Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
DIU Alm.del Bilag 140
Offentligt
2748591_0001.png
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2023-2688
Doknr.
36015
Dato
11-09-2023
Til medlemmerne af Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Med henvisning til brev af 1. august 2023 orienteres I hermed om, at offentlig høring og hø-
ring af Grønlands Selvstyre om udkast til bekendtgørelser omhandlende ikrafttrædelse af re-
sterende bestemmelser i kongelig anordning om MitID og NemLog-in, tilrådighedsstillelse af
MitID og NemLog-in, MitID Erhverv samt ophævelse af lov om NemID i Grønland er gennem-
ført.
Der er ikke foretaget ændringer til bekendtgørelserne på baggrund af de indkomne hørings-
svar.
Der er modtaget 21 høringssvar, hvoraf Signaturgruppen A/S har afgivet bemærkninger til be-
kendtgørelserne. Bemærkningerne omhandler vilkår for tilslutning til NemLog-in som NSIS-
anmeldt broker, udbudspligt, hvor en NSIS-anmeldt broker formidler centralt finansierede
transaktioner samt forslag om, at aktuelle vederlag for tilslutning til og anvendelse af Nem-
Log-in fremgår af en hjemmeside.
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at der med be-
kendtgørelserne for Grønland ikke foretages ændringer til gældende vilkår for tilslutning til
NemLog-in.
Videre bemærkes det, at den gældende udbudslov i Danmark ikke gælder for Grønland. Of-
fentlige myndigheder og offentligretlige organers aftaler med andre NSIS-anmeldte brokere
end NemLog-in skal dog stadig indgås under iagttagelse af gældende regler, herunder grøn-
landsk lovgivning om udbud.
Endelig bemærkes det, at i medfør af anordning nr. 2090 af 23. november 2021 om ikrafttræ-
den for Grønland af lov om MitID og NemLog-in skal offentlige myndigheder og offentligret-
lige organers anvendelse af MitID-løsningen og NemLog-in fastsættes ved bekendtgørelse og
kan således ikke alene fremgå af en hjemmeside. Dette omfatter også fastsættelse af udvik-
lingsbidrag.
Med venlig hilsen
Marie Bjerre