Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
DIU Alm.del Bilag 129
Offentligt
Aktstykke nr.
Folketinget 2022-23 (2. samling)
Ministeriet for Digitalisering og Ligestilling.
København, den 22. august 2023.
a.
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der tilføres
13,6 mio. kr. til § 25.12.01. Digitaliseringsstyrelsen i 2023 som led i udmøntningen af en række
initiativer til digital inklusion.
Udgiften i 2023 på i alt 13,6 mio. kr. finansieres af den på finansloven for 2023 opførte bevilling
under § 25.11.79. Reserver og budgetregulering.
Derudover anmodes om Finansudvalgets tilslutning til, at der etableres hjemmel til, at digitaliserings-
og ligestillingsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om anvendelse af bevilling mv., samt
at træffe beslutning om ydelse af tilskud ved optagelse af tekstanmærkning på § 25.12.01. Digitalise-
ringsstyrelsen.
b.
Med nærværende aktstykke søges der om tilslutning til at udmønte 13,6 mio. kr. i 2023 til fem
initiativer med henblik på at styrke den digitale inklusion i Danmark og sikre en større tryghed i
mødet med den offentlige sektor.
Initiativerne følger af den politiske aftale Indsatser for digital inklusion af 27. juni 2023 mellem rege-
ringen og Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre,
Dansk Folkeparti og Alternativet. Aftalen har til formål at styrke den enkeltes mulighed for at få
den nødvendige hjælp og vejledning, udvide mulighederne for adgang til digital træning og gøre
det lettere at være digital støtteperson og it-frivillig. Aftalen skal desuden ses i sammenhæng med
vedtagelsen af en lovændring om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening i maj 2023, der har
til formål at forenkle reglerne for digital fritagelse.
Initiativ 1: Bedre hjælp til MitID
Det ønskes at styrke hjælp og vejledning til brug af MitID. Derfor styrkes den telefoniske MitID-
support, og selvbetjeningsmulighederne på mitid.dk og i MitID-appen forbedres, så de bliver mere
brugervenlige.
DK000027
2023-1644