tolkes med
det forbehold.
Øvrige datakilder
Foruden spørgeskemaerne inddrager undersøgelsen også
sekundære datakilder til at afdække danskernes informa-
tionssikkerhed. Hensigten med dette er at tegne et så
fuldendt billede af undersøgelsesområdet som muligt ved
at perspektivere, sammenligne og supplere indsigterne fra
spørgeskemaerne med viden og andre data på området.
Det er tydeligt angivet i undersøgelsen, hvis data stammer
fra andre kilder end spørgeskemaundersøgelserne.
Danskernes informationssikkerhed 2022
33
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Analyse om danskernes informationssikkerhed 2022, fra digitaliseringsministeren
2669870_0034.png
Digitaliseringsstyrelsen
Danske Regioner
KL
digst.dk / regioner.dk / kl.dk
Danskernes
informationssikkerhed 2022
Digitaliseringsstyrelsen
Danske Regioner
KL
Design: BGRAPHIC
ISBN: 978-87-93073-58-6