DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
DIU Alm.del Bilag 24
Offentligt

En hverdag af data

En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og

hvad befolkningen ved og mener om den

Rapport udarbejdet af Analyse & Tal på opdrag

fra Dataetisk Råd

Januar 2023

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Opdragsgiver:

Dataetisk Råd

Ørestads Boulevard 5

2300 København S

[email protected]

Udarbejdelse:

Analyse & Tal

Hejrevej 34A

2400 København NV

www.ogtal.dk

For mere information kontakt:

Sarah Steinitz

28 68 34 60

[email protected]

Databehandling, analyse & rapport:

Sarah Steinitz, Edin Lind Ikanović, Malte Moll Wingender,

Emilie Kastrup, Ida Haugen-Poljac, Amalia Caicedo

Montano Dahl, Cecilie Astrupgaard og Tabita Knak

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Indhold

Indledning: En hverdag af data

Executive summary

Dataspejl: Indblik i de persondata, der indsamles & lagres

•

Vi samler datakrummerne

Hvad deler vi?

At se sig selv i dataspejlet

Et indblik i virksomhedernes forretningsmodel

Befolkningssurvey

•

Viden om dataindsamling

Holdninger & bekymringer

Sammenhæng mellem viden & holdninger

Håndtering af dataindsamling

Afsluttende bemærkninger

Litteratur

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Indledning

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

En hverdag af

data

Vi efterlader digitale spor overalt. Når vi

browser rundt på nettet, søger på

Google, er i kontakt med vores venner

på sociale medier eller hænger på

sofaen fredag aften foran Netflix - ja,

selv når vi får udskrevet medicin hos

lægen eller tjekker ind med vores

rejsekort, skaber vi nye data om os

selv.

Som Hans og Grete kaster vi om os

med krummer af information relateret

til os selv og vores nærmeste. I mod-

sætning til Hans og Grete er vi ofte ikke

bevidste om, at vi har et permanent hul

i lommen - lige ved siden af telefonen -

hvorfra datakrummerne drysser ud, når

vi går.

I denne undersøgelse har vi sat os for

at samle krummerne. Hvad består de

mange små stykker af information af?

Hvor mange er der? Og hvad kan man

se om en person, når fragmenterne

stykkes sammen - når vi for første gang

kan se os selv i et dataspejl?

I rapporten, som Analyse & Tal har

udført for Dataetisk Råd, stiller vi skarpt

på den omfattende dataindsamling,

som er blevet et vilkår i vores moderne

samfund. Vi dykker ned i, hvilke data

helt almindelige mennesker afgiver, og

hvad befolkningen ved og mener om

den dataindsamling, der er blevet en så

integreret del af hverdagen for os alle.

Del 1 - Dataspejl: Hvad ser

vi i spejlet, når vi samler

datakrummerne?

Der er ingen tvivl om, at teknologien på

mange måder har gjort hverdagen

lettere: Vi finder svar på ting, vi ikke

ved; lytter til dagens avis, mens vi

cykler; shopper fra toilettet; har hele

CD-samlingen med i lommen og

tjekker, om vinen i supermarkedet er

god, før vi køber den. Teknologien har

sneget sig ind i stort set alle aspekter

af vores liv, og livet før smartphones

føles som en anden tidsalder. Hvordan

fandt man egentlig vej før Google

Maps?

I det daglige er det formentlig de

færreste af os, der tænker over, at der

med de mange digitale tjenester også

finder en omfattende dataindsamling

sted. Prisen på en ’gratis’ tjeneste, vi

bruger, er ofte data. Og selv når vi

betaler en pris i kroner og øre, bliver

der ofte samlet data om os alligevel.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

I rapportens første del undersøger vi

hvilke data, vi danskere deler, og hvad

de bruges til. Otte frivillige og modige

mennesker, heraf to fra Dataetisk Råd,

har givet os adgang til at se hvilke

persondata, der bliver indsamlet om

dem og lagret hos bl.a. Google,

Facebook, TikTok, Rejsekortet,

Pokemon GO, Tesla, TDC og en række

andre tjenester, som de ofte bruger i

deres hverdag. For hver enkelt af vores

deltagere har vi samlet fragmenterne til

et dataspejl. I spejlet ses et omrids af

den pågældende person ud fra de

datakrummer, som vedkommende

deler med offentlige og private

tjenester, når vedkommende bruger

forskellige apps og hjemmesider. Når

fragmenterne samles, bliver det

tydeligt, hvem vi er, hvor vi befinder os,

hvad vi bruger vores tid på, hvem og

hvad der fylder i vores liv, og hvad vi

går og drømmer om.

I projektet har vi præsenteret de otte

deltagere for deres individuelle data-

spejl og fået deres reaktioner på,

hvordan det er at se sit digitale spejl-

billede. Hvor meget af vores inderste

privatsfære kan data fra et udvalg af

hverdagstjenester egentlig afsløre? Og

er resultaterne bekymrende eller

forventelige?

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Del 2 - Befolkningssurvey:

Hvad ved vi? Hvad synes

vi? Og kan viden rykke

ved vores holdninger?

Indsamlingen af persondata kan være

tæt på umuligt for den enkelte at holde

styr på. Som forskningsprojektet

Algoritmer, Data og Demokrati (2021)

viser, mener knap 40 pct. af danskerne,

at de slet ikke eller i mindre grad har

tilstrækkelig viden til at bestemme,

hvilke data de deler med andre.

Såvel ADD som andre undersøgelser

har vist, at der er en udbredt bekymring

i befolkningen forbundet med vores

digitale liv og dataindsamling. I en

dansk sammenhæng viste Incentives

undersøgelse for Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen (2020), at tre ud af

fire danskere i større eller mindre grad

er bekymrede for, hvordan forskellige

digitale platforme bruger deres

persondata, når de handler på

platformen.

Men selvom dataindsamling måske kan

bekymre os, når vi stopper op og

tænker over det, så er det ikke noget,

der umiddelbart får os til at ændre

adfærd. Vi læser sjældent de endeløse

paragraffer under tjenesternes

”betingelser og vilkår”, men skynder os

at trykke ”accepter” og komme videre i

programmet. For hvad skal man

egentlig gøre? Vi er blevet vant til den

digitale komfort. Det letter hverdagen

at klare indkøbene fra en app, og det er

jo hyggeligt at dele billeder af børnene

med hele omgangskredsen på sociale

medier.

I forskningen taler man om

privatlivs-

paradokset:

På én gang udtrykker

mange brugere bekymring for deres

digitale privatliv, men samtidig

fortsætter de ufortrødent med at

benytte forskellige tjenester, og de gør

ikke nødvendig noget aktivt for at

beskytte deres personlige data (Barth

& Jong 2017).

For at blive klogere på, hvad der er på

spil for danskerne, kortlægger vi i den

anden del af rapporten befolkningens

viden om og holdning til den data-

indsamling, der finder sted hvert

eneste minut i de flestes hverdag. Vi

har gennemført en stor befolknings-

survey, hvor vi dels har testet

danskernes vidensniveau, dels har

undersøgt, hvad vidensniveauet

betyder for de overvejelser og

bekymringer, der knytter sig til

forskellige former for dataindsamling.

Vi har også foretaget et survey-

eksperiment og undersøgt, om man

ændrer holdning, hvis man får mere

viden om, hvad der potentielt kan ske

med den data, der hele tiden opsamles

om os og sælges videre.

Rapporten er udarbejdet på opdrag fra

Dataetisk Råd og vil være relevant for

alle, der arbejder med eller interesserer

sig for etiske, politiske og sociale

problematikker knyttet til vores digitale

liv.

En særlig tak skal lyde til de otte

modige mennesker, som har indvilliget i

at gøre os alle sammen klogere ved at

se sig selv og deres hverdag afspejlet i

data.

God læselyst.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Executive

summary

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Vigtige fund i dataspejlet

82% af de data, der gemmes om os,

aner vi intet om

Hovedparten af de data, der er indsamlet og gemt om os, er

utilsigtede dataspor - dvs. at vi ikke er klar over, at der er

blevet delt data i den konkrete situation. Det kan f.eks. være,

når Snapchat indsamler oplysninger om, hvor vi befinder os,

selvom app’en er lukket, når Tesla registrerer hånden på rattet,

eller når Facebook følger med i, hvad vi foretager os uden for

Facebook. 82 pct. af de persondata, der ligger til grund for

undersøgelsen, er utilsigtede eller ubevidste dataspor.

Data afslører seksualitet, sygdom

& skilsmisser

For de fleste deltagere i undersøgelsen kan vi ud fra deres

persondata kortlægge deres bevægelsesmønstre, døgnrytme,

relationer, arbejdsliv, interesser, smag, tanker, drømme og store

livsændringer. Vi kan udpensle en tilfældig dag i deres liv og

med præcise tidsstempler gengive, hvad de har foretaget sig.

Vi kan desuden kortlægge forhold, der i GDPR-lovgivningen er

klassificeret som følsomme personoplysninger, f.eks. helbred,

seksualitet, fagforening, politisk overbevisning og etnisk

oprindelse.

Det nytter at være cookiekriger

For de fleste af os kan vores data give et detaljeret spejlbillede

af vores liv og adfærd. Men hvis man anstrenger sig for at

begrænse dataindsamling om én – f.eks. ved at benytte en

browser med høj privatlivsbeskyttelse, slå lokationsdeling fra,

konsekvent afvise cookies, mv. – så gør det en forskel. En

deltager i undersøgelsen har taget kampen op som ”cookie-

kriger”, og det mindsker detaljegraden i dataspejlet.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Vigtige fund i surveyen

Vi er bekymrede for, om andre

bliver påvirket, men ikke os selv

Dataindsamling er forbundet med udbredt bekymring i befolk-

ningen, særligt er vi bekymrede for, om vores data bliver stjålet

eller delt ved et uheld; at tech-giganter som Google og

Facebook får stor magt, og om befolkningens holdninger og

adfærd bliver påvirket af målrettede annoncer. Vi er derimod

ikke så bekymrede for, om vores egne holdninger og forbrug

bliver påvirket.

Når vi får mere viden, bliver vi mere

bekymrede

Det ser ud til, at øget information om, hvilke data der indsamles,

og hvordan de kan videresælges, øger bekymringsniveauet i

befolkningen. Det er dog sandsynligt, at man ikke kun påvirkes

af øget viden, men også af de følelser, som en given information

planter i én. Forskning viser netop, at følelser spiller en væsent-

lig rolle for folks opfattelse af og holdning til data.

Dataindsamling er et vilkår, som vi

prøver at begrænse – men hvad

nytter det egentlig?

Den udbredte utryghed og bekymring omkring dataindsamling

afspejler sig i en aktiv indsats for at begrænse det. Næsten to

tredjedele fravælger bestemte apps eller hjemmesider for at

begrænse, hvad der indsamles om dem. Men selvom mange gør

noget for at begrænse dataindsamling, føler de fleste, at de bør

gøre mere. Og relativt få har en tro på, at det nytter noget. Tre

ud af fire tror slet ikke eller kun i mindre grad, at de kan styre,

hvad der indsamles om dem, og hele 85 pct. begrunder deres

brug af apps og hjemmesider med, at de reelt ikke kan undgå

dataindsamling alligevel. Vi er med et begreb fra forskning-

digitalt resignerede.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Dataspejl: Indblik i de

persondata, der

indsamles & lagres

I hverdagen er den dataindsamling, der

sker, når vi bruger forskellige digitale

tjenester, ofte usynlig og uhåndgribelig.

Med hjælp fra otte frivillige deltagere,

heraf to fra Dataetisk Råd, forsøger vi at

gøre hverdagens dataindsamling synlig

og konkret ved at lave dataspejlinger.

Dataspejlene udarbejdes ved at

indhente og analysere de persondata,

som forskellige tjenester (Google,

Facebook, Rejsekortet, mv.) har gemt

om vores deltagere. Det giver os

mulighed for at få et helt konkret

indblik i, hvilke persondata der

indsamles og lagres hos de forskellige

tjenesteudbydere, samt hvad en

persons digitale fodspor fortæller om

vedkommende.

Databeskyttelsesforordningens artikel

15 indeholder en såkaldt

right to

access,

som betyder, at man som

privatperson kan bede om en kopi af

de persondata, virksomheder og

offentlige myndigheder har om én. Vi

har benyttet os af denne rettighed og

hjulpet vores deltagere med at anmode

om at få udleveret deres persondata

fra de offentlige myndigheder og

private virksomheder, hvis apps og

tjenester de bruger mest. Der er stor

forskel på, hvor let det er at udøve

retten til at få indsigt i sine data. Mens

nogle af de store tech-virksomheder

har specifikke systemer til at håndtere

sådanne forespørgsler og leverer data

i løbet af et par dage, kommer det helt

bag på andre, at man kan bede om at

få udleveret sine data under GDPR-

lovgivningen.

Samlet set ansøgte vi om data fra 55

tjenester, og heraf vendte 31 af dem

retur med data inden for en måneds

tid. Undersøgelsen bygger primært på

data fra private virksomheder, idet

Danmarks Radio og Rejsekortet er de

eneste offentlige eller semi-offentlige

aktører, vi har fået data fra tids nok til

at få det med i undersøgelsen.

Ved undersøgelsens afslutning vendte

Styrelsen For Arbejdsmarked og

Rekruttering (STAR) samt ATP tilbage

med data, men på det tidspunkt havde

vi lavet dataspejlene og præsenteret

dem for deltagerne i undersøgelsen.

DSB meldte tilbage, at de ikke havde

nogen personoplysninger om den

pågældende deltager, og Nets bad

efter en måned om yderligere

oplysninger.

Danmarks Statistik vender retur med et

svar om, at de ikke behøver at udlevere

data under GDPR (se den fulde liste på

side 24), og DSBs melding var, at de

ikke havde persondata om den

pågældende deltager.

Selvom vi må undvære de fleste

offentlige data, ender vi alligevel med

data fra et bredt udsnit af tjenester,

som mange danskere er i kontakt med i

hverdagen. Fra store internationale

tech-virksomheder som Google (der

ejes af Alphabet), Facebook (der ejes af

Meta), Twitter og Netflix til danske

aktører som Coop, Rejsekortet, Zetland

og Politiken.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Hvilke data deler vi?

Datamaterialet fra dataspejlene viser,

at der indsamles ufattelige mængder af

data om os, når vi anvender forskellige

digitale tjenester eller blot går rundt

med vores mobiltelefon i lommen. Fra

de 31 tjenester, som har udleveret

persondata til vores otte deltagere, har

vi samlet set modtaget 95 GB data.

Printer man det hele ud på A4-papir,

sidder vi med en papirstak på 953

meter, svarende til tre Eiffeltårne

ovenpå hinanden (se side 30).

For hver deltager har vi mellem 1.000

og 100.000 enkelte filer af varierende

størrelse. Det ville være umuligt at

præsentere deltagerne for alle disse

filer, og vi har derfor udvalgt de mest

relevante. Datafilerne er desuden

struktureret forskelligt. Mellem de

mange platforme, apps og IT-systemer

er der ingen fælles standard for,

hvordan man tilrettelægger data. Vi har

derfor tilrettelagt data på en måde, så

det kan undersøges på tværs af

datakilder og tjenester. På den måde

kan vi give deltagerne et dybdegående

og retvisende billede af deres data.

Til dataspejlene opererer vi med fire

kategorier af data:

•

Stamdata: Grundlæggende og

statiske oplysninger såsom navn, e-

mail adresse, bopæl, telefonnummer,

oplysninger om job og uddannelse,

mv.

•

Profileringer: Indeholder de informa-

tioner, som en given tjeneste selv

har udledt om deltagerne, f.eks.

interesser, reklamekategorier mv.

•

Livslog: Loggen er en sammenkøring

af alle de registreringer, som er

tilknyttet et tidsstempel. Det er

registreringer, der bliver foretaget,

når deltagerne f.eks. laver en søgning

på Google, scanner en vin på Vivino,

lytter til et nummer på Spotify,

oplader elbilen ved en ladestander,

ser en film på Netflix, kommenterer

på et Instagram-opslag, eller når en

app opdateres.

•

App oversigt: Fra deltagernes Google

og Apple data kan vi lave en oversigt

over samtlige apps, de har installeret

på telefonen. Med informationer fra

Apples App Store og Google Play

Store kan vi yderligere vise, hvilke

data de forskellige apps indsamler

om deltagerne, og hvad disse data

anvendes til.

På baggrund af det enorme materiale

kan vi kortlægge en stor del af de otte

deltageres liv og adfærd. Vi kan holde

et digitalt spejlbillede op foran dem,

der viser deres bevægelsesmønstre,

døgnrytme, relationer, arbejdsliv,

interesser, smag, tanker, drømme og

store ændringer i livet.

Vi får indsigt i forhold, der i data-

beskyttelsesforordningen er

klassificeret som særligt følsomme

personoplysninger såsom deltagernes

helbred, seksualitet, fagforening,

politisk overbevisning og etnisk

oprindelse. Med datamaterialet får vi

sågar adgang til indsigter, som ikke

burde være tilgængelige for os – for

eksempel en af deltagernes pas, der

gemmer sig på et link i

browserhistorikken.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

På tværs af de fleste deltagere er reak-

tionen, at dataspejlet giver et genken-

deligt billede af dem og deres liv: Hvad

de bruger deres tid og penge på; hvad

der falder i deres smag; hvad de gør sig

af tanker, og hvem der står dem nær.

Deltagerne er alle bevidste om, at der

bliver indsamlet mange data om dem

på diverse platforme. Derfor er det ikke

en overraskelse, at vi er i stand til at

vise et retvisende billede af dem og

deres liv. Alligevel kommer omfanget og

detaljegraden bag på de fleste, der er

overvældet over at få præsenteret

data i samlet form. Særligt præsenta-

tionen af “En dag i dit liv”, hvor vi med

data gengiver en specifik dag i delta-

gernes liv, gør indtryk. Vi kan med stor

præcision gengive, hvornår de tænder

for morgenmusikken på Spotify; hvad

de laver i løbet af dagen; hvem de

interagerer med på sociale medier

, og

hvilke kattevideoer eller nyheds-

artikler, de falder over i sene aftentimer.

I kategoriseringen af datamaterialet fra

de forskellige tjenester vurderer vi, om

deltagerne har været bevidste om, at

de deler data med den pågældende

tjeneste, eller ej. Bevidste eller

tilsigtede dataspor er for eksempel, når

deltagerne kommenterer eller liker

opslag på Facebook, foretager et køb i

App Store, laver et tweet eller lignende.

Her er tale om bevidste, aktive

handlinger, som i vid udstrækning er

synlige for deltagerne.

Utilsigtede dataspor er de tilfælde, hvor

man næppe er klar over, at der sker en

registrering, fordi den sker mere

usynligt. Det kan f.eks. være app-

opdateringer eller lokationsregistrering,

som sker, uden at man tænker over det.

Tilsammen udgør den utilsigtede del af

registreringerne 82 pct. af materialet i

deltagernes livslog. Kun 18 pct. er

tilsigtet datadeling. Det er altså langt

størstedelen af registreringerne, der

finder sted, uden at deltagerne er

bevidste om det i situationen.

Data fra dataspejlene giver desuden

indblik i forretningsmodellerne for de

store tech-virksomheder, som drager

gavn af at have store mængder data

om deres brugere, så de kan målrette

indhold og annoncer. Vi får også indsigt

i de mindre digitale tjenester, som lever

af at videresælge information om deres

brugere og derfor logger oplysninger,

som ikke er nødvendige for at få de

pågældende apps til at fungere.

Et andet aspekt af tjenesternes

forretningsmodel, som fremstår af

dataspejlene, er algoritmernes kraft til

at fastholde vores opmærksomhed.

Ved at se på mønstre i data får vi et

indblik i, hvordan forskellige tjenester

lykkes med at kapre vores opmærk-

somhed i tide og utide - også når vores

deltagere egentlig har planlagt at gøre

noget andet.

Endelig giver dataspejlene anledning til

at sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt

der er tale om informeret samtykke, når

man godkender licensbetingelser og

cookieindstillinger. Det er gennem-

gående for vores deltagere i data-

spejlene, at de ikke er klar over, hvilke

data der bliver indsamlet om dem.

Endnu mindre, hvad disse data bliver

brugt til.

Det skal i bemærkes, at vi gik udenom

deltagernes chat- og beskedfunktioner,

ligesom vi heller ikke læste indholdet i

deres mails.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Hvad ved vi om det, vi

deler?

I spørgeskemaundersøgelsen ser vi på

befolkningens viden om dataindsamling

på forskellige måder: Vi spørger både

ind til selvvurderet viden, selvoplevet

indsats for at forstå emnet, og

derudover tester vi befolkningens

faktiske kendskab til en række forhold

omkring dataindsamling.

Resultaterne viser, at danskerne godt

ved, at der indsamles data i stort

omfang. Det bliver man blandt andet

konfronteret med, når man accepterer

cookie- og privatlivsindstillinger. Langt

de fleste er samtidigt klar over, at

meget af deres aktivitet på hjemme-

sider, streamingtjenester og sociale

medier genererer data, samt at disse

data sælges videre og anvendes til at

forudsige folks forbrug. Men derudover

er befolkningens viden begrænset.

Over halvdelen af respondenterne i

spørgeskemaundersøgelsen opfatter

data som noget abstrakt frem for noget

konkret og håndgribeligt, og omkring

halvdelen føler, at de ved lidt eller

ingenting om de data, der indsamles

om dem.

Der er en sammenhæng mellem, hvor

meget man har forsøgt at sætte sig ind

i dataindsamling, og hvor meget man

synes, man forstår. Over halvdelen af

dem, der i høj grad har forsøgt at sætte

sig ind i, hvad der indsamles af data om

dem, føler også, at de ved meget om

dataindsamling. Men det er imidlertid

stadig hver femte af dem, der i høj grad

har forsøgt at forstå dataindsamling,

der oplever at forstå lidt eller ingenting.

Mens de fleste ved, at mange apps og

hjemmesider indsamler data om dem,

er det færre, der har en mere konkret

viden om, hvornår apps indsamler data,

og hvornår de ikke gør. For eksempel

vidste mindre end hver fjerde, at

Facebook i mange tilfælde kan følge

med i, hvad man foretager sig på andre

apps, og at tjenestens viden om os

rækker langt videre end til det, vi deler,

kommenterer eller liker med vores

profil.

Generelt opleves dataindsamling for

mange som et uoverskueligt og uigen-

nemsigtigt fænomen, og vi har ikke ret

stor tiltro til vores egen viden om,

hvordan data indsamles og anvendes.

Befolkningssurvey

1.502

besvarelser i perioden:

27.10 - 18.11.2022

Besvarelserne er vejet på køn og alder

for at sikre repræsentativitet i forhold

i befolkningen

Spørgeskemaundersøgelsen er udført

i samarbejde med Voxmeter som har

udtrukket en tilfældig stikprøve blandt

alle tilgængelige telefonnumre og

lavet telefoninterviews.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Hvad mener vi om det, vi

deler?

Befolkningens holdninger til dataind-

samling er kendetegnet af ambivalens.

På den ene side er det belejligt, at

vores digitale tjenester kender os og

kan tilbyde relevant indhold. Omvendt

er vi utrygge og bekymrede for det, vi

ikke kan kontrollere eller gennemskue.

Måske er det derfor, vi stoler mere på

offentlige end private tjenester, hvilket

er en tydelig tendens i undersøgelsen.

Selvom flere dataspejlsdeltagere giver

udtryk for, at de frygter statens mis-

brug af data til overvågning af udsatte,

kriminelle eller arbejdsløse borgere, er

der i spørgeskemaundersøgelsen en

markant større tryghed ved at dele

data med offentlige myndigheder end

med private virksomheder.

Undersøgelsen viser desuden, at de

fleste fejlagtigt tror, at der er stram-

mere regler for, hvad det offentlige må

indsamle og bruge af data sammen-

lignet med private aktører, hvilket kan

være en forklaring på trygheden ved

førstnævnte.

Som figuren til højre viser, og som flere

deltagere i dataspejlet bekræfter, er vi

relativt ubekymrede for vores egen

påvirkning fra målrettet indhold. Det

ligner et paradoks: Vi er bekymrede for,

hvad dataindsamling kan bruges til,

men vi er mindre bekymrede for, hvad

det kan have af betydning for os selv.

Det kan skyldes, at vi tror, vi kan undgå

annoncernes påvirkning, som et par af

deltagerne også nævner. Det kan også

hænge sammen med, at vi opfatter os

selv som en lille dråbe i havet, og at

alvoren i eventuelle adfærdsændringer

blandt brugere først er til at tage og

føle på, når det gælder hele befolk-

ningsgrupper.

Figur: Hvor bekymret er du for…

At data om dig bliver stjålet

eller delt med andre ved et

40%

31% 15% 13%

eller delt med andre ved et

uheld

At tech-giganter som Google

At tech-giganter som

og Facebook får stor magt

Google og Facebook får stor

33%

32% 15% 17%

gennem indsam

indsamling og

magt gennem

ling og salg af

salg af data

data

At befolkningens holdninger

adfærd bliver

holdninger

befolkningens

påvirket af

28%

25% 20% 23%

og adfærd bliver påvirket af

målrettede annoncer, fx i

målrettede annoncer,

valg

forbindelse m ed et

f.eks.

forbindelse med et valg

At offentlige myndigheder har

data om dig, som du ikke kan

13% 16% 26%

At offentlige myndigheder

43%

har data om dig, som du ikke

styre brugen af

kan styre brugen af

At virksom heder har data om

At virksomheder har data

dig, som du ikke kan styre

25%

30% 22% 22%

om dig, som du ikke kan

brugen af

styre brugen af

At fo rskellige apps

At forskellige apps

registrerer,

hvor du befinder

registrerer,

hvor du befinder

dig

16% 24%

24%

33%

At dine holdninger bliver

påvirket af målrettede

8% 13% 21%

påvirket af målrettede

annoncer

At dit forbrug bliver påvirket

af målrettede annoncer

7% 12% 25%

af målrettede annoncer

56%

Meg et beky mret

Bekym ret

Lidt beky mret

Ikke bekymr et

Ved ikke/ikk e relevant

Det er et interessant forhold, at vi er

bekymrede for, at befolkningens

holdninger og adfærd bliver påvirket af

målrettede annoncer, mens vi ikke er

bekymrede for selv at blive påvirket.

Således bliver vi formentlig mindre

tilskyndede til at gøre foranstaltninger,

der begrænser dataindsamling om os.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Hvilken betydning har

vores viden for, hvad vi

mener?

Der er ikke et entydigt sammenfald

mellem respondenternes vidensniveau

og deres holdninger og bekymringer

omkring dataindsamling. Der er dog en

tendens til, at dem med relativ stor

selvvurderet viden om datadeling er

mere positive over for videresalg af

data og målrettet indhold end dem

med mindre selvvurderet viden.

Modsat er der en svag tendens til, at

dem med stor viden er mere

bekymrede. Det kunne se ud til, at

større indsigt i dataindsamling både er

forbundet med øget indblik i de

positive sider og øget bekymring for de

negative konsekvenser. Undersøgelsen

understøtter den eksisterende

forskning, der peger på, at man kan

have modsatrettede holdninger om

dataindsamling (Kennedy m.fl. 2020).

Samtidig tyder de relativt svage

sammenhænge på, at holdninger og

bekymringer ikke nødvendigvis går

hånd i hånd med viden.

I surveyen foretog vi et eksperiment for

at komme ovenstående sammenhænge

- eller manglen på samme - lidt

nærmere. En tilfældigt udvalgt halvdel

af respondenterne fik halvvejs i spørge-

skemaet oplæst en opsummering af en

artikelserie fra NRK, der beskrev et

forsøg med at købe lokationsdata fra

140.000 norske telefoner og identi-

ficere personer og deres geografiske

bevægelser. Eksperimentets hypotese

var, at den udvalgte gruppe, der fik

historien læst højt, ville blive mere

kritiske over for dataindsamling, når de

fik et konkret eksempel på, hvad der

indsamles, og hvor tilgængeligt det er

at købe for dem, der må interessere sig

for det.

Resultatet viser, at der netop ses en

større skepsis over for tjeneste-

udbyderes videresalg af data som en

forretningsmodel, og også en større

bekymring ved, at forskellige apps

registrerer, hvor folk befinder sig.

Figur: Mange apps tjener penge på at

videresælge din data og kan derfor

tilbyde gratis adgang til deres app

Har IKKE fået

NRK-historie

19%

29%

49%

Har fået

NRK-historie

11%

21%

67%

Holdning til udsagn

Positiv

Hv erken/eller

negativ

Generelt er respondenterne, der har

fået oplæst historien fra NRK, mere

bekymrede for den dataindsamling, der

foretages, uden at de har mulighed for

at kontrollere brugen af det.

Resultaterne indikerer derfor, at der kan

være en tendens til, at øget information

øger bekymringsniveauet hos

befolkningen - i hvert fald så længe den

information er præsent hos

modtageren.

Det er dog også sandsynligt, at

respondenterne ikke kun er påvirket af

historiens informative værdi, men også

af den affektive. Dels kan den øgede

bekymring ses som et udtryk for at

svare i overensstemmelse med, hvad

man føler, man burde svare i kraft af

historiens værdiladning (Alvesson

2012). Dels peger forskning på, at netop

følelser har en vigtig rolle at spille for

opfattelsen af og holdninger til data

(Kennedy m.fl. 2020).

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Således vil vi ikke foregive, at der er en

simpel kausal sammenhæng mellem

øget viden og bekymringer for dataind-

samling. De forskellige forklaringsram-

mer bør testes og undersøges for at

komme nærmere kausaliteten. Eksperi-

mentet viser dog, at man godt kan for-

vente reaktioner i form af ændrede

opfattelser, når man udsætter folk for

historier om dataindsamling.

Hvad gør vi ved det?

Denne undersøgelsen viser, at de fleste

vælger at begrænse cookies, når de

præsenteres for muligheden på en

hjemmeside. Derudover findes der

andre foranstaltninger til at begrænse

dataindsamling, herunder valg af

browsere og beskedtjenester, der har

højere grad af privatlivsbeskyttelse.

Disse anvendes af omkring en tredjedel

af befolkningen.

Ifølge respondenterne selv er de foran-

staltninger, de foretager, ikke nok. Over

halvdelen svarer, at de føler, de burde

gøre mere. Omfanget af bekymringer

taget i betragtning kan det synes

overraskende, at flere ikke tager

privatlivsforanstaltninger i brug, og at

eksempelvis under en femtedel svarer,

at de læser licensbetingelserne

grundigt igennem, inden de accepterer

dem. I forskningen taler man om

privatlivs-paradokset

(Barth & Jong

2017).

Privatlivsparadokset må forstås ud fra,

at vores indsats for at beskytte vores

privatliv opvejes imod flere forskellige

hensyn. For det første er det for mange

besværligt og uoverskueligt at sætte

sig for at begrænse dataindsamlingen.

Licensaftalerne føles som at skulle

igennem en hel telefonbog, som en af

dataspejlsdeltagerne udtrykker det.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Derfor er det heller ikke overraskende,

at to tredjedele i spørgeskemaunder-

søgelsen begrunder deres anvendelse

af apps med, at de ikke kan overskue,

hvordan de kan begrænse dataindsam-

lingen.

Samtidig hersker der stor tvivl om,

hvorvidt de eksisterende muligheder

reelt fritager os fra at blive overvåget.

Kun 20 procent svarer, at de i høj eller

nogen grad tror, at de kan styre, hvilke

data der indsamles om dem, gennem

f.eks. cookie- og privatlivsindstillinger.

Hele 85 procent svarer, at de anvender

apps og hjemmesider, fordi de alligevel

ikke tror, at de reelt kan undgå

dataindsamling om dem. Vi er med

forskningslitteraturens begreb

digitalt

resignerede

(Dencik, L. & Cable 2017).

Den digitale resignation træder sand-

synligvis tydeligere frem ved, at vi ikke

anser risiciene ved dataindsamling for

truende. I hvert fald ikke tilstrækkeligt

truende til, at vi kaster os ud i en mere

aktiv indsats i det uoverskuelige terræn

af privatlivsindstillinger og cookies eller

nærmere undersøger, hvad vi faktisk

deler med tjenesteudbydere, og hvad

disse data anvendes til. Så hellere leve i

lykkelig uvidenhed, som en af

deltagerne i dataspejlet beskriver det.

Dataspejlet var med til at vise, at nogle

af os i større eller mindre omfang lever i

lykkelig uvidenhed. Både i forhold til

hvilke data der indsamles, og hvilken

forretningsmodel vores data indgår i,

men også i forhold til vores

afhængighed af digitale tjenester. Det

samlede billede af f.eks. den ene

deltagers tidsforbrug på det sociale

medie TikTok illustrerede for hende, at

det er tidsforbrug, hun på den ene side

nyder og på den anden side gerne ville

begrænse, så det ikke stjæler hendes

opmærksomhed, når hun f.eks. er til

undervisning på universitetet.

Indblik i forretningsmodeller bag

virksomheder, der producerer

videoindhold til børn, sætter dilemmaet

på spidsen: Skal vi glæde os over, at

der er skabt et digitalt børneunivers,

som børn elsker og kan hygge sig med i

timer? Eller bør vi forholde os kritiske

over for, at dette indhold er udviklet

gennem systematisk overvågning og

test af børns adfærd, mens de ser det?

Den manglende tro på, at man som

enkeltperson kan stille ret meget op

imod dataindsamling, kan være en

forklaring på, at størstedelen af

respondenterne i undersøgelsen

foretrækker mere lovgivning på

området frem for at få større

individuelt ansvar for at begrænse

dataindsamlingen. Dette gælder uanset

politisk standpunkt, selvom markant

flere på den blå fløj foretrækker mere

individuelt ansvar end på den røde fløj.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Dataspejl

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Dataspejl: Indblik

i de persondata,

der indsamles &

lagres

I hverdagen er den dataindsamling, der

sker, når vi bruger forskellige digitale

tjenester ofte usynlig og for mange

også uhåndgribelig. Med hjælp fra otte

frivillige deltagere, heraf to fra

Dataetisk Råd, søger vi i dette kapitel at

gøre hverdagens dataindsamling synlig

og håndgribelig. Ved at samle,

strukturere og bearbejde nogle af de

enorme mængder af dataspor, som

vores deltagere efterlader sig, når de

bruger forskellige apps og hjemmesider

i deres hverdag, har vi kunne

præsentere dem for deres egne

digitale spejlbilleder.

På de følgende sider vil vi beskrive,

hvordan vi har lavet disse dataspejl;

hvad de viser, og hvilke reaktioner de

frembragte hos vores deltagere.

Kort fortalt er dataspejlene lavet ved at

indhente og analysere de persondata,

som forskellige tjenester (Google,

Facebook, Rejsekortet, mv.) har gemt

om vores deltagere. De otte deltagere

har sagt ja til at stå frem med navns

nævnelse i rapporten og indvilget i, at vi

præsenterer dele af det datamateriale,

der indsamles om dem.

Det giver os mulighed for at få et helt

konkret indblik i, hvilke persondata der

indsamles og lagres hos forskellige

tjenesteudbydere, og hvad man kan se

om en person ud fra vedkommendes

digitale fodspor. Spejlene kaster

desuden lys på den forretningsmodel,

som virksomhederne bag forskellige

tjenester gør brug af, og gennem

dataspejlene får vi en idé om, hvad der

sker med de store mængder data, der

indsamles om os.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Hvad er et dataspejl?

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Vi samler

datakrummerne

Rekruttering af deltagere

For at kunne vise, hvilke data der

indsamles om os, skulle vi bruge et

antal frivillige, som ville lade os få

indblik i deres digitale spor. Vi søgte

efter frivillige på Facebook, Twitter og

LinkedIn og rakte ud i Facebookgrupper

i forskellige dele af landet. Alle

interesserede svarede på en kort

introsurvey for at sikre, at der var en vis

forskellighed blandt deltagerne.

Til at starte med udvalgte vi 10

deltagere, men to faldt fra, da de

vurderede, at det var for grænse-

overskridende at lade fremmede

mennesker fra et analysebureau få

indblik i deres persondata. De andre

otte var med på at lade sig dataspejle.

De frivillige er mellem 21 og 56 år, de

bor i forskellige dele af landet og har

meget forskellig digital adfærd. Mens

én kalder sig cookiekriger og gør, hvad

han kan for at skjule sine digitale spor,

så skænker en anden aldrig data-

indsamling en tanke.

Vi tilbød desuden medlemmerne af

Dataetisk Råd at lade sig dataspejle, og

det var to rådsmedlemmer friske på.

Camilla Gregersen, som er formand for

den akademiske fagforening DM, og

Jonas Christoffersen, der er advokat i

eget advokatfirma og tidligere direktør i

Institut for Menneskerettigheder er

således blandt de otte deltagere, vi har

lavet dataspejle af i denne rapport.

Læs mere om de otte deltagere, og

hvordan de forholdt sig til at dele data

på side 27.

Dataindhentning ved

hjælp af GDPR-

rettigheder

Databeskyttelsesforordningens artikel

15 indeholder en såkaldt

right to

access,

som betyder, at man som

privatperson kan bede om en kopi af

de persondata, som forskellige virk-

somheder og offentlige myndigheder

har om én.

Vi benyttede os af denne rettighed og

hjalp vores deltagere med at anmode

om at få udleveret deres persondata

fra de offentlige myndigheder og

private virksomheder, hvis apps og

tjenester de brugte mest.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Der var stor forskel på, hvor let det var

at udøve retten til at få indsigt i sine

data. Mens nogle af de store tech-

virksomheder har specifikke systemer

til at håndtere sådanne forespørgsler

og leverer data i løbet af et par dage,

virkede det til at komme helt bag på

andre, at man kunne bede om at få

udleveret sine data under GDPR-

lovgivningen.

De store tech-virksomheders systemer

til at håndtere retten til indsigt varierer

i både tilgængelighed og bruger-

venlighed. Hvor Google stiller tjenesten

Google Takeout til rådighed, så er

Amazons tilsvarende løsning både svær

at finde og kræver op mod 100 klik med

musen, før man har downloadet alle

sine data. Fælles for dem begge er, at

data er tilgængelig i et par dage,

hvorefter det automatisk slettes igen.

Tjenester, som ikke stiller en decideret

downloadfunktion til rådighed refererer

typisk til en mailadresse i deres privat-

livspolitik, som man kan kontakte.

Samlet set ansøgte vi om data fra 55

tjenester, og heraf vendte 31 af dem

retur med data inden for en måneds

tid. Undersøgelsen bygger primært på

data fra private virksomheder, idet

Danmarks Radio og Rejsekortet er de

eneste offentlige eller semi-offentlige

aktører, vi har fået data fra tids nok til

at få det med i undersøgelsen.

Ved undersøgelsens afslutning vendte

Styrelsen For Arbejdsmarked og

Rekruttering (STAR) samt ATP tilbage

med data, men på det tidspunkt havde

vi lavet dataspejlene og præsenteret

dem for deltagerne i undersøgelsen.

DSB meldte tilbage, at de ikke havde

nogen personoplysninger om den

pågældende deltager, og Nets bad

efter en måned om yderligere

oplysninger.

Danmarks Statistik vendte retur med et

svar om, at de ikke behøvede at

udlevere data under GDPR. Flere af

vores deltagere fik samme svar:

“Oplysningerne bruges udelukkende til

statistiske formål, hvor der ses på et

større billede og ikke på dig som en-

keltperson. Oplysninger, der behandles

til statistiske formål er i vores nationale

lovgivning undtaget ret til indsigt. Det

fremgår af den danske databeskyttel-

seslov § 22, stk. 5, at oplysninger, der

behandles udelukkende med statistisk

formål ikke er omfattet af artikel 15 i

Databeskyttelsesforordningen GDPR.”

Selvom vi måtte undvære de offentlige

data, endte vi alligevel med data fra et

bredt udsnit af tjenester, som mange

danskere er i kontakt med i løbet af en

dag. Fra store internationale tech-

virksomheder som Google, Facebook,

Twitter og Netflix til danske aktører

som MobilePay, Coop og Rejsekortet

samt nyhedsmedierne DR, Politiken og

Zetland.

Tjenester, der indgår i

analysen

Vi spurgte hver af deltagerne, hvilke

tjenester de gjorde mest brug af i deres

hverdag. De fleste svarede: Google,

Facebook, Spotify, Netflix - men derfra

blev det mere varieret. Mens vores

yngste deltagers foretrukne tjenester

var TikTok og Snapchat, brugte en af de

ældre deltagere Teslas app og Vivino.

Vi spurgte desuden, om der var nogle

tjenester, hvis dataindsamling de var

særligt nysgerrige på, og endelig

forsøgte vi at medtage tjenester, som

man let kan glemme, fordi de typisk

ikke ligger som en app på telefonen,

f.eks. teleselskaber, fagforeninger og

forskellige offentlige myndigheder.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Tjenester, vi har

anmodet om data

Vi har modtaget

data fra:

(I alt 31 tjenester)

Vi har

ikke

modtaget fra:

(I alt 24 tjenester)

Google

Facebook

Apple

Spotify

Netflix

Twitter

Instagram

TDC

Microsoft

Coop

Politiken

Snapchat

TikTok

PetPals

Gorillas.io

Clever

Danske Bank

Amazon

DJØF

Rejsekort

Tesla

Telenor

Vivino

OurGroceries

H&M

CBB

Pokemon GO

Zetland

MobilePay

Danmarks Statistik

BeReal

EasyPark

MonitorYourWeight

ITU Student

Borger.dk

ATP*

Leverede data ved projektets afslutning

Skoda

Semler

Nets*

Vendte retur efter en måned og bad om flere oplysninger

STAR*

Leverede data ved projektets afslutning

Gentofte Bibliotek

DSB*

Havde ikke persondata om pågældende deltager

Regnspotter

Aula

Garmin

HBO Max

Sonos

Den Blå Avis

Jabra

Hayday

ReShopper

Podimo

Rsyd - mit liv min sundhed

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Privatlivsrem &

sikkerhedsseler

Netop fordi der var tale om særdeles

følsom data, har vi i dette projekt gjort

alt, hvad der var praktisk muligt for at

passe på deltagernes data. Vi har i

videst muligt omfang fulgt de eksiste-

rende

best practice-principper

for

datadonationer (Ohme & Araujo 2022):

•

Beskyt deltagernes privatliv i

processen

•

Minimer mængden af data, der

indsamles

•

Få et meningsfuldt og informeret

samtykke fra deltagerne

For at sikre deltagernes privatliv

byggede vi et sikkerhedssetup, der

minimerede muligheden for, at andre

kunne tilgå deltagernes data. Og hvis

uheldet var ude, og andre fik fat i data,

så ville de ikke være i stand til at

udlede noget om deltagerne.

Derfor blev deltagernes data opbevaret

på én stærkt krypteret harddisk, som,

når den ikke var i aktiv brug, blev op-

bevaret i et aflåst pengeskab. For at

minimere risikoen for sikkerhedsbrud

rejste vi rundt i landet med harddisken

under armen for at overføre data ved

fysisk fremmøde. Der blev heller ikke

taget backup af denne harddisk. Når

harddisken blev tilkoblet en computer,

så måtte det ikke ske ved en computer,

der havde forbindelse til internettet.

Dette setup besværliggjorde arbejdet

med at få fat i data og selve databear-

bejdningen. Men vores foranstaltninger

minimerede risikoen for, at uautorise-

rede fik adgang til data til et absolut

minimum.

For at sikre et meningsfuldt og infor-

meret samtykke tog vi flere samtaler

med deltagerne om projektet, herunder

hvilke data de skulle overdrage til os, og

hvordan vi ville opbevare og behandle

det. Vi viste dem eksempler på data fra

en pilotundersøgelse, og vi indførte en

‘håndbremse’, hvilket betød, at delta-

gerne til hver en tid - helt frem til rap-

portens offentliggørelse - kunne trække

sig helt eller trække dele af deres data

fra projektet.

Endelig præsenterede vi deltagerne for

en datalog, hvor vi tjeneste for tjeneste

noterede, hvilke data der var indsamlet

og overdraget til os samt hvornår. I log-

gen kunne deltagerne følge med i, hvad

der skete med deres data undervejs i

databehandlingen.

I tråd med princippet om datamini-

mering i GDPR-lovgivningen foretog vi

en afgrænsning, der betød, at vi gik

udenom særligt personfølsomt data fra

sundhedsjournaler, indkomst- og skat-

teoplysninger samt indhold i personlige

korrespondancer via f.eks. mails og

chattjenester. Tilsvarende undlod vi at

indsamle personlige fotos, dokumenter

i Google Drive og lignende.

Bearbejdning &

systematisering af data

Det har krævet et stort arbejde at

bearbejde og systematisere data for at

kunne skabe deltagernes dataspejle.

Det skyldes dels, at vi har modtaget

meget store mængder data, dels at

data kom fra et hav af forskellige

platforme, apps og IT-systemer.

For hver deltager har vi modtaget

mellem 1.000 og 100.000 enkelte filer

af varierende størrelse. Det ville have

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

været umuligt at præsentere

deltagerne for indholdet af alle disse

filer, og vi har derfor udvalgt de mest

relevante. Vi har bearbejdet

deltagernes persondata, så vi ender

med fire kategorier, som vi har brugt til

at lave dataspejlene:

1) Stamdata

indeholder alle de grund-

læggende og statiske oplysninger om

vores deltagere. Det indeholder infor-

mationer såsom: Navn, e-mail, bopæl,

telefonnummer, oplysninger om job og

uddannelse og familierelationer.

2) Profileringer

indeholder alle de

informationer, som en given tjeneste

har udledt om deltagerne på baggrund

af de data, som deltagerne og andre

har oplyst til tjenesten. Det indeholder

information såsom: Emner man inter-

esserer sig for, reklamekategorier der

er tilknyttet en, hvordan man bruger

tjenesten, hvilken livsfase man selv og

ens omgangskreds er i, m.v.

3) Livsloggen

har været omdrejnings-

punktet for vores analyse. Loggen en

sammenkøring af alle de registreringer,

til hvilke der er tilknyttet et tidsstem-

pel. Der er tale om registreringer, der

bliver foretaget, når man f.eks. laver en

søgning på Google, scanner en vin på

Vivino, lytter til et nummer på Spotify,

oplader elbilen ved en ladestander, ser

film på Netflix eller kommentarer på et

Instagram-opslag. Livsloggen er lavet

ved at sammenkøre alle disse registre-

ringer ét sted, sammen med metadata

om, hvilke tjeneste registreringen

stammer fra.

4) App oversigt

indeholder en liste

over samtlige apps, deltagerne har

installeret på deres smartphone. Med

informationer fra Apples App Store og

Google Play Store kan vi vise, hvilke

data de forskellige apps indsamler om

deltagerne, og hvad de anvendes til.

Dataspejling for

deltagerne

Da vi havde fundet de data, som vi ville

præsentere for deltagerne, var næste

udfordring, hvordan vi kunne præsen-

tere det på måde, så de kunne mærke

og forstå, hvor omfangsrigt og detalje-

ret det var. Frem for at vise en lang liste

af rækker i et Excelark, gik vi efter at

fortælle historier fra deltagernes liv -

og blive så konkrete, som muligt.

Vi brugte elementer fra storytelling og

tog bl.a. deltagerne med tilbage på en

ferie, de engang var på, eller en anden

bestemt situation, vi kunne aflæse ud

af data. Et specifikt greb, vi anvendte i

dataspejlingen, var at beskrive “En dag i

dit liv”. Med brug af forskellige typer af

data kunne vi gengive en specifik dag i

deltagernes liv. En dag, der godt kunne

ligge år tilbage.

Vi skævede også til dét, der i data-

beskyttelsesforordningen kaldes “føl-

somme personoplysninger”

(Datatil-

synet 2023). I flere tilfælde kunne vi

præsentere deltagerne for deres

nuværende eller tidligere politiske

overbevisning eller konkrete

helbredsoplysninger - og på den måde

illustrere, hvor tæt vi kunne komme på

deltagerne gennem deres data.

Vi gennemførte interviews med del-

tagerne i forbindelse med præsen-

tation af dataspejlene og spurgte

nysgerrigt ind til, hvordan det var at se

sig selv gennem data. Hvordan føltes

det, at vi kunne se ganske personlige

ting om dem? Hvordan havde de det

med, at disse informationer blev delt

og lagret hos forskellige virksomheder -

og eventuelt solgt med henblik på

markedsføring? Følte de, at det var et

retvisende billede af dem selv, de så i

dataspejlet?

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Personer, der deltog:

Jonas

Christoffersen

53 år

Advokat med eget

firma og medlem af

Dataetisk Råd

Pernille Rønn

Bolding

34 år

Sundhedskoordinator

Karoline

Hoelgaard

24 år

Studerer statskundskab og

underviser på instituttet

Onur Ay

33 år

Head of business

development

”Jeg er

ubekymret

skeptiker”

”Det

føles lidt som

udstille sit

beskidte og

hullede undertøj”

”…så længe man ikke

ser konsekvenserne,

så lever man i en

eller anden lykkelig

uvidenhed"

”Jeg føler, at jeg har

tabt slaget. Men det

får mig ikke til at

opgive kampen”

Camilla

Gregersen

46 år

Formand for den

akademiske fagforening

DM, næstforkvinde i

Kvinderådet, næstformand

for Akademikerne og

medlem af Dataetisk Råd

Pia Nørfjand

56 år

Lead Information

Manegement Specialist

Regitze Sydendal

21 år

Studerer Data Science på

ITU

Louise

Rosenquist

56 år

Selvstændig karriere- og

stresscoach

”Min store skræk er,

hvad det offentlige

kan gøre med mine

data”

”… at Snapchat

logger min lokation

så aggressivt, kom

alligevel bag på mig”

”Det burde være

tydeligere, hvad man

sagde ja til”

”Det kan helt sikkert

også have nogle

omkostninger at

lægge sit arbejdsliv

så meget frem”

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Deltagernes digitale

udgangspunkter

Selvom deltagernes viden om data-

deling varierer, oplever de alle, at det er

nær umuligt at få overblik over den

dataindsamling, der sker via digitale

tjenester, og at det virker uoverskueligt

at forsøge at begrænse den. Pia under-

streger at

“selv hvis du har forstand på

det, kan du ikke overskue datadeling og

konsekvenserne af det”.

Flere af deltagerne er meget digitale og

benytter både telefon og computer til

de fleste dele af deres liv. Camilla

beskriver, hvordan telefonen er blevet

en “integreret

del af vores liv”,

og at

spørgsmål om datadeling ikke rigtig er

et valg:

Sagen er, at du kan jo ikke lade være

med at bruge de her services. Det er i

hvert fald vanskeligt for mig i det her

job (...) Jeg synes faktisk ikke rigtigt, at

jeg har noget reelt valg.”

Andre deltagere beskriver sig selv som

mere analoge. Enten benytter de ikke

sociale medier særligt ofte, eller også

fravælger de bevidst at have f.eks.

dankort, sygesikring og pas på mobilen.

Det gælder bl.a. Pernille, der fortæller,

at ”det, at jeg ikke ved, hvem der har

data, er ikke særlig rart”. At fravælge

det digitale giver hende en følelse af

kontrol.

Ligesom graden af digitaliserede liv,

varierer deltagerne bekymring for data-

indsamling også. Nogle ser meget

positivt på den digitale verden og de

gevinster, der kan komme ud af

datadeling. Flere er eksempelvis

positive over for tilpasset indhold, og

hvordan digitale tjenester gør

hverdagen lettere. Louise fortæller, at

det var fedt at få relevante tilbud, der

interesserer hende:

Den søde side er jo, at jeg hellere vil

se nogle tilbud på Birkenstock end at få

at vide, at jeg skal gå på slankekur, hvis

det ikke interesserer mig.”

Andre er derimod bekymrede for, hvad

datadeling kan bruges til - både på

individ- og samfundsmæssigt plan. For

dem fylder tanken om overvågning, og

at både offentlige og private aktører

kan få magt ved at sidde på store

datamængder. Som Pia italesætter:

Jeg er mere bekymret for, hvad der

kan ske, hvis jeg beder om offentlige

ydelser eller har brug for det offentlige,

og de nægter mig et eller andet pga. de

data, de har set. Min store skræk er at

blive arbejdsløs og ende i et

jobcenter.”

De otte deltagere i dataspejlet har

således forskellig digital adfærd,

forskellige holdninger og bekymringer.

De bruger også forskellige apps, hvilket

gør, at vi gennem dataspejlene får

indsigt i dataindsamlingen hos en bred

vifte af tjenester.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Hvad deler vi?

I det følgende gennemgår vi indsigterne

fra dataspejlene med de otte deltagere.

Først tager vi en overflyvning af data-

materialet og ser på omfanget såvel

som hvilke typer af data, der lagres om

os. Dernæst dykker vi ned i forskellige

aspekter ved dataspejlene og særligt

deltagernes reaktioner på, hvordan det

er at se sig selv spejlet i data.

Endelig hæver vi blikket og ser på, hvad

datamaterialet fortæller om den

forretningsmodel, der ligger bag de

forskellige tjenester, og hvad de store

datamængder bruges til. Med deltager-

nes perspektiver berører vi nogle af de

centrale diskussioner om vores digitale

liv - nemlig diskussionerne om

afhængighed af teknologien, risiko for

påvirkning og spørgsmål om, hvorvidt

samtykke er informeret eller ej.

25.000 og 250.000 datapunkter, og

det er blot en brøkdel af de data, vi har

fået udleveret. Fra de 31 tjenester, som

vi har fået data fra, har vi samlet set

modtaget 95 GB data. Hvis vi havde

printet det hele ud på A4-papir og

stablet det, ville vi have siddet med en

stak papirer på hele 953 meter! Papir-

stakken ville altså måle sig med nogle

af verdens højeste bygninger eller tre

Eiffeltårne ovenpå hinanden.

Når vi ser på datamængderne, er del-

tagernes Facebook- og Googledata,

der fylder mest med op imod 4 GB pr.

deltager. Data kan imidlertid godt være

rig på information uden at fylde så

meget. Data fra TikTok fylder meget lidt

i bytes, men TikTok har registreret hver

eneste video, som Regitze har set med

tidsstempler og direkte links til

videoerne.

Målt på antallet af datapunkter, som vi

har kunne indføre i livsloggene, så er

det: Google, Apple, Facebook og TikTok,

der har lavet flest registreringer om

deltagerne. Vi har i gennemsnit 40.000

registreringer fra Google pr. deltager,

hvilket imidlertid dækker over en stor

variation: I Onurs data har vi 5.000

Google-registreringer, mens vi finder

over 100.000 Google-registreringer i

Karolines data.

Meget store mængder

data - i meget høj

opløsning

Deltagernes data illustrerer først og

fremmest, at der indsamles afsindigt

meget data om os, når vi bruger

forskellige apps og hjemmesider.

De dataspejle, som indgår i analysen,

baserer sig hver især på mellem

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Data i projektet svarer

til 3 Eiffeltårne stablet

på hinanden

95 GB

Tager man de

95 GB

data fra i alt 31 tjenester og printer på A4-papir, svarer

det til en stak på

953 meter.

Det svarer til 3 Eiffeltårne stablet ovenpå

hinanden.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Deltagernes persondata er rige på

detaljer. Vi kan se præcise tids-

angivelser af, hvornår vores deltagere

lytter til en bestemt sang på Spotify,

ser en bestemt film på Netflix eller

klikker sig ind på en bestemt hjemme-

side. Vi kan se hvilke reklamer, de er

blevet vist på Twitter; hvornår de har

fået en ny kontakt på LinkedIn, og hvad

de har skrevet til en ven i et Facebook-

kommentarspor tilbage i 2008. I

dataspejlene har vi kunnet se mellem

10 og 20 år tilbage i tiden.

Vi har modtaget lokationsoplysninger

fra Facebook, Google, Apple, Pokemon

GO, Vivino, Snapchat, TDC, CBB,

Rejsekort, H&M og Coop. For flere af

vores deltagere kan vi se præcise

lokationsregistreringer flere gange i

løbet af en dag, nogle gange ned på

eksakte GPS-koordinater. Rejsekortet

logger, hvornår man tjekker ind og ud;

Coop registrerer, hvilken butik man

handler i; CBB og TDC registrerer ens

lokation når man ringer eller sender en

sms, og Apple registrerer, hvor ens

telefon befinder sig, hver gang en app

opdateres. Med lokationsdata kan vi

således kortlægge deltagernes færden

og se, hvor de bor eller hvor de rejser.

Deltageren Pia har en Tesla, hvorfra vi

har data om hendes seneste køretur.

På en 17 minutters tur har bilen logget

over 12.600 datapunkter, svarende til 12

registreringer i sekundet. Vi kan bl.a. se,

hvornår Pia løfter hænderne fra rattet,

hvor hårdt hun trykker på bremsen og

en lang række andre oplysninger. Teslas

data giver os næsten følelsen af at

sidde i bilen ved siden af.

Hvad afslører data

om mig?

Pia Nørfjand

56 år, Lead Information Management

Specialist

I løbet af en

17 minutters køretur laver Tesla

appen over 12.600 registreringer.

Tesla

registrerer alt fra dæktryk til, hvor hårdt hun

trykker på speederen eller om hun løfter hånden

fra rattet.

Pia forsøger at undgå at blive

tracket på sin

lokation.

Men gennem 399 registreringer fra

vin-app’en Vivino, kan vi tage Pia med tilbage til

ferien i Italien i 2017 og se, hvilken Barolo hun fik

på en bestemt restaurant.

Gennem Spotify kommer vi ind i

Pias

soveværelse.

Vi kan nemlig se, at hendes

favoritpodcast er ”The no sleep podcast”, der

fortæller horrorstories, og via tidsstempler kan

vi følge med i, hvornår Pia har haft svært ved at

sove om natten.

”Min

store skræk er, hvad det

offentlige kan gøre med mine data.

Tænk, hvis man begyndte at

kombinere data fra lægen med f.eks.

Vivino: ”Dit vinforbrug – ej, du

kommer bagerst i køen.” Står man det

forkerte sted på det forkerte

tidspunkt, vil man kunne blive rodet

ind i en retssag.

Jeg er bekymret for

de socialt udsatte

– den billigste

løsning er jo altid at lade sig tracke.”

Tjenester, vi har fået data fra:

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Dét afslører data:

Bevægelsesmønstre

Døgnrytme

Familie og venner

Arbejdsliv

Smag og interesser

f.eks. bopæl, sommerhus og rejser

Vi har samlet data med tidsstempler i en

livslog for hver af deltagerne. Gennem

livsloggen er det blandt andet muligt at

få indblik i deltagernes bevægelses-

mønstre, døgnrytme og helbred – se

hele listen til venstre.

I gennemgangen af data fra de otte

deltagere bliver det tydeligt, at særligt

Google og Facebook, til dels også Apple,

har stor mulighed for at tegne nogle

meget detaljerede dataspejle af deres

brugere. Facebook og Google, eller

rettere deres ejervirksomheder Meta og

Alphabet, er blandt de fem virksom-

heder, der er kendt som ”The Big Five”.

De øvrige er Apple, Microsoft og Amazon

– og man kan måske undre sig over,

hvorfor de tre øvrige ikke er lige så

afgørende for dataspejlene som Google

og Facebook.

For Apples vedkommende, indeholder

de udleverede data primært mange

oplysninger om brugen af Apples

digitale tjenester, såsom App Store og

iTunes. De mest detaljerede oplysninger

blev kun udleveret for den seneste

måned, og vi kunne derfor ikke bruge

Apples data til at lave et lige så

detaljeret spejlbillede af deltagerne, som

vi kunne med Google og Facebooks

data.

Data fra Microsoft blev udleveret i

aggregeret form, så vi f.eks. kunne se

hvilke dage deltagerne brugte bestemte

Office programmer. Microsoft data

havde således ikke samme detaljerings-

grad som Googles og Facebooks, og

desuden gik vi i dataspejlene udenom

nogle af Microsofts kernefunktioner; mail

og kalender.

Endelig er Amazon ikke så udbredt i

Danmark, og den eneste deltager, vi fik

Amazon-data fra, var Pia, som primært

brugte Amazon til at købe bøger.

Herunder også børns smag og

hobbyer

Tidsfordriv & underholdning

Tanker

f.eks. ønsker, bekymringer,

overvejelser

Helbred

Politisk overbevisning

Etnisk oprindelse

Store ændringer i livet

f.eks. skilsmisse, flytning, at få børn,

mv.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Google læser vores

tanker

Fra flere af vores deltagere har vi fået

søge- og browserhistorik fra Google

Chrome. Hermed kan vi flere år tilbage

følge med i, hvad deltagerne har søgt

på, hvilke hjemmesider de har besøgt

og på hvilket klokkeslæt. Det giver os et

grundigt indblik i deltagernes interesser

og smag. Vi kan f.eks. se, at Louise

køber hesteudstyr, at Karoline kan lide

hækling og vinterbadning, og hvilken

frisure Regitze har taget tilløb til at få.

Fra deltagernes data står det klart, at vi

deler nogle af vores inderste tanker

med Google, både drømme og ønsker,

men også overvejelser og bekymringer.

Regitze havde i julen 2021 oprettet en

ønskeliste på ønskeskyen.dk og

derefter foretaget en række Google-

søgninger. På den måde får vi indblik i,

hvilken stavblender og hvilke smykker,

der gemte sig under juletræet. Vi kan

også se, at en deltager er urolig for,

hvordan vedkommendes børn oplever

skilsmissen, og at en anden deltager

har været bekymret for at lide af en for

nogle tabuiseret sygdom. Google-data

giver os et særligt indblik i deltagernes

tanker, og de deltagere, vi ikke har

browser- og søgehistorik fra, kan vi ikke

komme nær så tæt på.

Udover et indblik i tankerne, giver

Google-data også oplysninger om bl.a.

deltagernes helbred, seksualitet,

fagforening, politisk eller religiøs

Louise Rosenquist

56 år, selvstændig karriere-

og stresscoach

”Wow,

I ved ret meget om mig.

Hvis

man satte sig ned og virkelig ville

vide alt om mig, så kunne man få

meget at vide. Det kommer især bag

på mig, at Facebook også kan se,

hvad jeg laver andre steder end på

Facebook.

Det er ikke okay.

Man får

jo en hel telefonbog af licens-

betingelser, når man installerer

app’en – det er umuligt at gennem-

skue.

Det burde være tydeligere,

hvad man sagde ja til.”

Hvad afslører data

om mig?

Især Facebook og Instagram giver os indsigt i

Louises liv. Udover at registrere, aktivitet på

selve platformene, følger de også med i, hvad

Louise foretager sig uden for Facebook.

Her

kan vi bl.a. se, at Louise træner, sejler, spiser

sundt og går i Birkenstock sandaler.

Men vi kunne også se mere

private forhold

som

hendes datters skole og fritidsinteresser, de

politiske sager hun går op i, og at hun booker en

tid til mammografiscreening på patientportalen.

Fra Facebook har vi ligeledes mulighed for at

følge Louises

rejseaktivitet;

til workshop i

Aarhus, på besøg hos sine søstre i Nexø, hos

svigermor i Thisted og på ferie i Höganäs.

Tjenester, vi har fået data fra:

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

overbevisning og etnisk oprindelse, der

alle er klassificeret som følsomme

oplysninger i databeskyttelses-

forordningen.

Har man været logget ind på sin fag-

forenings hjemmeside, søgt på

bestemte sygdomme eller besøgt en

online sexshop, så er det gemt i

browser-historikken - med mindre man

aktivt har været inde at slette det.

Deltagernes Google-data er således en

guldgrube af viden om dem og deres liv

- også selvom vi er gået uden om

Google Drive, Photos, chats i Google

Hangout og har undladt at læse

indholdet i deres Gmails.

Meta følger med - også

uden for Facebook og

Instagram

Fra Meta får vi data om, hvad deltag-

erne har slået op, liket og kommenteret

helt tilbage til dengang, de oprettede

profiler på Facebook og Instagram. Vi

kan desuden se navne på de personer,

de typisk interagerer med, og de grup-

per, de har været aktive i. Data fra Meta

blev leveret separat fra Facebook og

Instagram, og derfor nævner vi i under-

søgelsen de to tjenester separat,

selvom de har samme ejer.

Facebooks data giver et grundigt

indblik i deltagernes familierelationer

og nære venner. Ved at se, hvem

deltagerne hyppigst interagerer med,

får vi en fornemmelse af, hvilke

personer der betyder meget for dem.

Hvad afslører data

om mig?

Camilla Gregersen

46 år, formand for den akademiske fagforening

DM, næstforkvinde i Kvinderådet, næstformand

for Akademikerne og medlem af Dataetisk Råd

Titler på Camillas mails afslører personfølsomme

oplysninger. Vi kan bl.a. se, at hendes søn er

meldt til filosofisk konfirmation, hvilket kan sige

noget om

familiens ”religiøse” overbevisning.

Data fra LinkedIn giver os en idé om Camillas

politiske overbevisning.

”Jeg har slået app- og søgehistorik fra

i Google for at

skærme privatlivet.

Men jeg viser på grund af min politiske

post mange holdninger på sociale

medier.

Internettet husker jo for altid,

så kommende arbejdsgivere kan jo se

det. Der er en

pris ved at efterlade

dataspor.”

Camilla har fravalgt Rejsekort af privatlivshensyn.

Men børnespillet Pokemon GO fanger alligevel

hendes

lokationshistorik.

Dermed kan vi følge

med i Camillas rejser.

Tjenester, vi har fået data fra:

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Flere studier peger på at Facebook-

likes kan bruges til at udlede meget om

bl.a. en persons smag, personlighed og

politiske orientering (Konsinski m.fl.

2013; Kristensen m.fl. 2017). Således

kunne vi f.eks. se, at Pia er aktiv i kamp-

en mod madspild; at Jonas er dedi-

keret ishockeyspiller, og at Pernille er

dybt engageret i lokalmiljøet på Ærø,

hvor hun er flyttet til.

Facebook foretager desuden en række

registreringer i baggrunden. En af disse

er de såkaldte ‘session updates’, hvor

Facebook forlænger brugerens login-

session. Det sker flere gange dagligt,

uden at brugeren bliver gjort opmærk-

som på det. I den forbindelse registre-

res brugerens lokation, og der indsam-

les derved en komplet log over bruger-

ens bevægelse på byniveau.

Facebook registrerer desuden det, de

kalder “off-site activity”, når brugeren

benytter en app eller besøger en hjem-

meside. F.eks. ser vi, at Facebook følger

med, når deltagerne åbner apps som

Netto+, Hjerteløber og The Mindfulness

App. Facebook registrerer også, at

deltagerne besøger sider som

Boligsiden, Danbolig, Postnord og

Airbnb. Disse data bliver indsamlet ved,

at brugeren er logget ind et andet sted

med sin Facebookkonto eller vha.

Facebook Pixel, som er en lille stump

kode integreret i andre apps og hjem-

mesider, der indsamler data om brug-

ernes færden på nettet.

At få adgang til denne “off-site activity”

giver til dels samme indsigt som

Googles browserhistorik: Vi kan følge

med i, hvilke hjemmesider deltagerne

har været inde på. Desuden kan vi i

nogle tilfælde se, hvilke reklamer de har

klikket på, og på den måde få indblik i,

hvilke varer de overvejer at købe, eller

hvilket hus de drømmer om at bo i.

Toppen af isbjerget: De

fleste registreringer sker,

uden vi tænker over det

I kategoriseringen af datamaterialet fra

de forskellige tjenester har vi foretaget

en vurdering af, hvorvidt deltagerne har

været bevidste om, at de deler data

med den pågældende tjeneste.

Bevidste eller tilsigtede dataspor kan

eksempelvis ske ved, at deltagerne

kommenterer eller liker opslag på

Facebook, foretager et køb i App Store,

eller laver et tweet. Her er tale om

bevidste, aktive handlinger, som i vid

udstrækning er synlige for deltagerne.

Utilsigtede dataspor er derimod de

tilfælde, hvor de næppe er klar over, at

der sker en registrering, fordi den sker

mere usynligt. Det kan f.eks. være

registreringer om app-opdateringer,

“off-site activity” og session updates,

som sker, uden at man bemærker det.

Ligeledes er det ofte relativt usynligt, at

der bliver indsamlet data om hændel-

ser, der sker i den fysiske verden. Det

kan være, når Snapchat indsamler

oplysninger om, hvor man befinder sig,

selvom app’en er lukket, når Tesla

registrerer en hånd på rattet, eller når

man tager sine trådløse høretelefoner

på.

Tilsammen udgør den utilsigtede del af

registreringerne 82 pct. af deltagernes

datamateriale, mens den utilsigtede

datadeling udgør 18 pct. Det er altså

langt størstedelen af registreringerne,

der finder sted, uden at deltagerne er

bevidste om det i situationen. Kun

toppen af isbjerget er synlige dataspor.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Toppen af isbjerget:

82% af de data, der indsamles og gemmes

om os, er utilsigtede, dvs. usynlige for os

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Hvad gemmer isbjerget på:

Fire eksempler på, hvor tæt vi kommer på

deltagerne

Snapchat

er et socialt medie, hvor beskederne

forsvinder efter få sekunder - i hvert fald for

brugeren. Men dataspejlet afslører, at Snapchat

gemmer samtaler mange år tilbage og desuden

samler præcise lokationsoplysninger, selvom

appen er lukket.

Teslas app

giver ejere af en Tesla mulighed for

at kommunikere direkte med deres bil og bilens

energibeholdning. På en 17 minutters køretur har

Tesla foretaget over 12.600 registreringer. Det

er både dæktryk, luften i bilen, hvornår føreren

løfter hånden fra rattet, og hvor mange grader

hun svinger.

Pokemon GO

er en spil-app, der giver brugeren mulighed

for at fange og træne virtuelle pokémons. Spillet bruger GPS

og kamera og registrerer derfor, hvor spilleren befinder sig.

Gennem Pokemon GO-data er muligt at kortlægge

brugerens feriedestinationer og weekendture mere end

seks år tilbage.

Google

har en søgemaskine, der giver mulighed for

at søge efter websteder, videoer, billeder, varer,

lokationer mv. Vi har mere end 300.000

registreringer i projektet, og de viser både indkøb,

interesser, kost og aktiviteter. Men det afslører også

mere personlige tanker, f.eks. bekymringer i

forbindelse med sygdomme eller skilsmisse samt

seksuelle præferencer. Google har desuden udviklet

styresystemet for Android-telefoner, og gennem

Google-data kan vi se samtlige apps, som deltagere

med Android-telefoner har installeret.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Fortrolige oplysninger &

sikkerhedsbrist

I kortlægningen af dataspejlene støder

vi også på situationer, hvor vi kan få

fortrolige oplysninger frem, selvom vi

ikke burde have adgang til disse. Som

case er Jonas i denne sammenhæng

særlig interessant, da han som

forsvarsadvokat behandler fortrolige

oplysninger i de retssager, han arbejder

med.

Jonas har været inde over flere

profilerede retssager og kommissions-

undersøgelser. Gennem hans Google-

søgninger kan vi se, at han har søgt på

forhold af betydning for hans arbejde

som bisidder for Magnus Heunicke i

Minkkommissionen, som forsvarer for

Inger Støjberg, og som forsvarer i sagen

om den brændende Mette

Frederiksen-dukke. Jonas er desuden

forsvarer for Niels Holck, der risikerer at

blive udleveret til Indien. Gennem 583

registreringer, der knytter sig til Niels

Holck-sagen, får vi indblik i, hvordan

Jonas forbereder sagen, og hvad han

søger på. Da vi viser Jonas, hvad vi kan

finde ud af om hans retssager, siger

han selv:

Alle advokater bruger internettet,

men jeg er overrasket over, hvor meget

I har kunne finde hos Google, og hvor

detaljeret det er. Jeg tror, at vi

advokater må gøre mere for at sløre

vores søge- og browserhistorik. Selvom

de enkelte søgninger kan være

uinteressante, så har I kunne

kombinere dem. Det bør føre til en

diskussion i Advokatsamfundet om,

hvordan vi beskytter os.”

Da vi researcher Jonas’ dataspejl, falder

vi over en meget konkret sikkerheds-

udfordring på minretssag.dk, som er

Domstolsstyrelsens sagsportal over

civile sager, hvor advokater skal logge

ind med MitID for at kunne tilgå rets-

sagerne. Vi kan naturligvis ikke logge

ind på retssagerne, men ud fra brow-

serhistorikken kan vi alligevel aflæse

navne på nogle af parterne i rets-

sagerne. F.eks. kunne vi finde navnet på

en person i en straffesag, selvom hans

navn ikke har været fremme i medierne.

Vi har kontaktet Domstolsstyrelsen for

at gøre dem opmærksomme på

udfordringen.

I Jonas’ browserhistorik støder vi

ligeledes på sikkerhedsbrists, der ikke

relaterer sig til hans arbejde som

advokat. Jonas har i forbindelse med

rejse til Tanzania og Kenya gjort brug af

rejsebureauer. Hos et af rejsebureau-

erne finder vi familiens fulde rejseplan

på et åbent link, og vi kan frit downloa-

de flybilletter, travelvoucher og andre

rejsedokumenter, der bl.a. viser, hvor

familien skal bo.

Hos et andet rejsebureau finder vi

tilsvarende rejsedokumenter samt et

billede af Jonas’ og hans kærestes pas.

Her ligger oplysningerne på et link, hvor

den “token” (dvs. de login-oplysninger),

der skal bruges for at åbne siden, er

bygget ind i linket.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

At pas og CPR-nummer ligger så for-

holdsvis let tilgængeligt er den perfekte

gave til identitetstyve. At der i bl.a.

Kenya har været sager, hvor uden-

landske turister er blevet kidnappet,

gør kun problemet endnu mere

alvorligt.

Dataspejlet har således givet os

adgang til personlige oplysninger, som

vi ikke burde kunne tilgå. Det har

samtidig illustreret nogle af de

sikkerhedsrisici, der kan være

forbundet med at gemme

browserhistorik. Havde Jonas tjekket

sin rejseplan på en offentlig computer,

ville enhver kunne logge ind og hente

hans pas. Det er dårlig sikkerhed fra

rejsebureauernes side, der kan have

katastrofal konsekvenser, og vi har

derfor i forbindelse med undersøgelsen

gjort de pågældende rejsebureauer

opmærksomme på problematikken.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

At se sig selv i

dataspejlet

Hvordan opleves det for den enkelte at

blive præsenteret for sine personlige

data? I det følgende dykker vi ned i

deltagernes reaktioner på deres

dataspejle og de samtaler, det afledte.

Særligt præsentationen af “En dag i dit

liv”, hvor vi med data kan gengive en

specifik dag i deltagernes liv, gør

indtryk. Her kan vi få indsigt i, hvornår

de tænder for morgenmusikken på

Spotify, hvad de laver i løbet af dagen,

hvem de interagerer med på sociale

medier, og hvilke videoer de ser i de

sene aftentimer. For Karoline vækker

det ubehag:

Det er en lidt ubehagelig følelse.

Jeg havde tænkt, at det ville røre mig

mindre, end det har gjort. Måske fordi

det er så detaljeret. Jeg har nok ikke

forholdt mig til det før, men det bliver

meget tydeligt, at det ikke bare er

tilfældige Google-søgninger hist og her,

når I kan opridse en typisk dag i mit liv.

Og det er jo bare én dag – så er der

alle de andre dage, som også er

fuldstændig tilgængelige for jer nu.”

Det påvirker også Jonas, at kort-

lægningen kan komme tæt på:

Jeg er rystet over, hvor tæt I kunne

kortlægge en dag i mit liv. Minut for

minut. Hvilke avisartikler jeg havde

læst. Hvilke sange jeg havde hørt. Hvor

jeg var. Hvad jeg havde søgt på. Hvor

jeg købte take-away. Der var intet at

skamme sig over, men I kunne se stort

set alt, jeg havde lavet.”

Overvældede, men ikke

overraskede

På tværs af deltagerne er reaktionen, at

dataspejlet giver en genkendelig

spejling af dem som personer. Ud fra

data er vi i stand til at tegne et ret

præcist billede af deres hverdag: Hvad

de bruger deres tid og penge på, hvad

der falder i deres smag, hvad de gør sig

af tanker og ønsker, og hvem der står

dem nær. Louise udtrykker blandt

andet: “I

ved ret meget om mig (griner).

Jeg er virkelig glad for, at jeg ikke har et

hemmeligt liv!”

Deltagerne er alle bevidste om, at der

bliver indsamlet mange data om dem

på diverse platforme. Derfor er det ikke

i sig selv overraskende, at vi kan holde

et retvisende billede op foran dem.

Men omfanget og detaljegraden

kommer bag på flere, der overvældes

af at få præsenteret data i samlet form.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Som beskrevet, benytter Meta en

teknologi, der tillader dem at “kigge

med”, når nuværende eller tidligere

brugere af Facebook benytter andre

hjemmesider eller apps. Meta ved

derfor langt mere om deltagerne end

blot, hvad de interagerer med på

Facebook. Det overrasker og indignerer

flere af deltagere.

Blandt andre Louise, der ikke var

synderlig skeptisk over for data-

indsamling, før gennemgangen af

hendes dataspejl:

Så Facebook kan se og registrere, at

jeg laver noget andet? Ej, hvor strengt.

Det er ikke okay.”

Pia giver udtryk for samme undren,

blandt andet fordi hun har gjort et

aktivt forsøg på at forhindre Facebook i

at få indblik i hendes data:

Jeg er virkelig forbløffet over, at

Facebook ved, hvad jeg laver, selvom

jeg bruger det så lidt og lukker app’en.

Jeg synes, jeg har nogle ret heftige

privatlivsindstillinger, men de skal jo

hele tiden opdateres. Jeg skal hele

tiden ind at slå reklamer fra. Men når

man slår nogle fra, så dukker der bare

nye op.”

Hvad afslører data

om mig?

Karoline Hoelgaard

24 år, studerer statskundskab og

underviser på instituttet

Googlesøgninger og browserhistorik tegner et

detaljerede billede af

Karolines interesser

såsom vinterbadning og, hækling. Vi kan se, at

hun læser Berlingske og Zetland, holder med

Randers FC, og

hvilken prævention hun

bruger.

68 lokationsregisteringer i Albanien og

hotelsøgninger på Trivago gav os et godt billede

af Karolines

rejseaktivitet

i sommeren 2022.

”Jeg

havde ikke tænkt, at det ville

røre mig at få lavet et dataspejl.

Men det er faktisk

en ubehagelig

følelse.

Jeg synes i virkeligheden,

at det er lidt uhyggeligt, at man kan

kortlægge min dag så detaljeret.

Jeg ved godt, at når man klikker

det der lille flueben af, så siger

man ja til alt muligt. Og så

længe

man ikke ser konsekvenserne, så

lever man i en eller anden

lykkelig uvidenhed”

Næsten fra

minut til minut

kan vi kortlægge

Karolines dag d. 4. april 2022. Selv på en lang

og travl dag på studiet, lykkedes det Google at

henlede hendes opmærksom på

online

shopping

flere gange i løbet af dagen.

Tjenester, vi har fået data fra:

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Det er generelt kendetegnende for

deltagernes reaktioner, at de utilsigt-

ede dataspor, som udgør størstedelen

af datamaterialet, er mere ubehagelige

at blive præsenteret for. Som Louise

beskriver:

Den fornemmelse, at de digitale

tjenester begynder at vide noget, som

jeg ikke selv kunne regne ud, at de ville

vide (..) Så bliver det lidt snage-agtigt.”

Camilla er modsat de andre ikke så

overvældet over at se sig selv i data-

spejlet. Hun havde forventet, at hendes

privatliv i højere grad ville blive blotlagt,

end hvad der var tilfældet. I stedet er

det særligt hendes professionelle liv,

der bliver rullet ud:

Jeg synes, der er utrolig meget

arbejds-Camilla i dataspejlet. Det er på

sin vis dejligt, for det arbejdsrelaterede

lægger jeg jo selv frem. Der er ikke ret

meget om privatlivet – måske fylder

privat-Camilla for lidt i mit liv? Ellers

skyldes det måske, at I ikke kan se min

browserhistorik, for den har jeg sat

Google til at slette.”

Som Camilla selv fremhæver, har vi ikke

haft mulighed for at inddrage hendes

Google-søgninger og browserhistorik i

dataspejlet, da hun har slået lagring af

web- og appaktivitet fra. Vi kan derfor

ikke komme helt ind i Camillas tanker.

Hun er desuden en offentlig person, der

er vant til, at andre kigger med i store

dele af hendes (arbejds)liv. Det kan

være medvirkende til, at hun oplever

data-spejlet som mindre grænseover-

skridende end nogle af de andre

deltagere.

Jeg har intet at skjule

Flere af deltagerne nævner, at de ikke

har noget at skjule, og at de anser sig

selv for at være ganske almindelige.

Louise vurderer eksempelvis sin egen

digitale adfærd som uskyldig:

Umiddelbart tænker jeg, at jeg laver

nogle ret uskyldige ting på min telefon.

Jeg tænker, at der er rigtig mange

andre, der handler, går på H&M og

bruger sin Danske Bank, så jeg tænker,

at min adfærd nok vil ligne mange

andre.”

Jonas er generelt skeptisk over for

dataindsamling, men han har, ligesom

Louise, svært ved at se, at han selv

skulle være interessant at overvåge:

Grundlæggende er jeg skeptisk over

for, at der bliver delt og gemt så meget,

og at I kan lave en grundig sporing af

mig. Værdimæssigt er det forkert –

hvorfor skal man kunne det? Men

omvendt - hvem skulle interessere sig

for mig? Jeg har jo ikke noget at skjule.”

Eksisterende forskning peger på, at

man dulmer sin nervøsitet og bekym-

ring for egen datadeling, hvis man som

bruger opfatter sig selv som én, der

ikke har noget at skjule (Lai & Flensburg

2020). For hvis ikke man har hemmelig-

heder, så betyder det vel ikke noget

med dataindsamling? Alligevel gav flere

deltagerne udtryk for, at på trods af at

de føler sig personligt trygge, så mener

de, at den omfattende dataindsamling

er problematisk. Særligt for dem, der er

i statens eller myndighedernes søgelys.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Det gælder eksempelvis Pia, hvis frygt

handler om, hvad det offentlige poten-

tielt ville kunne bruge de mange data

til:

De socialt udsatte er jeg da vildt,

vildt bekymret for! For tit så er den

billigste løsning at lade sig tracke. Hvis

jeg var ung, indvandrermand og boede i

Tingbjerg, så ville jeg altid købe burner-

phones og taletidskort. Men det er bare

dyrere! Og hvis jeg var bistandsklient,

så ville jeg lukke min Facebook. Netop

fordi der kan komme repressalier. Jeg

er måske lidt aparte, men det er

myndighederne, jeg synes, er de

farligste. Især i Danmark. Der er vi

bundnaive over for dem. Det eneste,

man kan håbe på, er, at man ikke bliver

afhængig af dem. Jeg skal bare ikke

være arbejdsløs eller ind i nogen af de

systemer. Jeg har slet ikke følelsen af,

at der er et sikkerhedsnet. Jeg har et

indtryk af, at der er en Big Brother, som

kan fange mig”

Som forsvarsadvokat for personer, der

mistænkes for kriminalitet af politiet,

ser Jonas en mulig risiko for, hvordan

data kan gøre, at bevisbyrden pludselig

vender i en afhøringssituation. Jonas’

TDC-data viser nemlig, at han har

været i Padborg d. 25. maj 2022. Det

Hvad afslører data

om mig?

Jonas Christoffersen

53 år, advokat med eget firma og

medlem af Dataetisk Råd

I Jonas’ data blev det klart, at flere rejse-

udbydere har meget dårlig sikkerhed,. Fra Jonas’

browserhistorik kunne vi finde detaljerede

oplysninger om hans rejser, og vi kunne bl.a.

downloade

et billede af hans pas.

Vi finder følsomme personoplysninger i Jonas’

data om bl.a. hans

sundhed

gennem søge-

historikken.

”Jeg

er grundlæggende skeptisk

overfor, at der bliver delt og gemt

så meget data om mig, og jeg

synes, det er værdimæssigt

forkert. Omvendt tænker jeg også:

Hvem skulle interessere sig for

mig?

Jeg har jo ikke noget at

skjule. Og jeg synes, det virker

meget besværligt at skulle undgå,

at der sker data-indsamling om

mig.

Derfor klikker jeg ofte bare

“ja” til cookies mv.”

Ved at kombinere søgehistorikken med

interaktioner på sociale medier, kan vi

indkredse hans

politiske standpunkt.

Tjenester, vi har fået data fra:

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

har han ingen erindring om, men efter

at have tjekket kalenderen, viser det

sig, at han er fløjet til Amsterdam den

dag, og at signalet sandsynligvis er

blevet fejlregistreret i Padborg.

Hvis nu jeg sad hos politiet i en

afhøringssituation og sagde: ‘Dér har

jeg aldrig været. ’Jamen, vi kan se, du er

blevet registreret.’ Pludselig vender

bevisbyrden, og jeg skal forklare, hvor-

for jeg ikke har været i Padborg. Nu

sidder jeg her med min kalender og har

en god forklaring, men jeg kunne lige så

godt være kommet på glatis i den

afhøringssituation. (...) Så længe man

ikke er i søgelyset, sker der ikke noget,

men politiet kan med en dommer-

kendelse få adgang til alle mine data,

og så er man helt gennemsigtig.”

For flere af deltagerne er data-

indsamling ikke kun et spørgsmål om

deres egen tryghed, men en bredere

diskussion om rettigheder. En pointe,

der også er formuleret meget præcist

af den amerikanske whistleblower

Edward Snowden:

Arguing that you don't care about

the right to privacy because you have

nothing to hide is no different than

saying you don't care about free

speech because you have nothing to

say”

(The Guardian 2015)

Så længe, man ikke

mærker konsekvensen….

Blandt de otte deltagere er der over-

ordnet en bevidsthed om, at digitale

tjenester indsamler og bruger data, og

at gratis digitale tjenester ikke er gratis

i bogstavelig forstand. Tjenesternes

valuta udgøres blot af data frem for

kroner og øre. Flere af deltagerne ud-

trykker bekymring for, hvad disse store

datamængder bruges til. Karoline siger:

Man kender ikke det ekstra lag:

Hvad bruger de det til? Hvem sælger

de det til? Det er dér, hvor man kan se,

hvilke konsekvenser der er ved, at de

har mine data.”

At tage stilling til dataindsamling og

dens betydning kan være abstrakt.

Manglende overblik over, hvordan data

bruges, gør det svært for Karoline at

finde ud af, hvordan hun skal forholde

sig til.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Det kommer meget tæt på. Men jeg

kan ikke finde ud af, hvor problematisk

jeg synes, at det er. Jeg kan ikke greje

det i mit hoved. Jeg kan ikke tage

stilling til det. Jeg tænker, at sådan er

det bare. For hvor meget jeg kan gøre

ved det? Jeg ved ikke, hvordan jeg

skulle beskytte mig. Det er ikke rart,

men heller ikke vanvittigt problematisk.

Hvis det værste, de kan gøre, er at

målrette nogle reklamer, så synes jeg

ikke, at det er så slemt (...) Men bruges

det til andet? Det ved jeg ikke, og

derfor ved jeg heller ikke, hvor uhyg-

geligt, jeg faktisk synes, det er.”

Flere af deltagerne beskriver, at det er

svært at forholde sig til dataindsam-

lingen, når man ikke kan se eller mærke

konsekvenserne af den.

Interviewer: Jeg hører dig også

sige, at der ikke er noget alterna-

tiv?

Karoline: Ja, altså alternativet er

jo, at jeg lader være med at

bruge de syv apps. Men selvom

jeg synes, det er ubehageligt at

se, hvor meget der indsamles, så

kommer jeg ikke til at ændre min

adfærd på nettet. Det tror jeg

faktisk ikke.

Interviewer: Mange har det nok

på samme måde

Karoline: Ja, at man synes, det er

uhyggeligt, men at man ikke

forholder sig ret meget til det.

Jeg har da læst artikler som ”Jeg

prøvede at leve uden Google i ti

dage” og den slags. Jeg tænker,

at det er pissebesværligt.

Hvordan skal man så vide, hvad

der sker, eller hvordan man får

de nyheder, som ens egen avis

ikke lige har med. Der er så

mange ting, man ville misse.

Interviewer: Har du følelse af, at

du burde gøre mere for at

beskytte dig?

Karoline: Ja. Men jeg tror ikke, at

jeg kommer til at gøre det

(griner). Jeg burde gå hjem og

google, hvordan jeg begrænser,

hvad tech-giganterne ved om

mig.

Vi sluger kamelen &

fortsætter på Facebook

Flere af deltagerne har både før og i

forbindelse med dataspejlet overvejet,

om de burde begrænse deres brug af

sociale medier. Både fordi de føler sig

afhængige - som vi vender tilbage til -

og på grund af den overvågning, man

udsættes for. De når dog alle frem til, at

det er for svært at leve en hverdag

uden de digitale tjenester. I det

følgende taler vi med Karoline om

netop det:

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Karoline oplever det som uhyggeligt at

blive præsenteret for sit dataspejl, men

det er ikke nok til, at hun vil gøre sig

besværet med at begrænse sin data-

deling. Jonas ser ligeledes data-

indsamling som prisen for at deltage

aktivt i sociale fællesskaber. Til

spørgsmålet om, hvorvidt det er en fair

pris at betale, svarer Jonas:

Nej, overhovedet ikke, men jeg er

bange for, at jeg kommer til at betale

den alligevel. Jeg er for doven. Jeg er

ikke bange nok. Og det, synes jeg

egentligt, er for dårligt af mig.”

På tværs af deltagerne er der en

afmagt overfor digitale mediers

overvældende evne til at overvåge og

indsamle data. Deltagernes oplevelse

af, at det er uoverskueligt at forholde

sig til dataindsamling, kan beskrives

som

digital resignation

(Dencik og

Cable 2017). Ifølge forskerne Dencik og

Cable skaber manglende

gennemsigtighed og viden om, hvad

der sker med vores personlige data til

en følelse af afmagt. Det bliver

nemmest at acceptere status quo,

frem for at forsøge at skærme sig imod

dataindsamlingen.

Hvad afslører data

om mig?

Onur Ay

33 år, Head of Business Development

Onur har gjort meget for at

begrænse

dataindsamlingen om ham

– og det smitter af

på hans dataaftryk. Vi kan

ikke

se, hvilke

hjemmesider Onur besøger, og hvad han søger

på. Dermed bliver det sværere at få indblik i

hans tanker.

Facebook viser Onurs omgangskreds, interesser

og tidligere rejser. Vi kan endda se, hvilke

Facebookannoncer han har klikket på, og vi får

dermed en

idé om hans drømmehus.

Fra TDC har vi fået lokationsdata om Onur, og

vi kan dermed hurtigt indkredse hans

bopæl

på Frederiksberg.

”Jeg

føler, at

jeg har tabt slaget.

Jeg er gået i krig imod cookies og

gør meget for at begrænse data-

indsamlingen om mig. Men

sammenlægning af mine data giver

et vanvittigt godt billede af, hvem

jeg er som person. Hvis jeg skulle

lukke helt ned for dataindsam-

lingen, ville det

være umuligt at

eksistere.”

Tjenester, vi har fået data fra:

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Selv Onur, der er selvudnævnt

cookie-

kriger,

fremhæver, at der er en grænse

for, hvor meget man kan gøre, hvis man

vil leve et almindeligt liv:

Der er jo mange ting, man kan

begrænse endnu mere, men så kan

man ikke fungere”

Onur klikker sig igennem cookie-

indstillinger for at afvise så mange

cookies som muligt på hver eneste ny

hjemmeside, han besøger. Han er

opmærksom på at slå app-tilladelser

fra, og han benytter en browser med

høj privatlivsbeskyttelse og foretager

anonyme Google-søgninger for at

undgå sporing. Derfor føltes det som et

nederlag for ham at se, hvor meget

data Google, Facebook og andre

tjenester alligevel har om ham: “Jeg

føler, at jeg har tabt slaget”,

konstaterer

han, “men

det får mig ikke til at opgive

kampen. Efter I har vist mig mit

dataspejl er der flere ting, jeg tænker,

jeg skal hjem og justere på.”

Gennem data fra Google (som ejer

YouTube) kan vi eksempelvis se, at

Onurs børn er glade for Paw Patrol, og

at forældrene kan bruge programmet til

selv at få lidt ro kl. 1 om natten. For

Onur er det en øjenåbner, at selvom

han har fravalgt Google Chrome og

bestræber sig på at minimere data-

deling, så har tjenesten alligevel en del

indsigt i hans børn YouTube-vaner og -

præferencer.

Via tidsstempler kan vi vise deltagerne,

hvornår og hvor længe deres børn har

kigget på YouTube. Det giver anledning

til refleksioner: “Nu

tænker jeg, at mine

børn ser lige lovlig meget YouTube”,

reflekterer Pernille, da vi viser hende en

dag, hvor YouTube har kørt i nogle

timer.

Fra Pokemon GO kan vi se, at Camilla

har gået 5.800 km for at fange

pokemons med sin søn, ligesom vi har

adgang til den fulde oversigt over alle

deres pokemons og købte ‘avatar

items’. I Camillas data har vi desuden

over-skrifterne på hendes e-mails (fra

gmail), hvilket gør, at vi kan kortlægge,

hvilke børn der går til judo og svømning

- og fra hendes medlemskab af

bestemte Facebookgrupper kan vi

desuden se, hvor børnene går i skole.

Data afslører også

detaljer om vores børns

liv

Gennem dataspejlene får vi informa-

tioner om deltagernes nærmeste - og

også om de børn, der ikke nødvendigvis

selv er gamle nok til at have profiler på

diverse platforme. Når børnene ser

YouTube Kids på iPad’en eller går på

jagt efter pokemons på forældrenes

mobil, bliver det registreret.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Når vores deltagere har søgt på

bestemte sygdomme og er landet på

hjemmesider som

altombørn.dk

eller

min-mave.dk,

giver det indsigter i

børnenes helbred.

Oplysninger om deres børn vækker

reaktioner hos deltagerne. Det føles

særligt ømt, når vi kan finde frem til, at

en deltagers barn interesserer sig for

dinosaurer, eller er kommet til lægen

med en bestemt sygdom. For Camilla

er det det mest intime i hendes data-

spejl: “Det

er tankevækkende, hvor

meget der registreres, når man spiller

et spil med sine børn (Pokemon GO).

Der er også privatoplysninger i det.”

Hvad afslører data

om mig?

Pernille Rønn Bolding

34 år, sundhedskoordinator

Google-søgninger relateret til Ærø fortæller om

Pernilles

boligdrømme,

og fra 2016 strømmer

Ærø-kontakterne ind på LinkedIn, og vidner om

at drømmen er gået i opfyldelse

Data fra YouTube viser,

at hun bliver mor.

Frem

til 2018 er YouTube-historikken fyldt med

musikvideoer og comedy, og der er gang i den i

de sene nattetimer i weekenden. Men fra 2019

står den på børnevideoer, og natteaktiviteten er

blevet afløst tidlige morgentimer.

MobilePay data afslører bl.a. hvordan hun og

ægtefællen administrerer deres

privat-

økonomi,

og vi kan se, at selv en sundheds-

koordinator kan have en svaghed for bagværk.

”Det

er overraskende, hvor meget

man kan se.

Eller… egentlig vidste jeg

det godt. Men det er alligevel noget

andet at se det visualiseret: Hvor

mange penge, der ryger frem og tilbage

på Mobile Pay; hvor mange timer vi ser

på YouTube.

Det føles lidt som at

udstille sit beskidte og hullede

undertøj.

Hvor jeg før var lidt mere

cool i min musiksmag og havde gang i

karaoke lørdag nat på YouTube, så er

jeg nu en tosset øbo og en utjekket

mor, der går i bageren, ser Gilmore

Girls og stikker mit barn YouTube

lørdag morgen.

Årh, what the fuck,

sådan er livet jo også.”

Tjenester, vi har fået data fra:

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Et indblik i

virksomhedernes

forretningsmodel

Store tech-virksomheder som

Alphabet og Meta tjener de fleste af

deres penge på annoncer. Annoncerne

målrettes i større eller mindre

udstrækning ved hjælp af de data, der

indsamles om brugerne. Tech-

virksomhederne indsamler derfor rigtig

mange data, lige fra stamoplysninger

om brugerne til deres bevægelses-

mønstre og digitale adfærd. På

baggrund af disse data udleder de

information om en persons interesse,

venner, lokation m.v. Med dataspejlene

kommer vi et skridt nærmere på at

forstå denne forretningsmodel.

lave så detaljerede kortlægninger af et

menneskes livsmønstre og

præferencer, er det ikke overraskende,

at det er muligt at målrette annoncer,

artikler, videoer og andet indhold, så

det rammer vores ønsker og behov.

Også de behov, vi måske ikke vidste, at

vi havde. Digitale tjenesteudbydere kan

nemlig spejle os så godt, at de kommer

os i forkøbet og viser os netop det, vi

tænkte på eller lige havde snakket med

vores partner om. Som professor i

datalogi Irina Shklovski siger, da vi

møder hende til en snak om

dataindsamling:

Folk tror, at Google og Facebook

lytter til vores samtaler og giver os

målrettede annoncer på baggrund af

vores samtaler. Måske er det en mere

”creepy”, at de kender os så godt, at de

ved, hvad vi snakker om.”

Foruden et lille indblik i tech-gianternes

forretningsmodeller, giver dataspejlene

en indsigt i nogle af de mindre tjene-

sters forretningsmodel. Vi kan se, at

flere mindre apps logger oplysninger,

som ikke er nødvendige for at få deres

app til at fungere. Mange af de mindre

digitale tjenester, der tilbyder gratis

apps, lever netop af at videresælge

information om deres brugere. Det kan

Lille spejl på væggen der…

Dataspejlene illustrerer, hvor tæt vi kan

komme på deltagernes interesser,

smag, omgangskreds, døgnrytme,

bevægelsesmønstre, tanker,

døgnrytme mv. Særligt i de tilfælde,

hvor vi har fået søge- og browser-

historik med, kommer vi til at kende

deltagerne ganske godt. Som Jonas

formulerer det: “Jeg

føler mig

gennemlyst, og det er meget

ubehageligt”.

Det er således muligt at tegne retvis-

ende billeder af en person og deres

hverdag ved at få adgang til – bare et

udsnit af – deres data. Når man kan

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

være e-mails eller lokationsoplysninger,

som sælges til en tredjepart, f.eks. en

dataforhandler, der lever af at videre-

sælge data til hvem, der måtte være

interesseret.

Det norske public service medie, NRK,

viste i 2020, at man for 35.000 kr.

kunne købe GPS-data fra 140.000

norske mobiltelefoner fra en britisk

dataforhandler. Disse data indeholdt så

detaljerede lokationsoplysninger, at det

var muligt at identificere telefonernes

ejere, fordi de kunne se, hvor folk

befandt sig i nattetimerne (hjemme),

og hvor de tog hen til dagtimerne (på

arbejde). Lignende data kan købes om

danskere hos forskellige dataforhand-

lere. Se side 73, hvor vi har brugt netop

dette eksempel i et eksperiment om

hvordan information påvirker folks

holdning til datadeling.

3. Reklame, salg eller tracking:

Indsamling af oplysninger med

henblik på reklamer og markeds-

føring, salg til tredjepart eller

tracking

Af visualiseringen fremgår hvilke apps,

der indsamler en eller flere oplysninger

om deltageren Camilla med henblik på

at tracke hendes adfærd på tværs af

platforme, målrette reklamer eller

sælge hendes data videre til tredjepart.

Der er i alt 121 apps på Camillas iPhone,

der indsamler én eller flere oplysninger

om hende med henblik på reklame, salg

eller tracking. Den mest aktive app er

Facebook, som bruger 24 oplysninger

om Camilla til reklame, salg eller track-

ing (derudover samler den oplysninger,

som bruges til at få app’en til at

fungere optimalt og til intern analyse).

Nogle af de oplysninger, der anvendes

til tracking eller reklame, er f.eks.

Camillas lokation, e-mail, billeder og

videoer.

På samme måde har vi kortlagt apps og

dataindsamling for hver deltager, og ud

fra den samlede kortlægning bliver det

tydeligt, at særligt Meta (herunder

Facebook, Instagram, Messenger)

indsamler data med henblik på

reklame, salg og tracking. På samme

måde er LinkedIn, Twitter, Snapchat og

YouTube er meget aktive spillere på

markedet.

Derimod er nogle af de offentlige apps,

som Aula og MinSundhed, eksempler

på apps, der indsamler meget lidt data

- og kun med fokus på at få app’en til

at fungere.

Data som valuta

For at få et overblik over, hvilke apps

der logger hvilke informationer, og hvad

de bruger dem til, er vi gået syste-

matisk til værks.

Gennem deltagernes Google- og

Apple-data kan vi få indsigt i samtlige

apps, som deltagerne har installeret på

deres telefoner. For hver af disse apps

har vi hentet beskrivelser fra enten

Apples App Store eller Google Play

Store om, hvilke data app’en samler ind

og til hvilket formål.

Vi har delt beskrivelserne op i tre

kategorier af formål:

Funktion:

Indsamling af oplysninger,

der får app’en til at fungere

2. Analyse:

Indsamling af oplysninger,

der bruges til at analysere brugerne

og evt. forsøger at præge dem

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Så meget data bruger

dine apps til at tracke dig

Camilla har 121 apps

på sin iPhone

Gennem Apple App Store har vi indsamlet alle de tilladelser, som Camilla har godkendt,

da hun installerede sine apps. Mange af dem bruges til at forbedre funktionaliteten i

hendes apps eller til at lave analyser for udviklerne. I denne graf har vi udelukkende

medtaget de datatilladelser, som direkte anvendes til at tracke Camillas adfærd på tværs

af andre platforme eller til at målrette reklamer fra tjenesten selv eller fra tredjepart.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Bliver vi påvirket?

Alle deltagerne i dataspejlsøvelsen er

klar over, at en stor del af dataindsam-

lingen handler om at målrette indhold

og annoncer til dem.

Enkelte deltagere giver udtryk for, at de

ikke lader sig påvirke af reklamer, der

dukker op i apps og på sociale medier:

“Jeg

er ikke så bekymret for mig selv,

for jeg har en rimelig dømmekraft”,

siger Louise. De fleste kan dog ikke se

sig fri af, at deres forbrug påvirkes. Det

gælder blandt andet Camilla:

Jeg skulle lige til at sige nej, det er

jeg slet ikke påvirket af, men det er

man jo. Jeg har også købt ting via

reklamer, fordi det kommer op. Vi

skulle købe en ovn. Så kom der en

reklame op for det, og så var det den

ovn, jeg købte. Man bliver jo påvirket.”

Pia beskriver også reklamernes magt:

Det giver en masse kommercielle

tilbud til mig, der styrer mit forbrug i en

bestemt retning. Og jeg ved, at jeg

kommer til at leve op til deres forvent-

ninger. Sådan er predictions jo, ikke?

Jeg falder for de tilbud, jeg får”

Det målrettede indhold er dog ikke

entydigt dårligt siger flere af

deltagerne. Nogle ser det som en

fordel, at de får vist relevante reklamer

frem for tilfældigt indhold. Selvom

Pernille ikke er ubetinget begejstret for

målrettede annoncer, kan det være

meget rart:

Jeg bliver da påvirket. Sådan: ”Nårh

ja, det vidste jeg ikke, at jeg havde brug

for”. Så går jeg ind på det, og så lagres

mit besøg på den hjemmeside. Jeg

synes, at det er en lille smule træls, at

der er nogen, som skal påvirke, hvad

jeg køber i fremtiden. Men jeg kan også

godt forstå, hvorfor de gør det. De har

jo et produkt, der skal sælges. (…) og

nogle gange er det også meget rart, at

man lige får vist det, man skal bruge.”

Den positive opfattelse af målrettede

annoncer kan genfindes i eksisterende

danske undersøgelser. Lai og Flensburg

(2020) peger på, at brugernes accept

af dataindsamling bl.a. skyldes, at man

modtager relevante og tilpassede

reklamer. På den måde kan man se

forretningsmodellen som en win-win: Vi

får mere relevant indhold, og tjeneste-

udbyderen tjener penge og kan tilbyde

gratis adgang til deres apps.

Der er en klar sondring mellem

målrettede reklamer for et produkt, og

målrettet politisk eller holdnings-

mæssigt indhold. Her forholder

deltagerne sig mere entydigt bekym-

rede for, at befolkningen udsættes for

budskaber, som netop passer til dem,

og dermed risikerer at blive fastholdt i

et ekko-kammer. Onur illustrerer det

med begrebet “labrador-hjerne” - at vi

bedst kan lide indhold i små, mundrette

godbidder.

Sociale medier kan forme public

opinions, og det er et kæmpe issue.

Vælgerne har jo labrador-hjerner. Eller

bare folk generelt, det har jeg også selv.

Nogle gang har man ikke tid og lyst til

at sætte sig ind i tingene, og så går det

lidt hurtigt.”

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

For Regitze er den største bekymring

ligeledes, hvordan samfundet risikerer

at blive påvirket af målrettet indhold og

potentielt blive mere polariseret.

Jeg synes helt klart, at der er et

etisk aspekt omkring meningsdannelse.

Der burde være en snak om, at man

kan ændre andres holdninger. Man

synes noget lidt, og så får man

pludselig mere af det. Så det hele bliver

mere polariseret. Og det kan man jo

også se: Fløjene skubber sig længere

ud.

Bekymringen for påvirkning af

befolkningen er et tema i eksisterende

forskning, bl.a. i en undersøgelse af

forskningsprojektet Algoritmer, Data og

Demokrati (2021). I deres spørge-

skemaundersøgelse svarer over

halvdelen af danskerne, at de er

bekymrede eller meget bekymrede for,

at algoritmer skaber ekkokamre og

polarisering i den danske debat.

Hvad afslører data

om mig?

Regitze Sydendal

21 år, studerer Data Science på ITU

TikTok snupper Regitzes opmærksomhed i

timer og 40 minutter dagligt.

De enkelte

videoer varer typisk blot et par sekunder, så

algoritmen er blevet virkelig skarp til at finde ud

af, hvad Regitze vil se.

Snapchat er et socialt medie, hvor indhold

forsvinder så snart det er set. Eller gør det?

Regitzes data viser, at

private chatbeskeder

lagres

helt tilbage til 2014, samt at Snapchat

logger Regitzes lokation – også når hun ikke

bruger app’en. Gennem Snapchat kan vi se,

Regitzes bopæl,

når hun tager metroen eller

besøger svigerfamilien på Lolland.

Googles søge- og browserhistorik afslører

både hvilke

sygdomme

hun har haft og hvilken

frisure hun tager tilløb til.

”Jeg ved godt, at firmaerne bruger

data til så meget som muligt.

Men

jeg synes, det er lidt shady.

For

eksempel at Snapchat logger min

lokation så aggressivt, kom alligevel

bag på mig. Jeg synes, data burde

være tilgængeligt, så almindelige

mennesker uden datakundskaber,

selv kunne gå på opdagelse i det.

Det ville være godt at få noget

åbenhed,

så det var nemmere at

overskue, hvad der er indsamlet”

Tjenester, vi har fået data fra:

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Designet til afhængighed

Ved at se på mønstre i data får vi et

indblik i, hvordan forskellige tjenester

gennem algoritmer lykkes med at kapre

vores opmærksomhed i tide og utide -

også når vi egentlig har planlagt at gøre

noget andet.

Regitze på 21 er flittig bruger af TikTok.

Inden hun blev præsenteret for data-

spejlet fortalte hun, at hun oplevede, at

TikTok kendte hendes præferencer.

“Jeg har følelsen af, at TikTok kender

mig rigtig godt. TikTok ved lige, hvad

jeg gerne vil se. Algoritmen er meget

bedre end f.eks. Instagrams algoritme.”

Et eksperiment for NRK bekræfter, at

TikTok er utroligt effektiv til målrette

indhold til sine brugere. Mediet fik en

robot til at gå efter indhold omkring

muskelopbygning, og efter at have

swipet bare tre timer handlede

halvdelen af det præsenterede indhold

om at opbygge muskler (NRK 2022).

I Regitzes dataspejl kan vi direkte

aflæse, hvordan især TikTok og

Snapchat lykkes med at tiltrække

hendes opmærksomhed, også når hun

har sat sig for at studere. En helt

konkret dag, den 30. august 2022, er

hun i gang med studiet og søger på

“convert

to polar coordinates in array”.

Men så stjæler TikTok opmærk-

somheden og de næste 45 minutter

kæmper studiet og TikTok om pladsen,

indtil TikTok vinder. Mønsteret kan vi

genfinde mange gange i Regitzes log, og

det er nok en situation, som mange af

os kan genkende.

Selv i børnehøjde finder vi eksempler

på, at indhold bliver udviklet på en

måde, så det bogstavelig talt er svært

at kigge væk. I Pernilles data kan vi se,

at hendes børn er glade for at se på

YouTube-kanalerne Cocomelon, som er

blandt verdens mest populære børne-

videoer (New York Times 2022).

Cocomelon ejes af amerikanske

Moonbug Entertainment, men findes

også på det danske YouTube. En artikel

i New York Times beskriver, hvordan

udviklerne af børnevideoerne jævntligt

afholder tests, hvor børn ned til 2 år

sættes foran to skærme: Én med det

nye Cocomelon-afsnit, og én, hvor en

voksen laver kedelig ting, f.eks. hælder

kaffe op eller går til frisøren. Hvis barnet

bliver distraheret og kigger på den

“kedelig skærm”, bliver det noteret.

Hermed ved Moonbug Entertainment,

hvor de skal skrue op for farver eller

action, så barnet ikke kigger væk næste

gang (New York Times 2022).

Mange af de teknologier, der fylder i

vores hverdag - især sociale medier -

er designet til at fastholde vores

opmærksomhed, og det ser ud til at

have konsekvenser. En undersøgelse

fra VIVE viste i december 2022, at børn

og unge i disse år ændrer adfærd som

følge af sociale mediers indtog. Børn er

mindre fysisk sammen end tidligere,

fordi sociale medier kan give følelsen

af, at man er sammen med sine venner.

Samtidig viser undersøgelsen en stærk

sammenhæng mellem søvntid og

skærmbrug. Jo flere timer foran skærm,

des større er andelen af børn, der sover

for lidt. Næsten 60 pct. af dem, der ser

på skærm mere end 6 timer om dagen,

sover for lidt. Måske netop fordi, det er

svært at give slip? (Vive, Ottosen m.fl.

2022, s. 65)

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Data fra 8 tjenester afslører

Regitzes hverdag ned i

mindste detalje

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Regitze er naturligvis godt klar over, at

hun bruger en hel del tid på TikTok,

men det kommer alligevel bag på

hende, at næsten 3 timer af hendes

gennemsnitlige dag bliver brugt på at

se TikTok-videoer:

Jeg synes, jeg bruger meget tid på

det. Men jeg kan også sygt godt lide

det. Det er rart at afstresse med sjove

kattevideoer. Det er rart at tagge min

kæreste i søde ting. Men jeg ville ønske,

at jeg kunne komme ned på 2 timer.

Jeg synes, tre timer er virkelig meget.”

Jeg synes, at man jævnligt skulle

have mulighed for at sige: ‘Nu skal

denne app slette alt om mig –

selvfølgelig med oplysninger om, hvad

en sletning indebærer”.

Samme toner lyder fra Pia:

Jeg tænker på rejsekortet. Hvorfor

skal de beholde data så længe? De har

jo kun brug for det, indtil de har

afregnet mellem selskaberne. Bagefter

har de intet at bruge det til. I hvert fald

ikke på en måde, hvor det er linket til

en bestemt person”

Det er et gennemgående tema blandt

deltagerne, at de licensbetingelser,

som man siger ‘ja’ til, når man instal-

lerer forskellige apps, er vanskelige at

forstå og gennemskue. Derfor ender de

fleste med at acceptere dem uden at

have sat sig grundigt ind i indholdet.

Som Louise udtrykker det:

Man får jo en hel telefonbog, når

man bliver spurgt, om man vil være

med. Det ville være nemmere og

tydeligere, hvis man fik måske fem

overskrifter at forholde sig til. Det vil

være godt med en form for regulering,

så man ved, hvad man siger ja til, når

man trykker ‘ja’.”

Flere deltagere giver udtryk for, at der

burde være en større grad af gennem-

sigtighed i licensbetingelser – og en

større tilgængelighed i forhold at styre

dataindsamlingen. Det er både

væsentligt, at information om data-

indsamling skrives i et letforståeligt

sprog, men også at det bliver let at

reagere på. Som Camilla foreslår, skulle

muligheden for at slette data gerne

poppe frem af sig selv.

Hvad siger vi ja til?

Oplysninger om indsamling og

anvendelse af brugernes data skal

indgå i en tjenestens privatlivs- eller

datapolitik. Når vi downloader apps og

godkender licensbetingelser eller

klikker ja til cookies, siger vi ofte “ja” til

forskellige former for dataindsamling.

Men selvom alle vores deltagere har

klikket “ja” til licensbetingelserne for de

tjenester, de benytter, står det alligevel

ikke klart for dem, hvilke data der bliver

indsamlet. Således bliver Regitze

forbavset over at se, at Snapchat

gemmer de snaps (små beskeder), som

forsvinder i app’en på hendes egen

telefon. Pia aner ikke, at Tesla laver 12

registreringer i sekundet, når hun kører

bil. Og Louise reagerer på, at Facebook

kan følge med i, hvad hun laver uden for

Facebooks egen app.

Deltagerne i dataspejlet har ligeledes

svært ved at forstå, hvorfor data skal

opbevares så længe, som det er

tilfældet. Camilla mener at:

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Disse tanker ligger i tråd med den tyske

professor på Princeton University, Jan-

Werner Müller

, der netop argumen-

terer for, at gennemsigtighed ikke er

nok. Der er brug for større

“accessibility”, større tilgængelighed, i

relation til tech-virksomhederne og

deres dataindsamling.

Ønsket om gennemsigtighed og

tilgængelighed gælder i høj grad også i

forhold til hvem, der modtager data, og

hvad de anvendes til. Datamaterialet

viser, at en stor del af de tjenester,

deltagerne bruger, videresælger

brugernes data til tredjepart. Pernille

fortæller, at hun er gået udenom TikTok,

netop fordi hun er bekymret for, hvad

data bliver brugt til:

Det er potentialet i, hvad data kan

bruges til. Helt bevidst har jeg valgt

ikke at være på TikTok, selvom jeg

arbejder med unge, og det er mediet,

man kommer i kontakt med dem på.

Jeg er ikke tryg ved, at en kinesisk

virksomhed får adgang til mine data og

potentielt vil kunne bruge dem til alt

muligt.”

Uvisheden er utryghedsskabende. Og i

flere tilfælde bliver deltagerne over-

raskede over at se, hvilke af deres apps

der indsamler data med henblik på

reklame, tracking og videresalg. For

Regitze er det eksempelvis overrask-

ende, at hendes ”uskyldige” spil Cats &

Soup indsamler og videresælger

hendes data:

Det er vildt, at ”Cats & Soup”, som

virkelig er det mest uskyldige spil, man

kan finde, alligevel indsamler og bruger

min lokation. Det undrer mig faktisk!"

Vores dataspejlsøvelse viser, at selvom

de forskellige tjenester har indhentet

samtykke fra deres brugere for at

indsamle og videresælge bestemte

data, er der næppe tale om et

informeret

samtykke. Vores deltagere

ved alle, at der bliver indsamlet data

om dem: Men hvilke data der indsam-

les, hvilke der videresælges og til hvem,

står uklart.

At det er uklart og uigennemskueligt,

hvilke data der bliver indsamlet om én,

er for netop Onur grunden til, at han i

stort omfang forsøger at begrænse

dataindsamlingen.

At begrænse dataindsamlingen er

blevet en modreaktion for mig. Jeg har

det egentlig okay med, at de indsamler

data, men de skal gøre det klart, hvad

de indsamler, og hvad de bruger det til.

Det er ikke fair game, som det foregår i

dag. Det er en følelse af, at ”vi tager

noget fra dig, og så gør vi det så kom-

pliceret, at du ikke forstår, hvad vi laver,

og så tjener vi penge på det.” Det er

dét, der pisser mig af. Der burde

komme mere lovgivning om at sim-

plificere de kontrakter, du skriver under

på.”

Oplæg i Folketinget d. 29. November

2022 https://dipd.dk/arrangementer/is-

tech-changing-our-trust-in-politics

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Befolkningssurvey

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Viden om

dataindsamling

I dette kapitel undersøger vi befolk-

ningens viden om dataindsamling. Det

er ikke en simpel øvelse. Vi har grebet

det an ved både at spørge til befolk-

ningens selvvurderede viden, deres

selvoplevede indsats for at forstå

emnet, og så har vi testet deres

faktiske kendskab til en række forhold

omkring dataindsamling.

Der er selvsagt en vis sammenhæng

mellem disse mål, men langt fra 1:1.

Dataindsamling ser nemlig ud til at

være et emne, hvor det er svært at

vide, hvor meget man egentlig ved. Og

selvom man har gjort et hæderligt

forsøg på at forstå, hvilke data der

indsamles om én, har man ikke nød-

vendigvis en oplevelse af, at man

forstår, hvad der foregår. Eksempelvis

svarer mange respondenter rigtigt på

faktuelle udsagn om dataindsamling,

men uden at de selv vurderer at have

indgående viden om emnet.

En af forudsætningerne for at forstå,

hvordan data indsamles og anvendes

af forskellige aktører er, at man i et vist

omfang forstår, hvad data er - f.eks. at

forskellige data kan sammenkøres,

analyseres, videresælges og anvendes

til profilering. Derfor undersøger vi

også, hvordan man opfatter data, og

hvad man opfatter som data.

Analysen er udarbejdet på baggrund af

en repræsentativ befolkningsunder-

søgelse, suppleret med indsigter fra

dataspejlene og eksisterende litteratur

om holdninger til dataindsamling. Se

mere om befolkningsundersøgelsen i

tekstboksen nedenfor.

Spørgeskemaundersøgelsen:

Spørgeskemaundersøgelsen er udført i

samarbejde med Voxmeter, som har stået for

indsamling af data og bidraget til kvalitetssikring

af spørgeskema. Undersøgelsen er foregået

gennem telefoninterviews for at sikre en så

repræsentativ dataindsamling som muligt. Med

denne strategi opnås flere besvarelser fra den del

af befolkningen, der gør begrænset brug af online

tjenester, og særligt giver det en bedre

repræsentation af den ældre del af befolkningen,

sammenlignet med webbaseret spørgeskema.

Samtidigt udtrækker Voxmeter en tilfældig

stikprøve blandt alle tilgængelige telefonnumre,

frem for blandt et fast panel, der frivilligt eller mod

en form for betaling svarer på skiftende

undersøgelser.

Der er indsamlet i alt 1.502 besvarelser i

perioden 27. oktober - 18. november 2022.

Besvarelserne er vejet på køn og alder med hhv.

højeste og laveste faktor på 1,42 og 0,89. Dvs.

under- og overrepræsenterede gruppers svar er

maksimalt blevet vægtet op med 1,42 eller ned

med 0,89 for at sikre repræsentativitet i forhold

til befolkningen.

I løbet af dette kapitel præsenteres forskelle og

sammenhænge mellem variabler udelukkende,

hvis der er tale om statistisk signifikante

forskelle med 95 procents signifikansniveau,

udregnet med en Chi2-test. I figurer, hvor mere

end to variabler er krydset, er de signifikante

forskelle markeret med en stjerne (*).

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Generel forståelse for, at

online aktivitet skaber

data

I figur 1 har vi spurgt undersøgelsens

deltagere, hvorvidt de opfatter en

række aktiviteter som data-skabende

eller ej. Alle aktiviteterne genererer

data, men som det fremgår af figuren,

er der forskel på, om de bliver opfattet

sådan i befolkningen.

Figur 1: Mener du at følgende aktivitet

genererer data?

Dine søgninger på f.eks.

fx Google

Dine søgning er på

Google

Når du klikker rundt på

Når du klikker rundt på hjemmesider

hjemmesider

At bevæge sig undt med m

At bevæge sig

rundt med

obil en i

lomm

mobilen i lommen

Bill

af dig på sociale medier

Billeder

eder af dig på social e medier

udbydernes dataindsamling over-

vældende, når det præsenteres for en.

Figuren viser også, at brug af rejsekort

og udskrivning af medicin hos lægen i

mindre grad end de øvrige aktiviteter

vurderes som noget, der skaber data.

Det kan hænge sammen med, at

dataindsamling fra rejsekort og

medicinudskrivning sker på baggrund

af en handling i den fysiske verden i

modsætning til de andre aktiviteter.

Det er dog overraskende, at hele 42

procent af respondenterne ikke har en

forventning om, at digital indtjekning på

en tog- eller busstation genererer data,

når mange ser ud til at vide, at deres

lokation registreres gennem mobil-

telefonen.

94%

93%

85%

71%

69%

58%

51%

At se TV/film på

At se TV/ film på en

en streaming-

tjeneste

str eam ing tjeneste

At tjekke ind

og ud med rejsekortet

og ud med rejse-

At tjekke ind

kortet

Når din læge udskriver medicin

dig

Når din l æge udskriver medicin til

Halvdelen af befolkningen

opfatter data som en

abstrakt størrelse

At mange ikke er klar over, hvornår der

genereres data, kan hænge sammen

med, hvordan de opfatter data. Forstår

man data som en abstrakt størrelse,

der befinder sig et sted ude i cyber-

space, så kobles konkrete aktiviteter

som brug af rejsekort, lægens ud-

skrivning af medicin eller for den sags

skyld streaming af film og musik måske

ikke til begrebet. Har man omvendt et

kendskab til den konkrete karakter af

data, så er det sandsynligvis lettere at

forstå, hvor og hvordan information om

ens adfærd kan indsamles, lagres,

kategoriseres, videresælges og

anvendes.

På den måde kan ens opfattelse af data

have betydning for, om man har

tilstrækkelige forudsætninger for at

kunne forstå og handle på

dataindsamling.

Ingen af ovenstående

Der er en klar bevidsthed i befolkningen

om, at mange af de - især online –

aktiviteter, man foretager sig, genererer

data. Næsten alle respondenter

opfatter søgninger på Google og besøg

på hjemmesider som aktiviteter, der

sætter digitale aftryk. Derudover svarer

hele 85 procent, at de opfatter dét at

bevæge sig rundt med mobilen i

lommen som data-genererende. Det

indikerer, at langt størstedelen af

befolkningen er klar over, at der sker en

form for sporing, uden at de direkte

foretager sig noget “aktivt” med deres

telefon. Som eksperimentet med

dataspejlet kunne afsløre, er netop

denne form for utilsigtet og ubevidst

datadeling noget, der gør tjeneste-

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Figur 2 viser, hvordan respondenterne

opfatter data: Abstrakt og

uhåndgribeligt eller konkret og

håndgribeligt. Halvdelen af

respondenterne svarer, at de opfatter

det som det første - abstrakt og

uhåndgribeligt. 41 procent svarer, at de

opfatter det som konkret og

håndgribeligt, imens de resterende 9

procent har svaret ‘ved ikke’.

Figur 2: Vil du sige, at du generelt

opfatter data, der indsamles om dig,

som noget konkret og håndgribeligt

eller som abstrakt og uhåndgribeligt?

Ved ikke

delvist afspejler deres faktiske viden.

Den fremgangsmåde har vi også

benyttet i denne undersøgelse. Figur 3

viser, at de fleste føler, at ved ‘lidt’ eller

‘noget’, mens under 1 ud af 7 svarer, at

de ved ‘meget’, og lige så mange svarer

‘ingenting’. Samlet peger det ikke på en

udpræget høj selvtillid, hvad angår

viden om dataindsamling, på trods af at

digitaliseringen for længst har gjort sit

indtog i forskellige dele af danskernes

hverdag. Dette stemmer overens med,

at halvdelen af respondenterne op-

fatter dataindsamling som abstrakt og

uhåndgribelig.

Figur 3: Hvor meget føler du, du ved

om den dataindsamling, der sker, når

du bruger apps og hjemmesider?

Konkret og

håndgribeligt

Meget

13%

Noget

34%

Lidt

39%

Ingenting

14%

41%

Abstrakt og

uhåndgribeligt

50%

Der er således en stor del af befolk-

ningen, for hvem data er en flyvsk

størrelse, hvorfor eksempelvis

forretningsmodeller baseret på data-

indsamling må være svære at forstå.

Subjektiv viden om

dataindsamling

Det er svært at måle befolkningens

faktiske viden om et emne gennem en

survey. I surveyundersøgelser spørger

man derfor ofte til befolkningens

vurdering af deres egen viden inden for

et givent område, omend at det kun

Samtidigt kan man argumentere for, at

det kan være særligt svært at vurdere,

hvor meget man ved om netop data-

indsamling. Indsamling og anvendelse

af data foregår i et vist omfang skjult

for offentligheden, og selvom forskellige

tjenester teknisk set informerer om

deres dataindsamling gennem privat-

livsindstillinger, licensaftaler og cookies,

så er det ikke ensbetydende med, at

brugeren læser og forstår, hvad det

indebærer. Studier argumenterer da

også for, at virksomheder, der baserer

forretningsmodellen på dataindsamling,

aktivt benytter forskellige designvalg

og strategier, der forvirrer brugerne

gennem såkaldt

corporate obfuscation

(Draper & Turow 2019). Det kommer

eksempelvis til udtryk ved, at det kan

være vanskeligt at fravælge data-

indsamling, eller at privatlivserklæringer

og servicevilkår er skrevet i et svært

tilgængeligt sprog.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Man kan således godt have en oplevel-

se af at blive informeret, uden at føle, at

man ved ret meget om indsamlingen af

data. Det kan måske forklare, hvorfor de

fleste svarer, at de ved ‘noget’ eller ‘lidt’

om emnet.

Som en nuancering kan vi se på,

hvordan man vurderer sin egen viden,

når man hhv. i høj grad, i nogen grad, i

mindre grad eller slet ikke har forsøgt

at forstå, hvilke data der indsamles om

én. Dette er præsenteret i figur 4.

Figur 4: I hvor høj grad har du forsøgt

at forstå, hvilke data der indsamles

om dig fordelt på selvvurderet viden

om data

I høj grad

53%

27%

13% 7%

Dette paradoks udtrykkes af flere af

interviewpersonerne i undersøgelsen.

Eksempelvis Onur, der har gjort en stor

indsats for at sætte sig ind i dataind-

samling, og aktivt forsøger at begrænse

den. Alligevel vurderer han at

”jeg ved

ingenting om, hvor meget der er der-

ude”.

Camilla har lignende oplevelse:

”Jeg forholder mig løbende til det

[dataindsamling], men sagen er, at det

er usynligt, hvad der sker omme

bagved. Så det kan man jo faktisk ikke

vide ret meget om. Jeg slår som regel

lokationsdata fra – undtagen de app’s

og spil, hvor selve formålet er at

registrere steder og kilometer” .

Vi ved, at der indsamles

data, men i mindre grad

hvornår og hvordan

Da det kan være svært at vurdere sit

eget vidensniveau om dataindsamling,

forsøger vi at komme befolkningens

viden nærmere gennem en form for

test. Respondenterne er blevet

præsenteret for syv udsagn om data-

indsamling, hvor de er blevet bedt om

at vurdere, hvorvidt udsagnene er

rigtige eller forkerte. Fire af dem er

rigtige; tre er forkerte. Respondenterne

har fået mulighed for at svare ‘jeg ved,

det er rigtigt’, ‘jeg ved, det er forkert’,

‘jeg tror, det er rigtigt’, ‘jeg tror, det er

forkert’ eller ‘jeg ved ikke, om det er

rigtigt eller forkert’. Med de svarmulig-

heder har vi forsøgt at gøre det klart, at

man ikke behøver at være helt sikker

for at kunne svare. Med det ønsker vi at

undgå, at dem, der føler sig på udebane

i den digitale verden, blot svarer ‘ved

ikke’, selvom de faktisk kender til

svaret. For samtidigt at undgå, at folk

gætter uden at kende svaret, præsen-

teres respondenterne for ved ikke-

kategorien af intervieweren, modsat

ved de øvrige spørgsmål, hvor respon-

denterne skal svare ‘ved ikke’ på eget

initiativ.

I nogen grad

17%

51%

28%

I mindre grad

30%

52%

12%

Slet ikke

21%

45%

29%

Meget

Selvvurderet viden

Noget

Lidt

Ingenting

Figuren viser, at der er en tydelig

sammenhæng mellem, hvor meget man

har forsøgt at forstå dataindsamling, og

hvor meget man synes, man forstår.

Eksempelvis fremgår det, at over halv-

delen (53 pct.) af dem, der i høj grad

har forsøgt at sætte sig ind i, hvad der

indsamles af data om dem, også føler,

at de ved meget om dataindsamling.

Omvendt kan det dog overraske, at der

ikke er et endnu større sammenfald.

Hver femte af dem, der i høj grad har

forsøgt at forstå dataindsamling,

oplever at forstå lidt eller ingenting.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Figur 5 viser svarfordelingen til hver af

de syv udsagn. Der er en bred forstå-

else for de grundlæggende elementer

omkring dataindsamling: At apps og

hjemmesider indsamler information

om brugernes aktivitet, at de tjener

penge på at sælge brugeres data, og

at data bliver brugt til at forudsige

folks forbrug. Kun 5-10 procent svarer

‘ved ikke’ eller forkert til disse udsagn.

Der er færre, der har viden om,

hvornår apps indsamler data, og

hvornår de ikke gør. Her er det kun

omkring hver fjerde, der

ved,

hvad det

rigtige svar er. Det ene udsagn handler

om Facebooks dataindsamling gen-

nem andre apps: “Man undgår, at

Facebook følger med i, hvad man

foretager sig på andre apps ved at

lukke for Facebook-app’en”. Til det

udsagn har 4 ud af 10 enten svaret

forkert eller svaret ved ikke, og kun 23

procent ved, at dette udsagn er falsk.

Informationen om, at Facebook

registrerer, hvad man foretager sig på

andre apps, kom ligeledes bag på flere

deltagere i dataspejlet.

42 procent af respondenterne kender

ikke til muligheden for at kræve sin

data slettet af en app eller en

hjemmeside, og kun omkring hver

fjerde ved, at dette er muligt. Det er

på trods af, at det er en af de

rettigheder, man har som EU-borger

ifølge GDPR-lovgivningen fra 2018.

Det udsagn, som absolut flest svarede

forkert på, handler også om lovgivning

omkring indsamling af data. Der er

ikke

strammere lovgivning for, hvad en

offentlig app, såsom e-boks eller

MitID, må indsamle af data, end der er

for private apps. Det er imidlertid kun

17 procent, der ved eller tror, at dette

ikke er tilfældet. Denne udbredte

misforståelse eller manglende viden er

særlig interessant i lyset af, at der

samtidigt er en væsentlig større

tryghed ved dataindsamling fra

offentlige myndigheder end fra private

virksomheder. Man kan spørge sig

selv, om denne tryghed til dels

skyldes en forkert opfattelse af, hvad

offentlige myndigheder må indsamle.

Det vender vi tilbage til på side 78.

Figur 5: Ved du eller tror du at nedenstående udsagn er rigtige eller forkerte?

Mange

og hjemmesider gemmer inform ation om, hvor

apps

apps og hjemmesider gemmer information om, hvor

ofte

bruger dem, og hvad man foretager

sig

på dem

ofte man

man bruger dem, og hvad man foretager

sig

på dem

Mange

hjemmesider bruger data til at forudsige folks

Mange apps og

apps og hjemmesider bruger data til at forudsige

folks forbrug

forbrug

Mange gratis apps

penge på at sælge brugeres data til

Mange gratis apps tjener

tjener penge på at sælge brugeres data

til andre

andre

61%

33%

SANDT

65%

28%

SANDT

59%

30%

3% 6%

SANDT

Hvis man kun accepterer nødvendige cookies, kan m an IKKE

være sikker på, at hjemmesider ikke registrerer, hvad man

være sikker på,

sig på dem

foretager

at hjemmesider ikke registrerer, hvad man…

Man undgår IKKE, at Facebook

med i, hvad man foretager

Man undgår, at Facebook følger

følger med i, hvad man

sig på andre apps ved at lukke for Facebook-app’en.

foretager sig på andre apps ved at lukke for Facebook-…

EU-borgere kan kræve

app- eller hjemmesideudbyder,

EU-borgere kan kræve af en

af en app- eller hjemmeside-

udbyder,

sletter alle de data, de har

har om dem

at de

at de sletter alle de data, de

om dem

Hvis man kun accepterer nødvendige cookies, kan man

30%

48%

11% 4% 8%

FALSK

23%

37%

12%

23%

FALSK

27%

31%

16%

23%

SANDT

Der er

strammere

lovgivning for, hvad en offentlig app,

app,

IKKE

strammere

lovgivning for, hvad en offentlig

som

e-boks eller MitID, må indsamle af data, end der er for

som e-boks eller MitID, må indsamle af data, end der er for…

private apps

14%

41%

25%

16%

FALSK

Kender svaret (ved)

Kender ikke svaret (tror)

Ved ikke

Kender svaret (tror)

Kender ikke svaret (ved)

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Mænd ved lidt mere om

data end kvinder

En opgørelse fra Eurostat (2021) viser,

at omkring 70 procent med en IT-

uddannelse i Danmark er mænd, og

undersøgelser peger på, at mænd

samlet set har større IT-kompetencer

end kvinder (F.eks. Algoritmer, Data og

Demokrati 2021). Kønsforskellene kan

være relevante at se på af flere årsager.

Særligt er der fra erhvervslivet et ønske

om at få flere ind i IT-branchen. Et

andet perspektiv, som denne under-

søgelse har fokus på, er eventuelle

strukturelle eller kulturelle kønsforskelle

i, hvor meget man værner om sit

privatliv, og hvor meget man ubevidst

udsættes for målrettet indhold fra

apps og hjemmesider.

Vores resultater peger på, at mænd

oplever at have en større viden om

data end kvinder. 53 procent af mænd-

ene i undersøgelsen føler, at de ved

meget eller noget om dataindsamling,

imod 40 procent af kvinderne.

Figur 6: Hvor meget føler du, du ved

om den dataindsamling, der sker, når

du bruger apps og hjemmesider?

Kvinde

En ulempe ved at opgøre forskellene

gennem selvvurderet viden er dog, at

kulturelle normer kan spille ind på hhv.

mænd og kvinders selvforståelse i

forhold til deres viden om data. Da

mænd ofte omtales som mere IT-

kyndige end kvinder, kan det få betyd-

ning for den måde, man placerer sig

selv i forhold til IT-kompetencer.

Det er derfor interessant, om denne

subjektive oplevelse af kendskab til

datadeling også afspejler sig, når man

spørger til konkrete udsagn. Men også

her kan man rejse den bekymring, at

dominerende kulturelle forventninger

vil påvirke respondenternes besvarel-

ser. Helt konkret kunne man forestille

sig, at forventninger til kvinders IT-

kompetencer sammenlignet med

mænds kunne gøre flere kvinder usikre

på deres faktiske viden og derfor

tilbøjelige til at svare ‘ved ikke’, selvom

de egentlig godt kender svaret. Således

kan undersøgelser som denne fungere

som en selvopfyldende profeti.

For at imødekomme dette problem, har

vi givet mulighed for at svare ‘Jeg tror,

det er rigtigt’ og ‘Jeg tror, det er

forkert’. I opgørelsen medregnes

således både dem, der ‘ved’ det rigtige

svar og ‘tror’ det rigtige svar. Resul-

taterne ses i figur 7, og de signifikante

forskelle på mænd og kvinder er

markeret med * ud for udsagnet. I 4 ud

af 7 vidensudsagn svarer mændene

signifikant mere rigtigt end kvinderne -

også når ‘tror’-muligheden medregnes.

33%

45%

14%

Mand

19%

34%

13%

Meget

Noget

Lidt

Ingenting

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Figur 7: Procentdel rigtige besvarelser (sammenlagt tror og ved kategorier)

Mange

og hjemmesider gemmer inform ation om, hvor

apps

apps og hjemmesider gemmer information om, hvor

ofte man

man bruger dem, og hvad man foretager

sig

på dem

ofte

bruger dem, og hvad man foretager

sig

på dem

Man undgår, at Facebook følger med i, hvad man foretager

sig på andre apps ved at lukke for Facebook-app’en.

sig på andre apps ved at lukke for Facebook-app’en1.

57%

61%

75%

81%

93%

94%

87%

93%

54%

62%

14%

21%

94%

96%

Hvis man

sikker

accepterer nødvendige cookies,

hvad

m an

være

kun

på, at hjemmesider ikke registrerer,

kan

man

være

foretager sig på dem

sikker på, at hjemmesider ikke registrerer, hvad man…

Mange apps og

og hjemmesider

bruger

data til at

at forudsige

Mange apps

hjemmesider

bruger

data til

forudsige

folks forbrug

Mange gratis apps tjener penge på

på at sælge

brugeres

data

Mange gratis apps tjener penge

at sælge

brugeres

data

til andre

til andre *

Hvis man kun accepterer nødvendige cookies, kan man

EU-borgere kan kræve af en app-

en app- eller

EU-borgere kan kræve af

eller hjemmeside-

hjem mesideudbyder, at de sletter alle de data, de har om…

udbyder, at de sletter alle de data, de har om dem

strammere lovgivning for, hvad en offentlig

app,

Der er

Der er strammere lovgivning for, hvad en offentlig

app, som

som e-boks eller MitID, må indsamle af data,

der er

er for

e-boks eller MitID, må indsamle af data, end

end der

for…

private apps

Kvinde

Mand

Vores undersøgelse understøtter

således eksempelvis konklusionerne i

projektet Algoritmer, Data og Demo-

krati (2021), nemlig at der er en ulighed

mellem mænd og kvinder i kendskabet

til dataindsamling. Forskellene ved de

enkelte udsagn er dog højst 8 procent-

point og afspejler således ikke en stor

videnskløft mellem kønnene.

Et interessant supplerende spørgsmål

er, hvad denne forskel skyldes. En nær-

liggende forklaring kan være, at flere

mænd uddanner sig til og arbejder i IT-

faglige jobs. En anden mulig forklaring

kan være en kulturelt betinget

interesse for IT og data, som gør, at

flere mænd end kvinder har sat sig ind i

forhold omkring dataindsamling. Denne

forklaring understøttes af, at flere

mænd end kvinder i denne under-

søgelse har gjort meget for at forstå,

hvilke data der indsamles om dem, jf.

figur 8.

Figur 8: I hvilken grad har du forsøgt

at forstå, hvilke data der indsamles

om dig?

Kvinde

27%

41%

27%

Mand

13%

32%

30%

24%

I hø j grad

Slet ikke

I no gen grad

Ved ikke

I m indre grad

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Holdninger &

bekymringer

Der kan være både fordele og ulemper

ved, at virksomheder indsamler data fra

brugernes online aktivitet og målretter

indhold til den enkeltes profil. På den

ene side giver det en mere relevant og

vedkommende oplevelse som bruger,

hvilket kan være med til, at vi over-

hovedet ønsker at benytte tjenesten.

På den anden side kan det opleves som

ubehageligt at blive “overvåget”, og

nogle vil mene, at der er tale om påvirk-

ning grænsende til manipulation, når vi

præsenteres for indhold, som vi har

svært ved at slippe, eller som præger

vores tanker, holdninger og forbrug.

Denne splittelse er tydelig blandt res-

pondenterne i undersøgelsen, hvor der

er omtrent lige så mange positive som

negative tilkendegivelser på forskellige

aspekter af dataindsamling.

Besvarelser på spørgsmål til holdninger

og bekymringer er kun præsenteret for

halvdelen af stikprøven. Den øvrige -

tilfældigt udvalgte - halvdel fik oplæst

noget information om dataindsamling,

og har derfor et andet vidensmæssigt

udgangspunkt for at besvare spørgs-

målene. Vi skal i et særskilt afsnit

undersøge, om denne ekstra informa-

tion har en effekt på deres besvarelser

af holdningsspørgsmålene.

Det vækker både ubehag

og tilfredshed, at app-

udbyderne kender os

Vi spørger i denne undersøgelse ind til

forskellige forhold ved dataindsamling,

som både kan opleves positive og

negative. Det gælder målretning af

indhold på baggrund af dataindsamling

af hhv. private og offentlige aktører, og

det forhold at app-udbydere blandt

andet tjener penge på at videresælge

brugeres data.

Spørgsmålene deler vandene, som vist i

figur 9 på næste side. Der er størst

utilfredshed med, at dataindsamling

kan bruges til at målrette annoncer (50

procent er negative eller meget

negative) og med selve det forhold, at

mange gratis apps tjener penge på at

videresælge data (49 procent er

negative eller meget negative). Der er

større tilfredshed med, at dataindsam-

lingen giver mulighed for at tilpasse

online indhold og services efter ens

interesse for hhv. private app-udbyde-

re (35 procent er negative eller meget

negative) og offentlige aktører (28

procent er negative eller meget

negative).

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Figur 9: Hvor positiv eller negativ er

du over for følgende forhold om

dataindsamling?

Når

Når offentlige myndigheder

offentlige m yndigheder

indhenter data om dig, er

indhenter data om dig, er det

det muligt for dem at

muligt for dem at målrette

målrette tilbud og

behandlinger specifikt til dig

tilbud og behandlinger…

Når apps og hjem mesider

Når apps og hjemmesider

indsam ler data om dig, er

indsamler data om dig,

det

for dem at tilpasse

muligt

muligt for dem at

tilpasse annoncer til dig

annoncer til dig

Når apps og hjemmesider

Når apps og hjem mesider

indsamler data om dig,

det

indsam ler data om dig, er

det muligt for dem at

muligt for

indhold efter dine

dem at tilpasse

tilpasse

indhold efter dine interesser

interesser

43%

18%

24% 5%

Vi stoler på egen dømme-

kraft, men er bekymrede

for det, vi ikke selv kan

kontrollere

Figur 10 viser fordelingen af besvarelser

på, hvor bekymrende man opfatter

forskellige forhold og scenarier ved

dataindsamling. Det gælder både

bekymringer for at blive påvirket

personligt og bekymringer af mere

samfundsmæssig karakter, såsom

påvirkning af befolkningens holdninger

op til et valg.

Figur 10: Hvor bekymret er du for:

At data om dig bliver stjålet

eller delt med andre ved et

40%

31% 15% 13%

eller delt med andre ved et

uheld

At tech-giganter som Google

At tech-giganter som

og Facebook får stor magt

Google og Facebook får stor

33%

32% 15% 17%

gennem indsam

indsamling og

magt gennem

ling og salg af

salg af data

data

At befolkningens holdninger

adfærd bliver

holdninger

befolkningens

påvirket af

28%

25% 20% 23%

og adfærd bliver påvirket af

målrettede annoncer, fx i

målrettede annoncer,

valg

forbindelse m ed et

f.eks.

forbindelse med et valg

At offentlige myndigheder har

data om dig, som du ikke kan

13% 16% 26%

At offentlige myndigheder

43%

har data om dig, som du ikke

styre brugen af

kan styre brugen af

At virksom heder har data om

At virksomheder har data

dig, som du ikke kan styre

25%

30% 22% 22%

om dig, som du ikke kan

brugen af

styre brugen af

At fo rskellige apps

At forskellige apps regi-

registrerer, hvor

befinder dig

strerer, hvor du

du befinder

dig

16% 24%

24%

33%

4 25%

19%

40%

11%

35%

23%

28% 6%

Mange apps tjener penge på

at videresælge din data

kan derfo r

tilbyde gratis

kan derfor

tilbyde gratis

adgang til

til deres app

adgang

deres app

17%

29%

35%

14%

Meget positiv

Hverken eller

Meget negativ

Positiv

Negativ

Ved ikke

På den måde afspejler besvarelserne

på de fire spørgsmål den dobbelthed,

at tjenesterne på den ene side kan gøre

hverdagen lettere med hjemmesider og

apps, der fungerer godt, og som til-

byder relevant indhold, men at det på

den anden side kan føles utrygt eller

ubehageligt, at mere eller mindre

ukendte tjenester indsamler, videre-

sælger og bruger data om én.

Samme splittelse er at finde blandt

flere af vores dataspejlsdeltagere. Om

sin Coop-app fortæller Pia:

“Der vil jeg

gerne have tilbud på varer, som jeg er

interesseret i (..) så der er jeg okay

med, at de kan se mit forbrugsmønster.

Jeg får jo selv noget ud af det.”

Men

parallelt med denne tilfredshed er hun

bekymret for, hvad data ellers kan blive

brugt til:

“Min største bekymring er

markedsføring, så længe jeg ikke er

afhængig af offentlig forsørgelse eller

risikerer mulige straffe fra forsikrings-

selskaber og lignende.”

At dine holdninger bliver

påvirket af målrettede

8%13% 21%

annoncer

At dit forbrug bliver påvirket

af målrettede annoncer

12% 25%

af målrettede annoncer

56%

Meg et beky mret

Bekym ret

Lidt beky mret

Ikke bekymr et

Ved ikke/ikk e relevant

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Den bekymring, der deles af flest res-

pondenter, er risiko for at data bliver

stjålet eller delt ved et uheld (71

procent er bekymrede eller meget

bekymrede). Mange er også

bekymrede eller meget bekymrede for

store tech-virksomheders magt

gennem indsamling og salg af data (i alt

65 procent).

Over halvdelen er meget bekymret eller

bekymret for, at befolkningens hold-

ninger og adfærd bliver påvirket af

målrettede annoncer. Der er derimod

langt færre, der er bekymrede for selv

at blive påvirket af målrettede annon-

cer. Kun 8 og 7 procent er meget

bekymrede for, at deres holdninger

eller forbrug bliver påvirket af målret-

tede annoncer, og over halvdelen af

respondenterne er slet ikke bekymrede

for dette. Denne tendens kan både

skyldes en opfattelse af, at man selv

evner at holde annoncer ud i strakt arm

og derfor ikke påvirket af dem, eller at

vi generelt ikke tror på påvirknings-

kraften ved annoncer. Den første

forklaring er sandsynligvis den mest

dominerende, da vi netop er bekym-

rede for, at annoncer skal påvirke

befolkningens holdninger og adfærd.

Med andre ord tror mange, at annoncer

har en påvirkningskraft, når det gælder

befolkningen som helhed, men mener,

at de selv er i stand til at stå imod, eller

at det ikke har nogen betydning,

hvorvidt de selv bliver påvirkede. Som

Regitze udtrykker det:

“Jeg føler mere,

at det er et samfundsmæssigt

problem, end at det handler om mig

personligt.”

Det er en interessant problematik, at vi

er bekymrede for, hvad dataindsamling

kan bruges til på befolkningsniveau,

men at vi ikke er bekymrede for selv at

blive påvirket. Således bliver vi for-

mentlig mindre tilskyndede til at gøre

foranstaltninger, der begrænser data-

indsamling om os.

Paradokset kan også handle om, at vi er

mest bekymrede for det, der er ude af

vores egne hænder, og som vi ikke kan

kontrollere. Eksempelvis viser under-

søgelsen en relativt stor bekymring for,

at virksomheder har data, som man

ikke selv kan styre brugen af (60

procent er bekymret eller meget be-

kymret). Det på trods af, at kun omkring

20 procent er bekymret eller meget

bekymret for annoncers påvirkning. Det

ukendte og ukontrollerbare ser ud til at

gøre os utrygge. Som Pernille udtrykker

det:

Det med hele tiden at føle sig

overvåget er ikke en rar tanke. For

hvem er det, der følger med? Hvorfor

følger de med? Og hvad skal de bruge

det til? Det er rarere, at man selv kan

tage stilling. Det bliver lidt spionagtigt:

‘Der går én bag ved mig’.

Pernilles beskrivelse illustrerer netop

denne utryghed ved den potentielle og

ukendte overvågning, hvor man hverken

har kendskab til, hvad der overvåges, af

hvem eller hvorfor. For den

amerikanske professor Shoshana

Zuboff, er denne hemmeligholdelse et

af aspekterne i det, hun kalder

overvågningskapitalismens tidsalder.

Dataindsamling i det omfang, det finder

sted i dag, er ifølge hende muliggjort af,

“den menneskelige tilværelse

betragtes som et frit tilgængeligt rå-

materiale for hemmelige kommercielle

metoder med henblik på indhentning,

forudsigelse og salg”

(Zuboff 2019: 11).

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Vi er utrygge ved private

aktører og trygge ved

offentlige

Ligeså bekymrede vi er for, at private

aktører indsamler data, som vi ikke kan

styre brugen af, lige så ubekymrede er

vi for, at offentlige myndigheder gør det

samme. Tæt på dobbelt så mange er

bekymrede eller meget bekymrede for,

at private virksomheder har data om

én, som man ikke kan styre brugen af,

som hvis det er offentligheder myndig-

heder, der har data (se figur 10).

Samme tendens går igen ved spørgs-

mål om, hvor tryg man er ved at dele

data med hhv. offentlige myndigheder,

tech-virksomheder eller andre private

udbydere af apps og hjemmesider.

Figur 11: Hvor tryg eller utryg er du

ved, at følgende organisationer

indsamler data om dig?

Offentlige

myndigheder

Besvarelserne viser, at knap to ud af tre

respondenter er utrygge eller meget

utrygge ved, at private aktører

indsamler data om dem. Det spiller

ingen synlig rolle, hvorvidt der er tale

om tech-virksomheder, som Google og

Facebook, eller andre private udbydere

af apps og hjemmesider. Så selvom

mange også svarede, at de var bekym-

rede for magtkoncentrationen hos

netop tech-virksomheder gennem

dataindsamling, så er man lige så tryg

eller utryg ved, at data indsamles af

andre private udbydere.

Derimod er der langt større tryghed

ved dataindsamling fra offentlige

myndigheder. Over halvdelen af

respondenterne er trygge eller meget

trygge ved, at det offentlige indsamler

data, og kun hver fjerde er utryg eller

meget utryg.

Det tyder på, at befolkningen i højere

grad har tillid til det offentlige end til

private aktører, når det kommer til at

dele data om sig selv.

42%

23%

19% 6

Andre private

udbydere

apps

udbydere af

af apps

11%

og hjemmesider

hjem mesider

Tech-giganterne, fx

Tech-giganter, f.eks.

Google og Facebook

12%

24%

47%

15%

23%

45%

17%

Meget tryg

Hverken eller

Meget utryg

Tryg

Utryg

Ved ikke

Dette kan ses i kontekst af, at mange

måske har en mindre forståelse for,

hvilke data de offentlige myndigheder

indsamler. På spørgsmålet om, hvad

man oplever som data, er registreringer

fra rejsekort og udskrivning af medicin

de aktiviteter, som færrest opfatter

som data (hhv. 58 og 51 procent), mens

næsten alle opfatter Google-søgninger

som noget, der genererer data. Lige-

ledes svarer langt størstedelen af

respondenterne (66 procent) fejlagtigt,

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

at de tror eller ved, at offentlige apps

såsom e-boks eller MitID har stram-

mere lovgivning omkring indsamling af

data end private apps. Således kan der

potentielt eksistere en falsk eller mis-

forstået tryghed ved dataindsamling

fra offentlige myndigheder, fordi man

ikke kender lovgivningen og omfanget

af dataindsamling.

Forskellen i tryghed kan dog også

bunde i en stor tillid til, at det offentlige

dels generelt anvender data for vores

eget bedste, og at staten står til

regnskab på en anden måde end den

private sektor. Denne holdning er

blandt andet repræsenteret af

dataspejls-deltageren Karoline, der

forklarer, at hendes bekymring er

forbundet med private virksomheders

motivation for at tjene penge:

Intuitivt tænker jeg, det er mere

okay [at dele data] med en offentlig

aktør, end en privat virksomhed, fordi

de [private virksomheder] har et formål

om at tjene penge, og at der er større

risiko for, at de bruger min data på en

måde, jeg ikke synes er rar, end en

offentlig aktør ville gøre.

Den modsatte holdning er dog også

repræsenteret hos flere af dataspejls-

deltagerne, der er kritiske overfor at

dele data med det offentlige. Camilla

understreger bl.a. sin bekymring for

statens magt:

Det kan lyde skørt, men på sin vis er

jeg faktisk mest skeptisk over for at

give data til det offentlige, og det er,

fordi staten har en helt anden magt

over borgerne. (…) Der er en særlig

magtrelation, der trods alt ikke er til et

privat firma.

Om man er mest tryg ved at dele data

med offentlige eller private aktører, kan

hænge sammen med, hvilke potentialer

og risici, man tillægger anvendelse af

data. Men undersøgelsen her under-

streger i hvert fald, at danskerne bredt

set er tryggere ved, at offentlige

aktører indsamler data om dem, end de

er ved private.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Sammenhæng

mellem viden &

holdninger

I det følgende undersøger vi, om det

ændrer ved ens holdning til data-

indsamling, hvis man får mere viden

om, hvad der sker med ens data.

Som tidligere nævnt anvender vi

forskellige typer af spørgsmål til at ind-

fange befolkningens vidensniveau,

herunder den selvvurderede viden og

en test af konkrete vidensudsagn. Til at

undersøge sammenhængen mellem

viden om, og holdninger til, datadeling,

tager vi udgangspunkt i den selv-

vurderede viden. Den selvvurderede

viden handler om respondenternes

generelle kendskab til dataindsamling,

hvorimod vores test af responden-

ternes viden tager udgangspunkt i

konkrete udsagn og afdækker deres

faktiske viden inden for nogle

specifikke områder.

Efterfølgende præsenterer vi et ekspe-

riment, hvor vi ser på respondenternes

reaktion, hvis de bliver præsenteret for

information om dataindsamling. Med

det forsøger vi at nærme os en kausal

virkning af øget viden på folks

holdninger og bekymringer.

Ingen entydig sammen-

hæng mellem holdninger

& viden

Overordnet set er der kun et begræn-

set sammenfald mellem bestemte

holdninger til dataindsamling og

vidensniveauet om emnet. Der er ingen

tendens til, at en høj viden skulle føre til

en mere positiv eller negativ indstilling

over for at modtage målrettet indhold

på baggrund af en tjenesteudbyders

dataindsamling.

Derimod er der en svag, men statistisk

signifikant tendens til, at dem med lav

selvvurderet viden er mere negativt

indstillede over for målrettede an-

noncer end dem med høj selvvurderet

viden.

Figur 12: Holdning til målrettede

annoncer fordelt på selvvurderet

viden om dataindsamling

Ingen

viden

Lidt

viden

Noget

viden

Meget

viden

20%

17%

61%

29%

17%

52%

31%

22%

48%

33%

24%

42%

Positiv

hverken/eller

Negativ

ved ikke

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Ligeledes er der en tendens til, at

personer med lav selvvurdereret

viden er mere negative over for, at

apps tjener penge på at videresælge

data, og at de anvender data til at

tilpasse annoncer til dig.

Figur 13: Selvvurderet viden om data

fordelt på holdning til, at apps

videresælger data for at være gratis

Ingen

viden

Lidt

viden

Noget

viden

Meget

viden

15%

25%

58%

større kendskab til dem, eller at man

har større blik for nogle af de positive

ting, videresalg af data og målretning

af annoncer kan medføre for én.

I figur 14 nedenfor ses sammen-

hængen mellem selvvurderet viden og

bekymring for forskellige forhold, der

er relateret til dataindsamling. Figuren

viser procentdelen, der er bekymret

eller meget bekymret, og farverne

repræsenterer, hvor meget man føler,

at man ved om dataindsamling.

Overordnet tyder resultaterne på, at

der ikke er nogen nævneværdig

sammenhæng mellem det

selvvurderede vidensniveau og

bekymringer for dataindsamling. Der

ser ud til at være enkelte forskelle,

men der er få tendenser til, at

bekymring hhv. stiger eller falder med

øget viden. Tendensen, der springer

mest i øjnene og er statistisk signifi-

kant (markeret med *), er bekym-

ringen for, at befolkningens holdninger

16%

22%

29%

32%

51%

46%

26%

Positiv

28%

hverken/eller

45%

Negativ

ved ikke

Vi kan ikke sige, hvad der ligger bag

denne sammenhæng, men en for-

klaring kan være, at man i højere grad

har accepteret præmissen for at

benytte gratis apps, når man har et

Figur 14: Procentdel bekymrede/meget bekymrede for [udsagn] fordelt på

selvvurderet viden om data

At data om

bliver stjålet eller delt

delt med andre

At data

dig

dig bliver stjålet eller

med andre ved

uheld

ved et uheld

At tech-giganter som Google og Facebook får stor magt

*At tech-giganter som Google og Facebook får

gennem indsamling og salg

salg af

stor magt gennem indsamling og

af data

data

At befolkningens holdninger og adfærd bliver påvirket af

At befolkningens holdninger og adfærd bliver

målrettede annoncer, fx i

annoncer, f.eks. ved valg

påvirket af målrettede

forbindelse med et valg

At offentlige myndigheder har data om dig,

dig, som

ikke

At offentlige myndigheder har data om

som du

kan styre

du ikke kan styre brugen

brugen af

At virksomheder har data

data

dig, som

som du ikke

styre

At virksomheder har

om dig,

du ikke kan

kan

brugen af

styre brugen af

At forskellige apps registrerer, hvor du befinder dig

At dine holdninger bliver påvirket af målrettede

At dine holdninger bliver påvirket af målrettede annoncer

annoncer

At dit forbrug bliver påvirket af målrettede

At dit forbrug bliver påvirket af målrettede annoncer

annoncer

18%

21%

17%

15%

16%

15%

25%

38%

36%

44%

22%

30%

34%

52%

44%

68%

74%

71%

57%

65%

68%

67%

35%

48%

56%

57%

52%

Ved meget om data

Ved noget om data

Ved lidt om data

Ved ingenting om data

24%

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

adfærd bliver påvirket af målrettede

annoncer. Her er et højere vidensniveau

associeret med større bekymring.

Resultaterne tyder således på, at

dataindsamling er et komplekst emne,

hvor ens holdninger ikke nødvendigvis

hænger sammen med, hvor meget man

ved. Det stemmer overens med øvrig

forskning, som viser, at folk ofte har

modsatrettede holdninger, når det

kommer til spørgsmål om data-

indsamling og anvendelse af data. Man

kan godt på én gang se fordele og

muligheder, og samtidig bekymre sig

om potentielle skadelige virkninger (se

f.eks. Kennedy m.fl. 2020). Oven-

stående figurer indikerer netop dette -

at øget viden både kan tydeliggøre

mulighederne med brug af data til

målrettet indhold, men samtidigt kan

være forbundet med øget frygt for de

negative konsekvenser, det kan have,

når virksomheder indsamler og

anvender personspecifik data.

Det er dog vigtigt at pointere, at disse

resultater ikke siger noget om kausali-

tet mellem holdning og viden - det kan

lige så godt være en bestemt holdning,

der går forud for større viden, som det

kan være det modsatte. I det følgende

forsøger vi at komme nærmere, hvilken

betydning viden har for folks

holdninger.

Eksperiment: Hvordan

påvirker øget viden vores

holdning til datadeling?

I befolkningssurvey’en laver vi et

eksperiment: Inden spørgsmålene om

holdninger og bekymringer præsente-

res, får en tilfældigt udvalgt halvdel af

respondenterne læst en tekst om ind-

samling og videresalg af lokationsdata

op. Formålet med eksperimentet er at

afprøve, hvorvidt det gør en forskel for

folks holdninger, hvis de bliver præsen-

teret for konkret og virkelighedsnær

viden.

Vignet-metoden: Et sociologisk

laboratorium

Metoden med at give respondent-

grupper forskellig information eller

spørgsmål kaldes split-ballot og

anvendes ofte i surveyforskningen til

at undersøge, hvilken effekt forskellige

typer eller rækkefølger af spørgsmål

har på de følgende besvarelser.

Desuden læner vi os op af den

såkaldte vignetmetode, som går ud på

at præsentere respondenter eller

interviewpersoner for nogle scenarier

eller historier - vignetter - som de skal

tage stilling til. I bogen

“Vignetmetoden: Sociologisk metode

og redskab til faglig udvikling” (2012)

beskriver Ejrnæs og Monrad metoden

som et sociologisk laboratorium, da

man som forsker netop har mulighed

for at skrue på isolerede faktorer i de

forskellige vignetter og undersøge

virkningen af disse.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Tekst om datadeling i survey:

Nogle af de gratis apps, du har på din smartphone, sender konstant

oplysninger om, hvor du er til selskaber, som lever af at videresælge

din data.

Det norske medie NRK har vist, at man for 35.000 kr. kunne købe

GPS-data fra 140.000 norske mobiltelefoner fra en data-forhandler.

NRK kunne identificere ejerne, og fandt f.eks. frem til en almindelig

mand, der hed Karl. De kunne se, hvor han boede, hvor han

arbejdede, og hvornår han fik sit første barn, for mens Karl gik rundt

på sygehuset, sendte mobilen konstant hans GPS-lokationer afsted.

NRK kunne også finde folk på krisecenter, psykiatriske institutioner

og militære baser, som måske ikke ønskede at blive fundet.

Lignende data om danskere kan købes af alle, der er interesserede i

at vide, hvor folk er.

Teksten, som blev læst op for respon-

denterne, er en forkortet version af en

artikelserie, som blev bragt af det

norske public service medie NRK i

2020 – du kan læse teksten, som

indgik i surveyen, ovenfor.

Teksten er forsøgt holdt konkret og

nøgtern. Historien omtaler ikke noget

om misbrug af data eller brugernes

påvirkning, da den ikke skal bære præg

af en skræmmekampagne. Den

beskriver dog nogle af de forhold, som

fremhæves af skeptikere omkring

dataindsamling, nemlig at data sælges

til andre aktører end dem, som

brugeren har kendskab til, og at mange

af vores apps overvåger vores færden

ned til konkrete GPS-koordinater.

Teksten har således også affektiv værdi

ud over den informative.

Forventningen er, at respondenter, der

får læst historien op, vil blive mere

bekymrede for indsamling af lokations-

data og mere negative over for, at

indsamlet data kan videresælges til

tredjepart.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Vi påvirkes af konkret

viden om salg af data

Som nævnt beskriver historien fra NRK

særligt to forhold omkring dataind-

samling: At vi konstant fortæller en

række af vores apps, hvor vi befinder

os, og at disse meget konkrete

oplysninger er til salg for enhver, der vil

købe det. Resultaterne peger på, at

respondenternes holdning til disse

forhold ændres, når de er blevet

præsenteret for historien.

Figur 15 viser, at 67 procent af dem, der

er blevet præsenteret for historien, er

negative omkring det forhold, at mange

apps tjener penge på at videresælge

data fra deres brugere. Blandt den

anden halvdel af respondenter er

tilsvarende 49 procent negative over

for denne forretningsmodel.

Figur 15: Hvad er din holdning til

"Mange apps tjener penge på at

videresælge din data og kan derfor

tilbyde gratis adgang til deres app”

Det er interessant, at vi ser en så stor

forskydning i holdningen til tjeneste-

udbydernes forretningsmodel, selvom

begge grupper forholder sig til den

samme kendsgerning: At mange apps

kan være gratis, fordi de videresælger

brugernes data. Det eneste, der adskil-

ler den ene gruppe fra den anden, er, at

den har fået yderligere information om,

hvilken type af data, der kan være tale

om, og hvem der kan købe dem.

Eksperimentet viser således, at hvis

man får præsenteret en konkret

historie om faktisk dataindsamling, så

er man tilbøjelig til at være mere

negativ over for videresalg af

persondata.

Historien fra NRK medfører derimod

ingen ændring i holdningerne til, at hhv.

private virksomheder og offentlige

aktører anvender data til at målrette

indholdet i deres tjenester.

Information gør os mere

bekymrede

Med eksperimentet kan vi også

iagttage en holdningsændring i forhold

til den konstante indsamling af

lokationsdata gennem forskellige apps.

Som det fremgår af figur 16 på næste

side, er der 7 procentpoint flere blandt

de informerede respondenter, der er

meget bekymrede for indsamling af

lokationsdata end i den øvrige gruppe,

og tilsvarende færre er slet ikke

bekymrede.

Har IKKE fået

NRK-historie

19%

29%

49%

Har fået

NRK-historie

11%

21%

67%

Hv erken/eller

negativ

Positiv

Der er ikke forskelle i køn, alder og geografi imellem

de to grupper.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Figur 16: Hvor bekymret er du for, at

forskellige apps registrerer, hvor du

befinder dig?

Har IKKE fået

NRK-historie

16%

24%

33%

offentlige myndigheder har data om

én, og at tech-virksomheder koncen-

trerer deres magt gennem data-

indsamling.

Selvom disse forhold ikke indgår

direkte i NRK-historien, så er de alle

relaterede til det forhold, at der

indsamles data, hvis omfang og

anvendelse holdes skjult for brugeren.

Her er desuden tale om forhold, man

ikke selv kan kontrollere, hvilket også

er kendetegnende for de mest

udbredte bekymringer blandt respon-

denterne i det hele taget, som vi så i

forrige afsnit. Øget information ser

omvendt ikke ud til at medføre en

ændring i, hvorvidt man er bekymret

for selv at blive påvirket af målrettet

indhold, som netop var den mindst

udbredte bekymring blandt respon-

denterne.

Har fået

NRK-historie

Meget bekymret

23%

28%

22%

25%

Bekymret

lidt bekymret

ikke bekym ret

Udover at gruppen, der har fået læst

historien fra NRK højt, reagerer med

større bekymring over for forhold

direkte relateret til den konkrete

historie (figur 15 og 16), så viser der sig

samtidig et generelt større omfang af

bekymringer hos denne gruppe.

Figur 17 viser f.eks. at det gælder

bekymringer for, at befolkningens

holdninger påvirkes af målrettet

indhold; at hhv. virksomheder og

Figur 17: Procentdel bekymrede/meget bekymrede for [udsagn] fordelt på om de

har fået NRK historien oplæst eller ej

At tech-giganter som Google og Facebook får stor

magt

indsamling og salg

og salg

magt gennem

gennem indsamling

af data

At virksomheder

data om dig, som du

du ikke

At virksomheder har

har data om dig, som

ikke kan

kan

styre brugen af

At befolkningens holdninger og adfærd bliver

påvirket af målrettede annoncer,

påvirket af målrettede annoncer, f.eks.

fx i forbindelse

forbindelse med et valg

med et valg

At forskellige apps registrerer, hvor

befinder dig

At forskellige apps registrerer, hvor du

du befinder dig

At offentlige myndigheder har data om dig, som

At offentlige myndigheder har data om dig, som du

du ikke kan styre brugen af

ikke kan styre brugen af

29%

38%

Har ikke fået oplæst historien

Har fået oplæst historien

40%

51%

55%

65%

53%

61%

65%

70%

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Påvirkningen kan skyldes

mere viden eller stærkere

følelser

Forskellen i bekymringerne mellem de

to respondentgrupper kan have flere

forklaringer. Den mest oplagte

forklaring er, at vi gennem historien fra

NRK har givet gruppen en ny indsigt i

dataindsamling gennem apps, og at

denne viden gør dem mere bekymrede.

Det viser sig imidlertid, at den norske

undersøgelse af dataindsamling giver

stort set det samme udslag blandt

dem, der i forvejen føler, at de ved

noget eller meget om indsamling af

data, som blandt dem, der føler, at de

ved lidt eller ingenting om det. Hvis

holdningsændringen alene skyldes

information, må historien fra NRK have

bidraget med ny viden, så flere af dem

med en høj selvvurderet viden er blevet

yderligere oplyste.

En anden forklaring kan være, at

eventuelle bekymringer føles mere

præsent og derfor stærkere, når man

netop er blevet præsenteret for

historien. At man ved at få gentaget sin

viden og måske få den sat ind i en

konkret kontekst, udvikler sin holdning

til dataindsamling. Det var nogenlunde

sådan, deltagerne i dataspejlet

reagerede. De var på mange områder

ikke overraskede over den omfattende

dataindsamling, men det gjorde

alligevel et markant indtryk at blive

præsenteret for dataindsamlingen i en

konkret sammenhæng, og flere

udviklede et mere kritisk perspektiv på

emnet undervejs.

En tredje forklaring kan være, at

respondenterne ikke kun er påvirket af

historiens informative værdi, men også

af den affektive. Det skal særligt ses i

relation til de afsluttende sætninger

om, at lokationsdata også kan give

adgang til at observere folk, der ikke

ønsker det, og at alle i princippet kan

købe datamaterialet. Forskning peger

på, at følelser spiller en vigtig rolle for

folks forståelse af og holdninger til data

(Kennedy m.fl. 2020). Dermed kan

bekymringen ses som et udtryk for, at

de informerede respondenter svarer i

overensstemmelse med, hvad de føler,

de burde svare, når de er blevet

præsenteret for historien fra NRK

(Alvesson 2012). Dette er særligt en

tendens, der gælder ved kvalitative

interviews, men såkaldt

social

desirability

er også et velkendt

fænomen inden for surveyforskning

(Thagaard 2017:10).

Således vil vi ikke foregive, at der er en

simpel kausal sammenhæng mellem

øget viden og bekymringer for data-

indsamling. Eksperimentet viser, at vi

godt kan forvente reaktioner i form af

ændrede opfattelser, når vi udsættes

for historier om dataindsamling. De

forskellige forklaringsrammer bør dog

testes og undersøges, for at vi kan

komme nærmere, hvilke præcise effek-

ter det har at oplyse befolkningen

yderligere om dataindsamling.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Håndtering af

dataindsamling

Den relativt udbredte utryghed og

bekymring over for dataindsamling ser

ud til at afspejle sig i en aktiv indsats

for at begrænse deling af data med

tjenesteudbydere. Mange tager

forskellige tilgængelige værktøjer i brug,

men størstedelen føler alligevel, at de

burde gøre mere, end de gør. I dette

afsnit ser vi på, hvad folk stiller op med

dataindsamlingen, og særligt hvad der

holder dem tilbage fra at tage flere

forholdsregler, end de gør. Vi bygger

videre på den forskning, der viser, at

mange oplever en

digital resignation

omkring dataindsamling og forholder

sig passivt, selvom de er bekymrede.

Figur 18: Gør du jævnligt brug af

følgende, for at begrænse data der

bliver indsamlet om dig?

Du vælger "a fvis

eller "kun

Du vælger "afvis alle"

all e" eller "kun

nødvendige"

nødvendige" cookies

cook ies

75%

63%

40%

31%

29%

28%

27%

18%

Du fra væl ger best emt e apps el ler

fravælger bestemte apps

hjem mesider

eller hjemmesider

Du sletter cookies fra din

Du sl ett er

computer

cookies fra din computer

Du slår ansig tsgenkendelse fr

fra på

slår ansigtsgenkendelse

a på

din smartphone / i

ell er i konkret e

din sm artphone

konkrete apps

Du aktiverer "inkognito" eller

Du akt iverer "inkog nit o"

"private mode" på din

ell er "pr ivat e

mode" på din internetbrowser

internetbrowser

Du benytter en

browser, der har et

Du benytt er en

browser, der har

højt niveau af priva tlivsbeskyt tel se

højt niveau af privatlivsbeskyt.

Du bruger en

krypteret

tjeneste t il

bruger en

krypteret

tjeneste

til e-mails eller

ell er beskeder

e-m ails

beskeder

Du læser licensbetingelser

grundigt igennem, inden

g rundigt

ig ennem , inden du a ccepter er dem

accepterer dem

Ingen af ovenstående

apps

Befolkningen forsøger at

begrænse indsamlingen

af data om dem

Der findes en række forskellige meto-

der og værktøjer til at begrænse de

data, der bliver indsamlet om én. Nogle

er mere tilgængelige, såsom at vælge

“kun nødvendige” cookies, når man får

mulighed for det. Andre værktøjer

kræver en mere aktiv stillingtagen -

eksempelvis valget af browser eller

beskedtjeneste - og viden om, hvordan

man benytter dem. Derudover er det

muligt helt at vælge bestemte apps og

hjemmesider fra for at undgå data-

indsamling.

Figur 18 viser, at det mest udbredte

greb for at begrænse dataindsamling er

at afvise cookies. Tre ud af fire respon-

denter vælger jævnligt “afvis alle” eller

“kun nødvendige” cookies. Ligeledes

ser vi, at 40 procent jævnligt sletter

cookies fra deres computere.

Mellem en tredjedel og en fjerdedel af

respondenterne benytter hhv. en

krypteret tjeneste til e-mails eller

beskeder, benytter en browser med høj

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

privatlivsbeskyttelse, aktiverer

‘inkognito’ eller ‘private mode’ på

browseren, eller slår ansigtsgen-

kendelse fra på deres smartphone.

Væsentligt færre læser jævnligt

licensbetingelserne grundigt igennem,

inden de accepterer dem (18 procent).

Det kan dog alligevel siges at være et

overraskende højt tal, da det som regel

kræver en større indsats fra brugeren

at gå dem igennem.

Af figur 18 fremgår det også, at to

tredjedele af befolkningen helt fravæl-

ger bestemte apps eller hjemmesider

for at begrænse de data, der bliver

indsamlet om dem. Det ligger i tråd

med Incentives undersøgelse for

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

(2020), som viste, at 45 procent har

undladt at handle på bestemte

platforme pga. bekymring for

dataindsamling.

Det er med andre ord almindeligt, at

man begrænser sin online adfærd for at

undgå dataindsamling. Det ser vi også

eksempler på blandt deltagerne i

dataspejlet. Eksempelvis undgår

Pernille TikTok, Onur undgår (så vidt

muligt) Google og Pia undgår stort set

nyhedssites for ikke at sidde fast i

ekkokamre. Hun fortæller:

Jeg ville have det rigtig skidt med at

være afhængig i mit nyhedsflow af

sådan nogle algoritmer. Det er nok, at

min musik er havnet i et rabbit hole.

Men mine nyheder! Det gør jeg noget

for at undgå. Jeg kigger stort set ikke

på nyhedssites, og jeg ser næsten kun

på flow-nyheder.

En samlet iagttagelse er, at mange

tager forskellige redskaber i brug for at

begrænse dataindsamling. De mest

anvendte er dem, der er tilgængelige

for alle, uanset kendskab og

kompetencer: At afholde sig fra visse

apps eller at vælge restriktive cookie-

indstillinger, når man får muligheden for

det. De muligheder, der kræver mere

tid og viden, er der færre, der

benytter.

Vi producerer data &

håndterer datadeling

forskelligt på tværs af

alder

Der er næppe nogen tvivl om, at det

danske samfund er blevet markant

mere digitaliseret i løbet af de seneste

årtier – det er netop årsagen til, at

indsamling og anvendelse af data på

kort tid er blevet en afgørende faktor

for verdens største virksomheder. Vi

ser da også i denne undersøgelse, at

online tjenester udgør en stor del af

befolkningens hverdag. Figur 19 viser,

hvilke almindelige aktiviteter man

jævnligt udfører gennem en app eller

en hjemmeside. Langt størstedelen af

respondenterne læser nyheder via

online tjenester og bruger sociale

medier, og to tredjedele hhv. køber

større forbrugsgenstande online og

betaler med en app, når de handler

fysisk.

Figur 19: Online aktivitet

Læse nyheder

84%

79%

65%

63%

45%

Tjekke opslag, bil leder og videoer på

videoer på

le medier

medier

socia

sociale

Tjekke opslag, billeder og

Indkøb af tøj, elektronik

Indkøb af tøj, el ektr onik ell

eller boligindretning

bol igindretning

Betaling

fysisk e butikk er, fx m ed

Beta ling

fysiske butikker,

f.eks. med

Mobilepa y

Mobilepay

Registrering af puls, søvn, skr idt ell er

Registrering af puls, søvn,

lignende

skridt eller lignende

Indkøb af

dagligvarer,

Indkøb af

dagl igv arer , fx gennem

17%

neml

nemlig.com

f.eks. gennem

ig.com

Ingen af ovenstående

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Digitale tjenester er med andre ord en

vigtig del af vores daglige gøremål.

Karoline, der deltog i dataspejlet,

fortæller, hvordan de fylder for hende:

Jeg går med mit Apple-watch hver

dag og bruger min telefon til alt. Den

vækker mig om morgenen, min

indkøbsliste er på, så jeg kan dele den

med min kæreste, og jeg skriver noter,

så jeg ved, hvad jeg skal huske at lave.

Jeg bruger den rigtig, rigtig meget. Min

computer er åben mange timer af

døgnet til at se serier, lave arbejde -

altså alt muligt.

Og Camilla forklarer, hvordan telefonen

nærmest er begyndt at blive en fysisk

del af hende:

Jeg bruger min telefon rigtig meget

(..) jeg tror, jeg bruger den i hvert fald

6-7 timer hver dag. (..) Den er med mig

overalt. Og det er jo egentlig ret vildt,

at man har svært ved at efterlade sin

telefon i et andet rum nærmest. På den

måde bliver det en mere integreret del

af vores liv.

Med digitaliseringens relativt nylige

indtog er det forventeligt, at brugen af

digitale tjenester er større blandt de

yngre generationer, der er vokset op

med den. Det bekræftes af figur 20,

hvor procentdelen, der benytter apps

og hjemmesider til almindelige

aktiviteter, falder i takt med, at alderen

stiger.

Figur 20: Online aktivitet fordelt på

alder

Ingen af de nævnte

aktiviteter

Ingen af

ovenstående

Registrering af puls,

Registrering af

søvn, skridt eller

puls,

lignende

skridt eller

søvn,

lignende

Læse nyheder

Tjekke opslag,

billeder og videoer

på sociale medier

Indkøb

Indkøb af tøj,

af tøj,

elektronik eller

eller

elektronik

boligindretning

Indkøb af

dagligvarer, f.eks.

dagligvarer,

gennem nemlig.com

Betaling i fysiske

butikker,

med

butikker, f.eks.

fx med

Mobilepay

50%

100%

70+

60-69 år

50- 59 år

40-49 år

30-39 år

18-29 år

Det er særligt brug af sociale medier,

online shopping og registrering af puls,

søvn, skridt eller lignende, hvor de

yngre adskiller sig markant fra de ældre

aldersgrupper ved et mere omfattende

forbrug. Og mens 11 procent af respon-

denterne over 70 år ikke benytter

nogen digitale tjenester til ovenstående

aktiviteter, gælder det 0 procent af de

18-29 årige.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Det betyder, at de yngre aldersgrupper

som udgangspunkt deler flere

informationer om deres gøren og laden

med virksomheder og myndigheder,

medmindre de også gør mere for at

begrænse dataindsamlingen om dem.

Men det ser ikke ud til at være tilfældet

- i hvert fald ikke entydigt, som det

fremgår af figur 21.

Figur 21: Gør du jævnligt brug af

følgende for at begrænse data, der

bliver indsamlet om dig?

Ingen af

Ingen

nedenstående

Figuren viser, at de de yngre

aldersgrupper har signifikant større

tendens til at anvende “inkognito” eller

“private mode” på deres browser, så

deres søgehistorik holdes skjult, men

derudover er der ingen tendens til, at

de unge gør mere for at begrænse

dataindsamling om dem. Tværtimod er

der dobbelt så mange blandt den

ældste aldersgruppe, der læser

licensbetingelser grundigt igennem,

som blandt de yngre aldersgrupper.

Figuren viser også, at fravalg af apps og

hjemmesider for at undgå data-

indsamling er mere udbredt blandt de

ældre aldersgrupper. Det kan hænge

sammen med, at digitale tjenester

spiller en større rolle i hverdagen for de

yngre aldersgrupper end for de ældre.

Det gælder særligt sociale medier, men

der er også en større del af deres

uddannelsesrelaterede aktiviteter, der

foregår online, såvel som deres kultur-

forbrug (se f.eks. Kulturvaneunder-

søgelsen, Danmarks Statistik 2021).

Således svarer 80 procent af de 18-29

årige, at de anvender apps og

hjemmesider, fordi deres behov for at

benytte de pågældende tjenester vejer

tungere end behovet for

privatlivsbeskyttelse. Det samme

svarer kun 56 procent af de 60-69

årige og 47 procent af gruppen over 70

år (Danmarks Statistik, 2021).

Denne forskel kan naturligvis også

hænge sammen med, at de ældre er

mere bekymrede for konsekvenserne

ved dataindsamling, hvilket resulta-

terne af denne undersøgelse også

peger på. 17 procent af de 18-29 årige

er trygge eller meget trygge ved at dele

data med private tjenesteudbydere,

mens kun 8 procent er det i den ældste

befolkningsgruppe.

ovenstående

Du fravælger

bestemte apps eller

hjemmesider *

hjem mesider *

Du bruger en

krypteret tjeneste til

e-mails eller

beskeder

eller…

e-mails

Du slår ansigts-

Du slår

genkendelse fra på

ansigtsgenkendelse

din smartphone eller i

fra på din…

konkrete apps

Du sletter cookies fra

Du sletter cookies

din computer *

fra din computer *

Du vælger "afvis

alle"

eller "kun nødvendige"

eller

"kun

nødvendige" cookies

Du læser licens-

Du læser

betingelser grundigt

licensbetingelser

igennem, inden du

accepterer dem *

grundigt igennem,…

benytter

benytter en

browser,

der har et

der har

højt niveau af

højt niveau af…

privatlivsbeskyttelse

Du aktiverer

aktiverer

"inkognito" eller

"private mode" på

"private mode"

din

på…

internetbrowser *

50%

100%

70+

60-69 år

50- 59 år

40-49 år

30-39 år

18-29 år

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Privatlivsparadokset

Utryghed og bekymring omkring

dataindsamling burde logisk set føre

til, at folk gjorde en større indsats for

at begrænse de data, de deler. Det er

også til dels tilfældet. I figur 22 er

mulighederne for at begrænse, hvilke

data der bliver indsamlet, fordelt på,

hvor bekymret man er. Som mål for

bekymring har vi lagt 8 spørgsmål til

forskellige bekymringer sammen til en

enkelt variabel, som udtryk for

respondenternes bekymringsniveau.

Figuren viser en vis tendens til, at man

gør mere for at begrænse data-

indsamling, des mere bekymret man

er. Der er dog ikke enormt stor forskel

på, hvad hhv. de meget bekymrede,

noget bekymrede, lidt bekymrede

eller ikke bekymrede gør i praksis.

Har man svaret bekymret eller meget bekymret til

højst ét spørgsmål kategoriseres man som ’ikke

bekymret’, 2-3 spørgsmål er man ‘lidt bekymret’,

4-5 spørgsmål er man ‘noget bekymret’ og 6-8

spørgsmål er man ‘meget bekymret’.

Flere af forskellene er ikke statistisk

signifikante, og det er primært

gruppen, der slet ikke er bekymret,

som adskiller sig ved at bruge mindre

energi på at forskanse sig. Det, at højt

bekymringsniveau ikke nødvendigvis

fører til en høj grad af privatlivs-

beskyttelse, kaldes for

privatlivs-

paradokset

(Barth & Jong, 2017;

Dencik & Cable, 2017). Begrebet

refererer til det forhold, at brugere på

den ene side udtrykker bekymring for

deres digitale privatliv, men at de på

den anden side ikke gør meget for at

beskytte det.

I forskningslitteraturen findes en

række bud på, hvorfor man ser dette

mismatch mellem bekymringer på den

ene side, og faktisk handling og

privatlivsbeskyttelse på den anden.

Nogle af forklaringerne kan samles

under det, som eksempelvis Dencik og

Cable (2017) kalder for

digital

resignation:

At brugere af digitale

tjenester giver op i forhold til at

handle på dataindsamlingen. I

nærværende undersøgelse er der

Figur 22: Begrænsning af dataindsamling fordelt på bekymringsniveau

Du vælger "afvis

alle"

eller "kun nødvendige" cookies *

vælger "afvis

alle"

eller "kun nødvendige" cookies

63%

82%

79%

75%

69%

67%

64%

Du fravælger bestemte apps

apps

hjemmesider *

Du fravælger bestem te

eller

eller hjemmesider *

50%

Du sletter cookies fra din computer *

din computer *

Du sletter cookies fra

32%

39%

35%

25%

26%

31%

29%

27%

29%

31%

32%

21%

28%

27%

24%

19%

15%

44%

Du slår ansigtsgenkendelse fra på din smartphone

eller i

eller

konkrete apps *

Du benytter en browser, der

højt niveau

niveau af

Du benytter en browser, der har et

har et højt

privatlivsbeskyttelse

Du aktiverer "inkognito" eller "private mode" på din

internetbrowser *

23%

Du aktiverer "inkognito" eller "private m ode" på din

Du bruger en krypteret tjeneste til e-mails eller beskeder

Du læser licensbetingelser grundigt

igennem, inden du

Du læser licensbetingelser grundigt

igennem, inden

accepterer dem

Meget bekymret

Bekymret

Lidt bekym ret

Ikke bekymret

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

blandt andet mange, der ikke forstår,

hvad de kan gøre for at begrænse,

hvilke data der indsamles om dem. To

tredjedele af respondenterne svarer, at

de anvender apps og hjemmesider på

trods af den dataindsamling, der sker,

fordi de ikke kan overskue, hvordan de

skal begrænse dataindsamlingen. Og

blandt dem, der oplever data som

abstrakt og uhåndgribeligt, er det mere

end tre fjerdedele, der ikke kan over-

skue, hvordan de skal begrænse data-

indsamlingen. De fleste af dataspejls-

deltagerne italesætter også, at det er

uoverskueligt at begrænse, hvilke data

man deler. Selv Regitze, der studerer

data science, fortæller: ”Jeg

har selv

tænkt over hvor meget af min data, der

egentlig bliver givet videre. Jeg synes

det er uoverskueligt at vide, hvad der

egentlig bliver givet videre”.

Ligeledes

siger Pernille:

”Jeg kan ikke rigtig

gennemskue det [datadeling]. Det

bliver så stort og uoverskueligt.”

I figur 23 til højre ses, hvor meget

respondenterne har forsøgt at forstå

dataindsamling, hvorvidt de oplever

den foreliggende information som

forståelig, og i hvilken grad de tror, at

de eksisterende værktøjer har en

betydning for at kontrollere data-

indsamlingen.

Figuren viser, at det er meget varieret,

hvor meget respondenterne har sat sig

ind i dataindsamling. Over halvdelen

har svaret ‘i mindre grad’ eller ‘slet ikke’.

Omtrent ligeså mange oplever ‘i mindre

grad’ eller ‘slet ikke’, at cookie- og

privatlivsindstillinger er forståelige.

Svarene afspejler altså både et

begrænset engagement og en

oplevelse af, at det er et utilgængeligt

område. Det er nærliggende at

forestille sig, at de to ting hænger

sammen, da motivationen for at sætte

sig ind i dataindsamling sandsynligvis

mindskes, når informationen opleves

tung og utilgængelig. Ifølge forskerne

Draper & Turow (2019) er det en

bevidst strategi fra de virksomheder,

der baserer forretningen på data-

indsamling. Forskerne argumenterer for,

at virksomhederne aktivt kultiverer

denne følelse af forvirring og

resignation gennem forskellige

designvalg og strategier - eller det,

forskerne kalder

corporate obfuscation.

Figur 23: Forståelse og styring af

dataindsamling

hvilken

grad har du

hvilken

grad har

forsøgt at

forsøgt at forstå, hvilke

forstå, hvil ke data der indsamles

9% 29%

om dig?

data der indsamles om

dig?

I hvilken grad oplever

du, at

I hvilken grad oplever

du,

at beskrivelser

i c ookie- og

beskrivelser

i cookie-

10% 25%

privatlivsindstillinger er

og privatlivsindstillinger

forståelige

dig

er forståelige for

for dig

I hvilken grad tror du, at

I hvilken grad tror du, at du kan

du kan styre, hvilke data

sty re, hvilke data der indsamles

der indsamles om dig,

17%

om dig, gennem fx cookie- og

gennem f.eks. cookie- og

privatlivsindstillinger?

36%

25%

32%

27%

32%

44%

I høj grad

I mindre grad

Ved ikke

I nogen grad

Slet ikke

Fra svarfordelingerne i figur 23 er det

også bemærkelsesværdigt, at

størstedelen ikke tror, at de kan styre

dataindsamling gennem eksempelvis

cookie- og privatlivsindstillinger. Kun én

ud af fem tror, at dette ‘i nogen grad’

eller ‘i høj grad’ er muligt. Det indikerer

en anden dimension af den digitale

resignation: At dataindsamlingen er ude

af vores kontrol. Denne forklaring ser ud

til at være endnu mere udbredt, end at

man ikke forstår sinemuligheder for at

handle.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Således svarer hele 85 procent, at de

accepterer dataindsamling ved brug af

apps, fordi de ikke tror, det er muligt at

undgå. Og det handler ikke om, at de

bare er dovne og ikke har sat sig ind i,

hvordan de skal undgå dataindsamling.

Besvarelserne viser, at der generelt er

en manglende tro på, at man kan undgå

dataindsamling. Det gælder også dem,

der har forsøgt at sætte sig ind i,

hvordan de deler data med tjeneste-

udbydere. Det fremgår af figur 24, som

viser, forskellen mellem om man tror

eller ikke tror, det er muligt at undgå

dataindsamling fordelt på, hvor meget

man har sat sig ind i emnet. Der er en

svag (men signifikant) tendens til, at

dem, der ikke tror, det er muligt at

undgå dataindsamling, faktisk har gjort

mere for at forstå dataindsamlingen,

end den anden gruppe. Således kunne

det se ud til, at et større engagement i

emnet kan føre til større resignation.

Figur 24: I hvilken grad har deltagere

forsøgt at forstå dataindsamling for

de to grupper, som hhv. tror og ikke

tror på, at det reelt er muligt at undgå

dataindsamling

Jeg tror,

svaret at

Folk der har

det reelt

de ikke

muligt at undgå

tror det reelt er muligt at

undgå datadeling¨

datadeling

”Jeg prøver at minimere det

[datadeling], men der er mega mange

rabbit holes”,

fortæller han. Derfor var

han heller ikke meget overrasket over,

at vi kunne finde ganske personlige

data om ham i dataspejlsøvelsen, på

trods af han er ret vidtgående i sin

adfærd for at begrænse dataind-

samlingen.

Er cookieindstillinger

empowerment eller

irritationsmoment?

Respondenternes brug af cookie-

indstillinger taler ligeledes ind i en

oplevelse af digital resignation. Selvom

de fleste aktivt regulerer indsamling af

data gennem cookieindstillinger, så

oplever 59 procent af respondenterne,

at de i mindre grad eller slet ikke forstår

beskrivelserne i cookie- og privatlivs-

indstillinger. Figur 25 viser, at der kun er

en begrænset (men signifikant) forskel

på at forstå cookieindstillinger blandt

dem, der forsøger at regulere cookies,

og dem, der ikke gør. 37 procent af

dem, der regulerer cookieindstillinger,

forstår dem i nogen eller høj grad. Det

samme gælder 30 procent af dem, der

ikke regulerer cookieindstillinger.

Figur 25: I hvilken grad oplever du, at

beskrivelser i cookie- og privatlivs-

indstillinger er forståelige for dig?

Vælger jævnligt

Væl ger jævnligt

afvis alle

er "kun

"afvis al le" ell

/ kun

nødvendige

nødvendige" cook ies

11%

26%

33%

25%

24%

34%

32%

Folk der har svaret at

reelt

Jeg tror

ikke,

det

de tror

det

muligt at undgå

reelt er muligt at undgå

datadeling¨

datadeling

10%

30%

36%

24%

I hø j grad

I m indre grad

Ved ikke

I no gen grad

Slet ikke

Dataspejls-deltageren Onur er et

eksempel på en person, der gør meget

for at begrænse sin datadeling, men

samtidigt erkender, at det ikke rækker

særlig langt.

Gør det ikke

21%

28%

32%

10%

I hø j grad

I no gen grad

I m indre grad

Slet ikke

Ved ikke

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

At vælge “kun nødvendige” cookies er

da også et let greb til at fravælge

dataindsamling, for den lovbestemte

mulighed springer i øjnene, når man

åbner en hjemmeside.. Man behøver

således hverken en teknisk kompe-

tence eller særlig viden om data-

indsamling for at klikke “kun

nødvendige” cookies, hvilket kan være

med til at forklare, hvorfor så mange

fravælger cookies uden at have en

større forståelse for, hvilken betydning

det har.

Som Pernille fra dataspejlet fortæller,

sker hendes fravalg af cookies ikke på

et velinformeret grundlag:

Det der med at sige ja til cookies -

man ved jo ikke, hvad cookies

indbefatter i den sammenhæng. Der

ville jeg gerne vide, hvad de samlede

ind, og så kunne jeg sige ja til at sælge

min sjæl eller betale nogle penge for at

gøre det [få adgang til tjenester].

Både Karoline og Jonas italesætter

tilsvarende, at deres valg af cookies

sker på et forholdsvist uoplyst

grundlag. Karoline fortæller at hun

”tjekker

da også bare altid den der

boks med cookies og accepterer alle

terms and conditions uden at stille mig

særlig kritisk over for det”.

Jonas siger,

at han

“gør ikke specielt meget ud af

særlige indstillinger eller cookies. Jeg

siger bare ja ja, lad mig komme videre.”

I det lys kan lovgivningen om indhent-

ning af samtykke til dataindsamling ses

som både et stort skridt imod selv-

bestemmelse over de data, man deler,

men også som en tvungen - og måske

irriterende - opgave, der skal løses for

at kunne komme videre. På den ene

side er de lovbestemte valgmuligheder

det, der gør, at en stor del af befolk-

ningen i et eller andet omfang let kan

begrænse cookies, uden at de skal

være specialister i data. På den anden

side forstår mange af os faktisk ikke,

hvilken forskel det gør, at vi krydser den

ene eller anden boks af.

Uanset om man tilhører gruppen af

“cookie-krigere”, der gør brug af de

mulige indstillinger for at begrænse

dataindsamling, eller om man tilhører

gruppen, der bare siger “acceptér alle”,

så har langt de fleste ikke en tro på, at

de kan styre, hvad der indsamles om

dem gennem cookies. Tre ud af fire tror

slet ikke eller kun i mindre grad, at de

kan styre, hvad der indsamles om dem

gennem f.eks. cookie- og privatlivs-

indstillinger. Dette gælder også for

dem, der jævnligt benytter cookie-

indstillingerne til begrænsning af data-

indsamling om dem.

Der lader til at være mange, der har det

ligesom Camilla:

“Det er besværligt at

følge med i den dataindsamling, der

sker. Derfor legitimerer et samtykke

ikke, at man bare kan høste data.”

Hvad der er en smule paradoksalt, er, at

mens hovedparten af respondenterne

ikke føler, at de kan styre dataindsam-

lingen om dem, så er det alligevel et

flertal, der føler, de burde gør mere, end

de gør for at begrænse, hvilke data der

indsamles om dem. Det ses i figur 26

på næste side.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Figur 26: Føler du, at du burde gøre

mere for at begrænse, hvor mange

data der indsamles om dig?

Ved

ikke

Figur 27: Hvilke begrundelser for,

hvorfor man bruger apps og

hjemmesider, der indsamler data om

én, passer på dig?

Jeg tror

Jeg t ror ikke, at det reelt er m ul igt

ikke, at det reelt er muligt at

undgå dataindsamling om

ling om m ig

at undgå data indsam

mig

Mit behov

behov for at benyt te forskell ig e

Mit

for at benytte forskellige

apps og hjemmesider er større end

end

apps og hjemm esider er større

mine bekymringer

beky

dataindsamling

mine

for

mring er for…

85%

67%

58%

40%

Nej

42%

54%

Jeg kan ikke

n ikke overskue, hvordan jeg

Jeg ka

overskue, hvordan jeg

kan begrænse dataindsamling

ling

kan beg rænse dataindsam

Jeg har det fint

der

at der

Jeg har det fint med, at

med,

ind-

indsaml es da ta om m ig, for jeg har

samles data om mig, for jeg har ikke

ikke nog et at skjule

noget at skjule

Jeg st ol er på , a da ta

Jeg stoler på, at data om

mig

om m ig

behandles forsvar lig t

behandles forsvarligt

Ingen af ovenstående

af ovenstående

Ingen

Tillidsfuld eller naiv?

Dataindsamling fra apps og hjemme-

sider er langt fra kun forbundet med

bekymringer. 58 procent svarer, at de

har det fint med, at der indsamles data

om dem, fordi de ikke har noget at

skjule. Den holdning bliver også

fremhævet af flere af deltagerne i

dataspejlet. Louise fortæller:

”Jeg synes

heller ikke, jeg har så meget hemme-

ligt”,

som forklaring på, hvorfor hun ikke

er bekymret for at dele data. Ligeledes

siger Jonas

“Jeg har ikke noget at

skjule, altså hvor interessant er jeg

egentlig? Men omvendt skammer jeg

mig også lidt over at være så naiv

omkring det.”

Figur 27 viser besvarelserne på, hvorfor

de vælger at benytte forskellige apps

og hjemmesider, der indsamler data

om dem:

67 procent af respondenterne mener,

at behovet for at benytte forskellige

apps og hjemmesider er større end

deres bekymringer for dataindsamling.

Det er måske ikke overraskende med

tanke på, hvor mange af vores daglige

aktiviteter der foregår på online

tjenester. Onur fortæller f.eks. hvordan

behovet for at bruge tjenesterne kan

trumfe hans modstand mod over-

vågning.

“Jeg havde egentlig slået

adgang til kameraet fra. Hvorfor skal

Facebook have adgang til mit kamera?

Men så vil børnene Facetime med

mormor, og altså ja, så slår jeg det til

igen.”

40 procent svarer, at de stoler på, at

deres data behandles forsvarligt. Der er

en tendens til, at dem med større viden

om dataindsamling i lavere grad har

denne tillid. Det gælder både, når der

måles på selvvurderet viden, antal

rigtige svar på vidensudsagn, og hvor

meget man har gjort for at forstå

dataindsamling. Øget viden er altså

forbundet med en øget skepsis over for

datasikkerheden.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Ønske om mere

lovgivning

Hvad er vejen frem i spørgsmålet om

dataindsamling, når vi på den ene side

er relativt bekymrede for, hvad det kan

føre til (dog langt fra alle), og på den

anden side enten ikke prioriterer eller

føler os i stand til at gøre ret meget

meget ved det?

I spørgeskemaundersøgelsen har vi

afslutningsvist spurgt respondenterne,

om de ønsker højere grad af regulering

gennem lovgivning, højere grad af

frihed til virksomheder eller højere grad

af individuelt ansvar for at styre data-

indsamling.

Besvarelserne peger ret klart på, at

befolkningen foretrækker højere grad af

regulering gennem lovgivning (65

procent), mens 29 procent foretrækker

større individuelt ansvar. Kun 2 procent

mener, at det i højere grad skal være op

til virksomhederne selv at styre data-

indsamling.

Figur 28: Hvilken af følgende tre

muligheder for fremtidens

dataindsamling foretrækker du?

At dataindsamling i

ling i højere gra d

At dataindsam

højere

regul eres g ennem

grad reguleres gennem

l ovg ivning

lovgivning

At du

sty re, hv ilke dat a der indsam les om

højere grad selv får

ansvar for at styre, hvilke

dig

data der indsamles om dig

At vir ksom hederne

At virksomhederne

højere g rad selv

højere

sty rer, hvordan dat a må indsa mles

grad selv styrer, hvordan

data må indsamles

At du i højere gra d sel v få r a nsvar for

Ønsket om øget regulering kan være

udtryk for det, som skinner igennem

resten af undersøgelsen: At mange er

bekymrede for indsamling og anven-

delse af data, men at det er svært at

overskue, hvordan man skal håndtere

det – især når det gælder problema-

tikker, der er ude af den enkeltes

kontrol. Pia fra dataspejlet udtrykker

dette synspunkt meget tydeligt:

Det er et svigt, at ansvaret er lagt ud

til den enkelte. Selv hvis du har

forstand på det, kan du ikke overskue

datadeling og konsekvenserne af det.

Ønske om individuel

styring kan være en

modstand mod statslig

indblanding

En oplagt hypotese kunne være, at

dem, der ønsker højere grad af

individuelt ansvar for at håndtere

dataindsamling, også er de mest aktive

i forhold til selv at begrænse

datadeling. Det ser dog kun ud til at

være tilfældet i meget begrænset

omfang. Fortalerne for det individuelle

ansvar er udelukkende over-

repræsenteret blandt dem, der læser

licensbetingelser grundigt igennem, og

blandt dem, der bruger en krypteret

tjeneste til e-mails og beskeder - og

kun med hhv. seks og fem procent-

point. De gør ikke mere brug af

inkognito eller private mode eller

browsere med høj privatlivsbeskyt-

telse, og de er ikke mere restriktive

omkring cookies eller ansigtsgenkend-

else end dem, der ønsker højere grad af

regulering gennem lovgivning.

65%

29%

Ved ikke

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Fortalerne for det individuelle ansvar

har heller ikke gjort mere for at sætte

sig ind i, hvilke data der indsamles om

dem, og de har ikke en større tiltro til, at

de kan styre dataindsamlingen gennem

cookie- og privatlivsindstillinger.

Det forekommer paradoksalt, at man

ønsker større individuelt ansvar, selvom

man ikke engagerer sig mere end

normalt i at begrænse sin deling af

data, og særligt når man - ligesom

andre - ikke tror på, at det gør en

forskel.

Det indikerer, at der kan være andre

grunde til at foretrække større

individuelt ansvar frem for mere

lovgivning på området. En sådan

forklaring kan være, at det som

udgangspunkt lyder positivt med

individuelle styringsmuligheder, men at

de nuværende muligheder ikke er

tilstrækkelige.

En anden forklaring kan være, at

respondenterne ikke nødvendigvis tror,

at den individuelle håndtering er mulig,

men at de omvendt er imod regulering

gennem lovgivning. En opdeling af

respondenterne i politisk orientering

giver et praj om, at dette kunne være

på spil.

I figur 29 ses præferencerne om

regulering for hhv. partierne til venstre

og højre for midten. Det ses, at der på

højrefløjen, hvor frihed fra statens

kontrol er en mere udbredt værdi, er et

større ønske om individuel regulering

frem for statslig regulering.

Figur 29: Foretrukne politik for

fremtidens dataindsamling, fordelt på

politisk standpunkt

Partier til venstre

Rød Blok

for midten

Partier til højre

Blå B lok

for midten

74%

22%

57%

36%

At dataindsam ling i højere grad reguleres gennem lovgivning

At virksom hederne i højere grad selv styrer, hvordan data må

indsam les

At du i højere grad selv får ansvar for at styre, hvilke data der

indsam les om dig

Ved ikke

Der er 17 procentpoints forskel i

andelen, der foretrækker regulering

gennem lovgivning i de to fløje. Det

ændrer imidlertid ikke på, at største-

delen foretrækker regulerende

lovgivning, både samlet set og i hver

fløj. Hvis det – med andre ord – er op til

befolkningen, så er løsningen på

bekymringerne for dataindsamling ikke

først og fremmest en større grad af

individuelt ansvar for at manøvrere i

indstillinger og valgmuligheder, men at

der sættes nogle rammer fra oven.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Afsluttende

bemærkninger

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

For størstedelen af befolkningen er

data en abstrakt og uhåndgribelig

størrelse. Gennem dataspejlene har vi i

denne undersøgelse forsøgt at gøre

data og dataindsamling helt konkret. Så

konkret, at vi har kunne kortlægge en

stor del af vores deltageres liv ned på

eksakte minutter.

Dataspejlseksperimentet giver et

indblik i den ellers tilslørede

forretningsmodel, der er grundlaget for

mange digitale tjenester. De fleste af

vores deltagere bliver overvældet af at

se sig selv spejlet i data – men sådan

set ikke overrasket. På samme måde

viser befolkningsundersøgelsen, at vi

ved, at der bliver indsamlet mange data

om os. Mere uklart er det, hvilke data

der indsamles, hvem der køber dem, og

hvad de bliver brugt til. Selv de borgere,

der gør sig anstrengelser for at forstå

dataindsamlingen, kan have en

oplevelse af at være overladt til

gisninger og gætværk.

Det betyder imidlertid ikke, at vi

boykotter tjenesterne i protest mod

deres uigennemsigtige dataindsamling.

Langt fra. Online tjenester udgør en

stor del af vores hverdag, og mange ser

det målrettede indhold som et

bekymrende problem, men ligeså

mange er positivt stemt.

Vores forhold til dataindsamling er fyldt

med paradokser: Vi gør noget for at

begrænse dataindsamling om os –

afviser cookies og undlader bestemte

apps og hjemmesider, og vi føler, at vi

bør gøre endnu mere.

Men samtidigt tror vi ikke på, at vores

indsats reelt gør en forskel. Og selvom

vi er forholdsvis bekymrede for den

omfattende dataindsamling, kan vi ikke

rigtigt overskue, hvad vi skal stille op

imod den.

Vi er, som det beskrives i forskningen,

”digitalt resignerede”, og nogle

foretrækker måske endda at leve

”lykkeligt uvidende”, som en af

deltagerne udtrykker det.

Vi har også svært ved at begribe

konsekvenserne

af den omfattende

dataindsamling, for vi mærker dem ikke.

De fleste af os har en tro på, at vi kan

stå imod algoritmernes påvirkning. Som

surveyen viser, er vi ikke så bekymrede

for selv at blive påvirket af målrettet

indhold, men paradoksalt nok er vi

bekymrede for, at befolkningen bliver

det.

Troen på egne evner til at stå imod

påvirkning kombineret med, at vi jo blot

er én i mængden; at vi ikke har noget at

skjule og ikke mærker konsekvenserne,

gør det svært at sætte fingeren på,

hvad problemet med dataindsamling

er. Som én af vores deltagere udtrykker

det: ”Det

er ikke rart, men heller ikke

vanvittigt problematisk. Hvis det

værste, de kan gøre, er at målrette

nogle reklamer, så synes jeg ikke, at det

er så slemt (...) Men bruges det til

andet? Det ved jeg ikke, og derfor ved

jeg heller ikke, hvor uhyggeligt, jeg

faktisk synes, det er.”

Det er svært at have en håndfast

holdning, når selve området er

omgærdet af mystik og uklarhed. Og

netop uvisheden om, hvad der præcist

sker med de indsamlede data - og

hvad de menneskelige konsekvenser

ved vores digitale liv er – kan være en

forklaring på, at vi som samfund har

ladet indsamling af data ske i så

omfattende grad, som det er tilfældet i

dag.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Fra forskningen ved vi endnu ikke, hvad

de langsigtede konsekvenser af vores

digitale liv er. Den amerikanske

professor Shoshana Zuboff har

beskrevet, hvordan handlen med vores

fremtidig adfærd gennem målrettede

annoncer og indhold udfordrer vores

frie vilje og autonomi. Og fra

whistleblowere som Francis Haugen

ved vi, at de store tech-virksomheder

selv laver undersøgelser af, hvordan

deres teknologi påvirker brugerne. Men

mange af disse undersøgelser ser ikke

dagens lys, selvom nogle af dem giver

et alarmerende billede af

skadevirkninger fra sociale medier på

unge. Herhjemme viser en

undersøgelse fra VIVE (2022), at børn i

disse år ændrer adfærd som følge af

teknologien og f.eks. er mindre sammen

med deres venner.

I dette projekt har vi fået indsigt i en flig

af konsekvenserne. Vi ser eksempler i

data på, hvordan forskellige tjenester

konkurrerer om vores deltageres

opmærksomhed og har held til at

aflede dem, selvom de egentlig havde

planlagt at gøre noget andet. Gennem

tidsregistreringerne ser vi også,

hvordan deltagerne i projektet rækker

ud efter deres smartphone som det

første om morgenen og som det sidste

om aftenen, inden de går i seng.

Hvordan teknologien kaprer vores

opmærksomhed og måske endda gør

os afhængige bør blotlægges nærmere.

Hvad er det, der fængsler os til den lille

skærm? Hvor bevidste er vi om vores

forbrug? Hvad er et passende forbrug?

Og hvilken betydning har det for vores

koncentration og evne til at fokusere?

Det kunne være eksempler på

relevante undersøgelsesspørgsmål, der

blandt andet kunne belyses gennem

dataspejling.

Undersøgelsen her demonstrerer, at

øget viden om dataindsamling gør os

mere bekymrede. Måske fordi vi bliver

mere bevidste om bagsiden af

medaljen, eller måske fordi følelsen af

overvågning og manglende kontrol over

vores data sætter følelser i gang hos

os.

Alligevel er det de færreste deltagere i

dataspejlet, der siger, at de nye

indsigter vil få dem til at ændre adfærd.

For det besværliggør livet at undgå

nogle af hverdagens essentielle apps.

Samme toner lyder fra befolkningen i

vores survey: ”Jeg kan ikke undvære de

digitale tjenester”.

Det er et dilemma: Vi er bekymrede for

dataindsamlingen, men vi er samtidigt

glade for og afhængige af tjenesterne,

der indsamler data. For mange af os

opleves de som en forudsætning for at

være en del af samfundet og af vores

sociale fællesskaber, og samtidigt

letter det hverdagen at kunne gøre

brug af de smarte apps.

Hvordan løser vi det dilemma?

Undersøgelsen her peger i retning af, at

GDPR-lovgivningen ikke bringer os i

mål. Lovgivningen pålægger

tjenesteudbyderne at informere om

deres dataindsamling, men det er

fortsat op til den enkelte bruger at

forstå og manøvrere i de muligheder og

betingelser, de præsenteres for.

Vi har fået ret til at få indsigt i vores

persondata, som opbevares hos

forskellige tjenester, ret til at blive

glemt (slettet), ret til at få overflyttet

data til anden aktør mv. Men er vi som

enkeltindivider i stand til at manøvrere i

de muligheder og rettigheder og tage

ansvaret for dataindsamlingen på os?

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

De fleste synes, at cookies og

licensbetingelser er svære at forstå.

Det sammenlignes af en

dataspejlsdeltager med at skulle tygge

sig igennem en telefonbog, og de

færreste har en oplevelse af at kunne

styre indsamlingen af data om dem.

Det står med andre ord klart fra

undersøgelsen, at rettigheder ikke er

nok i sig selv. Det skal også være let at

bringe dem i spil.

Derfor er det heller ikke overraskende,

at to tredjedele svarer, at de

foretrækker øget regulering frem for

mere ansvar til individet eller frihed til

tech-virksomhederne.

I begyndelsen af 2023 har den irske

Data Proctection Commission netop

udstedt en bøde på 2,9 mia. kroner til

Meta for i praksis at tvinge dets

brugere til at acceptere målrettede

annoncer og indhold, når de accepterer

licensbetingelserne.

Måske varsler den nye straf en tid, hvor

relevante myndigheder i højere grad

kommer til at spille en rolle i at løfte

rettighederne fra GDPR-lovgivningen

ud i virkelighedens verden.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Tak til…

Tak til Dataetisk Råd for at søsætte en

omfattende undersøgelse af

hverdagens dataindsamling, og hvad

befolkningen ved og mener om den.

Tak til forskerne Signe Sophus Lai og

Sofie Flensburg, der forud for

undersøgelsen har leveret en

gennemgang af eksisterende, relevant

forskning, som dette projekt bygger

ovenpå.

Også tak til professor Irina Shklovski,

professor Mikkel Flyverbom, lektor

Stine Lomborg, postdoc Giovanna

Nunes Vilaza, lektor Daniel Hardt,

direktør og stifter af Kl. 7 ved

Implement Mikkel Holm Sørensen for

sparring undervejs.

Den allerstørste tak skal lyde til Regitze

Sydendal, Onur Ay, Karoline Hoelgaard,

Louise Rosenquist, Pia Nørfjand, Pernille

Rønn Bolding, Jonas Christoffersen og

Camilla Gregersen, som har indvilliget i

at gøre os alle sammen klogere ved at

se sig selv i spejlet i data.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Litteratur

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Litteratur refereret i

rapporten:

Algoritmer, Data og Demokrati (2021):

Befolkningsundersøgelsen.

https://algoritmer.org/befolkningsunder

soegelse/konklusioner/

Alvesson, Mats (2012):

Rethinking

interviews: New Metaphors for

Interviews.

London: SAGE publications

Barth, S., & Jong, M. D. T. de. (2017): ”The

privacy paradox: Investigating

discrepancies between expressed

privacy concerns and actual online

behavior - A systematic literature

review”.

Telematics and Informatics,

34(7), 1038–1058.

https://doi.org/10.1016/j.tele.2017.04.013

Datatilsynet.dk (2023):

Hvad er

personoplysninger?

https://www.datatilsynet.dk/hvad-

siger-reglerne/grundlaeggende-

begreber-/hvad-er-personoplysninger

Danmarks statistik (2021):

Kulturvaneundersøgelsen.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokum

entation/statistikdokumentation/kultur

vaneundersoegelsen

Dencik, L., & Cable, J. (2017): ”Digital

Citizenship and Surveillance. The

Advent of Surveillance Realism: Public

Opinion and Activist Responses to the

Snowden Leaks”.

International Journal

of Communication,

11(0), 19.

Draper, N. A., & Turow, J. (2019): ”The

corporate cultivation of digital

resignation”.

New Media & Society,

21(8),

https://doi.org/10.1177/14614448198333

Eurostat (2022):

More men with an ICT

education employed than

women.

https://ec.europa.eu/eurostat/

web/products-eurostat-news/-/ddm-

20221011-1

Incentive (2020):

Danskernes brug af

digitale platforme.

Rapport udført for

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

https://www.kfst.dk/analyser/kfst/publi

kationer/dansk/2020/20201122-

danskernes-brug-af-digitale-

platforme/

Kennedy, Helen; Oman, Susan; Taylor,

Mark; Bates, Jo; Steedman, Robin

(2020):

Public understanding and

perceptions of data practices: a review

of existing research.

Living With Data,

University of Sheffield.

https://livingwithdata.org/project/wp-

content/uploads/2020/05/living-with-

data-2020-review-of-existing-

research.pdf

Konsinski, Michal, Stillwell, David &

Graepel, Thore (2013): ”Private traits

and attributes are predictable from

digital records of human behavior”.

Proc Natl Acad Sci USA.

110 (15) 5802-

5805

https://doi.org/10.1073/pnas.1218772110

Kristensen JB, Albrechtsen T, Dahl-

Nielsen E, Jensen M, Skovrind M,

Bornakke T (2017): “Parsimonious data:

How a single Facebook like predicts

voting behavior in multiparty systems”.

PLoS ONE,

12(9): e0184562.

https://doi.org/10.1371/journal.pone.018

4562

Lai, S. S., & Flensburg, S. (2020). ”A

proxy for privacy uncovering the

surveillance ecology of mobile apps”.

Big Data & Society,

7(2), 1–20.

https://doi.org/10.1177/2053951720942

543

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

New York Times (2022): ”A Kid’s Show

Juggernaut That Leaves Nothing to

Chanc2”.

https://www.nytimes.com/2022/05/05

/arts/television/cocomelon-moonbug-

entertainment.html

NRK: Lied, Henriksen; Skille, Øyvind Bye;

Jansson, Harald K.; Grundersen, Martin;

Furuly, Trude (2020, a): ”8300 mobiler

sporet på sykehus og krisesentre”.

Https://www.nrk.no/norge/mobilsporing

_-8300-mobiler-sporet-pa-sykehus-

og-krisesentre-1.15008085

NRK: Skille, Øyvind Bye; Grut, Ståle;

Hjorthen, Ingeborg Rygh; Nyborg,

Øyvind Rønning, Grafsrønningen, Mari;

Jansson, Harald K.; Grundersen (2020,

b): ”Avslørt av mobilen”.

https://www.nrk.no/norge/xl/avslort-

av-mobilen-1.14911685

NRK: Bjørke, Christian; Bøe, Henrik; Utti,

Caroline (2022): ”TikToks algoritmer

drar barn inn i en verden av ekstrem

trening og vektnedgang”.

https://www.nrk.no/vestfoldogtelemark

/tiktoks-algoritmer-drar-barn-inn-i-

en-verden-av-ekstrem-trening-og-

vektnedgang-1.16183933

Ohme, J., & Araujo, T. (2022). ”Digital

data donations: A quest for best

practices”.

Patterns,

3(4), 100467.

https://doi.org/10.1016/j.patter.2022.100

467

Thagaard, Tove (2017):

Systematik og

indlevelse. En indføring i kvalitativ

metode.

1. udgave. København:

Akademisk Forlag.

The Guardian, Edward Snowden (2015):

“A right to privacy is the same as

freedom of speech – video interview”.

https://www.theguardian.com/us-

news/video/2015/may/22/edward-

snowden-rights-to-privacy-video)

Vive: Ottosen, M.H., A.G. Andreasen,

K.M. Dahl, M. Lausten & S.B. Rayce & B.B.

Tagmose (2022):

Børn og unge i

Danmark: Velfærd og trivsel 2022.

https://www.vive.dk/media/pure/18610/

14872861

Zuboff, Shoshana (2019):

The Age of

Surveillance Capitalism: The Fight for a

Human Future at the New Frontier of

Power.

United States of America: Public

Affairs, Hachette Book Group.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Rapport: »En hverdag af data - En kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved og mener om den«

Databehandling, analyse og rapport er

udarbejdet af Analyse & Tal på opdrag

fra Dataetisk Råd.

Analyse & Tal er et kooperativt

analysebureau med kontorer i

København, Aarhus og Oslo. Vi tæller

dét, der er svært og kombinerer

klassiske metoder med nye digitale.

Analyse & Tal har eksisteret siden 2014

og tæller i dag 30 medarbejdere. Vi er

sociologer, statistikere, økonomer,

programmører, kommunikatører og

designere. Vi arbejder tværfagligt

med vores projekter, der spænder

bredt: Fra kortlægning af

desinformation og online had til evalue-

ringer af sociale indsatser og turismens

klimaaftryk.

Analyse & Tals drøm er at skabe et

mere demokratisk og socialt retfærdigt

samfund. Derfor har vi valgt at

organisere os som et medarbejderejet

kooperativ. Vi er stolte af at investere

vores overskud i udviklingen af nye

metoder, projekter og i

demokratiseringen af vores samfund

som helhed.