DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 14: Årsrapport 2022 - Indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra digitaliseringsstyrelsen

Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
DIU Alm.del Bilag 14
Offentligt

#Decorative

Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)

DIU Alm.del - Bilag 14

Offentligt

Årsrapport 2022:

Indsatsen for at gøre

lovgivningen

digitaliseringsklar

September 2022

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 14: Årsrapport 2022 - Indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra digitaliseringsstyrelsen

Indhold

1. Den politiske aftale om digitaliseringsklar lovgivning

1.1 Årsrapporten i hovedtræk

2. Hovedkonklusioner

3. Er lovgivningen digitaliseringsklar?

3.1 Andel af lovforslag med implementeringskonsekvenser for offentlige

myndigheder

3.2 Andel af høringssvar med anbefalinger

3.3 Fagministeriernes overholdelse af seks ugers-fristen

3.4 Ministeriernes indarbejdelse af anbefalinger fra høringssvar

4. Bilag A: Metoderedegørelse

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 14: Årsrapport 2022 - Indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra digitaliseringsstyrelsen

Side 3 af 15

Årsrapport 2022:

Indsatsen for at gøre

lovgivningen

digitaliseringsklar

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 14: Årsrapport 2022 - Indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra digitaliseringsstyrelsen

Side 4 af 15

1. Den politiske aftale om digitaliseringsklar

lovgivning

Den politiske aftale om digitaliseringsklar lovgivning fastsætter, at ny lovgivning

fremsat efter 1. juli 2018 skal være digitaliseringsklar. Det betyder, at lovgivningen

skal udformes i overensstemmelse med de syv principper for digitaliseringsklar lov-

givning. Såfremt det er nødvendigt at fravige et eller flere af principperne, skal det

begrundes i lovgivningens bemærkninger. Aftalen om digitaliseringsklar lovgivning

medfører desuden, at konsekvenserne ved at implementere lovgivningen skal vur-

deres og fremgå af bemærkningerne til et lovforslag. Tilsvarende fremgår det af

aftalen, at gældende lovgivning løbende skal gennemgås med henblik på at vurdere,

om den i højere grad kan gøres digitaliseringsklar. Der er med finansloven for 2022

aftalt finansiering af indsatsen med at gøre lovgivningen digitaliseringsklar frem til

og med 2025.

Digitalisering er ikke et mål i sig selv. Det fremhæves også i den politiske aftale om

at gøre lovgivningen digitaliseringsklar. Digitalisering skal ses som et middel til at

opnå konkret effekt ved fx at understøtte en lettere hverdag for borgere og virk-

somheder og sikre en mere effektiv offentlig sektor, som håndterer data på en tryg

og sikker måde og med respekt for borgernes retssikkerhed.

Med aftalen er der etableret et sekretariat, som understøtter ministeriernes arbejde

med at gøre lovgivningen digitaliseringsklar. Sekretariatet screener udkastet til rege-

ringens lovprogram og kvalificerer ministeriernes vurdering af principper og imple-

menteringskonsekvenser gennem dialog med ministerierne og afgivelse af hørings-

svar forud for lovforslagenes fremsættelse for Folketinget.

Implementeringskonsekvenser

Konsekvenser af ny lovgivning skal vurderes. Det omfatter følgende fire elementer.

It-understøttelse, it-sty-

ring og risiko

Afdækker konsekvenser

og væsentlige risici ved it-

udvikling og eksisterende

it-systemer

Organisatoriske forhold

Væsentlige ændringer i forhold

til ny organisering og kompe-

tencedeling mellem myndighe-

der

Databeskyttelse

Databeskyttelsesretlige konse-

kvenser for borgerne belyses

Betydning for borgerne

Større gennemsigtighed for

borgere og virksomheder

samt en mere ensartet sagsbe-

handling

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 14: Årsrapport 2022 - Indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra digitaliseringsstyrelsen

Side 5 af 15

Syv principper for digitaliseringsklar lovgivning

Vurdering af principper

Enkle og klare regler

Gennemskuelig og klart

formuleret sprog

Digital kommunikation

Nem adgang til det of-

fentlige

Alternativ til fritagne bor-

gere, så alle borgere kan

være med

Muliggør automatisk

sagsbehandling

Helt eller delvist

Kan frigøre ressourcer til

komplekse sager

Kun når der ikke er behov

for fagprofessionelt skøn

Data og begreber på

tværs

Sammenhæng i borgeres

møder med det offentlige

Tryg og sikker databe-

handling

Sikring af borgernes ret-

tigheder

Transparens og indsigt i

egen sag

Anvendelses af offentlig

infrastruktur

Genkendelighed i digitale

løsninger

Hindrer overflødig it-ud-

vikling

Forebygger snyd og fejl

Flere ressourcer til at øge

kvaliteten i de offentlige

ydelser

Figur 1 illustrerer et lovforslags vej i lovprocessen fra initiativ eller politisk aftale til

ministeriernes vurdering af principper og implementeringskonsekvenser. Lov-

forslaget justeres løbende blandt andet i dialog med sekretariatet for digitaliserings-

klar lovgivning.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 14: Årsrapport 2022 - Indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra digitaliseringsstyrelsen

Side 6 af 15

Figur 1

Proces for arbejdet med digitaliseringsklar lovgivning

Ny lovgivning

igangsættes

•Ministerierne tager initiativ til udarbejdelse af ny lovgivning fx på baggrund af politiske aftaler og

beslutningsoplæg.

•Ministerierne undersøger og vurderer tidligt, om forventede lovforslag har

implementeringskonsekvenser for offentlige myndigheder og følger principperne for

Tidlig vurdering

digitaliseringsklar lovgivning. Sekretariatet for digitaliseringsklar lovgivning bistår ministerierne i

vurderingen.

af lovforslag

•Ministerierne udarbejder lovforslag og har ansvar for, at fremsatte lovforslag lever op til kravene i

den politiske aftale om digitaliseringsklar lovgivning. Det indebærer, at

implementeringskonsekvenserne er vurderet, og at det følger principper for digitaliseringsklar

lovgivning.

Lovforslag

udarbejdes

Tilrettelse af

lovforslag og

fremsættelse

•Ministerierne tilretter lovforslag på baggrund af høringssvar og dialog med sekretariatet. Ministeriet

tilføjer eksempelvis risikovurdering ift. anskaffelse af nyt af it-system. Efterfølgende fremsættes

lovforslaget i folketinget.

Kilde: Digitaliseringsstyrelsen

1.1 Årsrapporten i hovedtræk

Årsrapporten samler op på ministeriernes efterlevelse af den politiske aftale om di-

gitaliseringsklar lovgivning. Derfor er der i årsrapporten fokus på, om ny lovgivning

i tilstrækkelig grad er formuleret i tråd med principperne for digitaliseringsklar lov-

givning, som gør, at lovgivningen kan administreres digitalt, og at konsekvenserne

for lovgivningens implementering er tilstrækkelig belyst. Endvidere tegner årsrap-

porten et billede af den overordnede udvikling i ministeriernes efterlevelse af afta-

len, ved at resultater fra folketingssamlingen 2021/22 sammenlignes med udviklin-

gen i de foregående samlinger.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 14: Årsrapport 2022 - Indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra digitaliseringsstyrelsen

Side 7 af 15

2. Hovedkonklusioner

1. Ministerierne efterlever i stadig stigende grad aftalen om digitalise-

ringsklar lovgivning

Udviklingen i fagministeriernes arbejde med at gøre lovgivningen digitalise-

ringsklar viser, at ministerierne i stigende grad efterlever kravene i aftalen

om digitaliseringsklar lovgivning. Generelt beskrives det i stadig hyppigere

grad i fremsatte lovforslags bemærkninger, hvordan lovforslaget er udfor-

met i overensstemmelse med principperne for digitaliseringsklar lovgivning,

samt hvilke konsekvenser implementeringen af lovgivning forventes at

medføre.

2. Færre lovforslag har implementeringskonsekvenser for offentlige

myndigheder

Der er sket et fald i andelen af fremsatte lovforslag, som vurderes at have

implementeringskonsekvenser for offentlige myndigheder, og som derfor

er relevante i forhold til indsatsen med at gøre lovgivningen digitaliserings-

klar.

3. Stigning i andelen af høringssvar med anbefalinger

Der er sket en stigning i andelen af høringssvar, der indeholder anbefalinger

til fagministerierne om at justere eller udbygge beskrivelsen af implemente-

ringskonsekvenser og/eller efterlevelsen af de syv principper for digitalise-

ringsklar lovgivning.

4. Ministerierne indarbejder i høj grad de konkrete anbefalinger i de

fremsatte lovforslag

I de tilfælde hvor sekretariatets høringssvar indeholder anbefalinger, indar-

bejder ministerierne i større omfang end tidligere anbefalingerne helt eller

delvist. I 2021/22-samlingen justerede ministerierne lovforslagene i 80 pct.

af de tilfælde, hvor høringssvar indeholdt anbefalinger.

I det efterfølgende præsenteres konklusionerne nærmere.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 14: Årsrapport 2022 - Indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra digitaliseringsstyrelsen

Side 8 af 15

3. Er lovgivningen digitaliseringsklar?

3.1 Andel af lovforslag med implementeringskonsekvenser for

offentlige myndigheder

Sekretariat for digitaliseringsklar lovgivning screener hvert år lovprogrammet for

det kommende folketingsår. I den forbindelse vurderer sekretariatet, hvilke lov-

forslag der har implementeringskonsekvenser for offentlige myndigheder, og som

derfor er relevante for digitaliseringsklar lovgivning. De relevante lovforslag sendes

i løbet af folketingsåret i høring hos sekretariatet med henblik på at kvalificere mi-

nisteriernes vurdering af lovforslagets offentlige implementeringskonsekvenser og

for at sikre, at det enkelte lovforslag i videst mulig udstrækning lever op til princip-

perne om digitaliseringsklar lovgivning.

Andelen af fremsatte lovforslag, som under screeningen af lovprogrammet er vur-

deret til at have implementeringskonsekvenser for det offentlige fremgår af tabel

1.1.

Tabellen viser, at sekretariatet for digitaliseringsklar lovgivning har vurderet, at 32

pct. af de fremsatte lovforslag har implementeringskonsekvenser for offentlige

myndigheder i et omfang, hvor det følger af den politiske aftale om digitaliserings-

klar lovgivning, at sekretariatet skal afgive høringssvar til lovforslaget. Den tilsva-

rende andel var i folketingssamlingen 2020/21 45 pct. Nedgangen i antallet af lov-

forslag, hvor sekretariatet har afgivet høringssvar, skal blandt andet ses i lyset af, at

ministerierne i højere grad end tidligere er i dialog med sekretariatet om lovforsla-

gets offentlige implementeringskonsekvenser tidligt i lovprocessen. I 31 tilfælde har

sekretariatet således i forlængelse af tidlig dialog med et fagministerium vurderet, at

der ikke har været behov for at afgive et opfølgende høringssvar.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 14: Årsrapport 2022 - Indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra digitaliseringsstyrelsen

Side 9 af 15

Tabel 1.1

Andel af fremsatte lovforslag med implementeringskonsekvenser fordelt på ministerområder,

2021/22

Antal fremsatte Antal som vurderes Andel i pct.

lovforslag

at have implemente- (samling

ringskonsekvenser 2021/22)

Ministerium

Beskæftigelsesministeriet

Børne- og Undervisningsmini-

steriet

Erhvervsministeriet

Finansministeriet

Forsvarsministeriet

Indenrigs- og Boligministeriet

Justitsministeriet

Kirkeministeriet

Klima-, Energi- og Forsynings-

ministeriet

Kulturministeriet

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Land-

brug og Fiskeri

Skatteministeriet

Social- og Ældreministeriet

Sundhedsministeriet

Transportministeriet

Uddannelses- og Forskningsmi-

nisteriet

Udenrigsministeriet

Udlændinge- og Integrationsmi-

nisteriet

Social- og Indenrigsministeriet*

Transport- og boligministeriet*

Sundheds- og Ældreministeriet*

I alt

237

Andel i pct. (sam-

ling 2020/21)

33 pct.

26 pct.

45 pct.

0 pct.

40 pct.

28 pct.

0 pct.

33 pct.

40 pct.

17 pct.

57 pct.

50 pct.

19 pct.

13 pct.

17 pct.

0 pct.

39 pct.

32 pct.

40 pct.

27 pct.

72 pct.

10 pct.

100 pct.

28 pct.

33 pct.

38 pct.

50 pct.

33 pct.

100 pct.

47 pct.

14 pct.

0 pct.

27 pct.

67 pct.

76 pct.

67 pct.

45 pct.

Kilde: Egen udarbejdelse pba. driftsstatistik.

*Social- og Indenrigsministeriet, Transport- og boligministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet blev delt op i januar

2021.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 14: Årsrapport 2022 - Indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra digitaliseringsstyrelsen

Side 10 af 15

3.2 Andel af høringssvar med anbefalinger

Desuden gælder det, at fagministerierne i højere grad, sammenlignet med 2020/21,

anbefales at justere eller udbygge beskrivelsen af implementeringskonsekvenser for

de lovforslag, som ministerierne sender i høring, jf. tabel 1.2.

Tabel 1.2

Andel af høringssvar med anbefalinger, 2021/22

Antal som vurderes at

have implementerings-

konsekvenser

Ministerium

Beskæftigelsesministeriet

Børne- og Undervisningsmini-

steriet

Erhvervsministeriet

Finansministeriet

Forsvarsministeriet

Indenrigs- og Boligministeriet

Justitsministeriet

Kirkeministeriet

Klima-, Energi- og Forsynings-

ministeriet

Kulturministeriet

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Land-

brug og Fiskeri

Skatteministeriet

Social- og Ældreministeriet

Sundhedsministeriet

Transportministeriet

Uddannelses- og Forskningsmi-

nisteriet

Udenrigsministeriet

Udlændinge- og Integrationsmi-

nisteriet

Social- og Indenrigsministeriet

Transport- og boligministeriet

Sundheds- og Ældreministeriet

I alt

Antal høringssvar

med anbefalinger

Andel i pct. Andel i pct.

(samling (samling

2021/22)

2020/21)

88 pct.

50 pct.

100 pct.

0 pct.

100 pct.

0 pct.

75 pct.

100 pct.

93 pct.

100 pct.

67 pct.

100 pct.

0 pct.

86 pct.

89 pct.

86 pct.

100 pct.

77 pct.

100 pct.

25 pct.

63 pct.

100 pct.

60 pct.

50 pct.

67 pct.

60 pct.

73 pct.

100 pct.

0 pct.

83 pct.

50 pct.

85 pct.

75 pct.

73. pct.

Kilde: Egen udarbejdelse pba. driftsstatistik.

*Social- og Indenrigsministeriet, Transport- og boligministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet blev delt op i januar

2021.

Som det fremgår af tabellen, har der været afgivet anbefalinger om justering af lov-

forslag i 89 pct. af de afgivne høringssvar, mens tallet for den foregående samling

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 14: Årsrapport 2022 - Indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra digitaliseringsstyrelsen

Side 11 af 15

var 73 pct. Der afgives således i gennemsnit flere anbefalinger til fagministerierne

end i den forgangne samling.

Det fremgår af tabel 1.2, at sekretariatet i højere grad i folketingssamlingen

2021/2022 end i samlingen 2020/2021 afgiver anbefalinger til justeringer af lov-

forslag vedrørende digitaliseringsklar lovgivning i sine høringssvar. Dette kan skyl-

des, at en større andel lovforslag end tidligere bliver afklaret tidligt i lovprocessen,

mens sekretariatet derfor prioriterer at afgive høringssvar til lovforslag, hvor der i

højere grad vurderes behov for anbefalinger. En afledt effekt heraf er, at sekretari-

atet generelt sender færre høringssvar uden konkrete anbefalinger, fordi lovforsla-

get ikke indeholder relevante implementeringskonsekvenser, eller fordi ministeriet

har beskrevet principper og implementeringskonsekvenser fyldestgørende.

3.3 Fagministeriernes overholdelse af seks ugers-fristen

Det gælder for folketingssamlingen 2021/22, at fagministerierne i lidt mere end

hvert femte tilfælde følger anbefalingen om at sende lovforslag i høring hos sekre-

tariatet senest seks uger før lovforslaget fremsættes i offentlig høring, jf. tabel 1.3.

Dette er et fald i forhold til seneste folketingssamling.

Tabel 1.3

Andel af lovforslag i præhøring hos sekretariatet for digitaliseringsklar lovgivning, som er modtaget

rettidigt

Antal lovforslag i

præhøring

Samling

2018/19

2019/20

2020/21

2021/22

118

100

22 pct.

10 pct.

29 pct.

22 pct.

Antal rettidigt frem-

sendte lovforslag

Andel i pct.

Kilde: Egen udarbejdelse pba. driftsstatistik.

Anm.: Rettidig afsendelse af lovforslag i præhøring er seks uger før den offentlige høring.

I samlingerne 2019/20 og 2020/21 fremsendte ministerierne henholdsvis 10 pct.

og 29 pct. af deres lovforslag rettidigt.

Det er væsentligt, at sekretariatet har mulighed for at afgive anbefalinger til lov-

forslaget i god tid før den offentlige høring, da dette giver fagministerierne bedre

tid til at indarbejde de anbefalede ændringer i lovforslaget.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 14: Årsrapport 2022 - Indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra digitaliseringsstyrelsen

Side 12 af 15

3.4 Ministeriernes indarbejdelse af anbefalinger fra

høringssvar

I forbindelse med udarbejdelsen af nærværende rapport er de udkast til lovforslag,

som ministerierne har sendt i høring, blevet sammenlignet med den endelige udgave

af de respektive lovforslag, som blev fremsat for Folketinget. Formålet med sam-

menligningen har været at fastslå, om de konkrete anbefalinger fra høringssvaret er

afspejlet i det lovforslag, der efterfølgende er fremsat for Folketinget. Gennemgan-

gen viser, at fagministerierne i høj grad indarbejder de konkrete anbefalinger i det

fremsatte lovforslag. Gennemgangen viser desuden, at andelen er stigende over tid,

jf. tabel 1.4.

Tabel 1.4

Sekretariatets vurdering af, om fagministerierne indarbejder anbefalinger fra høringssvar i fremsatte

lovforslag

Antal fremsatte

Ingen anbefalin- Anbefalinger ikke Anbefalinger

Anbefalinger

indarbejdet

lovforslag, som ger i hørings-

delvist indarbej- indarbejdet i

har været i høring svar

det

fuldt omfang

Folketings-

samling

2018/19

2019/20

2020/21

2021/2022

111

76*

26 pct.

16 pct.

11 pct.

25 pct.

24 pct.

23 pct.

18 pct.

21 pct.

24 pct.

29 pct.

36 pct.

27 pct.

35 pct.

36 pct.

34 pct.

Kilde: Egen udarbejdelse pba. driftsstatistik.

*Antallet af fremsatte lovforslag, som har været i høring og som efterfølgende er blevet fremsat for

Folketinget.

Det fremgår af tabellen, at anbefalingerne blev helt eller delvist indarbejdet i 70 pct.

af de 87 lovforslag, hvor der er afgivet høringssvar, og som efterfølgende er blevet

fremsat for Folketinget. Kun i hvert femte tilfælde indarbejdede ministerierne ikke

anbefalingerne.

Tallene indikerer, at anbefalinger i høringssvar ofte medfører konkrete ændringer i

lovforslag. Tabellen viser således, at processen med afgivelse af høringssvar giver

værdi for fagministerierne i deres arbejde med at gøre lovgivningen digitaliserings-

klar.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 14: Årsrapport 2022 - Indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra digitaliseringsstyrelsen

Side 13 af 15

Boks 1

Indsatsområder i 2021/22 for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar

I det forgangne år har sekretariatet for digitaliseringsklar lovgivning prioriteret en række akti-

viteter med henblik på at styrke indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar.

Indsatsområde 1: Revision af eksisterende lovgivning

Digitaliseringsstyrelsen har indledt et samarbejde med OECD om at udvikle en ny metode til

at finde og prioritere eksisterende lovgivning, som kan gøres digitaliseringsklar. Metoden skal

gøre det lettere at udpege de områder, hvor en revision vil medføre det største løft i den digitale

service og i den offentlige administration. En række ministerier er involveret i projektet, hvor

de leverer erfaringer om og bidrag til, hvordan digitaliseringsklar lovgivning bedst kan målret-

tes gældende lovgivning.

Projektet er støttet af EU-kommissionen. Målet er, at den færdigudviklede metode kan anven-

des bredt på tværs af medlemsstaterne.

Indsatsområde 2: Bidrag til fagministeriernes interne arbejde med digitaliseringsklar

lovgivning

I 2021 har indsatsen fokuseret på at understøtte fagministeriernes faglige forudsætninger for

af egen drift at inddrage overvejelser om digitaliseringsklar lovgivning i det lovforberedende

arbejde. I 2021 har indsatsen særligt fokuseret på at tilbyde målrettede kompetenceopbyg-

ningsforløb i form af ”master classes”, bidrag ved ministeriers egne uddannelsesforløb for nye

medarbejdere og ved faglige arrangementer. Endvidere yder sekretariatet bistand til ministeri-

ernes etablering af interne funktioner og processer for ”digital kvalitetssikring” af lovforslag.

Ministerierne udviser engagement i forhold til at realisere ambitionerne i den politiske aftale

om digitaliseringsklar lovgivning, og det ses, at et stigende antal myndigheder vælger at priori-

tere at have en intern funktion, som støtter det løbende arbejde med digitaliseringsklar lovgiv-

ning.

Indsatsområde 3: Tidlig dialog med fagministerier om udvalgte lovforslag

Det seneste år har der været fokus på at indlede dialog med ministerierne om en række udvalgte

lovforslag tidligt i lovprocessen. Til grund for udvælgelsen af lovforslagene er der lagt vægt på

omfanget af lovforslagets implementeringskonsekvenser, herunder betydning af, at digitalise-

ringsklar lovgivning blev tænkt ind tidligt i lovprocessen. Der har været gennemført tidlig dia-

log vedrørende udarbejdelsen af i alt 16 lovforslag på tværs af 8 ressortområder.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 14: Årsrapport 2022 - Indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra digitaliseringsstyrelsen

Side 14 af 15

4. Bilag A: Metoderedegørelse

Udarbejdelsen af årsrapporten har overordnet været opdelt i følgende faser:

•

Dataindsamling

Analyse

Produktion

I arbejdets indledende fase har, der været foretaget desk research i form af kvanti-

tative deepdives til belysning af effekten af høringssvar afgivet til lovforslag modta-

get i folketingssamlingerne 2021/22.

På baggrund af de indsamlede data og sekretariatets kvalificerede forståelse heraf er

der foretaget en analyse af samtlige høringssvar. Analysen har haft til formål at fast-

slå i hvilket omfang, de konkrete anbefalinger i sekretariatets høringssvar efterføl-

gende er blevet indarbejdet helt eller delvist i det lovforslag, som efterfølgende er

blevet fremsat for Folketinget.

Vurderingen af, om de konkrete anbefalinger i høringssvaret er blevet taget til følge,

er sket som en skønsmæssig vurdering foretaget af den enkelte ressortansvarlige

sagsbehandler i sekretariatet ved sammenligning af det modtagne udkast til lov-

forslag med den efterfølgende fremsatte udgave.

I produktionsfasen er de enkelte analytiske konklusioner herefter søgt sammenkæ-

det, hvilket er dokumenteret i et udkast til en årsrapport.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 14: Årsrapport 2022 - Indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra digitaliseringsstyrelsen

digst.dk