DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning

Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
DIU Alm.del Bilag 136
Offentligt

Digital vold i Danmark

Anden del:

Nye former for afpresning

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning

Digital vold - delrapport om digital afpresning 2023

Udgivet af Digitalt Ansvar, september 2023

Ansvarshavende redaktør: Ask Hesby Krogh

Redigering: Anne Tscherning Larsen og Ask Hesby Krogh

Tekst og analyse: Anne Tscherning Larsen, Ask Hesby Krogh, Asta Iris Rohde,

Mie Oehlenschläger og Nell Rasmussen.

Forsidefoto er genereret med Stable Diffusion.

ISBN 978-87-974415-1-0

Projektet er muliggjort af støtte fra Oak Foundation Denmark samt midler fra

finansloven.

Digitalt Ansvar

Rigensgade 5, kl.

1316 København K

www.digitaltansvar.dk

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning

Kapitler

Introduktion

Hvad er digital vold?

Definition

Digital vold rammer vores privatliv

Teknologi har ændret volden

Beskyttelse mod digital vold er ikke til-

strækkelig

Danmarks forpligtelser til at sætte ind

Analyse: Digital afpresning

Hver tyvende dansker udsat for digital

afpresning

Mænd afpresses for penge, kvinder for

modydelser

Afpresning ved hjælp af kunstig intelli-

gens

Sammenfatning og anbefalinger

Noter

Bilag: Centrale konventioner for digital vold

10.

11.

12.

15.

17.

22.

24.

25.

27.

32.

36.

42.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning

Introduktion

Ny teknologi og nye medier har

givet os nye muligheder for at

få information og komme i kon-

takt med andre let, hurtigt og

gratis. Men med udviklingen er

der også opstået nye mulighed-

er for at forvolde andre eller sig

selv skade.

Det, der foregår digitalt, kan

have alvorlige konsekvenser

for offerets privatliv, psyke og

omdømme. På trods af dette

er lovgivning, håndhævelse og

forebyggelse ikke fulgt med

udviklingen af skadelige han-

dlinger. Dette skyldes blandt

andet , at den digitale udvikling

er gået så stærkt, at vores viden

om digital grooming, manipu-

lation, krænkelser, had, chikane

mv. er begrænset, og vi der-

for ikke har udviklet en fælles

forståelse og sprog for disse

nye former for digitale skade-

lige handlinger og den digitale

vold.

Der er således behov for en

fælles forståelse og et kritisk

blik på, om beskyttelsen af

vores integritet, privatliv og om-

dømme er fulgt med den digi-

tale udvikling. For lovgivning og

de internationale konventioner,

der skal beskytte os mod vold,

bør også gælde for den vold og

skade, som foregår og opstår

på internettet.

For at skabe fælles forståelse og

udgangspunkt har Digitalt Ans-

var i samarbejde med ekspert-

er, forskere og organisation-

er udarbejdet en definition af

digital vold. Med dette arbejde

tager Digitalt Ansvar desuden

tråden op fra institutioner som

UNICEF, Det Europæiske Insti-

tut for Ligestilling og Nordisk

Ministerråd, som alle har efter-

spurgt en klar definition af dig-

ital vold.

Definitionen af digital vold

lægger vægt på det skade-

lige ved handlingerne frem for

motivet alene. Den rummer

både ulovlige og ikke-ulov-

lige skadelige handlinger og

er dermed bredere end en ju-

ridisk definition af, hvad der

i dag er ulovligt. Dertil er det

ikke en forudsætning, at der

er tale om en gerningsperson i

kød og blod. For virkeligheden

er den, at teknologi som fx al-

goritmer og kunstig intelligens

(AI) i dag er med til at forårsage

og forstærke det skadelige og

voldelige, vi ser på nettet, og

som griber ind i det omgivende

samfund.

Nærværende rapport er anden

i rækken om digital vold. Hvor

første rapport stillede skarpt

på digital selvskade, fokuserer

denne på digital afpresning.

Digital afpresning

Afpresning dækker over det, at

en eller flere personer truer no-

gen med formålet om at opnå

en gevinst. I denne rapport

medtages sager om afpresning,

hvor gerningspersonens gevinst

kan være både økonomisk, sek-

suel eller af anden karakter.

Digital afpresning er, når digi-

tale medier, -tjenester og -tek-

nologi benyttes af en gernings-

person til at afpresse et offer.

Det er en underkategori til digi-

tal vold, da truslerne har konse-

kvenser for offerets psykisk og

kan have store konsekvenser for

ofrenes privatliv og omdømme.

Rapporten bygger på tre

spørgeskemaundersøgelser,

som henholdsvis Epinion og

Voxmeter har udført for Digitalt

Digital afpresning

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning

Ansvar i 2020-2023, hvor voksne

har oplyst, om de har været ud-

sat for digital afpresning. Der-

udover bygger undersøgelsen

på oplysninger fra Danmarks

Statistik samt Rigspolitiet om

antal og udvikling i antal an-

meldelser.

I perioden 2020-2023 svarer 5%

af voksne danskere, der bruger

internettet minimum en gang

om ugen, at de har været udsat

for digital afpresning indenfor

de seneste 12 måneder.

Udvider man tidshorisonten

og ser på anmeldelser af af-

presningssager i alt – det vil

sige ikke kun digitalt – ser vi

en kraftig vækst i antal anmel-

delser fra cirka 2016 jævnfør

tal fra Danmarks Statistik. Fra

2016 til 2022 er antallet af an-

meldelser af afpresning og åger

steget med hele 400%. Trods

den store stigning i anmeldel-

ser, ser det dog endnu ud til, at

der er et stort mørketal, når tal

for anmeldelser sammenholdes

med tallet for, hvor mange der

oplyser, at de har været udsat

for afpresning.

Med digitale medier og tje-

nesters indtog i vores liv de

sidste 10-15 år er der kommet

nye muligheder for at udføre

afpresning. Kommer en ger-

ningsperson i besiddelse af føl-

somt eller privat indhold eller

oplysninger, kan det udnyttes

til at true et offer med deling,

hvis ikke kravet om penge,

modydelser eller yderligere pri-

vat indhold opfyldes.

De seneste år og især siden

2022 er digitale værktøjer, der

benytter sig af kunstig intelli-

gens (AI) – såkaldt generativ

AI, blevet tilgængelige for alle

forbrugere. Det har medført

nye muligheder for lave kunst,

markedsføring med videre,

men også kriminalitet. Billedge-

nereringsværktøjer kan benyt-

tes til at skabe kunstigt kom-

promitterende materiale og

meget virkelighedstro, falske

identiteter. Stemmeværktøjer

kan benyttes til identitetsmis-

brug, og med de avancerede

chatbots som ChatGPT er det

blevet nemmere at generere

effektive trusselsmails på flere

sprog.

Digitalt Ansvar 2023

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning

Digital afpresning i tal

2020

4,7%

Af voksne danskere, der er på nettet minimum én gang ugentligt,

har været udsat for afpresning digitalt i løbet af det seneste år.

Sådan har billedet set ud i 2020, 2022 og 2023.

Omregnet til danskere svarer det til i omegnen af

234.000

voksne

danskere.

Andel af voksne danskere, der min. er på nettet én gang om ugen,

som indenfor det seneste år har været udsat for afpresning:

2022

5,4%

2023

5,1%

Epinion 2020, Epinion 2022, Voxmeter 2023.

400%

af-

er anmeldelser af

presning og åger steget

fra 2016 til 2022

200%

sager

er antallet af ofre i

om ulovlig tvang steget

fra 2016 til 2022

130%

Fra 2019 til 2022 er antallet af anmeldelser af sextortion steget fra

374 til 855. Det svarer til en stigning på 130%.

Digital afpresning

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning

Generelt tegner der sig et billede af, at

der er en overvægt af mænd, som er ofre for afpresning.

Hvor anmeldelser af sextortion mod kvinder er stagneret, er anmeldelser af sextortion med mandligt

offer vokset fra 98 sager i 2019 til 589 sager i 2022.

Andelen af mænd, der indenfor det seneste år har været udsat for digital afpresning, er i både 2020,

2022 og 2023 højere end andelen af kvinder, der indenfor det seneste år har været udsat for digital

afpresning.

ANMELDELSER AF SEXTORTION

700

600

500

400

300

200

100

2019

2020

Mænd:

Rigspolitiet for Politiken

2021

Kvinder

2022

Andel af voksne danskere fordelt på køn, der min. er på nettet én gang om ugen, som

indenfor det seneste år har været udsat for digital afpresning:

2020

2022

5,9%

4,9%

2023

6,2%

3,8%

Andel af mænd i alt

Andel af kvinder i alt

Epinion 2020, Epinion 2022, Voxmeter 2023.

7,3%

2,3%

Digitalt Ansvar 2023

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning

Digital vold

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning

Hvad er digital vold?

Smartphones, digitale medier, AI-chatbots, deep

fake-teknologier og et internet, der aldrig sover,

betyder, at det er blevet gratis, let og hurtigt at

komme i kontakt med andre samt skabe og dele

information. Men med udviklingen af nye teknolo-

gier og medier er der også opstået nye muligheder

for at skade andre og sig selv. Nye former for per-

sonrettede angreb og krænkelser er vokset frem i

ly af den situation, at lovgivning, håndhævelse og

forebyggelsehalter bagefter.

Hidtil har en stor del af samtalen om skadelige

digitale handlinger drejet sig om digital krimi-

nalitet, hvor motivet er økonomisk vinding, som

fx misbrug af NemID. Men mange af de skade-

lige digitale handlinger drejer sig ikke primært

om økonomi. De rammer derimod individers in-

tegritet, privatliv og omdømme og har tydelige

personlige og psykiske konsekvenser. Disse han-

dlinger har der ikke været et samlet ord for eller

definition af.

vulgært sprogbrug.

Definition skal hjælpe ofre

For at få et fælles sprog og forståelse for de

skadelige fænomener via digitale medier og tek-

nologier, har Digitalt Ansvar i samarbejde med

medlemmer, organisationer og fagpersoner udar-

bejdet en fælles definition for digital vold. Dette

arbejde er i tråd med anbefalinger fra UNICEF,

Det Europæiske Institut for Ligestilling og Nordisk

Ministerråd, som alle efterspørger en klar defini-

tion af digital vold.

Formålet med definitionen er at bidrage til en

mere tidssvarende og effektiv beskyttelse mod

digital vold. Hvis ikke myndigheder, forskere, poli-

tikere og borgerne har et fælles sprog, bliver det

svært at skabe en sammenhængende strategi for

at hjælpe ofre og forebygge. For hvordan skal vi

forebygge og bekæmpe noget, som vi ikke er eni-

ge om, hvad er?

Det handler ikke kun om hævn,

porno og hård tone

I Danmark blev mange først bekendt med skade-

lige digitale handlinger gennem begrebet ”hævn-

porno” og debatten om ”den hårde tone” og den

”hadefulde debat” i midten af 2010’erne. Men

”hævnporno” er som begreb ikke særligt dæk-

kende, da hævn ikke altid er et motiv, og ordet kun

dækker ulovlig billeddeling. Ligeledes er ”tonen”

hverken dækkende eller et særligt præcist begreb,

da det som udgangspunkt kun handler om sprog

i debatter og synes at dække alt fra dødstrusler til

Begrebet vold følger med tiden

Fra at vold udelukkende drejede sig om fysisk

vold, er voldsbegrebet i dag udvidet til at dække

handlinger, der er skadelige i fx et psykisk, seksu-

elt eller økonomisk perspektiv. Digital vold ligger

i forlængelse af og er ofte forbundet med forskel-

lige former for vold i den fysiske verden, især psy-

kisk vold. Hvor fysisk vold har været kriminaliseret

i århundreder, blev psykisk vold først strafbart i

2019.

Digital afpresning

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning

Digital vold kan – ligesom andre former for vold –

have alvorlige følger for offeret. Digital vold er eg-

net til at nedbryde offerets identitet, selvværd og

selvtillid, og kan føre til forskellige psykiske mén

og skader hos offeret. Det er dog ikke en betin-

gelse, at digital vold konkret har krænket offeret,

men at handlingen er egnet til det.

Ofte har digital vold også konsekvenser for of-

ferets mulighed for at navigere i en digitaliseret

verden. Det kan opstå, når ofre udelukkes af deres

hackede profiler, eller gerningspersoner chikaner-

er ofre i en sådan grad, at de føler sig tvunget til

at forlade fora, sociale medier eller lignende, som

ellers var rammesættende for deres daglige liv.

Definitionen af digital vold er udarbejdet af Digitalt

Ansvar i samarbejde med foreningens medlemsorga-

nisationer og netværk samt en redaktion bestående af:

Nell Rasmussen (Selvstændig juridisk konsulent og for-

fatter), Mie Oehlenschläger (Stifter af Tech & Childhood

og ekstern lektor, New Media Studies), Trine Baumbach

(Professor ved det Juridiske Fakultet, Københavns

Universitet) og Signe Uldbjerg Mortensen (Ph.d. ved

Aarhus Universitet).

Definitionen af digital vold støttes indtil videre af Børns

Vilkår, DareGender, Lev uden vold, Center for Digi-

tal Pædagogik, Dansk Stalking Center, Landsorgani-

sationen for Kvindekrisecentre, Joan-Søstrene, Me-

diesundhed for Børn og Unge, Dansk Kvindesamfunds

Krisecentre, Søstre mod Vold og Kontrol, Offerrådgiv-

ningen, Sex & Samfund, SSP-samrådet og Red Barnet.

Definition

Digital vold er

digitale handlinger,

der er egnede til at skade en person

psykisk eller krænke dennes privatliv gennem nedværdigende, forulem-

pende eller krænkende adfærd.

En ”digital handling” er en handling, der udføres ved brug af et

di-

gitalt medie eller teknologi

som f.eks. en computer, tablet, GPS eller

telefon.

Privatliv

skal forstås i overensstemmelse med begrebet ”familie- og pri-

vatliv” som defineret i artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention

Privatlivet omfatter således også en persons omdømme

og arbejdsliv

§+

Fokus på det skadelige

mere end motivet

Inkluderer både det ulovlige og

det ikke-ulovlige

Teknologi kan også

være en aktør

Digitalt Ansvar 2023

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning

Digital vold rammer vores privatliv

Hver dag skabes et hav af oplysninger om os, og

mange er tilgængelige online. Virksomheder, ar-

bejdsgivere, det offentlige og andre borgere har i

stigende grad adgang til mere eller mindre privat

information om os. Vores privatliv, familieliv og ar-

bejdsliv bliver i dag dokumenteret og monitoreret

af os selv og andre i en grad, som få årtier tilbage

ville blive anset for utænkeligt. Vores liv er blevet

digitalt, og privatlivet er ikke længere forbeholdt

vores hjem og vores individuelle kommunikation.

Data og viden kan bruges af os og andre til gøre

livet nemmere, mere bekvemt, forme gode, sun-

de relationer og hjælpe os med andre selvvalgte

ønsker. Gamle venner kan holde kontakt. Man kan

finde en kæreste via nettet, og information er altid

tilgængeligt og lige ved hånden. Der er dog også

bagsider ved denne grænseløse datagenerering

og -deling. De teknologiske muligheder giver hid-

til usete muligheder for at misbruge og krænke

vores integritet og det, vi oplever som privat.

Det er ikke længere kun en lille gruppe kendte,

virksomhedsledere og politikere, der skal forholde

sig til og bekymre sig om deres omdømme. Børn

og unge vokser i dag op i en digital kultur, hvor

blandt andet sociale medier danner rammen for,

at deres person bliver vurderet konstant via likes,

ratings, delinger, visninger med videre. Alle er ble-

vet redaktører af deres eget omdømme, og hos

mange er næste opslag, snap eller post hele tiden

i tankerne.

Voksnes omdømme kan også rammes og blive

skadet, fordi det er let, hurtigt og nemt at sprede

urigtige og ærekrænkende oplysninger om andre

til mange tusinde eller på anden måde hænge en

person ud på nettet til offentligt skue. For 15 år

siden var den offentlige gabestok forbeholdt de

få, i dag kan alle ende i den digitale gabestok. Per-

soner med minoritetsbaggrund ser ud til at være

særligt udsatte

, og det rammer både individers

private og professionelle liv. En undersøgelse fra

Digitalt Ansvar i 2021 viste fx, at hver tiende på det

private arbejdsmarked har oplevet digital chikane

fra eksterne som gæster og kunder, og 68 % af

dem omhandlede løgne eller usande beskyld-

ninger om dem.

Samtidige betyder udviklingen af kunstig intelli-

gens (AI), at alle kan producere og sprede AI-ge-

nereret indhold om alle, kendte som almindelige

mennesker, hvor man misbruger folks stemme

eller ansigt. Det betyder, at vores ansigt, vores

stemme – ja sågar vores tanker, har brug for en

særlig beskyttelse.

I takt med disse nye digitale produkter, er der

behov for en forstærket beskyttelse af vores inte-

gritet, privatliv og omdømme.

Teknologi har ændret volden

Digitale medier og tjenester giver mulighed for

og opfordrer til at udbrede materiale hurtigt og

gnidningsfrit, og de tilbyder let adgang til kontakt

gennem mange kommunikationskanaler. Det be-

tyder, at der i sagerne om digital vold både kan

være mange gerningspersoner og mange ofre

involveret. Ét offer kan blive udsat for forbrydel-

ser fra en lang række gerningspersoner, som det

skete i den såkaldte Umbrellasag, hvor 1100 per-

soner blev retsforfulgt for at have delt krænkende

materiale af en 15-årig pige

. Men også én ger-

ningsperson kan have mulighed for at nå en lang

række ofre, som var tilfældet i det, der er blevet

omtalt ”sagen om de 169 piger”, hvor 169 piger

blev udsat for blandt andet sextortion af én ger-

ningsmand

En særlig omstændighed ved digital vold er des-

uden, at det er et fænomen uafhængigt af aktør.

Det vil sige, at volden ikke nødvendigvis er knyttet

til gerningsperson. Volden kan også forekomme

via en algoritme eller anden teknologi. Ved at

løsne sammenhængen mellem vold og en ger-

ningsperson, rummer begrebet også de skadelige

Digital afpresning

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning

effekter, der opstår som konsekvens af teknologi

og digitale tjenesters design, forretningsmodeller

og effekt.

Det vil sige, at digitale tjenester og teknologi ikke

bør anses som neutrale og passive, men i ste-

det som ”performative” aktører, der kan påføre

eller forværre skade. De er aktivt med til at forme

fænomener og påvirke handlinger, der ikke ville

kunne eksistere uden dem. Arkitekturen for de

digitale tjenester kan altså i sig selv have util-

sigtede og skadelige konsekvenser for brugerne

vers. YouTube anbefalede ham gradvist mere og

mere ekstreme, misogyne, racistiske videoer, der

startede af sig selv, når den forrige video var set

færdig.

Push-beskeder spredte krænk-

ende materiale

På det sociale medie Reddit foregår al deling af

information i såkaldte subreddits, der er grupper

dedikeret til et bestemt emne. I et subreddit kan

mediets brugere diskutere eller dele opslag rela-

teret til gruppens tema. Har et opslag fået særligt

meget opmærksomhed, kan det via algoritmer

blive sendt ud via push-beskeder, som Reddit bru-

ger til at fange og fastholde brugernes opmærk-

somhed.

I 2021 kom det frem, at Reddits algoritmer havde

været med til at udbrede kendskabet til et nøgen-

billede af en 14-årig pige. Push-beskederne blev

sendt ud til brugere, der ikke selv havde opsøgt

den gruppe, hvori materialet blev spredt. Beske-

derne indeholdt blandt andet efterspørgsler på

links til det ulovlige billede og gjorde brugerne

opmærksomme på, at billedet eksisterede, og

hvor det kunne findes. Reddits algoritmer kan

altså i dette tilfælde anses som en aktør, der var

med til at udøve digital vold mod flere ofre.

Algoritmer prioriterer skadeligt

indhold

Facebooks, TikToks og andre digitale medieplat-

formes indholdsstyring er udformet til at skabe

gunstige betingelser for engagement. Det bety-

der, at de algoritmer, der udvælger indhold til for

eksempel Facebook-brugeres feed, prioriterer ind-

hold, som kan få os til at blive længere på mediet,

klikke på mere indhold og se flere annoncer. Det

er et kerneelement af virksomhedens forretnings-

model. Det kan imidlertid også virke forstærkende

i forbindelse med digital vold.

Det har tidligere været afdækket, at indhold fra

netmedier, der er kendt for at sprede misinfor-

mation om covid-19, er blevet vist langt oftere

end opslag fra verdens førende sundhedsorgani-

sationer

, og at Facebooks algoritmer prioriterer

hadefuldt og ”kontroversielt” indhold og dermed

giver skadelige opslag større eksponering og en-

gagement

. På den måde kan deling af ulovligt

eller skadende indhold accelereres og hjælpes på

vej af de sociale mediers indholdsstyring.

Et andet eksempel på at teknologien er en aktør

i sig selv, er anbefalingsalgoritmer, som fører til

mere og mere ekstremt indhold. Som de fleste

andre digitale tjenester er YouTube interesseret

i at fastholde brugernes opmærksomhed længst

muligt. Det har betydet, at YouTubes algoritme

har anbefalet mere og mere ekstremt indhold til

deres brugere. Den form for anbefalingsalgoritme

medfører en risiko for radikalisering. Det oplevede

amerikaneren Caleb Cain, som til New York Times

fortalte, hvordan han oprindeligt gik på YouTube

efter selvhjælpsvideoer, men oplevede at blive

radikaliseret ind i et ekstremt højreorienteret uni-

Kunstig intelligens skaber nye,

uoverskuelige udfordringer

Der har længe været forsket i og udviklet på kun-

stig intelligens (AI). Men området fik fornyet op-

mærksomhed og anvendelse i 2022, hvor Open

AI gjorde deep-learning billedværktøjet Dall-E og

chatbotten ChatGPT tilgængelige for den brede

offentlighed.

I dag kan alle helt frit bruge AI til at generere ind-

hold som tekst, billeder, videoer, musik mv. på et

splitsekund. AI-programmer fungerer forskelligt

afhængigt af, hvilken af disse slags indhold de ge-

nererer, men de har nogle ligheder. I alle tilfæl-

de drejer det sig om, at brugerne kommer med

opfordringer eller ideer, som de sender til AI-pro-

grammet, der derefter producerer indholdet ved

at trække på de ofte massive datasæt, som de er

blevet trænet i.

Digitalt Ansvar 2023

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning

AI er således ikke forbeholdt forskningsverdenen,

men allemandseje og det vurderes, at udvikling-

en af kunstig intelligens i øjeblikket sker ekspo-

nentielt. Den hastige udvikling, de massive inves-

teringer fra tech-virksomhederne og det faktum,

at AI er tilgængeligt for forbrugerne, betyder, at

samfundet står overfor potentielt meget store

forandringer.

Hvad angår kriminalitetsbilledet og den digitale

vold, er udviklingen skræmmende. For hvor det

for få år siden krævede it-ekspertise, stor com-

puterkraft og tid at skabe tekst, lyd, video og

billeder, som var virkelighedstro og menneskelig,

kan generativ AI-produkter gøre det på sekunder

for lægpersoner ved få kliks. Dermed forsvinder

muligheden for at vurdere, hvad der er ægte, og

hvad der er falsk. Det bliver svært at vurdere, hvor-

vidt folk giver sig ud for at være en anden eller

en fiktiv person. Og samtidig kan dybt krænk-

ende indhold produceres om alle, hvis billede eller

stemme er til at finde på nettet. Det øger risikoen

for chikane, afpresning, sextortion med videre.

Udviklingen af AI kommer til at ændre internettet,

offentligheden og individers dagligdag og derfor

bør der stilles krav til brugen af kunstig intelligens.

Sociale mediers brug af relativt simple algoritmer,

som anbefalingsalgoritmen, har allerede resul-

teret i store samfundsmæssige udfordringer som

radikalisering, had, misinformation, udbredelse af

ulovligt og skadeligt indhold og filterbobler. Med

dette in mente er det afgørende, at mere avancere-

de teknologier som generativ AI, håndteres ud fra

et forsigtighedsprincip, der tager højre for risici og

bivirkninger, før de sættes på markedet.

Spørgsmålet om, hvorvidt og i hvilken grad virk-

somhederne bag AI-produkter kan holdes an-

svarlig for bi- og skadevirkninger er uafklaret, men

særdeles relevant.

Spørgsmålet om ansvar berører flere regelsæt.

Det er blandt andet regler om ’ophavsret’ på den

ene side og regler om ’digitale tjenester ansvar

for brugerindhold på nettet’ på den anden side.

Dertil handler det om, hvornår straffelovens med-

virkensbestemmelser kan finde anvendelse, og

hvordan produktansvar skal omfatte AI.

Dette er i dag uklart. Et eksempel: Vi forestiller

os, at en person efter dialog med en AI-chatbot

tager sit eget liv. Familien lægger så sag an mod

virksomheden bag chatbotten. Der kan tænkes to

udfald:

1. Chatbotten som videreformidler.

Hvis man

vurderer, at chatbottens svar blot videreformidler

eksisterende brugerindhold, er virksomheden ikke

ansvarlig. EU-reglerne siger nemlig, at virksom-

heder på nettet ikke er ansvarlige for brugerind-

holdet på nettet. Her vil virksomheden til gengæld

kunne få problemer, da det vil sige, at chatbotten

de facto kvit og frit deler indhold, som andre fak-

tisk har ophavsret til. Dermed vil AI-producenten

måske have et muligt ophavsretsproblem.

2. Chatbotten som selvstændigt skabende.

Hvis

man derimod vurderer, at AI-chatbot-svar ikke

bare er videreformidling, men skal forstås som

nyt indhold, der skabes, vil virksomheden bag AI

kunne gøres ansvarlige for indholdet. EU-reglerne

fraskriver virksomheder ansvar for brugerindhold,

ikke indhold digitale tjenester selv skaber og for-

midler.

EU’s regler giver med andre ord kun juridisk helle,

når der er tale om brugergenereret indhold. Ikke

indhold, som digitale tjenester selv producerer og

formidler. Hvis det juridiske helle forsvinder, vil

straffeloven og anden lovgivning gælde og virk-

somheden bag et AI-produkt vil måske kunne hol-

des ansvarlig ift. produktansvar, medvirkensansvar

og lignende regler.

Hvem har ansvaret for AI?

Med AI vil internettet ændre sig fra at bestå af bru-

gergenereret indhold til at være en blanding mel-

lem brugerindhold og AI-indhold. Spørgsmålet er,

hvem der har ansvaret, hvis noget går galt, hvis

nogen udsættes for AI-genereret digital vold. Hvis

for eksempel selvskade resulterer i selvmord, og

det kommer frem, at inspirationen til selvskaden

med døden til følge kom fra AI-genererede svar

og indhold. Er virksomheden bag AI-chatbotten så

ansvarlig?

Digital afpresning

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning

Beskyttelse mod digital vold er ikke tilstrækkelig

Digitaliseringen af vores liv og samfund er gået så

hurtigt, at loven, håndhævelsen og forebyggelsen

ikke er fulgt med. En stor del af de skadelige hand-

linger online kender vi til i forvejen. De kræver

justeringer i straffeloven og håndhævelse af de

regler, som gælder på nettet, men ikke nye juri-

diske greb. Det er fx tilfældet med ulovlig billed-

deling (straffelovens § 264 d) eller digitale trusler

(straffelovens § 266).

Andre skadelige handlinger er mindre velkendte

og har skabt et nyt behov for beskyttelse. Det

kan fx være misbrug af andres identitet. Førhen

var det vanskeligere at udgive sig for at være en

anden – det krævede et større setup med måske

en paryk og medsammensvorne. I dag er det der-

imod meget nemt med en falsk social medie-pro-

fil, som giver mulighed for at få kontakt med an-

dre på falske præmisser digitalt.

Straffeloven og kriminalisering er dog ikke svaret

på alle udfordringer med digital vold. Digital vold

omfatter også vold, der ikke er kriminaliseret, og

hvor straf kan virke uhensigtsmæssig. Eksempel-

vis digital selvskade, hvor en person udøver fysisk

selvskade og deler billeder af skaderne i grupper

på sociale medier. Det har tydelige, mærkbare

skadevirkninger for andre, som kan påvirkes til at

udføre selvskade. Det taler for at kriminalisere ind-

holdet, så det medvirker ikke til at øge selvskaden.

Derimod virker det ulogisk at straffe psykisk sår-

bare mennesker, der deler indholdet. Her skal an-

dre værktøj end straf tages i brug.

En anden udfordring med den digitale vold hand-

ler om, at politi og anklagemyndighed alt for ofte

kommer til kort i sager om digital vold på grund

af hastigheden og mængden, og fordi volden

foregår på eller via digitale tjenester med hov-

edsæde i udlandet. Det kræver ofte en interna-

tional retsanmodning, som kan tage meget lang

tid at sagsbehandle, og det forudsætter, at politi-

samarbejdet på tværs af lande er på plads.

Straffeloven og politiindsatsen kan ikke løse

alle udfordringer med digital vold og kan alene

udgøre en del af værnet mod denne voldsform.

Det er netop kendetegnende ved digital vold, at

den foregår via en digital tjeneste, som sociale

medier eller en teknologi. Derfor er der brug for

at involvere og ansvarliggøre de digitale aktører

– de digitale tjenester – som danner rammen om

vores digitale liv. Her spiller EU-lovgivningen en

hovedrolle.

De digitale aktører skal invol-

veres og ansvarliggøres

I 1996 i USA og i 2000 i EU blev der vedtaget

lovgivning, som har været med til at forme vores

moderne internet og digitale tidsalder. Lovgivning

giver digitale tjenester stor frihed, men meget be-

grænset ansvar. Hvor publicistiske massemedier

har frihed til at bestemme over indhold, men sam-

tidig har et redaktionelt ansvar for indhold, så har

sociale medier og andre digitale tjenester ikke et

ansvar for indholdet, og hvad der foregår på eller

via deres tjenester. De digitale tjenester kan redi-

gere eller moderere det brugergenerede indhold,

men står ikke til ansvar for det.

Der er således ikke en generel forpligtelse for digi-

tale tjenester til aktivt at undersøge forhold eller

have proaktive foranstaltninger for at komme

ulovligt indhold og kriminalitet til livs.

Forudsætningen for at være fri for ansvar er dog,

at tjenesten ikke har noget kendskab til det ulov-

lige indhold eller den ulovlige aktivitet. Får digi-

tale tjenester konkret kendskab til ulovlige aktivi-

teter eller ulovligt indhold, skal de dog straks tage

skridt til at fjerne det pågældende indhold eller

hindre adgangen hertil. Et såkaldt ”notice and take

down”-system. En udfordring ved det system er, at

det er svært at vurdere, hvor hurtigt ”straks” er, og

hvad det konkret betyder ”at tage skridt til”.

I 2022 blev Digital Services Act (DSA) vedtaget i

EU. Den nye forordning om digitale tjenester vi-

derefører den generelle ansvarsfritagelse fra 2000

for digitale tjenester, og de store sociale mediers

ansvarsfrihed er skrevet ind.

Ansvarsfriheden ændrer muligheden for at sætte

ind over for den digitale vold. Straffelovens krimi-

Digitalt Ansvar 2023

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning

nalpræventive effekt og mulighed for at rets-

forfølge bliver i udgangspunktet sat ud af kraft,

da EU-reglerne skaber juridisk helle til de digitale

tjenester.

Det betyder, at Danmarks ellers hårde bestem-

melser om medvirken, der siger, at ”alle, der ved

tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til ger-

ningen”, i udgangspunktet ikke kan anvendes til

at ansvarliggøre de digitale tjenester i sager om

digital vold.

Det ville ellers være oplagt, at digitale tjenester

som sociale medier kunne retsforfølges efter det

brede medvirkensansvar, vi har her til lands, som

eksempelvis betyder, at et trykkeri kan blive med-

ansvarlig for indholdet af en plakat.

Udviklingen af kunstig intelligens er også et om-

råde, som EU arbejder på for at regulere. I 2021

kom Kommissionen med et udkast til en AI-forord-

ning, der har til formål at skabe klare rammer for

anvendelse af kunstig intelligens (AI). Ambitionen

er, at forordningen skal forhandles færdig i 2023.

Hvor effektiv EU-reguleringen af kunstig intelli-

gens bliver, er stadig uklart. Det faktum, at tek-

nologien udvikles hurtigere end lovgivningen,

betyder blandt andet, at EU-lovgivningen allerede

er blevet overhalet inden om af generative AI-sys-

temer som ChatGPT, der kan producere tekst,

billeder og video, og som i slutningen af 2022

blev tilgængeligt for alle. EU skal med andre ord

tæmme en bold, der ruller.

Udfordringen er at få skabt en lovgivningsmodel,

der håndterer alle de problemstillinger relateret til

digital vold, som AI og generativ AI skaber.

på den person eller enhed, der klager – og en

erklæring om, at oplysningerne og påstandene er

nøjagtige og fuldstændige.

Kravene kan have den virkning, at mange ikke

klager, da det er for tidskrævende, besværligt og

man ønsker at være anonym. Der er en mispro-

portionalitet mellem den konstante strøm af sta-

digt nyt indhold i det digitale miljø på den ene

side og langsommeligheden i klageprocessen på

den anden. Især kravet om en URL-adresse, som

er en unik henvisning til en bestemt placering på

en hjemmeside, er svær.

Grupper og chats er lukket land

De lukkede fora på nettet som grupper på Face-

book, subreddits, eller andre chatgrupper med

begrænset adgang rejser et dilemma om privat-

livsbeskyttelse. På den ene side vil EU-lovgivning-

en gerne beskytte privat kommunikation mellem

privatpersoner. Samtidig har medlemsstaterne og

EU en forpligtelse til at beskytte borgerne mod

krænkelser af privatlivet – herunder forpligtelse til

at efterforske og retsforfølge.

Når en lukket gruppe på flere hundrede medlem-

mer fx deler intime billeder ulovligt, fremsætter

racistiske, truende eller usande påstande, deler

sundhedsoplysninger uden samtykke med videre,

så er gruppens kommunikation beskyttet mod

indblanding af hensyn til retten til privatliv. Sociale

medier er ikke forpligtet til at gribe ind og må ikke

overvåge, og politiet har kun mulighed for at få

adgang til grupperne, hvis der er tale om meget

alvorlige forbrydelser.

Det er brugerne selv, der skal

reagere på digital vold

Beskyttelsen mod digital vold bygger på, at det er

brugerne og ikke virksomhederne på nettet, der

skal holde øje og reagere.

EU-regler stiller derudover flere krav til brugere

og myndigheder, når de klager. En klage kræver

en underbygget begrundelse og en nøjagtig an-

givelse af, hvor den digitale vold er. Det kan fx

være en URL-adresse samt navn og e-mailadresse

Behov for en national strate-

gi for forebyggelse og

bekæmpelse af digital vold

Som beskrevet er der mange, store udfordringer,

når det kommer til at forebygge, efterforske og

retsforfølge digital vold, som grooming, ulovlig

deling af private oplysninger, digitale trusler, stalk-

ing med videre. Derfor er der behov for en sam-

let strategi med målet om at nedbringe antallet

af ofre, som udsættes for digital vold og sikre, at

gerningspersoner retsforfølges.

Digital afpresning

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning

Dette mål kan ikke alene opnås ved at ændre

straffeloven for at kriminalisere nye fænomener

eller ved at ansætte flere betjente. Målet nås heller

ikke ved at lægge hele ansvaret over på brugerne

på nettet, eller over på undervisere, forældre eller

myndighederne, eller satse på teknologiske løs-

ninger, som kan fjerne alt det problematiske og

ulovlige.

Der er derimod brug for en samlet forpligtende

strategi, som har til formål at binde de forebyg-

gende indsatser sammen med en effektiv beskyt-

telse og retsforfølgelse af digital vold. Her giver

det mening at skele til andre strategier på andre

voldsformer, som Danmark og andre lande har

forpligtet sig på at gennemføre i form af konven-

tioner.

Danmarks forpligtelser til at sætte ind

Vold er et menneskeretligt spørgsmål, der er

omfattet af både internationale og europæiske

menneskerettighedskonventioner. Lande, der har

tiltrådt konventionerne, er bundet af dem. Det

betyder, at landet har forpligtet sig til at beskytte

personer mod vold og andre overgreb fra statslige

myndigheder og organer og fra andre personer i

samfundet.

Beskyttelsespligten omfatter alle personers ret til

liv, helbred og integritet. En særlig pligt består i

forhold til bl.a. kvinder og børn ud fra en anerken-

delse af, at de er særligt udsatte for kønsbetinget

vold og vold i familien.

Ikke blot fysisk vold, men også psykisk, seksuel og

økonomisk vold og stalking er nu anerkendt som

vold i internationale konventioner. Disse former

for offline vold i samfundet og familien er generelt

kriminaliseret i de enkelte lande. Digital vold lig-

ger i forlængelse af og er ofte forbundet med for-

skellige former for offline vold, men foregår ofte

ustraffet, blandt andet fordi de involverer meget

ulige aktører magtmæssigt og teknisk og ofte

foregår internationalt.

Arbejdsgruppen definerede cybervold som ”brug

af computersystemer til at forårsage, fremme

eller true med vold mod individer, som resulter-

er i eller med sandsynlighed resultater i fysisk,

seksuel, psykologisk eller økonomisk skade eller

lidelse, og som kan indebære udnyttelse af indi-

videts omstændigheder, karakteristika eller brug

af svagheder.”

Definitionen er ikke bindende

for landene i Europarådet, men har siden præget

forståelsen af digital vold i europæiske menne-

skeretlige sammenhænge, blandt andet i Den Eu-

ropæiske Menneskerettighedsdomstol.

I et menneskeretligt perspektiv har et land pligt til

at forebygge og beskytte personer mod vold og at

retsforfølge udøvere. Forpligtelsen kan fx opfyldes

ved at gennemføre almen oplysning om digital

vold, at gøre digitale krænkelser strafbare og at

strafforfølge udøverne af de strafbare krænkelser.

Et lands evne (og vilje) til at efterleve sine konven-

tionsforpligtelser er selvfølgelig afgørende for at

beskytte personer effektivt mod digital vold.

Det kan imidlertid være vanskeligt at opfylde

pligterne i praksis. Dels spænder udøverne af

digital vold fra enkeltpersoner til magtfulde in-

ternationale tech-virksomheder. Fx kan det være

meget personale- og ressourcemæssigt krævende

for politi og anklagemyndighed at gennemføre

straffesager mod individuelle krænkere, der ulov-

ligt deler private billeder på sociale medier. I visse

tilfælde skal beskyttelsen af personers privat- og

familieliv ved digital vold balanceres mod andre

personers menings og- ytringsfrihed. Det kan

være juridisk vanskeligt. Og i andre tilfælde er in-

ternational efterforskning nødvendig for at rets-

forfølge de digitale voldsudøvere.

Digital vold og menneske-

rettigheder

Europarådet, der bygger på principper om at

fremme demokrati, menneskerettigheder og

retsstaten, tog i 2001 fat på spørgsmålet om

IT-kriminalitet med Konventionen om IT-krimi-

nalitet. Den omtaler dog ikke digital vold. I 2018

offentliggjorde en arbejdsgruppe under Overvåg-

ningskomitéen til Konventionen om IT-kriminalitet

imidlertid en kortlægning af ”cyber violence,” det

vil sige cyber- eller digital vold.

Digitalt Ansvar 2023

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning

Internationale tech-virksomheders kontrol over

digitale medier og tjenester betyder, at statslige

aktører, herunder politiet, skal gå via dem for fx

at få fjernet ulovligt billedmateriale. Derved bliv-

er tech-virksomhederne ”gatekeeper” for rets-

håndhævelsen. Virksomhederne udøver på grund

af deres særlige position i markedet væsentlig

kontrol over adgangen til en central samfundsres-

source.

Et enkelt land kan derfor have vanskeligt ved at

ansvarliggøre internationale tech-virksomheder

og regulere deres adfærd. Desuden er mulighed-

erne for at retsforfølge virksomhederne ofte

begrænsede. Menneskerettigheds- og andre

konventioner af betydning for at bekæmpe dig-

ital vold giver de lande, som tiltræder dem, ens-

artede forpligtelser og redskaber, og de involverer

landene i et internationalt samarbejde om at ef-

terforske og retsforfølge magtfulde udøvere eller

formidlere af digital vold. Det er væsentligt for at

fremme og styrke landenes indsats.

Staten og dens institutioner er desuden forpligt-

ede til ikke selv at krænke borgernes familie- og

privatliv og andre frihedsrettigheder. Masse-

overvågning med overvågningskameraer og tek-

nologier som ansigtsgenkendelse, der er i stand

til at identificere individer, kan være sådanne

krænkelser. Et lands brug af logning via tele- og

internetudbyderes lagre af personers kommunika-

tionsdata og sociale mediers brug af oplysninger

om enkeltpersoner kan også under konkrete om-

stændigheder udgøre krænkelser af menneske-

rettighederne.

Digital afpresning

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning

Relevante konventioner

De konventioner, der er relevante for digital vold, har vi beskrevet i bilaget. Blandt dem er Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention (EMRK), som indeholder de centrale menneske- og frihedsrettigheder,

der gælder for Europarådets medlemslande.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har afsagt to domme om digital chikane og vold.

I dommen Buturuga mod Rumænien fra 2020

anerkender domstolen for første gang, at digital mobning

(cyber-bullying) er et aspekt af vold mod kvinder og piger, jf. artiklerne 3 og 8 i EMRK. Domstolen fast-

slog, at staten har en positiv pligt til at beskytte en persons fysiske og moralske integritet mod angreb fra

andre, herunder mod digital mobning af en tidligere partner. Dommen er interessant, da det var første

gang domstolen behandlede digital mobning som et aspekt af vold mod kvinder.

I relation til vold i hjemmet fandt domstolen, at digital overvågning ofte blev foretaget af personens part-

ner. Den accepterede derfor, at handlinger som uberettiget overvågning, at skaffe sig adgang til eller at

gemme ens partners korrespondance kunne tages i betragtning af de indenlandske myndigheder i sager

om vold i hjemmet.

Domstolen har altså taget et bredt standpunkt og har set fysisk vold og digital chikane som en helhed. I

en gennemgang af domstolens domme fra 2020 omtales, at vold mod kvinder og piger kan antage for-

skellige former som digital krænkelse af privatlivet, indtrængen i offerets computer og opsamling, deling

og manipulation af data og billeder, inklusive private data.

I en senere dom fra 2021, Volodina mod Rusland (No 2)

, fastslog domstolen, at Rusland ikke havde op-

fyldt sin pligt efter artikel 8 i EMRK om retten til privat- og familieliv i EMRK til at beskytte en kvinde mod

vold i hjemmet. Domstolen pegede på, at den russiske stat i forbindelse med en partnervoldssag ikke

havde imødekommet en kvindes ønske om at undersøge hendes eksmands gentagne indgreb i hendes

computer som digital vold og ikke havde retsforfulgt manden for det.

Digitalt Ansvar 2023

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning

Digital afpresning

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning

Digital afpresning

Afpresning dækker over det, at en eller flere per-

soner truer nogen med formålet om at opnå en

gevinst.

Juridisk er afpresning en berigelsesforbrydelse,

hvilket vil sige, at truslen er fremsat med henblik

på økonomisk gevinst ifølge straffelovens § 281. I

denne rapport indbefatter afpresning også sager,

hvor gerningspersonens gevinst ikke nødvendig-

vis er økonomisk. Afpresning kan også have for

eksempel seksuel modydelse eller privat billedma-

teriale som formål. Den type af afpresning straffes

efter straffelovens § 260 om ulovlig tvang. Afpres-

ses et offer til at udføre og dokumentere overgreb

på sig selv, kan det fra 1. juli 2023 straffes efter

straffelovens § 225 om andet seksuelt forhold end

samleje.

Digital afpresning er, når digitale medier og tje-

nester benyttes af en gerningsperson til at afpresse

et offer. Det er en underkategori til digital vold, da

truslerne har konsekvenser for offerets psykisk og

kan have store konsekvenser for ofrenes privatliv

og omdømme.

Afpresningen kan være effektiv, hvis den bygger

på en trussel om noget, som kan have skadelige

konsekvenser for offeret. I en lang række sager

om online afpresning trues der med at dele pri-

vate oplysninger eller indhold som nøgenbilleder

online eller udlevere private oplysninger om of-

feret på nettet. Truslen kan også bestå i at bruge

AI-teknologier til at producere ulovligt materiale

af et offer som falske nøgenbilleder eller skabe en

falsk historie, som ved deling kan skade en per-

sons omdømme, familie eller virksomhed.

Digital afpresning kan foregå som en del af et

længerevarende chikane- eller stalkingforløb,

eller det kan være en enkeltstående begivenhed. I

mange tilfælde foregår alt online, men afpresnin-

gen kan også ske i et samspil mellem online- og

offline interaktioner. Når afpresning foregår dig-

italt, behøver gerningsperson og offer ikke dele

lokation. Det betyder, at gerningspersoner har

fået mulighed for at nå ofre i andre dele af verden,

og gerningspersoner, befinder sig i mange tilfæl-

de i udlandet.

Af de forskellige former for afpresning, der er

opstået med digitale medier og tjenester, er der

i daglig tale opstået særskilte betegnelser for et

par af fænomenerne. Det gælder bl.a. sextortion

og hurtcore.

Sextortion

Sextortion eller ”sexafpresning” er afpresning eller

trusler om fx deling af intimt billed- eller videoma-

teriale af en person, hvis vedkommende ikke gør,

hvad afpresseren forlanger. På trods af at sextor-

tion griber ind i privatlivet, har sagerne ofte karak-

ter af at være scams med økonomisk vinding som

motiv.

En hyppigt benyttet fremgangsmåde består i, at

en gerningsperson får kontakt til et offer, der ofte

er en ung mand eller dreng. Ofte indledes kontak-

ten på Instagram, hvorefter den rykker til Snap-

Chat, men gerningspersonen kan også benytte

sig af datingapps, andre sociale medier, online

gaming-miljøer mv.

Efter at have udvekslet flir-

Digital afpresning

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning

tende beskeder siger offeret ja til at videochatte

eller sende intimt materiale. På den måde kan en

gerningsperson indsamle intimt materiale, som

gerningspersonen derefter kan bruge til at true

offeret med at offentliggøre på internettet eller

sende til venner, bekendte, arbejdsplads eller fam-

ilie, hvis ikke offeret overfører et beløb.

I medierne har der været afdækket flere sager,

hvor netop denne fremgangsmåde blev fulgt. I

Danmark stod Asmus på 25 år for eksempel frem

i Politiken og fortalte om, hvordan han havde

videochattet med en ung kvinde på Zoom, som

han havde mødet på datingappen Happn. Da chat-

ten tog en intim drejning, optog den unge kvinde

en film med Asmus, som hun derefter truede med

at dele med hans familie og venner, hvis ikke han

overførte 6000 kr. Hans kontakter havde hun fun-

det på Facebook. Asmus overførte ikke pengene

og blokerede kontakten med gerningspersonen,

som sandsynligvis ikke var den unge kvinde, ved-

kommende havde givet sig ud for at være. Ind-

til videre ser det ikke ud til, at videoen er blevet

delt.

Hurtcore

Hurtcore beskriver et fænomen, hvor ofre presses

til at gøre skade på sig selv via forskellige frem-

gangsmåder. Ofre for hurtcore oplever ofte at

blive groomet og overtalt til at dele billeder, hvor

gerningspersonen bruger materialet til at afpresse

sit offer. Ofrene kan bl.a. opleve at blive presset

til at filme dem selv, mens de udøver selvskade,

drikker urin eller andre grove, nedværdigende og

ufrivillige handlinger.

I 2020 blev det i Danmark afsløret, at en ung mand

over en treårig periode havde udsat 169 piger og

kvinder for bl.a. hurtcore. Efter at have fået kon-

takt til ofrene på bl.a. SnapChat, manipulerede

han dem til at sende nøgenbilleder. Billederne

truede han med at offentliggøre, medmindre of-

rene udførte og dokumenterede handlinger af

ydmygende karakter såsom at proppe forskellige

genstande op i sig selv, foretage tarmrensninger

på sig selv eller udsætte andre for overgreb.

Metode

Rapporten bygger på tre spørgeskemaundersøgelser, Digitalt Ansvar har foretaget i samarbejde med

henholdsvis Epinion i 2020 og 2022 og Voxmeter i 2023. Dertil trækker analysen på tilgængelige oplys-

ninger fra Danmarks Statistik samt Rigspolitiet om antallet af anmeldelser og ofre. Tallene fra Rigspoli-

tiet er behæftet med en vis usikkerhed, fordi tallene stammer fra politiets sagsstyringssystem og ikke et

egentligt statistiksystem.

I 2020 og 2022 blev spørgeskemaundersøgelsen gennemført af Epinion blandt henholdsvis 1000 og

1013 danskere i alderen 18+ år, som er på internettet på deres mobil, tablet eller computer minimum én

gang om ugen (f.eks. på sociale medier, mail, google-browser el. lign.). Data er indsamlet repræsentativt

på køn, alder og geografi for den danske befolkning og bruttovejet, hvorefter personer, der ikke bruger

internettet minimum én gang om ugen, er sorteret fra og vægtene normaliseret. Data kan således

betragtes som repræsentativt for den del af den danske befolkning over 18 år, som er på internettet

ugentligt. I 2020 blev data indsamlet fra 17. september til 1. oktober, og i 2022 blev data indsamlet fra

19. april til 25. april.

I 2023 blev spørgeskemaundersøgelsen gennemført af Voxmeter. Data er indsamlet efter nationalt

repræsentative kvoter på køn, aldersgrupper og region, hvorefter personer, der ikke bruger internettet

minimum én gang om ugen, er sorteret fra. Data blev indsamlet fra 26. maj til 1. juni 2023.

Digitalt Ansvar 2023

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning

Hver 20. dansker udsat for digital afpresning

Blandt voksne danskere, der er på nettet minimum

én gang ugentligt, har omkring 5% været udsat

for afpresning digitalt i løbet af det seneste år.

Sådan har billedet set ud siden 2020. Omregnet

til danskere svarer det til i omegnen af 234.000

voksne danskere.

Andelen af voksne danskere, der i løbet af det se-

neste år har været udsat for afpresning digitalt,

har ligget nogenlunde stabilt siden 2020. Udvider

man tidshorisonten og ser på anmeldelser af af-

presningssager i alt – det vil sige ikke kun digitalt

– er der sket en kraftig stigning siden 2016 ifølge

tal fra Danmarks Statistik. Fra 2016 til 2022 er an-

tallet af anmeldelser af afpresning og åger vokset

fra 418 sager til 2106 sager. Det svarer til en stig-

ning på 400%.

Antallet af anmeldelser toppede for perioden i

2020, hvor der var 3751 anmeldelser af afpresning

og åger. Det stemmer overens med andre tal for

online kriminalitet, hvor 2020 ser ud til at ligge

højt på grund af bl.a. Covid-19-pandemien.

Siden 2016 har også antallet af ofre i anmeldels-

er af ulovlig tvang vokset kraftigt. Antallet af ofre

for anmeldte tilfælde af ulovlig tvang er steget fra

180 ofre i 2016 til 521 ofre i 2022. Det svarer til en

stigning på knap 200%.

Andel af voksne danskere, der min. er på

nettet én gang om ugen, som indenfor det

seneste år har været udsat for afpresning:

2020

4,7%

2022

5,4%

2023

5,1%

Epinion 2020, Epinion 2022, Voxmeter 2023.

400%

er anmeldelser af af-

presning og åger steget

fra 2016 til 2022

200%

er antallet af ofre i sager

om ulovlig tvang steget

fra 2016 til 2022

Antal anmeldelser af afpresning og åger:

Antal ofre for anmeldte tilfælde af ulovlig

tvang:

4000

3500

3000

2500

2000

1500

1000

500

AFPRESNING OG ÅGER

600

500

400

300

200

100

ULOVLIG TVANG

Danmarks Statistik, STRAF11

Danmarks Statistik, STRAF5

Digital afpresning

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning

Dykker vi specifikt ned i problemstillingen med

sextortion, beretter tal fra politiet også om et

fænomen i vækst. Fra 2019 til 2022 er anmeldelser

af sextortion vokset fra 374 til 855 anmeldelser,

svarende til en stigning på ca. 130%.

Opgørelsen

er behæftet med en vis usikkerhed, fordi tallene

stammer fra politiets sagsstyringssystem og ikke

et egentligt statistiksystem.

Sammenholder vi anmeldelsestal fra Rigspolitiet

og Danmarks Statistik med Epinion og Voxmeters

undersøgelser for Digitalt Ansvar tyder det på,

at der er et stort mørketal. Der er således meget

stor forskel på, hvor mange der beretter, at de har

været udsat for afpresning og sextortion og hvor

mange, der går til politiet. Det kan skyldes flere

faktorer. Det kan være, at offeret ikke har lyst til at

tale med fremmede om hændelsen og helst bare

vil glemme det. Det kan også være, at offeret er

usikker på, om politiet kan gøre noget, eller bange

for, hvad det betyder for sit omdømme, hvis andre

hører om det, blandt flere andre faktorer.

Opsummering

Siden 2020 er cirka 5% af voksne danskere, der min. er på nettet én gang ugentligt, blevet udsat for online

afpresning indenfor det seneste år. Det svarer til i omegnen af 234.000 danskere.

Ser man på udviklingen af anmeldte tilfælde af afpresning både offline og online, har der været en stor

stigning siden 2016. Det tegner et billede af afpresning som et fænomen i vækst, der påvirker en lang

række danskere.

Dertil ser der ud til at være et stort mørketal. Trods den store stigning i anmeldelser og ofre i sager om

ulovlig tvang, udgør det endnu langt fra de 234.000 danskere, som Epinion og Voxmeters undersøgelser

for Digitalt Ansvar viser, har været udsat for digital afpresning. Det tyder på, at mange ofre for afpresning

ikke anmelder forbrydelsen.

Mænd afpresses for penge, kvinder for modydelser

Flere mænd end kvinder udsættes for afpresning.

Andelen af mænd, der indenfor det seneste år

har været udsat for digital afpresning, er i både

2020, 2022 og 2023 højere end andelen af kvin-

der, der indenfor det seneste år har været udsat

for digital afpresning.

Andel af voksne danskere fordelt på køn, der min. er på nettet én gang om ugen, som

indenfor det seneste år har været udsat for digital afpresning:

2020

2022

5,9%

4,9%

2023

6,2%

3,8%

Andel af mænd i alt

Andel af kvinder i alt

Epinion 2020, Epinion 2022, Voxmeter 2023.

7,3%

2,3%

Digitalt Ansvar 2023

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning

En redegørelse fra Rigspolitiet viser, at an-

meldelser, hvor ordet sextortion indgår, er steget

kraftigt siden 2019. Den store stigning, som po-

litiet modtager, skyldes primært en stor stigning

i sager, hvor offeret er en mand. Anmeldelser af

sextortion, hvor offeret er en mand, er vokset fra

98 i 2019 til 589 i 2022. I 2022 svarer det dermed

til knap 70% af anmeldelserne af sextortion.

Der tegner sig et billede af, at mænd afpresses

for penge, og kvinder afpresses for modydel-

ser. Det bekræfter både Rigspolitiet samt tal fra

Danmarks Statistik.

I anmeldelserne af åger og

afpresning for penge er der flest mænd blandt

ofrene, hvor der er flest kvinder blandt ofrene i

sager om ulovlig tvang.

ANMELDELSER AF SEXTORTION

700

600

500

400

300

200

100

2019

2020

Mænd:

Rigspolitiet for Politiken

2021

Kvinder

2022

Opsummering

Det tyder på, at mænd og kvinder udsættes for afpresning på forskellig vis. Hvor mænd afpresses for

penge, afpresses kvinder i højere grad for modydelser. Det viser både undersøgelserne af Epinion og

Voxmeter for Digitalt Ansvar samt anmeldelsestal fra Rigspolitiet og Danmarks Statistik.

Digital afpresning

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning

Afpresning ved hjælp af kunstig intelligens

Metoder til afpresning har udviklet sig i takt med

udbredelsen af digitale medier og tjenester. I

dag opstår kontakt mellem gerningsperson og

offer ofte online, og afpresseren benytter sig af

tilgængelige informationer online til at afpresse.

Det kan være vennelister, arbejdsplads, uddan-

nelsessted med videre. De muligheder har været

tilgængelige siden de sociale medier for alvor har

vundet indpas i samfundet.

På nuværende tidspunkt i historien står vi dog

overfor en særlig udfordring. De seneste år og

især fra 2022 er en lang række værktøjer blevet

tilgængelige, som bruger kunstig intelligens til

at producere indhold, der ikke – eller kun van-

skeligt – kan skelnes fra virkeligt, menneskeskabt

indhold.

Med den type værktøjer er det ikke længere

nødvendigt for afpresseren at få lokket fx intimt

materiale ud af et offer. Gerningspersonen kan

selv producere materiale, der kan benyttes til at

afpresse, uden nødvendigvis at have kontakt med

offeret.

Særligt tre måder at generere materiale ved

hjælp af kunstig intelligens er interessant i den

henseende: Falskt billede- og videomateriale

(deep fakes), stemmemanipulation og sprog-

modeller.

sprede misinformation eller have til formål at

skade og ydmyge en person.

Det er ulovligt at dele manipulerede nøgenbilled-

er eller video uden samtykke fra den person, der

er afbilledet. I Danmark har vi set sager, hvor ger-

ningspersoner netop har hentet billeder fra unge

kvinders sociale medier og manipuleret dem til at

fremstå pornografisk, og i USA udsendte FBI i juni

2023 en advarsel om, at der er sket en stigning i

antallet af sager, hvor deep fakes benyttes til at

afpresse ofre.

Udbredelsen af såkaldt ”fake porn”-materiale kan

både straffes efter bestemmelsen om blufær-

dighedskrænkelse (§232), udbredelse af digitalt

overgrebsmateriale med børn (§235) og ulovlig

billeddeling (§264d).

Hvad der engang var en ny og relativt begrænset

teknologi, er blevet langt mere sofistikeret og

lettilgængelig. Deepfakes er blevet mere realis-

tiske, overbevisende og vanskeligere at opdage.

Den visuelle kvalitet er forbedret, og manipula-

tionsmulighederne er blevet mere avancerede,

herunder evnen til at ændre ansigtsudtryk, bev-

ægelser og endda generere helkropsvideoer.

En rapport fra University College London (UCL)

fra 2020, rangerer deepfake-teknologi som en af

de største trusler, samfundet står over for i dag.

Ifølge en rapport fra Europol bliver deepfake

”i den oprindelige, strenge betydning” for det

meste spredt med ondsindede hensigter, selvom

de nu også ofte bruges til positive formål. Også

ifølge Europol vurderer eksperter, at helt op til 90

% af onlineindhold i 2026 kan være syntetisk ge-

nereret

. Syntetiske medier refererer til medier,

der er genereret eller manipuleret ved hjælp af

kunstig intelligens (AI).

Det er ikke alene blevet nemmere at produc-

ere deepfake-indhold. Teknologien er også

blevet mere tilgængelig ved hjælp af deep-

fake-markedspladser, hvor der foregår handel,

udveksling eller anmodninger om deepfake-ind-

hold. Sådanne markedspladser kan være un-

dergrundsfora og skjulte netværk, men findes

Deepfake billede- og videoma-

teriale

Deepfake billeder og videoer er realistiske billed-

er, der er skabt ved hjælp af AI.

Udtrykket ”deepfake” blev skabt i 2014 af en Red-

dit-bruger, der anvendte deep learning-teknikker

til at skabe manipuleret pornografisk indhold, og

siden har deepfake-teknologien gennemgået en

betydelig udvikling.

Ved hjælp af deepfake-teknologi kan gerning-

spersoner skabe falske pornografiske videoer,

nøgenbilleder, manipulere politiske videoer mv.

Disse manipulationer kan bruges til at afpresse,

Digitalt Ansvar 2023

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning

også tilgængelige på det åbne internet. Her

kan brugere anonymt anmode om at bytte eller

købe forskellige former for deepfake-indhold

og udveksle gode råd til, hvilke applikationer og

programmer der fungerer bedst til formålet. Ofte

er forespørgslerne på nøgenbilleder eller andet

krænkende materiale.

AI stemmemanipulation

De seneste år er stemmeændrende teknologi

blevet mere tilgængelig. I dag kan enhver med

adgang til internettet downloade en app eller

software, der giver dem mulighed for at mani-

pulere deres stemme. Indtil videre fungerer det

bedre på engelsk end på dansk, men udviklingen

går hurtigt, og stemmeændringssoftware bliv-

er stadig mere tilgængelig og sofistikeret. Med

den nye teknologi kan man både forvrænge sin

egen stemme eller reproducere andres stem-

mer på basis af en kort optagelse. Det giver helt

nye muligheder for at udgive sig for at være en

anden online.

Gerningspersoner kan udnytte dette til at efter-

ligne en andens stemme for at narre ofre til at

afsløre fortrolige oplysninger, overføre penge

eller deltage i skadelige handlinger.

I USA har FBI allerede af flere omgange advaret

mod virtual kidnapping.

Virtual kidnapping

er en form for bedrag, hvor en gerningsperson

forsøger at skræmme eller manipulere ofre til at

tro, at en person i deres familie eller vennekreds

er blevet kidnappet, selvom dette ikke er tilfæl-

det. Ofte bruger gerningspersonerne trusler,

manipulation og teknologi som telefonopkald,

tekstbeskeder eller andre kommunikationsmidler

for at skabe en illusion af en reel kidnappingssit-

uation. Med kunstig intelligens har gerningsper-

soner fået nye muligheder for at få kidnapningen

til at fremstå troværdig. Det kan for eksempel

være ved hjælp af stemmeværktøjer, som på

baggrund af lydoptagelser kan forfalske det

påståede gidsels stemme.

Sådan foregik det i en amerikansk sag fra 2023,

hvor Jennifer Destano, mor til en teenagepige på

Digital afpresning

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning

skitur, modtog et opkald, hvor datterens stemme

klart stod frem. Hun græd og bad sin mor om

hjælp. Gerningspersonen krævede først 1 million

dollars for at løslade datteren, hvilket hurtigt blev

sænket til 50 tusind dollars. Det viste sig dog, at

datteren fortsat var i sikkerhed på sin skitur, og at

gerningspersonen tilsyneladende havde forfalsket

hendes stemme ved hjælp af stemmeværktøjer,

der benytter sig af kunstig intelligens.

Da udviklingen af værktøjer går hurtigere på

engelsk end dansk, er det først for nylig, stem-

memanipulation er blevet mulig på dansk. I

august 2023 blev stemmeværktøjet ElevenLabs

tilgængeligt på dansk som det første – men flere

virksomheder er på vej med lignende værktøjer.

Sådanne e-mails og beskeder udgiver sig ofte

for at være fra kendte virksomheder eller myn-

digheder, der der har brug forpersonlige oplys-

ninger eller adgang til konti til at håndtere salg,

levere ydelser eller andet, som virker uskyldigt.

Men de kan også komme fra hackere, der påstår

at have fået adgang til dine private oplysninger,

som de truer med at dele, hvis ikke offeret betal-

er gerningspersonen.

De sproglige AI-modeller gør det muligt selv

for folk med lidt eller ingen erfaring at skabe

meget virkelighedstro indhold, der kan bruges til

afpresning og svindel.

I et mindre studie sendte forskere phishing

e-mails ud, som var genereret af henholdsvis

mennesker og AI. Her viste det sig, at de phising

e-mails, der var genereret af chatbotten, i langt

højere grad blev regnet for troværdige, end de

mails der var udformet af mennesker.

Samtidig

viser et eksperiment foretaget af en journalist i

2023, at man ved hjælp af simple greb kan omgå

ChatGPT’s sikkerhedsforanstaltninger og få den

til at forfatte phishing e-mail.

Sprogmodeller

Sproglige AI-modeller kan generere overbev-

isende og autentisk tekst, der kan bruges med

henblik på at bedrage, narre og afpresse person-

er. De kan eksempelvis bruges til at producere

indhold med henblik på phishing, hvor gernings-

personen forsøger at franarre internetbrugere

eller virksomheder personoplysninger.

Opsummering

Med udviklingen af AI er der kommet nye muligheder for at udøve afpresning. I mange sager om dig-

ital afpresning er der i dag spor, som gør det muligt at afsløre, at der er tale om falsk eller manipuleret

indhold. Med udviklingen af AI bliver det dog vanskeligere og vanskeligere at skelne mellem ægte og

syntetisk materiale online.

Digitalt Ansvar 2023

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning

Sammenfatning og

anbefalinger

Digital afpresning

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning

Digitalt Ansvar 2023

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning

Digital vold

Sammenfatning

Definitionen af digital vold skal bidrage til at skabe et fælles sprog og

forståelse for de skadelige fænomener, der opstår på og ved hjælp af

digitale medier og systemer.

Digital vold har ofte konsekvenser for vores privatliv og omdømme.

Derfor er der behov for et kritisk blik på, om beskyttelsen af vores

integritet, privatliv og omdømme er fulgt med den digitale udvikling.

Muligheden for at sprede materiale hurtigt og gnidningsfrit betyder,

at digital vold kan involvere både mange gerningspersoner, ofre og

gerninger.

Digital vold er ikke nødvendigvis forårsaget af en gerningsperson –

udøveren af digital vold kan også være en teknologi eller offeret selv.

Med generativ AI er der opstået nye udfordringer, som med stor

sandsynlighed kommer til at accelerere i de kommende år. Afgøren-

de bliver, hvordan domstolene anser generativ AI, samt hvordan både

national lovgivere og EU regulerer kunstig intelligens og AI-virksom-

hedernes ansvar.

Lovgivningen, håndhævelsen og forebyggelsen er ikke fulgt med de

skadelige handlinger, der forekommer online. Danmark er gennem

internationale og europæiske menneskerettighedskonventioner

forpligtet til at beskytte mod vold. Former af digital vold hører ind

under denne beskyttelsespligt.

Digital afpresning

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning

Digital afpresning

Digital afpresning er en form for digital vold, hvor en gerningsperson

truer et offer ved hjælp af digitale medier og tjenester med henblik på

at opnå en gevinst. I denne rapport medtages sager om afpresning,

hvor gerningspersonens gevinst kan være både økonomisk, seksuel

eller af anden karakter. Truslerne kan have store konsekvenser for

offerets psyke, privatliv og omdømme.

I perioden 2020-2023 har 5% af voksne danskere, der bruger inter-

nettet minimum en gang om ugen, været udsat for digital afpresning

indenfor de seneste 12 måneder.

Udvider man tidshorisonten og ser på anmeldelser af afpresnings-

sager i alt – det vil sige ikke kun digitalt – er de dog vokset kraftigt si-

den 2016 ifølge tal fra Danmarks Statistik. Fra 2016 til 2022 er antallet

af anmeldelser af afpresning og åger steget med 400%. I samme

periode er ofre i sager om ulovlig tvang steget med 200%. Anmel-

delser, der af politiet er karakteriseret som sextortion, er steget med

130% fra 2019 til 2022. Det er hovedsagligt drenge og mænd, der

Trods den store stigning i anmeldelser, ser det dog endnu ud til, at

der er et stort mørketal.

Med digitale medier og tjenester er der kommet nye muligheder

for at udføre afpresning. Kommer en gerningsperson i besiddelse af

følsomt materiale, kan det benyttes til at true et offer med deling,

hvis ikke ikke kravet om penge, modydelser eller yderligere følsomt

materiale opfyldes. Mulighederne for at bruge digitale medier og

tjenester til at udføre digital vold er blevet udvidet med frigivel-

sen af digitale værktøjer, der benytter sig af kunstig intelligens (AI)

– såkaldt generativ AI.

Det har medført nye muligheder for kriminalitet. Billedge-

nereringsværktøjer kan benyttes til at skabe kunstigt kompromit-

terende materiale. Stemmeværktøjer kan benyttes til identitetsmis-

brug, og med de avancerede chatbots som ChatGPT er det blevet

nemmere at generere effektive trusselsmails på flere sprog.

Digitalt Ansvar 2023

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning

Anbefalinger

Regeringen bør undersøge muligheden for at

indføre et nationalt forsigtighedsprincip, indtil

implementeringen af EU’s AI-forordninger, der:

- Stiller krav til, at AI-genereret lyd- og visuelt

indhold er tydeligt varedeklareret.

- Giver politiet mulighed for at blokere sider,

apps og tjenester, der specifikt bruges til at begå

kriminalitet.

Regeringen opretter en pulje til udvikling og

implementering af digitale selvforsvarsløsninger,

som er gratis, og som kan anvendes i folks daglig-

dag til at verificere indhold og sikre sikker deling.

Regeringen bør nedsætte en arbejdsgruppe

eller give straffelovrådet til opgave at vurdere

muligheden for at styrke indsatsen mod digital

afpresning, ofres privatlivsbeskyttelse og ger-

ningspersoners mulighed for at gemme sig bag

anonymitet.

Regeringen bør give den nationale myndighed,

som skal være koordinator og tilsynsmyndighed

for digitale tjenester, jf. forordningens for digitale

tjenester (DSA), mulighed for at sende straks-

påbud til digitale tjenester, som sociale medier,

om at fjerne ulovligt indhold eller stoppe krimi-

nel aktivitet. Dette kunne ske via en simpel an-

meldelsesportal for borgere og virksomheder og

kort, standardiseret sagsbehandling hos myn-

digheden.

Digital afpresning

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning

Regeringen bør undersøge muligheden for at gøre tech-virksomheder ansvarlige

for AI-produkter, fx chatbot-svar, efter straffelovens medvirkensansvar.

Tech-virksomheder bør gøre det nemmere at anmelde profiler, der afpresser,

på deres platforme. Dette kunne gøres ved at oprette en specifik kategori for af-

presning i deres anmeldelsesprocedure.

Politiet gør det muligt at anmelde afpresning på politi.dk/anmeld-kriminalitet

enten som selvstændig hovedkategori eller tydeligt under en af de eksisterende.

Digitalt Ansvar 2023

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning

Noter

Digital afpresning

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning

Noter

1 FN’s højkommissær for menneskerettigheder (2021): General comment No. 25 on children’s rights in relation to

the digital environment. FN. https://www.ohchr.org/en/documents/general-comments-and-recommendations/

general-comment-no-25-2021-childrens-rights-relation;

Udvalget for Velfærd i Norden (2021): Udvalgsforslag om digitale krænkelser og trusler. Nordisk Råd.

https://www.norden.org/sites/default/files/2021-12/A%201894_velf%C3%A6rd%20_0.pdf;

European Institute for Gender Equality (2017): Cyber violence against women and girls. EU. https://eige.europa.eu/

publications/cyber-violence-against-women-and-girlsd-girls;

Se desuden: European Institute for Gender Equality (2022): Combating cyber violence against women and girls. EU.

https://eige.europa.eu/publications/combating-cyber-violence-against-women-and-girls

2 Den Europæiske menneskerettighedskonvention, Afsnit 1, Artikel 8: "Ret til respekt for privatliv og familieliv.

1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance. 2. Ingen offentlig

myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, undtagen for så vidt det sker i overensstemmelse med

loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed

eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller

sædeligheden eller for at beskytte andres ret og frihed.

3 Deling af seksuelt overgrebsmateriale af børn og intime billeder uden samtykke er eksempler på

privatlivskrænkelser.

Zuleta, L., Stefensen, T., Bahat, Y., & Kroustrup, J. (2022). DEN OFFENTLIGE DEBAT PÅ FACEBOOK. EN UN-

DERSØGELSE AF DANSKERNES DEBATADFÆRD. Institut for Menneskerettigheder.

https://menneskeret.dk/sites/

menneskeret.dk/files/media/document/Den%20offentlige%20debat%20p%C3%A5%20Facebook%2C%20analyse-

notat%2C%20maj%202022_0.pdf

5 Topp, A. (2019). Politiet sigter yderligere 148 unge for at dele børneporno. DR.

https://www.dr.dk/ligetil/ligetil-

paa-tegnsprog/politiet-sigter-yderligere-148-unge-dele-boerneporno

6 Hagemann-Nielsen, F., Frederiksen, M. S., & Gertsen, L. (2020). Dom i brutal sag om digital afpresning og

voldtægt: Ung mand afpressede og ydmygede 169 piger. DR.

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/syd/dom-i-

brutal-sag-om-digital-afpresning-og-voldtaegt-ung-mand-afpressede-og

Whittaker, J., Looney, S., Reed, A., & Votta, F. (2021, July 3). Recommender systems and the amplification of

extremist content. Internet Policy Review.

https://policyreview.info/articles/analysis/recommender-systems-and-

amplification-extremist-content

Se desuden: McCrosky, J., & Geurkink, B. (2021). YouTube Regrets: A crowdsourced investigation into YouTube’s

recommendation algorithm. Tilgængelig her:

https://assets.mofoprod.net/network/documents/Mozilla_YouTube_

Regrets_Report.pdf

8 Facebook’s Algorithm: A Major Threat to Public Health. (2020). Avaaz.

https://secure.avaaz.org/campaign/en/

facebook_threat_health/

9 Larsen, N. I. (2022). Facebook prioriterer softporn og hadefuldt indhold. Her er fem hovedpunkter i de seneste

afsløringer. Information.

https://www.information.dk/udland/2021/10/facebook-prioriterer-softporn-hadefuldt-

indhold-fem-hovedpunkter-seneste-afsloeringer

10 Roose, K. (2020). The Making of a YouTube Radical. The New York Times.

https://www.nytimes.com/

interactive/2019/06/08/technology/youtube-radical.html?mtrref=undefined

Digitalt Ansvar 2023

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning

11 Birk, T., Frederiksen, M. S., & Heiredal, S. (2021). Stort socialt medie udbredte kendskab til krænkende foto af

Lærke Bodilsen: “Det er jo fuldstændig sindssygt.” DR.

https://www.dr.dk/mitliv/stort-socialt-medie-udbredte-

kendskab-til-kraenkende-foto-af-laerke-bodilsen-det-er-jo?cid=soc_facebook_drnyheder_post_s5ff9ud1

12 Cybercrime Convention Committee (T-CY) & Council of Europe. (2018). Mapping study on cyberviolence: with

recommendations adopted by the T-CY on 9 July 2018. Council of Europe. https://rm.coe.int/t-cy-2017-10-cbg-

study-provisional/16808c4914

13 European Court of Human Rights. (2022). Guide to the Case-Law of the of the European Court of Human

Rights. Council of Europe.

https://www.echr.coe.int/Documents/Guide_Data_protection_ENG.pdf

14 Jørgensen, R. F., & Akhtar, M. (2020). TECH-GIGANTERNE, YTRINGS-FRIHEDEN OG PRIVATLIVET. Institut for

Menneskerettigheder.

https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/document/Tech-giganterne.pdf

European Court of Human Rights: (2020). CASE OF BUTURUGĂ v. ROUMANI (Application no 56867/15). .

16 European Court of Human Rights: (2021). CASE OF VOLODINA v. RUSSIA (No. 2) - Application no. 40419/19.

https://www.iwf.org.uk/news-media/statements/record-numbers-of-uk-men-fall-victim-to-sextor-

tion-gangs/

https://protectchildren.ca/pdfs/C3P_AnalysisOfFinanSextortionPostsReddit_en.pdf

19Fremgangsmåden og at flere mænd end kvinder udsættes for sextortion, baserer sig dels på et svar

til Folketinget fra Rigspolitiet, dels af beskrivelser og undersøgelser af fænomenet fra udlandet: https://

www.ft.dk/samling/20222/almdel/reu/spm/111/svar/1929785/2660234.pdf Undersøgelse fra Canada:

https://protectchildren.ca/pdfs/C3P_AnalysisOfFinanSextortionPostsReddit_en.pdf Tal fra USA: https://

www.fbi.gov/news/press-releases/fbi-and-partners-issue-national-public-safety-alert-on-financial-

sextortion-schemes Tal fra Australien: https://www.abc.net.au/news/2023-05-25/instagram-snap-

chat-most-used-sextortion-esafety-commissioner/102388824 Tal fra England: https://www.iwf.org.uk/

news-media/statements/record-numbers-of-uk-men-fall-victim-to-sextortion-gangs/

https://politiken.dk/indland/art9324861/Han-blev-taget-med-bukserne-nede.-Bogstaveligt-talt.-Og-

s%C3%A5-begyndte-afpresningen

21 https://www.dr.dk/nyheder/indland/piger-ned-til-11-aar-blev-brutalt-afpresset-politiet-forklarer-nu-

hvorfor

22 Ifølge vores Voxmeter-undersøgelse er 2,1% af danskere over 18 år ikke på nettet ugentligt. I 2. kvar-

tal 2023 var der i Danmark 4.787.659 danskere på 18+ jf. DST, FOLK1A. Udregningen bliver dermed:

4.787.659*0,979*0,05=234.356 danskere.

23 https://dkr.dk/it/it-kriminalitet-i-tal og https://www.europol.europa.eu/cms/sites/default/files/docu-

ments/report_beyond_the_pandemic.pdf

24 Tal fra Rigspolitiet udgivet i Politiken: https://politiken.dk/indland/art9290930/Flere-afpresses-med-

intime-billeder-%E2%80%93-og-for-m%C3%A6ndene-er-det-stukket-helt-af

25 https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/reu/spm/111/svar/1929785/2660234.pdf

26 Afpresning og åger 2022: 1551 mandlige ofre/568 kvindelige. Ulovlig tvang 2022: 174 mandlige

ofre/344 kvindelige ofre (DST: STRAF5)

Digital afpresning

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning

27 https://www.ic3.gov/Media/Y2023/PSA230605

28 https://www.ucl.ac.uk/news/2020/aug/deepfakes-ranked-most-serious-ai-crime-threat

29 https://www.europol.europa.eu/cms/sites/default/files/documents/Europol_Innovation_Lab_Facing_

Reality_Law_Enforcement_And_The_Challenge_Of_Deepfakes.pdf

30 https://www.fbi.gov/contact-us/field-offices/chicago/news/press-releases/fbi-chicago-warns-pub-

lic-about-virtual-kidnapping-scams, https://www.fbi.gov/contact-us/field-offices/phoenix/news/press-re-

leases/fbi-warns-public-of-virtual-kidnapping-extortion-calls

31 https://nypost.com/2023/04/12/ai-clones-teen-girls-voice-in-1m-kidnapping-scam/

32 https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/nyt-ai-vaerktoej-kan-genskabe-din-stemme-med-faa-

klik-jeg-frygter-virkelig

33 https://www.wired.com/story/ai-phishing-emails/

34 https://www.cnet.com/tech/services-and-software/its-scary-easy-to-use-chatgpt-to-write-phishing-

emails/

Digitalt Ansvar 2023

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning

Bilag

Digital afpresning

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning

Digitalt Ansvar 2023

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning

Centrale konventioner for digital vold

I det følgende omtales en række centrale

menneskerettigheds- og andre konventioner

af betydning for digital vold, som Danmark

har tiltrådt og er bundet af. Konventionerne

anviser – med udgangspunkt i at beskytte

dem enkelte persons (og persongruppers)

menneskerettigheder – hvad staterne skal

gøre for at forebygge og bekæmpe digital

vold. Indsatserne skal være helhedsorientere-

de, skal gennemføres nationalt og gennem

internationalt samarbejde og skal ske i nært

samarbejde mellem staten og civilsamfundet.

Bilaget indeholder oversigt over:

1. Internationale menneskerettighedskonven-

tioner

2. Europæiske menneskerettighedskonven-

tioner

3. Andre europæiske konventioner

4. EU-rettigheder

Digital afpresning

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning

1. Internationale menneskerettighedskonventioner

FN’s Verdenserklæring om Men-

neskerettigheder.

Vedtaget 1948.

Verdenserklæringen om Menneskerettigheder

blev vedtaget for at beskytte det enkelte individ

mod overgreb fra staten. Den garanterer en ræk-

ke fundamentale menneskerettigheder, som er

udbygget og gjort bindene i senere konventioner.

Erklæringen fastslår i artikel 1, at alle mennesker

er født lige i værdighed og rettigheder. Artikel 2

fastslår et ikke-diskriminationsprincip , og artikel

7 hævder princippet om lighed for loven. Artikel 3

garanterer retten til liv, frihed og personlig sikker-

hed, som også er grundlæggende beskyttelsesgo-

der i forhold til digital vold.

FN's Konvention om borgerlige

og politiske rettigheder.

Ved-

taget 1966 tiltrådt af Danmark

1968.

Konventionen fastslår indledningsvis, at alle folk

har selvbestemmelsesret, og at de i kraft af denne

frit kan bestemme deres politiske stilling og frit

varetage deres egen økonomiske og sociale ud-

vikling.

Ifølge artikel 2 skal alle personer inden for en

stats område være omfattet af konventionens ret-

tigheder uden forskelsbehandling af nogen art, jf.

ovenfor om diskriminationsforbuddet. Artikel 9

beskytter enhvers ret til frihed og personlig sik-

kerhed. Artikel 17 beskytter mod statens vilkårlige

eller ulovlige indtrængen i privatlivet, og artikel

19 fastslår retten til ytrings- og informationsfri-

hed med respekt for andres rettigheder eller om-

dømme (og statens sikkerhed, den offentlige or-

den, sundhed eller sædelighed). De to rettigheder

er gensidigt betingede af hinanden og skal ba-

lanceres mod hinanden.

Mens staterne er forpligtede til at respektere ret-

tighederne, gælder dette som udgangspunkt ikke

tech-virksomheder.

FN’s Konvention om afskaffelse

af alle former for racediskrimi-

nation.

Vedtaget 1966, Tiltrådt af

Danmark 1971.

Formålet med konventionen er at træffe alle nød-

vendige foranstaltninger til hurtigst muligt at af-

skaffe racediskrimination i alle dens former og

udslag.

Ifølge artikel 4 forpligter staten sig til at fordømme

og straks at forfølge al propaganda og alle orga-

nisationer, som bygger på ideer eller teorier om

overlegenhed hos en enkelt race eller person-

gruppe af en bestemt hudfarve eller etnisk op-

rindelse, eller som søger at forsvare eller fremme

nogen form for racehad og racediskrimination.

Overvågningskomiteen til konventionen har i sin

generelle anbefaling nr. 35 fra 2013

fastslået,

at anbefalingen gælder racistisk hadtale, uanset

hvordan det kommer til udtryk, herunder om det

”udbredes via elektroniske medier, inklusive inter-

net og sociale netværkssider.”

Komiteens anbefaling er ikke direkte bindende for

staterne, men er en understregning af, at digitale

medier har gjort udbredelsen af racistisk hadtale

lettere, og at staterne bør gribe ind mod det.

FN's Konvention om afskaffelse

af alle former for diskrimina-

tion mod kvinder (Kvindekon-

ventionen).

Vedtaget 1979. Til-

trådt af Danmark 1983.

FN’s Kvindekonvention sigter mod at afskaffe en-

hver form for diskrimination mod kvinder og sikre

fuld ligestilling mellem mænd og kvinder. Vold

mod kvinder omtales ikke direkte i konventionen,

men kønsbetinget vold anses som diskrimination

mod kvinder som defineret i artikel 1.

Vold mod en kvinde, fordi hun er en kvinde, eller

Digitalt Ansvar 2023

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning

som rammer kvinder uforholdsmæssigt, anses som

en krænkelse af kvinders menneskerettigheder.

Digital vold fremgår ikke som omfattet af defini-

tionen af kønsbaseret vold. Men overvågnings-

komiteen for konventionen omtaler, at der er sket

en omdefinering af privat og offentligt gennem

teknologisk medierede miljøer så som ”nutidige

former for vold, der forekommer online og i andre

digitale miljøer.”

Komiteen slår fast, at i de sammenhænge, kan

kønsbaseret vold mod kvinder være resultat af

både staters og ikke-statslige aktørers (herunder

privates) handlinger eller undladelser og være

krænkelser af kvinders menneskerettigheder. (Pkt.

20 i Generel anbefaling nr. 35).

Komiteen giver også konkrete anbefalinger om

staternes forebyggelsesindsats over for online

medier og organisationer. En generel anbefaling

er dog ikke bindende for staterne, men er en an-

befaling og vejledning, som komiteen følger op

på i forhold til staternes rapportering.

salg af børn, børneprostitution og overgrebsma-

teriale af børn (tiltrådt af Danmark i 2003)

hand-

ler, som navnet siger, om at beskytte børn mod de

nævnte seksuelle overgreb.

Protokollen understreger i præamblen behovet

for at imødegå den internationale udbredelse af

overgrebsmateriale af børn via internettet og an-

dre teknologier som en af begrundelserne for den.

Konventionen og tillægsprotokollen er de mest

omfattende internationale instrumenter til at

beskytte børn mod de nævnte overgreb og er sta-

dig relevante og anvendelige.

Overvågningskomiteen til konventionen har dog

i 2019 fundet det nødvendigt at udarbejde et sæt

retningslinjer til staterne for at fortolke og gen-

nemføre protokollens bestemmelser i lyset af den

stadigt tættere kobling, der er mellem det digitale

miljø og seksuelle overgreb mod børn, fx groom-

ing og sexting og distribution af overgrebsmate-

riale af børn.

Komiteen har også udsendt en generel kommen-

tar nr. 25 (2021) om børns rettigheder i forhold

til det digitale miljø.

Formålet er at forklare,

hvordan staterne bør implementere Børnekon-

ventionen i forhold til det digitale miljø og at give

vejledning om relevante lovgivnings-, politiske og

andre skridt for at leve op til staternes forpligtel-

ser.

FN’s Konvention om barnets

rettigheder (Børnekonven-

tionen).

Vedtaget 1989. Tiltrådt

af Danmark 1991.

FN’s Børnekonvention har til formål at sikre børns

grundlæggende rettigheder, deres ret til udvikling,

ret til beskyttelse, fx mod krige, vold, misbrug og

udnyttelse og deres ret til medbestemmelse.

Konventionens artikel 19 pålægger staterne at

”træffe alle passende lovgivningsmæssige, ad-

ministrative, sociale og uddannelsesmæssige

forholdsregler til beskyttelse af barnet mod alle

former for fysisk eller psykisk vold, skade eller

misbrug, vanrøgt eller forsømmelig behandling,

mishandling eller udnyttelse, herunder seksuel

misbrug, medens barnet er i forældrenes, værgens

eller andre personers varetægt.”

Desuden har staten pligt til at beskytte børn mod

alle former for seksuel udnyttelse og seksuelle

overgreb, herunder at børn udnyttes i seksua-

liserede forestillinger og materialer, jf. artikel 34.

Den frivillige tillægsprotokol til konventionen om

Digital afpresning

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning

2. Europæiske menneskerettighedskonventioner

Den Europæiske Konvention

til beskyttelse af menneske-

rettigheder og grundlæggende

frihedsrettigheder (Den Eu-

ropæiske Menneskerettighed-

skonvention).

Vedtaget 1950.

Inkorporeret i dansk lovgivning i

1992.

Den Europæiske Menneskerettighedskonven-

tion (EMRK) indeholder, som navnet antyder, de

centrale menneske- og frihedsrettigheder, som

gælder for Europarådets medlemslande. Kon-

ventionens rettigheder er inkorporeret i og er

dermed en del af dansk ret.

EMRK fastslår i ar-

tikel 2 enhvers ret til livet. Den er, sammen med

artikel 3 om forbud mod tortur og umenneskelig

eller vanærende behandling og artikel 8 om ret-

ten til respekt for privat- og familieliv, relevant for

beskyttelse af personer mod digital vold. Artikel

8 stk. 2 fastslår, at offentlige myndigheder som

udgangspunkt ikke kan gøre indgreb i udøvel-

sen af denne ret – dog med en række oplistede

undtagelser. Iflg. disse artikler har staten en posi-

tiv forpligtelse til at beskytte borgerne mod bl.a.

vanærende behandling og deres ret til privat- og

familieliv. Artikel 10 sikrer ytrings-, menings- og

informationsfriheden, men pålægger også stat-

en en pligt til at beskytte borgerne mod ulovlige

ytringer og informationer som fx hate speech, der

kan krænke privatlivet. Artikel 10 og artikel 8 er

gensidigt afhængige, men skal balanceres mod

hinanden, hvilket kan være juridisk vanskeligt.

Statens begrænsninger i både ytringsfriheden og

retten til privatlivet må kun ske ved lov og skal

forfølge et legitimt formål og være nødvendige.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

har afsagt to domme om digital chikane og vold.

I dommen Buturuga mod Rumænien fra 2020

anerkender Domstolen for første gang, at digital

mobning (cyber-bullying) er et aspekt af vold mod

kvinder og piger, jf. artiklerne 3 og 8 i EMRK. Dom-

stolen fastslog, at staten har en positiv pligt til at

beskytte en persons fysiske og moralske integritet

mod angreb fra andre, herunder mod digital mob-

ning af en tidligere partner.

Dommen er interessant, fordi det var første gang

domstolen behandlede digital mobning som et

aspekt af vold mod kvinder. I relation til vold i

hjemmet fandt Domstolen, at digital overvågning

ofte blev foretaget af personens partner. Den ac-

cepterede derfor, at handlinger som uberettiget

overvågning og at skaffe sig adgang til eller at

gemme ens partners korrespondance kunne tages

i betragtning af de indenlandske myndigheder i

sager om vold i hjemmet. Domstolen har altså ta-

get et bredt standpunkt og har set fysisk vold og

digital chikane som en helhed. I en gennemgang

af Domstolens domme fra 2020 omtales, at vold

mod kvinder og piger kan antage forskellige for-

mer som digital krænkelse af privatlivet, indtræn-

gen i offerets computer og opsamling, deling og

manipulation af data og billeder, inklusive private

data.

I en senere dom fra 2021, Volodina mod Rusland

(No 2),

fastslog Domstolen, at Rusland ikke

havde opfyldt sin pligt efter artikel 8 i EMRK om

retten til privat- og familieliv i EMRK til at beskytte

en kvinde mod vold i hjemmet. Domstolen

pegede på, at den russiske stat i forbindelse med

en partnervoldssag ikke havde imødekommet en

kvindes ønske om at undersøge hendes eksmands

gentagne indgreb i hendes computer som digital

vold (cyber violence) og ikke havde retsforfulgt

manden for det.

Europarådets Konvention om

forebyggelse og bekæmpelse

af vold mod kvinder og vold

i hjemmet. (Istanbulkonven-

tionen)

Vedtaget 2011. Tiltrådt af

Danmark i 2013.

Formålet med Istanbulkonventionen er iflg. artikel

Digitalt Ansvar 2023

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning

1, at beskytte kvinder uanset alder mod alle for-

mer for vold og at forbygge, retsforfølge og af-

skaffe vold mod kvinder og vold i hjemmet.

Den bygger bl.a. på FNs Kvindekonventions ge-

nerelle anbefaling nr. 19 om vold mod kvinder.

Konventionen anerkender, at kønsbetinget vold

mod kvinder er en form for diskrimination mod

kvinder, og at både formel og reel ligestilling mel-

lem kvinder og mænd er nøglen til at forebygge

volden. Den indeholder et detaljeret sæt juridisk

bindende standarder og er den nyeste og mest

vidtrækkende konvention mod vold.

Artikel 3 i konventionen definerer ”vold mod kvin-

der” og ”vold i hjemmet.”

”Vold mod kvinder” forstås som en overtrædelse

af menneskerettighederne og en form for diskrim-

ination af kvinder, og det omfatter alle former

for kønsbetinget vold som medfører, eller som

sandsynligvis medfører, fysisk, seksuel, psykisk

eller økonomisk overlast eller lidelse for kvinder,

herunder trusler om sådanne handlinger, tvang

eller vilkårlig frihedsberøvelse, hvad enten dette

sker i den offentlige eller den private sfære. Ved

“vold i hjemmet” forstås alle former for fysisk, sek-

suel, psykologisk eller økonomisk vold som fore-

kommer inden for familien eller i hjemmet eller

mellem tidligere eller nuværende ægtefæller eller

partnere, hvad enten gerningspersonen er offerets

nuværende eller forhenværende sambo.”

Istanbulkonventionen nævner ikke fænomen-

et digital vold. Men den brede formulering ”alle

former for vold” anses også for at omfatte digital

vold. Konventionens artikler 33 om psykisk vold,

34 om stalking og artikel 40 om seksuel chikane

anses også for at kunne lægges direkte til grund

for online og digitalt faciliterede handlinger af den

karakter.

Overvågningskomiteen til konventionen (GRE-

VIO) hilste i sin rapport om Danmarks efterlevelse

af konventionen fra 2017 velkommen, at danske

myndigheder engagerede sig i de nye former for

vold, fx digital vold. Komiteen var også positiv

over for, at undervisningsmateriale blev fokuseret

på at beskytte børn mod vold, herunder digital

vold. Men man mente dog, at der var behov for, at

børn blev undervist i deres rettigheder, inklusive

retten til at sige nej.

GREVIO har i 2021 udgivet sin første generelle an-

befaling om den digitale dimension af vold mod

kvinder, som netop omhandler de tre nævnte ar-

tikler

. Den beskriver en lang række digitale hand-

linger, som udgør hhv. psykisk vold, stalking og

seksuel chikane. Anbefalingen er ikke bindende,

men har alligevel gennemslagskraft som fælles

reference for staterne, fordi komiteen følger op på

den i sine overvågninger.

Den generelle anbefaling definerer digital vold

mod kvinder som ”den digitale dimension af vold

mod kvinder” og beskriver hvilke digitale hand-

linger og handlemåder, der udgør digital vold.

GREVIO finder definitionen tilstrækkelig omfat-

tende til både at dække online voldshandlinger og

handlinger begået via teknologi, inklusive fremti-

dig teknologi.

Endelig giver den staterne anbefalinger om,

hvordan de kan implementere konventionens krav

til forebyggelse og beskyttelse af kvinder og rets-

forfølgning af voldsudøvere samt koordinerede

politikker mod vold mod kvinder, (”de fire p’er” –

prevention, protection, prosecution og coordinat-

ed policies).

Digital afpresning

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning

3. Andre europæiske konventioner

Flere europæiske konventioner er væsentlige i

beskyttelsen af personer mod digital vold. Fælles

for dem er, at der i lyset af deres beskyttelsesom-

råder og karakter lægges stor vægt på interna-

tionalt samarbejde i håndhævelsen, og konven-

tionerne er derfor åbne for, at også lande uden

for Europarådet kan tiltræde dem, hvilket mange

lande har gjort.

foretage hurtig sikring og give pålæg om ud-

levering af elektroniske data og om ransagning og

beslaglæggelse af elektroniske oplysninger.

Overvågningskomiteen til Budapestkonventionen

har senest fulgt op på landenes efterlevelse af ar-

tikel 31 i konventionen om ”Gensidig retshjælp

vedrørende adgang til lagrede elektroniske data,”

og nævner i den sammenhæng bl.a. det danske

Cyber Crime Center som et eksempel på en god

praksis.

Konventionen om IT-krimina-

litet (Budapestkonventionen).

Vedtaget 2001. Tiltrådt af Dan-

mark i 2005.

Ud fra en erkendelse af at informationsteknolo-

gien har ændret samfundet fundamentalt, vedtog

Europarådet i 2001 Konventionen om IT-krimi-

nalitet (Budapestkonventionen). Formålet med

konventionen er at ”hindre handlinger rettet mod

fortroligheden, integriteten og tilgængeligheden

af edb-systemer og -netværk og elektroniske data

samt misbrug af sådanne systemer, netværk og

data.”

Konventionen har til formål at harmonisere

landenes straffelovgivning om ”cyber-crime”

(digital kriminalitet) og at være model for den

samt at etablere et hurtigt og effektivt interna-

tionalt samarbejde mod digital kriminalitet. Ud-

over at kræve, at staterne skal kriminalisere de

ovennævnte handlinger mod fortroligheden, inte-

griteten og tilgængeligheden af edb-systemer og

-netværk, skal de kriminalisere edb-relateret do-

kumentfalsk og databedrageri.

I relation til digital vold kræver konventionen, at

staterne skal kriminalisere i hvert tilfælde digital

fremstilling, udbud, distribution eller overførsel og

besiddelse af overgrebsmateriale af børn, jf. artikel

9. De skal desuden vedtage lovgivning eller andre

foranstaltninger, så juridiske personer, herunder

tech-virksomheder, kan gøres strafansvarlige for

krænkelser af konventionen, jf. artikel 12, og den

indeholder bestemmelser om staternes ret til at

Tillægsprotokol til Konven-

tionen om IT-kriminalitet

vedrørerende kriminalise-

ring af handlinger af racistisk

eller fremmedfjendsk karakter

begået gennem EDB-systemer.

Vedtaget 2003. Tiltrådt af Dan-

mark i 2007.

Tillægsprotokollen forpligter staterne til at

bekæmpe racistisk og fremmedfjendsk materiale

og beskytte enkeltpersoner og persongrupper

mod udbredelse af sådant materiale via edb-sys-

temer. Ved racistisk og fremmedfjendsk materiale

forstås iflg. artikel 1 ”skriftligt materiale, billeder

eller anden fremstilling af ideer eller teorier af en-

hver art, der forfægter, fremmer eller tilskynder til

had, forskelsbehandling eller vold rettet mod en

person eller en gruppe af personer på grund af

race, hudfarve, herkomst eller national eller et-

nisk oprindelse eller religion, hvis denne anvendes

som påskud for en af disse faktorer.”

Det kan fx være tale om fremmedfjendske og ra-

cistiske trusler og fornærmelser, og det kan være

benægtelse, grov bagatellisering eller billigelse af

eller forsvar for folkedrab eller forbrydelser mod

menneskeheden, der udbredes via edb systemer.

Digitalt Ansvar 2023

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning

Anden Tillægsprotokol til Kon-

ventionen om digital kriminal-

itet om forbedret samarbejde

og oplysning om elektronisk

bevismateriale.

Åben for under-

skrift 12/5 2022.

Tillægsprotokol 2 til Budapestkonventionen giver

retligt grundlag for forbedret internationalt sam-

arbejde, både mellem stater og mellem stater og

private tech-firmaer, om at indsamle bevisma-

teriale og at opklare digital kriminalitet. Tillægs-

protokollen skal på den ene side skabe effektive

vilkår og sikkerhedsgarantier for at beskytte men-

neskerettigheder og fundamentale friheder gen-

nem samarbejdet. På den anden side skal den

balancere dette op mod, at bevisindsamling til

strafforfølgning ofte angår persondata og kræver

beskyttelse af privatlivet og persondata. Danmark

har endnu ikke underskrevet tillægsprotokollen.

deltage i at udarbejde en politik til at forebygge

seksuel udnyttelse af børn og implementere na-

tionale standarder gennem selvregulering eller

delt regulering.” IKT-sektoren omfatter ikke blot

tech-virksomheder, men også mobiltelefoner,

netværksudbydere og søgemaskiner. Ansvarlig-

gørelsen af sådanne virksomheder for at be-

grænse udbredelse af overgrebsmateriale af børn

medfører dog ikke en pligt for dem til at medvirke.

Artiklerne 18 – 23 definerer de handlinger, som

staterne skal kriminalisere: Seksuelt misbrug og

handlinger som fx rekruttering til børneprosti-

tution (Artikler 18 0g 19). Artikel 19. handler om

fremstilling, udbud, distribution eller overfør-

sel og besiddelse af overgrebsmateriale af børn,

handlinger i forbindelse med børns deltagelse i

eller overværelse af seksualiserede forestillinger

og grooming. Staterne skal iflg. artikel 23 vedtage

lovgivning om ”forlokkelse” (grooming) af børn

til seksuelle formål ved brug af informations- og

kommunikationsteknologi. Den Europæiske Men-

neskerettighedsdomstol har desuden udviklet en

betydelig retspraksis om beskyttelse af børn mod

vold i enhver sammenhæng.

Overvågningskomiteen til konventionen frem-

lagde i marts 2022 sin anden tematiske evaluer-

ingsrunde. Temaet var beskyttelsen af børn mod

seksuel udnyttelse og misbrug via informations-

og kommunikationsteknologier, og rapporten

handlede om de udfordringer, der rejser sig ved

seksuelle billeder og videoer, som børn selv læg-

ger på nettet.

Komiteen refererede landenes svar

uden bemærkninger og kom med nogle generelle

anbefalinger til implementeringen af konven-

tionen.

Europarådets Konvention om

beskyttelse af børn mod sek-

suel udnyttelse og seksuelt mis-

brug. (Lanzarotekonventionen).

Vedtaget 2007. Tiltrådt af Dan-

mark i 2009.

Lanzarotekonventionen indeholder detaljere-

de garantier, der har til formål at forebygge og

bekæmpe seksuel udnyttelse og misbrug af børn

og at beskytte børn, der er ofre for sådanne over-

greb. Den knytter sig til FN’s Børnekonvention og

sigter mod af styrke beskyttelsen og at udvikle

og supplere standarderne i den. I præamblen til

konventionen bemærkes, at seksuel udnyttelse

og misbrug af børn både på nationalt og inter-

nationalt plan har fået et ”betænkeligt omfang”

som følge af både børns og gerningspersoners

øgede brug af informations- og kommunikations-

teknologi. Derfor lægges der vægt på at fremme

det nationale og internationale samarbejde mod

seksuelle overgreb på børn.

Iflg. artikel 9 stk. 2 skal staterne ”opfordre den

private sektor, herunder især IKT-sektoren” til at

Digital afpresning

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning

4. EU-rettigheder

Den Europæiske Unions charter

om grundlæggende rettighed-

er. (EU Charteret).

Vedtaget

2009.

EU’s Charter om grundlæggende rettigheder byg-

ger dels på FN’s Verdenserklæring om Menneske-

rettigheder og dels - i vid udstrækning - på Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Den menneskelige værdighed ses, som i Verdens-

erklæringen, ikke blot som en grundlæggende ret-

tighed i sig selv, men som selve fundamentet for

de grundlæggende rettigheder. Charteret beskyt-

ter ligesom EMRK den enkelte persons grundlæg-

gende ret til livet, menneskelig værdighed, res-

pekt for menneskelig integritet og forbyder tortur

og umenneskelig og nedværdigende behandling.

Artikel 7 fastslår retten til respekt for privatliv og

familieliv, hjem og kommunikation. Det omfatter

som væsentlige elementer respekt for privatlivets

fred i forbindelse med kommunikation og beskyt-

telse af brugerens terminaludstyr.

Ytrings- og informationsfriheden er beskyttet i ar-

tikel 11, ligesom beskyttelsen af persondata også

ses som en grundlæggende rettighed, jf. artikel

8. Chartrets artikel 21 indeholder et forbud mod

forskelsbehandling af beskyttede persongrupper

inden for EU-lovgivningens område, jf. nedenfor.

platforme vil blive pålagt en række krav, herunder

pligt til at have mekanismer til at anmelde og

fjerne ulovligt indhold, til at give begrundelser til

brugere om, hvorfor opslag er blevet fjernet og at

give klageadgang.

Derudover bliver de største onlineplatforme

pålagt en rapporteringspligt om hvor meget ind-

hold, der er blevet fjernet og redigeret mm. og at

samarbejde med håndhævelsesmyndigheder. De

allerstørste platforme skal desuden bl.a. udarbej-

de risikovurderinger ift. systemiske trusler mod

samfundet samt dele data med myndigheder og

forskere.

Endelig er der i marts 2022 fremsat et direktiv-

forslag om bekæmpelse af vold mod kvinder og

vold i hjemmet.

Direktivforslaget omfatter også

”cypervold”. Af forslaget fremgår, at cybervold har

været stigende i kølvandet på brugen af digitale

medier og internettet, og at cybervold ofte er en

udvidelse af den vold, ofre udsættes for offline og

derfor skal behandles i lighed med offline vold.

Det vedtagne direktiv vil ikke være umiddelbart

bindende for Danmark på grund af retsforbehold-

et, men ventes alligevel at blive anerkendt.

Ikke-diskrimination

Fælles for Europarådets konventioner, som fast-

slår personers grundlæggende menneske- og fri-

hedsrettigheder er, at de hviler på princippet om

ikke-diskrimination. Det betyder, at ingen person-

er eller grupper må udsættes for forskelsbehand-

ling, hverken direkte eller indirekte, på grundlag

af særlige karakteristika eller tilhørsforhold. Det

gælder også i forhold til at beskytte personers liv,

helbred og integritet mod digital vold.

Diskriminationsforbuddets områder og beskyt-

telsesfelt har udviklet sig i konventionerne. Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention fra

1950 indeholder i artikel 14 et forbud mod diskrim-

ination i forhold til konventionens rettigheder og

friheder. I lyset af samfundsudviklingen i de mel-

lemliggende 50 år, vedtog staterne i Europarådet

imidlertid i år 2000 Protokol nr. 12 til EMRK

. Pro-

EU-forordninger

I 2022 har EU vedtaget to væsentlige forordninger

for den digitale sektor: Digital Markets Act (DMA)

og Digital Services Act (DSA), som har til formål

at regulere tech-giganterne. Formålet med DMA

er at sikre et velfungerende indre marked med

åbenhed og fair konkurrence blandt tech-gigan-

terne, især blandt dem, der har position som gate-

keepere.

Formålet med DSA er at beskytte borgernes ret-

tigheder online og dermed skærpe kontrollen

med tech-giganterne. Særligt meget store online-

Digitalt Ansvar 2023

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning

tokollen udvider anvendelsesområdet til at være

et generelt forbud mod diskrimination og sikrer

ligebehandling i forhold til alle (også nationale)

rettigheder. Protokollen er bindende for staterne.

”Artikel 1. Nydelsen af enhver i loven forudset ret

skal sikres uden nogen diskrimination, navnlig

på grund af køn, race, hudfarve, sprog, religion,

politiske meninger eller enhver anden mening,

national eller social herkomst, tilhørighed til et na-

tionalt mindretal, formue, fødsel eller enhver an-

den situation. 2. Ingen kan blive til genstand for

diskrimination fra en offentlig myndighed, uan-

set hvilken, navnlig på grund af de i paragraf 1

nævnte motiver.”

Også EU's menneskerettighedsdokument, Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder (EU’s Charter), indeholder et diskri-

minationsforbud. Det bygger i vid udstrækning

på EMRK’s artikel 14. Bestemmelserne i de to

systemer supplerer og styrker hinanden i vid ud-

strækning, om end der også er forskelle.

Artikel 21 i EU's Charter forbyder i stk. 1 ”enhver

forskelsbehandling på grund af køn, race, farve,

etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg,

sprog, religion eller tro, politiske eller andre an-

skuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal,

formueforhold, fødsel, handicap, alder, seksuel

orientering eller ethvert andet forhold.”

Bestemmelsen er fulgt op af EU direktiver om

ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og

direktivet om racelighed og direktivet om lige-

behandling af kvinder og mænd, der i forskelligt

omfang forbyder forskelsbehandling og forpligter

medlemsstaterne.

Forbud mod diskrimination har også betydning

i forhold til digital vold. Direkte diskrimination

kan i visse tilfælde i sig selv udgøre digital vold,

fx chikane af LGBT+personer på internettet, til-

skyndelse til race- eller religiøst had eller incel

gruppers hadske opslag mod kvinder og piger.

Indirekte forskelsbehandling

forekommer bl.a. i

forbindelse med digital diskrimination. Den digi-

tale diskrimination kan være vanskelig at afdæk-

ke, fordi den kan forekomme uafhængigt af, om

nogen har haft til hensigt til at diskriminere eller

ej. Der kan fx være tale om, at fordomme i sam-

fundet ubevidst videreføres i online sagsbehand-

ling. Der kan også være tale om biased design

af algoritmer, men også ”neutrale” algoritmer,

der er blevet fodret med biased data kan med-

føre diskriminerende resultater. Staten er, som

det fremgår, forpligtede til både at forebygge og

bekæmpe ulovlig og usaglig forskelsbehandling

af enkeltpersoner og persongrupper online såvel

som offline.

Som det fremgår, arbejdes der både i

europæiske menneskeretlige sammen-

hænge og i EU-regi med at bekæmpe

digital vold og andre krænkelser uden

forskelsbehandling. Den menneskeretlige

tilgang til bekæmpelsen af digital vold

bygger – bredt sagt – på at beskytte det

enkelte menneskes liv, integritet og privat-

og familieliv og kræver en helhedsorient-

eret indsats med forebyggelse, beskyttelse

af ofre og retsforfølgning af udøvere. EU's

forordninger om den digitale sektor inde-

holder også bestemmelser om beskyttelse

af individet mod digitale krænkelser, men

sigter – også bredt sagt – i højere grad

på at regulere tech-giganternes virksom-

hed og status inden for det indre marked.

Danmark er allerede forpligtet af de eu-

ropæiske menneskerettigheder og vil, når

EU-forordningerne træder i kraft, skulle

indrette sin lovgivning og implementerin-

gen af den efter begge retsordener.

Digital afpresning

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning

Noter

35 Bekendtgørelse af international konvention af 21. december 1965 om afskaffelse af alle former for

racediskrimination.

36 General recommendation No. 35 82013) on combating racist hate speech. CERD/C/GC/35. II 7

37 Bekendtgørelse af international konvention af 16. december 1966 om borgerlige og politiske rettigheder med

tilhørende valgfri protokol.

38 Bekendtgørelse af konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod

kvinder.

39 THE COMMITTEE ON THE ELIMINATION OF DISCRIMINATION AGAINST WOMEN Eleventh session (1992).

General recommendation No. 19: Violence against women. The Convention in article 1 defines discrimination

against women. The definition of discrimination includes gender-based violence, that is, violence that is directed

against a woman because she is a woman or that affects women disproportionately. It includes acts that inflict

physical, mental or sexual harm or suffering, threats of such acts, coercion and other deprivations of liberty.

Gender-based violence may breach specific provisions of the Convention, regardless of whether those provisions

expressly mention violence.

40 Report of the Secretary-General entitled “In-depth study on all forms of violence against women” (A/61/122/

Add.1 and Corr.1). 2006.

41 General recommendation No. 35 (2017) on gender-based violence against women, updating general

recommendation No. 19 (1992). 26 July 2017. CEDAW/C/GC/35.

42 BKI nr 6 af 16/01/1992Bekendtgørelse

af FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder.

Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder.

vedrørende salg af børn, børneprostitution og børnepornografi.

44 Guidelines regarding the implementation of the Optional Protocol to the Convention on the Rights of the Child

on the sale of children, child prostitution and child pornography.10. September 2019.

45 General comment No. 25 (2021) on children’s rights in relation to the digital environment.

Danmarks ratifikation af konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende

Frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4. november 1950 med tilhørende tillægsprotokol, undertegnet i Paris

den 20. marts 1952.

LBK nr 138 af 26/01/2022 Bekendtgørelse af lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

(Inkorporeringsloven).

LBK nr 138 af 26/01/2022 Bekendtgørelse af lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

(Inkorporeringsloven).

AFFAIRE BUTURUGĂ c. ROUMANI (Requête no

56867/15)

11/06/2020.

50 CASE OF VOLODINA v. RUSSIA (No. 2) (Application no.

40419/19)

14/12/2021

51 BKI nr 11 af 01/08/2014 Bekendtgørelse af konvention af 11. maj 2011 til forebyggelse og bekæmpelse af vold

mod kvinder og vold i hjemmet.

Digitalt Ansvar 2023

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning

52 Adriane van der Wilk: Protecting Women and Girls from Violence in the Digital Age. The relevance of the

Istanbul Convention and the Budapest Convention on Cybercrime in addressing online and technology-facilitated

violence against women. December 2021.

53 GREVIO Baseline Evaluation Report of Denmark. Group of Experts on Action against Violence against Women

and Domestic Violence (GREVIO). November 2017.

54 GREVIO General Recommendation No. 1 on digital dimensions of violence against women adopted on 20

October 2021.

BKI nr 12 af 15/03/2007 Bekendtgørelse af konvention af 23. november 2001 om IT-kriminalitet

56 Præamblen til konventionen.

57 Cybercrime Convention Committee (T-CY). Working Group on cyberbullying and other forms of online violence,

especially against women and children. Mapping study on cyberviolence with recommendations adopted by the

T-CY on 9 July 2018.

58 Ibid.

BKI nr 17 af 10/05/2007. Bekendtgørelse til tillægsprotokol af 28. januar 2003 til konventionen af 23. november

2001 om IT-kriminalitet.

60 BKI nr 57 af 15/10/2010. Bekendtgørelse af konvention af 25. oktober 2007 om beskyttelse af børn mod seksuel

udnyttelse og seksuelt misbrug.

61 Håndbog om europæisk lovgivning om børns rettigheder. Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende

Rettigheder og Europarådet, 2015

62 Lanzarote Committee. Committee of the Parties to the Council of Europe Convention on the protection of

children against sexual exploitation and sexual abuse. Implementation report. The protection of children against

sexual exploitation and sexual abuse facilitated by information and communication technologies (ICTS) addressing

the challenges raised by child self-generated sexual images and/or videos.. T-ES(2022)02_en final (subject to

editing) 10 March 2022.

63 Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder (2010/C 83/02)

64 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet

(Fremsat 8. marts 2022).

65 Protokol nr. 12 til Konventionen for beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende

frihedsrettigheder Rom, 4.XI.2000

66 Håndbog om europæisk lovgivning om ikke-forskelsbehandling. Den Europæiske Unions Agentur for

Grundlæggende Rettigheder. 2010. Europarådet.

67 Direkte forskelsbehandling er, når en person på grund af en særlig (beskyttet) egenskab bliver behandlet

ringere sammenlignet med, hvordan andre, der er er i en tilsvarende situation, er blevet eller ville blive.

68 Indirekte forskelsbehandling er, når en tilsyneladende neutral regel, betingelse eller praksis rammer stiller en

beskyttet gruppe ringere end andre personer.

Digital afpresning

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning

Digitalt Ansvar 2023

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Rapport fra Digitalt Ansvar om Digital vold i Danmark, Anden del: Nye former for afpresning