Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
DIU Alm.del Bilag 116
Offentligt
2726880_0001.png
Digitaliseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1017 København K
Til høringsparterne
21. juni 2023
IDKKMDS/BIL
J.nr. 2022 - 4793
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om MitID og
NemLog-in
Digitaliseringsstyrelsen skal hermed anmode om eventuelle bemærkninger til ved-
lagte udkast til lov om ændring af
lov om MitID og NemLog-in,
som foreslås at træde
i kraft den 1. januar 2024.
Baggrund for og hovedindhold af udkast til lovændring
Lov om MitID og NemLog-in er løbende trådt i kraft fra den 6. maj 2021, og fra
den 30. januar 2023 er alle dele af loven sat i kraft.
Centrale dele af den offentlige nationale og digitale infrastruktur udgøres af de fæl-
lesoffentlige løsninger MitID og NemLog-in, der sammen udgør rammen for ad-
gang til både offentlige og private digitale selvbetjeningsløsninger. Det er derfor
vigtigt, at MitID-løsningen og NemLog-in og administrationen heraf til stadighed
holdes opdaterede og tilrettes de løbende forretningsbehov, den teknologiske ud-
vikling, samt det til enhver tid værende digitale trusselsbillede.
Digitaliseringsstyrelsen har vurderet, at der behov for at tydeliggøre og justere rets-
stillingen i visse bestemmelser.
Med lovforslaget justeres definitionen af juridiske enheder, således at der fjernes
tvivl om, hvorvidt loven er i overensstemmelse med EU-retten. Der gives således
med forslaget mulighed for, at juridiske enheder, som er registreret i et register i et
andet EU-/EØS-land svarende til Det Centrale Virksomhedsregister, kan tilslutte
sig til MitID-løsningen.
Ydermere tydeliggøres det med lovforslaget, at interne it-systemer hos offentlige
myndigheder, offentligretlige organer og juridiske enheder kan tilsluttes til infra-
strukturen.
Digitaliseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1017 København K
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 116: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om MitID og NemLog-in
2726880_0002.png
Side 2 af 2
I september 2022 var et tidligere udkast til ændringslov i høring. Høringen blev dog
på grund af udskrivning af valg til Folketinget ikke ført til ende. De høringssvar, der
blev afgivet inden udskrivning af valg til Folketinget, har imidlertid givet anledning
til justering af ændringslovforslaget. De høringsparter, der afgav høringssvar i sep-
tember/oktober 2022, bedes derfor være opmærksomme på, at det ændringslov-
forslag, der sendes i høring nu, ikke er identisk med det ændringslovforslag, der blev
sendt i høring den 16. september 2022.
Frist og kontaktmulighed
Digitaliseringsstyrelsen anmoder om, at eventuelle bemærkninger sendes til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
senest torsdag den 17. august 2023.
Grundet hensynet til den videre proces kan der ikke gives forlænget svarfrist.
Vedlagt ses fortegnelse over hørte myndigheder og organisationer mv.
Høringssvarene vil ved fremsættelsen af lovforslaget blive offentliggjort på Hø-
ringsportalen
https://hoeringsportalen.dk.
Ved afgivelse af høringssvar samtykker
høringsparten til, at vedkommendes høringssvar, kontaktoplysninger og navn of-
fentliggøres på Høringsportalen.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til undertegnede.
Med venlig hilsen
Bine Larsen Chefkonsulent
+45 22 65 46 80 mobil | mail [email protected]