Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
DIU Alm.del Bilag 136
Offentligt
2746658_0001.png
Digital vold i Danmark
Anden del:
Nye former for afpresning
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning
2746658_0002.png
Digital vold - delrapport om digital afpresning 2023
Udgivet af Digitalt Ansvar, september 2023
Ansvarshavende redaktør: Ask Hesby Krogh
Redigering: Anne Tscherning Larsen og Ask Hesby Krogh
Tekst og analyse: Anne Tscherning Larsen, Ask Hesby Krogh, Asta Iris Rohde,
Mie Oehlenschläger og Nell Rasmussen.
Forsidefoto er genereret med Stable Diffusion.
ISBN 978-87-974415-1-0
Projektet er muliggjort af støtte fra Oak Foundation Denmark samt midler fra
finansloven.
Digitalt Ansvar
Rigensgade 5, kl.
1316 København K
www.digitaltansvar.dk
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning
2746658_0003.png
Kapitler
Introduktion
Hvad er digital vold?
Definition
Digital vold rammer vores privatliv
Teknologi har ændret volden
Beskyttelse mod digital vold er ikke til-
strækkelig
Danmarks forpligtelser til at sætte ind
Analyse: Digital afpresning
Hver tyvende dansker udsat for digital
afpresning
Mænd afpresses for penge, kvinder for
modydelser
Afpresning ved hjælp af kunstig intelli-
gens
Sammenfatning og anbefalinger
Noter
Bilag: Centrale konventioner for digital vold
4.
10.
11.
12.
12.
15.
17.
22.
24.
25.
27.
32.
36.
42.
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning
2746658_0004.png
Introduktion
Ny teknologi og nye medier har
givet os nye muligheder for at
få information og komme i kon-
takt med andre let, hurtigt og
gratis. Men med udviklingen er
der også opstået nye mulighed-
er for at forvolde andre eller sig
selv skade.
Det, der foregår digitalt, kan
have alvorlige konsekvenser
for offerets privatliv, psyke og
omdømme. På trods af dette
er lovgivning, håndhævelse og
forebyggelse ikke fulgt med
udviklingen af skadelige han-
dlinger. Dette skyldes blandt
andet , at den digitale udvikling
er gået så stærkt, at vores viden
om digital grooming, manipu-
lation, krænkelser, had, chikane
mv. er begrænset, og vi der-
for ikke har udviklet en fælles
forståelse og sprog for disse
nye former for digitale skade-
lige handlinger og den digitale
vold.
Der er således behov for en
fælles forståelse og et kritisk
blik på, om beskyttelsen af
vores integritet, privatliv og om-
dømme er fulgt med den digi-
tale udvikling. For lovgivning og
de internationale konventioner,
der skal beskytte os mod vold,
bør også gælde for den vold og
skade, som foregår og opstår
på internettet.
For at skabe fælles forståelse og
udgangspunkt har Digitalt Ans-
var i samarbejde med ekspert-
er, forskere og organisation-
er udarbejdet en definition af
digital vold. Med dette arbejde
tager Digitalt Ansvar desuden
tråden op fra institutioner som
UNICEF, Det Europæiske Insti-
tut for Ligestilling og Nordisk
Ministerråd, som alle har efter-
spurgt en klar definition af dig-
ital vold.
Definitionen af digital vold
lægger vægt på det skade-
lige ved handlingerne frem for
motivet alene. Den rummer
både ulovlige og ikke-ulov-
lige skadelige handlinger og
er dermed bredere end en ju-
ridisk definition af, hvad der
i dag er ulovligt. Dertil er det
ikke en forudsætning, at der
er tale om en gerningsperson i
kød og blod. For virkeligheden
er den, at teknologi som fx al-
goritmer og kunstig intelligens
(AI) i dag er med til at forårsage
og forstærke det skadelige og
voldelige, vi ser på nettet, og
som griber ind i det omgivende
samfund.
Nærværende rapport er anden
i rækken om digital vold. Hvor
første rapport stillede skarpt
på digital selvskade, fokuserer
denne på digital afpresning.
Digital afpresning
Afpresning dækker over det, at
en eller flere personer truer no-
gen med formålet om at opnå
en gevinst. I denne rapport
medtages sager om afpresning,
hvor gerningspersonens gevinst
kan være både økonomisk, sek-
suel eller af anden karakter.
Digital afpresning er, når digi-
tale medier, -tjenester og -tek-
nologi benyttes af en gernings-
person til at afpresse et offer.
Det er en underkategori til digi-
tal vold, da truslerne har konse-
kvenser for offerets psykisk og
kan have store konsekvenser for
ofrenes privatliv og omdømme.
Rapporten bygger på tre
spørgeskemaundersøgelser,
som henholdsvis Epinion og
Voxmeter har udført for Digitalt
4
Digital afpresning
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning
2746658_0005.png
Ansvar i 2020-2023, hvor voksne
har oplyst, om de har været ud-
sat for digital afpresning. Der-
udover bygger undersøgelsen
på oplysninger fra Danmarks
Statistik samt Rigspolitiet om
antal og udvikling i antal an-
meldelser.
I perioden 2020-2023 svarer 5%
af voksne danskere, der bruger
internettet minimum en gang
om ugen, at de har været udsat
for digital afpresning indenfor
de seneste 12 måneder.
Udvider man tidshorisonten
og ser på anmeldelser af af-
presningssager i alt – det vil
sige ikke kun digitalt – ser vi
en kraftig vækst i antal anmel-
delser fra cirka 2016 jævnfør
tal fra Danmarks Statistik. Fra
2016 til 2022 er antallet af an-
meldelser af afpresning og åger
steget med hele 400%. Trods
den store stigning i anmeldel-
ser, ser det dog endnu ud til, at
der er et stort mørketal, når tal
for anmeldelser sammenholdes
med tallet for, hvor mange der
oplyser, at de har været udsat
for afpresning.
Med digitale medier og tje-
nesters indtog i vores liv de
sidste 10-15 år er der kommet
nye muligheder for at udføre
afpresning. Kommer en ger-
ningsperson i besiddelse af føl-
somt eller privat indhold eller
oplysninger, kan det udnyttes
til at true et offer med deling,
hvis ikke kravet om penge,
modydelser eller yderligere pri-
vat indhold opfyldes.
De seneste år og især siden
2022 er digitale værktøjer, der
benytter sig af kunstig intelli-
gens (AI) – såkaldt generativ
AI, blevet tilgængelige for alle
forbrugere. Det har medført
nye muligheder for lave kunst,
markedsføring med videre,
men også kriminalitet. Billedge-
nereringsværktøjer kan benyt-
tes til at skabe kunstigt kom-
promitterende materiale og
meget virkelighedstro, falske
identiteter. Stemmeværktøjer
kan benyttes til identitetsmis-
brug, og med de avancerede
chatbots som ChatGPT er det
blevet nemmere at generere
effektive trusselsmails på flere
sprog.
Digitalt Ansvar 2023
5
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning
2746658_0006.png
Digital afpresning i tal
5%
2020
4,7%
Af voksne danskere, der er på nettet minimum én gang ugentligt,
har været udsat for afpresning digitalt i løbet af det seneste år.
Sådan har billedet set ud i 2020, 2022 og 2023.
Omregnet til danskere svarer det til i omegnen af
234.000
voksne
danskere.
Andel af voksne danskere, der min. er på nettet én gang om ugen,
som indenfor det seneste år har været udsat for afpresning:
2022
5,4%
2023
5,1%
Epinion 2020, Epinion 2022, Voxmeter 2023.
400%
af-
er anmeldelser af
presning og åger steget
fra 2016 til 2022
200%
sager
er antallet af ofre i
om ulovlig tvang steget
fra 2016 til 2022
130%
Fra 2019 til 2022 er antallet af anmeldelser af sextortion steget fra
374 til 855. Det svarer til en stigning på 130%.
6
Digital afpresning
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning
2746658_0007.png
Generelt tegner der sig et billede af, at
der er en overvægt af mænd, som er ofre for afpresning.
Hvor anmeldelser af sextortion mod kvinder er stagneret, er anmeldelser af sextortion med mandligt
offer vokset fra 98 sager i 2019 til 589 sager i 2022.
Andelen af mænd, der indenfor det seneste år har været udsat for digital afpresning, er i både 2020,
2022 og 2023 højere end andelen af kvinder, der indenfor det seneste år har været udsat for digital
afpresning.
ANMELDELSER AF SEXTORTION
700
600
500
400
300
200
100
0
2019
2020
Mænd:
Rigspolitiet for Politiken
2021
Kvinder
2022
Andel af voksne danskere fordelt på køn, der min. er på nettet én gang om ugen, som
indenfor det seneste år har været udsat for digital afpresning:
2020
2022
5,9%
4,9%
2023
6,2%
3,8%
Andel af mænd i alt
Andel af kvinder i alt
Epinion 2020, Epinion 2022, Voxmeter 2023.
7,3%
2,3%
Digitalt Ansvar 2023
7
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning
2746658_0008.png
Digital vold
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning
2746658_0009.png
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning
2746658_0010.png
1
Hvad er digital vold?
Smartphones, digitale medier, AI-chatbots, deep
fake-teknologier og et internet, der aldrig sover,
betyder, at det er blevet gratis, let og hurtigt at
komme i kontakt med andre samt skabe og dele
information. Men med udviklingen af nye teknolo-
gier og medier er der også opstået nye muligheder
for at skade andre og sig selv. Nye former for per-
sonrettede angreb og krænkelser er vokset frem i
ly af den situation, at lovgivning, håndhævelse og
forebyggelsehalter bagefter.
Hidtil har en stor del af samtalen om skadelige
digitale handlinger drejet sig om digital krimi-
nalitet, hvor motivet er økonomisk vinding, som
fx misbrug af NemID. Men mange af de skade-
lige digitale handlinger drejer sig ikke primært
om økonomi. De rammer derimod individers in-
tegritet, privatliv og omdømme og har tydelige
personlige og psykiske konsekvenser. Disse han-
dlinger har der ikke været et samlet ord for eller
definition af.
vulgært sprogbrug.
Definition skal hjælpe ofre
For at få et fælles sprog og forståelse for de
skadelige fænomener via digitale medier og tek-
nologier, har Digitalt Ansvar i samarbejde med
medlemmer, organisationer og fagpersoner udar-
bejdet en fælles definition for digital vold. Dette
arbejde er i tråd med anbefalinger fra UNICEF,
Det Europæiske Institut for Ligestilling og Nordisk
Ministerråd, som alle efterspørger en klar defini-
tion af digital vold.
1
Formålet med definitionen er at bidrage til en
mere tidssvarende og effektiv beskyttelse mod
digital vold. Hvis ikke myndigheder, forskere, poli-
tikere og borgerne har et fælles sprog, bliver det
svært at skabe en sammenhængende strategi for
at hjælpe ofre og forebygge. For hvordan skal vi
forebygge og bekæmpe noget, som vi ikke er eni-
ge om, hvad er?
Det handler ikke kun om hævn,
porno og hård tone
I Danmark blev mange først bekendt med skade-
lige digitale handlinger gennem begrebet ”hævn-
porno” og debatten om ”den hårde tone” og den
”hadefulde debat” i midten af 2010’erne. Men
”hævnporno” er som begreb ikke særligt dæk-
kende, da hævn ikke altid er et motiv, og ordet kun
dækker ulovlig billeddeling. Ligeledes er ”tonen”
hverken dækkende eller et særligt præcist begreb,
da det som udgangspunkt kun handler om sprog
i debatter og synes at dække alt fra dødstrusler til
Begrebet vold følger med tiden
Fra at vold udelukkende drejede sig om fysisk
vold, er voldsbegrebet i dag udvidet til at dække
handlinger, der er skadelige i fx et psykisk, seksu-
elt eller økonomisk perspektiv. Digital vold ligger
i forlængelse af og er ofte forbundet med forskel-
lige former for vold i den fysiske verden, især psy-
kisk vold. Hvor fysisk vold har været kriminaliseret
i århundreder, blev psykisk vold først strafbart i
2019.
10
Digital afpresning
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning
2746658_0011.png
Digital vold kan – ligesom andre former for vold –
have alvorlige følger for offeret. Digital vold er eg-
net til at nedbryde offerets identitet, selvværd og
selvtillid, og kan føre til forskellige psykiske mén
og skader hos offeret. Det er dog ikke en betin-
gelse, at digital vold konkret har krænket offeret,
men at handlingen er egnet til det.
Ofte har digital vold også konsekvenser for of-
ferets mulighed for at navigere i en digitaliseret
verden. Det kan opstå, når ofre udelukkes af deres
hackede profiler, eller gerningspersoner chikaner-
er ofre i en sådan grad, at de føler sig tvunget til
at forlade fora, sociale medier eller lignende, som
ellers var rammesættende for deres daglige liv.
Definitionen af digital vold er udarbejdet af Digitalt
Ansvar i samarbejde med foreningens medlemsorga-
nisationer og netværk samt en redaktion bestående af:
Nell Rasmussen (Selvstændig juridisk konsulent og for-
fatter), Mie Oehlenschläger (Stifter af Tech & Childhood
og ekstern lektor, New Media Studies), Trine Baumbach
(Professor ved det Juridiske Fakultet, Københavns
Universitet) og Signe Uldbjerg Mortensen (Ph.d. ved
Aarhus Universitet).
Definitionen af digital vold støttes indtil videre af Børns
Vilkår, DareGender, Lev uden vold, Center for Digi-
tal Pædagogik, Dansk Stalking Center, Landsorgani-
sationen for Kvindekrisecentre, Joan-Søstrene, Me-
diesundhed for Børn og Unge, Dansk Kvindesamfunds
Krisecentre, Søstre mod Vold og Kontrol, Offerrådgiv-
ningen, Sex & Samfund, SSP-samrådet og Red Barnet.
Definition
Digital vold er
digitale handlinger,
der er egnede til at skade en person
psykisk eller krænke dennes privatliv gennem nedværdigende, forulem-
pende eller krænkende adfærd.
En ”digital handling” er en handling, der udføres ved brug af et
di-
gitalt medie eller teknologi
som f.eks. en computer, tablet, GPS eller
telefon.
Privatliv
skal forstås i overensstemmelse med begrebet ”familie- og pri-
vatliv” som defineret i artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettigheds-
konvention
2
.
Privatlivet omfatter således også en persons omdømme
og arbejdsliv
3
.
§+
Fokus på det skadelige
mere end motivet
Inkluderer både det ulovlige og
det ikke-ulovlige
Teknologi kan også
være en aktør
Digitalt Ansvar 2023
11
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning
2746658_0012.png
Digital vold rammer vores privatliv
Hver dag skabes et hav af oplysninger om os, og
mange er tilgængelige online. Virksomheder, ar-
bejdsgivere, det offentlige og andre borgere har i
stigende grad adgang til mere eller mindre privat
information om os. Vores privatliv, familieliv og ar-
bejdsliv bliver i dag dokumenteret og monitoreret
af os selv og andre i en grad, som få årtier tilbage
ville blive anset for utænkeligt. Vores liv er blevet
digitalt, og privatlivet er ikke længere forbeholdt
vores hjem og vores individuelle kommunikation.
Data og viden kan bruges af os og andre til gøre
livet nemmere, mere bekvemt, forme gode, sun-
de relationer og hjælpe os med andre selvvalgte
ønsker. Gamle venner kan holde kontakt. Man kan
finde en kæreste via nettet, og information er altid
tilgængeligt og lige ved hånden. Der er dog også
bagsider ved denne grænseløse datagenerering
og -deling. De teknologiske muligheder giver hid-
til usete muligheder for at misbruge og krænke
vores integritet og det, vi oplever som privat.
Det er ikke længere kun en lille gruppe kendte,
virksomhedsledere og politikere, der skal forholde
sig til og bekymre sig om deres omdømme. Børn
og unge vokser i dag op i en digital kultur, hvor
blandt andet sociale medier danner rammen for,
at deres person bliver vurderet konstant via likes,
ratings, delinger, visninger med videre. Alle er ble-
vet redaktører af deres eget omdømme, og hos
mange er næste opslag, snap eller post hele tiden
i tankerne.
Voksnes omdømme kan også rammes og blive
skadet, fordi det er let, hurtigt og nemt at sprede
urigtige og ærekrænkende oplysninger om andre
til mange tusinde eller på anden måde hænge en
person ud på nettet til offentligt skue. For 15 år
siden var den offentlige gabestok forbeholdt de
få, i dag kan alle ende i den digitale gabestok. Per-
soner med minoritetsbaggrund ser ud til at være
særligt udsatte
4
, og det rammer både individers
private og professionelle liv. En undersøgelse fra
Digitalt Ansvar i 2021 viste fx, at hver tiende på det
private arbejdsmarked har oplevet digital chikane
fra eksterne som gæster og kunder, og 68 % af
dem omhandlede løgne eller usande beskyld-
ninger om dem.
Samtidige betyder udviklingen af kunstig intelli-
gens (AI), at alle kan producere og sprede AI-ge-
nereret indhold om alle, kendte som almindelige
mennesker, hvor man misbruger folks stemme
eller ansigt. Det betyder, at vores ansigt, vores
stemme – ja sågar vores tanker, har brug for en
særlig beskyttelse.
I takt med disse nye digitale produkter, er der
behov for en forstærket beskyttelse af vores inte-
gritet, privatliv og omdømme.
Teknologi har ændret volden
Digitale medier og tjenester giver mulighed for
og opfordrer til at udbrede materiale hurtigt og
gnidningsfrit, og de tilbyder let adgang til kontakt
gennem mange kommunikationskanaler. Det be-
tyder, at der i sagerne om digital vold både kan
være mange gerningspersoner og mange ofre
involveret. Ét offer kan blive udsat for forbrydel-
ser fra en lang række gerningspersoner, som det
skete i den såkaldte Umbrellasag, hvor 1100 per-
soner blev retsforfulgt for at have delt krænkende
materiale af en 15-årig pige
5
. Men også én ger-
ningsperson kan have mulighed for at nå en lang
række ofre, som var tilfældet i det, der er blevet
omtalt ”sagen om de 169 piger”, hvor 169 piger
blev udsat for blandt andet sextortion af én ger-
ningsmand
6
.
En særlig omstændighed ved digital vold er des-
uden, at det er et fænomen uafhængigt af aktør.
Det vil sige, at volden ikke nødvendigvis er knyttet
til gerningsperson. Volden kan også forekomme
via en algoritme eller anden teknologi. Ved at
løsne sammenhængen mellem vold og en ger-
ningsperson, rummer begrebet også de skadelige
12
Digital afpresning
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning
effekter, der opstår som konsekvens af teknologi
og digitale tjenesters design, forretningsmodeller
og effekt.
Det vil sige, at digitale tjenester og teknologi ikke
bør anses som neutrale og passive, men i ste-
det som ”performative” aktører, der kan påføre
eller forværre skade. De er aktivt med til at forme
fænomener og påvirke handlinger, der ikke ville
kunne eksistere uden dem. Arkitekturen for de
digitale tjenester kan altså i sig selv have util-
sigtede og skadelige konsekvenser for brugerne
7
.
vers. YouTube anbefalede ham gradvist mere og
mere ekstreme, misogyne, racistiske videoer, der
startede af sig selv, når den forrige video var set
færdig.
10
Push-beskeder spredte krænk-
ende materiale
På det sociale medie Reddit foregår al deling af
information i såkaldte subreddits, der er grupper
dedikeret til et bestemt emne. I et subreddit kan
mediets brugere diskutere eller dele opslag rela-
teret til gruppens tema. Har et opslag fået særligt
meget opmærksomhed, kan det via algoritmer
blive sendt ud via push-beskeder, som Reddit bru-
ger til at fange og fastholde brugernes opmærk-
somhed.
I 2021 kom det frem, at Reddits algoritmer havde
været med til at udbrede kendskabet til et nøgen-
billede af en 14-årig pige. Push-beskederne blev
sendt ud til brugere, der ikke selv havde opsøgt
den gruppe, hvori materialet blev spredt. Beske-
derne indeholdt blandt andet efterspørgsler på
links til det ulovlige billede og gjorde brugerne
opmærksomme på, at billedet eksisterede, og
hvor det kunne findes. Reddits algoritmer kan
altså i dette tilfælde anses som en aktør, der var
med til at udøve digital vold mod flere ofre.
11
Algoritmer prioriterer skadeligt
indhold
Facebooks, TikToks og andre digitale medieplat-
formes indholdsstyring er udformet til at skabe
gunstige betingelser for engagement. Det bety-
der, at de algoritmer, der udvælger indhold til for
eksempel Facebook-brugeres feed, prioriterer ind-
hold, som kan få os til at blive længere på mediet,
klikke på mere indhold og se flere annoncer. Det
er et kerneelement af virksomhedens forretnings-
model. Det kan imidlertid også virke forstærkende
i forbindelse med digital vold.
Det har tidligere været afdækket, at indhold fra
netmedier, der er kendt for at sprede misinfor-
mation om covid-19, er blevet vist langt oftere
end opslag fra verdens førende sundhedsorgani-
sationer
8
, og at Facebooks algoritmer prioriterer
hadefuldt og ”kontroversielt” indhold og dermed
giver skadelige opslag større eksponering og en-
gagement
9
. På den måde kan deling af ulovligt
eller skadende indhold accelereres og hjælpes på
vej af de sociale mediers indholdsstyring.
Et andet eksempel på at teknologien er en aktør
i sig selv, er anbefalingsalgoritmer, som fører til
mere og mere ekstremt indhold. Som de fleste
andre digitale tjenester er YouTube interesseret
i at fastholde brugernes opmærksomhed længst
muligt. Det har betydet, at YouTubes algoritme
har anbefalet mere og mere ekstremt indhold til
deres brugere. Den form for anbefalingsalgoritme
medfører en risiko for radikalisering. Det oplevede
amerikaneren Caleb Cain, som til New York Times
fortalte, hvordan han oprindeligt gik på YouTube
efter selvhjælpsvideoer, men oplevede at blive
radikaliseret ind i et ekstremt højreorienteret uni-
Kunstig intelligens skaber nye,
uoverskuelige udfordringer
Der har længe været forsket i og udviklet på kun-
stig intelligens (AI). Men området fik fornyet op-
mærksomhed og anvendelse i 2022, hvor Open
AI gjorde deep-learning billedværktøjet Dall-E og
chatbotten ChatGPT tilgængelige for den brede
offentlighed.
I dag kan alle helt frit bruge AI til at generere ind-
hold som tekst, billeder, videoer, musik mv. på et
splitsekund. AI-programmer fungerer forskelligt
afhængigt af, hvilken af disse slags indhold de ge-
nererer, men de har nogle ligheder. I alle tilfæl-
de drejer det sig om, at brugerne kommer med
opfordringer eller ideer, som de sender til AI-pro-
grammet, der derefter producerer indholdet ved
at trække på de ofte massive datasæt, som de er
blevet trænet i.
Digitalt Ansvar 2023
13
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning
AI er således ikke forbeholdt forskningsverdenen,
men allemandseje og det vurderes, at udvikling-
en af kunstig intelligens i øjeblikket sker ekspo-
nentielt. Den hastige udvikling, de massive inves-
teringer fra tech-virksomhederne og det faktum,
at AI er tilgængeligt for forbrugerne, betyder, at
samfundet står overfor potentielt meget store
forandringer.
Hvad angår kriminalitetsbilledet og den digitale
vold, er udviklingen skræmmende. For hvor det
for få år siden krævede it-ekspertise, stor com-
puterkraft og tid at skabe tekst, lyd, video og
billeder, som var virkelighedstro og menneskelig,
kan generativ AI-produkter gøre det på sekunder
for lægpersoner ved få kliks. Dermed forsvinder
muligheden for at vurdere, hvad der er ægte, og
hvad der er falsk. Det bliver svært at vurdere, hvor-
vidt folk giver sig ud for at være en anden eller
en fiktiv person. Og samtidig kan dybt krænk-
ende indhold produceres om alle, hvis billede eller
stemme er til at finde på nettet. Det øger risikoen
for chikane, afpresning, sextortion med videre.
Udviklingen af AI kommer til at ændre internettet,
offentligheden og individers dagligdag og derfor
bør der stilles krav til brugen af kunstig intelligens.
Sociale mediers brug af relativt simple algoritmer,
som anbefalingsalgoritmen, har allerede resul-
teret i store samfundsmæssige udfordringer som
radikalisering, had, misinformation, udbredelse af
ulovligt og skadeligt indhold og filterbobler. Med
dette in mente er det afgørende, at mere avancere-
de teknologier som generativ AI, håndteres ud fra
et forsigtighedsprincip, der tager højre for risici og
bivirkninger, før de sættes på markedet.
Spørgsmålet om, hvorvidt og i hvilken grad virk-
somhederne bag AI-produkter kan holdes an-
svarlig for bi- og skadevirkninger er uafklaret, men
særdeles relevant.
Spørgsmålet om ansvar berører flere regelsæt.
Det er blandt andet regler om ’ophavsret’ på den
ene side og regler om ’digitale tjenester ansvar
for brugerindhold på nettet’ på den anden side.
Dertil handler det om, hvornår straffelovens med-
virkensbestemmelser kan finde anvendelse, og
hvordan produktansvar skal omfatte AI.
Dette er i dag uklart. Et eksempel: Vi forestiller
os, at en person efter dialog med en AI-chatbot
tager sit eget liv. Familien lægger så sag an mod
virksomheden bag chatbotten. Der kan tænkes to
udfald:
1. Chatbotten som videreformidler.
Hvis man
vurderer, at chatbottens svar blot videreformidler
eksisterende brugerindhold, er virksomheden ikke
ansvarlig. EU-reglerne siger nemlig, at virksom-
heder på nettet ikke er ansvarlige for brugerind-
holdet på nettet. Her vil virksomheden til gengæld
kunne få problemer, da det vil sige, at chatbotten
de facto kvit og frit deler indhold, som andre fak-
tisk har ophavsret til. Dermed vil AI-producenten
måske have et muligt ophavsretsproblem.
2. Chatbotten som selvstændigt skabende.
Hvis
man derimod vurderer, at AI-chatbot-svar ikke
bare er videreformidling, men skal forstås som
nyt indhold, der skabes, vil virksomheden bag AI
kunne gøres ansvarlige for indholdet. EU-reglerne
fraskriver virksomheder ansvar for brugerindhold,
ikke indhold digitale tjenester selv skaber og for-
midler.
EU’s regler giver med andre ord kun juridisk helle,
når der er tale om brugergenereret indhold. Ikke
indhold, som digitale tjenester selv producerer og
formidler. Hvis det juridiske helle forsvinder, vil
straffeloven og anden lovgivning gælde og virk-
somheden bag et AI-produkt vil måske kunne hol-
des ansvarlig ift. produktansvar, medvirkensansvar
og lignende regler.
Hvem har ansvaret for AI?
Med AI vil internettet ændre sig fra at bestå af bru-
gergenereret indhold til at være en blanding mel-
lem brugerindhold og AI-indhold. Spørgsmålet er,
hvem der har ansvaret, hvis noget går galt, hvis
nogen udsættes for AI-genereret digital vold. Hvis
for eksempel selvskade resulterer i selvmord, og
det kommer frem, at inspirationen til selvskaden
med døden til følge kom fra AI-genererede svar
og indhold. Er virksomheden bag AI-chatbotten så
ansvarlig?
14
Digital afpresning
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning
2746658_0015.png
Beskyttelse mod digital vold er ikke tilstrækkelig
Digitaliseringen af vores liv og samfund er gået så
hurtigt, at loven, håndhævelsen og forebyggelsen
ikke er fulgt med. En stor del af de skadelige hand-
linger online kender vi til i forvejen. De kræver
justeringer i straffeloven og håndhævelse af de
regler, som gælder på nettet, men ikke nye juri-
diske greb. Det er fx tilfældet med ulovlig billed-
deling (straffelovens § 264 d) eller digitale trusler
(straffelovens § 266).
Andre skadelige handlinger er mindre velkendte
og har skabt et nyt behov for beskyttelse. Det
kan fx være misbrug af andres identitet. Førhen
var det vanskeligere at udgive sig for at være en
anden – det krævede et større setup med måske
en paryk og medsammensvorne. I dag er det der-
imod meget nemt med en falsk social medie-pro-
fil, som giver mulighed for at få kontakt med an-
dre på falske præmisser digitalt.
Straffeloven og kriminalisering er dog ikke svaret
på alle udfordringer med digital vold. Digital vold
omfatter også vold, der ikke er kriminaliseret, og
hvor straf kan virke uhensigtsmæssig. Eksempel-
vis digital selvskade, hvor en person udøver fysisk
selvskade og deler billeder af skaderne i grupper
på sociale medier. Det har tydelige, mærkbare
skadevirkninger for andre, som kan påvirkes til at
udføre selvskade. Det taler for at kriminalisere ind-
holdet, så det medvirker ikke til at øge selvskaden.
Derimod virker det ulogisk at straffe psykisk sår-
bare mennesker, der deler indholdet. Her skal an-
dre værktøj end straf tages i brug.
En anden udfordring med den digitale vold hand-
ler om, at politi og anklagemyndighed alt for ofte
kommer til kort i sager om digital vold på grund
af hastigheden og mængden, og fordi volden
foregår på eller via digitale tjenester med hov-
edsæde i udlandet. Det kræver ofte en interna-
tional retsanmodning, som kan tage meget lang
tid at sagsbehandle, og det forudsætter, at politi-
samarbejdet på tværs af lande er på plads.
Straffeloven og politiindsatsen kan ikke løse
alle udfordringer med digital vold og kan alene
udgøre en del af værnet mod denne voldsform.
Det er netop kendetegnende ved digital vold, at
den foregår via en digital tjeneste, som sociale
medier eller en teknologi. Derfor er der brug for
at involvere og ansvarliggøre de digitale aktører
– de digitale tjenester – som danner rammen om
vores digitale liv. Her spiller EU-lovgivningen en
hovedrolle.
De digitale aktører skal invol-
veres og ansvarliggøres
I 1996 i USA og i 2000 i EU blev der vedtaget
lovgivning, som har været med til at forme vores
moderne internet og digitale tidsalder. Lovgivning
giver digitale tjenester stor frihed, men meget be-
grænset ansvar. Hvor publicistiske massemedier
har frihed til at bestemme over indhold, men sam-
tidig har et redaktionelt ansvar for indhold, så har
sociale medier og andre digitale tjenester ikke et
ansvar for indholdet, og hvad der foregår på eller
via deres tjenester. De digitale tjenester kan redi-
gere eller moderere det brugergenerede indhold,
men står ikke til ansvar for det.
Der er således ikke en generel forpligtelse for digi-
tale tjenester til aktivt at undersøge forhold eller
have proaktive foranstaltninger for at komme
ulovligt indhold og kriminalitet til livs.
Forudsætningen for at være fri for ansvar er dog,
at tjenesten ikke har noget kendskab til det ulov-
lige indhold eller den ulovlige aktivitet. Får digi-
tale tjenester konkret kendskab til ulovlige aktivi-
teter eller ulovligt indhold, skal de dog straks tage
skridt til at fjerne det pågældende indhold eller
hindre adgangen hertil. Et såkaldt ”notice and take
down”-system. En udfordring ved det system er, at
det er svært at vurdere, hvor hurtigt ”straks” er, og
hvad det konkret betyder ”at tage skridt til”.
I 2022 blev Digital Services Act (DSA) vedtaget i
EU. Den nye forordning om digitale tjenester vi-
derefører den generelle ansvarsfritagelse fra 2000
for digitale tjenester, og de store sociale mediers
ansvarsfrihed er skrevet ind.
Ansvarsfriheden ændrer muligheden for at sætte
ind over for den digitale vold. Straffelovens krimi-
Digitalt Ansvar 2023
15
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning
nalpræventive effekt og mulighed for at rets-
forfølge bliver i udgangspunktet sat ud af kraft,
da EU-reglerne skaber juridisk helle til de digitale
tjenester.
Det betyder, at Danmarks ellers hårde bestem-
melser om medvirken, der siger, at ”alle, der ved
tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til ger-
ningen”, i udgangspunktet ikke kan anvendes til
at ansvarliggøre de digitale tjenester i sager om
digital vold.
Det ville ellers være oplagt, at digitale tjenester
som sociale medier kunne retsforfølges efter det
brede medvirkensansvar, vi har her til lands, som
eksempelvis betyder, at et trykkeri kan blive med-
ansvarlig for indholdet af en plakat.
Udviklingen af kunstig intelligens er også et om-
råde, som EU arbejder på for at regulere. I 2021
kom Kommissionen med et udkast til en AI-forord-
ning, der har til formål at skabe klare rammer for
anvendelse af kunstig intelligens (AI). Ambitionen
er, at forordningen skal forhandles færdig i 2023.
Hvor effektiv EU-reguleringen af kunstig intelli-
gens bliver, er stadig uklart. Det faktum, at tek-
nologien udvikles hurtigere end lovgivningen,
betyder blandt andet, at EU-lovgivningen allerede
er blevet overhalet inden om af generative AI-sys-
temer som ChatGPT, der kan producere tekst,
billeder og video, og som i slutningen af 2022
blev tilgængeligt for alle. EU skal med andre ord
tæmme en bold, der ruller.
Udfordringen er at få skabt en lovgivningsmodel,
der håndterer alle de problemstillinger relateret til
digital vold, som AI og generativ AI skaber.
på den person eller enhed, der klager – og en
erklæring om, at oplysningerne og påstandene er
nøjagtige og fuldstændige.
Kravene kan have den virkning, at mange ikke
klager, da det er for tidskrævende, besværligt og
man ønsker at være anonym. Der er en mispro-
portionalitet mellem den konstante strøm af sta-
digt nyt indhold i det digitale miljø på den ene
side og langsommeligheden i klageprocessen på
den anden. Især kravet om en URL-adresse, som
er en unik henvisning til en bestemt placering på
en hjemmeside, er svær.
Grupper og chats er lukket land
De lukkede fora på nettet som grupper på Face-
book, subreddits, eller andre chatgrupper med
begrænset adgang rejser et dilemma om privat-
livsbeskyttelse. På den ene side vil EU-lovgivning-
en gerne beskytte privat kommunikation mellem
privatpersoner. Samtidig har medlemsstaterne og
EU en forpligtelse til at beskytte borgerne mod
krænkelser af privatlivet – herunder forpligtelse til
at efterforske og retsforfølge.
Når en lukket gruppe på flere hundrede medlem-
mer fx deler intime billeder ulovligt, fremsætter
racistiske, truende eller usande påstande, deler
sundhedsoplysninger uden samtykke med videre,
så er gruppens kommunikation beskyttet mod
indblanding af hensyn til retten til privatliv. Sociale
medier er ikke forpligtet til at gribe ind og må ikke
overvåge, og politiet har kun mulighed for at få
adgang til grupperne, hvis der er tale om meget
alvorlige forbrydelser.
Det er brugerne selv, der skal
reagere på digital vold
Beskyttelsen mod digital vold bygger på, at det er
brugerne og ikke virksomhederne på nettet, der
skal holde øje og reagere.
EU-regler stiller derudover flere krav til brugere
og myndigheder, når de klager. En klage kræver
en underbygget begrundelse og en nøjagtig an-
givelse af, hvor den digitale vold er. Det kan fx
være en URL-adresse samt navn og e-mailadresse
Behov for en national strate-
gi for forebyggelse og
bekæmpelse af digital vold
Som beskrevet er der mange, store udfordringer,
når det kommer til at forebygge, efterforske og
retsforfølge digital vold, som grooming, ulovlig
deling af private oplysninger, digitale trusler, stalk-
ing med videre. Derfor er der behov for en sam-
let strategi med målet om at nedbringe antallet
af ofre, som udsættes for digital vold og sikre, at
gerningspersoner retsforfølges.
16
Digital afpresning
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning
2746658_0017.png
Dette mål kan ikke alene opnås ved at ændre
straffeloven for at kriminalisere nye fænomener
eller ved at ansætte flere betjente. Målet nås heller
ikke ved at lægge hele ansvaret over på brugerne
på nettet, eller over på undervisere, forældre eller
myndighederne, eller satse på teknologiske løs-
ninger, som kan fjerne alt det problematiske og
ulovlige.
Der er derimod brug for en samlet forpligtende
strategi, som har til formål at binde de forebyg-
gende indsatser sammen med en effektiv beskyt-
telse og retsforfølgelse af digital vold. Her giver
det mening at skele til andre strategier på andre
voldsformer, som Danmark og andre lande har
forpligtet sig på at gennemføre i form af konven-
tioner.
Danmarks forpligtelser til at sætte ind
Vold er et menneskeretligt spørgsmål, der er
omfattet af både internationale og europæiske
menneskerettighedskonventioner. Lande, der har
tiltrådt konventionerne, er bundet af dem. Det
betyder, at landet har forpligtet sig til at beskytte
personer mod vold og andre overgreb fra statslige
myndigheder og organer og fra andre personer i
samfundet.
Beskyttelsespligten omfatter alle personers ret til
liv, helbred og integritet. En særlig pligt består i
forhold til bl.a. kvinder og børn ud fra en anerken-
delse af, at de er særligt udsatte for kønsbetinget
vold og vold i familien.
Ikke blot fysisk vold, men også psykisk, seksuel og
økonomisk vold og stalking er nu anerkendt som
vold i internationale konventioner. Disse former
for offline vold i samfundet og familien er generelt
kriminaliseret i de enkelte lande. Digital vold lig-
ger i forlængelse af og er ofte forbundet med for-
skellige former for offline vold, men foregår ofte
ustraffet, blandt andet fordi de involverer meget
ulige aktører magtmæssigt og teknisk og ofte
foregår internationalt.
Arbejdsgruppen definerede cybervold som ”brug
af computersystemer til at forårsage, fremme
eller true med vold mod individer, som resulter-
er i eller med sandsynlighed resultater i fysisk,
seksuel, psykologisk eller økonomisk skade eller
lidelse, og som kan indebære udnyttelse af indi-
videts omstændigheder, karakteristika eller brug
af svagheder.”
12
Definitionen er ikke bindende
for landene i Europarådet, men har siden præget
forståelsen af digital vold i europæiske menne-
skeretlige sammenhænge, blandt andet i Den Eu-
ropæiske Menneskerettighedsdomstol.
13
I et menneskeretligt perspektiv har et land pligt til
at forebygge og beskytte personer mod vold og at
retsforfølge udøvere. Forpligtelsen kan fx opfyldes
ved at gennemføre almen oplysning om digital
vold, at gøre digitale krænkelser strafbare og at
strafforfølge udøverne af de strafbare krænkelser.
Et lands evne (og vilje) til at efterleve sine konven-
tionsforpligtelser er selvfølgelig afgørende for at
beskytte personer effektivt mod digital vold.
Det kan imidlertid være vanskeligt at opfylde
pligterne i praksis. Dels spænder udøverne af
digital vold fra enkeltpersoner til magtfulde in-
ternationale tech-virksomheder. Fx kan det være
meget personale- og ressourcemæssigt krævende
for politi og anklagemyndighed at gennemføre
straffesager mod individuelle krænkere, der ulov-
ligt deler private billeder på sociale medier. I visse
tilfælde skal beskyttelsen af personers privat- og
familieliv ved digital vold balanceres mod andre
personers menings og- ytringsfrihed. Det kan
være juridisk vanskeligt. Og i andre tilfælde er in-
ternational efterforskning nødvendig for at rets-
forfølge de digitale voldsudøvere.
Digital vold og menneske-
rettigheder
Europarådet, der bygger på principper om at
fremme demokrati, menneskerettigheder og
retsstaten, tog i 2001 fat på spørgsmålet om
IT-kriminalitet med Konventionen om IT-krimi-
nalitet. Den omtaler dog ikke digital vold. I 2018
offentliggjorde en arbejdsgruppe under Overvåg-
ningskomitéen til Konventionen om IT-kriminalitet
imidlertid en kortlægning af ”cyber violence,” det
vil sige cyber- eller digital vold.
Digitalt Ansvar 2023
17
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning
Internationale tech-virksomheders kontrol over
digitale medier og tjenester betyder, at statslige
aktører, herunder politiet, skal gå via dem for fx
at få fjernet ulovligt billedmateriale. Derved bliv-
er tech-virksomhederne ”gatekeeper” for rets-
håndhævelsen. Virksomhederne udøver på grund
af deres særlige position i markedet væsentlig
kontrol over adgangen til en central samfundsres-
source.
14
Et enkelt land kan derfor have vanskeligt ved at
ansvarliggøre internationale tech-virksomheder
og regulere deres adfærd. Desuden er mulighed-
erne for at retsforfølge virksomhederne ofte
begrænsede. Menneskerettigheds- og andre
konventioner af betydning for at bekæmpe dig-
ital vold giver de lande, som tiltræder dem, ens-
artede forpligtelser og redskaber, og de involverer
landene i et internationalt samarbejde om at ef-
terforske og retsforfølge magtfulde udøvere eller
formidlere af digital vold. Det er væsentligt for at
fremme og styrke landenes indsats.
Staten og dens institutioner er desuden forpligt-
ede til ikke selv at krænke borgernes familie- og
privatliv og andre frihedsrettigheder. Masse-
overvågning med overvågningskameraer og tek-
nologier som ansigtsgenkendelse, der er i stand
til at identificere individer, kan være sådanne
krænkelser. Et lands brug af logning via tele- og
internetudbyderes lagre af personers kommunika-
tionsdata og sociale mediers brug af oplysninger
om enkeltpersoner kan også under konkrete om-
stændigheder udgøre krænkelser af menneske-
rettighederne.
18
Digital afpresning
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning
2746658_0019.png
Relevante konventioner
De konventioner, der er relevante for digital vold, har vi beskrevet i bilaget. Blandt dem er Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK), som indeholder de centrale menneske- og frihedsrettigheder,
der gælder for Europarådets medlemslande.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har afsagt to domme om digital chikane og vold.
I dommen Buturuga mod Rumænien fra 2020
15
anerkender domstolen for første gang, at digital mobning
(cyber-bullying) er et aspekt af vold mod kvinder og piger, jf. artiklerne 3 og 8 i EMRK. Domstolen fast-
slog, at staten har en positiv pligt til at beskytte en persons fysiske og moralske integritet mod angreb fra
andre, herunder mod digital mobning af en tidligere partner. Dommen er interessant, da det var første
gang domstolen behandlede digital mobning som et aspekt af vold mod kvinder.
I relation til vold i hjemmet fandt domstolen, at digital overvågning ofte blev foretaget af personens part-
ner. Den accepterede derfor, at handlinger som uberettiget overvågning, at skaffe sig adgang til eller at
gemme ens partners korrespondance kunne tages i betragtning af de indenlandske myndigheder i sager
om vold i hjemmet.
Domstolen har altså taget et bredt standpunkt og har set fysisk vold og digital chikane som en helhed. I
en gennemgang af domstolens domme fra 2020 omtales, at vold mod kvinder og piger kan antage for-
skellige former som digital krænkelse af privatlivet, indtrængen i offerets computer og opsamling, deling
og manipulation af data og billeder, inklusive private data.
I en senere dom fra 2021, Volodina mod Rusland (No 2)
16
, fastslog domstolen, at Rusland ikke havde op-
fyldt sin pligt efter artikel 8 i EMRK om retten til privat- og familieliv i EMRK til at beskytte en kvinde mod
vold i hjemmet. Domstolen pegede på, at den russiske stat i forbindelse med en partnervoldssag ikke
havde imødekommet en kvindes ønske om at undersøge hendes eksmands gentagne indgreb i hendes
computer som digital vold og ikke havde retsforfulgt manden for det.
Digitalt Ansvar 2023
19
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning
2746658_0020.png
Digital afpresning
20
Digital afpresning
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning
2746658_0021.png
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning
2746658_0022.png
Digital afpresning
Afpresning dækker over det, at en eller flere per-
soner truer nogen med formålet om at opnå en
gevinst.
Juridisk er afpresning en berigelsesforbrydelse,
hvilket vil sige, at truslen er fremsat med henblik
på økonomisk gevinst ifølge straffelovens § 281. I
denne rapport indbefatter afpresning også sager,
hvor gerningspersonens gevinst ikke nødvendig-
vis er økonomisk. Afpresning kan også have for
eksempel seksuel modydelse eller privat billedma-
teriale som formål. Den type af afpresning straffes
efter straffelovens § 260 om ulovlig tvang. Afpres-
ses et offer til at udføre og dokumentere overgreb
på sig selv, kan det fra 1. juli 2023 straffes efter
straffelovens § 225 om andet seksuelt forhold end
samleje.
Digital afpresning er, når digitale medier og tje-
nester benyttes af en gerningsperson til at afpresse
et offer. Det er en underkategori til digital vold, da
truslerne har konsekvenser for offerets psykisk og
kan have store konsekvenser for ofrenes privatliv
og omdømme.
Afpresningen kan være effektiv, hvis den bygger
på en trussel om noget, som kan have skadelige
konsekvenser for offeret. I en lang række sager
om online afpresning trues der med at dele pri-
vate oplysninger eller indhold som nøgenbilleder
online eller udlevere private oplysninger om of-
feret på nettet. Truslen kan også bestå i at bruge
AI-teknologier til at producere ulovligt materiale
af et offer som falske nøgenbilleder eller skabe en
falsk historie, som ved deling kan skade en per-
sons omdømme, familie eller virksomhed.
2
Digital afpresning kan foregå som en del af et
længerevarende chikane- eller stalkingforløb,
eller det kan være en enkeltstående begivenhed. I
mange tilfælde foregår alt online, men afpresnin-
gen kan også ske i et samspil mellem online- og
offline interaktioner. Når afpresning foregår dig-
italt, behøver gerningsperson og offer ikke dele
lokation. Det betyder, at gerningspersoner har
fået mulighed for at nå ofre i andre dele af verden,
og gerningspersoner, befinder sig i mange tilfæl-
de i udlandet.
17
Af de forskellige former for afpresning, der er
opstået med digitale medier og tjenester, er der
i daglig tale opstået særskilte betegnelser for et
par af fænomenerne. Det gælder bl.a. sextortion
og hurtcore.
Sextortion
Sextortion eller ”sexafpresning” er afpresning eller
trusler om fx deling af intimt billed- eller videoma-
teriale af en person, hvis vedkommende ikke gør,
hvad afpresseren forlanger. På trods af at sextor-
tion griber ind i privatlivet, har sagerne ofte karak-
ter af at være scams med økonomisk vinding som
motiv.
En hyppigt benyttet fremgangsmåde består i, at
en gerningsperson får kontakt til et offer, der ofte
er en ung mand eller dreng. Ofte indledes kontak-
ten på Instagram, hvorefter den rykker til Snap-
Chat, men gerningspersonen kan også benytte
sig af datingapps, andre sociale medier, online
gaming-miljøer mv.
18
Efter at have udvekslet flir-
22
Digital afpresning
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning
2746658_0023.png
tende beskeder siger offeret ja til at videochatte
eller sende intimt materiale. På den måde kan en
gerningsperson indsamle intimt materiale, som
gerningspersonen derefter kan bruge til at true
offeret med at offentliggøre på internettet eller
sende til venner, bekendte, arbejdsplads eller fam-
ilie, hvis ikke offeret overfører et beløb.
19
I medierne har der været afdækket flere sager,
hvor netop denne fremgangsmåde blev fulgt. I
Danmark stod Asmus på 25 år for eksempel frem
i Politiken og fortalte om, hvordan han havde
videochattet med en ung kvinde på Zoom, som
han havde mødet på datingappen Happn. Da chat-
ten tog en intim drejning, optog den unge kvinde
en film med Asmus, som hun derefter truede med
at dele med hans familie og venner, hvis ikke han
overførte 6000 kr. Hans kontakter havde hun fun-
det på Facebook. Asmus overførte ikke pengene
og blokerede kontakten med gerningspersonen,
som sandsynligvis ikke var den unge kvinde, ved-
kommende havde givet sig ud for at være. Ind-
til videre ser det ikke ud til, at videoen er blevet
delt.
20
Hurtcore
Hurtcore beskriver et fænomen, hvor ofre presses
til at gøre skade på sig selv via forskellige frem-
gangsmåder. Ofre for hurtcore oplever ofte at
blive groomet og overtalt til at dele billeder, hvor
gerningspersonen bruger materialet til at afpresse
sit offer. Ofrene kan bl.a. opleve at blive presset
til at filme dem selv, mens de udøver selvskade,
drikker urin eller andre grove, nedværdigende og
ufrivillige handlinger.
I 2020 blev det i Danmark afsløret, at en ung mand
over en treårig periode havde udsat 169 piger og
kvinder for bl.a. hurtcore. Efter at have fået kon-
takt til ofrene på bl.a. SnapChat, manipulerede
han dem til at sende nøgenbilleder. Billederne
truede han med at offentliggøre, medmindre of-
rene udførte og dokumenterede handlinger af
ydmygende karakter såsom at proppe forskellige
genstande op i sig selv, foretage tarmrensninger
på sig selv eller udsætte andre for overgreb.
21
Metode
Rapporten bygger på tre spørgeskemaundersøgelser, Digitalt Ansvar har foretaget i samarbejde med
henholdsvis Epinion i 2020 og 2022 og Voxmeter i 2023. Dertil trækker analysen på tilgængelige oplys-
ninger fra Danmarks Statistik samt Rigspolitiet om antallet af anmeldelser og ofre. Tallene fra Rigspoli-
tiet er behæftet med en vis usikkerhed, fordi tallene stammer fra politiets sagsstyringssystem og ikke et
egentligt statistiksystem.
I 2020 og 2022 blev spørgeskemaundersøgelsen gennemført af Epinion blandt henholdsvis 1000 og
1013 danskere i alderen 18+ år, som er på internettet på deres mobil, tablet eller computer minimum én
gang om ugen (f.eks. på sociale medier, mail, google-browser el. lign.). Data er indsamlet repræsentativt
på køn, alder og geografi for den danske befolkning og bruttovejet, hvorefter personer, der ikke bruger
internettet minimum én gang om ugen, er sorteret fra og vægtene normaliseret. Data kan således
betragtes som repræsentativt for den del af den danske befolkning over 18 år, som er på internettet
ugentligt. I 2020 blev data indsamlet fra 17. september til 1. oktober, og i 2022 blev data indsamlet fra
19. april til 25. april.
I 2023 blev spørgeskemaundersøgelsen gennemført af Voxmeter. Data er indsamlet efter nationalt
repræsentative kvoter på køn, aldersgrupper og region, hvorefter personer, der ikke bruger internettet
minimum én gang om ugen, er sorteret fra. Data blev indsamlet fra 26. maj til 1. juni 2023.
Digitalt Ansvar 2023
23
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning
2746658_0024.png
Hver 20. dansker udsat for digital afpresning
Blandt voksne danskere, der er på nettet minimum
én gang ugentligt, har omkring 5% været udsat
for afpresning digitalt i løbet af det seneste år.
Sådan har billedet set ud siden 2020. Omregnet
til danskere svarer det til i omegnen af 234.000
voksne danskere.
22
Andelen af voksne danskere, der i løbet af det se-
neste år har været udsat for afpresning digitalt,
har ligget nogenlunde stabilt siden 2020. Udvider
man tidshorisonten og ser på anmeldelser af af-
presningssager i alt – det vil sige ikke kun digitalt
– er der sket en kraftig stigning siden 2016 ifølge
tal fra Danmarks Statistik. Fra 2016 til 2022 er an-
tallet af anmeldelser af afpresning og åger vokset
fra 418 sager til 2106 sager. Det svarer til en stig-
ning på 400%.
Antallet af anmeldelser toppede for perioden i
2020, hvor der var 3751 anmeldelser af afpresning
og åger. Det stemmer overens med andre tal for
online kriminalitet, hvor 2020 ser ud til at ligge
højt på grund af bl.a. Covid-19-pandemien.
23
Siden 2016 har også antallet af ofre i anmeldels-
er af ulovlig tvang vokset kraftigt. Antallet af ofre
for anmeldte tilfælde af ulovlig tvang er steget fra
180 ofre i 2016 til 521 ofre i 2022. Det svarer til en
stigning på knap 200%.
Andel af voksne danskere, der min. er på
nettet én gang om ugen, som indenfor det
seneste år har været udsat for afpresning:
2020
4,7%
2022
5,4%
2023
5,1%
Epinion 2020, Epinion 2022, Voxmeter 2023.
400%
er anmeldelser af af-
presning og åger steget
fra 2016 til 2022
200%
er antallet af ofre i sager
om ulovlig tvang steget
fra 2016 til 2022
Antal anmeldelser af afpresning og åger:
Antal ofre for anmeldte tilfælde af ulovlig
tvang:
4000
3500
3000
2500
2000
1500
1000
500
0
AFPRESNING OG ÅGER
600
500
400
300
200
100
0
ULOVLIG TVANG
Danmarks Statistik, STRAF11
Danmarks Statistik, STRAF5
24
Digital afpresning
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning
2746658_0025.png
Dykker vi specifikt ned i problemstillingen med
sextortion, beretter tal fra politiet også om et
fænomen i vækst. Fra 2019 til 2022 er anmeldelser
af sextortion vokset fra 374 til 855 anmeldelser,
svarende til en stigning på ca. 130%.
24
Opgørelsen
er behæftet med en vis usikkerhed, fordi tallene
stammer fra politiets sagsstyringssystem og ikke
et egentligt statistiksystem.
Sammenholder vi anmeldelsestal fra Rigspolitiet
og Danmarks Statistik med Epinion og Voxmeters
undersøgelser for Digitalt Ansvar tyder det på,
at der er et stort mørketal. Der er således meget
stor forskel på, hvor mange der beretter, at de har
været udsat for afpresning og sextortion og hvor
mange, der går til politiet. Det kan skyldes flere
faktorer. Det kan være, at offeret ikke har lyst til at
tale med fremmede om hændelsen og helst bare
vil glemme det. Det kan også være, at offeret er
usikker på, om politiet kan gøre noget, eller bange
for, hvad det betyder for sit omdømme, hvis andre
hører om det, blandt flere andre faktorer.
Opsummering
Siden 2020 er cirka 5% af voksne danskere, der min. er på nettet én gang ugentligt, blevet udsat for online
afpresning indenfor det seneste år. Det svarer til i omegnen af 234.000 danskere.
Ser man på udviklingen af anmeldte tilfælde af afpresning både offline og online, har der været en stor
stigning siden 2016. Det tegner et billede af afpresning som et fænomen i vækst, der påvirker en lang
række danskere.
Dertil ser der ud til at være et stort mørketal. Trods den store stigning i anmeldelser og ofre i sager om
ulovlig tvang, udgør det endnu langt fra de 234.000 danskere, som Epinion og Voxmeters undersøgelser
for Digitalt Ansvar viser, har været udsat for digital afpresning. Det tyder på, at mange ofre for afpresning
ikke anmelder forbrydelsen.
Mænd afpresses for penge, kvinder for modydelser
Flere mænd end kvinder udsættes for afpresning.
Andelen af mænd, der indenfor det seneste år
har været udsat for digital afpresning, er i både
2020, 2022 og 2023 højere end andelen af kvin-
der, der indenfor det seneste år har været udsat
for digital afpresning.
Andel af voksne danskere fordelt på køn, der min. er på nettet én gang om ugen, som
indenfor det seneste år har været udsat for digital afpresning:
2020
2022
5,9%
4,9%
2023
6,2%
3,8%
Andel af mænd i alt
Andel af kvinder i alt
Epinion 2020, Epinion 2022, Voxmeter 2023.
7,3%
2,3%
Digitalt Ansvar 2023
25
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning
2746658_0026.png
En redegørelse fra Rigspolitiet viser, at an-
meldelser, hvor ordet sextortion indgår, er steget
kraftigt siden 2019. Den store stigning, som po-
litiet modtager, skyldes primært en stor stigning
i sager, hvor offeret er en mand. Anmeldelser af
sextortion, hvor offeret er en mand, er vokset fra
98 i 2019 til 589 i 2022. I 2022 svarer det dermed
til knap 70% af anmeldelserne af sextortion.
Der tegner sig et billede af, at mænd afpresses
for penge, og kvinder afpresses for modydel-
ser. Det bekræfter både Rigspolitiet samt tal fra
Danmarks Statistik.
25
I anmeldelserne af åger og
afpresning for penge er der flest mænd blandt
ofrene, hvor der er flest kvinder blandt ofrene i
sager om ulovlig tvang.
26
ANMELDELSER AF SEXTORTION
700
600
500
400
300
200
100
0
2019
2020
Mænd:
Rigspolitiet for Politiken
2021
Kvinder
2022
Opsummering
Det tyder på, at mænd og kvinder udsættes for afpresning på forskellig vis. Hvor mænd afpresses for
penge, afpresses kvinder i højere grad for modydelser. Det viser både undersøgelserne af Epinion og
Voxmeter for Digitalt Ansvar samt anmeldelsestal fra Rigspolitiet og Danmarks Statistik.
26
Digital afpresning
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning
2746658_0027.png
Afpresning ved hjælp af kunstig intelligens
Metoder til afpresning har udviklet sig i takt med
udbredelsen af digitale medier og tjenester. I
dag opstår kontakt mellem gerningsperson og
offer ofte online, og afpresseren benytter sig af
tilgængelige informationer online til at afpresse.
Det kan være vennelister, arbejdsplads, uddan-
nelsessted med videre. De muligheder har været
tilgængelige siden de sociale medier for alvor har
vundet indpas i samfundet.
På nuværende tidspunkt i historien står vi dog
overfor en særlig udfordring. De seneste år og
især fra 2022 er en lang række værktøjer blevet
tilgængelige, som bruger kunstig intelligens til
at producere indhold, der ikke – eller kun van-
skeligt – kan skelnes fra virkeligt, menneskeskabt
indhold.
Med den type værktøjer er det ikke længere
nødvendigt for afpresseren at få lokket fx intimt
materiale ud af et offer. Gerningspersonen kan
selv producere materiale, der kan benyttes til at
afpresse, uden nødvendigvis at have kontakt med
offeret.
Særligt tre måder at generere materiale ved
hjælp af kunstig intelligens er interessant i den
henseende: Falskt billede- og videomateriale
(deep fakes), stemmemanipulation og sprog-
modeller.
sprede misinformation eller have til formål at
skade og ydmyge en person.
Det er ulovligt at dele manipulerede nøgenbilled-
er eller video uden samtykke fra den person, der
er afbilledet. I Danmark har vi set sager, hvor ger-
ningspersoner netop har hentet billeder fra unge
kvinders sociale medier og manipuleret dem til at
fremstå pornografisk, og i USA udsendte FBI i juni
2023 en advarsel om, at der er sket en stigning i
antallet af sager, hvor deep fakes benyttes til at
afpresse ofre.
27
Udbredelsen af såkaldt ”fake porn”-materiale kan
både straffes efter bestemmelsen om blufær-
dighedskrænkelse (§232), udbredelse af digitalt
overgrebsmateriale med børn (§235) og ulovlig
billeddeling (§264d).
Hvad der engang var en ny og relativt begrænset
teknologi, er blevet langt mere sofistikeret og
lettilgængelig. Deepfakes er blevet mere realis-
tiske, overbevisende og vanskeligere at opdage.
Den visuelle kvalitet er forbedret, og manipula-
tionsmulighederne er blevet mere avancerede,
herunder evnen til at ændre ansigtsudtryk, bev-
ægelser og endda generere helkropsvideoer.
En rapport fra University College London (UCL)
fra 2020, rangerer deepfake-teknologi som en af
de største trusler, samfundet står over for i dag.
28
Ifølge en rapport fra Europol bliver deepfake
”i den oprindelige, strenge betydning” for det
meste spredt med ondsindede hensigter, selvom
de nu også ofte bruges til positive formål. Også
ifølge Europol vurderer eksperter, at helt op til 90
% af onlineindhold i 2026 kan være syntetisk ge-
nereret
29
. Syntetiske medier refererer til medier,
der er genereret eller manipuleret ved hjælp af
kunstig intelligens (AI).
Det er ikke alene blevet nemmere at produc-
ere deepfake-indhold. Teknologien er også
blevet mere tilgængelig ved hjælp af deep-
fake-markedspladser, hvor der foregår handel,
udveksling eller anmodninger om deepfake-ind-
hold. Sådanne markedspladser kan være un-
dergrundsfora og skjulte netværk, men findes
Deepfake billede- og videoma-
teriale
Deepfake billeder og videoer er realistiske billed-
er, der er skabt ved hjælp af AI.
Udtrykket ”deepfake” blev skabt i 2014 af en Red-
dit-bruger, der anvendte deep learning-teknikker
til at skabe manipuleret pornografisk indhold, og
siden har deepfake-teknologien gennemgået en
betydelig udvikling.
Ved hjælp af deepfake-teknologi kan gerning-
spersoner skabe falske pornografiske videoer,
nøgenbilleder, manipulere politiske videoer mv.
Disse manipulationer kan bruges til at afpresse,
Digitalt Ansvar 2023
27
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning
2746658_0028.png
også tilgængelige på det åbne internet. Her
kan brugere anonymt anmode om at bytte eller
købe forskellige former for deepfake-indhold
og udveksle gode råd til, hvilke applikationer og
programmer der fungerer bedst til formålet. Ofte
er forespørgslerne på nøgenbilleder eller andet
krænkende materiale.
AI stemmemanipulation
De seneste år er stemmeændrende teknologi
blevet mere tilgængelig. I dag kan enhver med
adgang til internettet downloade en app eller
software, der giver dem mulighed for at mani-
pulere deres stemme. Indtil videre fungerer det
bedre på engelsk end på dansk, men udviklingen
går hurtigt, og stemmeændringssoftware bliv-
er stadig mere tilgængelig og sofistikeret. Med
den nye teknologi kan man både forvrænge sin
egen stemme eller reproducere andres stem-
mer på basis af en kort optagelse. Det giver helt
nye muligheder for at udgive sig for at være en
anden online.
Gerningspersoner kan udnytte dette til at efter-
ligne en andens stemme for at narre ofre til at
afsløre fortrolige oplysninger, overføre penge
eller deltage i skadelige handlinger.
I USA har FBI allerede af flere omgange advaret
mod virtual kidnapping.
30
Virtual kidnapping
er en form for bedrag, hvor en gerningsperson
forsøger at skræmme eller manipulere ofre til at
tro, at en person i deres familie eller vennekreds
er blevet kidnappet, selvom dette ikke er tilfæl-
det. Ofte bruger gerningspersonerne trusler,
manipulation og teknologi som telefonopkald,
tekstbeskeder eller andre kommunikationsmidler
for at skabe en illusion af en reel kidnappingssit-
uation. Med kunstig intelligens har gerningsper-
soner fået nye muligheder for at få kidnapningen
til at fremstå troværdig. Det kan for eksempel
være ved hjælp af stemmeværktøjer, som på
baggrund af lydoptagelser kan forfalske det
påståede gidsels stemme.
Sådan foregik det i en amerikansk sag fra 2023,
hvor Jennifer Destano, mor til en teenagepige på
28
Digital afpresning
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning
2746658_0029.png
skitur, modtog et opkald, hvor datterens stemme
klart stod frem. Hun græd og bad sin mor om
hjælp. Gerningspersonen krævede først 1 million
dollars for at løslade datteren, hvilket hurtigt blev
sænket til 50 tusind dollars. Det viste sig dog, at
datteren fortsat var i sikkerhed på sin skitur, og at
gerningspersonen tilsyneladende havde forfalsket
hendes stemme ved hjælp af stemmeværktøjer,
der benytter sig af kunstig intelligens.
31
Da udviklingen af værktøjer går hurtigere på
engelsk end dansk, er det først for nylig, stem-
memanipulation er blevet mulig på dansk. I
august 2023 blev stemmeværktøjet ElevenLabs
tilgængeligt på dansk som det første – men flere
virksomheder er på vej med lignende værktøjer.
32
Sådanne e-mails og beskeder udgiver sig ofte
for at være fra kendte virksomheder eller myn-
digheder, der der har brug forpersonlige oplys-
ninger eller adgang til konti til at håndtere salg,
levere ydelser eller andet, som virker uskyldigt.
Men de kan også komme fra hackere, der påstår
at have fået adgang til dine private oplysninger,
som de truer med at dele, hvis ikke offeret betal-
er gerningspersonen.
De sproglige AI-modeller gør det muligt selv
for folk med lidt eller ingen erfaring at skabe
meget virkelighedstro indhold, der kan bruges til
afpresning og svindel.
I et mindre studie sendte forskere phishing
e-mails ud, som var genereret af henholdsvis
mennesker og AI. Her viste det sig, at de phising
e-mails, der var genereret af chatbotten, i langt
højere grad blev regnet for troværdige, end de
mails der var udformet af mennesker.
33
Samtidig
viser et eksperiment foretaget af en journalist i
2023, at man ved hjælp af simple greb kan omgå
ChatGPT’s sikkerhedsforanstaltninger og få den
til at forfatte phishing e-mail.
34
Sprogmodeller
Sproglige AI-modeller kan generere overbev-
isende og autentisk tekst, der kan bruges med
henblik på at bedrage, narre og afpresse person-
er. De kan eksempelvis bruges til at producere
indhold med henblik på phishing, hvor gernings-
personen forsøger at franarre internetbrugere
eller virksomheder personoplysninger.
Opsummering
Med udviklingen af AI er der kommet nye muligheder for at udøve afpresning. I mange sager om dig-
ital afpresning er der i dag spor, som gør det muligt at afsløre, at der er tale om falsk eller manipuleret
indhold. Med udviklingen af AI bliver det dog vanskeligere og vanskeligere at skelne mellem ægte og
syntetisk materiale online.
Digitalt Ansvar 2023
29
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning
2746658_0030.png
Sammenfatning og
anbefalinger
30
Digital afpresning
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning
2746658_0031.png
Digitalt Ansvar 2023
31
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning
2746658_0032.png
3
Digital vold
Sammenfatning
Definitionen af digital vold skal bidrage til at skabe et fælles sprog og
forståelse for de skadelige fænomener, der opstår på og ved hjælp af
digitale medier og systemer.
Digital vold har ofte konsekvenser for vores privatliv og omdømme.
Derfor er der behov for et kritisk blik på, om beskyttelsen af vores
integritet, privatliv og omdømme er fulgt med den digitale udvikling.
Muligheden for at sprede materiale hurtigt og gnidningsfrit betyder,
at digital vold kan involvere både mange gerningspersoner, ofre og
gerninger.
Digital vold er ikke nødvendigvis forårsaget af en gerningsperson –
udøveren af digital vold kan også være en teknologi eller offeret selv.
Med generativ AI er der opstået nye udfordringer, som med stor
sandsynlighed kommer til at accelerere i de kommende år. Afgøren-
de bliver, hvordan domstolene anser generativ AI, samt hvordan både
national lovgivere og EU regulerer kunstig intelligens og AI-virksom-
hedernes ansvar.
Lovgivningen, håndhævelsen og forebyggelsen er ikke fulgt med de
skadelige handlinger, der forekommer online. Danmark er gennem
internationale og europæiske menneskerettighedskonventioner
forpligtet til at beskytte mod vold. Former af digital vold hører ind
under denne beskyttelsespligt.
32
Digital afpresning
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning
2746658_0033.png
Digital afpresning
Digital afpresning er en form for digital vold, hvor en gerningsperson
truer et offer ved hjælp af digitale medier og tjenester med henblik på
at opnå en gevinst. I denne rapport medtages sager om afpresning,
hvor gerningspersonens gevinst kan være både økonomisk, seksuel
eller af anden karakter. Truslerne kan have store konsekvenser for
offerets psyke, privatliv og omdømme.
I perioden 2020-2023 har 5% af voksne danskere, der bruger inter-
nettet minimum en gang om ugen, været udsat for digital afpresning
indenfor de seneste 12 måneder.
Udvider man tidshorisonten og ser på anmeldelser af afpresnings-
sager i alt – det vil sige ikke kun digitalt – er de dog vokset kraftigt si-
den 2016 ifølge tal fra Danmarks Statistik. Fra 2016 til 2022 er antallet
af anmeldelser af afpresning og åger steget med 400%. I samme
periode er ofre i sager om ulovlig tvang steget med 200%. Anmel-
delser, der af politiet er karakteriseret som sextortion, er steget med
130% fra 2019 til 2022. Det er hovedsagligt drenge og mænd, der
Trods den store stigning i anmeldelser, ser det dog endnu ud til, at
der er et stort mørketal.
Med digitale medier og tjenester er der kommet nye muligheder
for at udføre afpresning. Kommer en gerningsperson i besiddelse af
følsomt materiale, kan det benyttes til at true et offer med deling,
hvis ikke ikke kravet om penge, modydelser eller yderligere følsomt
materiale opfyldes. Mulighederne for at bruge digitale medier og
tjenester til at udføre digital vold er blevet udvidet med frigivel-
sen af digitale værktøjer, der benytter sig af kunstig intelligens (AI)
– såkaldt generativ AI.
Det har medført nye muligheder for kriminalitet. Billedge-
nereringsværktøjer kan benyttes til at skabe kunstigt kompromit-
terende materiale. Stemmeværktøjer kan benyttes til identitetsmis-
brug, og med de avancerede chatbots som ChatGPT er det blevet
nemmere at generere effektive trusselsmails på flere sprog.
Digitalt Ansvar 2023
33
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning
2746658_0034.png
Anbefalinger
1.
Regeringen bør undersøge muligheden for at
indføre et nationalt forsigtighedsprincip, indtil
implementeringen af EU’s AI-forordninger, der:
- Stiller krav til, at AI-genereret lyd- og visuelt
indhold er tydeligt varedeklareret.
- Giver politiet mulighed for at blokere sider,
apps og tjenester, der specifikt bruges til at begå
kriminalitet.
2.
Regeringen opretter en pulje til udvikling og
implementering af digitale selvforsvarsløsninger,
som er gratis, og som kan anvendes i folks daglig-
dag til at verificere indhold og sikre sikker deling.
3.
Regeringen bør nedsætte en arbejdsgruppe
eller give straffelovrådet til opgave at vurdere
muligheden for at styrke indsatsen mod digital
afpresning, ofres privatlivsbeskyttelse og ger-
ningspersoners mulighed for at gemme sig bag
anonymitet.
4.
Regeringen bør give den nationale myndighed,
som skal være koordinator og tilsynsmyndighed
for digitale tjenester, jf. forordningens for digitale
tjenester (DSA), mulighed for at sende straks-
påbud til digitale tjenester, som sociale medier,
om at fjerne ulovligt indhold eller stoppe krimi-
nel aktivitet. Dette kunne ske via en simpel an-
meldelsesportal for borgere og virksomheder og
kort, standardiseret sagsbehandling hos myn-
digheden.
34
Digital afpresning
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning
2746658_0035.png
5.
Regeringen bør undersøge muligheden for at gøre tech-virksomheder ansvarlige
for AI-produkter, fx chatbot-svar, efter straffelovens medvirkensansvar.
6.
Tech-virksomheder bør gøre det nemmere at anmelde profiler, der afpresser,
på deres platforme. Dette kunne gøres ved at oprette en specifik kategori for af-
presning i deres anmeldelsesprocedure.
7.
Politiet gør det muligt at anmelde afpresning på politi.dk/anmeld-kriminalitet
enten som selvstændig hovedkategori eller tydeligt under en af de eksisterende.
Digitalt Ansvar 2023
35
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning
2746658_0036.png
Noter
36
Digital afpresning
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning
2746658_0037.png
Noter
1 FN’s højkommissær for menneskerettigheder (2021): General comment No. 25 on children’s rights in relation to
the digital environment. FN. https://www.ohchr.org/en/documents/general-comments-and-recommendations/
general-comment-no-25-2021-childrens-rights-relation;
Udvalget for Velfærd i Norden (2021): Udvalgsforslag om digitale krænkelser og trusler. Nordisk Råd.
https://www.norden.org/sites/default/files/2021-12/A%201894_velf%C3%A6rd%20_0.pdf;
European Institute for Gender Equality (2017): Cyber violence against women and girls. EU. https://eige.europa.eu/
publications/cyber-violence-against-women-and-girlsd-girls;
Se desuden: European Institute for Gender Equality (2022): Combating cyber violence against women and girls. EU.
https://eige.europa.eu/publications/combating-cyber-violence-against-women-and-girls
2 Den Europæiske menneskerettighedskonvention, Afsnit 1, Artikel 8: "Ret til respekt for privatliv og familieliv.
1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance. 2. Ingen offentlig
myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, undtagen for så vidt det sker i overensstemmelse med
loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed
eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller
sædeligheden eller for at beskytte andres ret og frihed.
3 Deling af seksuelt overgrebsmateriale af børn og intime billeder uden samtykke er eksempler på
privatlivskrænkelser.
4
Zuleta, L., Stefensen, T., Bahat, Y., & Kroustrup, J. (2022). DEN OFFENTLIGE DEBAT PÅ FACEBOOK. EN UN-
DERSØGELSE AF DANSKERNES DEBATADFÆRD. Institut for Menneskerettigheder.
https://menneskeret.dk/sites/
menneskeret.dk/files/media/document/Den%20offentlige%20debat%20p%C3%A5%20Facebook%2C%20analyse-
notat%2C%20maj%202022_0.pdf
5 Topp, A. (2019). Politiet sigter yderligere 148 unge for at dele børneporno. DR.
https://www.dr.dk/ligetil/ligetil-
paa-tegnsprog/politiet-sigter-yderligere-148-unge-dele-boerneporno
6 Hagemann-Nielsen, F., Frederiksen, M. S., & Gertsen, L. (2020). Dom i brutal sag om digital afpresning og
voldtægt: Ung mand afpressede og ydmygede 169 piger. DR.
https://www.dr.dk/nyheder/regionale/syd/dom-i-
brutal-sag-om-digital-afpresning-og-voldtaegt-ung-mand-afpressede-og
7
Whittaker, J., Looney, S., Reed, A., & Votta, F. (2021, July 3). Recommender systems and the amplification of
extremist content. Internet Policy Review.
https://policyreview.info/articles/analysis/recommender-systems-and-
amplification-extremist-content
Se desuden: McCrosky, J., & Geurkink, B. (2021). YouTube Regrets: A crowdsourced investigation into YouTube’s
recommendation algorithm. Tilgængelig her:
https://assets.mofoprod.net/network/documents/Mozilla_YouTube_
Regrets_Report.pdf
8 Facebook’s Algorithm: A Major Threat to Public Health. (2020). Avaaz.
https://secure.avaaz.org/campaign/en/
facebook_threat_health/
9 Larsen, N. I. (2022). Facebook prioriterer softporn og hadefuldt indhold. Her er fem hovedpunkter i de seneste
afsløringer. Information.
https://www.information.dk/udland/2021/10/facebook-prioriterer-softporn-hadefuldt-
indhold-fem-hovedpunkter-seneste-afsloeringer
10 Roose, K. (2020). The Making of a YouTube Radical. The New York Times.
https://www.nytimes.com/
interactive/2019/06/08/technology/youtube-radical.html?mtrref=undefined
Digitalt Ansvar 2023
37
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning
2746658_0038.png
11 Birk, T., Frederiksen, M. S., & Heiredal, S. (2021). Stort socialt medie udbredte kendskab til krænkende foto af
Lærke Bodilsen: “Det er jo fuldstændig sindssygt.” DR.
https://www.dr.dk/mitliv/stort-socialt-medie-udbredte-
kendskab-til-kraenkende-foto-af-laerke-bodilsen-det-er-jo?cid=soc_facebook_drnyheder_post_s5ff9ud1
12 Cybercrime Convention Committee (T-CY) & Council of Europe. (2018). Mapping study on cyberviolence: with
recommendations adopted by the T-CY on 9 July 2018. Council of Europe. https://rm.coe.int/t-cy-2017-10-cbg-
study-provisional/16808c4914
13 European Court of Human Rights. (2022). Guide to the Case-Law of the of the European Court of Human
Rights. Council of Europe.
https://www.echr.coe.int/Documents/Guide_Data_protection_ENG.pdf
14 Jørgensen, R. F., & Akhtar, M. (2020). TECH-GIGANTERNE, YTRINGS-FRIHEDEN OG PRIVATLIVET. Institut for
Menneskerettigheder.
https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/document/Tech-giganterne.pdf
15
European Court of Human Rights: (2020). CASE OF BUTURUGĂ v. ROUMANI (Application no 56867/15). .
16 European Court of Human Rights: (2021). CASE OF VOLODINA v. RUSSIA (No. 2) - Application no. 40419/19.
17
https://www.iwf.org.uk/news-media/statements/record-numbers-of-uk-men-fall-victim-to-sextor-
tion-gangs/
18
https://protectchildren.ca/pdfs/C3P_AnalysisOfFinanSextortionPostsReddit_en.pdf
19Fremgangsmåden og at flere mænd end kvinder udsættes for sextortion, baserer sig dels på et svar
til Folketinget fra Rigspolitiet, dels af beskrivelser og undersøgelser af fænomenet fra udlandet: https://
www.ft.dk/samling/20222/almdel/reu/spm/111/svar/1929785/2660234.pdf Undersøgelse fra Canada:
https://protectchildren.ca/pdfs/C3P_AnalysisOfFinanSextortionPostsReddit_en.pdf Tal fra USA: https://
www.fbi.gov/news/press-releases/fbi-and-partners-issue-national-public-safety-alert-on-financial-
sextortion-schemes Tal fra Australien: https://www.abc.net.au/news/2023-05-25/instagram-snap-
chat-most-used-sextortion-esafety-commissioner/102388824 Tal fra England: https://www.iwf.org.uk/
news-media/statements/record-numbers-of-uk-men-fall-victim-to-sextortion-gangs/
20
https://politiken.dk/indland/art9324861/Han-blev-taget-med-bukserne-nede.-Bogstaveligt-talt.-Og-
s%C3%A5-begyndte-afpresningen
21 https://www.dr.dk/nyheder/indland/piger-ned-til-11-aar-blev-brutalt-afpresset-politiet-forklarer-nu-
hvorfor
22 Ifølge vores Voxmeter-undersøgelse er 2,1% af danskere over 18 år ikke på nettet ugentligt. I 2. kvar-
tal 2023 var der i Danmark 4.787.659 danskere på 18+ jf. DST, FOLK1A. Udregningen bliver dermed:
4.787.659*0,979*0,05=234.356 danskere.
23 https://dkr.dk/it/it-kriminalitet-i-tal og https://www.europol.europa.eu/cms/sites/default/files/docu-
ments/report_beyond_the_pandemic.pdf
24 Tal fra Rigspolitiet udgivet i Politiken: https://politiken.dk/indland/art9290930/Flere-afpresses-med-
intime-billeder-%E2%80%93-og-for-m%C3%A6ndene-er-det-stukket-helt-af
25 https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/reu/spm/111/svar/1929785/2660234.pdf
26 Afpresning og åger 2022: 1551 mandlige ofre/568 kvindelige. Ulovlig tvang 2022: 174 mandlige
ofre/344 kvindelige ofre (DST: STRAF5)
38
Digital afpresning
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning
27 https://www.ic3.gov/Media/Y2023/PSA230605
28 https://www.ucl.ac.uk/news/2020/aug/deepfakes-ranked-most-serious-ai-crime-threat
29 https://www.europol.europa.eu/cms/sites/default/files/documents/Europol_Innovation_Lab_Facing_
Reality_Law_Enforcement_And_The_Challenge_Of_Deepfakes.pdf
30 https://www.fbi.gov/contact-us/field-offices/chicago/news/press-releases/fbi-chicago-warns-pub-
lic-about-virtual-kidnapping-scams, https://www.fbi.gov/contact-us/field-offices/phoenix/news/press-re-
leases/fbi-warns-public-of-virtual-kidnapping-extortion-calls
31 https://nypost.com/2023/04/12/ai-clones-teen-girls-voice-in-1m-kidnapping-scam/
32 https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/nyt-ai-vaerktoej-kan-genskabe-din-stemme-med-faa-
klik-jeg-frygter-virkelig
33 https://www.wired.com/story/ai-phishing-emails/
34 https://www.cnet.com/tech/services-and-software/its-scary-easy-to-use-chatgpt-to-write-phishing-
emails/
·
Digitalt Ansvar 2023
39
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning
2746658_0040.png
Bilag
40
Digital afpresning
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning
2746658_0041.png
Digitalt Ansvar 2023
41
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning
2746658_0042.png
Centrale konventioner for digital vold
I det følgende omtales en række centrale
menneskerettigheds- og andre konventioner
af betydning for digital vold, som Danmark
har tiltrådt og er bundet af. Konventionerne
anviser – med udgangspunkt i at beskytte
dem enkelte persons (og persongruppers)
menneskerettigheder – hvad staterne skal
gøre for at forebygge og bekæmpe digital
vold. Indsatserne skal være helhedsorientere-
de, skal gennemføres nationalt og gennem
internationalt samarbejde og skal ske i nært
samarbejde mellem staten og civilsamfundet.
Bilaget indeholder oversigt over:
1. Internationale menneskerettighedskonven-
tioner
2. Europæiske menneskerettighedskonven-
tioner
3. Andre europæiske konventioner
4. EU-rettigheder
42
Digital afpresning
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning
2746658_0043.png
1. Internationale menneskerettighedskonventioner
FN’s Verdenserklæring om Men-
neskerettigheder.
Vedtaget 1948.
Verdenserklæringen om Menneskerettigheder
blev vedtaget for at beskytte det enkelte individ
mod overgreb fra staten. Den garanterer en ræk-
ke fundamentale menneskerettigheder, som er
udbygget og gjort bindene i senere konventioner.
Erklæringen fastslår i artikel 1, at alle mennesker
er født lige i værdighed og rettigheder. Artikel 2
fastslår et ikke-diskriminationsprincip , og artikel
7 hævder princippet om lighed for loven. Artikel 3
garanterer retten til liv, frihed og personlig sikker-
hed, som også er grundlæggende beskyttelsesgo-
der i forhold til digital vold.
FN's Konvention om borgerlige
og politiske rettigheder.
Ved-
taget 1966 tiltrådt af Danmark
1968.
37
Konventionen fastslår indledningsvis, at alle folk
har selvbestemmelsesret, og at de i kraft af denne
frit kan bestemme deres politiske stilling og frit
varetage deres egen økonomiske og sociale ud-
vikling.
Ifølge artikel 2 skal alle personer inden for en
stats område være omfattet af konventionens ret-
tigheder uden forskelsbehandling af nogen art, jf.
ovenfor om diskriminationsforbuddet. Artikel 9
beskytter enhvers ret til frihed og personlig sik-
kerhed. Artikel 17 beskytter mod statens vilkårlige
eller ulovlige indtrængen i privatlivet, og artikel
19 fastslår retten til ytrings- og informationsfri-
hed med respekt for andres rettigheder eller om-
dømme (og statens sikkerhed, den offentlige or-
den, sundhed eller sædelighed). De to rettigheder
er gensidigt betingede af hinanden og skal ba-
lanceres mod hinanden.
Mens staterne er forpligtede til at respektere ret-
tighederne, gælder dette som udgangspunkt ikke
tech-virksomheder.
FN’s Konvention om afskaffelse
af alle former for racediskrimi-
nation.
Vedtaget 1966, Tiltrådt af
Danmark 1971.
35
Formålet med konventionen er at træffe alle nød-
vendige foranstaltninger til hurtigst muligt at af-
skaffe racediskrimination i alle dens former og
udslag.
Ifølge artikel 4 forpligter staten sig til at fordømme
og straks at forfølge al propaganda og alle orga-
nisationer, som bygger på ideer eller teorier om
overlegenhed hos en enkelt race eller person-
gruppe af en bestemt hudfarve eller etnisk op-
rindelse, eller som søger at forsvare eller fremme
nogen form for racehad og racediskrimination.
Overvågningskomiteen til konventionen har i sin
generelle anbefaling nr. 35 fra 2013
36
fastslået,
at anbefalingen gælder racistisk hadtale, uanset
hvordan det kommer til udtryk, herunder om det
”udbredes via elektroniske medier, inklusive inter-
net og sociale netværkssider.”
Komiteens anbefaling er ikke direkte bindende for
staterne, men er en understregning af, at digitale
medier har gjort udbredelsen af racistisk hadtale
lettere, og at staterne bør gribe ind mod det.
FN's Konvention om afskaffelse
af alle former for diskrimina-
tion mod kvinder (Kvindekon-
ventionen).
Vedtaget 1979. Til-
trådt af Danmark 1983.
38
FN’s Kvindekonvention sigter mod at afskaffe en-
hver form for diskrimination mod kvinder og sikre
fuld ligestilling mellem mænd og kvinder. Vold
mod kvinder omtales ikke direkte i konventionen,
men kønsbetinget vold anses som diskrimination
mod kvinder som defineret i artikel 1.
39
Vold mod en kvinde, fordi hun er en kvinde, eller
Digitalt Ansvar 2023
43
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning
som rammer kvinder uforholdsmæssigt, anses som
en krænkelse af kvinders menneskerettigheder.
Digital vold fremgår ikke som omfattet af defini-
tionen af kønsbaseret vold. Men overvågnings-
komiteen for konventionen omtaler, at der er sket
en omdefinering af privat og offentligt gennem
teknologisk medierede miljøer så som ”nutidige
former for vold, der forekommer online og i andre
digitale miljøer.”
40
Komiteen slår fast, at i de sammenhænge, kan
kønsbaseret vold mod kvinder være resultat af
både staters og ikke-statslige aktørers (herunder
privates) handlinger eller undladelser og være
krænkelser af kvinders menneskerettigheder. (Pkt.
20 i Generel anbefaling nr. 35).
41
Komiteen giver også konkrete anbefalinger om
staternes forebyggelsesindsats over for online
medier og organisationer. En generel anbefaling
er dog ikke bindende for staterne, men er en an-
befaling og vejledning, som komiteen følger op
på i forhold til staternes rapportering.
salg af børn, børneprostitution og overgrebsma-
teriale af børn (tiltrådt af Danmark i 2003)
43
hand-
ler, som navnet siger, om at beskytte børn mod de
nævnte seksuelle overgreb.
Protokollen understreger i præamblen behovet
for at imødegå den internationale udbredelse af
overgrebsmateriale af børn via internettet og an-
dre teknologier som en af begrundelserne for den.
Konventionen og tillægsprotokollen er de mest
omfattende internationale instrumenter til at
beskytte børn mod de nævnte overgreb og er sta-
dig relevante og anvendelige.
Overvågningskomiteen til konventionen har dog
i 2019 fundet det nødvendigt at udarbejde et sæt
retningslinjer til staterne for at fortolke og gen-
nemføre protokollens bestemmelser i lyset af den
stadigt tættere kobling, der er mellem det digitale
miljø og seksuelle overgreb mod børn, fx groom-
ing og sexting og distribution af overgrebsmate-
riale af børn.
44
Komiteen har også udsendt en generel kommen-
tar nr. 25 (2021) om børns rettigheder i forhold
til det digitale miljø.
45
Formålet er at forklare,
hvordan staterne bør implementere Børnekon-
ventionen i forhold til det digitale miljø og at give
vejledning om relevante lovgivnings-, politiske og
andre skridt for at leve op til staternes forpligtel-
ser.
FN’s Konvention om barnets
rettigheder (Børnekonven-
tionen).
Vedtaget 1989. Tiltrådt
af Danmark 1991.
42
FN’s Børnekonvention har til formål at sikre børns
grundlæggende rettigheder, deres ret til udvikling,
ret til beskyttelse, fx mod krige, vold, misbrug og
udnyttelse og deres ret til medbestemmelse.
Konventionens artikel 19 pålægger staterne at
”træffe alle passende lovgivningsmæssige, ad-
ministrative, sociale og uddannelsesmæssige
forholdsregler til beskyttelse af barnet mod alle
former for fysisk eller psykisk vold, skade eller
misbrug, vanrøgt eller forsømmelig behandling,
mishandling eller udnyttelse, herunder seksuel
misbrug, medens barnet er i forældrenes, værgens
eller andre personers varetægt.”
Desuden har staten pligt til at beskytte børn mod
alle former for seksuel udnyttelse og seksuelle
overgreb, herunder at børn udnyttes i seksua-
liserede forestillinger og materialer, jf. artikel 34.
Den frivillige tillægsprotokol til konventionen om
44
Digital afpresning
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning
2746658_0045.png
2. Europæiske menneskerettighedskonventioner
Den Europæiske Konvention
til beskyttelse af menneske-
rettigheder og grundlæggende
frihedsrettigheder (Den Eu-
ropæiske Menneskerettighed-
skonvention).
Vedtaget 1950.
Inkorporeret i dansk lovgivning i
1992.
46
Den Europæiske Menneskerettighedskonven-
tion (EMRK) indeholder, som navnet antyder, de
centrale menneske- og frihedsrettigheder, som
gælder for Europarådets medlemslande. Kon-
ventionens rettigheder er inkorporeret i og er
dermed en del af dansk ret.
47
EMRK fastslår i ar-
tikel 2 enhvers ret til livet. Den er, sammen med
artikel 3 om forbud mod tortur og umenneskelig
eller vanærende behandling og artikel 8 om ret-
ten til respekt for privat- og familieliv, relevant for
beskyttelse af personer mod digital vold. Artikel
8 stk. 2 fastslår, at offentlige myndigheder som
udgangspunkt ikke kan gøre indgreb i udøvel-
sen af denne ret – dog med en række oplistede
undtagelser. Iflg. disse artikler har staten en posi-
tiv forpligtelse til at beskytte borgerne mod bl.a.
vanærende behandling og deres ret til privat- og
familieliv. Artikel 10 sikrer ytrings-, menings- og
informationsfriheden, men pålægger også stat-
en en pligt til at beskytte borgerne mod ulovlige
ytringer og informationer som fx hate speech, der
kan krænke privatlivet. Artikel 10 og artikel 8 er
gensidigt afhængige, men skal balanceres mod
hinanden, hvilket kan være juridisk vanskeligt.
Statens begrænsninger i både ytringsfriheden og
retten til privatlivet må kun ske ved lov og skal
forfølge et legitimt formål og være nødvendige.
48
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
har afsagt to domme om digital chikane og vold.
I dommen Buturuga mod Rumænien fra 2020
49
anerkender Domstolen for første gang, at digital
mobning (cyber-bullying) er et aspekt af vold mod
kvinder og piger, jf. artiklerne 3 og 8 i EMRK. Dom-
stolen fastslog, at staten har en positiv pligt til at
beskytte en persons fysiske og moralske integritet
mod angreb fra andre, herunder mod digital mob-
ning af en tidligere partner.
Dommen er interessant, fordi det var første gang
domstolen behandlede digital mobning som et
aspekt af vold mod kvinder. I relation til vold i
hjemmet fandt Domstolen, at digital overvågning
ofte blev foretaget af personens partner. Den ac-
cepterede derfor, at handlinger som uberettiget
overvågning og at skaffe sig adgang til eller at
gemme ens partners korrespondance kunne tages
i betragtning af de indenlandske myndigheder i
sager om vold i hjemmet. Domstolen har altså ta-
get et bredt standpunkt og har set fysisk vold og
digital chikane som en helhed. I en gennemgang
af Domstolens domme fra 2020 omtales, at vold
mod kvinder og piger kan antage forskellige for-
mer som digital krænkelse af privatlivet, indtræn-
gen i offerets computer og opsamling, deling og
manipulation af data og billeder, inklusive private
data.
I en senere dom fra 2021, Volodina mod Rusland
(No 2),
50
fastslog Domstolen, at Rusland ikke
havde opfyldt sin pligt efter artikel 8 i EMRK om
retten til privat- og familieliv i EMRK til at beskytte
en kvinde mod vold i hjemmet. Domstolen
pegede på, at den russiske stat i forbindelse med
en partnervoldssag ikke havde imødekommet en
kvindes ønske om at undersøge hendes eksmands
gentagne indgreb i hendes computer som digital
vold (cyber violence) og ikke havde retsforfulgt
manden for det.
Europarådets Konvention om
forebyggelse og bekæmpelse
af vold mod kvinder og vold
i hjemmet. (Istanbulkonven-
tionen)
Vedtaget 2011. Tiltrådt af
Danmark i 2013.
51
Formålet med Istanbulkonventionen er iflg. artikel
Digitalt Ansvar 2023
45
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning
2746658_0046.png
1, at beskytte kvinder uanset alder mod alle for-
mer for vold og at forbygge, retsforfølge og af-
skaffe vold mod kvinder og vold i hjemmet.
Den bygger bl.a. på FNs Kvindekonventions ge-
nerelle anbefaling nr. 19 om vold mod kvinder.
Konventionen anerkender, at kønsbetinget vold
mod kvinder er en form for diskrimination mod
kvinder, og at både formel og reel ligestilling mel-
lem kvinder og mænd er nøglen til at forebygge
volden. Den indeholder et detaljeret sæt juridisk
bindende standarder og er den nyeste og mest
vidtrækkende konvention mod vold.
Artikel 3 i konventionen definerer ”vold mod kvin-
der” og ”vold i hjemmet.”
”Vold mod kvinder” forstås som en overtrædelse
af menneskerettighederne og en form for diskrim-
ination af kvinder, og det omfatter alle former
for kønsbetinget vold som medfører, eller som
sandsynligvis medfører, fysisk, seksuel, psykisk
eller økonomisk overlast eller lidelse for kvinder,
herunder trusler om sådanne handlinger, tvang
eller vilkårlig frihedsberøvelse, hvad enten dette
sker i den offentlige eller den private sfære. Ved
“vold i hjemmet” forstås alle former for fysisk, sek-
suel, psykologisk eller økonomisk vold som fore-
kommer inden for familien eller i hjemmet eller
mellem tidligere eller nuværende ægtefæller eller
partnere, hvad enten gerningspersonen er offerets
nuværende eller forhenværende sambo.”
Istanbulkonventionen nævner ikke fænomen-
et digital vold. Men den brede formulering ”alle
former for vold” anses også for at omfatte digital
vold. Konventionens artikler 33 om psykisk vold,
34 om stalking og artikel 40 om seksuel chikane
anses også for at kunne lægges direkte til grund
for online og digitalt faciliterede handlinger af den
karakter.
52
Overvågningskomiteen til konventionen (GRE-
VIO) hilste i sin rapport om Danmarks efterlevelse
af konventionen fra 2017 velkommen, at danske
myndigheder engagerede sig i de nye former for
vold, fx digital vold. Komiteen var også positiv
over for, at undervisningsmateriale blev fokuseret
på at beskytte børn mod vold, herunder digital
vold. Men man mente dog, at der var behov for, at
børn blev undervist i deres rettigheder, inklusive
retten til at sige nej.
53
GREVIO har i 2021 udgivet sin første generelle an-
befaling om den digitale dimension af vold mod
kvinder, som netop omhandler de tre nævnte ar-
tikler
54
. Den beskriver en lang række digitale hand-
linger, som udgør hhv. psykisk vold, stalking og
seksuel chikane. Anbefalingen er ikke bindende,
men har alligevel gennemslagskraft som fælles
reference for staterne, fordi komiteen følger op på
den i sine overvågninger.
Den generelle anbefaling definerer digital vold
mod kvinder som ”den digitale dimension af vold
mod kvinder” og beskriver hvilke digitale hand-
linger og handlemåder, der udgør digital vold.
GREVIO finder definitionen tilstrækkelig omfat-
tende til både at dække online voldshandlinger og
handlinger begået via teknologi, inklusive fremti-
dig teknologi.
Endelig giver den staterne anbefalinger om,
hvordan de kan implementere konventionens krav
til forebyggelse og beskyttelse af kvinder og rets-
forfølgning af voldsudøvere samt koordinerede
politikker mod vold mod kvinder, (”de fire p’er” –
prevention, protection, prosecution og coordinat-
ed policies).
46
Digital afpresning
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning
2746658_0047.png
3. Andre europæiske konventioner
Flere europæiske konventioner er væsentlige i
beskyttelsen af personer mod digital vold. Fælles
for dem er, at der i lyset af deres beskyttelsesom-
råder og karakter lægges stor vægt på interna-
tionalt samarbejde i håndhævelsen, og konven-
tionerne er derfor åbne for, at også lande uden
for Europarådet kan tiltræde dem, hvilket mange
lande har gjort.
foretage hurtig sikring og give pålæg om ud-
levering af elektroniske data og om ransagning og
beslaglæggelse af elektroniske oplysninger.
Overvågningskomiteen til Budapestkonventionen
har senest fulgt op på landenes efterlevelse af ar-
tikel 31 i konventionen om ”Gensidig retshjælp
vedrørende adgang til lagrede elektroniske data,”
og nævner i den sammenhæng bl.a. det danske
Cyber Crime Center som et eksempel på en god
praksis.
58
Konventionen om IT-krimina-
litet (Budapestkonventionen).
Vedtaget 2001. Tiltrådt af Dan-
mark i 2005.
55
Ud fra en erkendelse af at informationsteknolo-
gien har ændret samfundet fundamentalt, vedtog
Europarådet i 2001 Konventionen om IT-krimi-
nalitet (Budapestkonventionen). Formålet med
konventionen er at ”hindre handlinger rettet mod
fortroligheden, integriteten og tilgængeligheden
af edb-systemer og -netværk og elektroniske data
samt misbrug af sådanne systemer, netværk og
data.”
56
Konventionen har til formål at harmonisere
landenes straffelovgivning om ”cyber-crime”
(digital kriminalitet) og at være model for den
samt at etablere et hurtigt og effektivt interna-
tionalt samarbejde mod digital kriminalitet. Ud-
over at kræve, at staterne skal kriminalisere de
ovennævnte handlinger mod fortroligheden, inte-
griteten og tilgængeligheden af edb-systemer og
-netværk, skal de kriminalisere edb-relateret do-
kumentfalsk og databedrageri.
57
I relation til digital vold kræver konventionen, at
staterne skal kriminalisere i hvert tilfælde digital
fremstilling, udbud, distribution eller overførsel og
besiddelse af overgrebsmateriale af børn, jf. artikel
9. De skal desuden vedtage lovgivning eller andre
foranstaltninger, så juridiske personer, herunder
tech-virksomheder, kan gøres strafansvarlige for
krænkelser af konventionen, jf. artikel 12, og den
indeholder bestemmelser om staternes ret til at
Tillægsprotokol til Konven-
tionen om IT-kriminalitet
vedrørerende kriminalise-
ring af handlinger af racistisk
eller fremmedfjendsk karakter
begået gennem EDB-systemer.
Vedtaget 2003. Tiltrådt af Dan-
mark i 2007.
59
Tillægsprotokollen forpligter staterne til at
bekæmpe racistisk og fremmedfjendsk materiale
og beskytte enkeltpersoner og persongrupper
mod udbredelse af sådant materiale via edb-sys-
temer. Ved racistisk og fremmedfjendsk materiale
forstås iflg. artikel 1 ”skriftligt materiale, billeder
eller anden fremstilling af ideer eller teorier af en-
hver art, der forfægter, fremmer eller tilskynder til
had, forskelsbehandling eller vold rettet mod en
person eller en gruppe af personer på grund af
race, hudfarve, herkomst eller national eller et-
nisk oprindelse eller religion, hvis denne anvendes
som påskud for en af disse faktorer.”
Det kan fx være tale om fremmedfjendske og ra-
cistiske trusler og fornærmelser, og det kan være
benægtelse, grov bagatellisering eller billigelse af
eller forsvar for folkedrab eller forbrydelser mod
menneskeheden, der udbredes via edb systemer.
Digitalt Ansvar 2023
47
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning
Anden Tillægsprotokol til Kon-
ventionen om digital kriminal-
itet om forbedret samarbejde
og oplysning om elektronisk
bevismateriale.
Åben for under-
skrift 12/5 2022.
Tillægsprotokol 2 til Budapestkonventionen giver
retligt grundlag for forbedret internationalt sam-
arbejde, både mellem stater og mellem stater og
private tech-firmaer, om at indsamle bevisma-
teriale og at opklare digital kriminalitet. Tillægs-
protokollen skal på den ene side skabe effektive
vilkår og sikkerhedsgarantier for at beskytte men-
neskerettigheder og fundamentale friheder gen-
nem samarbejdet. På den anden side skal den
balancere dette op mod, at bevisindsamling til
strafforfølgning ofte angår persondata og kræver
beskyttelse af privatlivet og persondata. Danmark
har endnu ikke underskrevet tillægsprotokollen.
deltage i at udarbejde en politik til at forebygge
seksuel udnyttelse af børn og implementere na-
tionale standarder gennem selvregulering eller
delt regulering.” IKT-sektoren omfatter ikke blot
tech-virksomheder, men også mobiltelefoner,
netværksudbydere og søgemaskiner. Ansvarlig-
gørelsen af sådanne virksomheder for at be-
grænse udbredelse af overgrebsmateriale af børn
medfører dog ikke en pligt for dem til at medvirke.
Artiklerne 18 – 23 definerer de handlinger, som
staterne skal kriminalisere: Seksuelt misbrug og
handlinger som fx rekruttering til børneprosti-
tution (Artikler 18 0g 19). Artikel 19. handler om
fremstilling, udbud, distribution eller overfør-
sel og besiddelse af overgrebsmateriale af børn,
handlinger i forbindelse med børns deltagelse i
eller overværelse af seksualiserede forestillinger
og grooming. Staterne skal iflg. artikel 23 vedtage
lovgivning om ”forlokkelse” (grooming) af børn
til seksuelle formål ved brug af informations- og
kommunikationsteknologi. Den Europæiske Men-
neskerettighedsdomstol har desuden udviklet en
betydelig retspraksis om beskyttelse af børn mod
vold i enhver sammenhæng.
61
Overvågningskomiteen til konventionen frem-
lagde i marts 2022 sin anden tematiske evaluer-
ingsrunde. Temaet var beskyttelsen af børn mod
seksuel udnyttelse og misbrug via informations-
og kommunikationsteknologier, og rapporten
handlede om de udfordringer, der rejser sig ved
seksuelle billeder og videoer, som børn selv læg-
ger på nettet.
62
Komiteen refererede landenes svar
uden bemærkninger og kom med nogle generelle
anbefalinger til implementeringen af konven-
tionen.
Europarådets Konvention om
beskyttelse af børn mod sek-
suel udnyttelse og seksuelt mis-
brug. (Lanzarotekonventionen).
Vedtaget 2007. Tiltrådt af Dan-
mark i 2009.
60
Lanzarotekonventionen indeholder detaljere-
de garantier, der har til formål at forebygge og
bekæmpe seksuel udnyttelse og misbrug af børn
og at beskytte børn, der er ofre for sådanne over-
greb. Den knytter sig til FN’s Børnekonvention og
sigter mod af styrke beskyttelsen og at udvikle
og supplere standarderne i den. I præamblen til
konventionen bemærkes, at seksuel udnyttelse
og misbrug af børn både på nationalt og inter-
nationalt plan har fået et ”betænkeligt omfang”
som følge af både børns og gerningspersoners
øgede brug af informations- og kommunikations-
teknologi. Derfor lægges der vægt på at fremme
det nationale og internationale samarbejde mod
seksuelle overgreb på børn.
Iflg. artikel 9 stk. 2 skal staterne ”opfordre den
private sektor, herunder især IKT-sektoren” til at
48
Digital afpresning
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning
2746658_0049.png
4. EU-rettigheder
Den Europæiske Unions charter
om grundlæggende rettighed-
er. (EU Charteret).
Vedtaget
2009.
63
EU’s Charter om grundlæggende rettigheder byg-
ger dels på FN’s Verdenserklæring om Menneske-
rettigheder og dels - i vid udstrækning - på Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Den menneskelige værdighed ses, som i Verdens-
erklæringen, ikke blot som en grundlæggende ret-
tighed i sig selv, men som selve fundamentet for
de grundlæggende rettigheder. Charteret beskyt-
ter ligesom EMRK den enkelte persons grundlæg-
gende ret til livet, menneskelig værdighed, res-
pekt for menneskelig integritet og forbyder tortur
og umenneskelig og nedværdigende behandling.
Artikel 7 fastslår retten til respekt for privatliv og
familieliv, hjem og kommunikation. Det omfatter
som væsentlige elementer respekt for privatlivets
fred i forbindelse med kommunikation og beskyt-
telse af brugerens terminaludstyr.
Ytrings- og informationsfriheden er beskyttet i ar-
tikel 11, ligesom beskyttelsen af persondata også
ses som en grundlæggende rettighed, jf. artikel
8. Chartrets artikel 21 indeholder et forbud mod
forskelsbehandling af beskyttede persongrupper
inden for EU-lovgivningens område, jf. nedenfor.
platforme vil blive pålagt en række krav, herunder
pligt til at have mekanismer til at anmelde og
fjerne ulovligt indhold, til at give begrundelser til
brugere om, hvorfor opslag er blevet fjernet og at
give klageadgang.
Derudover bliver de største onlineplatforme
pålagt en rapporteringspligt om hvor meget ind-
hold, der er blevet fjernet og redigeret mm. og at
samarbejde med håndhævelsesmyndigheder. De
allerstørste platforme skal desuden bl.a. udarbej-
de risikovurderinger ift. systemiske trusler mod
samfundet samt dele data med myndigheder og
forskere.
Endelig er der i marts 2022 fremsat et direktiv-
forslag om bekæmpelse af vold mod kvinder og
vold i hjemmet.
64
Direktivforslaget omfatter også
”cypervold”. Af forslaget fremgår, at cybervold har
været stigende i kølvandet på brugen af digitale
medier og internettet, og at cybervold ofte er en
udvidelse af den vold, ofre udsættes for offline og
derfor skal behandles i lighed med offline vold.
Det vedtagne direktiv vil ikke være umiddelbart
bindende for Danmark på grund af retsforbehold-
et, men ventes alligevel at blive anerkendt.
Ikke-diskrimination
Fælles for Europarådets konventioner, som fast-
slår personers grundlæggende menneske- og fri-
hedsrettigheder er, at de hviler på princippet om
ikke-diskrimination. Det betyder, at ingen person-
er eller grupper må udsættes for forskelsbehand-
ling, hverken direkte eller indirekte, på grundlag
af særlige karakteristika eller tilhørsforhold. Det
gælder også i forhold til at beskytte personers liv,
helbred og integritet mod digital vold.
Diskriminationsforbuddets områder og beskyt-
telsesfelt har udviklet sig i konventionerne. Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention fra
1950 indeholder i artikel 14 et forbud mod diskrim-
ination i forhold til konventionens rettigheder og
friheder. I lyset af samfundsudviklingen i de mel-
lemliggende 50 år, vedtog staterne i Europarådet
imidlertid i år 2000 Protokol nr. 12 til EMRK
65
. Pro-
EU-forordninger
I 2022 har EU vedtaget to væsentlige forordninger
for den digitale sektor: Digital Markets Act (DMA)
og Digital Services Act (DSA), som har til formål
at regulere tech-giganterne. Formålet med DMA
er at sikre et velfungerende indre marked med
åbenhed og fair konkurrence blandt tech-gigan-
terne, især blandt dem, der har position som gate-
keepere.
Formålet med DSA er at beskytte borgernes ret-
tigheder online og dermed skærpe kontrollen
med tech-giganterne. Særligt meget store online-
Digitalt Ansvar 2023
49
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning
tokollen udvider anvendelsesområdet til at være
et generelt forbud mod diskrimination og sikrer
ligebehandling i forhold til alle (også nationale)
rettigheder. Protokollen er bindende for staterne.
”Artikel 1. Nydelsen af enhver i loven forudset ret
skal sikres uden nogen diskrimination, navnlig
på grund af køn, race, hudfarve, sprog, religion,
politiske meninger eller enhver anden mening,
national eller social herkomst, tilhørighed til et na-
tionalt mindretal, formue, fødsel eller enhver an-
den situation. 2. Ingen kan blive til genstand for
diskrimination fra en offentlig myndighed, uan-
set hvilken, navnlig på grund af de i paragraf 1
nævnte motiver.”
Også EU's menneskerettighedsdokument, Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder (EU’s Charter), indeholder et diskri-
minationsforbud. Det bygger i vid udstrækning
på EMRK’s artikel 14. Bestemmelserne i de to
systemer supplerer og styrker hinanden i vid ud-
strækning, om end der også er forskelle.
66
Artikel 21 i EU's Charter forbyder i stk. 1 ”enhver
forskelsbehandling på grund af køn, race, farve,
etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg,
sprog, religion eller tro, politiske eller andre an-
skuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal,
formueforhold, fødsel, handicap, alder, seksuel
orientering eller ethvert andet forhold.”
Bestemmelsen er fulgt op af EU direktiver om
ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og
direktivet om racelighed og direktivet om lige-
behandling af kvinder og mænd, der i forskelligt
omfang forbyder forskelsbehandling og forpligter
medlemsstaterne.
Forbud mod diskrimination har også betydning
i forhold til digital vold. Direkte diskrimination
67
kan i visse tilfælde i sig selv udgøre digital vold,
fx chikane af LGBT+personer på internettet, til-
skyndelse til race- eller religiøst had eller incel
gruppers hadske opslag mod kvinder og piger.
Indirekte forskelsbehandling
68
forekommer bl.a. i
forbindelse med digital diskrimination. Den digi-
tale diskrimination kan være vanskelig at afdæk-
ke, fordi den kan forekomme uafhængigt af, om
nogen har haft til hensigt til at diskriminere eller
ej. Der kan fx være tale om, at fordomme i sam-
fundet ubevidst videreføres i online sagsbehand-
ling. Der kan også være tale om biased design
af algoritmer, men også ”neutrale” algoritmer,
der er blevet fodret med biased data kan med-
føre diskriminerende resultater. Staten er, som
det fremgår, forpligtede til både at forebygge og
bekæmpe ulovlig og usaglig forskelsbehandling
af enkeltpersoner og persongrupper online såvel
som offline.
Som det fremgår, arbejdes der både i
europæiske menneskeretlige sammen-
hænge og i EU-regi med at bekæmpe
digital vold og andre krænkelser uden
forskelsbehandling. Den menneskeretlige
tilgang til bekæmpelsen af digital vold
bygger – bredt sagt – på at beskytte det
enkelte menneskes liv, integritet og privat-
og familieliv og kræver en helhedsorient-
eret indsats med forebyggelse, beskyttelse
af ofre og retsforfølgning af udøvere. EU's
forordninger om den digitale sektor inde-
holder også bestemmelser om beskyttelse
af individet mod digitale krænkelser, men
sigter – også bredt sagt – i højere grad
på at regulere tech-giganternes virksom-
hed og status inden for det indre marked.
Danmark er allerede forpligtet af de eu-
ropæiske menneskerettigheder og vil, når
EU-forordningerne træder i kraft, skulle
indrette sin lovgivning og implementerin-
gen af den efter begge retsordener.
50
Digital afpresning
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning
2746658_0051.png
Noter
35 Bekendtgørelse af international konvention af 21. december 1965 om afskaffelse af alle former for
racediskrimination.
36 General recommendation No. 35 82013) on combating racist hate speech. CERD/C/GC/35. II 7
37 Bekendtgørelse af international konvention af 16. december 1966 om borgerlige og politiske rettigheder med
tilhørende valgfri protokol.
38 Bekendtgørelse af konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod
kvinder.
39 THE COMMITTEE ON THE ELIMINATION OF DISCRIMINATION AGAINST WOMEN Eleventh session (1992).
General recommendation No. 19: Violence against women. The Convention in article 1 defines discrimination
against women. The definition of discrimination includes gender-based violence, that is, violence that is directed
against a woman because she is a woman or that affects women disproportionately. It includes acts that inflict
physical, mental or sexual harm or suffering, threats of such acts, coercion and other deprivations of liberty.
Gender-based violence may breach specific provisions of the Convention, regardless of whether those provisions
expressly mention violence.
40 Report of the Secretary-General entitled “In-depth study on all forms of violence against women” (A/61/122/
Add.1 and Corr.1). 2006.
41 General recommendation No. 35 (2017) on gender-based violence against women, updating general
recommendation No. 19 (1992). 26 July 2017. CEDAW/C/GC/35.
42 BKI nr 6 af 16/01/1992Bekendtgørelse
af FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder.
43
Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder.
vedrørende salg af børn, børneprostitution og børnepornografi.
44 Guidelines regarding the implementation of the Optional Protocol to the Convention on the Rights of the Child
on the sale of children, child prostitution and child pornography.10. September 2019.
45 General comment No. 25 (2021) on children’s rights in relation to the digital environment.
46
Danmarks ratifikation af konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende
Frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4. november 1950 med tilhørende tillægsprotokol, undertegnet i Paris
den 20. marts 1952.
47
LBK nr 138 af 26/01/2022 Bekendtgørelse af lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
(Inkorporeringsloven).
48
LBK nr 138 af 26/01/2022 Bekendtgørelse af lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
(Inkorporeringsloven).
49
AFFAIRE BUTURUGĂ c. ROUMANI (Requête no
56867/15)
11/06/2020.
50 CASE OF VOLODINA v. RUSSIA (No. 2) (Application no.
40419/19)
14/12/2021
51 BKI nr 11 af 01/08/2014 Bekendtgørelse af konvention af 11. maj 2011 til forebyggelse og bekæmpelse af vold
mod kvinder og vold i hjemmet.
Digitalt Ansvar 2023
51
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning
52 Adriane van der Wilk: Protecting Women and Girls from Violence in the Digital Age. The relevance of the
Istanbul Convention and the Budapest Convention on Cybercrime in addressing online and technology-facilitated
violence against women. December 2021.
53 GREVIO Baseline Evaluation Report of Denmark. Group of Experts on Action against Violence against Women
and Domestic Violence (GREVIO). November 2017.
54 GREVIO General Recommendation No. 1 on digital dimensions of violence against women adopted on 20
October 2021.
55
BKI nr 12 af 15/03/2007 Bekendtgørelse af konvention af 23. november 2001 om IT-kriminalitet
56 Præamblen til konventionen.
57 Cybercrime Convention Committee (T-CY). Working Group on cyberbullying and other forms of online violence,
especially against women and children. Mapping study on cyberviolence with recommendations adopted by the
T-CY on 9 July 2018.
58 Ibid.
59
BKI nr 17 af 10/05/2007. Bekendtgørelse til tillægsprotokol af 28. januar 2003 til konventionen af 23. november
2001 om IT-kriminalitet.
60 BKI nr 57 af 15/10/2010. Bekendtgørelse af konvention af 25. oktober 2007 om beskyttelse af børn mod seksuel
udnyttelse og seksuelt misbrug.
61 Håndbog om europæisk lovgivning om børns rettigheder. Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende
Rettigheder og Europarådet, 2015
62 Lanzarote Committee. Committee of the Parties to the Council of Europe Convention on the protection of
children against sexual exploitation and sexual abuse. Implementation report. The protection of children against
sexual exploitation and sexual abuse facilitated by information and communication technologies (ICTS) addressing
the challenges raised by child self-generated sexual images and/or videos.. T-ES(2022)02_en final (subject to
editing) 10 March 2022.
63 Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder (2010/C 83/02)
64 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet
(Fremsat 8. marts 2022).
65 Protokol nr. 12 til Konventionen for beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende
frihedsrettigheder Rom, 4.XI.2000
66 Håndbog om europæisk lovgivning om ikke-forskelsbehandling. Den Europæiske Unions Agentur for
Grundlæggende Rettigheder. 2010. Europarådet.
67 Direkte forskelsbehandling er, når en person på grund af en særlig (beskyttet) egenskab bliver behandlet
ringere sammenlignet med, hvordan andre, der er er i en tilsvarende situation, er blevet eller ville blive.
68 Indirekte forskelsbehandling er, når en tilsyneladende neutral regel, betingelse eller praksis rammer stiller en
beskyttet gruppe ringere end andre personer.
52
Digital afpresning
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning
2746658_0053.png
Digitalt Ansvar 2023
53
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning
2746658_0054.png