Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
DIU Alm.del Bilag 32
Offentligt
2665109_0001.png
DANMARKS UAFHÆNGIGE
JURIDISKE TÆNKETANK
Rapport:
RETSSIKKERHED FOR DIGITALT UDSATTE
BORGERE
Af Birgitte Arent Eiriksson
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Rapport fra Justitia: Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
2665109_0002.png
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
© Justitia og forfatteren, 2022
ISBN:
Justitia - Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Fruebjergvej 3. 2100 København Ø
www.justitia-int.org
[email protected]
Justitia er Danmarks eneste juridiske tænketank, der alene har fokus på retssikkerhed og
frihedsrettigheder. Justitias formål er gennem analyser af høj faglig kvalitet og fremsættelse af
konkrete juridiske løsningsforslag at påvirke den offentlige og politiske dagsorden med henblik
på at fremme en politisk kultur, hvor disse værdier nyder den nødvendige respekt.
Justitias publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.
Projekt og rapport er blevet til med støtte fra:
Rapporten er desuden støttet af:
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Rapport fra Justitia: Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
2665109_0003.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
Indhold
1.
2.
3.
4.
4.1.
4.2.
4.3.
4.4.
4.5.
4.6.
Resumé
Indledning: Digital førerposition og rapportens fokus
Teoretisk forståelse af digital ulighed samt årsager og konsekvenser
Statens syn på borgerne i det digitale samfund
De første digitaliseringsstrategier fra Forskningsministeriet
Finansministeriet overtager opgaven med digitaliseringsstrategier
Et mere nuanceret syn på digitalt udsatte
Regeringens digitaliseringsstrategi i samarbejde med erhvervslivet
Ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi kort tid efter
Vurdering og anbefalinger
2
4
6
8
9
9
11
12
13
14
5.
5.1.
5.2.
Fokus på det digitale selvbetjeningssystem Selvbook
Selvbookning i jobcentrene
Udbredelse af selvbookning
18
18
19
6.
6.1.
6.2.
6.3.
6.4.
6.5.
Lovgivningsprocessen bag Selvbook
Positiv modtagelse af det første lovforslag
Manglende fokus på en central retssikkerhedsmæssig udfordring
Fokus ændrer sig lidt ved udvidelse af målgruppen
Uklart formål med udvidelsen
Vurdering og anbefalinger
22
22
22
23
24
24
7.
7.1.
7.2.
7.3.
7.4.
Borgernes erfaringer med Selvbook
Borgernes introduktion til Selvbook
Borgernes anvendelse af Selvbook i praksis
Digitalisering kan øge digitalt udsatte borgeres udsathed
Delkonklusion
27
27
29
31
32
8.
8.1.
8.2.
8.3.
8.4.
8.5.
8.6.
Sagsbehandlernes erfaringer med Selvbook
Formålet med Selvbook og borgerens mulighed for øget selvbestemmelse
Nogle borgere er dog udfordret af obligatorisk selvbooking
Det giver ikke mening at sanktionere borgerne
Rigide regler om fritagelse fra obligatorisk selvbooking
For få ledige tider og sanktioneringsregler skaber dårligt samarbejde
Delkonklusion
33
33
34
35
36
37
39
9.
9.1.
9.2.
9.3.
9.4.
9.5.
Retssikkerhed ved anvendelse af Selvbook
Vilkårlig retssikkerhed for to ud af tre grupper
Fritagelse fra pligten til at anvende Selvbook
Samspil med andre digitale pligter
Målet for digitalisering
Vurdering og anbefalinger
40
40
42
42
43
44
10.
11.
Metode
Litteraturliste
48
50
1
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Rapport fra Justitia: Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
2665109_0004.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
1. Resumé
Rapporten har fokus på digitaliseringen af den offentlige sektor, som utvivlsomt har et meget stort
potentiale, bl.a. fordi det kan skabe bedre tilgængelighed for borgerne, øget forudsigelighed i
sagernes afgørelse, væsentligt kortere sagsbehandlingstider og økonomiske besparelser på de
offentlige budgetter. Udviklingen rejser dog også en række væsentlige problemstillinger i forhold til
bl.a. borgernes retssikkerhed og muligheder for at udøve deres rettigheder, når de mødes af digitale
processer og automatisering. Det gælder ikke mindst for de digitalt udsatte borgere, som ifølge en
nylig rapport fra Digitaliseringsstyrelsen og KL udgør 17-22 procent af den voksne befolkning, men
som ifølge denne rapport reelt kan udgøre helt op til en fjerdedel af den voksne befolkning.
Rapporten gennemgår tre årtiers syn på borgerne i det digitale samfund, som det er kommet til
udtryk i skiftende regeringers digitaliseringsstrategier og enkelte øvrige initiativer. Det konkluderes
bl.a., at selv de seneste digitaliseringsstrategiers visioner og initiativer i forhold til digitalt udsatte
borgere må anses for at være langsommelige og utilstrækkelige. Der stilles også spørgsmålstegn
ved det hensigtsmæssige i, at vigtige strategiske beslutninger om rammerne for den offentlige
digitale udvikling træffes af skiftende regeringer og deres samarbejdspartnere på baggrund af en
faglig forankring i et enkelt ministerium.
Derefter
ser
rapporten
nærmere
på
lovgivningsprocessen
bag
jobcentrenes
digitale
selvbetjeningssystem Selvbook, hvor manglende anvendelse kan medføre fradrag i borgernes
ledighedsydelser. Det konkluderes bl.a., at det politiske mål om øget digitalisering af den offentlige
sektor ikke ses at have givet anledning til væsentlige retssikkerhedsmæssige bekymringer i
lovgivningsprocessen – heller ikke når eksterne høringsparter og enkelte medlemmer af Folketinget
har henledt opmærksomheden herpå.
På baggrund af et mindre forskningsprojekt, der bl.a. indeholder interviews med ledige borgere og
sagsbehandlere på et jobcenter, undersøger rapporten dernæst de retssikkerhedsmæssige
konsekvenser ved anvendelse af Selvbook. Borgerne inddeles i tre forskellige retssikkerhedsgrupper,
som afspejler deres udfordringsniveau. Der ses en tendens til, at sagsbehandlerne omgår reglerne
for at hjælpe digitalt udsatte borgere, som står alene, mens sagsbehandlerne er mindre
opmærksomme på digitalt udsatte borgere, der får hjælp fra deres netværk. I begge tilfælde fører
det til en vilkårlig retssikkerhed for borgeren.
Der ses også nærmere på udfordringerne ved at ansøge om fritagelse for anvendelse af digital
selvbetjening, det ressourcekrævende samspil med andre digitale pligter og om digitaliseringens
mål er hensigtsmæssig.
2
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Rapport fra Justitia: Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
2665109_0005.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
Rapporten indeholder følgende anbefalinger:
1.
2.
Folketinget skal have større indflydelse på rammerne for den digitale og teknologiske udvikling
af den offentlige sektor, bl.a. gennem indgåelse af brede politiske aftaler.
Der skal oprettes et selvstændigt Digitaliseringsministerium eller lignende med stærke
tværgående kompetencer, som kan indsamle og opbygge en mere bred og solid faglig viden
om digitalisering og anvendelse af ny teknologi, end forankring i et enkelt fagministerium
tillader.
Det skal gøres obligatorisk for alle offentlige myndigheder at anvende dataetiske
konsekvensanalyser eller vurderinger, inden der træffes beslutning om anvendelse af teknologi
i opgaveløsningen, som kan have dataetiske konsekvenser for borgerne, herunder udfordringer
i forhold til borgernes retssikkerhed og grundlæggende rettigheder. Dette vil kunne bringe både
fordele, ulemper og utilsigtede konsekvenser frem i lyset og dermed bidrage til, at beslutninger
bliver taget på et mere kvalificeret grundlag.
Det skal gøres obligatorisk for alle ministerier at redegøre for de dataetiske konsekvenser af
lovforslag, som fremsættes i Folketinget. Dette vil gøre det lettere for Folketingets medlemmer
at vurdere lovforslagene og inddrage modstående hensyn i den videre politiske proces,
herunder ved at stille opklarende spørgsmål til den ansvarlige minister og fremsætte
ændringsforslag.
Digitale selvbetjeningssystemer skal generelt være et tilbud til borgerne i stedet for en pligt.
Alternativt skal det som minimum være frivilligt at anvende systemer, som omfatter et ikke
ubetydeligt antal digitalt udsatte borgere, og hvor manglende anvendelse kan få mærkbare
konsekvenser borgerne.
Subsidiært skal det være muligt at ansøge om et ”digitalt fripas”, som omfatter digital post samt
alle nuværende og fremtidige digitale selvbetjeningsløsninger. Det digitale fripas skal kunne
ophæves på borgerens anmodning, hvilket f.eks. vil være relevant, hvis borgerens digitale
kompetencer forbedres.
Mere subsidiært skal de gældende fritagelsesregler udvides til at omfatte en større gruppe
borgere, herunder borgere ramt af stress og lignende, og processen skal være nemmere for
både borgere og sagsbehandlere.
Digitalt udsatte borgere, som opfylder betingelserne for fritagelse for digital post og digitale
selvbetjeningssystemer, men som alligevel forsøger at begå sig i den digitale offentlige sektor
med hjælp fra sit netværk, må ikke stilles ringere end borgere, som har opnået fritagelse. Det vil
bl.a. indebære, at det skal anses som en undskyldende omstændighed, hvis netværkspersonen
på grund af utilstrækkelige kompetencer eller ferie og lignende ikke får reageret rettidigt på en
henvendelse fra en myndighed.
Der skal være bedre adgang til at få personlig digital træning til borgere, som gerne vil lære at
anvende digitale selvbetjeningssystemer mv.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10. Der skal være bedre adgang til personlig digital hjælp til borgere, som ikke er i stand til at blive
digitale, men alligevel ønsker at benytte sig af de digitale muligheder uden involvering af et
eventuelt personligt netværk. Dette kan f.eks. være i form af digitale støttepersoner, der placeres
strategisk i kommunerne, på herberger for hjemløse, retshjælpskontorer og lignende.
3
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Rapport fra Justitia: Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
2665109_0006.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
2. Indledning: Digital førerposition og rapportens fokus
Danmark er verdensmester i digitalisering. Det har FN slået fast i både 2018 og 2020 i forbindelse
med den digitaliseringsmåling, som FN hvert andet år foretager i hele verden. Siden 2014 har
Danmark også konsekvent fået førstepladsen på Den Europæiske Unions indeks over de mest
digitale nationer. De flotte resultater er ikke overraskende, for Danmark har de seneste årtier
gennemgået en omfattende digital transformation, som på mange måder har ændret det samfund,
som vi lever i. Det gælder ikke mindst i den offentlige sektor, hvor udviklingen løbende er blevet
understøttet af en række centrale love og aftaler samt de øgede mængder data, som indsamles,
behandles og deles på tværs af myndigheder.
En af de store milepæle i den digitale udvikling er loven om Offentlig Digital Post fra 2012, som bl.a.
indebar, at det fra den 1. november 2014 som udgangspunkt blev obligatorisk for alle borgere på 15
år og derover at modtage post fra det offentlige i digitale postkasser.
1
En omstilling som ifølge
beregningerne ville give besparelser på op til 1 mia. kr. årligt.
2
Danmark var også det første land, som gjorde digital selvbetjening obligatorisk for borgere og
virksomheder.
3
Hensigten var
”i langt videre omfang end hidtil at anvende digitalisering til at forny
den offentlige sektor og gøre den mere effektiv samtidig med, at borgeren oplever en
serviceforbedring”
.
4
Størstedelen af de digitale selvbetjeningsløsninger blev vedtaget i Folketinget
som fire såkaldte bølgelove i perioden 2012-2015.
5
Lovene omfattede 89 forskellige serviceområder
om alt lige fra ansøgninger om sundhedskort og en række offentlige ydelser til anmodninger om
skilsmisse og anmeldelse af cykeltyverier.
6
Ændringerne skulle samlet set give økonomiske gevinster
på 391-436 mio. kr. årligt.
7
Endnu et stort skridt blev taget, da Danmark blev et af de første lande, som tænkte øget anvendelse
af data og automatisk databehandling tidligt ind i lovgivningsprocessen. Det skete, da regeringen i
januar 2018 indgik en bred politisk aftale med de øvrige partier i Folketinget om digitaliseringsklar
lovgivning. Hensigten var
”at der skal ryddes op i det offentlige bureaukrati, så der kan frigøres tid
og ressourcer til den borgernære service”.
8
Aftalen indebar, at ny lovgivning fra den 1. juli 2018 så
vidt muligt skulle kunne administreres helt eller delvist digitalt, ligesom eksisterende lovgivning
løbende skulle gennemgås og revideres for ligeledes at blive digitaliseringsklar. Dette skulle bl.a. ske
ved øget anvendelse af objektive kriterier fremfor fagprofessionelle skøn, og ved at lovgivningen i
nr. 528 af 11-06-2012 § 3, stk. 1 og § 7, jf. bekendtgørelse nr. 1535 af 18-12-2013 (nu lovbkg. 686 15-4-2021).
Lovforslag nr. 160 af 13-04-2012, alm. bem. pkt. 5. Ved fuld indfasning forstås, at 65 pct. af alle borgere og virksomheder kan modtage
breve fra det offentlige via den offentlige digitale postløsning. Samtidig vil 90 pct. af de breve, der sendes på tværs af den offentlige
sektor skulle sendes via den offentlige digitale postløsning.
3
Hundebøl et al. 2020:38.
4
Lovforslag nr. 159 af 13-4-2012, alm. bem. pkt. 2.1 – og gentages i forarbejderne til de øvrige bølgelove.
5
lov nr. 558 af 18-6-2012, lov nr. 622 af 12-6-2013, lov nr. 552 af 2-6-2014 og lov nr. 742 af 1-6-2015.
6
Lov nr. 528 af 11-6- 2012, lov nr. 558 af 18-6-2012, lov nr. 622 af 12-6-2013, lov nr. 552 af 2-6-2014 og lov nr. 742 af 1-6-2015.
7
Lovforslag nr. 159 af 13-4-2012, alm. bem. pkt. 5 (30-45 mio. kr.) lovforslag nr. 198 af 20-3-2013, alm. bem. pkt. 5 (210-240 mio. kr.),
lovforslag nr. 158 af 18-3-2014, alm. bem. pkt. 5 (105 mio kr.) og lovforslag nr. 140 af 19-2-2014, alm. bem. pkt. 5 (46 mio. kr.).
8
Regeringen 2018:1.
2
1
Lov
4
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Rapport fra Justitia: Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
2665109_0007.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
videre omfang understøttede brug af eksisterende offentlige datakilder og standardiserede
processer.
9
Digitaliseringen af den offentlige sektor har utvivlsomt et meget stort potentiale, bl.a. fordi det kan
skabe bedre tilgængelighed for borgerne, øget forudsigelighed i sagernes afgørelse, væsentligt
kortere sagsbehandlingstider og økonomiske besparelser på de offentlige budgetter. På den anden
side er en så stor og hurtig samfundsændring ikke omkostningsfri. Udviklingen rejser en række
væsentlige problemstillinger, herunder ikke mindst i forhold til borgernes rettigheder og
retssikkerhed, når de skal begå sig i et digitalt samfund. Det er imidlertid ikke temaer, som der har
været særlig stor fokus på i de digitale initiativer på det offentlige område, hvor der alene ses at have
været fokus på borgernes retssikkerhed i den politiske aftale om digitaliseringsklar lovgivning.
Fokus i denne rapport
er på de udfordringer, der kan opstå, når digitalt udsatte borgere skal
navigere i en digital offentlig sektor. Indledningsvist redegøres der for en teoretisk forståelse af
digital ulighed og dens konsekvenser, som danner baggrund for den øvrige del af rapporten.
Derefter gennemgås tre årtiers syn på borgerne i det digitale samfund, som det er kommet til udtryk
i de offentlige digitaliseringsstrategier mv., som har tegnet Danmarks digitale udvikling.
Efterfølgende zoomes der ind på det obligatoriske digitale selvbetjeningssystem
Selvbook
, hvor der
både ses på den bagvedliggende lovgivningsproces, og de udfordringer, som systemet i praksis har
medført for borgere og sagsbehandlere. Afslutningsvist ses der nærmere på retssikkerheden ved
obligatorisk digital selvbetjening. Der fremsættes anbefalinger om ændringer af gældende regler,
processer mv. i rapportens kapitel 4, 6 og 9.
9
Regeringen 2018:2,3,6.
5
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Rapport fra Justitia: Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
2665109_0008.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
3. Teoretisk forståelse af digital ulighed samt årsager og
konsekvenser
Med henblik på at generere en teoretisk forståelse for, hvorfor digitalisering af den offentlige sektor
kan skabe udfordringer mellem borgere og stat, redegøres der i dette kapitel for Massimo
Ragneddas teori om
den digitale kløft (the digital divide)
.
10
Allerede ved tilblivelsen af internettet i 1990’erne blev den digitale kløft én af de vigtigste sociale og
teknologiske bekymringer i nutidens samfund. Den digitale kløft refererede oprindeligt til kløften
mellem
”(…) those who have acces to the Internet and those who do not”
11
og tog således afsæt i
borgernes ulige materielle adgang til og besiddelse af informationsteknologi på globalt plan.
12
I takt
med den globale udbredelse af informationsteknologien blev den teoretiske betragtning af den
digitale kløft dog utilstrækkelig. Den digitale kløft handlede ikke længere kun om borgernes ulige
materielle adgang til og besiddelse af informationsteknologi, men tillige om borgernes ulige
mentale-, brugsmæssige- og kompetencemæssige anvendelse heraf.
13
Den mentale adgang
refererer til borgernes ulige interesse for brugen af informationsteknologi,
hvilket f.eks. kan medføre fravalg af nyeste digitale devises, hvorigennem man kan få adgang til den
seneste teknologi og information.
Den brugsmæssige adgang
refererer til borgernes ulige
anvendelse af nye teknologier. F.eks. er borgere, der anvender digitale devises i deres daglige
arbejde, bedre stillet end borgere, der ikke gør. Denne form for adgang til informationsteknologi er
relateret til sociale lag og bl.a. knyttet til borgernes livsmuligheder.
Den kompetencemæssige
adgang
til informationsteknologien refererer til borgernes ulige kompetencer og færdigheder i
anvendelsen. Hovedtesen er, at disse former for ulige adgang til informationsteknologi kan
opretholde eller forstærke den digitale kløft.
14
Hvor tidligere teoretikere havde fokuseret på borgernes teknologiske adgange og færdigheder,
fokuserer Ragnedda på de livsmuligheder, som adgang og anvendelse af informationsteknologi kan
give borgeren, og hvordan borgerens
”(…) ability to exploit these benefits in a digital-driven market
can improve one’s life ehances”
.
15
Den digitale kløft omhandler altså ikke kun borgernes ulige
adgang til og anvendelse af informationsteknologien, men også borgernes ulige adgang til de
forbedrede livsmuligheder, som informationsteknologien giver adgang til, samt de sociale og
samfundsmæssige konsekvenser heraf.
Ragnedda 2017a, se også Hjelholt og Schou 2017.
Ragnedda 2017a:20.
12
Ragnedda anvender begrebet informationsteknologien som et paraplybegreb for alle former for teknologiske produkter og
programmer.
13
Ragnedda 2017a:24.
14
Ragnedda 2017a:24.
15
Ragnedda 2017a:5.
10
11
6
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Rapport fra Justitia: Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
2665109_0009.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
Ifølge Ragnedda er digital ulighed altså med til at fastholde og forstærke social ulighed i samfundet.
Hertil udvikler Ragnedda begrebet
digital kapital (digital capital)
, som bl.a. refererer til borgerens
samlede digitale færdigheder, kompetencer og viden.
16
Den digitale kapital er ifølge Ragnedda gensidig afhængig af mere klassiske former for kapital såsom
økonomisk, social og kulturel kapital, fordi borgerens digitale kapital kan være med til at forstærke
de øvrige former for kapital. Ligeledes er borgerens digitale kapital i den online verden tæt forbundet
med borgerens kapital i den offline verden, hvilket illustreres ved, at borgere med gode sprogevner
(kulturel kapital) har lettere ved at anvende internettet (digital kapital), fordi en væsentlig del af
informationen på internettet er på engelsk. Dermed har borgere med en høj kulturel kapital i den
offline verden nemmere ved at få adgang til de forbedrede livsmuligheder, som den online verden
giver adgang til. Ragnedda konkluderer på denne baggrund: “
(…) in this sense, the Internet seems
to privilege the privileged, [and] giving more advantages to those already advantaged in society”
.
17
Informationsteknologien reproducerer således ikke kun social ulighed, den medfører også social
lagdeling.
Denne teoretiske forståelse af digital ulighed samt årsager og konsekvenser danner baggrund for
det følgende kapitels gennemgang af tre årtiers syn på borgerne i det digitale samfund, ligesom den
danner baggrund for rapportens efterfølgende kapitler om lovgivningsprocessen bag indførelsen af
et konkret digitalt selvbetjeningssystem og den praktiske anvendelse af systemet.
16
17
Ragnedda 2017b:77.
Ragnedda 2017b:78.
7
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Rapport fra Justitia: Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
2665109_0010.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
4. Statens syn på borgerne i det digitale samfund
Det er bestemt ikke tilfældigt, at Danmark i flere år har opnået internationale førstepladser i
digitalisering. Vores digitale milepæle, som delvist er beskrevet i kapitel 2, udspringer af nationale
digitaliseringsstrategier, som løbende er blevet lanceret af skiftende regeringer og deres
samarbejdspartnere. Nedenfor gennemgås udviklingen i statens syn på borgerne og deres
hjælpebehov, som det er kommet til udtryk i digitaliseringsstrategierne og enkelte øvrige initiativer.
8
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Rapport fra Justitia: Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
2665109_0011.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
4.1.
De første digitaliseringsstrategier fra Forskningsministeriet
Den digitale udvikling kan spores tilbage til starten af 1900-tallet, men det var først i slutningen af
1960’erne og begyndelsen af 1970’erne, at edb-løsninger og elektroniske systemer begyndte at
erstatte hulkort.
18
I 1994 blev den digitale udvikling første gang taget op som et selvstændigt politisk
emne,
19
og Forskningsministeriet blev sat i spidsen for at levere den første samlede strategi for
digitalisering af det danske samfund. Det udmøntede sig i den teknologibegejstrede rapport
Info-
samfundet år 2000
, som dog også indeholdt bekymringer om polarisering af befolkningen, så der
opstod et A- og B-hold, hvor sidstnævnte blev hægtet af den teknologiske udvikling.
20
I Forskningsministeriets efterfølgende IT-politiske redegørelse fra 1997 var man også opmærksom
på paradokset ved, at teknologien på den ene side havde potentiale til at udligne forskelle, og på
den anden side kunne skabe nye kløfter mellem dem, der kan og ikke kan. F.eks. kunne IT give
handicappede personer bedre adgang til arbejds- og fritidsliv, men det kunne samtidig opstille nye
barrierer, der gjorde livet mere besværligt for den enkelte. Løsningerne på dette paradoks blev anset
for at være lige adgang til digitale teknologier via kompetenceløft, og at teknologien ikke skulle
presses ned over hovedet på nogen.
21
I 2000’erne begyndte perspektivet at ændre sig. Det kom bl.a. til udtryk i Forskningsministeriets
netværksredegørelse fra 2000, hvor der ikke længere var så stort fokus på teknologiens paradokser,
men derimod på teknologiens mange muligheder.
22
4.2.
Finansministeriet overtager opgaven med digitaliseringsstrategier
Efter et regeringsskifte i 2001 blev ansvaret for udarbejdelse og implementering af
digitaliseringsstrategier langsomt flyttet fra Forskningsministeriet til Finansministeriet. Der blev
nedsat et koordinerende udvalg
Den Digitale Taskforce
bestående af de tre forvaltningsniveauer;
regering, amter (senere regioner) og kommuner. Taskforcen skulle – med Finansministeriet for
bordenden – udvikle fællesoffentlige digitaliseringsstrategier, som alene havde fokus på
digitalisering af den offentlige sektor.
23
I den første strategi for 2001-2004 var visionen for den digitale forvaltning systematisk at anvende
digitale teknologier til at nytænke og forandre organisationer og arbejdsprocesser med henblik på
at højne servicekvalitet og effektivitet.
24
Digitalisering blev således mere italesat som et økonomisk
projekt end en bredere transformation af det danske samfund.
25
Hjelholt og Schou 2017:30-31.
Jæger 2020:55.
20
Hjelholt og Schou 2017:33-35, 37-38 og Jæger 2020:55-56.
21
Forskningsministeriet 1997 og Hjelholt og Schou, s. 36-39.
22
Forskningsministeriet 2000 og Hjelholt og Schou 2017:40-45.
23
Hjelholt og Schou 2017:45 og Jæger 2020:56.
24
Digitaliseringsstrategi 2001-2004:5.
25
Se også Hjelholt og Schou 2017:47.
18
19
9
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Rapport fra Justitia: Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
2665109_0012.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
De efterfølgende fællesoffentlige digitaliseringsstrategier for 2004-2006 og 2007-2010 havde også
stor fokus på servicekvalitet og effektivitet, herunder frigørelse af ressourcer.
26
Samtidig begyndte
ambitionerne at vokse
”Den danske offentlige sektor skal være blandt de bedste i verden til at
udnytte teknologi til at effektivisere opgaveløsningen”
.
27
I 2011 blev opgaven med de fællesoffentlige digitaliseringsstrategier forankret i Finansministeriet,
først Økonomistyrelsen og derefter Digitaliseringsstyrelsen. Digitaliseringen begyndte nu for alvor
at bevæge sig ind på de offentlige velfærdsområder.
28
I den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi
2011-2015 var der stor fokus på accelerering af den digitale udvikling.
29
Det skulle bl.a. ske ved
udbredelse af digitale løsninger for mødet mellem borger og det offentlige
”papirblanketter og
formularer skal udfases sådan, at alle borgerne betjener sig selv på nettet, og alle borgere skal have
en digital postkasse”
.
30
Man var opmærksom på, at dette ville kræve en vis tilvænning blandt
borgerne. Derfor ville der være tale om en gradvis overgang, og der ville være hjælp at hente for de
borgere, som ikke kan bruge de digitale løsninger eller har brug for støtte.
31
I særlige tilfælde ville
det også være muligt at fortsætte med at være ikke-digital
”Borgere, der vitterligt er forhindrede i at
bruge de digitale løsninger, vil fortsat kunne anmelde og ansøge til det offentlige på anden vis.
Tilsvarende vil borgere, der ikke kan udnytte deres digitale postkasse, fortsat kunne modtage
papirbreve fra det offentlige”
.
32
I 2013 udsendte Regeringen, KL og Danske regioner tillige en fællesoffentlig strategi for digital
velfærd 2013-2020, som var en udløber af den ovenfor nævnte fællesoffentlige digitaliseringsstrategi
2011-2015. Visionen i denne strategi var bl.a. at
”sætte mere fart på en omstilling, der allerede er i
gang, så kerneydelserne i sundhedsvæsenet, på socialområdet og på undervisningsområdet i højere
bliver digitalt understøttet”
.
33
Der var dog også et vist fokus på digitalt udsatte borgere
”Borgere,
som har brug for hjælp og støtte til at begynde at gøre tingene på en ny måde, skal have den. Og
de, der er forhindrede i at benytte de nye løsninger, vil fortsat kunne få hjælp fra det offentlige på
anden vis”
.
34
Strategiernes fokus på digitalt udsatte borgere blev bl.a. fulgt op med oprettelsen af et netværk for
digital inklusion i 2015, hvor Digitaliseringsstyrelsen samarbejder med diverse organisationer, som
repræsenterer de it-udfordrede borgere.
35
I den efterfølgende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 blev der udtrykt tilfredshed
med digitaliseringens udbredelse.
36
Visionen var nu at skabe værdi, vækst og effektivisering samt at
Se f.eks. digitaliseringsstrategi 2004-2006:4-5 og digitaliseringsstrategi 2007-2010:5-6.
Digitaliseringsstrategi 2007-2010:15.
28
Jæger 2020:64 og Hjelholt og Schou 2017:46)
29
Digitaliseringsstrategi 2011-2015:3.
30
Digitaliseringsstrategi 2011-2015:5.
31
Digitaliseringsstrategi 2011-2015:5,14.
32
Digitaliseringsstrategi 2011-2015:14.
33
Digital velfærdsstrategi 2013-2020:3.
34
Digital velfærdsstrategi 2013-2020:5.
35
https://digst.dk/digital-service/digital-inklusion/netvaerk-for-digital-inklusion/netvaerkets-formaal/
36
Digitaliseringsstrategi 2016-2020:6.
26
27
10
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Rapport fra Justitia: Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
2665109_0013.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
fastholde danskernes tillid til det digitale samfund.
37
Fokus blev hermed lidt bredere end det rent
økonomiske. Det blev samtidig et selvstændigt mål, at digitalisering skulle være for alle – også for
borgere med særlige behov eller udfordringer.
38
Der skulle fortsat være hjælp at hente ”
Mange
borgere har haft – og har fortsat – behov for hjælp til at blive digitale og til at bruge de offentlige
digitale løsninger. Derfor skal der også fremover tages hånd om de borgere, der har svært ved bruge
ny teknologi og kommunikere digitalt med myndighederne, eller som har særlige behov for hjælp.
De skal have den vejledning og støtte, de har brug for”
.
39
Det blev samtidig anerkendt, at ikke alle
borgere kunne blive digitale
”Der skal naturligvis også være god adgang til den offentlige sektor og
hjælp at hente for de borgere, der ikke kan bruge de digitale indgange til den offentlige sektor. De
skal fortsat kunne komme i kontakt med og kommunikere med den offentlige sektor. Det betyder,
at de fx kan blive ved med at modtage papirbreve og fa
̊
hjælp til at ordne deres ærinder med de
offentlige myndigheder på andre måder end digitalt”
.
40
Der blev på denne baggrund opstillet tre
initiativer om henholdsvis digital dannelse for børn og unge, højt kendskab til informationssikkerhed
samt kommunikation og hjælp til borgere og virksomheder. Sidstnævnte indebar bl.a., at der løbende
skulle igangsættes initiativer rettet mod særlige målgrupper, der har svært ved at bruge de digitale
løsninger og kommunikere digitalt med myndighederne, herunder unge, ældre, mennesker fra ikke-
vestlige lande.
41
Digitaliseringsstyrelsen afrapporterer løbende om de iværksatte initiativer på deres
hjemmeside.
42
4.3.
Et mere nuanceret syn på digitalt udsatte
I forlængelse af det øgede fokus på digitalt udsatte borgere i den fællesoffentlige
digitaliseringsstrategi
2016-2020
udsendte
Digitaliseringsstyrelsen
og
KL
i
april
2021
rapporten
Digital inklusion i det digitaliserede samfund
, som har fokus på nogle af de største
barrierer for digitalt udsatte borgere. Her vurderes det, at de digitalt udsatte borgere udgør 17-22
procent af den voksne befolkning, og at antallet kan være højere, hvis man også inkluderer pludseligt
opståede og særligt vanskelige livssituationer hos dem, der normalt klarer sig selv, og de hjælpende
pårørende som møder forhindringer.
43
Rapporten bidrager med en mere nuanceret forståelse af de
mange barrierer, som borgere med lav digital kapital oplever i mødet med det digitale offentlige
system bl.a. ved at dele de digitalt udsatte borgere op i to grupper.
Den første gruppe er borgere i en såkaldt
digital gråzone
, som har meget forskellige kompetencer
og barrierer afhængig af den digitale opgave. Erfaringerne fra inklusionsindsatsen havde peget på
fire relevante målgrupper; ældre borgere, unge, borgere med anden etnisk oprindelse samt
kortuddannede/ufaglærte borgere. Kompleksiteten og forskelligheden i deres udfordringer anses
Digitaliseringsstrategi 2016-2020:14.
Digitaliseringsstrategi 2016-2020:46.
39
Digitaliseringsstrategi 2016-2020:56.
40
Digitaliseringsstrategi 2016-2020:56.
41
Digitaliseringsstrategi 2016-2020:57.
42
https://digst.dk/digital-service/digital-inklusion/strategisk-indsats/
43
Digitaliseringsstyrelsen og KL 2021:11.
37
38
11
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Rapport fra Justitia: Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
2665109_0014.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
dog for at være noget større, end målgrupperne udtrykker. Det vurderes, at ca. 10-15 pct. af den
voksne befolkning tilhører denne gruppe, som tilsyneladende klarer sig digitalt, men har brug for
hjælp i større eller mindre grad. De kan have en eller flere barrierer, herunder at de digitale løsninger
ikke passer med borgernes valg af device, svage digitale færdigheder, svage administrative
færdigheder, svage færdigheder i skriftligt dansk og få muligheder for digitale stedfortrædere.
44
Den anden gruppe er de 7,5 pct. af den samlede befolkning, som er fritaget for Digital Post. Der er
især tale om ældre borgere, borgere med handicap og ikke-vestlige indvandrere. Herudover er der
grupper af socialt udsatte borgere, ufaglærte og borgere, der midlertidigt ikke er digitale f.eks. på
grund af sygdom. Flertallet af disse borgere vil ikke på egen hånd kunne gennemføre en
selvbetjeningsløsning. De møder de samme barrierer som den første gruppe, men er herudover
udfordret af manglende og/eller vanskelige alternative veje ind i det offentlige.
45
4.4.
Regeringens digitaliseringsstrategi i samarbejde med erhvervslivet
I maj 2022 udsendte Regeringen (ved Finansministeriet) en ny digitaliseringsstrategi for Danmark,
som følger op på de anbefalinger, der var kommet fra det Digitaliseringspartnerskab, som
Regeringen havde nedsat i foråret 2021 med repræsentanter fra erhvervslivet, arbejdsmarkedets
parter, forskningsverdenen, KL og Danske Regioner, som sammen skulle prøve at sætte retning for
Danmarks digitale udvikling.
46
I modsætning til tidligere strategier, dækker den nye strategi både
den offentlige og private sektor, og kunstig intelligens er blevet en del af strategien.
Digitaliseringsstrategien indeholder endnu en nyskabelse i form af et Digitaliseringsråd, som løbende
skal følge implementeringen af digitaliseringsstrategiens initiativer og rådgive regeringen om nye
digitale tendenser og den videre digitalisering af Danmark frem til 2026.
47
Digitaliseringsrådet skal
bestå af eksperter og repræsentanter fra både den offentlige og private sektor, og den
administrerende direktør for Microsoft Danmark er blevet udpeget som formand for rådet.
48
Der er fortsat stor fokus på øget digitalisering
”Som et af verdens mest digitaliserede lande står
Danmark stærkt, når vi skal gribe de digitale muligheder. Men vi skal have endnu mere fart på
digitaliseringen.”
49
Det tidligere fokus på digitalt udsatte fastholdes dog også ”
Selvom langt de fleste danskere kan begå
sig digitalt, er der stadig en gruppe af borgere, fx ældre og udsatte, som finder det digitale
udfordrende. Regeringen vil derfor styrke indsatsen for digital inklusion ved at tage bedre hånd om
de borgere og sikre, at de har lige adgang til vores samfund. Den offentlige sektor skal favne alle, og
Digitaliseringsstyrelsen og KL 2021:11-17
Digitaliseringsstyrelsen og KL 2021:17-20.
46
Digitaliseringsstrategi 2022:12.
47
Digitaliseringsstrategi 2022:14.
48
Digitaliseringsstrategi 2022:14 og https://www.danskindustri.dk/di-business/arkiv/nyheder/2022/4/61-initiativer-skal-satte-turbo-pa-
digitaliseringen-i-danmark/.
49
Digitaliseringsstyrelsen og KL 2021:3.
44
45
12
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Rapport fra Justitia: Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
2665109_0015.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
digitaliseringen af samfundet skal altid ske med fællesskabet for øje. Der skal derfor tilbydes den
rette hjælp og vejledning til digitalt udfordrede borgere, ligesom der skal tilbydes alternativer til
dem, der ikke har mulighed for at anvende digitale løsninger. Samtidig skal der sikres bedre
forudsætninger for digitale støttepersoner, så de kan agere som et trygt bindeled mellem borgeren
og den offentlige sektor”.
50
De konkrete indsatser skal ifølge strategien omfatte målrettet hjælp og
vejledning, gøre det nemmere at give fuldmagt til andre, øgede muligheder for datadeling på tværs
af myndigheder og sektorer, gøre det lettere at afgive og tilbagekalde samtykke til datadeling,
målrettet arbejde med udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger samt nye funktioner i Digital
Post.
51
Det fremgår desuden af digitaliseringsstrategien, at regeringen vil arbejde for, at dataetik og
ansvarlig dataanvendelse bliver en bærende søjle i den digitale udvikling, og at de digitale løsninger
udvikles med udgangspunkt i borgernes retssikkerhed.
52
Det er første gang, at borgernes
retssikkerhed nævnes i en digitaliseringsstrategi, og der er tilsyneladende tale om en udvidelse af
Retsinformationssystemet med en løsning til digitalisering af geografi i lovgivningen.
53
Det er dog
noget uklart, hvad dette konkret indebærer.
4.5.
Ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi kort tid efter
Kort tid efter regeringens udsendelse af den ovenfor omtalte digitaliseringsstrategi, blev der i juni
2022 tillige udsendt en ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi for 2022-2025 med regeringen, KL
og Danske Regioner som afsendere. Strategien tager afsæt i fem pejlemærker, der skal fungere som
rettesnor for den fortsatte digitale udvikling af den offentlige sektor. Et af disse pejlemærker er, at
alle skal kunne være en del af det digitale samfund, og at der skal være hjælp og alternativer til de
borgere, der er udfordrede af digitaliseringen. Det indebærer bl.a., at de borgere, der ikke har
mulighed for eller finder det vanskeligt at anvende de offentlige digitale løsninger, skal have adgang
til hjælp, vejledning eller analoge alternativer. I den forbindelse fremhæves særligt muligheden for
at afgive, administrere og anvende fuldmagter digitalt som et vigtigt element, der skal være
nemmere i fremtiden. Herudover er der fokus på hjælp til digitalt udfordrede borgere og
støttepersoner samt brugervenlige løsninger, som i højere grad imødekommer behovene hos de
borgere, der har svært ved at være digitalt selvhjulpne.
54
Der er dog også fortsat stor fokus på at sikre en mere effektiv offentlig opgaveløsning
”Nye kendte
teknologiske løsninger, som automatisering, kunstig intelligens og robotteknologi, implementeres i
stadig større grad i den offentlige sektor, men der er et stort potentiale for at få endnu mere ud af
Digitaliseringsstrategi 2022:21.
Digitaliseringsstrategi 2022:23.
52
Digitaliseringsstrategi 2022:46.
53
Digitaliseringsstrategi 2022:69.
54
Digitaliseringsstrategi 2022-2025:7,11,13.
50
51
13
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Rapport fra Justitia: Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
2665109_0016.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
disse teknologiske løsninger. Staten, kommunerne og regionerne er derfor enige om at igangsætte
en 10-årsplan for ny teknologi og automatisering af den offentlige sektor, der skal bidrage til at
afhjælpe den forventede mangel på arbejdskraft til blandt andet den borgernære velfærd.”
55
Borgeres retssikkerhed nævnes også i denne strategi, denne gang som et pejlemærke om at skabe
klare juridiske og etiske rammer for ansvarlig anvendelse af data og ny teknologi, så udviklingen af
digitale løsninger er innovativ og samtidig sker på en måde, der værner om borgernes tillid og
retssikkerhed. Der ses dog ikke at være fastsat konkrete initiativer til dette udover klare juridiske
rammer og vejledning til de myndigheder, der tager de nye teknologier i brug.
56
4.6.
Vurdering og anbefalinger
Digitaliseringsstrategierne har siden den første strategi blev udsendt i 1994 haft et meget positivt
syn på digitalisering og de samfundsmæssige goder, som udviklingen forventedes at føre med sig.
Deres syn på borgerne i det digitale samfund har imidlertid varieret. I den første tid under
Forskningsministeriet var man på trods af stor teknologibegejstring også opmærksom på borgernes
forskellige kompetenceniveauer og den samfundsmæssige ulighed, som det kunne skabe.
Løsningerne blev anset for at være lige adgang til digitale teknologier og frivillighed i forhold til
deres anvendelse. Da opgaven med digitaliseringsstrategierne efter årtusindeskiftet begyndte at
blive flyttet til Finansministeriet rettede fokus sig i stedet mod effektivisering af den offentlige sektor,
og digitalisering blev mere italesat som et økonomisk projekt. I 2011 kom der igen opmærksomhed
på digitalt udsatte borgere, men de følgende år var samtidig karakteriseret ved øgede forventninger
til borgerne, der som udgangspunkt var forpligtede til at modtage post fra offentlige myndigheder
digitalt og betjene sig selv i et hastigt voksende antal digitale selvbetjeningssystemer.
57
I de følgende
digitaliseringsstrategier for 2016-2020 (fællesoffentlig), 2022-2026 (regeringen) og 2022-2025
(fællesoffentlig) ses et voksende fokus på digitalt udsatte borgere, og i den sidstnævnte strategi
bliver borgernes retssikkerhed et pejlemærke for den fortsatte digitale udvikling. Digitaliseringens
udbredelse og anvendelse er dog fortsat – og særligt i de to førstnævnte strategier –
omdrejningspunktet for udviklingen, og selvom der endelig kommer fokus på borgernes
retssikkerhed, er det noget uklart, hvordan der skal værnes herom, herunder hvordan
retssikkerheden skal sikres for de mange borgere, som er digitalt udsatte og derfor har sværest ved
at varetage deres interesser i en digital offentlig sektor.
Det mest nuancerede syn på digitalt udsatte borgere finder man i en rapport om digital inklusion,
som Digitaliseringsstyrelsen og KL udsendte i april 2021. Ifølge rapporten udgør gruppen 17-22
procent af den voksne befolkning, herunder 7,5 procent, som er fritaget for digital post, og derfor
55
56
Digitaliseringsstrategi 2022-2025:21.
Digitaliseringsstrategi 2022-2025:7,34.
kapitel 2
.
57
Se
14
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Rapport fra Justitia: Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
2665109_0017.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
ikke kan forventes at blive digitalt selvhjulpne.
58
Den sidstnævnte gruppe må dog formodes at være
noget større i praksis, da der også er en del borgere, som er så digitalt udsatte, at de slet ikke er i
stand til at ansøge om fritagelse fra digital post.
59
Da man heller ikke har medregnet de borgere, der
normalt klarer sig selv, men får pludseligt opståede og særligt vanskelige livssituationer, og de
hjælpende pårørende som møder forhindringer,
60
kan det reelle antal digitalt udsatte borgere meget
vel udgøre op til en fjerdedel af den voksne befolkning.
Som det fremgik af teorien om digital ulighed i kapitel 3 er borgernes digitale kapital gensidig
afhængig af borgernes kapital i den analoge verden. Det betyder, at borgere, som i forvejen befinder
sig i en udsat position – f.eks. fordi de har dårlige sprogevner, et begrænset socialt netværk og/eller
en sårbar økonomisk situation – har vanskeligere ved at få adgang til de forbedrede livsmuligheder,
som teknologien giver adgang til. Det vil typisk forstærke deres allerede udsatte position og dermed
reproducere social ulighed i samfundet. Vi risikerer altså en yderligere skævvridning af samfundet,
hvis vi ikke hurtigt får taget ordentligt hånd om de udfordringer, som borgere med lav digital kapital
møder i et stigende digitalt samfund.
58
59
Se kapitel 4.3.
Se f.eks. Justitias analyser om socialt udsattes retssikkerhed i digitale strafferetlige processer: http://justitia-int.org/wp-
content/uploads/2021/07/Analyse_retssikkerhed-i-boedesager.pdf (kapitel 3.2 og 5.2) og http://justitia-int.org/wp-
content/uploads/2021/07/Analyse_retssikkerhed-i-boedesager.pdf (kapitel 4.3 og 6.2).
60
Digitaliseringsstyrelsen og KL 2021:11.
15
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Rapport fra Justitia: Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
2665109_0018.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
Set i dette lys må de seneste digitaliseringsstrategiers visioner og initiativer i forhold til digitalt
udsatte borgere anses for at være langsommelige og utilstrækkelige. Det gælder også den seneste
fællesoffentlige digitaliseringsstrategi fra juni 2022, som på trods af sit store fokus på digital inklusion
fortrinsvist anser løsningerne for at være øget brugervenlighed og bemyndigelse
til, at andre
personer kan handle på den digitalt udsattes vegne. Øget brugervenlighed er selvfølgelig positivt,
men vil formentlig kun komme de bedst stillede i gruppen af digitalt udsatte borgere til gode.
Samtidig må der sættes spørgsmålstegn ved, om afgivelse af sine rettigheder til en fuldmægtig er
en værdig løsning for de borgere, som ikke ønsker at dele deres private oplysninger og/eller at lægge
deres retssikkerhed i hænderne på andre personer, ligesom der må sættes spørgsmålstegn ved, om
de digitalt udsatte borgere, som også har lav kapital i den analoge verden, overhovedet vil være i
stand til at benytte sig af denne mulighed. Der savnes fortsat fokus på alternative former for hjælp,
herunder f.eks. opsøgende hjælp til borgere, som har sværest ved det digitale, og overvejelser om,
hvordan det kan sikres, at de analoge alternativer bliver en reel mulighed for denne gruppe.
Hertil kommer, at det private erhvervsliv, herunder tech-virksomheder og deres organisationer, har
fået en fremtrædende rådgivende rolle i den digitale udvikling af den offentlige sektor. Selvom de
utvivlsomt har en stor og nyttig viden om digitalisering og kunstig intelligens mv., kan deres naturlige
fokus på teknologiens udbredelse og gevinster komme til at overskygge det nødvendige fokus på
de udfordringer, der også følger med udviklingen, og som typisk rammer de digitalt udsatte borgere
særlig hårdt.
Den fremadstormende teknologiske udvikling har betydet, at Danmark – ligesom mange andre lande
– står over for nogle grundlæggende samfundsmæssige ændringer, som allerede er skudt godt i
gang med den omfattende digitalisering af vores offentlige sektor. Selvom intentionerne er gode og
potentialet enormt, har udviklingen også en række omkostninger i forhold til bl.a. vores
grundlæggende rettigheder, retssikkerhed og muligheder for at udfolde vores liv. Politiske
prioriteringer og værdier har typisk stor betydning, når der skal tages stilling til de svære spørgsmål
og dilemmaer, som opstår, når modsatrettede hensyn i samfundsudviklingen skal afvejes i forhold til
hinanden. Der må derfor også stilles spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i, at vigtige
strategiske beslutninger om rammerne for den offentlige digitale udvikling træffes af skiftende
regeringer og deres samarbejdspartnere på baggrund af en faglig forankring i et enkelt ministerium.
Meget taler for i stedet at sikre et bredere parlamentarisk grundlag for udviklingen, der samtidig
bygger på en solid og tværgående faglig viden, der rækker flere år frem i tiden, og som borgerne på
tværs af samfundsgrupper og politisk ideologi kan have tillid til.
16
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Rapport fra Justitia: Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
2665109_0019.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
Justitia anbefaler
Det anbefales, at Folketinget skal have større indflydelse på rammerne for den digitale og
teknologiske udvikling af den offentlige sektor, bl.a. gennem indgåelse af brede politiske aftaler.
Det anbefales endvidere, at der oprettes et selvstændigt Digitaliseringsministerium eller lignende
med stærke tværgående kompetencer, som kan indsamle og opbygge en mere bred og solid
faglig viden om digitalisering og anvendelse af ny teknologi, end forankring i et enkelt
fagministerium tillader.
61
61
Lignende anbefalinger er fremsat af Eiriksson i Jarlner og Escherich s. 89-90.
17
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Rapport fra Justitia: Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
2665109_0020.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
5. Fokus på det digitale selvbetjeningssystem Selvbook
På trods af det høje antal digitalt udsatte borgere i Danmark og det øgede fokus på gruppen siden
2011 har borgernes retssikkerhed i det digitale samfund generelt fået en forbavsende lille
opmærksomhed. En gennemgang af samtlige digitaliseringsstrategier mv. i kapitel 4 og de i kapitel
2 nævnte digitale milepæle
62
har vist, at borgernes retssikkerhed alene er omtalt i den politiske aftale
om digitaliseringsklar lovgivning fra 2018 samt forholdsvis kort i de to digitaliseringsstrategier fra
2022.
Med henblik på at afdække de retssikkerhedsmæssige udfordringer, som de digitalt udsatte borgere
kan møde i den digitale offentlige sektor, zoomes der nu ind på et konkret digitalt
selvbetjeningssystem. Først redegøres der for det digitale selvbetjeningssystem Selvbook i dette
kapitel, mens der i de følgende kapitler ses nærmere på lovgivningsprocessen bag Selvbook og den
praktiske anvendelse af systemet.
5.1.
Selvbookning i jobcentrene
Jobcentrene er et af de mange steder i den offentlige sektor, som er blevet digitaliseret. Det har bl.a.
betydet,
at
dagpengemodtagere,
kontanthjælpsmodtagere,
uddannelseshjælpsmodtagere,
personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb, fleksjobvisiterede med ledighedsydelse,
og personer i revalideringsforløb som udgangspunkt selv skal booke samtaler med deres
sagsbehandler i det obligatoriske digitale selvbetjeningssystem Selvbook.
63
Selvbook blev allerede i september 2016 obligatorisk at anvende for dagpengemodtagere.
64
Efterfølgende blev målgruppen udvidet i januar 2020
65
og januar 2021.
66
Den seneste udvidelse
omfattede tillige borgere, der blev anset for at være længere væk fra arbejdsmarkedet.
67
Selvbookning fungerer på den måde, at jobcenteret fastsætter en frist for booking af en jobsamtale,
som mindst skal være på 8 dage. Fristen vises på det digitale system Jobnet.dk, hvor de ledige
borgere har pligt til at holde sig orienteret.
68
Første gang borgeren selv skal booke en samtale digitalt, skal vedkommende oprette en profil på
Jobnet. Når der herefter logges på, kommer man ifølge Københavns Kommunes hjemmeside
automatisk på sin jobnet-forside. Her skal man vælge ’Planer og aftaler’ i toppen af forsiden, klikke
på ’Møder’, vælge ’Book møde med frist’ og derefter vælges møde og tidspunkt. Hvis man ikke kan
62
63
64
Lov om digital post, flere love om obligatoriske digitale selvbetjeningssystemer og aftalen om digitaliseringsklar lovgivning.
Vejledning nr. 9983 af 16-12-2020, pkt. 2.1.
Lov nr. 1486 af 23-12-2014 § 1, nr. 12, jf. bkg. nr. 737 af 17-06- 2016 §§ 1 og 2.
65
Lov nr. 548 af 7-5-2019 § 34, stk. 1, jf. § 208, stk. 1.
66
Lov nr. 548 af 7-5-2019 § 34, stk. 3, jf. bkg. nr. 1921 af 11-12-2020 §§ 1 og 3.
67
Lovforslag nr. 209 af 27-03-2019, bem. til § 34.
68
Vejledning nr. 9983 af 16-12-2020, pkt. 2.2.
18
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Rapport fra Justitia: Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
2665109_0021.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
finde en ledig tid, kan man prøve dagen efter og/eller ringe til jobcentret. Der er også mulighed for
at tilmelde sig en SMS-service på jobnet, hvor man bliver mindet om sine aftaler.
69
Bookes samtalen ikke inden fristens udløb, skal jobcenteret vurdere, om borgeren har haft en rimelig
grund til at undlade selvbookning inden fristen. Rimelig grund kan bl.a. være sygdom, barsel,
alvorlige psykiske lidelser mv. Foreligger der ikke en rimelig grund, skal vedkommende have
foretaget fradrag i sin ydelse med en dagsats for de dage, der går fra, at der senest skulle være
booket, til bookning sker eller kontakten til jobcenteret genoprettes. Er der tale om en
dagpengemodtager, vil borgeren i stedet uden videre blive afmeldt som jobsøgende og mister
derved retten til dagpenge, indtil vedkommende selv gentilmelder sig.
70
Jobcenteret kan efter anmodning fritage borgere fra pligten til digital selvbookning, når det vurderes,
at det er uforholdsmæssigt svært eller umuligt for borgeren at selvbooke. Det kan være i tilfælde,
hvor borgeren har meget ringe it-kundskaber, betydelige sproglige barrierer bestående i manglende
beherskelse af dansk, eller hvis vedkommende har en betydelig fysisk, kognitiv eller psykisk
funktionsnedsættelse. Derudover kan borgere blive fritaget, hvis afholdelse af jobsamtale er betinget
af særlige lokaliteter, f.eks. et kørestolsvenligt lokale, eller der skal anvendes tolk.
71
Jobcentret kan også i særlige tilfælde fratage borgere retten til selv at booke jobsamtaler,
eksempelvis hvis vedkommende gentagne gange booker på en anden måde end aftalt.
72
5.2.
Udbredelse af selvbookning
Udbredelsen af digital selvbookning er meget forskellig afhængig af, hvilken kommune der er tale
om, og hvilken gruppe borgere der fokuseres på. Med henblik på at illustrere dette viser figur 2
nedenfor andelen af selvbookede jobsamtaler i henholdsvis oktober 2021 og april 2022 for både
dagpengemodtagere og aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp.
Se evt. Københavns Kommunes hjemmeside, Sådan booker du samtaler i jobcentret, https://www.kk.dk/selvbook).
Vejledning nr. 9983 af 16-12-2020, pkt. 2.5 og 2.5.1.
71
Vejledning nr. 9983 af 16-12-2020, pkt. 2.11.1.
72
Vejledning nr. 9983 af 16-12-2020, pkt. 2.11.2.
69
70
19
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Rapport fra Justitia: Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
2665109_0022.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
Figur 2: Danmarkskort over anvendelsen af Selvbook opdelt efter ledighedsgrupper.
73
Oktober 2021
April 2022
Dagpengemodtagere
Forklaring på farvekoder
Grøn:
Jobcentre med en andel på over 75 procent
Gul:
Jobcentre med en andel på mellem 60 og 75 procent.
Rød:
Jobcentre med en andel på under 60 procent.
73
https://star.dk/it/borger-it/selvbooking-af-samtaler/statistik-om-selvbooking-og-samtaler/
20
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Rapport fra Justitia: Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
2665109_0023.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
Oktober 2021
April 2022
Aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp
Forklaring på farvekoder
Grøn:
Jobcentre med en andel på over 10 procent
Gul:
Jobcentre med en andel på mellem 5 og 10 procent.
Rød:
Jobcentre med en andel på under 5 procent.
Som det fremgår af kortene ovenfor og de tilhørende forklaringer på farvekoderne, er det en
forholdsvis stor andel af
dagpengepengemodtagerne
, som anvender selvbookning. De grønne
kommuner har andele på over 75 procent, mens de gule kommuner har andele på 60-75 procent og
de røde har andele på under 60 procent. Selvom kortet ændrer sig lidt fra oktober 2021 til april 2022,
er udbredelsen af Selvbook stadig høj. Billedet ser imidlertid noget anderledes ud for de
aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp
, der er længere væk fra arbejdsmarkedet, og som
har selvbooket i kortere tid. I oktober 2021 havde de fleste kommuner andele på 10 procent og
derunder. I april 2022 er der kommet flere kommuner med andele på over 10 procent, men
udbredelsen af Selvbook blandt aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp er stadig lav.
21
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Rapport fra Justitia: Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
2665109_0024.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
6. Lovgivningsprocessen bag Selvbook
I dette kapitel ses der nærmere på lovgivningsprocesserne bag Selvbook med særlig fokus på de
retssikkerhedsmæssige udfordringer, som systemet givet anledning til, og hvilken opmærksom dette
har fået i den politiske proces.
6.1.
Positiv modtagelse af det første lovforslag
Folketinget vedtog i 2014 en lov, som betød, at det fra september 2016 blev obligatorisk for
dagpengemodtagere at anvende Selvbook, når de skal booke samtaler med jobcenteret og
arbejdsløshedskassen.
74
Vedtagelsen af loven skete på et tidspunkt, hvor der som nævnt i kapitel 2
allerede var vedtaget flere af de såkaldte bølgelove om obligatorisk digital selvbetjening, som havde
til formål at effektivisere den offentlige sektor og yde bedre service for borgerne. Selvom der var
opstået et begyndende fokus på digitalt udsatte borgere i digitaliseringsstrategien 2011-2015,
75
var
Selvbook således i god tråd med tidens optimistiske syn på den digitale borger.
Der blev da også taget godt imod lovforslaget. F.eks. var både LO og FTF generelt positive under
lovforslagets høringsfase, hvor borgere, myndigheder og interesseorganisationer mv., får lejlighed
til at afgive bemærkninger.
76
Obligatorisk digital selvbookning blev heller ikke problematiseret under
lovforslagets behandling i Folketinget.
77
Dette kan muligvis hænge sammen med, at formålet med
obligatorisk anvendelse af Selvbook ifølge lovforslaget ikke var effektiviseringer og besparelser, men
derimod at øge dagpengemodtagerens medindflydelse på tilrettelæggelsen af og indholdet i
kontaktforløbet, som skulle give dagpengemodtageren et større ansvar for egen indsats og i sidste
ende styrke dennes muligheder for at komme i arbejde.
78
Hvorfor obligatorisk digital selvbetjening
blev anset for at være det rigtige middel til at skabe medindflydelse og empowerment er uomtalt i
lovforarbejderne.
6.2.
Manglende fokus på en central retssikkerhedsmæssig udfordring
Det var forudsat i loven, at der skulle være mulighed for at blive fritaget fra pligten til selvbookning.
79
Fritagelse skulle bero på sagsbehandlerens konkrete vurdering af, om en dagpengemodtager ikke
havde de nødvendige forudsætninger for at kunne selvbooke. Som eksempler nævner lovforslaget
Lov nr. 1486 af 23-12-2014 § 1, nr. 12, jf. bkg. nr. 737 af 17-6-2016 §§ 1 og 2.
Regeringen, KL og Danske Regioner: Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015.
76
Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering: Notat, Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love, november 2014, s. 51.
77
Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering: Notat, Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love, november 2014 samt § 20-
spørgmål til ministeren under lovforslagets behandling og ministerens svar herpå.
78
Lovforslag nr. 58 af 12-11-2014, alm. bem. pkt. 2.3.2.2.
79
Lov nr. 1486 af 23-12-2014 §1, nr. 12 (forslag til § 16 a, stk. 8).
74
75
22
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Rapport fra Justitia: Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
2665109_0025.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
meget ringe it-kundskaber, betydelige sproglige barrierer og behov for særlige foranstaltninger som
tilstedeværelse af en tolk.
80
Fritagelsesordningen, der er nærmere beskrevet i kapitel 5.1, minder meget om de tilsvarende
ordninger fra de digitale selvbetjeningssystemer i bølgelovene.
81
Der er dog nogle væsentlige
forskelle på obligatorisk anvendelse af Selvbook og obligatorisk anvendelse af andre digitale
selvbetjeningssystemer. Borgerens manglende anvendelse af Selvbook bliver nemlig konstateret ved
borgerens passivitet (manglende selvbookning inden en fastsat frist), mens borgerens manglende
anvendelse af andre selvbetjeningssystemer typisk konstateres ved borgerens aktivitet (borgeren
henvender sig på anden måde til myndigheden, hvilket myndigheden skal reagere på). Dette er en
vigtig retssikkerhedsmæssig forskel, særligt når det sammenholdes med, at manglende anvendelse
af Selvbook samtidig har den konsekvens, at borgeren kan blive trukket i sine ydelser. Alligevel er
borgernes retssikkerhed uomtalt i forarbejderne til loven, der som udgangspunkt gjorde Selvbook
obligatorisk at anvende.
6.3.
Fokus ændrer sig lidt ved udvidelse af målgruppen
I 2019 vedtog Folketinget en lov, som udvidede målgruppen for obligatorisk anvendelse af digital
selvbookning. Loven indebar bl.a., at en række andre grupper fik pligt til at selvbooke fra januar
2020,
82
og at en række yderligere grupper, som blev anset for at være længere væk fra
arbejdsmarkedet, fik pligt til at selvbooke fra januar 2021.
83
Vedtagelsen af loven kom nogle år efter
det store fokus på indførelse af obligatorisk digital selvbetjening og det tiltagende fokus på digitalt
udsatte borgere,
84
men inden der var kommet et
mere nuanceret blik på denne gruppe.
85
Denne gang var der lidt mere opmærksomhed på borgernes udfordringer, da lovforslaget blev sendt
i høring. F.eks. anførte Dansk Socialrådgiverforening:
”at i forhold til selvbooking og opfølgning på
jobsøgning skal man være meget opmærksom på, hvem der kan respondere på den øgede
digitalisering, og hvem der ikke kan”.
Forsikring og Pension henledte opmærksomheden på, at
”
Andre sygemeldte er imidlertid så dårlige, at de ikke vil have overskud til at sætte sig ind i nye ting.
Det gælder f.eks. stressramte, depressionsramte eller borgere i kemoterapi (…). Dét at skulle oprette
sig i et bookingsystem, finde ud af, hvordan systemet virker, kunne håndtere, at det ”går ned”, og
derefter finde ledige tider hos en sagsbehandler i kommunen, er en stor opgave – selv for almindeligt
ledige”.
SOS Racisme var imod selvbooking, hvilket skyldtes, ”at det
for mange, som ikke er IT-vante
– både danske og udlændinge – er uforståeligt og uigennemførligt. Hvis ens danskkundskaber ikke
er i top, eller man ikke er vant til at læse skrifter med latinske bogstaver, er hjemmesider vanskelige
at finde rundt i og forstå. Det kan derimod bevirke endnu mindre tiltro til egne evner og endnu mere
Lovforslag nr. 58 1af 2-11-2014, alm. bem. pkt. 2.3.2.2.
Se f.eks. lovforslag nr. 159 af 13-4-2012, pkt. 4.2.
82
Lov nr. 548 af 7-5-2019 § 34, stk. 1, jf. § 208, stk. 1.
83
Lov nr. 548 af 7-5-2019 § 34, stk. 3, jf. bkg. 1921 11-12-2020 §§ 1 og lovforslag nr. 2019 af 27-3-2019, bem. til § 34.
84
Regeringen, KL og Danske Regioner 2011:5,14 og 2016:56.
85
Digitaliseringsstyrelsen og KL 2021.
80
81
23
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Rapport fra Justitia: Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
2665109_0026.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
meningsløshed for personer, der dårligt forstår dansk, har lav selvtillid, eller ikke er i arbejde, men er
gået i stå eller har en depression, og derfor ikke får booket en tid 4 gange på 6 måneder”.
86
Ældre
Sagen bemærkede bl.a. ”
at den enkelte borgers retssikkerhed aldrig ma
̊
afhænge af, hvorvidt
vedkommende kan gøre brug af digitale løsninger”
.
87
Under lovforslagets behandling i Folketinget fremsatte Enhedslisten desuden et ændringsforslag,
som ville indebære, at selvbooking blev en ret for borgeren i stedet for en pligt. Forslaget blev dog
alene tiltrådt af et mindretal.
88
Der blev altså
udtrykt enkelte retssikkerhedsmæssige betænkeligheder under lovgivningsprocessen,
men det gav ikke anledning til ændringer af lovforslaget eller andre forbedringer af borgerens
retssikkerhed ved systemets anvendelse.
6.4.
Uklart formål med udvidelsen
Også udvidelserne af målgruppen for Selvbook havde til formål at give de berørte borgere øget
medindflydelse på tilrettelæggelsen af og indholdet i kontaktforløbet og dermed større ansvar for
egen indsats, som i sidste ende skulle styrke mulighederne for, at de kom i arbejde.
89
Effektivitet og
besparelser blev ikke nævnt som et mål, men det fremgik dog af lovforslaget, at udvidelsen af
målgruppen forventedes at medføre administrativt mindre udgifter i kommunerne, fordi jobcentrene
ikke skal bruge tid på at indkalde de ledige og sparer ressourcer til breve mv.
90
Selvom effektivitet således heller ikke denne gang var et selvstændigt mål i lovgivningsprocessen,
dukkede det senere op i forbindelse med lovforslagets implementering. Den ansvarlige styrelse
STAR
91
tilføjede nemlig et ekstra formål på deres hjemmeside:
”Formål for fagprofessionelle:
Selvbooking gør det lettere at administrere booking af samtaler, og der forekommer færre
aflysninger. Dermed spares der tid på administration, som i stedet kan anvendes i den aktive indsats
til borgeren”
92
6.5.
Vurdering og anbefalinger
Analysen af lovgivningsprocessen viser, at det politiske mål om øget digitalisering af den offentlige
sektor
ikke
har
givet
anledning
til
væsentlige
bekymringer
om
digitaliseringens
retssikkerhedsmæssige udfordringer – heller ikke når eksterne høringsparter og enkelte medlemmer
af Folketinget har henledt opmærksomheden herpå. De to lovgivningsprocesser, der har indført og
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering: Notat, Gennemgang af og kommentarer til høringssvar om forslag til lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, marts 2019:35.
87
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering: Notat, Gennemgang af og kommentarer til høringssvar om forslag til lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, marts 2019:98.
88
Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 23. april 2019 over forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats pkt. 4, nr. 3.
89
Lovforslag nr. 209 af 27-3-2019, alm. bem., pkt. 2.7.2.7.
90
Lovforslag nr. 209 af 27-3-2019, alm. bem, pkt. 5.9.
91
Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.
92
https://star.dk/it/borger-it/selvbooking-af-samtaler/
86
24
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Rapport fra Justitia: Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
2665109_0027.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
senere udvidet den obligatoriske anvendelse af Selvbook, har først og fremmest været præget af en
stærk digitaliseringsoptimisme. Der har været en stærk tro på, at man ved at give borgerne mere
ansvar for eget liv kunne styrke deres livsmuligheder.
Modsat de øvrige obligatoriske selvbetjeningssystemer, der blev indført med bølgelovene for at
skabe en mere effektiv offentlig sektor og bedre service for borgerne, var formålet med Selvbook
ifølge lovgivningen alene empowerment af borgerne. Det var først ved den senere udvidelse af
målgruppen for Selvbook, at effektiviseringsperspektivet dukkede op, og det skete først i forbindelse
med det ansvarlige ministeriums implementering af loven.
Det er særligt for Selvbook, at manglende anvendelse af systemet ”sanktioneres” gennem fradrag af
ydelser, og at den manglende anvendelse først kan konstateres efter, skaden er sket, fordi det sker
ved borgerens passivitet overfor en fastsat frist. Det rejser nogle særlige retssikkerhedsmæssige
spørgsmål, som dog ikke ses at være indgået i lovgivningsprocessen. Det svage fokus på borgernes
retssikkerhed er også kendetegnende for mange andre digitaliseringsinitiativer, herunder de mange
digitale selvbetjeningssystemer, som blev indført ved de såkaldte bølgelove i perioden 2012-2015.
Der vil kunne sikres mere nuancerede beslutnings- og lovgivningsprocesser, hvis der indføres krav
om inddragelse af særlige konsekvenser i grundlaget for offentlige myndigheders beslutninger om
anvendelse af teknologi i deres opgaveopløsning, og pligt til at redegøre nærmere herfor i de
eventuelt efterfølgende lovforslag, som fremsættes i Folketinget. Sidstnævnte vil samtidig gøre det
lettere for folketingsmedlemmerne at vurdere de fremsatte lovforslag og inddrage mulige
modstående hensyn i den videre politiske proces. De særlige konsekvenser bør ikke kun omfatte
udfordringer i forhold til borgernes retssikkerhed, men også øvrige udfordringer af dataetisk
karakter.
25
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Rapport fra Justitia: Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
2665109_0028.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
Justitia anbefaler
Det anbefales, at det gøres obligatorisk for alle offentlige myndigheder at anvende dataetiske
konsekvensanalyser eller vurderinger, inden der træffes beslutning om anvendelse af teknologi i
opgaveløsningen, som kan have dataetiske konsekvenser for borgerne, herunder udfordringer i
forhold til borgernes retssikkerhed og grundlæggende rettigheder. Dette vil kunne bringe både
fordele, ulemper og utilsigtede konsekvenser frem i lyset og dermed bidrage til, at beslutninger
bliver taget på et mere kvalificeret grundlag.
Det anbefales endvidere, at det gøres obligatorisk for alle ministerier at redegøre for de dataetiske
konsekvenser af lovforslag, som fremsættes i Folketinget. Dette vil gøre det lettere for Folketingets
medlemmer at vurdere lovforslagene og inddrage modstående hensyn i den videre politiske
proces, herunder ved at stille opklarende spørgsmål til den ansvarlige minister og fremsætte
ændringsforslag.
93
93
Lignende anbefalinger er fremsat af Eiriksson i Jarlner og Escherich s. 90.
26
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Rapport fra Justitia: Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
2665109_0029.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
7. Borgernes erfaringer med Selvbook
I dette kapitel belyses ledige borgeres egne oplevelser og erfaringer med Selvbook. Kapitlet er
baseret på et mindre forskningsprojekt udarbejdet i forbindelse afslutningen af en masteruddannelse
i ledelse på CBS i januar 2022. Forskningsprojeket indeholder bl.a. fire interviews med ledige borgere,
som i en længere periode ikke har været tilknyttet arbejdsmarkedet. Disse interviews understøttes af
et ekspertinterview med en fagforeningsmedarbejder, der bl.a. hjælper medlemmerne i mødet med
det digitale offentlige system. Kapitlet indledes med at belyse borgerens introduktion til Selvbook
og muligheder for at få hjælp fra det offentlige system. Herefter bliver borgernes anvendelse af
Selvbook i praksis behandlet, samt den betydning Selvbook har for deres oplevelse af den offentlige
sektor. Endelig bliver det tydeliggjort, hvordan den øgede digitalisering af den offentlige sektor
påvirker den aktuelle livssituation for borgere med svage digitale færdigheder.
Kapitlet indeholder – ligesom kapital 8 om sagsbehandlernes erfaringer med Selvbook – alene en
kortere delkonklusion, da de retssikkerhedsmæssige vurderinger og konklusioner er at finde i kapitel
9.
7.1.
Borgernes introduktion til Selvbook
Søren er uddannet socialrådgiver og har tidligere været ansat i en række kommuner, hvor han har
fået et indgående kendskab til forskellige offentlige selvbetjeningssystemer. Søren er nu ansat i en
fagforening, hvor han bl.a. rådgiver medlemmerne i deres møde med den offentlige digitale sektor.
Han har således kendskab til digitale systemer fra begge sider. Ud fra Sørens viden og erfaring er
der stor forskel på, hvordan kommunerne håndterer den øgede offentlige digitalisering, herunder
hvordan de forskellige jobcentre introducerer borgerne til Selvbook:
” (…) vi tager [med] vores
medlemmer (…) til samtaler hos jobcenteret (…) og ofte er det jo sådan, at den første samtale har de
ikke selv booket, den er blevet booket for dem, (…) og så er det alt efter, hvilken kommune man er i,
og hvilket jobcenter man er i, så får man besked på, at man skal selvbooke næste samtale (…) og
nogle gange er det det, man [borgeren] får at vide, at ’det gør du bare’ og ’det gør du på Jobnet’ og
that’s it. Andre gange får du [borgeren] at vide, at ’ (…) her er der en pjece om, hvordan, du skal gøre
(…) læs den’”.
94
Generelt set medfører øget digitalisering af den offentlige sektor, at borgeren pålægges mere ansvar
for egen situation i mødet med det digitale system. Der er meget, som tyder på, at dette også gælder,
når borgeren skal lære nye offentlige digitale processer at kende, da det er helt gennemgående for
de interviewede borgere, at de blot har fået en ganske begrænset introduktion til Selvbook. Det
kommer bl.a. til udtryk under interviewet med den langtidsledige Christian: ”
(…) det gjorde man
sådan set ikke [blev introduceret til Selvbook], det måtte man selv finde ud [af]. Man fik at vide, at
man kunne gå ind på jobcenterets hjemmeside (…) og så kunne man selv finde ud af det der”.
95
Transskriberingsnotat, s. 41.
Transskriberingsnotat, s. 59.
94
95
27
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Rapport fra Justitia: Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
2665109_0030.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
Christian uddyber, at han har svært ved at forså, hvorfor han skal anvende Selvbook til at booke et
møde med sin sagsbehandler, eftersom sagsbehandleren er bekendt med Christians svage digitale
færdigheder. Christian har i mere end 25 år haft det samme arbejde, hvor hverken brug af computer
eller andre it-systemer har været en del af hans arbejdsdag.
Det er ikke kun Christian, som er udfordret i mødet med de digitale offentlige systemer på grund af
svage digitale færdigheder. Fagforeningsrådgiveren Søren tilføjer, at der blandt fagforeningens
medlemmer også er en lang række borgere, som har haft mange år på arbejdsmarkedet, men hvor
den digitale udvikling aldrig har haft betydning for den manuelle udførelse af deres arbejdsopgaver.
Disse borgere er ligesom Christian udfordret af den øgede digitalisering af den offentlige sektor,
herunder de mange nye digitale processer som f.eks. selvbooking. Søren og Christian bidrager
således til en fælles fortælling om, at velfungerende borgere med mange år på arbejdsmarkedet, kan
blive reduceret til ressourcesvage borgere i mødet med den digitale offentlige sektor.
7.1.1. Behov for personlig hjælp til selvbooking
Digitaliseringsstyrelsen og KL påpeger i deres rapport om digital inklusion fra 2021, at borgere i den
digitale gråzone med svage digitale færdigheder godt kan klare sig digitalt og gennemføre deres
gøremål, men ofte har brug for en indledende introduktion og vejledning fra f.eks. en støtteperson.
96
Selvom en lang rækker pjecer og demonstrationsvideoer om Selvbook er tilgængelig for ledige
borgere, er det dog forsat den personlige hjælp, som Christian efterspørger:
”(…) jeg ville godt have mere hjælp (…) og det har jeg sagt lige fra dag ét, at jeg godt ville have, at
man ligesom havde lidt støtte i nogen, der kunne sige ’jamen ved du hvad’(…) altså ligesom en
mentor (…) der kunne komme og sige ’ved du hvad kom lige ned’ (…) ’jeg booker næste møde, og
på det møde der sidder vi lige sammen, og så skal du bare prøve at booke et møde (…) så sidder jeg
ved siden af, og ser hvad du gør (…) så hjælper vi dig med at blive sikker i at søge og gå ind og
booke, ik’ (…) det ville være fint, hvis jobcenteret havde gjort det”.
97
Hertil tilføjer fagforeningsrådgiveren Søren, at det også er hans erfaring, at de medlemmer, som har
sværest ved at anvende Selvbook, ofte har brug for, at Søren enten kan guide dem gennem
processen trin for trin over telefonen eller sidde fysisk ved siden af dem og vise, hvordan Selvbook
virker. Herefter kan borgeren selv booke nogle gange med støtte fra Søren. Helt overordnet synes
Søren, at det er problematisk, at man med den øgede digitalisering af den offentlige sektor ikke får
udarbejdet tilstrækkeligt med løsninger og hjælpemuligheder for de borgere, som forsat har brug
for det personlige møde.
7.1.2. Ledige borgere skal selv kunne navigere i det offentlige system
Fagforeningsrådgiveren Søren fortæller, at den øgede offentlige digitalisering stiller større krav til,
at borgerne selv kan navigere rundt i den myndighedsinddelte offentlige sektor. Selvbook er blot et
96
97
Digitaliseringsstyrelsen og KL 2017:15.
Transskriberingsnotat, s. 62.
28
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Rapport fra Justitia: Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
2665109_0031.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
af mange eksempler på et digitalt selvbetjeningssystem, som er blevet borgerens indgang til det
offentlige system. Det forudsætter, at borgerne selv kan gennemskue, hvordan de forskellige digitale
til- og fravalg er indbyrdes afhængige i Selvbook, og at de ved, hvilke valg der skal foretages. Søren
uddyber:
” Jeg har et helt konkret eksempel i dag (…) hvor vi kan vælge mellem (…) på sygedagpenge
hedder det en ’opfølgningssamtale’ (…) det kan også hedde ’en anden samtale’ og det også kan
hedde en ’jobsamtale’ (…) og så ved jeg ikke, om der er flere samtaler (…) men bare inden for
sygedagpenge (…) der skal vi først vælge den rigtige sagsbehandler blandt mange (…) så skal vi
bagefter vælge, om den her opfølgningssamtale skal være telefonisk, personlig eller anden kontakt
(…) men i bund og grund så lægger det sådan rimelig fast i loven (…) så hvorfor skal vores medlem
have muligheden for at vælge en telefonisk samtale, når man skal til personlig samtale? Det forvirrer
dem jo kun yderligere”.
98
Sørens fortælling er et eksempel på, hvordan offentlige digitale selvbetjeningssystemer bliver endnu
mere udfordrende for borgerne, når de samtidig selv skal navigere i den offentlige sektor som f.eks.
jobcenteret. Selvbook bliver for flere af de interviewede borgere en uoverskuelig opgave, da
selvbooking forudsætter, at borgerne har en forudgående forståelse af begreber som
”opfølgningssamtale”, ”en anden samtale” eller ”jobsamtale” og viden om, hvorvidt samtalen skal
foregå ”personligt”, ”telefonisk” eller ved ”anden kontakt”.
99
Der stilles altså ikke kun krav om, at de
ledige borgere kan begå sig digitalt, men også at de selv kan navigere rundt i den offentlige sektor.
7.2.
Borgernes anvendelse af Selvbook i praksis
I det følgende bliver det belyst, hvordan borgerne anvender Selvbook i praksis, og hvilken digital,
social og kulturel kapital, som borgerne gør brug af, jf. kapitel 3.
7.2.1. Nemt for borgere med gode digitale kompetencer
Der er stor forskel på de interviewede borgeres digitale kapital og dermed også forskel på, i hvilken
grad de finder Selvbook anvendeligt, og hvilke fordele de oplever.
Selvom Maja er langtidssygemeldt, har hun tidligere haft flere kontorjobs og er derfor ganske godt
bekendt med forskellige digitale systemer. Dette afspejler sig i Majas oplevelse af Selvbook:
”(…)
faktisk, hvis jeg skal være helt ærlig, så syntes jeg, det var utroligt nemt [at selvbooke] (…) jeg syntes
egentlig bare, at det var at følge det, der stod, og trykke der hvor man skulle trykke”
.
100
Maja uddyber i sit interview, at hun grundet sin arbejdsskade har fået nogle kognitive vanskeligheder,
og derfor er hun rigtig glad for den fleksibilitet, som Selvbook giver hende i mødet med jobcenteret:
”Jeg har nogle kognitive vanskeligheder, så for mig er rarere at se det på skrift, så jeg selv kan sidde
og vælge frem for, at en sagsbehandler på telefon siger en masse datoer til mig! Så jeg synes, det
Transskriberingsnotat, s. 45.
Se også Digitaliseringsstyrelsen og KL 2017:16.
100
Transskriberingsnotat, s. 69.
98
99
29
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Rapport fra Justitia: Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
2665109_0032.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
har været et rigtig godt initiativ, og det gør også, at der ikke er så mange misforståelser og så meget
tidsspild, hvis jeg f.eks. får en indkaldelse til en eller anden undersøgelse, så skulle jeg jo tidligere
ringe til jobcenteret og sige, at ’jeg kan ikke den dag, kan vi finde en ny’”.
101
Trine er ligesom Maja langtidssygemeldt, og Trine synes også, at Selvbook er nemt at anvende i
praksis. Trine fremhæver ligeledes, at hun er rigtig glad for den fleksibilitet, som Selvbook tilbyder,
og at det er blevet nemmere for hende at tilrettelægge hendes hverdag med de mange forskellige
former for behandling, som Trine modtager på grund af hendes sygdom. Trine har også tidligere
været ansat på et kontor, og det er tydeligt, at både Trine og Maja har opbygget nogle gode digitale
færdigheder i deres tidligere jobs. Disse færdigheder gør de nu brug af for at få adgang til de
forbedrede livsmuligheder, som Selvbook giver i form af mere fleksibilitet i hverdagen og mulighed
for selv at tilrettelægge møder med jobcenteret.
7.2.2. Begrænset sprog og læsefærdigheder er en barriere
Som det fremgik af kapitel 3 er borgerens digitale kapital i den online verden gensidigt forbundet
med og afhængig af borgernes andre kapitalformer i den analoge verden som f.eks. kulturel og social
kapital. Af empirien fremgår det også tydeligt, hvordan borgernes kulturelle kapital, f.eks. gode
sprogevner, har betydning for borgernes anvendelse af Selvbook. Dette kommer bl.a. til udtryk under
interviewet med italienske Anna:
”(…) det er selvfølgelig sproget, som jeg ikke rigtig forstår, og så er
jeg bange for, hvis jeg laver noget forkert, fordi mit sprog (…) ikke er så godt”.
102
Anna skriver og
læser ikke dansk, hvilket udgør en markant barriere for hendes brug af Selvbook. Derfor fortæller
Anna, at hun er afhængig af hjælp fra hendes børn, når hun skal selvbooke.
At den øgede digitalisering af den offentlige sektor stiller nye krav til ledige borgeres sprog og
læsefærdigheder er også en problemstilling, som fagforeningsrådgiveren Søren har bemærket
blandt fagforeningens medlemmer:
”Det helt evidente er sprog (…) altså vi har mange her i
[fagforeningen], som ikke taler et godt dansk og ikke læser et godt dansk og ikke skriver et godt
dansk (… ). Det er også en overraskelse for mig selv, men der er faktisk også en stor del af vores
medlemmer, som er ordblinde (…) de har simpelthen ikke kompetencerne til at kunne booke sådan
en tid, fordi det flyder sammen for dem (…) de er skide gode til at mure en væg op eller stå ved en
maskine eller grave vores brønde og gå med skrald og alt muligt andet, men det der med skole har
aldrig sagt dem noget. De har altså ikke kompetencerne til at gå ind og booke, og det kan både
være, fordi de er ordblinde, men også fordi de simpelthen aldrig har lært at læse og skrive ordentligt
(…) helt basalt”.
103
Der er altså flere af fagforeningens medlemmer, som bliver reduceret til ressourcesvage borgere i
mødet med de digitale systemer, fordi de ikke har en tilstrækkelig kulturel kapital (gode sprogevner)
til at kunne navigere i den online verden.
Transskriberingsnotat, s. 41.
Transskriberingsnotat, s. 56.
103
Transskriberingsnotat, s. 46.
101
102
30
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Rapport fra Justitia: Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
2665109_0033.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
7.2.3. Borgere med svage digitale færdigheder bliver afhængige af deres netværk
Det er kendetegnende for de interviewede ledige borgere, som har svært ved at anvende Selvbook,
at de får hjælp fra deres netværk. Dette viser, hvordan borgerens sociale kapital (netværk) påvirker
deres digitale kapital, ligesom det tydeliggør, hvordan borgere med manglende digital kapital kan
kompensere herfor ved a Selvom lovforslaget blev gennemført som tiltænkt, blev t gøre brug af
deres sociale kapital, jf. kapitel 3. Udover italienske Anna, der som allerede beskrevet får hjælp af
bl.a. hendes børn, er der i empirien flere andre eksempler på, at borgere med svage digitale
færdigheder er afhængige af deres netværk. Det gælder f.eks. de øvrige fagforeningsmedlemmer,
som kommer til fagforeningsrådgiveren Søren, fordi de er afhængige af hans hjælp for at kunne
navigere i den digitale offentlige sektor.
Den langtidsledige Christian er endnu et eksempel. Som Christian fortalte i kapitel 7.1., havde han
fra starten oplyst, at han havde brug for at sidde fysisk ved siden af en person, som kunne guide ham
igennem de forskellige trin i selvbookingsprocessen. Da Christians sagsbehandler på jobcenteret
umiddelbart ikke havde mulighed for at tilbyde Christian denne hjælp, henvendte han sig i stedet til
Karina, som er kæreste med Christians kammerat. Karina er selv langtidsledig og er derfor ganske
godt bekendt med Selvbook. Christian fortæller:
”Karina viste det så og sagde ’nu kan vi bare sidde
og booke, og så sletter man den jo bare igen’ (…) og det prøvede jeg så, og så bliver man jo fortrolig
med det, ik (…) havde jeg ikke fået hendes hjælp, så havde jeg måske siddet og lavet nogle fejl, der
havde kostet i sidste ende (…) men altså det var jo ikke ’systemet’ der hjalp mig, det måtte jeg jo få
en fremmed til”.
104
Af empirien er der således flere eksempler på, hvordan borgere med svage digitale færdigheder
kompenserer herfor ved at inddrage deres sociale netværk. Dette tydeliggør, hvordan borgere med
manglende digital kapital bliver afhængige af deres sociale kapital i den analoge verden for at kunne
begå sig i en digital offentlig sektor, jf. kapitel 3.
7.3.
Digitalisering kan øge digitalt udsatte borgeres udsathed
Som det fremgår af kapitel 6.2, kan borgere blive sanktioneret i deres offentlige ydelse, hvis de ikke
får selvbooket rettidigt. Selvom ingen af de interviewede ledige borgere var blevet sanktioneret på
grund af manglende selvbooking, er det alligevel noget, som påvirker dem. Det fortæller den
langtidsledige Trine om:
”Det er meget stressende (…) fordi man hele tiden har det der økonomiske
hængende over hovedet, og i forvejen er det ekstremt stressende at være i det her system”.
105
Trine
uddyber, at hun som modtager af offentlige ydelser i forvejen er i en økonomisk udsat situation, og
at det vil det gøre hendes økonomiske situation endnu mere udsat, hvis hun bliver trukket i sin ydelse
f.eks. på grund af manglende selvbooking. Helt konkret fortæller Trine, at hun ikke vil være i stand
til at betale sine regninger, og at en økonomisk sanktion derfor vil medføre et økonomisk efterslæb.
104
105
Transskriberingsnotat, s. 65.
Transskriberingsnotat, s. 53.
31
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Rapport fra Justitia: Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
2665109_0034.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
Ligeledes fortæller den langtidsledige Christian, at han heller ikke vil være i stand til at betale sine
regninger, hvis han blev sanktioneret i sin ydelse pga. manglende selvbooking, da ”
der er i forvejen
ikke mange penge, når man er på offentlig forsørgelse”.
106
I empirien er der altså flere eksempler på,
hvordan øget offentlig digitalisering kan forøge udsatheden for digitalt udsatte borgere i mødet
med den digitale offentlige sektor, jf. kapitel 3.
At
ledige
borgere
kan
blive
sanktioneret
for
manglende
selvbooking,
får
også
fagforeningsrådgiveren Søren til at konkludere, at udviklingen af den digitale sektor har taget
overhånd. At sanktionere borgerne for manglende selvbooking er ganske enkelt ikke
hensigtsmæssigt eller gennemtænkt, mener Søren:
” (…) jeg synes det er uhørt, at man (…) ruller så
stort et system ud, som nogle [borgere] ikke kan finde ud af at bruge, og så får det betydning for
deres sikringsydelse (…) i dette tilfælde er det sygedagpenge, men også deres forsørgelsesydelse (…)
kontanthjælp osv. Det synes jeg, er helt ude af proportioner, at hammeren falder, fordi det er noget
man (…) som borger ikke kan finde ud af”.
107
7.4.
Delkonklusion
Det fremgår af de gennemførte interviews med ledige borgere, at de bliver mødt af helt nye krav i
mødet med den offentlige digitale sektor, hvor de både skal tillære sig nye digitale processer og
navigere i den myndighedsopdelte offentlige sektor. Samtidig er der begrænsede muligheder for at
få hjælp til at lære og forstå de nye digitale processer. Det betyder, at digitaliseringen bliver en
psykisk byrde for de digitalt udsatte borgere, som samtidig bliver afhængige af deres netværk. Ud
fra disse interviews er det tydeligt, hvordan borgere med lav digital kapital forsøger at kompensere
herfor ved at gøre brug af deres sociale kapital og inddrage deres netværk i mødet med den digitale
offentlige sektor. Samtidig er den øgede digitalisering med til at reproducere og danne nye former
for social ulighed i samfundet, hvor f.eks. borgere med mange års arbejdserfaring bliver reduceret til
ressourcesvage borgere i mødet med det digitale offentlige system.
106
107
Transskriberingsnotat, s. 65.
Transskriberingsnotat, s. 49.
32
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Rapport fra Justitia: Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
2665109_0035.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
8. Sagsbehandlernes erfaringer med Selvbook
I dette kapitel belyses sagsbehandlernes erfaringer med Selvbook. Kapitlet er baseret på et mindre
forskningsprojekt udarbejdet i forbindelse afslutningen af en masteruddannelse i ledelse på CBS i
januar 2022. Forskningsprojektet indeholder bl.a. interviews med tre sagsbehandlere i et jobcenter.
Indledningsvis belyses sagsbehandlernes syn på baggrunden for indførelse af Selvbook og
borgernes muligheder for anvende Selvbook. Herefter ses der nærmere på sagsbehandlernes
oplevelser af reglerne om sanktionering og fritagelse for anvendelse af systemet. Til sidst bliver
sagsbehandlernes egne udfordringer med obligatorisk Selvbook undersøgt, og hvordan systemet
påvirker relationen mellem sagsbehandler og borger.
Kapitlet indeholder – ligesom kapitel 7 om borgernes erfaringer med Selvbook – alene en kortere
delkonklusion, da de retssikkerhedsmæssige vurderinger og konklusioner er at finde i kapitel 9.
8.1.
Formålet med Selvbook og borgerens mulighed for øget selvbestemmelse
Som det fremgår af kapitel 6, skete der i januar 2021 en væsentlig udvidelse af de grupper, som har
pligt til selv at booke samtaler på jobcenteret digitalt. De interviewede sagsbehandlere fortæller
imidlertid, at Selvbook ikke har været anvendt i en periode under Covid-19 epidemien. Det skyldes,
at der primært har været afholdt telefonmøder, hvilket borgerne ikke har adgang til selv at booke.
Både under Covid-19 epidemien og inden indførelsen af Selvbook var det sagsbehandlernes opgave
at indkalde borgere til samtale. Det skete som regel ved, at sagsbehandleren aftalte en ny tid direkte
med borgeren fra gang til gang, eller ved at sagsbehandleren skriftligt indkaldte borgeren. Dette var
en arbejdsgang, som samtlige interviewede sagsbehandlere var ganske godt tilfredse med, da de
herved havde mulighed for selv at styre deres kalender. Sagsbehandleren Kenneth beretter om, hvad
han umiddelbart tænker var formålet med den ændrede procedure:
” (…) jeg ved egentligt ikke helt, hvad baggrunden er for, at man indførte dét [Selvbook] (…) det er
noget med (…) at det skal være fleksibelt, så borgerne kan booke en tid, der passer ind i deres
hverdag (…) og så selvfølgelig i forhold til os medarbejdere, der skulle det jo også give en besparelse
i arbejdsmængden, at vi ikke skal indkalde [borgerne]”.
108
Ifølge Kenneth har det overordnede formål med Selvbook således været todelt; dels skal Selvbook
effektivisere sagsbehandlernes arbejde, dels skal Selvbook være en fleksibel løsning for borgerne i
mødet med jobcenteret. Denne anskuelse er i overensstemmelse med det todelte formål med
Selvbook, der som nævnt i kapitel 6.4 opstod under implementeringen af lovgivningen. Det er dog
– ligesom de ledige borgere selv fremhæver i kapitel 7.2.1 – særligt fleksibiliteten ved Selvbook, der
er fokus på blandt sagsbehandlerne. Både sagsbehandleren Sanne og hendes kollega fra jobcenteret,
Kenneth, arbejder bl.a. med borgere, der er på sygedagpenge, og som derfor er helt eller delvist
sygemeldt fra arbejdsmarkedet. Det er en borgergruppe, forklarer Sanne, som har brug for en vis
108
Transskriberingsnotat, s. 34.
33
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Rapport fra Justitia: Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
2665109_0036.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
form for fleksibilitet i mødet med jobcenteret, både af hensyn til genoptræning eller anden form for
behandling, men også af hensyn til, at deres hverdag kan være præget af forskellige udfordringer
grundet sygdom. De hensyn kan imødekommes ved, at borgerne kan selvbooke og dermed selv
bestemme tidspunktet for deres samtaler på jobcenteret. Som det blev belyst i kapitel 6.1, var
hensigten med Selvbook ifølge lovgivningen netop at give borgerne en oplevelse af
selvbestemmelse og medansvar i mødet med jobcenteret, og Sanne fortæller, at muligheden for, at
borgerne kan tilpasse samtalerne efter deres egen hverdag for flere borgere har resulteret i en
oplevelse af selvbestemmelse og indflydelse på eget forløb hos jobcenteret, ligesom det har
reduceret følelsen af
”(…) at være sådan en brik i systemet, hvor; ’nu skal du møde her og her, du har
ikke noget valg”.
109
Det er altså sagsbehandlernes erfaring, at der en lang række fordele ved
Selvbook, hvor fleksibiliteten og hensynet til borgernes hverdag, er de mest fremtrædende. Hertil
tilføjer sagsbehandleren Birthe, at det for
”(…) dem, der er i færd med alt muligt, hvor vi har en meget
lille rolle, og hvor vi ikke skal hjælpe dem særligt meget, fordi de er selvkørende, da er det jo en
luksus eller i hvert fald en positiv ting selv at kan bestemme, hvornår man skal deltage i et møde
her”.
110
8.2.
Nogle borgere er dog udfordret af obligatorisk selvbooking
Selvom sagsbehandlerne fortæller, at deres borgere helt overordnet er ganske glade for Selvbook,
fortæller de samtidig, at der er visse borgergrupper, som har rigtig svært ved at anvende systemet i
praksis. Sagsbehandleren Birthe beretter bl.a. om, at hun har borgere, som lever et liv på kanten af
samfundet, og som ikke har været tilknyttet arbejdsmarkedet i mange år, og det er hendes erfaring,
at disse borgere er ganske udfordret af obligatorisk selvbookning:
”(…) dem der er længst fra
arbejdsmarkedet (…) de kan have svært ved Selvbook (…) også dem som (…) er langt fra det
almindelige hverdagsliv. Der er også folk, som er hjemløse, der simpelthen ikke har mulighed for at
selvbooke (…) det skal de i udgangspunktet, fordi man har mulighed for at låne en computer, men
så bliver det meget omstændigt at skulle booke sin aftale”.
111
Birthe fortæller således, at der blandt hendes borgere er stor forskel i deres forudsætninger for at
anvende og tilgå Selvbook. Birthe uddyber i sit interview, at sprogbarrierer og kulturforskelle også
har betydning for borgernes forudsætninger for at anvende Selvbook.
Sagsbehandleren Sanne uddyber:
”(…) sprog kan være en udfordring, fordi hvor er det lige (…) der
står, ’sådan her skal du selvbooke din samtale’ (…) så synes jeg ofte også, at det sådan lidt ældre
borgere (…) der har lidt svært ved at skulle gå ind på Jobnet”.
112
Senere i interviewet kommer Sanne
med endnu et eksempel på borgere, der har svært ved at anvende Selvbook: ”
(…) jeg havde en
gruppe af borgere (…) som ikke har så meget uddannelse (…) og som står lidt mere uden for
Transskriberingsnotat, s. 18.
Transskriberingsnotat, s. 4.
111
Transskriberingsnotat, s. 3.
112
Transskriberingsnotat, s. 24.
109
110
34
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Rapport fra Justitia: Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
2665109_0037.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
samfundet (…) de har ofte deres mænd eller børn til at hjælpe (…) altså dét er sådan lidt en tungere
gruppe”.
113
Sanne og Birthe bidrager altså til en fælles fortælling om, at borgernes forudsætninger for at anvende
Selvbook (digital kapital) bl.a. er afhængig af borgernes sprog og uddannelsesniveau (kulturel
kapital) og deres muligheder for at få hjælp fra familie og netværk (social kapital). Dette viser,
hvordan ledige borgeres sociale og kulturelle kapital indvirker på borgernes digitale kapital, og
hvordan ledige borgeres digitale kapital er afhængig af borgernes andre kapitalformer i mødet med
den offentlige digitale sektor, jf. kapitel 3. Samtidig tilføjer de to sagsbehandlere, at det ofte er
borgere, der kan betegnes som ressourcesvage i den analoge verden, som også har svært ved at
begå sig i den digitale verden.
Udover disse mere generelle problemstillinger, som kan udfordre ledige borgeres anvendelse af
Selvbook, fortæller sagsbehandleren Kenneth, at de allermest ressourcesvage borgere, som han har
i forløb, er blevet yderligere udfordret i deres aktuelle livssituation, efter de er blevet pålagt ansvaret
for at booke deres samtaler med jobcenteret. Ifølge Kenneth kan det virke en smule paradoksalt, at
dette ansvar pålægges en borgergruppe i samfundet, som i forvejen har svært ved at tage ansvar for
deres eget liv. Denne ekstra ’byrde’ kan forværre visse ressourcesvage borgeres situation, uddyber
Kenneth:
”(…) den borgergruppe vi har, er jo typisk sygemeldt af psykiske årsager (…) det kan være
stress, det kan være belastningsreaktioner [eller] det kan være alvorlige psykiske lidelser. Der er det
tit det her med ’åh nej, så er ansvaret lagt over på mig. Nu er det mig, der skal huske at bestille en
tid, og hvad sker der, hvis jeg glemmer det?’ så får de ligesom også sådan nogle katastrofetanker
oveni (…) og det kan de slet ikke overskue”.
114
Det er også sagsbehandleren Sannes erfaring, at det kan stresse de mest ressourcesvage borgere, at
de selv er blevet pålagt ansvaret for at booke deres samtaler på jobcenteret. Det kan potentielt
medføre, at disse borgere
”kommer endnu længere fra arbejdsmarkedet, eller at de får det endnu
dårligere (…) fordi de har den her stressfaktorer hængende over hovedet”.
115
Den stress, der ifølge
Kenneth og Sanne særligt rammer de mest ressourcesvage borgere, kan altså både forværre
borgernes aktuelle livssituation og deres muligheder for at komme tilbage på arbejdsmarkedet og
dermed også potentielt øge borgernes udsathed. Selvbook og den øgede digitalisering kan således
være med til at forøge social ulighed i samfundet, jf. kapitel 3.
8.3.
Det giver ikke mening at sanktionere borgerne
Som det fremgår af kapitel 5.1, kan det have alvorlige konsekvenser for borgerne, hvis de ikke
rettidigt har booket en samtale på jobcenteret, da de i så fald kan ”sanktioneres” ved fradrag i deres
ydelse. Det er helt generelt for de interviewede sagsbehandlere, at de ikke kan forstå baggrunden
Transskriberingsnotat, s. 25.
Transskriberingsnotat, s. 35.
115
Transskriberingsnotat, s. 32.
113
114
35
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Rapport fra Justitia: Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
2665109_0038.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
for, at borgerne skal sanktioneres. Det fremgår bl.a. af interviewet med sagsbehandleren Sanne:
” (…)
jeg forstår ikke formålet med at straffe borgerne eller sanktionere borgerne, hvis de ikke får det gjort
[booket en samtale rettidigt], fordi det er jo nødvendigvis ikke (…) et udtryk for, at man ikke vil
deltage (…) det er jo noget andet, hvis man kontinuerligt ikke møder til samtaler eller ikke følger sin
behandling”.
116
Det er Sannes erfaring, at der er forskel på, om borgeren
ikke har fået booket
tid til en samtale, eller
om borgeren
udebliver
fra en booket samtale, og den sondring mener Sanne ikke, at reglerne om
sanktionering afspejler. Hvis en borger udebliver fra en allerede booket samtale, kan det – særligt i
gentagelsestilfælde – være et udtryk for ugidelighed eller manglende samarbejdsvillighed, mener
Sanne, men det er nødvendigvis ikke tilfældet, hvis borgeren ikke har fået booket en tid til en samtale:
”altså man umyndiggør folk lidt ved at sige; ’hvis du ikke kan finde ud af at selvbooke, så trækker vi
dig i din ydelse’, for jeg tror, der kan være mange grunde til, at [borgeren] ikke får booket
samtalen”.
117
Samtidig mener de interviewede sagsbehandlere, at der ikke er proportionalitet mellem sanktion og
forseelse, hvis de skal sanktionere borgerne alene på grund af manglende selvbookning. Det får bl.a.
Sanne til at omgå denne regel ved i videst muligt omfang at anvende alternative løsninger:
”(…) hvis
samtalen ikke er blevet booket (…) så har jeg bare sendt dem en indkaldelse til samtale, og så er de
bare mødt op til den (…) det er jo ikke fordi, at de ikke har villet medvirke”.
118
Sanne konkretiserer,
at det for hende simpelthen ikke giver mening at sanktionere borgerne for manglende selvbooking,
og derfor indkalder hun selv borgeren til en samtale, hvis fristen er overskredet.
8.4.
Rigide regler om fritagelse fra obligatorisk selvbooking
Det er dog ikke kun reglerne om sanktionering, som de interviewede sagsbehandlere har svært ved
at se formålet med. De synes også, at reglerne om fritagelse fra obligatorisk anvendelse af Selvbook
er rigide. Som det fremgår af kapitel 5.1, har sagsbehandlerne forholdsvis begrænsede muligheder
for at fritage borgere fra obligatorisk selvbooking, og når det kan ske, kræver det i praksis en
omfangsrig dokumentation. Den eneste af de interviewede sagsbehandlere, som
officielt
har fritaget
borgere fra Selvbook, er sagsbehandleren Birthe:
”Det er rigtigt, at vi kan fritage folk (…) de
synshandicappede kan fritages f.eks., men det er nogle lidt rigide regler, og der skal nogle gange lidt
meget dokumentation til (…) jeg har også fritaget folk, som bor på herberg (…) og så har jeg fritaget
folk, som har kognitive vanskeligheder”.
119
I vejledningen for obligatorisk selvbooking er der eksempler på borgergrupper, som kan fritages for
selvbooking, hvilket f.eks. kan være borgere med meget ringe it-kundskaber, betydelige sproglige
barrierer bestående i manglende beherskelse af dansk, eller hvis vedkommende har en betydelig
Transskriberingsnotat, s. 21.
Transskriberingsnotat, s. 31.
118
Transskriberingsnotat, s. 25.
119
Transskriberingsnotat, s. 6.
116
117
36
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Rapport fra Justitia: Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
2665109_0039.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
fysisk, kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse.
120
Det er også borgere indenfor disse grupper,
som Birthe officielt har fritaget fra Selvbook, men som Birthe påpeger, kræver det en del
dokumentation at kunne fritage. Hertil uddyber Birthe, at netop den meget dokumentation betyder,
at hun nogle gange laver sine egne løsninger og blot aftaler et nyt tidspunkt med borgeren fra gang
til gang uden, at borgeren officielt er fritaget fra Selvbook.
Sagsbehandleren Sanne fortæller, at hun ligesom Birthe finder reglerne om fritagelse alt for rigide,
og det er hendes erfaring, at det også er den generelle opfattelse blandt hendes kollegaer:
”(…) mit
indtryk er, at der er rimelig strenge krav til at blive fritaget fra Selvbook (…) man skal eksempelvis
være fritaget fra e-Boks, eller man skal være meget syg, eller man skal være blind, og hvad ved jeg,
for at kunne værre fritaget fra det (…) hvor jeg tænker, at dem, som bare tænker, at det er nemmere
(…) der er jo ikke nogen mulighed for dem for at undgå reglerne (…) nu hvor du siger, at det er
anonymt, så vil jeg så sige, at jeg tror selv, jeg omgår reglerne lidt på den måde, at jeg får simpelthen
ikke skrevet ind, hvis de er fritaget for det (…) jeg booker den bare, fordi jeg synes, det er det
nemmeste (…) jeg tror sådan set også, at det er ganske overordnet for hele min afdeling i hvert
fald”
121
Både Sanne og Birthe bidrager således til en fælles fortælling om, at der er en række borgere, som
de
uofficielt
fritager fra selvbooking, fordi reglerne – som Sanne senere uddyber i sit interview –
kræver for meget dokumentation til, at de kan nå det i en travl hverdag, og fordi reglerne ikke
tilgodeser de borgere, som måske blot har svært ved at anvende Selvbook, eller som finder det
stressende, uden de nødvendigvis tilhører én af de specifikke grupper, som kan fritages. Samtidig
fortæller Sanne, at hun oplever, at det for mange borgere er et stresselement, at de skal selvbooke,
og det burde efter hendes opfattelse være nok til, at borgeren skal kunne fritages fra Selvbook. Det
er dog ikke kun af hensyn til borgerne, at sagsbehandlerne fritager, men også af hensyn til dem selv,
hvilket bliver yderligere udfoldet i kapitel 8.5 nedenfor.
Ifølge de afviklede interviews er det således sagsbehandlernes erfaring, at muligheden for at fritage
digitalt udsatte borgere, som der trods alt er tænkt ind i lovgivningen om obligatorisk anvendelse af
Selvbook, ikke i tilstrækkelig grad er i overensstemmelse med gruppen af borgere med svage digitale
færdigheder, som sagsbehandlerne møder i praksis. Det løser sagsbehandlerne ved at indgå
uofficielle aftaler og lave uofficielle løsninger. Der er således noget, som tyder på, at de indtænkte
løsninger for digitalt udsatte borgere ikke er tilstrækkelige i praksis.
8.5.
For få ledige tider og sanktioneringsregler skaber dårligt samarbejde
Som det fremgår af kapitel 6.4, opstod der under implementeringen af den seneste lov om
obligatorisk selvbookning et ekstra formål med Selvbook. Det handlede om at effektivisere
sagsbehandlernes arbejdsgang med at indkalde borgerne til samtale. De interviewede
120
121
Se kapitel 5.1.
Transskriberingsnotat, s. 32.
37
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Rapport fra Justitia: Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
2665109_0040.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
sagsbehandlere fortæller dog helt enstemmigt, at det passede dem ganske godt selv at indkalde
deres borgere til samtaler, da herved selv havde mulighed for at planlægge og styre deres kalender.
Samtidig fortæller sagsbehandlerne, at de ikke har erfaret nogen væsentlig tidsoptimering eller
effektivisering af denne arbejdsgang efter indførelsen af obligatorisk selvbookning. For
sagsbehandleren Kenneth har det nogle gange nærmest haft den modsatte effekt: ”
Det [var] ikke
noget problem for mig selv at indkalde og styre min kalender (…) det er faktisk mere et problem for
mig, at der er alle de opringninger om, at folk ikke kan komme til at booke, fordi der ikke er tider
nok, og alle de der tekniske problemer (…) vi har mange der ringer og (…) ikke kan booke en tid og
ikke ved, hvordan de skal gøre det (…), og så bruger vi tid på det i stedet for, hvor jeg tænker, så
kunne vi lige så godt bare have sendt et brev med det samme”.
122
Der er flere af sagsbehandlerne, som problematiserer, at Selvbook ikke altid har nok tilgængelige
tider for borgerne indenfor de fastsatte tidsfrister, og at borgerne derfor alligevel kontakter
sagsbehandlerne for at booke en ny tid. Ifølge sagsbehandleren Birthe gælder dette ikke alle
borgere, da mange af borgerne får booket en ny tid på telefonen allerede på vej ud ad døren fra
deres sidste samtale. Derimod er det efter Birthes erfaring ofte de mindre ressourcestærke borgere,
som må ringe til sagsbehandlerne, fordi der ikke er flere tider:
”Det er ofte de mindst ressourcestærke
[borgere] som kommer sidst, fordi [de] måske skal have hjælp til at benytte en computer (…) og de
render så ind i det problem, at med den nye lovgivning, så kan man blive sanktioneret for ikke at
booke i tide (…) og det skaber et rigtig dårligt samarbejde, fordi de skal ringe ind adskillige gange
for [at høre], om de kan få en tid, og det kan de ikke, fordi det er obligatorisk at bruge Selvbook, så
fristen bliver rykket tre dage, og det kan de så gøre et par gange”.
123
Dette er et eksempel på, at den
øgede digitalisering af det offentlige system skaber en ulige adgang mellem borgerne til de ydelser,
som den offentlige sektor tilbyder, jf. kapitel 3.
Det er også helt gennemgående for sagsbehandlernes fortællinger, at de modtager mange opkald
fra borgere, som er udfordret af obligatorisk selvbooking, og derfor gentagne gange ikke får booket
tids nok til, at der er ledige tider inden fristen. Det får efter sagsbehandlernes erfaring en negativ
indvirkning på deres relation til borgerne og skaber et dårligt samarbejde, særligt i de tilfælde, hvor
borgerne i henhold til reglerne skal sanktioneres for manglende selvbooking. Samtlige
sagsbehandlere fortæller, at de derfor helst omgår reglerne om sanktionering. Sagsbehandleren
Sanne tilføjer:
”(…) altså, i virkeligheden kan det jo godt fastholde folk i systemet, at man
sanktionerer”
124
,
fordi – uddyber Sanne – at borgerne vil miste incitamentet til at samarbejde med
sagsbehandleren, hvilket vil have en negativ påvirkning af hele forløbet.
I de situationer, hvor borgerne gentagne gange ringer til sagsbehandlerne for at få tid til en samtale,
vælger flere sagsbehandlere helt at omgå reglerne om obligatoriske selvbooking, fordi det i sidste
ende også er den nemmeste løsning for dem selv, fortæller sagsbehandleren Birthe:
”(…) hvis du
Transskriberingsnotat, s. 36.
Transskriberingsnotat, s. 5.
124
Transskriberingsnotat, s. 31.
122
123
38
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Rapport fra Justitia: Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
2665109_0041.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
forholder dig til reglerne, så er der nogen, jeg har fritaget simpelthen for at lette det (…) det ville
ellers resultere i rigtigt mange opkald hertil og et dårligt samarbejde, og jeg har brug for et fornuftigt
samarbejde med de borgere, jeg har med at gøre”.
125
Hertil tilføjer de andre sagsbehandlere, at de
også booker en tid direkte med borgeren, hvis det er nemmest for dem selv i situationen. Af empirien
fremgår det således, at sagsbehandlerne både vælger at omgå reglerne om obligatorisk
selvbookning i situationer, når det er nemmest for borgeren, og når det er nemmest for
sagsbehandleren selv.
8.6.
Delkonklusion
Det fremgår af de gennemførte interviews med sagsbehandlere fra et jobcenter, at det er deres
erfaring, at den fleksibilitet, der følger af obligatorisk selvbooking, kan afføde en oplevelse af
selvbestemmelse og medansvar blandt de ledige borgere, som anvender Selvbook. Der er dog stor
forskel på borgernes digitale forudsætninger for at selvbooke, hvor særligt borgere med svage
digitale færdigheder ikke altid får booket de ledige tider i Selvbook inden tidsfristen. Disse borgere
ringer i stedet til sagsbehandlerne for at booke en samtale. Der er generel enighed blandt de
interviewede sagsbehandlere om, at Selvbook ikke har medført den tidsoptimering, som ifølge dem
også har været et formål med obligatorisk selvbooking. Samtidig oplever sagsbehandlerne, at der
ikke er fuld overensstemmelse mellem gruppen af borgere, som har
pligt
til at anvende Selvbook,
og gruppen af borgere der reelt
kan
anvende systemet. Reglerne om fritagelse for obligatorisk
anvendelse af Selvbook og sanktionering ved manglende selvbookning opleves som rigide, og
sagsbehandlerne omgår reglerne, når det kan tilgodese borgeren eller dem selv.
125
Transskriberingsnotat, s. 7.
39
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Rapport fra Justitia: Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
2665109_0042.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
9. Retssikkerhed ved anvendelse af Selvbook
På baggrund af de gennemførte interviews med ledige borgere og sagsbehandlere i kapitel 7 og 8,
ses der i dette kapitel på de retssikkerhedsmæssige konsekvenser ved borgernes anvendelse af
Selvbook og fritagelsesordningen. Herefter ses der kort på samspillet mellem borgerens digitale
pligter, inden kapitlet afsluttes med vurdering og anbefalinger.
9.1.
Vilkårlig retssikkerhed for to ud af tre grupper
Der er borgere, der oplever Selvbook som en rigtig god service og har let ved at anvende systemet.
Disse borgere oplever typisk ikke retssikkerhedsmæssige forringelser ved at overgå til digital
selvbetjening, men de kan naturligvis – ligesom i den analoge verden – blive mødt med f.eks.
manglende eller vildledende vejledning, som kan have en negativ konsekvens for deres retsstilling.
Hertil kommer, at hvis der opstår fejl og uhensigtsmæssigheder i systemet, vil dette i sagens natur
kunne få betydning for rigtig mange borgere.
Der er også borgere, som har vanskeligt ved at anvende Selvbook. Dette er ikke overraskende, da op
til en fjerdedel af den voksne befolkning kan være digitalt udsatte.
126
Det skal dog også ses i lyset af,
at anvendelsen af Selvbook er noget mere vanskelig, end det umiddelbart ser ud til i f.eks.
instruktioner på kommunernes hjemmesider. Dette skyldes, at borgerne – i hvert fald nogle steder –
også skal kunne navigere i jobcenteret som system og f.eks. vælge sagsbehandler og samtaletype,
hvoraf sidstnævnte er afhængig af lovgivningen for de enkelte ledighedsgrupper. Udbredelsen af
Selvbook er da også meget forskellig med en forholdsvis høj, men dog varieret udbredelse for
dagpengemodtagere, og en væsentlig lavere udbredelse for borgere, som er længere væk fra
arbejdsmarkedet og har selvbooket i kortere tid.
Manglende kompetencer til at anvende Selvbook kan få konsekvenser i forhold til både borgernes
muligheder for at få hjælp til at komme i arbejde og i forhold til at undgå ”sanktionering” ved
manglende selvbookning inden de fastsatte frister. Det vil med andre ord sige, at borgerne både kan
gå glip af en ydelse, som de skal tilbydes efter loven, og at de kan risikere at blive ”sanktioneret”,
fordi de ikke kan opfylde en forpligtelse, som loven har pålagt dem.
Selvom borgere med manglende digitale kompetencer efterspørger personlig hjælp og træning,
henvises de ifølge de gennemførte interviews til pjecer og hjemmesider. Nogle af dem får i stedet
hjælp fra deres netværk, som de derved bliver afhængige af.
Borgerne kan på baggrund af de indhentede data i denne rapport inddeles i tre forskellige
retssikkerhedsgrupper:
126
Se
kapitel 4.5.
40
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Rapport fra Justitia: Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
2665109_0043.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
Borgere der selv – eller med de eksisterende tilbud om hjælp og
vejledning – er i stand til at anvende det digitale system og dermed
kan modtage de ydelser, som de er berettigede til, og opfylde de
forpligtelser, som er blevet dem pålagt.
Borgere med svage digitale kompetencer, der – uanset de eksisterende
tilbud om hjælp og vejledning – er afhængige af hjælp fra deres
netværk til at anvende Selvbook, men som derved også lægger deres
retssikkerhed i hænderne på disse personer.
Borgere med svage digitale kompetencer, for hvem de eksisterende
tilbud om hjælp og vejledning er utilstrækkelige, og som på grund af
lav social kapital (manglende netværk) står alene og uden reel
mulighed for at varetage deres retssikkerhed i den digitale proces.
Sagsbehandlerne på jobcenteret ser ud til at være opmærksomme på
gruppe 3
, der utvivlsomt er
værst stillet retssikkerhedsmæssigt. Sagsbehandlerne oplever manglende proportionalitet mellem
disse borgeres manglende selvbookning og den sanktion, som de derved kan blive udsat for, ligesom
de er nervøse for, at borgernes situation vil blive forværret. Derfor er der også eksempler på, at
sagsbehandlerne omgår reglerne for at hjælpe borgerne. Det betyder dog samtidig, at borgernes
retsstilling bliver afhængig af sagsbehandlernes subjektive vurderinger og deres villighed til at omgå
reglerne med de eventuelle ansættelsesmæssige følger, som dette vil kunne få for sagsbehandlerne.
Samtidig kan hjælpen forsvinde, når borgeren får tildelt en ny sagsbehandler. Borgernes
retssikkerhed bliver således præget af en høj grad af vilkårlighed.
Sagsbehandlerne ser derimod ikke ud til at være særlig opmærksomme på borgerne i
gruppe 2
,
hvilket formentlig hænger sammen med, at der trods alt – i hvert fald i et vist omfang – sker bookning
i Selvbook, og at borgernes digitale udfordringer derfor ikke kommer tydeligt frem. Også her er
borgernes retssikkerhed dog præget af en vis vilkårlighed, da de lægger deres retssikkerhed i
hænderne på andre personer i deres netværk, der også kan møde udfordringer enten digitalt eller i
navigationen i jobcenterets system, ligesom der kan være situationer, hvor netværkspersonerne ikke
har mulighed for at stå til rådighed i nødvendigt omfang.
41
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Rapport fra Justitia: Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
2665109_0044.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
Borgerne i
gruppe 1
har gode forudsætninger for at begå sig i Selvbook. Det får desværre den
negative konsekvens for borgerne i de øvrige grupper, at det bliver sværere for dem at finde ledige
tider i systemet, når de hurtigt bliver taget af borgerne i gruppe 1. Det betyder, at borgerne i gruppe
2 og 3 bliver nødt til at ringe flere gange til sagsbehandlerne for at spørge til nye ledige tider, hvilket
ifølge sagsbehandlerne skaber et dårligt samarbejde, særligt hvis det ender med en sanktionering
for manglende selvbookning. Disse ekstra forhindringer for selvbookning og den eventuelle
påvirkning af relationen mellem borger og sagsbehandler må således anses for at være en yderligere
barriere for de digitalt udsatte borgeres retssikkerhed.
9.2.
Fritagelse fra pligten til at anvende Selvbook
Som nævnt i kapitel 5.1 kan jobcenteret efter anmodning fritage borgere fra pligten til digital
selvbookning, når det vurderes, at det er uforholdsmæssigt svært eller umuligt for borgeren at
selvbooke på grund af meget ringe it-kundskaber, betydelige sproglige barrierer bestående i
manglende beherskelse af dansk, eller hvis vedkommende har en betydelig fysisk, kognitiv eller
psykisk funktionsnedsættelse. Derudover kan borgere blive fritaget, hvis afholdelse af jobsamtale er
betinget af særlige lokaliteter, f.eks. et kørestolsvenligt lokale, eller der skal anvendes tolk.
Fritagelsesprocessen opleves dog som noget tung af sagsbehandlerne, som mener, at det kræver
meget dokumentation at kunne fritage. Hertil kommer, at fritagelsesreglerne ikke omfatter borgere,
som alene har svært ved at anvende Selvbook eller f.eks. finder systemet stressende, uden de
nødvendigvis tilhører en fritagelsesgruppe. Der er derfor sagsbehandlere, som omgår reglerne og
uofficielt fritager borgere ved i stedet selv at indkalde dem.
Selvom sagsbehandlerne i bedste mening prøver at hjælpe digitalt udsatte borgere og forbedre
deres retsstilling, skaber det som nævnt i kapitel 9.1 ovenfor en vilkårlig retssikkerhed for borgerne.
Samtidig kan det være medvirkende til, at der ikke kommer tilstrækkelig opmærksomhed på de
generelle udfordringer ved fritagelsesordningerne i forhold til f.eks. den omfattede personkreds og
dokumentationskrav mv. Ændringer af sådanne forhold vil kunne komme langt flere borgere til gavn
og samtidig gøre deres retssikkerhed mindre vilkårlig.
9.3.
Samspil med andre digitale pligter
Der er ikke kun fritagelsesregler for digitale selvbetjeningssystemer som Selvbook, men også for
modtagelse af digital post fra offentlige myndigheder. Fritagelse for digital post kan ske, hvis man
ikke er i stand til at modtage posten digitalt og samtidig er omfattet af mindst et af de fastsatte
fritagelseskriterier.
127
En fritagelse fra Digital Post gælder dog ikke for andre offentlige digitale
selvbetjeningsløsninger. Hvis der ønskes fritagelse for sådanne løsninger, herunder Selvbook, skal
borgeren ansøge om fritagelse for hvert enkelt system hos de myndigheder, som er ansvarlige for
127
Bkg. 1553 18-12-2013 § 3, jf. lov 528 11-06-2012 § 5.
42
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Rapport fra Justitia: Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
2665109_0045.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
løsningerne.
128
Det betyder, at borgere, der ikke er i stand til at begå sig digitalt, skal ansøge om
fritagelse flere gange og hos flere forskellige myndigheder. Samtidig bliver listen længere og
længere i takt med, at nye digitale selvbetjeningssystemer kommer til.
En sådan ordning må anses for at være ressourcekrævende for borgerne. Det gælder ikke mindst for
de digitalt udsatte borgere, der samtidig kan have andre udfordringer, som gør det vanskeligt for
dem at navigere i den offentlige sektor og lave ansøgninger mv. Samtidig forekommer det ineffektivt,
at flere myndigheder skal tage stilling til fritagelsesansøgninger fra samme borger, da der i mange
tilfælde vil være tale om generelle digitale udfordringer.
9.4.
Målet for digitalisering
Ifølge forarbejderne til de i kapitel 2 nævnte bølgelove, som indførte digital selvbetjening på 89
forskellige områder, var målet, at de offentlige myndigheder i 2015 skulle modtage mindst 80
procent af alle ansøgninger, anmeldelser og indberetninger mv. fra borgerne digitalt. Det blev
vurderet, at det ikke ville være praktisk gennemførligt med 100 procent digitale henvendelser, fordi
der skulle tages hensyn til borgere, der for eksempel ikke har mulighed for at tilegne sig it-
kompetencer samt borgere med særlige behov, herunder hensynet til ældre, handicappede,
demente, socialt udsatte, udenlandske borgere i Danmark og danskere med bopæl i udlandet. Der
skulle
endvidere
tages
hensyn
til
de
borgere,
der
ikke
kan
anvende
de
digitale
selvbetjeningsløsninger, eksempelvis fordi de ikke kan få en digital signatur. Hertil kom, at der ville
være områder eller dele af områder, hvor det ikke gav mening at digitalisere.
129
En opgørelse over de serviceområder, som ved de tre første bølgelove overgik til obligatorisk digital
selvbetjening, viser, at 87 procent af alle anmeldelser og ansøgninger på de omfattede områder blev
foretaget digitalt i 2015. Antallet ligger således langt over det oprindelige mål om 80 procent digitale
transaktioner. Opgørelsen viser dog også store variationer. For eksempel havde ansøgninger om EU-
sygesikringsbevis, folkepension og barselsdagpenge høje digitaliseringsgrader
130
på henholdsvis 90,
95 og 100, mens ansøgninger om varmetillæg, begravelseshjælp og sundhedskort havde noget
lavere digitaliseringsgrader på henholdsvis 40, 41 og 49.
131
Som det fremgik af kapitel 5.2 finder man
tilsvarende variationer i anvendelsen af Selvbook, hvor de ressourcestærke ledige har en høj digital
anvendelse, mens de ledige, som er længst væk fra arbejdsmarkedet, anvender Selvbook i væsentligt
lavere grad.
De forskellige digitaliseringsgrader viser, at digital selvbetjening på nogle områder har været en stor
succes, mens det på andre områder har været en udfordring for mange borgere. Det ser samtidig ud
https://www.borger.dk/internet-og-sikkerhed/digital-post/fritagelse-fra-digital-post
L 159 13-4-2012, alm. bem. pkt. 1 – og gentages i forarbejderne til de øvrige bølgelove
130
Digitaliseringsgrader er andelen af ansøgninger, anmeldelser mv., der er gennemført digitalt (Spitze & Co 2016:3).
131
Spitze & Co 2016:2,4, 18-20
128
129
43
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Rapport fra Justitia: Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
2665109_0046.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
til, at digitaliseringssuccesen bl.a. afhænger af den personkreds, som skal anvende de digitale
selvbetjeningssystemer. Alligevel har borgerne som udgangspunkt pligt til at anvende alle systemer.
9.5.
Vurdering og anbefalinger
Det anførte i kapitel 9.1 til 9.4 giver anledning til følgende vurderinger og anbefalinger:
Digital udsathed kan få alvorlige konsekvenser, fordi lav digital kapital har en negativ påvirkning af
borgernes kapital i den analoge verden, hvilket forstærker den digitale udsathed. Det betyder, at der
reproduceres social ulighed, hvor de mest udfordrede borgere bliver endnu mere udfordrede. I 1997,
da digitaliseringsområdet lå under Forskningsministeriet, var man opmærksom på paradokset ved,
at teknologien på den ene side havde potentiale til at udligne forskelle, og på den anden side kunne
skabe nye kløfter mellem dem, der kan og ikke kan.
132
Løsningen på dette paradoks blev dengang
bl.a. anset for at være, at teknologien ikke skulle presses ned over hovedet på nogen. Dette
perspektiv ændrede sig sidenhen i takt med, at digitaliseringen blev et økonomisk projekt og
løsningen på mange af velfærdsstatens udfordringer. Obligatoriske digitale selvbetjeningssystemer
bredte sig i høj hast, og fritagelsesordningerne blev formuleret på en måde, som sagsbehandlerne i
kapitel 8 oplever som rigide.
Det høje antal digitalt udsatte borgere i Danmark og de store variationer i anvendelsen af digitale
selvbetjeningssystemer, herunder Selvbook, rejser dog spørgsmål om, hvordan vi sikrer, at alle
borgere i det digitale samfund kan blive mødt af en retssikkerhedsmæssig betryggende proces i den
offentlige sektor og lige muligheder for udøve deres rettigheder.
Der synes bl.a. at være behov for en tilbagevenden til et mere nuanceret syn på borgerne i det
digitale samfund, som også rapporten fra Digitaliseringsstyrelsen og KL i 2021 er udtryk for.
133
Det
gælder ikke mindst i forhold til den generelle pligt til at anvende offentlige digitale
selvbetjeningssystemer, medmindre man opfylder betingelserne for at opnå fritagelse og har
ressourcer til at ansøge herom for alle relevante systemer.
Det bør i den forbindelse overvejes, om de offentlige digitale selvbetjeningssystemer kan blive et
servicetilbud til borgerne i stedet for en pligt. Lignende anbefaling har tidligere været fremsat af
Anders Kjærulff, der har fokus på analoge rettigheder for borgerne.
134
Frivillighed er særlig vigtig, når der er tale om systemer, som et ikke ubetydeligt antal digitalt udsatte
borgere forventes at anvende, og hvor manglende anvendelse af systemerne kan få mærkbare
konsekvenser for borgerne. Selvbook er et eksempel på dette, og her er det ekstra problematisk, at
132
Se kapitel 4.1.
kapitel 4.3.
Analoge rettigheder – Analogiseringsstyrelsen (analogist.dk)
133
Se
134
44
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Rapport fra Justitia: Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
2665109_0047.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
den manglende anvendelse bliver konstateret ved borgerens passivitet overfor en for borgeren
ukendt handlefrist. Hvis digital selvbetjening i stedet blev frivillig, ville der formentligt fortsat være
rigtig mange borgere, som ville anvende systemerne på grund af deres fleksibilitet, hvor man kan
logge sig på systemerne hele døgnet, uanset hvor man opholder sig. Samtidig ville de digitalt udsatte
borgere, som – på trods af de eksisterende tilbud om hjælp, vejledning og kompetenceløft – ikke er
i stand til at begå sig i en digital offentlig sektor, være sikret den analoge betjening og vejledning,
som de har behov for.
Hvis offentlig digital selvbetjening ikke gøres helt eller delvist frivillig, bør der som minimum ses
nærmere på fritagelsesordningerne, som i dag administreres på en måde, hvor man som
udgangspunkt skal være digital for at blive fritaget for at være digital.
Casen nedenfor er et eksempel på dette.
CASE om fritagelsesordning
En borger modtog dagpenge fra a-kassen på grund af ledighed. Han meldte sig syg til a-kassen den 2. juli
2020, og a-kassen betalte dagpenge under sygdom de første 14 dage af sygemeldingen.
Den 16. juli 2020 fik borgeren et brev fra kommunens jobcenter via Digital Post, hvor det fremgik, at han
nu havde ret til sygedagpenge fra kommunen, og at han skulle ansøge om dette senest inden 8 dage via
den digitale selvbetjeningsløsning Mit Sygefravær. Det fremgik også af brevet, at han skulle kontakte
kommunen, hvis han mente, at han ikke kunne benytte sig af selvbetjeningsløsningen, hvorefter det ville
blive vurderet, om han kunne fritages for digital selvbetjening i forbindelse med sygedagpengesagen.
Borgeren så imidlertid ikke brevet fra Fredericia Jobcenter i sin e-Boks, da borgerens hustru, som normalt
hjalp ham med at håndtere digital post, var bortrejst ved brevets fremsendelse. Samtidig havde borgeren
ikke som sædvanligt modtaget en SMS om, at der var modtaget digital post.
Da borgerens hustru kom hjem, opdagede hun, at fristen den 24. juli var overskredet. Den 26. juli 2020
hjalp hun med at sende en anmodning om sygedagpenge afsted.
Kommunen traf derefter afgørelse om, at borgeren først havde ret til sygedagpenge fra den 26. juli 2020,
hvor anmodningen var modtaget af kommunen. Samtidig fandt kommunen ikke, at der var grundlag for
at give dispensation i medfør af sygedagpengelovens § 38, stk. 7, som giver mulighed for at udbetale
dagpenge for tiden før anmodningen, hvis der f.eks. foreligger særlige undskyldende forhold.
Borgeren klagede over afgørelsen. Under genvurderingen af sagen fastholdt kommunen, at borgeren først
havde ret til dagpenge fra den 26. juli 2020. Kommunen henviste herved til, at selvom borgeren efter det
oplyste ikke var selvhjulpen i brugen af computer, og hans hustru, som normalt tog sig af disse ting, havde
været bortrejst, så er det er borgerens egen ansvar dagligt at kigge i sin digitale postkasse på lige fod med
en fysisk postkasse. Kommunen fritog samtidig borgeren for digital post vedrørende den aktuelle
sygemelding, hvilket dog ikke betød, at borgeren automatisk ville være fritaget for digital post ved
fremtidige sygemeldinger.
45
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Rapport fra Justitia: Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
2665109_0048.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
Den 8. november 2020 blev borgeren generelt fritaget for Digital Post, hvilket indebar, at offentlige
myndigheder ikke længere kunne sende post til ham digitalt, men derimod skulle anvende almindelig
papirpost.
Den 4. december 2020 stadfæstede Ankestyrelsen kommunens afgørelse med henvisning til, at borgeren
ikke var fritaget for digital post på det pågældende tidspunkt, at det var borgerens ansvar at holde øje
med post i den digitale postkasse, og at den manglende sms-notifikation om ny post i e-Boks ikke kunne
anses for være et særlig undskyldende forhold.
Borgerens fagforening 3F har på borgerens vegne anlagt sag mod Ankestyrelsen. Stævningen er under
udarbejdelse.
Personen i casen må anses for at være omfattet af retssikkerhedsgruppe 2 i kapitel 9.1, som består
af borgere med svage digitale kompetencer, der – uanset de eksisterende tilbud om hjælp og
vejledning – er afhængige af hjælp fra deres netværk til at anvende digital selvbetjening, men som
derved også lægger deres retssikkerhed i hænderne på disse personer. Det kan naturligvis gå galt,
hvis netværkspersonen ikke har tilstrækkelige kompetencer, eller – som i casen – er forhindret i at
hjælpe på grund af en rejse.
Som det fremgår af casen bliver personen under klagesagens behandling fritaget for digital post.
Det bliver herved anerkendt, at borgeren reelt ikke er digital, men det betyder ikke, at han kan få sin
ydelse fra det oprindelige starttidspunkt. Personen får herved en ringere retsstilling end de digitalt
udsatte borgere i retssikkerhedsgruppe 3, som ikke har (eller fravælger) hjælp i sit netværk, og som
ansøger om fritagelse for digital post og relevante digitale selvbetjeningssystemer. Også denne
gruppes retsstilling er dog meget vanskelig, da det forudsætter, at de har digitale kompetencer til at
opdage, at myndighederne forventer en reaktion på en digital henvendelse. Hertil kommer, at det er
ressourcekrævende at ansøge om fritagelse for digital post og digitale selvbetjeningsløsninger samt
holde sig ajour med fremkomsten af nye systemer.
46
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Rapport fra Justitia: Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
2665109_0049.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
Justitia anbefaler
Det anbefales, at digitale selvbetjeningssystemer generelt bliver et tilbud til borgerne i stedet for
en pligt. Alternativt bør det som minimum være frivilligt at anvende systemer, som omfatter et
ikke ubetydeligt antal digitalt udsatte borgere, og hvor manglende anvendelse kan få mærkbare
konsekvenser borgerne.
Subsidiært anbefales det, at det bliver muligt at ansøge om et ”digitalt fripas”, som omfatter digital
post samt alle nuværende og fremtidige digitale selvbetjeningsløsninger. Det digitale fripas skal
kunne ophæves på borgerens anmodning, hvilket f.eks. vil være relevant, hvis borgerens digitale
kompetencer forbedres.
Mere subsidiært anbefales det, at de gældende fritagelsesregler udvides til at omfatte en større
gruppe borgere, herunder borgere ramt af stress og lignende, og at processen skal være nemmere
for både borgere og sagsbehandlere.
Herudover anbefales det, at digitalt udsatte borgere, som opfylder betingelserne for fritagelse for
digital post og digitale selvbetjeningssystemer, men som alligevel forsøger at begå sig i den
digitale offentlige sektor med hjælp fra sit netværk, ikke må stilles ringere end borgere, som har
opnået fritagelse. Det vil bl.a. indebære, at det skal anses som en undskyldende omstændighed,
hvis netværkspersonen på grund af utilstrækkelige kompetencer eller ferie og lignende ikke får
reageret rettidigt på en henvendelse fra en myndighed.
Det anbefales desuden, at der skal være bedre adgang til at få personlig digital træning til borgere,
som gerne vil lære at anvende digitale selvbetjeningssystemer mv.
Samtidig skal der være bedre adgang til personlig digital hjælp til borgere, som ikke er i stand til
at blive digitale, men alligevel ønsker at benytte sig af de digitale muligheder uden involvering af
et eventuelt personligt netværk. Dette kan f.eks. være i form af digitale støttepersoner, der placeres
strategisk i kommunerne, på herberger for hjemløse, retshjælpskontorer og lignende.
47
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Rapport fra Justitia: Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
2665109_0050.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
10. Metode
Rapportens samlede datagrundlag
Dokumentanalyse af:
Offentlige
digitaliseringsstrategier
på regeringsniveau og
andre udvalgte
initiativer og rapporter.
Dokumentanalyse af:
Relevante love,
lovforslag,
høringsnotater,
tillægsbetænkninger,
spørgsmål til ministeren
og svar herpå.
Interviews med:
3 sagsbehandlere fra et
jobcenter
Interviews med:
4 ledige borgere
1 fagforenings-
medarbejder der bl.a.
hjælper borgere i mødet
med det digitale
offentlige system
Gennemgang af digitaliseringsstrategier
Samtlige offentlige digitaliseringsstrategier på regeringsniveau og yderligere initiativer og rapporter
er hentet fra Digitaliseringsstyrelsens og Finansministeriets hjemmesider. De er blevet gennemgået
med særlig fokus på, hvordan staten ser på borgerne i det digitale samfund.
Analyse af lovgivningsprocessen bag Selvbook
Der foretaget en juridisk dokumentanalyse af en lang række forskellige retskilder, der omhandler
indførelsen af obligatorisk anvendelse af Selvbook, herunder lovtekst, lovforslag med bemærkninger,
høringsnotater med det ansvarlige ministeriums kommentarer til indkomne høringssvar fra eksterne
organisationer og myndigheder, tillægsbetænkninger med fremsatte ændringsforslag fra
folketingsmedlemmer samt folketingsmedlemmernes spørgsmål til ministeren under lovforslagenes
behandling og ministerens svar herpå. Dokumenterne, der er indhentet fra Folketingets hjemmeside,
er blevet anvendt til at beskrive den retlige ramme for Selvbook samt opnå en forståelse af
baggrunden for at gøre selvbooking obligatorisk og de forestillinger, som lovgiver kan have haft i
processen. Det gælder bl.a., om formålet med Selvbook og dets anvendelse har været tilstrækkeligt
tydeligt, og i hvilket omfang lovgiver kan have været bevidst om borgernes ulige digitale
kompetencer og den digitale kløft, som det kan skabe.
Analyse af den praktiske anvendelse af Selvbook
De ledige borgeres og sagsbehandleres subjektive oplevelser af og erfaringer med Selvbook er
blevet undersøgt gennem interviews. De har været struktureret som semistrukturerede interviews,
hvor der på forhånd er udarbejdet interviewguides tilpasset informantgruppen, der består af en
række hovedspørgsmål om anvendelsen af Selvbook i praksis og nogle overordnede temaer om den
48
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Rapport fra Justitia: Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
2665109_0051.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
øgede digitalisering af den offentlige sektor. Grundet Covid-19 er to af de i alt otte interview
foretaget som telefoninterview. Samtlige interviews er optaget og transskriberet anonymt gennem
tilfældig nummerering. De anvendte navne i rapporten er opdigtede.
Datamaterialet er i overvejende grad analyseret ud fra en induktiv tilgang, hvor der er identificeret
generelle tendenser og tematikker i datamaterialet gennem tematisk kodning.
135
De tre sagsbehandlere er rekrutteret fra det samme jobcenter, men resultaterne må anses for at være
af analytisk generaliserbarhed, der er genkendelig i andre kommunale jobcentre. Dette skyldes, at
flere af informanternes udsagn kan genkendes i teorien og den eksisterende forskning
136
Borgerne er rekrutteret på tværs af kommuner/jobcentre gennem sagsbehandlere, fagforeninger og
personligt netværk.
Herudover er der indhentet information om Selvbook og systemets udbredelse på STARS
hjemmeside.
135
136
Justesen og Mik-Meyer 2010:56.
Justesen og Mik-Meyer 2010:46.
49
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Rapport fra Justitia: Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
2665109_0052.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
11. Litteraturliste
Litteratur
Forskningsministeriet (1997) IT-politiske redegørelse (Redegørelse nr. R 21), Autoriteter står for
fald.
Forskningsministeriet (2000) Netværksbekendtgørelse af 14. december 2000.
Projekt Digital Forvaltning (2002) På vej mod den digitale forvaltning – vision og strategi for den
offentlige sektor.
Regeringen, KL, Amtsrådsforeningen (2004) Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune:
Strategi for digital forvaltning 2004-2006.
Regeringen, KL og Danske Regioner (2007) Mod bedre digital service, øget effektivisering og
stærkere samarbejde, strategi for digitalisering af den offentlige sektor 2007-2010.
Regeringen, KL og Danske Regioner (2011) Den digitale vej til fremtidens velfærd, Den
fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015.
Regeringen, KL og Danske Regioner (2013) Digital velfærd en lettere hverdag, Fællesoffentlig
strategi for digital velfærd 2013-2020.
Regeringen, KL og Danske Regioner (2016) Et stærkere og mere trygt digitalt samfund, Den
fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020.
Finansministeriet (2018a) Digital service i verdensklasse. Regeringen.
Finansministeriet (2018b) Aftale om digitaliseringsklar lovgivning. Regeringen, Venstre, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti – har indgået med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,
Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og SF.
Digitaliseringsstyrelsen og KL (2021) Digital inklusion i det digitaliserede samfund.
Finansministeriet (2022) Danmarks digitaliseringsstrategi, Sammen om den digitale udvikling.
Regeringen.
Regeringen, KL og Danske Regioner (2022) Digitalisering, der løfter samfundet, Den
fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2022-2025.
Spitze & Co. (2016) Resultater for overgangen til digital kommunikation.
Ragnedda, M. (2017a) »The evolution of the digital divide« i Ragnedda, M. The Third Digital Divide,
A Weberian Approach to Digital Inequalities. Routledge.
Ragnedda, M. (2017b) »Life chances and the third level of digital divide« i Ragnedda, M. The Third
Digital Divide, A Weberian Approach to Digital Inequalities. Routledge.
Hjelholt, M. og Schou, J. (2017) Den Digitale Borger. Hans Reitzels Forlag.
50
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Rapport fra Justitia: Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
2665109_0053.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
Hundebøl, J.,Pors, S. A. og Sørensen, H. L. (2020) Digitalisering i offentlig forvaltning. Samfunds
Litteratur
Jarlner, M. og Escherich, K. (2021) Fra Velfærdsstat til Overvågningsstat. Djøf Forlag
Justesen, L. og Mik-Meyer, N. (2010) Kvalitative metoder i organisations- og ledelsesstudier. Hans
Reitzels Forlag.
Rønsholdt, S. (2010) »Retssikkerhed« i Rønsholdt, S. Forvaltningsret Retssikkerhed Proces
Sagsbehandling. (3.udg.) Karnov Group.
Munk-Hansen, C (2012) »Retssikkerhedshensynet« i Munk-Hansen, C., Schultz m.fl. (red.) i
Retssikkerhed i konkurrence med andre hensyn. Jurist- og Økonomiforbundets Forlag.
Love, lovforslag og bekendtgørelser mv.
Lov nr. 528 af 11. juni 2012 om Offentlig Digital Post og lovforslag L 160 af 13. april 2012 til lov om
Offentlig Digital Post.
Lov nr. 633 af 8. juni 2016 om ændring af lov om Offentlig Digital Post.
Lov nr. 558 af 18. juni 2012 om ændring af lov om Det Centrale Personregister, lov om dag-, fritids-
og klubtilbud m.v. til børn og unge, lov om folkeskolen og sundhedsloven.
Lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Lov nr. 622 af 12. juni 2013 om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger,
anmeldelser, anmodninger, meddelelser og erklæringer til offentlige myndigheder.
Lov nr. 552 af 2. juni 2014 om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger,
anmeldelser, meddelelser, anmodninger og erklæringer til offentlige myndigheder.
Lov nr. 742 af 1. juni 2015 om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger,
anmodninger, meddelelser og klager til offentlige myndigheder.
Lov nr. 1486 af 23. december 2014 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love.
Lovforslag nr. L 209 af 27. marts 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Lovforslag nr. L 159 af 13. april 2012 til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister, lov
om dag-, fritids- og klubtilbud mv. til børn og unge, lov om folkeskolen og sundhedsloven.
Lovforslag nr. L 198 af 20. marts 2013 til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om
ansøgninger, anmeldelser, anmodninger, meddelelser og erklæringer til offentlige myndigheder.
Lovforslag L 158 af 18. marts 2014 til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om
ansøgninger, anmeldelser, meddelelser, anmodninger og erklæringer til offentlige myndigheder.
Lovforslag L 58 af 12. november 2014 til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love.
51
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Rapport fra Justitia: Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
2665109_0054.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
Lovforslag nr. L 140 af 19. februar 2015 til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om
ansøgninger, anmodninger, meddelelser og klager til offentlige myndigheder.
Bekendtgørelse nr. 1553 af 18. december 2013 om fritagelse af fysiske personer fra tilslutning til
Offentlig Digital Post m.v.
Bekendtgørelse nr. 737 af 17. juni 2016 om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov om ændring af
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre
love.
Bekendtgørelse nr. 1921 af 11. december 2020 om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats og lov om ændring af lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven
og forskellige andre love.
Vejledning nr. 9983 af 16. december 2020 om obligatorisk selvbooking af jobsamtaler for
forskellige målgrupper.
Notat, Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering: Gennemgang af og kommentarer til
høringssvar om forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, marts 2019.
Notat, Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering: Resumé og kommentarer til høringssvar
vedrørende forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love, november 2014.
52
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Rapport fra Justitia: Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
2665109_0055.png
DANMARKS UAFHÆNGIGE
JURIDISKE TÆNKETANK