DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 115: Brev fra Digitaliseringsministeren vedr. brev om Beretning om styrket borgerfokus i offentlig digitalisering

Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
DIU Alm.del Bilag 115
Offentligt

Sagsnr.

2023 - 2192

Doknr.

23316

Dato

21-06-2023

Notat om beretning om styrkelse af borgerfokus i digitaliseringen af den

offentlige sektor

Baggrund

Udvalget for Digitalisering og It har opfordret digitaliserings- og ligestillingsministeren til at få

vurderet de seks anbefalinger, der fremgår af udvalgets beretning om styrkelse af borgerfokus

i digitaliseringen af den offentlige sektor. Nedenstående vurdering er foretaget af Digitalise-

rings- og Ligestillingsministeriet med bidrag fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, Børne-

og Undervisningsministeriet og Finansministeriet.

Boks 1

Anbefalinger fra DIU om styrkelse af borgerfokus i digitaliseringen af den offentlige sektor

Anbefaling nr. 2.1: Borgeren i centrum

Ved udvikling af nye offentlige borgerrettede it-systemer. De digitale løsninger skal udvikles og designes, så borger-

nes forskelligheder tænkes ind fra starten. Det kan ske ved, at forskellige borgergrupper inddrages i systemudviklin-

gen hele vejen fra start til slut – fra udvikling til implementering.

Anbefaling nr. 2.2: Inklusion i designfasen

Der skal skabes enklere løsninger i øjenhøjde med borgeren og målgruppen, og de digitale platforme bør afspejle

borgernes ærinder. Mange kan klare sig med en lightmodel, men der designes ofte, så alle muligheder er taget

med. Det øger kompleksiteten og udfordrer brugervenligheden. I tillæg hertil bør systemerne tilpasses borgernes

foretrukne enheder, f.eks. mobiltelefonen.

Anbefaling nr. 2.3: Fritagelse fra digitale løsninger

Det skal være nemmere at blive fritaget for de borgere, som ikke er i stand til at blive digitale. Der skal altid være en

analog vej. Samtidig skal der findes alternativer til digitale fuldmagter til dem, som ikke ønsker eller har mulighed for

at involvere deres netværk. Det blev også nævnt, at der skal være bedre adgang til personlig digital træning til de

borgere, der ønsker at være digitale, men som er udfordret.

Anbefaling nr. 2.4: Børn og unge

Børn og unge skal rustes til at kunne begå sig i det digitaliseret samfund. Skolerne spiller her en afgørende rolle, og

teknologiforståelse anbefales indført som obligatorisk timesat fag i grundskolen i samarbejde med skolernes parter.

Samtidig skal lærerne klædes bedre på, og der bør igangsættes en betydelig efteruddannelsesindsats, ligesom tek-

nologiforståelse bør indføres som et selvstændigt fagområde på læreruddannelsen

Anbefaling nr. 2.5: Konsekvensvurdering af digitaliseringsprojekter

Der skal være pligt til at vurdere de retssikkerhedsmæssige, dataetiske og bredere samfundsmæssige konsekven-

ser af et digitaliseringsprojekt, inden der træffes beslutning om at igangsætte projektet. Dette skal ske systematisk

på tværs af stat, regioner og kommuner. Konsekvensvurderingerne skal være offentligt tilgængelige.

Anbefaling nr. 2.6: Offentlige udbud af digitale projekter

Der skal fastsættes fælles regler og retningslinjer for offentlige udbudsprocesser om digitale projekter, hvor der ind-

går krav om it-sikkerhed, anvendelse, inklusion, brugervenlighed og beskyttelse af borgernes data samt ansvarlig

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 115: Brev fra Digitaliseringsministeren vedr. brev om Beretning om styrket borgerfokus i offentlig digitalisering

digitalisering. Offentlige myndigheder skal undgå afhængighed af få globale aktører, og offentligt betalt udvikling

skal være offentligt ejet, herunder kildekoden, for at gøre op med monopollignende tilstande og sikre offentlig kontrol

med og indflydelse på systemudviklingen. Det vil desuden smidiggøre overdragelse af systemerne til andre offent-

lige myndigheder og leverandører

Vurdering af anbefalinger

Anbefaling nr. 2.1: Borgeren i centrum

Der findes allerede i dag det fællesoffentlige værktøj ”Fælles krav til gode brugeroplevelser”,

som skal understøtte, at der udvikles brugervenlige digitale løsninger i det offentlige. Et af

punkterne i disse krav er ’Tidlig brugerinddragelse’ med en opfordring til blandt andet at teste

løsningen løbende i udviklingsprocessen. Det er vurderingen, at værktøjet ”Fælles krav til

gode brugeroplevelser” ikke i tilstrækkelig grad anvendes, ligesom værktøjet med fordel kan

udvikles yderligere. Dette arbejde er igangsat i regi af den fællesoffentlige digitaliseringsstra-

tegi 2022- 2025 (FODS 2022-2025).

Hertil kommer, at det er aftalt i regi af FODS 2022-2025, at der skal udarbejdes fællesoffent-

lige principper for digital inklusion. Principperne skal understøtte myndighederne i deres ar-

bejde med digitalt udfordrede borgere. Principperne er under udarbejdelse, og myndigheder

på tværs af stat, kommune og regioner har sammen med civilsamfundsorganisationer været

inddraget i formulering af principperne. Det er forventningen, at det blandt andet vil blive et

fællesoffentligt princip, at myndighederne skal tage udgangspunkt i borgernes behov, og at

borgerne skal inddrages i de borgerrettede digitaliseringsprojekter, herunder at forskellige

borgergrupper inddrages i udviklingen.

Det er vurderingen, at videreudviklingen og udbredelsen af ”Fælles krav til gode brugerople-

velser” samt udviklingen af fællesoffentlige principper for digital inklusion vil understøtte

myndighederne i, at borgernes forskelligheder tænkes ind i udviklingen af de borgerrettede

digitale løsninger. Ansvaret for at omsætte anbefalinger og best practices påhviler den en-

kelte myndighed og sker under hensyntagen til fx krav til it-sikkerhed, lovgivningens komplek-

sitet mv.

Anbefaling nr. 2.2: Inklusion i designfasen

I udarbejdelsen af de fællesoffentlige principper for digital inklusion, jf. ovenfor, er der fokus

på, at borgerrettede digitale løsninger skal udvikles, så de er anvendelige for flest mulige bor-

gere. Jo mere simpel og brugervenlig en løsning er, desto nemmere kan den anvendes af flest

muligt. Som en del af det princip forventes der blandt andet at være en anbefaling om, at

myndighederne i den tidlige designfase tager udgangspunkt i

mobile first.

Dels fordi mange

danskere foretrækker at anvende de digitale løsninger på en mobilenhed, dels fordi de ofte

medfører, at de løsninger, der udvikles, er mere simple.

Udviklingen af brugervenlige løsninger understøttes blandt andet af de fællesoffentlige værk-

tøjer ”Fælles krav til gode brugeroplevelser” samt ”Det fælles designsystem”. Det fælles de-

signsystem skal understøtte en ensartet funktionalitet og design i selvbetjeningsløsninger på

tværs af myndigheder. Det er vurderingen, at Det fælles designsystem ikke i tilstrækkelig grad

anvendes af myndighederne, ligesom værktøjet med fordel kan udvikles yderligere. Dette ar-

bejde er i gangsat i regi af FODS 2022-2025.

Ved udvikling af light løsninger med begrænset funktionalitet (fx Danske Banks

Letbank)

er det

vigtigt at være opmærksom på, at de borgere, der anvender løsningen, bliver afskåret fra visse

funktionaliteter, som de dermed ikke får kendskab til. Det kan stille dem dårligere sammenlig-

net med borgere, der anvender den ’fulde’ løsning. Hertil kommer, at der må forventes øgede

omkostninger til udvikling og drift af to løsninger. På den baggrund er det vurderingen, at de

offentlige digitale løsninger bør være så enkle, at der ikke er behov for at udvikle særskilte light

løsninger.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 115: Brev fra Digitaliseringsministeren vedr. brev om Beretning om styrket borgerfokus i offentlig digitalisering

Det er vurderingen, at udarbejdelsen af de fællesoffentlige principper for digital inklusion, samt

arbejdet med at videreudvikle og udbrede kendskabet til ”De fælles krav til gode brugerople-

velser” og ”Det fælles design system” vil understøtte, at myndighederne udvikler enklere og

mere brugervenlige offentlige digitale løsninger. Jf. vurdering af anbefaling 1 bemærkes det, at

ansvaret for at udvikle enkle løsninger, som er nemme at anvende, påhviler den enkelte myn-

dighed.

Anbefaling nr. 2.3: Fritagelse fra digitale løsninger

Per 1. juni trådte den nye

lov om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening

i kraft. Med

loven er det nu muligt for de borgere, som er fritaget for Digital Post, at blive fritaget for krav

om digital selvbetjening i alle nuværende og fremtidige selvbetjeningsløsninger. Den nye lov-

givning vurderes derfor at fritage størstedelen af de borgere, som har sværest ved det digi-

tale, og som oftest eller altid har brug for et alternativ. Samtidig har de fritagne borgere mu-

lighed for frit at vælge aldrig at benytte obligatoriske selvbetjeningsløsninger eller kun at be-

nytte dem, de ønsker.

Såfremt man ønsker en selvstændig, generel digital fritagelse vurderes det at kræve omfat-

tende it-udvikling både centralt i form af en ny registerløsning og decentralt i alle kommuner

og alle øvrige myndigheder, der administrerer områder med obligatorisk digital selvbetjening.

Det må forventes at afstedkomme væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser på

tværs af myndighederne.

Det vurderes, at der kan gøres mere for at skabe bedre adgang til personlig digital træning til

de borgere, der ønsker at være digitale, men som er udfordret, eller som ikke ønsker at give

digital fuldmagt til fx pårørende eller andre digitale støttepersoner. Den digitale træning kan

både ske i samarbejde med offentlige og private aktører, herunder bl.a. civilsamfundet. En så-

dan indsats vurderes at kræve særskilt finansiering.

Anbefaling nr. 2.4: Børn og Unge

[Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at der i perioden 2018-2021 blev gennemført

et forsøgsprogram om teknologiforståelse på baggrund af ’Aftale om initiativer for Danmarks

digitale vækst’ mellem V, LA, K, DF og RV (feb. 2018).

De 46 deltagende skoler afprøvede teknologiforståelse som hhv. et selvstændigt fag og som

en integreret del af eksisterende fag. Forsøget krævede godkendelse til at fravige folkeskole-

lovens § 5, stk. 2 (om fagrækken) for de 22 skoler, der underviste i teknologiforståelse som

selvstændigt fag. 17 skoler fortsætter forsøget med teknologiforståelse i skoleåret

2023/2024. Heraf er der ni skoler, som arbejder med teknologiforståelse som selvstændigt

fag, og som dermed har fået godkendelse til at fravige folkeskolelovens § 5, stk. 2, mens otte

skoler arbejder med teknologiforståelse integreret i fag.

Regeringen har endnu ikke taget stilling til, hvordan erfaringerne med teknologiforståelse kan

integreres i folkeskolen, herunder om det fx skal ske som et nyt fag i folkeskolen, som integre-

ret i den eksisterende fagrække eller på anden vis.]

[Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at der på læreruddannelsen allerede er

igangsat flere indsatser, der omhandler teknologiforståelse, hvor relevante forskere, undervi-

sere og uddannede lærere gør sig erfaringer med fagligheden. Københavns Professionshøj-

skole (KP) gennemfører på andet år fx forsøg med teknologiforståelse som et undervisnings-

fag på læreruddannelsen, og har været involveret i flere sektorprojekter vedr. teknologifor-

ståelse. Danske Professionshøjskoler og Danske Universiteter har derudover indgået et for-

pligtende samarbejde om etablering af et nationalt videncenter, som skal informere og skabe

grundlaget for en fælles forskningsbaseret og praksisfunderet udvikling af teknologiforståelse

som faglighed i hele det danske uddannelsessystem, herunder i læreruddannelsen.

Indførelse af teknologiforståelse som en selvstændig faglighed på læreruddannelsen vil kræve

en større kompetenceudviklingsindsats for underviserne på professionshøjskolerne. Der vil

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 115: Brev fra Digitaliseringsministeren vedr. brev om Beretning om styrket borgerfokus i offentlig digitalisering

derfor også være et behov for at udvikle relevante moduler i efter- og videreuddannelsessy-

stemet til lærerne i folkeskolen. Det vurderes, at der er meget erfaring at hente fra de oven-

nævnte initiativer, og at man derfor ikke vil skulle starte fra bunden.

Der vil være udgifter forbundet med at indføre fagligheden på professionshøjskolerne og i for-

bindelse med efter- og videreuddannelsesaktiviteter, der forventes at skulle afvikles for folke-

skolens uddannede lærere, herunder til vikardækning. Omfanget af udgifterne afhænger af, i

hvilken grad teknologiforståelse ønskes styrket i læreruddannelsen og indført i folkeskolen].

Anbefaling nr. 2.5: Konsekvensvurdering af digitaliseringsprojekter

Der findes i dag en række indsatser, som understøtter en bred vurdering af digitaliseringspro-

jekter.

Indsatsen for digitaliseringsklar lovgivning har til formål at sikre, at lovgivningsprocessen tager

højde for, at nye love og regler kan implementeres i praksis og kan administreres digitalt. Det

er fx obligatorisk for fagministerier at vurdere og beskrive offentlige implementeringskonse-

kvenser i lovbemærkningerne på nye lovforslag blandt andet i relation til databeskyttelse og

lovforslags betydning for borgerne. Det følger af indsatsen, at fagministerierne bør forholde

sig til lovforslagets efterlevelse af en række principper, herunder om tryg og sikker datahånd-

tering, hvilket fx i relevant omfang kan indebære en vurdering af de dataetiske konsekvenser

af de foreslåede digitaliseringstiltag.

Statens it-råd rådgiver statslige myndigheder om tidlig håndtering af risici i it-projekter og

strategisk styring af deres it-systemporteføljer. Rådet foretager systematiske risikovurderin-

ger af alle statslige it-projekter over 15 mio. kr. og gennemfører reviews af it-systemporteføl-

jestyringen hos statslige myndigheder med årlige it-omkostninger på mere end 30 mio. kr. el-

ler med ansvar for samfundskritiske it-systemer. Derudover findes der med Dataetisk Råd et

tværgående forum, hvor forholdet mellem på den ene side fordelene ved anvendelse af ny

teknologi og på den anden side hensynet til borgernes grundlæggende rettigheder, retssikker-

hed og samfundsmæssige værdier drøftes og vurderes.

Et ’digitaliseringsprojekt’ er ikke klart defineret under anbefaling 2.5, men umiddelbart vurde-

res anbefalingen at kræve omfattende ændringer i eksisterende lovgivning og afstedkomme

væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser på tværs af myndighederne.

Det vurderes at være relevant løbende at vurdere konsekvenserne af digitaliseringsprojekter,

herunder om eksisterende indsatser kan forbedres.

Anbefaling nr. 2.6: Offentlige udbud af digitale projekter

Økonomistyrelsen bemærker, at den offentlige sektors indkøb af varer, tjenesteydelser og

bygge- og anlægsarbejder er indgående reguleret, primært gennem EU-regler. Reglerne regu-

lerer også IT-anskaffelser (og det der i initiativ 2.6 benævnes ”digitale projekter”). Reglerne er

kendetegnet ved at være procesregler, der opstiller krav til fremgangsmåden, hvorpå offent-

lige ordregivere køber ind. Formålet med reglerne om offentlige indkøb er, at de skal kunne

anvendes på en lang række forskellige anskaffelser, og reglerne omfatter af den grund ikke

krav til anskaffelsernes genstand. Lovgivningen suppleres allerede i dag af en lang række vej-

ledninger o. lign., f.eks. om IT-sikkerhed, der mere detaljeret opstiller krav og best practice på

relevante områder.

Ny eller supplerende lovgivning indeholdende krav til anskaffelsens genstand vil derfor være

en væsentlig ændret tilgang, og eftersom det ikke fremgår af anbefaling 2.6, hvorvidt en så-

dan lovgivning skal omfatte alle ”offentlige udbudsprocesser om digitale projekter” eller blot

en delmængde, samt hvad der iflg. Udvalget for Digitalisering og It nærmere kendetegner ”di-

gitale projekter”, er det vanskeligt endeligt at vurdere relevansen af et sådant initiativ.

På flere forskellige områder (også ikke-IT-relaterede) er markeder med en eller få leverandø-

rer et vilkår, der kræver særlig opmærksomhed, når offentlige myndigheder køber ind. I dag

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 115: Brev fra Digitaliseringsministeren vedr. brev om Beretning om styrket borgerfokus i offentlig digitalisering

vil dette, med god grund, ofte være et vigtigt opmærksomhedspunkt, når der skal vælges an-

skaffelses- og udbudsstrategi i de konkrete anskaffelsesprojekter.

Muligheden for at sikre sig ejendomsretten til et IT-systems kildekode er tilstede i dag, men

det er Økonomistyrelsens anbefaling, at det sker efter en konkret vurdering fra projekt til pro-

jekt.

Digitaliseringsstyrelsen nævner som eksempel, at styrelsen fx selv ejer hovedparten af kilde-

koden til de kritiske infrastrukturløsninger MitID, NemLog-in, Digital Post, digitalt kørekort og

digitalt sundhedskort.

I tillæg hertil bemærker Digitaliseringsstyrelsen, at de fællesoffentlige principper for digital

inklusion (jf. svar til anbefaling 2.1) kan anvendes af de offentlige myndigheder til at stille de

rette krav til leverandørerne. I tillæg hertil kan Digitaliseringsstyrelsen fx udarbejde fællesof-

fentligt materiale, som kan understøtte myndighederne i at stille de rette krav til leverandø-

rerne. Dette er ikke i gangsat. Behov og effekt skal undersøges i samarbejde med de fællesof-

fentlige parter og vil forventeligt kræve finansiering.