Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
DIU Alm.del Bilag 22
Offentligt
2655705_0001.png
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2023 - 297
Doknr.
583962
Dato
02-02-2023
Svar på henvendelse af 18. januar 2023 fra Udvalget for Digitalisering og It til digitali-
seringsministeren.
Henvendelse af 18. januar 2023:
”I forbindelse med opstart af et nyt Udvalg for Digitalisering og It med mange nye
medlemmer, håber vi, at du som udvalgets ressortminister vil være behjælpelig med at
oversende relevant materiale hurtigst muligt i relation til udvalgets sagsområde.
Det drejer sig om følgende:
1. Organisationsdiagram.
2. Præsentation af den væsentligste lovgivning inden for ministerområdet fsva. it
og digitalisering, herunder med angivelse af vedtagelsestidspunkt og seneste
relevante ændringer.
3. Oversigt over væsentligste aktuelle og kommende EU-sager på it- og digitalise-
ringsområdet. I oversigten bedes ressortfordelingen mellem de danske mini-
stre fsva. deltagelse i relevante EU-rådsmøder fremgå.
4. Oversigt over politiske aftaler og evt. forlig inden for it- og digitaliseringsom-
rådet, der er indgået de seneste år og opfølgninger herpå.
5. Oversigt over love på it- og digitaliseringsområdet, hvor der er indsat en revi-
sionsbestemmelse eller lignende med angivelse af tema og frist for det enkelte
initiativ.
6. Bruttoliste over inden- og udenlandske destinationer med udgangspunkt i re-
levante og aktuelle emner inden for ministeriets sagsområder fsva. it og digita-
lisering. Bruttolisten skal danne afsæt for drøftelser i forhold til mulige studie-
ture i udvalget med henblik på, at udvalget kan få relevant viden i forhold til
udvalgets arbejde.
Udvalget vil meget gerne have faktuelle gennemgange af nogle af de væsentligste om-
råder inden for ministerområdet ved medarbejdere fra ministeriet. Vi vender tilbage
senere med konkrete ønsker hertil.”
Svar:
Mange tak for et godt første møde i udvalget. Jeg sender hermed de efterspurgte over-
sigter, jf. bilag 1 og 2.
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Oversigter og lister på Digitaliseringsministeriets område, fra digitaliseringsministeren
2655705_0002.png
Der udestår fortsat afklaring med Erhvervsministeriet og Finansministeriet om det
samlede ressortområde for ministeriet. Det betyder, at det endnu ikke er muligt at ud-
arbejde et organisationsdiagram over ministeriet, som efterspurgt i
punkt 1
i henven-
delsen. Organisationsdiagrammet vil blive fremsendt, så snart det foreligger.
Det betyder også, at det endnu ikke er endeligt afklaret, hvilke EU-sager der ligger un-
der Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet. Den efterspurgte oversigt over de væ-
sentligste aktuelle og kommende EU-sager på it- og digitaliseringsområdet, herunder
med angivelse af ressortfordelingen mellem ministre, som efterspurgt i
punkt 3
i hen-
vendelsen, vil derfor også blive fremsendt, når det samlede ressortområde er afklaret.
Samtidig betyder den manglende ressortafklaring, at der fortsat kan ske ændringer i,
hvilken lovgivning der hører til ministerområdet hvad angår it og digitalisering (som
efterspurgt i
punkt 2
i henvendelsen). Den fremsendte oversigt i bilag 1 er derfor alene
lovgivning inden for Digitaliseringsstyrelsens nuværende område. En samlet oversigt
over lovgivning, der hører til ministerområdet, vil blive eftersendt når ressortområdet
er endeligt afklaret.
Som efterspurgt i
punkt 4
i henvendelsen, kan jeg oplyse om, at der foreligger en poli-
tisk aftale inden for ministerområdet i form af
’Aftale
om initiativer for Danmarks di-
gitale vækst’ fra 2018. Den manglende ressortafklaring betyder tilsvarende, at der kan
ske ændringer i, hvilke politiske aftaler der hører til ministerområdet. En samlet over-
sigt over politiske aftaler, der hører under ministerområdet vil blive eftersendt, når
ressortområdet er endeligt afklaret.
Der foreligger ikke love på it- og digitaliseringsområdet, hvor der er indsat en revisi-
onsbestemmelse eller lignende, som efterspurgt i
punkt 5
i henvendelsen.
Som efterspurgt er der vedlagt en oversigt over inden- og udenlandske destinationer
for mulige udvalgsrejser, jf.
punkt 6.
Se bilag 2.
Jeg vil meget gerne imødekomme udvalgets ønske om faktuelle gennemgange af de
væsentligste områder inden for ministerområdet og ser frem til at modtage udvalgtes
ønsker hertil.
Jeg ser frem til det videre samarbejde.
Med venlig hilsen
Marie Bjerre
Bilag:
Bilag 1: Oversigt over væsentligste lovgivning inden for Digitaliseringsstyrelsens nuvæ-
rende område.
Bilag 2: Oversigt over inden- og udenlandske destinationer for mulige udvalgsrejser
for Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
2